Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 05-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Fredag den 15. oktober 1993 kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 5.

 

 

Redegørelse vedrørende Vestnordens Parlamentariske Samarbejdsråd.

(Jonathan Motzfeldt, formand for den grønlandske dele­gation)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

 

Jonathan Motzfeldt, formand for den grønlandske delega­tion:

Samarbejdet etableredes i erkendelsen af, at livsmøn­steret i disse regioner trods ydre forskelle i høj grad bygger på samme forudsætninger og at man derfor også har fælles interesser.

 

Dette gælder ikke mindst be­varelsen og en kontrolleret udnyttelse af såvel levende som ikke-levende ressour­cer, idet disse er af afgørende betydning for landenes økonomi og fremtidige udvikling.

 

Selvom - eller måske netop fordi - de politiske strøm­ninger for tiden også i nordisk regi flytter den poli­ti­ske og kulturelle indsats i retning af et fælleseuro­pæisk tyngdepunkt, fortsætter arbejdet på en fortsæt­telse og styrkelse af det vestnordiske sam­arbejde på disse områder.

 

Samarbejdsrådet er i vid udstrækning de vestnordiske regioners kontaktorgan, hvor sager af fælles interesse tages op til drøftelse. Arbejdet bærer præg af med­lemmernes vilje til at løse fælles problemer og bygger således i højere grad på den gensidige meningsudveks­ling og fælles stillingtagen end på den enkeltes poli­tiske tilhørsforhold og overbevisning.

 

Kernen i det parlamentariske arbejde er de rekommanda­tioner, som vedtages på Rådets møder. Disse rekommanda­tioner er ganske vist ikke umiddelbart bindende men er henstillinger til de enkelte medlemslandes regeringer og parlamenter. Dette forhold indebærer imidlertid også, at selve gennemførelsen og udmøntningen i fakti­ske tiltag er det svage led.

 

En opgørelse på den islandske delegation til dette års møde, viser kun alt for tydeligt dette: Ud af det indtil nu, omkring 60 vedtagne rekommandationer af alene 12 besvarelser fra ministerens side og blok 3 er endelig gennemført i praksis, og jeg er ked at indrømme det. Men fra Grønlands vedkommende ser det lige sådan ud også.

 

Det er vel ingen hemmelighed, at de økonomiske vilkår heller ikke i den vestnordiske region er de bedste for at iværksætte nye foranstaltninger og eksperimenter.

 

Desværre er oftest de områder hvor vi søger at styrke det vestnordiske sammenhold, nemlig kultur der rammes hårdt, når der er trange økonomiske tider.

 

På denne baggrund er vi måske netop glade at Færøernes sin beknebne situa­tion til trods formåede at danne rammen om dette vort 9. møde i Vestnordens Parlamen­tariske Samarbejdsråd.

 

Derfor er det vigtigt for Vestnordens parlamentarikere at have et nærmere samar­bejde med instanser som Vest­norden­fonden, der som bekendt sidder inde med direkte økonomi­ske mulig­heder for og midler til igangsætning af nye initi­ativer til skabelse af aktiviteter indenfor erhverv m.m.

 

Og jeg skal også henvise til medlemmerne for Grønlands delegation, og jeg skal også udtale, at vi samledes omkring 20 mennesker i den lille sal i Færøernes Lag­tingsbygning i Tórshavn, der for tredje gang i det særlige Vestnordiske arbejdes histori­e stod som værts­by.

 

På dagsordenen for vort møde, var 7 forslag til rekom­man­dationer af disse var de 4 stillet af den islandske delegation. Mens de 3 sidste kom fra færøske med­lemmer. Grønlands Landsting havde ikke forud for mødet stillet nogen forslag. Dog fremkom den grønlandske delegation med et forslag til udtalelse der blev ens­stemmigt vedtaget.

 

Udtalelsen vedrører 4 væsentlige emner af stor betyd­ning for de berørte.

 

Desuden sendtes fra Samarbejdsrådet på vor delegations opfordring hilsen til Grønlands befolkning, idet der på denne mødedag den 21. juni fejredes Grønlands national­dag.

 

Som et af det indledende punkter valgtes den nye for­mand for 1993. Efter indstilling fra Færøernes delega­tion blev Lisbeth L. Petersen udvalgt til formand, mens første- og andenviceformand blev jeg selv og Arni Johnsen, der var afgående formand.

 

Jeg skal også fremhæve at, den tiltrædende formand i sin tale, kom ind på vigtigheden af samarbejdsrådet ikke degraderes til en snakkeklub, idet der er væsent­lige emner der kræver en aktiv fælles indsats, specielt ved forholdet til Europa bør haves i bevidstheden i det Vestnordiske Samarbejde, der gerne skal styrkes i fremtiden.

 

Lisbeth Petersen præciserede dette i sit indlæg.

 

Da 1993 rekommandationerne er vedlagt redegørelse som bilag skal jeg blot henvise til Landstingets medlemmer til disse. Med disse ord udbeder jeg mig medlemmernes tilkendegivelse vedrørende de fremførte betragtninger om vort arbejde i Vestnordens Parlamentariske Samar­bejdsråd.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Denne redegørelse, som nu blev fremlagt efter at have været udsat, vil vi fra Siumut tage til efter­retning. Men vi har dog flere bemærkninger til redegørel­sen; nemlig følgende:

 

Vi finder det meget vigtigt at understrege baggrunden for dannel­sen af Vestnordens Parlamentariske Samar­bejdsråd, ikke mindst i en periode hvor flere skandina­viske lande tilnærmer sig EF i større grad. Det er derfor vigtigt at vi i fremtiden lægger stor vægt på et tæt samarbejde med de øvrige vestnordiske lande.

 

På bl. a. dette grundlag bør vi øge vort samarbejde og vi er enige i at rådet ikke udvikler sig til kun at være et debatforum. Vi skal der for fra Siumut foreslå, at vi øger vor indsats i det vestnordiske samarbejde ved bl.a. at Landsstyret repræsenteres direkte i Samar­bejdsrådets møder.

 

Vi fremsætter forslaget fordi vi er vidende om, at Samarbejdsrådet siden sin etablering har fremlagt 60 rekommandationer, hvis indhold er interessante, og hvor de færreste af rekommandationerne er blevet ført ud i livet.

 

Uagtet vi er vidende om at der arbejdes på at føre nogen af rekommandationerne ud i livet, er vi af den opfattelse at en direkte deltagelse fra Landsstyrets side i Samar­bejdsrådets møder vil resultere i, at realiserin­gen af rekommandationerne bliver intensi­veret.

 

Uden at komme ind på enkelthederne i Samarbejdsrådets rekommandationer, skal vi fra Siumut anbefale at Samar­bejdsrådet i sit fremtidige arbejde prioriterer turis­men og andre erhverv højst.

 

Vi skal i forbindelse med turismen give udtryk for vores tilfredshed over, at der er etableret et nært samarbejde, og at vi støtter en videre udvikling af samarbejdet.

 

Med hensyn til samarbejdet i forbindelse med andre erhverv, finder vi det vigtigt, at samarbejdet omkring undersøgelserne af de levende ressourcer bør udbygges, og vi skal i den forbindelse anbefale, at der i højere grad gøres brug af forskellige vestnordiske fonde.

 

Med disse bemærkninger og med henvisning til vore anbefalinger, går vi i Siumut ind for redegørelsen.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

Samarbejdet med de vestnordiske lande i norden for­tæller, hvor de lande er placeret i verden. Eksistens­grundlaget for udnyttelse af havets ressourcer, ikke mindst hvaler, bliver fra forskellige miljøorganisatio­ner altid mod­arbejdet, og det er i dag næsten umuligt at sælge sælskind, som ellers er en af vore få ind­tægtsmuligheder af fremmed valuta vi har tilbage.

 

Alle landene i vestnorden er ikke medlemmer af EF, og andre nordiske landes ansøgning om at blive medlem af EF, giver grundlag for bekymring med hensyn til frem­tidige samarbejde.

 

Angrebene fra miljøorganisationerne kræver godt samar­bejde. Men for lande, der næsten udelukkende lever af havets levende ressourcer, er der begrænsede mulig­heder. Andre lande, der er medlemmer af EF, har mange muligheder for at hjælpe hinanden, mens medlemmer af Vestnorden kun har meget få muligheder for gensidig hjælp.

 

Samlingerne, som afholdes skiftevis i de tre lande, mangler tit debatemner. Landenes økonomi er heller ikke til at råbe hurra for. De to medlemmer er i dag, udfra både radioavisen og ud fra det vi har set, i tv-avisen så må vi sige, at to medlemslande i dag har så store van­skeligheder, at dets ind­byggere er begyndt at flytte ud af landet, da økonomi­en er meget dårlig.

 

Jeg vil gerne sige at Island nok ikke er i den pla­cering, men jeg sigter mine ord især til Færøæerne, hvor borger­ne er begyndt at flygte ud af landet, og hvor økonomien næsten er ved at bryde sammen. ­Frem­tidi­ge planer kan ikke gennem­føres, hvis man ingen penge har.

 

Derfor undrer det ikke een, at samar­bejdsrådet nu delvis omtales som en "snakke­klub", der ikke har gen­nem­ført noget positivt. Ja, indstillinger og rekomman­dationer fra møderne til landenes regeringer, synes ikke længere at blive taget alvorligt. Af 60 udtalelser er de 12 blevet besvaret meget vagt og kun tre bliver gennemført. Det undrer ikke een, at tålmodig­heden stopper her.

 

Der er faktisk kun to samarbejdsmuligheder, nemlig erhvervslivet og vor kultur.

 

Erhvervssamarbejdet gøres vanskeligt, dels af mangel på fisk, men især fordi de tre lande er konkurrenter på deres hovedeksporterhverv. Hvad kulturen angår, så trives den ikke rigtigt uden midler. De eneste to samarbejds­muligheder, har således yderst vanskelige kår i dag.

 

I tider, hvor de økonomiske muligheder bliver ringere og ringere, er Vestnordenfonden den eneste mulighed. Men det er et spørgsmål om det hele kan finansieres derfra.

 

Når man læser redegørelsen, er der kun henvist til ganske få samarbejdsmuligheder i fremtiden.

 

Turisme, som man sætter stor lid til, er i dag næsten uden betydning i to af landene, d.v.s. Grønland og Færøerne, men dette bør forbe­dres ved oplysning og atter oplysning.

 

Samarbejde inden for mineraludvinding bliver nævnt, men omtalen er vag, og det sætter det spøgsmål hvilke mineraler, der kan være tale om. Endvidere må man ikke glemme miljøbeskyttelse såfremt man skal udnytte mi­nera­lerne.

 

Samhandel var nævnt i en indstilling fra 1992, men hvad man skal samhandle om er et spørgsmål.

 

Inden for kulturen var nævnt elevudveksling og studi­erej­ser, men desværre ikke gennemført endnu. Den slags arrangementer er jo meget kostbare, og Nordisk Råds arrangementer af den slags, er endnu ikke realiseret i Grønland, bortset fra enkelte rejser. Landsstyremed­lemmet for skole og undervisning bør udtale sig om dette.

 

Som medlem af Nordisk Råd, sammenligner jeg det tit med Vestnorden, og finder det ærgerligt, at de økonomiske muligheder er så forskellige.

 

Vestnordens Samarbejdsråd bør fortsat eksistere. Hvis et af medlemmerne kommer ud i store økonomiske van­skelighe­der, bør de andre gøre sig de største anstren­gelser for at hjælpe vedkommende.

 

På den baggrund, må man stille lands­styre­for­manden spørgsmål om, hvad der blev svaret på udtalelse nr. 1 1993 fra VPS. Udtalelsen henvender sig til Island og Grønland og siger, at der på grundlag af Færøernes ekstraordinære økonomiske situation, at flere uudnytte­de nationale fiskekvoter først og fremmest tilbydes Færøer­ne.

 

Året 1992 var fastsat som VPS-år og blev markeret ved forskellige arrangementer. Der blev afholdt Vestnordisk Kvindeforum i Island. I Qaqortoq afholdtes miljøkon­feren­ce, og på Færøerne ungdomskon­ference.

 

Fra disse arrangementer blev der samstemmende udtalt, at man ønskede bedre udnyttelse af havets ressourcer samt værne om miljøet.

 

Ungdomskonferencen på Færøerne fremdrog flere væsent­lige ting. De deltagende landes fremtid, d.v.s. de unge, udtalte kraftigt, at de føler sig glemt af poli­tikerne.

 

Boligerne er så dyre, at de unge, både fra Færøerne, Island og Grønland ikke har råd til at bo i dem, til trods for, at der i disse lande råbes højt om, at de unge mangler boliger.

 

De klare udtalelser fra de unge i VPS, bør tages alvor­ligt af disse landes regeringer og derfor må Lands­styret gøre noget ved det. Arbejdsløshed medfører, at de unge begynder at drikke spiritus, som videreføres til hash­misbrug m.v., og det ender tit med selvmord.

 

De unge bryder sig ikke om socialhjælp, men foretrækker arbejde, som viser menneskets værd. De udtrykker utve­ty­digt deres ønske til deres regering, om at de bør gøre deres yderste, for at mindske arbejdsløsheden, fordi problemet i de tre lande er meget omfattende.

 

Også udveksling af skolebørn bliver draget frem igen. Det er nødvendigt at reagere nu. Endvidere indstilles, at der nedsættes et samarbejdsudvalg med den målsætning at formindske alkoholforbruget og bekæmpe alkoholmis­bruget samt samordne behandlingen af misbrugere i de respektive lande. Netop på dette område, i forbindelse med at man debatterer, at "Allu" skal lukke at Lands­styret bør besvare disse rekommandationer vedrørende samordning af behandling af misbrugere.­

 

Ligeledes bør Landsstyret fremkomme med, hvad den agter at gøre, for at skabe samarbejde i Vestnorden, uden for EF regi.

 

Andre nordiske lande søger medlemskab af EF og lader de Vestnordiske lande sejle deres egen sø under lavkon­jukturen. Det forlanges også, at der sættes under­søgel­ser i gang vedrørende familier med mange børn med hensyn til deres daglige forhold i de respektive lande.

 

Atassut mener, at dette også er tiltrængt i Grønland.

 

Med hensyn til grønlænderhuset i Torshavn, så har jeg faktisk også tit selv undret mig over dette. Huset står ufærdigt. Vi må stille spørgsmål til lands­styre­man­den for skole og undervisning, hvad hun agter at gøre.

 

Med disse ret lange bemærkninger og en hel masse

s­pørgs­mål, tager vi rede­gørel­sen til efterretning både fra Atassut og Issittup Partiia.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Siden oprettelsen af Vestnordens Parlamentariske Samar­bejdsråd har Inuit Ataqatigiit støttet rådets arbejde fra starten. Vi finder det vigtigt at, der findes samarbejde sted som nævnt i redegørelsen, om­kring bevarelsen, udnyttelsen og forvaltningen af de levende og ikke-levende ressourcer i Færøerne, Island og Grøn­land.

 

Da disse har stor økonomisk betydning i videreudvikling i de nævnte lande i fremtiden.

 

Det har ikke undgået vores opmærksomhed, at størstepar­ten af de rekommandationer, som rådet vedtager, ikke udmøntes i konkrete tiltag. Eftersom disse ikke er bindende for deltagerlandenes respektive parlamenter og regeringer. Men der er henstillinger.

 

Man kan selvfølgelig stille spørgsmål om, hvad grunden er til, at disse ikke bliver ført ud i livet. Men det er nærliggende at tro, at de for­skelligar­tede forhold i de enkelte deltagerlande spiller større rolle. Og at de enkelte lande bruger større ressourcer og kræfter på egne problemer.

 

Vi er enige med den grønlandske delegationsformand i at rådet ikke skal udvikle sig til blot at være en snakke­klub. Derfor mener Inuit Ataqatigiit at Grønlands Lands­ting forinden rådets planlagte møde her i landet i 1994, drøfter rekommendationerne og opfølgningen af disse. 

 

Vi skal ikke fra Inuit Ataqatigiit gå nærmere ind i de enkelte punkter i redegørelsen men blot udtale, at vi finder de nævnte samarbejdsområder mellem Island, Grønland og Færøerne interessante, men at viljen de­sværre mangler i udmønt­ningen af rekommandationerne.

 

Vi er endvidere af den opfattelse, at det er nødvendigt at diskutere vor rolle i rådet og hvorledes vi kan benytte rådet mere rationalt til vor fordel på lidt længere sigt.

 

Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at vi fra Grønland er en slags bro eller korridor ind til de nordiske lande på vegne af vore stammefrænder og det samme gælder om­vendt, hvor vi ligesom er broen til vore stammefrænder på vegne af nordiske lande.

 

Derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit, at vi har en slags ledende pla­cereing i spørgsmål omkring vore interesser i de arkti­ske områder og føler, at vi også må tage disse dis­kussioner op i Landstinget.

 

Med disse bemærkninger tager vi redegørelsen om Vest- nordens Parlamentariske Samarbejdsråd til efterretning.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører Akulliit Partiiat:

Grunden til det vestnordiske samarbejde laves var den ændring af Helsingforsaftalen fra 1983, der blandt andet gav Færøerne og Grønland mulighed for repræsenta­tion i Nor­disk Råd.

 

Samarbejdet bygger på samme forudsætninger og fælles interesser. De politiske strømninger for tiden også i nordisk regi, flytter den politiske kulturelle indsats i retning af et fælleseuropæisk tyngepunkt. Akulliit Partiiat støtter fuldt ud det nordatlantiske samarbej­de.

 

Vi konstaterer og undrer os over, at der siden 1985 har været vedtaget 60 rekommendationer, deraf er 12 blevet fremmet og blot de 3 er ført ud i praksis, alligevel betragter vi i Akulliit Partiiat Vestnordens Parlamen­tariske Samarbejdsråd som værende et nødvendigt led i det nordiske samarbejde og vil således følge med i dets arbejde.

 

Til sidst vil vi, som vi tidligere har gjort, fremkomme med et hjertesuk.

 

Det er til orientering til den grøn­landske delegation i Vestnordens Samarbejdsråd og til Grønlands Hjemmestyre.

 

Tættere samarbejde mellem fiskerinationerne i Vest­norden er noget Akulliit Partiiat prioriterer meget højt.

 

Vi kan ikke forstå at de vestnordiske lande mange gange skændes om rødfisk, lodder, fiskerigrænser og andre småting, når man ved et samarbejde kunne opnå at danne et "jordens fiskerikøleskab" i Nordatlanten og sammen styre verdens forbrug af fisk og priser, ligesom OPEC kører det indenfor oliesektoren.

 

Det ville foruden at være en god indtægtskilde for hvert enkelt land i vestnorden, også være et politisk våben mod de fanatiske bevægelser som Greenpeace, der ofte frem­kommer med urimelige og uretfærdige aktioner der kan være stik imod naturens orden.

 

Et samarbejde ville desuden samle nordens folk og således skabe et forstærket sammenhold mellem de nord­atlantiske lande i Vestnorden.

 

PÅ denne måde ville der også kunne skabes en formali­seret og mere sytematisk opbygget samarbejdsstruktur mellem regeringerne og parlamenterne i Nordatlanten.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut, formand for den grønlandske delegation:

Jeg takker for partiernes støtte til dette samarbejde og tro på, at det også har en mulighed.

 

Jeg finder det også vigtigt. Det er jo blot ikke sådan, at det er regeringer, der deltager, så de beslut­ninger, der træffes, er kun indstilinger og vore indstillinger bliver også behandlet.

 

Iniut Ataqatigiits udtalelser er dog også korrekte. Til næste møde som skal arrangeres her i Grønland, skal vi have formand­skabet og med hensyn til ind­stillinger og rekomman­dationer kan man tilrettelæg­ge dem og behandle dem her i Lands­tinget. Det er en meget udmærket mulig­hed.

 

Vi skal også påpege, at en del af vore rekommandatio­ner, er man gået i gang med at følge op som f.eks. et kul­turelt samarbejdsorgan NAPA, som for ikke så lang tid siden kom med forstil­linger for børn, hvilket viste hvor godt og vellykket det kan være.

 

Det er et eksempel på sådan et samarbejde, der allerede er blevet ført ud i livet.

 

Med hensyn til alkoholmisbruget er der allerede sket en behandling i Island i flere år og arbejdet fortsættes jo også. Sådanne enkelte samarbejder er gode. Således har også unge fra Atassuts side ønsket, at man til Nordisk Råd, vil have med på dagsorden et punkt om de unges arbejdsløshed og at man på dette møde vil behand­le netop dette i overskriftsform.

 

Jeg mener at sådan et udgangspunkt bør støttes stærkt her fra.

 

Jeg skal også lige udtale, først omkring samarbejdet omkring turismen, så er det heller ikke sådan, at man på turismeområdet planlægger enkelt­vis, men at man også mellem de to lande samarbejder. Nemlig på luftrafikken i og med at Grøn­landsfly og Icelandair, selvom forhand­lingerne på nu­værende tidspunkt er stoppet, er ved at fortsætte, således at det islandske luftfarts­selskab og Grønlandsfly kan opnå et tættere samarbejde.

 

Med hensyn til fisk og et samarbejde derom, blev det påpeget som det primære, at fiskeriundersøgelser får klarlagt hvor mange fisk der findes i Nordatlanten, således at man kan have et klart billede og som kan følges hvert eneste år i fremtiden.

 

 

De 3 lande er fuldt ud klar over dette, idet de jo har et enormt stort ansvar over et meget stort havområde og at man har mulighederne for at samarbejde på det om­råde.

 

Til sidst skal jeg udtale at man ikke skal stoppe ved, at man ikke har udmøntet de mange rekommandationer på så kort tid. Det er et samarbejdsråd, hvor man dis­kuterer og derefter har kontakt både til Landsstyre og Lands­tinget. Men som Siumuts ordfører nævnte, når landet står som vært­sland, er man åben for, at samar­bejdsmini­steren fra de respektive lande kan deltage.

 

Det har vi prøvet mens jeg var landsstyremedlem dengang og vi ved også at det også bliver prøvet indenfor forskellige områder. Men Nordisk Råd er opbygget såle­des, at man respek­tere de folkevalgte og ministersi­den og det vil sige at man har adskilt ansvaret mellem parlamentari­kerne og ministrene og det er meget van­skeligt at lave om på det forhold sådan uden videre.

 

Men der sker også drøftelser og diskussioner mellem de samar­bejdsministre der findes og vi ved, at Marianne har et tæt samarbejde og hvis de kommer ind på emner elle problemer i det daglige arbejde så kontak­ter de os. Tak.

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Uddannel­se og Forskning:

Jeg kommer på vegne af Landsstyret som repræsen­tant i vestnordisk samarbejde som samarbejdsminister.

 

I Landsstyret lægger vi vægt på at Landsstyret og Landstinget i det arbejde, har et tæt samarbejde og for at forbedre dette, har vi iværksat samråd og ligesom formanden for samarbejdsrådet Jonathan Motzfeldt kom frem med. Med kontakter mellem mig og de andre respek­ti­ve samarbejdsorganer; så kører det efter min mening bedre, og jeg håber også at dette ville kunne gennem­føres i fremtiden.

 

Med hensyn til 2 spørgsmål fra Atassut der vedrører mig. Først med hensyn til elevudveksling og studierej­ser. Der må jeg også sige, at det er alt for kost­bart at arrangere det kun for Vestnordens Samarbejdsråd. Med hensyn til elevudveksling er det besluttet, at det ikke kun fungerer mellem de egentlige medlemslande.

 

For at komme ud over dette har jeg som landstyremedlem for Uddannelse, hen­vendt mig skriftligt til uddannel­ses­ministeren og Undervisningsministeriet i Danmark og endelig også til sekretariatet for de nordiske landes regeringer, for at man kommer og drøfter dette emne mere nøje. I den forbindelse vil der også være behov for, at man har et tæt samarbejde med vor repræ­sentant fra Landstinget.

 

Med hensyn til udveksling mellem børn og unge ud over samarbejdet mellem Vestnordens lande, har jeg som lands­styremedlem for uddannelse i 1991 haft et møde med SAS og Grønlandsfly for at man derigennem kan opnå en bedre planlægning og aftale og heldigvis har SAS, Grønlands­fly og jeg indgået en aftale at børn under 18 år kan rejse billigere i forbindelse med udvekslings­rejser og dette er gældende ikke blot mellem Danmark og Grønland, men også mellem de nordiske lande. Og jeg håber sandelig også at et mere formaliseret samarbejde kan åbnes vejen for i nordisk råd.

 

Det andet direkte spørgsmål er med hensyn til grønlæn­der­huset i Torshavn. Jeg skal udtale, at sagen startede for et par år siden og man har planlagt, ud fra det jeg kan huske, at det skal koste omkring 1 mio. kr., men i løbet af den tid der er gået, har vi forstået, at det, som forholdene er indenfor anlægs­arbejderne i Færøerne med huse, der ikke er færdig­bygget, at man på nuværende tidspunkt regner med at det vil koste 3 - 4 mio. kr. at fuldføre.

 

Derfor har det tilsagn som Landsstyret på Færøerne har givet med hensyn til tilskud, stoppet en del af dette og man har heller ikke herfra har givet noget tilsagn om tilskud til bygning af huset. Dog er man er positivt stillet, såfremt der kommer evt. tilskud, så planen kan blive realiseret. Derfor har man haft flere kontakter med de grønlandske fore­ninger i Færøerne og jeg har selv også haft samtale med dem.

 

Jeg har også kontaktet dem for at få oplysninger om, hvordan forholdene er i dag. Denne henvendelse er endnu ikke blevet besvaret. Ligeledes har jeg skrevet et brev til Landsstyret i Færøerne, vedrørende deres holdning til tilskud til fuldførelse af grønlæn­derhuset i Tors­havn.

 

Men jeg kan udtale, at jeg indtil videre ikke har modta­get noget svar, men jeg kan også sige at, ud fra de nuværende forhold, hvor huset vil koste omkring 3 og 5 mio. kr. at fuldføre. Det vil så være meget vanske­ligt at yde så stort et tilskud fra Grøn­land alene.

 

Med hensyn til at grønlænderfore­ningen i Færøerne som har omkring 40 medlemmer der også har mulighed for i sam­arbejde med Vestnordens hus i Torshavn, at man der kan afholde gratis møder og gratis samråd. Man er også åbne for at man kommer med tilbud til dem, men vi afventer besvarelserne.

 

Når vi har modtaget besvarel­serne vil vi i Landsstyret klart tage stilling til, hvad vi skal be­slutte os til på det område. Det man ikke komme ind på her.

 

Må jeg på vegne af Lands­styret udtale, at vi netop i det nærværende år, er FN-året for de oprindelige folk, politisk har lagt vægt på, med hensyn til at man er mere vågen over­for menne­skerettighederne og at man samarbej­der for at få dem udbygget.

 

Vi har en forpligtelse til dette som grønlæn­dere. I vor deltagelse i det vestnordiske samarbejde, har vi flere gange fra Landsstyret klart fremsat ønske om, at samer­ne får en officiel repræsentation i Nordisk Råd og at man ud fra ønsker og krav så vidt muligt ikke for­sinker arbej­det.

 

Med hensyn til samerepræsentation i vestnordisk sam­arbejde, så er det jo de respektive medlemslande der skal tage stilling til dette, og derfor med hensyn til det kommende Nordisk Råd i november, så vil vi fra Lands­styret opfordre til, at Grønlands Landsting over­for Rådet kommer med indstiling, at samer­nes repræsen­tation uden forsinkelse snarest muligt bliver reali­seret.

 

Hans Iversen, landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

Atassuts ordfører fremkom ellers med et direkte spørgs­mål til landsstyreformanden omkring et fælles samarbej­de med hensyn til, at de nationale fiskeressourcer bliver henvist til islændingene i deres ekstraordinære økonomi­ske situation.

 

Jeg kan udtale, at lige netop denne sag er startet ud fra en aftale den 15. juni 1992. Ud fra den udtalelse i et Nordisk Råds møde der afholdtes i Oslo i 1993. Ved­rørende dette punkt så har jeg haft samtaler med John Petersen, som er repræsentant for Færøernes Landsstyre i fiskerian­liggender, omkring evt. samarbejde på fi­skeriet.

 

Der blev nævnt at man af det, der er sket i løbet det 100 årige samarbejde mellem Færøerne, Island og Grøn­land, har haft et eks­traordinært fiskeri, at man må under­søge på hvilke områder der kan etableres et sam­arbejde.

 

Dette er blevet udført i fælles forståelse og man enedes om på embedsmandsplan og landsstyreplan at afholde samråd omkring fiskeriet.

 

Det er velkendt, at man især på Østgrønland de fiske­kvo­ter som vi tilbyder til udlandet ikke er så store, især udfra at vi har lavet den fiskeriaftale med EF, at uudnyttede kvoter af rejer og rødfisk bliver henvist til disse lande.

 

Akulliit Partiiat kom også ind på, at vi har lavet helt klare aftaler på det område.

 

Med hensyn til at vi henstiller andre fiskearter, så har vi ikke nogle vi kan sælge eller give til andre fiskere i Vestgrønland.

 

Vi kan selv opfiske vor reje­kvoter og andre kvoter, som vi ikke selv kan fiske og hvis der er noget tilbage, så er det jo det første vi skal tilbyde, ifølge aftale til medlemslande i EF.

 

Hvis man spørger dem og de ikke vil fiske dem, at vi så efter en anden aftale f.eks. til Rusland i forbindelse med torskefi­skeriet både i Baren­tshavet og Nordatlanten at vi medtager det som et forhandlingspart.

 

Der mener jeg at vort samarbejde på det område med hensyn til Island og Færøerne at man på embedsmandsplan og landsstyreområdet, at man især til Færøerne som jo har et stort problem, at man i forståelse tilbyder fiskekvoter­ne.

 

Men til det kan jeg ikke fra talerstolen ikke udtale, hvilke fiske­arter der er tale om men jeg kan sige, at sam­arbejdet kører udmærket i det forum.

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender:

Det er i forlængelse af det, der er fremsat af vor kontaktmand i Vestnorden og som en tilføjelse til landsstyre­medlemmet for Fiskeris udtalelser, jeg vil udtale mig om de mange ting, der bliver fremdraget fra Atassuts ord­fører. Det er ligesom om, at man fra Lands­tingets med­lemmers side, næsten kommer med en klage over, at dette samar­bejdsråd har udviklet sig til at være en snakke­klub. Dette er uretfærdigt.

 

Jeg mener at man kan tage det som et debat­forum. Det er jo netop på vegne af Landstingets medlemmer i de vest­nordiske lande man fremkommer med resultater af de debatter man har haft og så debaterer dem.

 

Det vil sige at det ikke er noget be­sluttende organ, det er et diskussionsorgan og derfor vil jeg blot opfor­dre til, at der sker yderligere dis­kussioner på det område, men at det er ligesom om man ikke har hørt rekommandatio­ner fra Landsstyrets side i de senere år.

 

 

Da vil jeg dog sige, at man har opfyldt nogle af dem i og med, at man har afholdt ungdomskonferencer, og man har afholdt et kvindeforum, og at man har afholdt miljøkon­ference, og at man har ydet mange bevillinger til de indstillinger, som har haft til formål, at vores borgere gensidigt kan lære hinanden at kende.

 

Jeg må også udtale, at der har været glæde blandt befolkningen, og man har haft gode erfaringer ud af det, og sådan nogle arrangementer ønskes udbygget.

 

Atassuts ordførerindlæg efterlyste også det, som de unge har fremkommet med omkring arbejdsløshed, og at man har drøftet, hvad man kan gøre noget om­kring alko­holmis­brug i de respektive lande samt en undersøgelse af vilkår for børnefa­milierne.

 

Jeg mener, at vore repræsentanter på vegne af landet i rådet må frem­kommer med de initiati­ver, der tages i landet, d.v.s. I er dem, der skal sørge for, at, hvad der sker af ting og sager her i Grønland og hvilke meninger, der udtales, kommer frem til Rådet.

 

Og jeg mener også, at en af de håndgribelige ting man har udarbejdet og man også arbejder for, det er turis­mesam­arbejdet især med Island.

 

Med hensyn til uddannelse inden for turismeområdet, at man også har et samarbejde, det er meget håndgribe­lige ting.

 

Jeg kan f.eks. også nævne, at alkoholbehandlingshjem i Island, som bliver benyttet meget fra Grønland, hvilket også islændinge får økonomisk gavn af. Samtlige mis­brugere, der gerne vil, har kunnet få en mulighed for at blive behandlet der.

        Med disse bemærkninger vil jeg slutte. Jeg håber, at Tinget, hvis de har manglet oplysninger eller på en eller anden måde vil fremkomme med noget over for lands­styret, at man så, inden man rejser, fremkommer hermed. Vi er parate for en diskussion, og vi håber, at kunne mødes inden I rejser herfra.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Jeg har to enkelte ting, som jeg vil kommentere, nemlig at Atassuts ordfører på vegne både af Atassut og Issit­tup Partiia kom med et meget forbehold over samarbejdet i de vestnordiske lande omkring Færøernes ekstraordi­nære situation. Det er ligesom om, man vil tilsidesætte dem, og at man vil tryne Færøerne. Der mener vi, at der er behov for bemærkninger fra Siumuts side.

 

Færøerne har store økonomiske og erhvervsmæssige pro­blemer, og vi har også sådan nogle problemer her i landet, det samme er tilfældet i Island, de har også store problemer. Vi lægger meget stor vægt på at samar­bejde her.

 

Vi lægger vægt på gensidig forståelse, derfor med hensyn til at vore nabolande har jo også stort behov for at samarbejde. At man så kommer med sådanne ytrin­ger, det kan Siumut overhovedet ikke acceptere.

 

Landene har nogle ressourcer; der er foretaget under­søgelser af, hvilke ressourcer, der findes, ligesom der findes undersøgel­ser af mineralerne i Grønland, det bliver også i fjern­synet udtalt, at Færøerne har meget store muligheder inden for olieefterforskning helt op til 60 mill. kr. i indtægter for Færøerne.

 

Jeg mener, at samarbejdet i Vestnorden på mange punkter kan siges at have fungeret udmærket.

 

Med hensyn til landbruget har vi haft et tæt samarbejde med de nordiske lande i flere år, som uden tvivl har været gavnligt. Vort land har haft stor gavn af det samarbejde, der findes.

 

Med hensyn til turismesamarbejdet, der er man i gang med godt og fornuftigt samarbejde, at Vestnorden samar­bejde kommer med og viser ansigt udad til, det må opfølges, og dette samarbejde må udbygges, så der kan realiseres flere ting.

 

Til landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender vil jeg sige, at det er vigtigt at have god tid i dette dis­kussionsforum, så der kan komme fornuftige resultater ud af det. Siumut håber på, at der kan ske flere rea­liserin­ger i dette samarbejde.

 

Hvis landsstyremedlemmet direkte ikke kan deltage, så kan vedkommende sende sine em­bedsmænd til det forum, således at man tæt kan følge op på de samar­bejdsemner, man har drøftet, og hvilke håndgribelige ting, der kan udmøntes. D.v.s. det vi blot har udtalt fra Siumut, at de emner man diskuterer meget, der skal også ske en realisering af dem.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

Som vi kom ind på i vort indlæg, er de lande, som vi drøfter, afhængige af, at deres erhvervsmuligheder er ens og der derfor kan være konkurrence om markedet.

 

Uanset at man gerne vil samarbejde, så kan man ikke lade være med at kigge på konkurrencen i forbindelse med markedet i og med at f.eks. Færøerne har indledt en god aftale med EF, uanset hvordan vores land vil komme med. Vi plejer at nævne Japan, at man jo i be­stræbel­serne for at samarbejde kigger på hinanden.

 

Jeg skal så vidt muligt lade være med at komme ind på arbej­det inden for Nordisk Råd og vestnordensamarbej­det, men landsstyremedlemmet sammenblandede jo dem, det er meget godt, det som Kaj Egede har foreslået og som landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender kom frem med. Alligevel finder jeg det nødvendigt at fremkomme med korrektion.

 

Når vi i Nordisk Råd kan spørge direkte ministeren, hvorfor I ikke har gjort noget håndgribe­ligt, hvorfor har I ikke udført det arbejde, som er blevet lagt til jeres bord, at vi kan få mini­steren op til talersto­len, og han kan så komme med en besvarelse til det, jeg har spurgt om.

 

Det er ellers meget gavnligt men bliver ikke brugt i de tre lande, sådan som Kaj Egede gerne vil arbejde med, det vil sige, at man kan holde op med at bruge denne taler­stol, som et sted, hvor man kan komme med nogen kritik, hvis de 60 rekommandationer har været rea­li­seret, så behøver der måske ikke at have været noget kritik herfra.

 

I den forbindelse da vil jeg også udtale en tanke, som jeg har haft i flere år, det er jo et godt sam­arbejde, at man i for­bindelse med åbningen af lands­tingsmøderne eller lag­tingsmøderne eller altingsmøder­ne, at de tre lande, som gerne vil opnå samarbejde, at deres regerin­ger, eller landsting, at man kan mødes for at høre, hvad lands­styreformanden har planer om i fremtiden, hvad både Lagtinget og Landstinget, lands­styreformanden har at skulle sige.

 

De vedkommende landes parlamentarikere hører det, det kan måske også forstærke samarbejdet at høre, hvad for nogle meninger man har ud over det forum, man plejer at afholde.

 

Og med hensyn til de rekommandationer eller indstil­linger må det vil siges, det er jo ikke nogen beslut­ninger, det er henstillinger til Landsstyret, at I skal gøre sådan og sådan.

 

En del af dem er at vore Grønland, naboer i Grønland fra Grønland som bor i Færøerne, at de ikke får flere oplysninger gennem radioen omkring forholdene i deres respektive hjemland. Det kan også være, det er på bag­grund af økonomien.

 

Vi har jo radioudsendelser til Færøerne her i landet. Man må igen kunne iværksætte en ra­dioudsendelse til grønlæn­derne, som bor i Færøerne.

 

Jeg vil lige komme igen på det forhold, som vedrører samerne, udfra at det er år for de oprindelige lande. Vi må nok komme tilbage til de forhold, der er gældende i Nordisk Råd, fordi det er således, at den er blevet tredelt eller opdelt i tre. Man laver en gruppe udfra partitilhørsforhold, socialister, midtergruppe og så konservativgruppen.

 

Både fra Grønland, Færøerne og Island bliver medlemmer­ne bliver delt ud på de tre grupper, og beslutninger omkring f.eks. samernes forhold, bliver truffet i disse grupper.

 

Det er korrekt, at vi kommer som repræsentanter fra landet, det skal vi have i erindring, men vore samar­bejdspart­neres mening i Nordisk Råd, er den vi også skal arbejde sammen omkring.

 

Det er ellers meget beklageligt m.h.t. alkoholmisbrug, at de unge kommer frem med, det er ligesom om, man ikke rigtig har noget at skulle have sagt på det område, det skal vi nok vende tilbage til.

 

Jeg forstår fuldt ud landsstyremedlemmet for Fiskeri, hans udtalelser, jeg takker også for de klare syns­punkter, han fremkom med her.

 

Vi fik også en lille påmindelse om, at vi medlemmer i rådet har til opgave at give beslutningerne videre. Beslutningerne bliver jo rent faktisk, selvom deltager­ne ikke fortæller det her, sendt til Landsstyret, d.v.s. at lands­styre­medlemmet får en henvendelse om, at her er de indstil­linger der findes, og det er lige netop det, vi mangler i forbindelse med de 60 rekom­mandationer, de er blevet indstillet, og man har fået henvendelser, de bliver afgivet, og vi mangler be­svarelser af dem, og det er på baggrund af dette, at vi kommer med en kritik om, at man ikke har afholdt nogen møder vedrørende de 60 rekomman­dationer, man har af­givet. Det er blot en præcisering af de forhold.

 

Og de stærke ord, som Kaj brugte med hensyn til mig, og jeg skal beklage, hvis det skal forstås sådan, at man behøver ikke for andre personer, som skal tro, at man skal få dem til at tro på sig. Det gælder også for Færøerne.

 

Jeg skal udtale, at jeg måske eventuelt er den eneste i Folketinget, som har udtalt mig positivt vedrørende Færøerne, og jeg fik også tak for, at der var et enkelt fra Grønland, som takkede for at Færøerne har været med til at udbygge fiskeriet i Grønland.

 

Jeg vil sige, at vi nok kan blive enige om, at det jo nok, at Færøerne har meget store problemer.

 

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og For­skning:

Jeg vil blot udtale en ting, nemlig m.h.t. Vestnordens parlamentariske forhold, at man har en repræsentant for Landsstyret, at man i forbindelse med Vestnordens parlamentariske årsamlinger, at vi holder et møde samtidig med dem, det vil sige, at vi har en kontakt med hinanden, uden at vi besøger hinanden på tværs af landegrænserne, fordi vi ved jo også, at sådan nogle meget store rejser, det er ikke nogle af dem, man mangler, men hvis der er behov for, så plejer vi at besøge vore nabolande, men vi plejer også at samles og drøftes i andre sammenhænge.

 

Med hensyn til mødet i sommer i Reykjavik, blev det efterlyst, at man havde et tættere samarbejde mellem Landstingets og Landsstyrets repræsentanter for at sikre, at indstillinger bliver behandlet i landsstyre­ne, og vi vil også arbejde stærkt for, at dette bliver til en realitet fra Landsstyrets side, det er også derfor vi i sommer i Reykjavik-mødet ellers har fremsat ønske om, at man har embedsmænd fra landsstyreområderne som tilfor­ordnede ved mødet, men man har givet afslag på vort ønske.

 

De emner, man har drøftet, som også kan se spændende ud, så har vi villet sikre os, at de ind­stillinger, der skal videreføres til Landsstyret, at man så gør det. Jeg har ellers bedt om et møde, jeg har ellers indkaldt til et møde i sommer, men desværre har det ikke været muligt at afholde det.

 

Vi vil gerne sige, at spørgsmålet om, hvordan vedtagne rekommandationer bedst muligt kan videre­føres, det er et oplagt samar­bejdsemne mellem Landstinget og Lands­styret.

 

Til sidst skal jeg udtale, at m.h.t. det jeg har nævnt omkring sameforhold, håber jeg, at man må tænke over det, men jeg har haft forståelse for, at det måske ikke er tiden nu at tage en beslutning på dette område.

 

I forbindelse med en udenrigsdebat, håber jeg, at mit udkast til en udtalelse fra Landsstyret kan blive accepteret. Det måske vil passe bedst, at man har debat og en beslutning på dette område lige netop om det emne.

 

Mødeleder:

Således er man færdig med dagsordenens punkt 5.

 

Punktet sluttet.