Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 22-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 5. oktober 1993

 

 

 

Dagsordenens punkt 22.

 

 

Hjemmestyrets udtalelse til ny nordisk konvention om social sikring af 15. juni 1992.

(Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Ar­bejds­marked).

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:

Hermed skal jeg på Landsstyrets vegne forelægge den nordiske kon­vention om social sikring for Landstinget, idet Lands­styret indstiller til Landstinget, at man tiltræder konventio­nen.

 

Grønland deltager i det nordiske samarbejde, ikke kun som en konsekvens af rigsfællesskabet, men også fordi det er naturligt at underbygge samarbejdet mellem os og de øvrige nordiske lande, idet Grønland tidlige­re har tiltrådt den nordiske konvention om social tryghed fra 1982.

 

Den politiske situation i Europa, hvor mange lande ønsker tættere tilknytning til de Europæiske Fælles­skaber (EF), har givet anledning til Den Europæisk Økonomiske Samarbejdsaftale, kaldet EØS-aftalen, mellem EF-landene og de lande, som er med i Den Europæiske Frihandelssam­menslutning (EFTA-landene).

 

I for­bindelse hermed er der opstået et behov for at ændre den nordi­ske konvention om social tryghed på nogle punkter, idet samarbejdet mellem de nordiske lande nu tager sit ud­gangspunkt i EF-reglerne.

 

Disse regler dækker imid­lertid kun arbejdstagere, selvstændige og disses familier. For at udvide kredsen af sikrede til at omfatte f.eks. studerende, handi­cappede og andre grupper uden for erhverv er det  nødven­digt med regler, der dækker en større personkreds end den, som EØS-aftalen omfatter.

 

Den tidligere konvention afløses derfor af to nye, hen­holdsvis den nordiske konvention om social sikring, som Landstinget tager stilling til i dag, og den nordiske Konvention om social bistand og sociale tjenester, som vil blive forelagt Landstinget på et senere tidspunkt.

 

Landsstyret henviser til omdelte redegørelse, og skal her kun kort opridse hovedtemaerne for EF-regelsættet samt de økonomiske og admini­strative konsekven­ser af en tiltræden af konventionen.

 

EF-regelsættet er bygget op omkring 4 principper, der anvendes for alle omfattede ydelser, og som nu indføres i hele EØS-området og dermed i hele Norden, nemlig:

 

      1)     ligebe­handlingsprincippet

      2)     optjeningsprincippet

      3)     sammen­lægnings­princippet

      4)     eksportprincippet

 

Personkredsen, der sikres gennem konventionen, er alle nordiske statsborgere, flygtninge og statsløse, der har flygtningestatus i de nordiske lande samt visse andre persongrupper, der under særlige betingelser, f. eks. ved ægteskab har erhvervet rettigheder i forhold til nordisk lovgivning.

 

Landsstyret skal herefter nævne konse­kvenserne­ af en grøn­landsk tiltræden af konventionen.

 

Landsstyret vil gerne gøre det klart, at vi bør til­træde denne konvention for at sikre vore borgere lige­be­handling i de andre nordiske lande, når de er på ferie eller tager ophold dér i kortere eller længere tid.

 

Tiltræder vi ikke, afskærer vi vore borgere fra syge­hjælp, alderspension, børnetilskud, arbejdsskadey­delser o.s.v. Samtidig skal gøres klart, at de aftaler og forhold, der hersker internt i rigsfællesskabet på det sociale område, ikke påvirkes af konventionen.

 

De økonomiske konsekvenser kan beskrives således:

 

På alle  ydelsesområder - undtagen pension - gælder den hovedregel, at der ikke sker refusion af ydelser, der udbetales som følge af ligebehandlingsprincippet, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt. Dette medfører ingen ændringer i forhold til den nuværende konvention.

 

Hvad angår pensioner skal det understreges, at alle nordiske statsborgere, der har opholdt sig mere end 3 år i Grønland, vil have krav på en pensionsandel fra Grønland. Hvis Landstinget til­træder konventionen, vil det derfor være nødvendigt at ændre tildelings- og beregningsbestemmel­serne i pensionsfor­ordningen, såle­des at der kan tildeles delpensio­ner til nordiske stats­borgere med bopæl i EØS-lande ved pensions­be­given­hedens indtræden.

 

På samme måde vil nordiske statsborgere, der opholder sig som pensionister i Grønland, skulle have sammen­stykket deres pension fra de lande, de har opholdt sig i, og Grønland vil ikke være forpligtet til at udbetale fuld pension som nu.

 

Endelig skal opmærksomheden henledes på en vigtig tilføjelse: Det er aftalt mellem Hjemmestyret og Soci­almini­steriet at indføre en særlig ordning for de danske stats­borgere, der udelukkende har optjent deres pen­sionsret ved ophold inden for riget. For disse personer skal gælde, at de får udbetalt hele deres pension i den del af riget, hvor de aktuelt opholder sig, og efter det regelsæt som er gældende der.

 

Landsstyret fastslår således, at Grønland ikke påtager sig pensionsforpligtelser overfor andre EØS-landes statsborgere udover de nordiske, uanset længden af deres ophold i Grønland. Den for­pligtelse påhviler den danske stat alene.

 

I forbindelse med personkredsen, kan Landsstyret nævne, at vi i dag efter den gældende konvention eksporterer fuld pension i højst 3 år. Fremover vil der kun i meget få tilfælde blive tale om eksport af fuld pension, til gengæld må vi forudse, at antallet af mennesker, der har ret til andele, vil blive udvidet.

 

Til belysning af denne personkreds omfang skal Lands­styret henvise til Grøn­lands Statistiske Kontors op­lysninger om van­dringer mellem Grønland og de nordiske lande, som er omtalt i og vedlagt redegørelsen.

 

Administrationen af ordningen vil ske i Socialmini­steriets Direk­torat for Social Sikring og Bistand. Socialministeren har givet tilsagn om, at Hjemmestyret og kommunerne fra Direktoratet for Social Sikring og Bistand vil få samme service, som de danske kommuner.

 

Det vil i praksis sige, at hele eksporten vil komme til at foregå fra centralt hold, hvorimod vi selv skal medvirke med de nødvendige data i enkeltsager­ne.

 

Landsstyret skal indstille til Landstinget at kon­ven­tionen tiltrædes. Det vil være af stor betydning, at Landstinget tiltræder konventionen på denne samling, eftersom det forventes, at EØS-aftalen træder i kraft den 1. november dette år, og vi derigennem undgår en usikker retstil­ling for borger­ne.

 

Med disse ord overlader jeg sagen til Landstingets stillingtagen.

 

Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

I forbindelse med behandlingen af Hjemmestyrets ud­talelse til ny nordisk konvention om social sikring af 15. juni 1992 skal vi fra Siumut meddele, at vi i prin­cippet går ind for forslaget.

 

Vort land og dets befolkning har udviklet sig således at vi kan sidestille os med den øvrige verden, og i medfør heraf er vi blevet mere kendeligt synlige blandt det øvrige verdenssam­fund.

 

Dette har medført, at det er blevet nødvendigt at der tages nødven­di­ge skridt til at iværksætte sikringsfor­an­staltninger, der skal virke som sikkerhedsnet under ferie, under kortere eller længere ophold i udlandet eller under midlertidig bopæl i udlandet, til at modta­ge een eller anden form for hjælp under sygdom, ulyk­kestil­fælde, således der kan ydes hjælp i akutte til­fælde. Det samme gør sig gældende for så vidt angår udbe­taling af pensio­ner.

 

Vi er ligeledes enige i, at opholdslandets regler om pensionens størrelse følges i tilfælde af den pensions­berettigede alder nås, og at den danske stat bærer den økonomiske forpligtelse, når en pensionist flytter til et andet land, således det ikke er en byrde for kommu­nerne.

 

Med disse bemærkninger går Siumut ind for forslaget om tiltrædelse af den nordiske konvention om social si­kring af den 15. juni 1992.

 

Emilie Lennert, ordfører for Atassut:

Som vi ved, har Grønlands Landsting tidligere tiltrådt den nordiske konvention om social tryghed af 1982.

 

Som baggrund herfor nævnes i forelæggelsen, at den politiske situation i EF og de andre nordiske lande, har givet anledning til Den Europæiske Økonomiske Samar­bejdsaftale mellem EF-landene og de lande som er med i Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

 

I for­bindelse hermed er der opstået et behov for at ændre den nordiske konvention om social tryghed på nogle punkter, idet samarbejdet mellem de nordiske lande nu tager sit ud­gangspunkt i EF-reglerne.

 

Det bliver nævnt at disse regler kun dækker arbejds­tagere, selvstændige og disses familier. For at udvide kredsen af sikrede til også at omfatte f.eks. studeren­de, handicappede og andre grupper udenfor erhverv, er det nødvendigt med regler, der rækker en større per­sonk­reds end den, som EØS-aftalen omfatter.

 

Landsstyret indstiller, at vi bør tiltræde konventionen og de i indstillingen nævnte:

 

              1. Ligebehandlingsprincippet, som Grønland hele tiden har fulgt

 

              2. Optjeningsprincippet, der er nyt for Grønland

 

              3. Sammenlægningsprincippet, der er en følge af optje­ningsprincippet

 

              4. Eksportprincippet, hvor rettigheder opnået i et EF-land, kan medtages til andre lande indenfor EF.

 

I denne forbindelse er det vigtigt som nævnt i fore­læggelsen, fra vores og Issittup Partiias side, at de aftaler og forhold, der hersker internt i rigsfælles­skabet på det sociale område, ikke påvirkes af kon­ventionen.

 

I forelæggelsesnotatet fremgår, at Socialministeriet har givet tilsagn om, at Hjemmestyret og kommunerne vil få samme service som de danske kommuner. Dette er vi godt tilfredse med.

 

Da det forventes, at EØS-aftalen træder i kraft den 1. november i år og vi derigennem sikrer en retsstilling for borgerne, går Atassut og Issittup Partiia ind for, at Landstinget tiltræder konventionen.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Hvad angår den nye nordiske konvention om social si­kring, som her er blevet forelagt, skal vi fra Inuit Ataqatigiit udtale, at vi har forståelse for at Lands­styret henstiller til at Grønland tiltræder konventio­nen.

 

Specielt når det samtidig oplyses, at EØS-landene for­ventes at ville ikraftsætte denne med virkning fra 1. november.

 

Ved en tiltrædelse derigennem undgås en usikker rets­stilling for borgerne. Som det også er blevet sagt, vil en undladelse medføre, at vore borgere vil blive af­skåret fra en lige behandling i de andre nordiske lande, når de er på ferie eller tager ophold der i kortere eller længere tid.

 

Det vil selvfølgelig være uacceptabelt. Som bekendt er Grønland jo med i det nordiske samarbejde og netop derfor er det vigtigt, at vort land og dets indbyggere har en berørings­flade til og forpligtigelser overfor konventionen om socialsikring, på samme måde som de nordiske lande har forpligtigelser overfor os.

 

Med disse korte bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit derfor tilslutte sig at Grønland tiltræder omtalte konvention, som Landsstyret henstiller til.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Forslaget om tiltrædelse af den nordiske konvention om socialsikring af 15. juni 1992 underbygger samarbejdet mellem os og de øvrige nordiske lande, idet Grønland tidligere har tiltrådt den nordiske konvention om social tryghed fra 1982.

 

Ved åbningsdebatten har vi givet udtryk for, at det altså ikke hjælper noget, at vi isolerer os, hvor alle andre søger sammen. I den forbindelse gav vi udtryk for vor glæde over at flere og flere forstår dette.

 

Dette forslag om tiltrædelse ligesom beviser, at det er vanskeligt at stå udenfor samarbejde med andre lande.

 

I de lande, hvor der er sammenslutning og vort land er involveret er behovet for at ændre den nordiske kon­vention om social tryghed på nogle punkter opstået, idet samarbejdet mellem de nordiske lande nu tager sit udgangspunkt i EF-reglerne.

 

Derfor må vi tage stilling til den nordiske konvention. Vi forstår, at disse regler kun dækker arbejdstagere, selvstændige og disses familier. For at omfatte f.eks. studerende, handicappe­de og andre grupper udenfor erhverv, må sikringen udvides. Det er nødvendigt med regler, der dækker en større personkreds end den som EØS-aftalen omfatter.

 

Den tidligere konvention afløses derfor af 2 nye, henholdsvis den nordiske konvention om socialsikring, som Landstinget tager stilling til i dag, og den nordi­ske konvention om socialbistand og sociale tjene­ster, som vil blive forelagt Landstinget på et senere tids­punkt.

 

I redegørelsen konstaterer Akulliit Partiiat hoved­temaerne for EF-regelsættet samt de økonomiske og administrative konsekvenser ved en tiltræden af kon­ventionen.

 

I Akulliit Partiiat forstår vi, at EF-regelsættet er bygget op omkring 4 principper, der anvendes for alle omfattede ydelser, og som indføres i hele EØS-området og dermed i hele Norden, nemlig som forelæggelsesnota­tet nævnte. For det første ligebehandlingsprincippet, for det andet optjeningsprincippet, for det tredje sammen­lægningsprincippet og endelig for det fjerde eksport­princippet.

 

Akulliit Partiiat er enig i, at vi bør tiltræde denne konvention for at sikre vore borgere ligebehandling i andre nordiske lande, når de er på ferie eller tager ophold der i kortere eller længere tid.

 

Med disse ord overlader vi i Akulliit Partiiat sagen til stillingtagen.

 

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejds­marked:

Jeg vil blot rette en tak til partiernes ordførere, at Landstinget fuldt og klart støtter vores ja til denne konvention.

 

Jeg skal lige bemærke, at vi Landsstyret ellers be­klager, at vi har været nødsaget til at ud­arbejde sådanne nye aftaler, men gør det for at sikre vore borgeres behandling i de nordiske lande, samt at vi skal være vågne for det, når der sker ændringer i aftalerne mellem de nordiske lande. Jeg mener, at vi med denne stillingtagen kan give de grønlandske borgere en mere tryg og mere sikker rejse i de nordiske lande.

 

Jeg mener også, at det omfattende arbejde er blevet hilst meget velkommen her. Og jeg vil gerne rette en tak til det administrative personale i Socialdirektora­tet og Hjemmestyrets Danmarkskontor, som har afdækket de meget vanskelig forståelige EF-regler, og hvordan det administrative vil blive, hvis vi tiltræder.

 

Jeg mener også, at man her må rette en tak til Social­ministeriet, for et åbent samarbejde med os. Og hermed retter jeg en tak til både Landstinget og dem der har udført opgaven.

 

 

Mødeleder:

Og således er behandlingen af dagsordenspunkt 22, nemlig forslag om tiltrædelse af den nordiske konven­tion om socialsikring, af 15. juni 1992, og Hjem­mestyrets udtalelse og velvillige behandling afsluttet.

 

Punktet sluttet.