Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 33-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Torsdag den 14. oktober 1993 kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 33.

 

 

Forslag til landstingsforordning om kontrol med lev­nedsmidler og zoonoser.

(Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Agnethe Nielsen, Kaj Egede, Pavia Nielsen og Atassut)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

Mødet er åbnet. I dag torsdag den 14. oktober skal Landstinget behandle 6 dagsordens­punkter.

 

Først punkt 33, forslag til landstingsforordning om kontrol med levnedsmidler og zoonoser. Det er lands­tingsmedlemmerne Agnethe Nielsen, Kaj Egede og Pavia Nielsen samt partiet Atassut, der har stillet forslag. Dernæst landsstyremedlemmet, der skal fore­lægge.

 

Og punkt 23, det er 2. behandling. Det er forslag til landstings­forordning om ændring af landstingsforordning om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adop­tion.

 

Punkt 25, forslag til landstingsforordning om kirken. Det er ligeledes 2. behandling.

 

Punkt 27, forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbi­drag, 2. behandling.

 

Punkt 19, forslag til landstingsforordning om etable-ri­ng af boligselskab. 1. behandling.

 

Punkt 5, redegørelse vedrørende Vestnordens Parla­men­tariske Samarbejdsråd, som forelægges af formanden for den grønlandske delegation.

 

Punkt 40, forslag om at der etableres et samarbejde mellem de canadiske og grønlandske myndigheder angående de fredede landområder, der forelægges af Josef Motz­feldt.

    

Forrinden vi går over til dagsordenen, skal jeg omtale, at det er ønsket, at punkt 5, redegørelse vedrørende Vestnordens Parlamen­tariske Samar­bejdsråd, udsættes til behandling til i morgen, såfremt mødet i dag strækker længere end klokken 16, og at redegørelsen om KNI, da den er ret om­fattende, ønskes udsat til på mandag. Hvis dette godkendes, kan vi behandle punkt 5 i morgen.

 

Det er godkendt.

 

Vi går over til dagsordenens punkt 33, forslagstillerne først med deres forslag.

 

Agnethe Nielsen, Atassut:

Jeg har stillet forslag om nedsættelse af en sundheds­kommission eller lignende. I forbindelse med forårssam­lingen 1993, stillede jeg dagsordens­forslag som blot blev henvist til skriftlig besvarelse. Men da jeg ikke finder besvarelsen fyldest­gørende, samt da jeg betrag­ter det som en absolut nød­vendighed med en levnedsmid­delkontrolinstans, frem­sætter jeg hermed atter mit dagsordensforslag. Endvi­dere medsender jeg oplysninger, som jeg har fået af dyrlæ­gen.

 

Det er ikke betryggende, at fødevarer og lignende her i vort land ikke bliver rigtigt kontrol­leret, idet man jo ikke engang ved om kød, der bliver sendt her til, indeholder salmonella­bak­terier. For kort tid siden blev det udtalt gennem radioen, at dette skyldes, at man ikke kontrollerer sådanne for­sendelser.

 

Kaj Egede, Siumut:

Jeg har her til efterårssamlingen fremsendt to forslag eller forslag, som indeholder to forhold. Først omkring levnedsmiddel­lovgivning. Den manglende lovgivning omkring produktion af levnedsmidler til hjemmemarkedet er yderst risikabel for omdømmet af et land, der er 100 % afhængig af sin levnedsmidde­leksport.

 

Desuden er mangelen på levnedsmiddelkontrol af butiks­varer yderst utilfredstillende for de handlende, som risikerer at stå i en ulige konkurrencesituation af­hængig af, hvordan de for eksempel fortolker reglerne vedrørende sidste udløbsdatoer.

 

Ligeledes er der ingen lovmæssigt beskyttelse af be­folkningen i tilfælde af sygdom med videre ved ind­tagelse af levnedsmidler, der ikke har den i andre lande krævede kvalitet. Derfor foreslår jeg, at Lands­tinget pålægger Landsstyret at fremsætte forslag til lev­ned­smiddellovgivning under efterårssamlingen 1993.

 

For det andet har jeg vedrørende dyrlægeservice frem­sat følgende forslag.

 

Landstingets tilslutning til redegørelse i 1989 om den veterinære service er bag­grund for den igangværende omlægning af dyrlægeser­viceringen i Grønland.

 

Dette område synes at være for dårligt prioriteret af Lands­styret, ligesom de nødvendige be­kendtgørelser fortsat mangler at blive iværksat.

 

Jeg foreslår derfor, at Landstinget pålægger Lands­styret at iværksætte de nødvendige bekendtgørelser så snart som muligt.

 

Pavia Nielsen, Siumut:

Jeg har her til efterårssamlingen fremsat forslag, som har følgende overskrift.

 

Forslag vedrørende lovgivning om næringsmiddelproduk­tion i vort land.

 

Jeg har fremsendt følgende baggrund derfor. Forbruger­rå­det har pålagt mig at fremsætte forslaget blandt andet på baggrund af, at produktionen internt i vort land af grønlandske produkter kan bliver gennemført bedre og under kontrol. Og forbrugerne ønskes beskyttet gennem lovgivningen.

 

En af baggrundene for sådanne krav er, at produkter i dag internt i landet forædles bedre og pakkes, mens de er helt friske, samt at man må stræbe efter, at disse forædles til forbrugernes tilfredshed således, at man derigennem opnår øget efter­spørgsel af produkterne, eller sagt på en anden måde: lovgiv­ningen kan medføre forbedrede produkter, større salgs­mulighed og forbedret økonomisk udbytte af disse.

 

Derfor foreslår jeg en lovgivning, der er rettet imod de pro­dukter, der produceres her i Grønland. Jeg har medsendt brevet fra Forbrugerrådet som bilag, som der henvises til.

 

Konrad Steenholdt, Atassut:

I henhold til landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om Landstinget og Landsstyret, har jeg fremsendt føl­gen­de.

 

Forslag til Landstingets efterårssamling 1993 fra partiet Atassut. Forslag til landstingsbeslutning med følgende indhold. Det er fremsat som forslag til Lands­styret.

 

Landstinget skal hermed pålægge Landsstyret at frem­sætte lovforslag om levnedsmidler med mere. Forslaget ønskes fremlagt for Landstinget på forårssamlingen 1994.

 

Baggrunden for vores forslag er, at det er helt ufor­svar­ligt, at der ikke længere, altså fra 1. januar 1992, findes en overskuelig levnedsmiddelkontrol her i landet. Af hensyn til forbrugernes sundhedsmæssige sikkerhed er det helt nødvendigt, at der gennem­føres en egentlig levnedsmiddellov i stil med den danske lov­givning hurtigst muligt.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:

Der har gennem den senere tid været en del debat om­kring levnedsmiddelkontrollen, herunder manglende lovgivning på området, ligesom det har været foreslået at oprette sundheds­kommissioner.

 

Nærværende forslag til landstingsforordning er en rammelov. Tilslutter Landstinget sig forslaget, finder Landsstyret, at man fremover vil have et godt grundlag for i be­kendtgørelses­form at udstikke de nærmere ret­nings­linier for kontrol med levnedsmidler til hjem­memarke­det, idet kontrol med fisk- og fiskeriprodukter og eksport­kød­kontrollen varetages udfra dansk lov­giv­ning, jf. de almindelige bemærkninger til forsla­get.

 

Man har fra Landsstyrets side ikke fundet det hensigts­mæssigt at foreslå endnu et udvalg i kommunerne i lighed med de sundheds­kommissioner, der eksisterede indtil 1. januar 1989. Dette er helt i tråd med det arbejde, der pågår i bl.a. Kommunalreformkom­missionen omkring en rationalisering af kommunernes arbejde og sammenlægning af udvalgs­funktioner. 

 

I forslaget har Landsstyret ikke lagt sig fast på, hvilken myndighed, der skal varetage tilsynsmyndigheden i kommunerne. I første udkast var foreslået distrikts­lægerne, der formelt stadig har denne opgave. Efter høringsrunden fandtes det hensigtsmæssigt at udskyde beslutningen således, at der bliver tid til grundige forhand­linger med de implicerede parter.

 

Dette skulle der være en god baggrund for nu, hvor det ser ud til, at de to dyrlæger under Hjemmestyret sna-re­st kan an­sættes, og hvor der er indgået aftale med Veterinær­direktoratet om samarbejde med dyrlægen i Sydgrøn­land. 

 

På den anden side fandtes det væsentligt at få et lov­grundlag for det påkrævede, detaillerede bekendtgørel­sesarbejde på området. Landsstyret har derfor fundet det nød­ven­digt at fremsætte nærværende forslag til landstings­forordning nu.

 

Det skal fremhæves, at dette forslag omhandler levneds­middelkon­trol. Forbrugerspørgsmål, herunder datomærk­ning, reguleres ved anden lovgivning og ved de lokale forbrugerudvalg.

 

Landsstyret håber med dette forslag at have imødekommet de forslag, der er stillet fra landstingsmedlemmerne Kaj Egede, Pavia Nielsen, Agnethe Nielsen og Konrad Steen­holdt og skal foreslå, at forslaget henvises til be­hand­ling i Landstingets Sundhedsudvalg inden 2. be­handling.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Vi har tidligere fra Siumuts side fra talerstolen påpeget nødvendigheden af, at der eksisterer bestemmel­ser om levnedsmid­delkontrol og zoonoser.

 

Hovederhvervet i vort land er baseret på produktion af levneds­midler. Vi er glade for, at der findes klare bestemmelser om kontrollen for pro­dukter produceret med eksport for øje, og at disse regler er afstemt med gældende bestemmelser om kontrol i andre lande. Således udføres kontrollen her i landet i over­ensstemmelse med bestemmelser, der er gældende i Danmark og i EF-lande.

 

Nærværende forslag til landstingsforordning om kontrol med levnedsmidler og zoonoser tilsigter at give hjem­mel til udførelse af kontrol og tilsyn, dels med handel med levnedsmidler her i landet og dels med viderefor­ædling af disse produkter til brug for hjemmemarkedet samt kontrol af og tilsyn med smitsomme dyresyg­domme.

 

Som vi tidligere har givet udtryk for, er det vigtigt, at vi har klare kontrolbestemmelser og en lovgivning med klar placering af ansvar, krav og pligter, ikke mindst i en periode hvor vi er i fuld gang med at udvikle vor levnedsmiddelindustri og turister­hverv.

 

Vi går i princippet ind for forordningsforslaget, men vi mener samtidig, at der er to væsentlige mangler i forslaget, idet der ikke er taget stilling til hvor­ledes og af hvem, tilsynet og kontrollen skal udføres, og der ikke er taget stilling til de økonomiske konse­kvenser for gennemførelse af forordningens intentioner.

Vi er vidende om, at det har været svært at afklare forskellige spørgsmål under udarbejdelsen af forslaget til forordningen, idet problemerne med at få ansat dyrlæger har forsinket arbejdet.

 

Vi finder det i Siumut væsentligt, at der foreligger en klar stillingtagen omkring administrationen af for­ordningen. Derfor kunne vi fra Siumuts side finde det ønskeligt, at 2. og 3. behandling af for­slaget udsættes til Landstingets møde til for­året. Vi finder det imid­lertid afgørende, at der skabes et lovgrundlag, og at ansvaret omkring levnedsmiddelkontrollen bliver pla­ceret.

 

Vi skal derfor fra Siumut foreslå, at forordningsfor­slaget behandles færdigt under denne samling men samti­dig kræve, at Landstinget bliver orienteret om, hvordan tilsynsvirksomheden er tænkt varetaget, før 2. behand­lingen finder sted. I den sammen­hæng skal vi ligeledes anmode om, at der foretages afdækning af de eventuelle økonomiske konsekvenser.

 

Med disse bemærkninger foreslår vi, at forslaget be­handles i Landstingets Sundhedsudvalg inden 2. behand­lingen.

 

Emilie Lennert, ordfører for Atassut:

Kontrollen omkring levnedsmidler og zoonoser varetoges før i tiden af sund­hedskommissio­nerne, der må siges at have været meget vågne. Vi husker dog oversundhedkom­missionens beklagelser over, at de lokale sundheds­kommissioner nogle gange svigtede med indbe­retninger. Dette var selvfølgeligt beklageligt men for­ståeligt, da det mange gange skyldtes lægedistrikter­nes manglende ressour­cer.

 

Efter overdragelsen af sundhedskommissionernes opgaver til kommunernes teknik- og miljøudvalg fra 1. januar 1989 er kontrollen gået helt i stå, således som det i dag påpeges af alle forslagstillere. Vi mener dog ikke, at dette skyldes kommunernes ligegyl­dighed men derimod manglende lovgrundlag for gennem­førelsen af den omtalte opgave.

 

Vi forstår, at Landsstyret ikke finder det hensigts­mæssigt at nedsætte endnu et udvalg i kommunerne på nuværen­de tidspunkt under henvisning til Kommunalre­formkommis­sionens arbej­de omkring rationalisering af kommunernes arbejde som helhed.

 

Ligeledes forstår vi, at Landsstyret ikke har lagt sig fast på hvilken myndighed, der skal varetage tilsyns­myn­digheden i kommunerne. Det fremgår samtidigt, at chef­distriktslægerne er tilbageholdende med hensyn til over­tagelse af ansvaret herfor, såfremt de ikke får tildelt yderligere ressourcer, da de jo har nok at lave i forvejen. Vi kan af disse årsager gå ind for, at denne beslutning udskydes, til der har været foretaget grundige forhandlinger med de rette instan­ser.

 

Det fremgår af forelæggelsesnotatet, at der er en god baggrund herfor, idet der ser ud til, at to dyrlæger snarest kan ansættes.

 

Under debatten vedrørende overtagelse af Sundhedsvæse­net blev dyrlægespørgsmålet også inddraget. Vi ved, at der er en dyrlæge i Sydgrønland, der lønnes af staten.

 

Efter aftale fortsatte denne ordning efter sundheds­væsenets overtagelse. Der har været to dyrlæger, men vi ved også, at den ene er holdt op. Såfremt opgaven skal løftes efter for­ordnings­forslagets formål, således som vi ved savnes i hele Grønland, er der absolut nødven­digt at ansætte flere dyrlæger. Det har også været godkendt tidligere.

 

Vi har også godkendt, at der er behov for en dyrlæge i Nordgrøn­land under henvisning til, at Nordgrønland er hundedisktrikt.

 

Da de to omtalte dyrlæger hverken fremgår af finans­loven for 1994 eller af personaleoversigten for samme år, vil vi gerne have oplyst, hvornår man så regner med at besætte disse to stillinger, idet vi anser det som meget vigtigt, såfremt forordningsfor­slaget skal rea­liseres.

 

Vi har også tidligere drøftet, at det er nødvendigt med ud­dannelse af personale til denne opgave. Indtil i dag er der ikke sket noget på dette område. Uddannelsen bør rea­liseres således, at disse personer kan foretage tilsyn under chefdis­triktslæ­gens ansvar, så han bliver aflastet for det manuelle arbejde. En mulighed er, at levnedsmiddelskolen Inuili bliver koblet ind vedrørende uddannelse af kontrolpersonale.

 

Som tidligere omtalt har opgaven siden 1989 ligget stille, hvilket ikke er betryggende for forbrugerne. Når man tager sundheden og betjeningen af borgerne i betragtning, kan vi ikke acceptere, at lovløsheden på dette område fortsætter.

 

Vort land er i dag blevet åbnet ud mod verden, og vi planlægger turisme som indtægtskilde for landet. Derfor har det, vi taler om nu, også stor betydning for turis­men og Grønlands ansigt udadtil.

 

Forordningsforslaget set i helhed, og når vi betænker, at brætsalget også er medtaget, støttes af Atassut og Issittup Partiia.

 

De i forelæggelsesnotatet omtalte forhandlinger ønsker vi sker snarest, da de ikke må være forsinkende for rea­liseringen af forordningen.

 

Med disse bemærk­ninger indstiller vi, at forslaget inden 2. behand­lingen behandles i Lands­tingets Sund­hedsudvalg.

 

Johan Lund Olsen, ordfører Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ateqatigiit finder, at det er absolut nødvendigt, at vi her i landet har en levnedsmidelkontrol, der hviler på en given lovgivning på området, og derfor er det med tilfredshed, vi konstaterer, at Landsstyret for at imødekom­me dette nu frem­kommer med et forordnings­forslag, der hjemler en mulighed herfor.

 

Til trods for at dette for­ordningsforslag i såvel form og indhold kunne have været bedre, mener Inuit Ata­qa­tigiit, at forslaget vil være et godt udgangspunkt og grundlag for en bedre kontrol på levnedsmiddelområdet.

 

Netop derfor finder vi, at det kun er naturligt, at Landsstyret via forslaget bemyndiges til at udstikke  de nærmere retnings­linier i bekendtgørelsesform.

 

Vi mener, at dette er et skridt frem, som også forslag­sstil­lerne til en levnedsmidelkontrolinstans kan være til­fredse med, idet man derved blandt andet får mulig­hed for en bedre kontrol af brætsalget med grønlandsk pro­viant rundt omkring på kysten samt andre steder, hvor levnedsmidler forhandles.

 

Vi er overbeviste om, at flertallet vil kunne erklære sig enige med os i, at forholdene på de enkelte bræ­tudsalgssteder klart bør forbedres, ikke alene af hensyn til forbrugerne men også i lige så høj grad af hensyn til fangernes og fiskernes øgede ind­tjenings­muligheder.

 

Vi ser jo gang på gang at grønlandsk pro­viant alt for ofte blot lægges direkte på jorden uden hensynta­gen til støvforhold, og at salgsobjek­terne i hundedi­strikterne ikke er afskærmet tilstrække­ligt mod løsgående hunde.

 

Det er Inuit Ataqatigiits opfattelse, at man med dette forord­nings­for­slag vil kunne bane vejen for, at man til dels kan løse disse problemer, og vi skal derfor i det videre arbejde hen­stille, at man i sådanne spørgsmål fra direktoratets side indleder et tæt sam­arbejde med fangerne, fiskerne og forbrugerne samt kommunernes repræsentanter.

 

Hvad angår spøgrsmålet om, hvem der på det lokale plan skal forestå tilsynsmyndigheden, skal vi ligeledes henstille, at man i bekendtgørelsesarbejdet ind­drager samtlige implicerede parter.

 

Med disse bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit tilslutte sig, at forslaget forinden 2. behandlingen henvises til behandling i Landstingets Sundhedsudvalg.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Vi vurderer forslaget til landstingsforordning om kon­trol med levnedsmidler og zoonoser, der betegnes som en rammelov, som uundværlig i Grønland.

 

Kontrollen med vore eksportprodukter varetages grundigt after retningslinier, som anvendes i andre lande. Af hensyn til vore hjemlige forbrugere mener vi, at det er nødvendigt med kontrol efter konkrete og klare ret­ningslinier.

 

Vi mener dog, at der er tvivl omkring placeringen af tilsynsmyn­digheden og dækningen af omkostningerne. I en tid hvor admini­strationsrationalisering i kommuner­ne er på tale, er det tvivlsomt, om kommunerne skal pålægges endnu flere opgaver. Men kommunerne må utvivlsomt involveres i tilsynsmyndigheden, hvis man vil sikre sig et tilfredstillende tilsyn.

 

Vi bemærker også, at man efter en høringsrunde fandt det hensigtsmæssigt at udskyde beslutningen, således  at der bliver tid til grundige forhandlinger med de impli­cerede parter.

 

Vi skal derfor fra Akulliit Partii­at foreslå, at 2. og 3. behandlingen af forordnings­forslaget først finder sted til Landstingets forårsmøde i 1994, således at der bliver god tid til forhandlinger.

 

Vi påregner ikke at kunne få de rejste spørgsmål af­dækket i løbet af 10 dage. Vi går ind for, at forslaget behandles i Landstingets Sundhedsudvalg inden 2. be­handling.

 

Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:

Jeg takker samtlige partiers ordførere, som har til­sluttet sig forslaget og går ind for, at det bliver realiseret.

 

Atasssut udtalte, at problemet går tilbage til 1992. Dette er ikke rigtigt, idet denne sag startede 1. januar 1989. Problemet er således lidt gammelt, og skyldes blandt andet, at Hjem­mestyret ikke har haft ansvaret for Sundhedsvæsene­t før 1992, og at vi havde et nyt ansvar på miljøområdet.

 

Det er måske de to ting man har blandet sammen. Vi har i det fremlagte forslag ikke mindst set på de økonomi­ske mulig­heder, landet har. Selvfølgelig kan man op­rette en stærk kontrolinstans. Men vi har kun begrænse­de økonomiske ressourcer. Derfor har vi været lidt tilba­geholdende med at fastlægge detaillerede krav, før nærmere under­søgelser er foretaget.

 

Jeg skal omtale, at vi løbende har arbejdet med sagen, men der er sket meget både i Hjemmestyret og i kommu­nerne, siden vi overtog Sundhedsvæsenet. Dette er baggrunden for, at der er gået ret lang tid inden nærværende forslags fremsættelse.

 

Kaj Egede nævnte i sit indlæg, at der bør udfærdiges helt klare retningslinier. Realiseres denne rammelov­givning, kan man snarest muligt iværksætte de ønskede bekendtgørelser.

 

Jeg er enig med Kaj Egede i, at man så vidt muligt ­som minimum bør overholde de bestemmelser, der er gældende i Danmark, også fordi der kommer flere turister til landet.

 

Med hensyn til dyrlægerne kan jeg meddele, at løn- og arbejds­vilkårsforhandlinger har stået på i lang tid, hvilket har gjort det vanskeligt for os. Men der er nu endelig indgået en aftale for blot en måned siden, således at dyrlægestillingerne både i Nuuk og i Ilulis­sat snarest kan opslås.

 

Fra Akulliit Partiiat blev det fremført, at man ønsker be­slutningen om vedtagelse af forslaget udsat til forårssam­lingen. Jeg skal i den anledning påpege, at såfremt en butik eller et produk­tions­sted i dag ikke overholder almindelige hygiejniske krav, findes der ingen bemyndigelse til at gribe ind eller udfærdige bekendtgørel­ser.

 

Vi mangler den nødvendige bemyndigelse til fremme af ønskede tiltag. Det er derfor vi fremsætter dette forslag fra Lands­styrets side, selv om at man endnu ikke kan fremkomme med en endelig ordning på levne­desmidelkontrolområdet. Men udgangs­punktet er de 3 dyrlæger i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.

 

Med hensyn til chefdistriktslægerne i kommunerne er forholdet det, at de i henhold til deres ansættelse som hidtil har ansvaret for hygiejniske forhold og levneds­middelkontrol. Derfor kan man også pålægge dem dette ansvar fra Lands­styrets side. Det er en del af deres arbejde.

 

Svagheden i dag er, at vi først klart kan få placeret ansvaret, når der udbryder sygdomme. Derfor er det meget vigtigt, at man får indført en kontrolmulighed inden da.

 

Med hensyn til brætsalg fra fiskere og fangere ser jeg hen til forhand­lingerne mellem fisker og fangerrepræ­sentatio­nerne og forbru­gerudvalgene.

 

Med disse bemærkninger har jeg kommenteret og besvaret partiernes indlæg.

 

 

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Fra Siumut har vi i første indlæg klart sagt, at vi finder det væsentligt, at der foreligger en klar stil­lingtagen omkring administrationen af forordningsfor­slaget.

 

Baggrunden herfor er, at levneds­midelproduktio­nen her i landet er af så stor betyd­ning også for økonomien, at man ikke bør kunne være i tvivl om, at vi har en lev­nedsmidelkontrol, som kan sikre en fair konkurrrence.

 

På den baggrund kunne man finde det ønskeligt, at 2. og 3. behandling af forslaget ud­sættes til forårssamlin­gen. Da der imidlertid for indeværende ikke findes noget regelsæt på området eller lovgivning, der giver hjemmel til udstedelse af bekendt­gørelser, finder vi, at forslaget bør vedtages nu. Viser der sig senere behov for at tilpasse forordningen på nogle punkter, kan vi genoptage sagen på forårssamlingen. Det væsent­lig­ste er, at vi får lovgivning på området.

 

Med hensyn til ansættelse af levnedsmidelkontollører på sigt, kan der finde uddannelse sted på området, som det også blev sagt fra Atassut. Fra Siumut finder vi det acceptabelt, at man anven­der levneds­midelskolen i uddannelsesarbejdet, men dette kan nok ikke uden videre realiseres. Der er også nogle økonomiske aspekter.

 

Med hensyn til tilrettelæggelsen af levnedsmiddelkon­trollen ved vi, at fiskeri- og kødeks­portkødkontrollen varetages ud fra dansk lov­givning. Vi vil gerne have undersøgt, om de ansatte kontrol­lører også vil kunne kontrollere kød til hjemmemarkedet,­ og om der kan indledes for­handlinger med de danske myndigheder herom.

 

Med disse bemærkninger foreslår vi, at landstingsfor­ordning om kontrol med levnedsmidler behandles færdigt her i efteråret, men at man forinden overfor Lands­tinget tilkendegiver, hvorledes tilsynet tænkes til­rettelagt.

 

Emilie Lennert, ordfører for Atassut:

Landsstyremedlemmet for Sundhed påpegede overfor Atas­sut, at man pr. 1 januar 1989 ikke har haft lovgivning på området. Vi sagde ikke i vort indlæg 1/1 1992, men vi ved jo, at man siden dengang ikke har haft nogen lovhjemmel, og man således må kunne se, at kommu­nernes kontrol har ligget stille.

 

Men i for­slaget fra Atassut og fra Atassuts medlem Agnethe Nielsen står, at man pr. 1/1 1992 ikke har haft en lovmæssig hjemmel.

 

Selv­følgelig kan man diskutere dette, men Hjemmestyret overtog Sund­hedsvæsenet pr. 1/1 1992. Det må siges, at området levnedsmi­delkon­trol og kontrol af zoonoser ikke var omfattet af for­ordningen om Sundheds­væsenet.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Nærværende forslags 2. og 3. behandling vil vi foreslå først bliver behandlet til næste år. Når man læser og skal vurdere det frem­lagte, mener vi, at vi ikke fuldt er parate til at udfærdige en helt overordnet forord­ning.

 

Der er blevet sat spørgsmålstegn ved både hvem, der skal have ansvaret for kontrollen, og om de afledte økonomiske konsekven­ser. Derfor mener vi af hensyn til det fremtidige samarbejde, at vi som beslutningstagere skal respektere vore kommende samar­bejds­partnere.

 

Vi mener på nuværende tidspunkt ikke, at sagen er af så hastende karak­ter, at man skal tage en beslutning her og nu.

 

Jeg har forstået det derhen på landsstyre­med­lemmets udtalelser og eksempler, at butik­ker og produktions­steder, såfremt disse ikke overholder hygiejniske krav, at vi ikke kan gøre noget ved dem, fordi vi ikke har nogen lovhjem­mel. Men samtlige produktions­steder har fået en auto­risation fra fiskeriministeriets in­dustri­tilsyn.

 

Jeg mener ikke, at man på det område har noget at være bange for. Det må være vigtigst, at man på forord­nings­området får klare linier.

 

Landsstyremedlemmet sagde, at hvis forordnings­for­slaget ved­tages, så kan vi gå i gang snarest muligt med be­kendt­gørelser.

 

Vi er ikke glade for, at bekendt­gørel­ser udarbejdes, før man haft samtaler med samarbejds­partnerne. De samar­bejdspartnere jeg tænker på her, er kommunerne og andre inplicerede parter, som omtalt i forordningsfor­sla­get.

 

Vi ønsker så vidt muligt et færdigt og for­nuftigt produkt, og vi finder det ikke som et forsinkende element, at vi i pricippet går ind for forslaget i 1. behandlingen, men at 2. og 3. behand­lingen behandles til forårssamlingen.

 

Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:

Jeg forstår til fulde Atassut, og at man selvfølgelig har været klar over, at problemerne startede i 1989.

 

Uddannelse af levnedsmiddelkontrollører og øget kontrol er vi nødt til at planlægge. Jeg går i prin­cippet ind for, at der udformes en sådan ordning i fremtiden, så der sikres god plan­lægning af uddannelse og økonomi.

 

Med hensyn til Kaj Egedes forslag om overtagelse af eksport­kontrollen har vi haft nøje overvejelser i den tid, der er gået.

 

I forbindelse med forhandling med staten er man enedes om, at staten skal have ansvaret for områderne eksport­kontrol og fisk således, at produkter, som kommer ud fra vort land, er god­kendt af EF i henhold til EF-lovgivning. Såfremt vi skal over­tage hele kontrollen, vil vi være blive nødsaget til at op­rette et stort apparat til at udføre dette.

 

Derfor er jeg tilfreds med aftalen med de danske myn­dig­heder. Selv­følgelig kan vi ikke udtale om, hvordan forholdene bliver i frem­tiden. Hvis og såfremt vi skal overtage al kontrollen, må vi af hensyn til be­skyttelse af vor eksport udforme den nødvendige ordning og af­sætte de nødvendige be­villinger dertil.

 

Hans Pavia Egede, Akulliit Partiiat udtrykte, at man vil stå fast ved forslaget om udsættelse af 2. og 3. behandling. Området er Landsstyrets ansvar. Hvis Lands­tinget beslutter, at man forsinker lovgivningen,­ så er det Landstingets ansvar. Jeg mener, Lands­styret klart må have det ønskede ansvar. Derfor fremsættes dette forslag, selv om det på alle områder ikke er fuldstæn­dig færdigt.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Jeg vil blot sige, at vi nok har misforstået hinanden vedrørende uddannelse af lev­nedsmiddelkontrol­lører. Fra Siumut sagde vi ikke, at levneds­middelkontrollen bør varetages af Fiskerimini­steriets Industritilsyn.

 

Vi mener ikke, at lovgivningen bør overflyttes til Grøn­land, men vi sagde, at hvis der bliver uddannet levnedsmid­delkon­trollører her i landet, og at man har en levnedsmid­delkontrol, bør man samarbejde med de danske myndigheder. Det er det, som vi gerne vil have undersøgt, d.v.s, om vore egne levnedsmiddelkontrol­lører også kan anvendes af den danske levnedsmiddel­kontrol.

 

Med hensyn til det ansvar, der placeret i Danmark, vil vi ikke sætte spørgsmålstegn herved, idet vi anser arrangementet for fornuftigt.

 

Mødeleder:

Således er 1. behandlingen af dagsordenspunkt 33 slut­tet, og inden 2. behandling overgår sagen til Lands­tingets sundheds­udvalg.

 

Vi går over til næste dagsordenspunkt, og det er dags­ordenens punkt 23.

 

Punktet sluttet.