Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 35-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 5. oktober 1993

Dagsordenens punkt 35.

 

 

Forslag til landstingsforordning om selskabsdan­nelse af Tele.

(Landsstyremedlemmet for Offentlige Arbejder og Trafik)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:

Vi går videre til næste dagsordenspunkt. Det er dags­ordenspunkt 35. Det er forslag til landstingsforordning om selskabsdannelse af Tele Attaveqaatit, som ligeledes vil blive forelagt af landsstyreformanden på vegne af landsstyremedlemmet for Offent­lige Arbejder og Trafik.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand, på vegne af landsstyremed­lemmet for Offentlige Arbejder og Trafik:

Jeg skal hermed forelægge Landsstyrets forslag til en sel­skabsdannelse af Tele Atta­veqaatit.

 

Men forinden skal jeg lige udtale at jeg i forgårs blev forbavset over, at Qanorooq, der udkom i går med­delte, at Landstinget har behandlet dette forordnings­forslag.

 

Sådan en journalistik bør være mere seriøs, og man bør ikke fremkomme med, at noget, som Lands­tinget ikke har behandlet, har været behandlet. Det er først nu Lands­tinget behandler punktet.

 

Der blev også sagt i Qanorooqs indlæg, at der vil blive 62 arbejdsløse, men det er ikke korrekt.

 

Det man er ude efter, er, at der ikke vil blive brug for udefra kommende eksperter, og det er de udefra kommende 62 eksperter, som vil blive overflødige i og med, at man overgår til digital telefonering.

 

Jeg skal hermed forelægge landstingsforordningen og jeg har forkortet det forelæggelsesnotat, som er blevet uddelt.

 

Jeg skal hermed forelægge Landsstyrets forslag til en selskabs­dannelse af Tele Attaveqaatit.

 

Med udgangspunkt i Landsstingets principdrøfte­lse ved for­årssamlingen 1993 om omdannelse af TELE At­taveqaatit til selskaber, har flere arbejdsgrupper i den mellem­lig­gende tid gen­nemarbejdet mange pro­blem­stillin­ger.

 

Målet har været at sikre de sam­fundsmæssige og kommer­cielle in­ter­esser i tele­kommuni­kations­sektoren ­på bedst mu­lig måde.

 

Ved at omdanne Tele Attaveqaatit til et aktiesel­skab opnås forbedringer på en ræk­ke for­hold.

 

Således opnås en forbe­d­ring af ledelsesforholdene i te­lesel­skabet, forstået på den måde, at be­slut­nings­kompe­tancen og ledelses­ansvaret bliver klart defineret gen­nem ak­tie­sel­skabslo­vens be­stem­melser om direk­tion, be­styrel­se og ge­neral­for­sam­ling. Sam­ti­dig vil den poli­ti­ske sty­ring og kon­trol fortsat være sikret dels gen­nem ejerska­bet, og dels gennem den politiske fast­sæt­tel­se af kon­ces­sionsbestemmelserne.

 

Med aktieselskabsdannelsen opnås en ad­skil­lelse mel­lem det po­li­ti­ske og det sel­skabs­ret­lige an­svar for tele­sel­skabet.

 

TELE Attaveqaatit A/S får nogle selskabsretslige ram­mer, som er kendt så­vel na­tio­nalt som in­ter­natio­nalt. Grøn­land vil her­med følge den ten­dens der i disse år er til sel­skabs­dan­nel­se af de nationa­le tele­væsener. Tele Atta­veqaatit A/S bliver på det or­ganisatoriske plan en sam­ar­bejdspartner, der internationalt kan ar­bej­de på lige vil­kår med andre selskaber. Specielt for Teles ak­tivite­ter med systemeksport er det af stor betydning, at ar­bejde under internationalt kendte selskabsrammer.

 

Vedtagelsen af dette forslag omdanner TELE At­ta­ve­qaatit til TELE Attaveqaatit A/S med virkning fra 1. januar 1994, og fra denne dato vil telekom­muni­kationen i Grøn­land frem­over blive reguleret gennem en koncession, som Landsstyret giver til det­te te­le­selskab.

 

Selskabsdannelsen omfatter alle Televæsenets akti­vite­ter. Det vil sige, at an­lægsafdelingen i København ind­går i TELE Attaveqaatit A/S. TELE's an­lægs­af­deling vil fra 1. ja­nuar 1994 bli­ve re­gi­streret som et fast drift­sted i Dan­mark.

 

Denne løsning er valgt under hensyntagen til flere for­hold.

 

Hjemtagningen af opgaver fortsættes, så der sker en lø­ben­de ­op­byg­ning af en anlægsaf­deling i Grøn­land inden­for sam­me sel­skab i takt med, at der kan an­sættes de nød­ven­dige hjem­mehøren­de ingeni­ører og anlægs­folk.

 

Anlægsafdelingens aktivi­te­ter i Dan­mark bliver be­skat­tet i Grønland i henhold til den dansk/­grøn­landske dobbelt­be­skat­ningsaftale, som undtager akti­vi­tetsom­rå­der, der er ove­rgået fra sta­ten til Hjemmestyret.

 

Den politiske indflydelse på driften af TE­LE At­ta­ve­qaa­tit A/S vil blive udøvet på to fronter. Dels gennem den kon­ces­sion, Lands­styret giver, og dels som eneak­tio­nær i TELE At­ta­ve­qaa­tit A/S.

 

Som eneaktionær vil Landsstyret være selskabets ge­neralforsamling. Generalforsamlingen har fuld ind­fly­del­se på be­styrel­sens sam­men­sæt­ning og selskabets kapi­tal­for­hold. Lands­sty­ret vil via koncessionen have fuld ind­sigt i te­le­sel­ska­bets drifts- og anlægsfor­hold.

 

Te­letak­sterne og takstpolitikken skal fortsat god­ken­des af Landsstyret, ligesom Hjem­mestyret også fre­m­over kan på­læg­ge te­lesel­ska­bet særlige opgaver, som skal lø­ses uden fortjene­ste eller med dire­kte un­derskud. Dette gæl­der for ek­sempel byg­deforbin­del­serne og udbyg­ningen her­af.

 

Landsstyrets målsætning om, at de offent­lige tak­ster skal være lavest mulige, gælder også te­lekommunika­tionssektoren.

 

Konvertering af Tele Attaveqaatit til et aktiesel­skab giver ikke i sig selv lavere takster, men de æn­drede regn­skabsprincipper ved overgang fra et r­egn­skab aflagt ef­ter Finansloven til et regnskab aflagt efter års­regn­skabsloven, vil medføre en væ­sentlig æn­dring i resulta­topgørelsen af driften. Re­sultatopgørel­sen vil i de kom­mende år vi­se et be­ty­de­ligt overskud. Dette overskud skal anven­des til egen­fi­nan­si­ering af an­lægs­op­ga­ver i for­bin­del­se med di­gi­ta­li­serin­gen. 

 

I perioden frem til 1997 er der fortsat et stort inve­steringsbe­hov, da digitalisering af radiokæden, tele­fon­centralerne og satellitjordstationerne skal gennem­føres. Når disse store an­lægsopgaver er afslut­tede, kan over­skuddet på driften op­høre og tak­sterne kan re­duceres til­sva­re­nde. Der skulle gerne blive mulighed for pæne takstreduktioner til den tid.

 

Med hensyn til Teles aktiviteter internationalt med sy­stemeks­port, er det hensigten, at TELE At­ta­ve­qaa­tit A/S' kom­pe­ten­te orga­ner efter 1. janu­ar 1994 be­slutter at ud­skille sy­ste­meks­por­t­­­ak­ti­vi­te­terne i et dat­ter­sel­skab, TELE Green­land Interna­tio­nal A/S. Dette dat­ter­sel­skab skal have hjem­sted i Grøn­land og lige­som mo­dersel­skabet have et fast drift­sted i Dan­mark.

 

Selskabet skal være et rent handelsselskab. Systemud­vik­ling og projekterings­arbej­det re­kvireres ud­ført efter regning hos moder­sel­skabets an­lægsaf­deling, eller hvor i teleselskabet denne eks­pertise nu måt­te befinde sig.

 

Sy­ste­meks­por­tak­ti­vi­te­ter­ne ad­skil­les dermed fra TELE's øvrige aktivi­te­ter, således at der opnås en entydig øko­no­misk ad­skil­lel­se mel­lem de to akti­vi­teter.

 

Med størrelsen af den indskudte aktiekapital kan ejer­ne på for­hånd be­slut­te, hvor stort et be­løb, der skal in­ve­steres i TELE Gre­en­land In­ter­na­tio­nal A/S.

Rapportering om de internationale aktiviteter sker gen­nem TGI A/S's selv­stændige beret­ning og regnskab, som aflægges i henhold til aktie­sel­skabslo­ven.

 

TGI A/S's hjemsted i Grønland sikrer, at sel­skabet skal be­tale ud­bytteskat til Grønland.

 

Med disse bemærkninger overlader jeg forordnings­for­sla­get til Landstingets velvillige behandling, og skal ind­stille, at forslaget behandles i Teknisk Udvalg inden 2. behandling i Tinget.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Det kan være, at vore ord allerede er blevet udsendt gennem Qanorooq. Vi skal hermed fremkomme med vores bemærkninger fra Siumut.

 

Vedrørende forslag til landstingsforordning om sel­skabsdannelse af Tele Attaveqaatit. Da Landstinget principdrøftede det i foråret, så var Siumut også enig deri. Med begrundelse i, at man har til hensigt, at få adskilt de politiske og ledelsesmæssige ­for­hold såle­des, at man klart får defineret bestem­melser om direk­tion, bestyrelse og generalforsamling.

 

I forbindelse med vores principgodkendelse sagde vi, at man i omverdenen har fået øjnene op for, at Teles perso­nale har en ekspertviden i og med, at de har fået lavet en radiokæde i et land, hvor forholdene kan være meget barske.

 

I den forbindelse krævede vi også, at Tele Greenland Inter­national A/S skal have et hjemsted i Grønland. Til dagsordens­punktet har vi lagt mærke til, at samtlige Siumutønsker er blevet fulgt, samt at Lands­styret gennem sin politik har sikret, at man kan omdanne Tele Attaveqaa­tit til et aktieselskab, samt hvorledes dette kan foregå, og i forordningsforslaget står der, at man kan have en systemeksportaktivitet, som kan foregå via Tele Green­land International A/S, som er et dattersel­skab af Tele, som både har hjemsted i Grønland og et fast driftsted i Danmark.

 

 

I sidste uge hørte vi gennem pressen, at Tele Greenland Inter­national A/S i konkurrence sammen med store sel­skaber har indledt forhandlinger om udbygning af tele­kommunikation på Filippiner­ne.

 

Jeg vil i den forbindel­se udtale, at dette er et skridt ud i verden. På den anden side blev det klart for os, at vi har et selskab, som kan udføre arbejder med en særlig viden i andre lande, og vi ønsker, at Tele vil få held og lykke med sy­stemeks­portaktiviteten.

 

Vi ved også, at Tele i de nærmeste år vil udbygge de tekniske anlæg. Når disse er blevet fuldbragt, har man meddelt, at taksterne vil falde. Vi vil gerne have, at man får undersøgt, om taksterne kan falde på et tid­ligere tidspunkt i forbindelse med selskabsdannelsen og et anderledes bevillingsgrundlag for selskabet.

 

Til sidst skal vi med tilfredshed fra Siumut udtale, at man har medtaget Teles nuværende personale i forord­ningsforslaget, og at man skal tilbyde personalet ansættel­se i det nye teleselskab. Medarbejderne kan også komme ind i bestyrel­sen.

 

Med disse bemærkninger skal vi udtale, at vi går ind for forordningsforslaget, og skal også indstille at forslaget behandles i Teknisk Udvalg forinden 2. be­handling her i salen.

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

Atassut og Issittup Partiia udtalte klart under forrige punkt, at vi i foråret i forbindelse med den principi­elle drøftelse af omdannelsen af Tele Attaveqaatit til et aktieselskab i foråret i år udtalte, at et sådant godt tiltag burde realiseres, som foreslået.

 

Atassut og Issittup Partiia har medvirket i og været medan­svarlige for de store virksomheder KNIs og Royal Greenlands omdannelse til aktieselskaber, da vi har

 

anset dette for at være et skridt i den rigtige retning for samfundet. I forbindelse med nær­værende arbejde har vi også viljen til samarbejde og medan­svar.

 

Atassut og Issittup Partiia har besluttet at være med til at godkende omdannelsen af Tele Attaveqaatit til et aktieselskab med virkning fra 1. januar 1994.

 

Med hensyn til baggrunden for denne godkendelse har lands­styremedlemmets redegørelse og begrundelser i foråret 1993 og selvfølgelig også Atas­suts og Issittup Partiias egne begrundel­ser/bemærk­ninger dengang, som de selvfølgelig stadig står fast ved, været de vigtig­ste bevæggrunde.

 

Vi har afgivet klare bemærkninger til Siumuts ord­førers forsøg på at påvirke med hensyn til pla­ceringen af selskabets hjemsted, da vi ønskede at afvente et for­slag fra lands­styremed­lemmet herom, så dette har ikke været drøftet i Atassut og Issittup Partiia.

 

Landsstyremedlemmet udtalte i sin forelæggelse, at Tele Attave­qaa­tits anlægsaf­deling fra 1. januar 1994 ville blive registreret med hjemsted i Danmark og nævnte videre, at man på grund af forskellige omstændigheder har truffet beslutning om en sådan ordning.

 

Vi vil spørge landsstyremedlemmet om, hvornår man kan påregne, at denne afdeling som helhed overføres til vort land. Vi har intet at kritisere for placeringen som foran anført, især når vi tænker på aftalen om at undgå dobbeltbeskatning, og at anlægsafdelingen dermed vil blive skattepligtig i Grønland.

 

Det vil selvfølgelig blive mest interessant, såfremt alle selskabets af­delinger fik hjemsted her i landet fra starten af. Vi mener, at dannelsen fra 1. januar 1994 af et rent handels­sel­skab, Tele Greenland Inter­national A/S, og beslutningen om dennes hjemsted i Grønland som værende helt på sin plads.

 

Vi har klart gode forhåbninger om, at et rent handels­sel­skab vil bane vejen for et nødvendigt øget kendskab til vort land, der har et stort behov for samhandel med udlandet og stadig større økonomiske forbindelser og afhængighed med udlandet.

 

Den politiske medindflydelse på driften af Tele Attave­qaatit A/S, hvem der skal være medejere af aktierne, og andre spørgsmål vedrørende driften i henhold til aktie­selskabslovgivningen fremgår klart af forelæggelses­notatet og dets bilag, hvorfor vi her ikke skal frem­lægge yderligere bemærkninger dertil.

 

Med disse be­mærkninger tiltræder vi, at sagen inden over­gangen til 2. behandlingen går til drøftelse i Teknisk Udvalg.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

På Landstingets forårssamling i år gav vi fra Inuit Ataqatigiit vores tilslutning til det ideoplæg, som Lands­styret frem­sendte omkring en omdannelse af Tele Attave­qaatit til selskaber, idet vi allerede på da­værende tidspunkt satte vores lid til, at Lands­styret til denne samling ville fremkomme med det nødvendige beslutningsgrundlag.

 

Det er således med glæde, at Inuit Ataqatigiit nu kan konstatere, at Lands­styret, i fuld overensstemmelse med de ved­tagel­ser, vi foretog på forårssamlingen, nu kommer med et konkret forordnings­forslag.

 

Som bekendt har der siden Hjem­mestyrets overtagelse af det samlede GTO den 1. januar 1987 været gennemført en struktur­tilpasning af Tele Attaveqaatit.

 

På baggrund heraf blev Tele Attave­qaatit, som vi kender det i dag, etableret den 1. januar 1991, som en selv­stændig, net­tostyret virksomhed under­lagt det grøn­landske Hjemmestyre.

 

Når vi ser tilbage på den udvikling, som Tele Attave­qaatit indtil dato har gen­nemgået, så må vi sige, at virksomheden nu er nået dertil at kunne repræsentere en særlig og unik know-how til at projektere og anlægge telekommunikationsanlæg i det cirkumpolar område og i områder med vanskelig geografi og infrastruktur.

 

Tele Attaveqaatit er derfor som en samfundsejet og hjem­mestyre­kontrolleret virksomhed en institution, der har stor betydning for alle i sam­fundet, og som vi skal give et grundlag for udvikling, og som fremover skal kunne tilpasse sig til de krav, der stilles internatio­nalt.

 

Set i lyset heraf anser Inuit Ataqatigiit det derfor kun som en natur­lig ting, at Tele Attaveqaatit omdannes til et fuldt hjemmestyreejet aktieselskab, idet vi derved skaber be­tingelserne for, at virksomheden kan gøres kendt i internationale sam­menhænge samtidig med, at virksomheden, på lige fod med andre lignende sel­skaber i udlandet, kan konkurrere på lige vilkår, og i kraft af de handelsmæssige mulig­heder, dette indebærer, kan være med til at indtjene fremmed valuta til vort land.

 

Ved en vedtagelse af dette forordningsforslag skaber vi derudover også muligheder for, at Tele Attaveqaatit i lighed med andre aktieselskaber kan indgå i samarbejde med firmaer i udlandet og indgå i såkaldte joint-ven­ture projekter.

 

Dette har særlig betydning, efter som vi jo før har nævnt, at virksomheden nu har fået op­bygget et særligt know-how til at projektere og anlægge tele­kommunika­tionsanlæg i områder med vanskelig geogra­fi og infra­struktur, som andre lande kan have interesse i, og som disse lande ligeledes kan have interesse i at købe fra os.

 

Ved en omdannelse af Tele Attaveqaatit til aktie­selskab er det derfor også hensigten, at der op­rettes et dat­ter­selskab til Tele Attaveqaatit A/S, Tele Greenland International A/S. TGI A/S vil herefter blive organi­seret som et rent handelsselskab, der retter sig mod de udenlandske markeder og dermed bliver adskilt fra Tele's øvrige aktiviteter her i landet.

 

Inuit Ataqatigiit anser dette skridt som et vigtigt skridt i den rigtige retning, da man derved klart adskiller de rent for­retningsmæssige og handelsmæssige aktiviteter, som vort land kan ind­tjene valuta på, fra de opgaver, der skal udføres her i lan­det.

 

Uden at gå nærmere ind på det klare budskab, der kommer fra Landsstyret via for­ordningsforslaget, skal Inuit Ataqatigiit, som en væsentlig og vigtig ting under­strege, at Tele Atta­ve­qaatit stadig vil være fuldt ud samfundsejet, og at sam­fundet via den lovgivende for­samling fortsat poli­tisk vil have kompetencen til at fastsætte teletak­sterne og de øvrige abonnementsvilkår, der har stor betydning for den samlede befolkning.

 

Med disse be­mærkninger til forordningsforslaget god­kender vi såle­des, at nærværende forslag forinden 2. behandlingen her i salen overgår til behandling i Teknisk Udvalg.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat er enige i nærværende forslag til landstings­forordning om selskabsdannelse af Tele Atta­veqaatit af efter­følgende grunde:

 

              - For det første at der gennem forslaget opnås en forbe­dring af ledelsesforholdene i teleselskabet.

              - For det andet politisk styring og kontrol fort­sat vil være sikret, dels gennem ejerskabet, dels gennem den politi­ske fastsættelse af koncessions­bestemmelserne.

             

              - For det tredje adskillelsen mellem det politi­ske og det sel­skabs­retlige ansvar for telesel­skabet opnås.

 

              - Og for det fjerde vil Grønland ved vedtagelsen af for­ordningsfor­slaget følge den tendens der er i disse år til sel­skabsdannelse af de nationale televæsener.

 

Med disse korte bemærkninger indstiller vi fra vores side, at forslaget behandles i Teknisk Udvalg inden 2. behand­lingen.

 

Landsstyreformanden:

Fra Landsstyrets sider siger jeg tak for landstings­partiernes velvillige modtagelse af forslaget til landstingsforordning om selskabsdannelse af Tele, og jeg glæder mig til, at vi vedtager selve loven, fordi omdannelsen af selskaber til aktieselskaber, som be­gyndte med Royal Greenland og som fortsatte med om­dannelsen af KNI til et aktieselskab, er Landsstyrets ønske.

 

Vi er glade for Landstingets positive modtagel­se, men det skal ikke forstås på den måde, at Lands­styret arbejder hen imod at omdanne alle selskaber til aktie­selskaber.

 

Det er kun virksomheder, der er egnet til at blive omdannet til aktieselskaber, som er hen­sigten. Også fordi at de hidtige erfaringer med om­dannelsen til aktieselskaber er meget gode. Vi har således ingen intentioner om at omdanne Landsstyret til et aktiesel­skab.

 

Vi skal understrege vedrørende den hidtidige aktiesel­skabslov­givning, at man nu er i gang med at revidere denne. Vi har fra Landsstyrets side villet følge den danske lovgivning på området og for så vidt også regn­skabsloven, såle­des, at vi har de samme love her i Grønland som i Danmark.

 

Dette gælder også lov om revi­sion af regnskaber. Såle­des, at der ikke skal herske tvivl om, hvilket grund­lag aktieselskaber i Grønland kører efter.

 

For et samfund med frie mar­kedskrafter, må vi også gøre om­verdenen klart, at vi har en lov, der placerer an­svaret. Vi har derfor til hensigt til efter­årssam­lingen næste år at komme frem med en redegørelse om, hvilke ændringer der kan være nødvendige, således vi fuldt ud kan følge den danske årsregnskabslov og aktie­selskabs­lov.

 

Men det er et meget omfattende arbej­de, fordi de æn­dringer, der har været til årsregnskabs­loven, er, at visse ændringer gælder for Grønland og andre ikke, så der er et stort arbejde, der skal ud­føres. Vi regner med at fremlægge en redegørelse til efter­årssamlingen 1994.

 

Atassuts ordfører udtalte også vedrørende hjem­stedet af Tele Attaveqaatits anlægsaf­deling og spurg­te, hvor­når denne skulle placeres i Grønland. Og jeg skal dertil oplyse, at arbejdet al­lerede er i gang.

 

Vi er i gang med arbejdet. Vi er i gang med at ned­trappe an­lægsvirksomhedens arbejde i Danmark. Vi er begyndt i fuld målestok at ansætte vores eget personale her som ikke påregner at skulle forlade os lige med det samme.

 

Jeg er også glad for at kunne udtale, at der fra Tele Attaveqaa­tit er blevet informeret om, at dem, de har ansat, er yngre, grønlandske ingeniører, der netop er blevet færdige med deres uddannelse. Det drøftede vi også i går i forbindelse med uddannelse af folk. Tele Attaveqaatit har ingen problemer med at ansætte nyud­dannede grønlandske ingeniører.

 

Siumuts ordfører nævnte også, at en stiftelse af et inter­nationalt selskab burde vi i Grønland være glade for. Det er Landsstyret glad for. Vi har allerede internationale erfaringer med Royal Greenland, ligesom måske også KNI kan gå ud på det internationale marked. Vi har også gennem Royal Arctic Line, på dette område, kontakter til udlandet.

 

Ved­rørende Tele Attaveqaatits deltagelse i en licita­tion vedrørende opgaver i Filli­pinerne, så har Tele Attave­qaatit god tiltro til, at de kan få denne opgave, som godt nok ikke kommer til at betyde de helt store ind­tægter. Men de kommende dage og uger vil vise, om Tele får opgaven.

 

Med disse bemærkninger siger jeg tak for den velvillige modtagel­se, som vores forslag til landstingsforordning om selskabs­dannelse af Tele har fået her ved 1. behand­lingen og skal indstille, at den behandles i Teknisk Udvalg inden 2. behand­lingen her i salen.

 

Punktet sluttet.