Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 10-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 24. oktober 1994 kl. 16.55.

 

Dagsordenens punkt 10.

 

Udenrigspolitisk redegørelse.

(Landsstyreformanden og Aqqaluk Lynge)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

Inden landsstyreformanden fremkommer med redegørelsen, så kommer Aqqaluk Lynge med sit forslag.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit:

Inden jeg fremlægger mit forslag, skal jeg lige orien­tere om at der, i forbindelse med trykningen af disse papirer, er medtaget andre forslag, der ikke vedrører dette område. Så derfor er det kun de to sidste sider, der vedrører dette punkt.

 

Og det har følgende overskrift: Forslag om indgåelse af en samarbejds­aftale mellem Grønlands Hjemmestyre og det kommende Inuit selv­styre, Nunavut i Canada, omkring erhvervsudvikling og, at der etable­res et samhandels­fond til støtte for at fremme initiativer.

 

Landstingets Udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg har i for­året holdt møde med den kommission, der skal forberede indførelsen af Nunavut-selvstyreordningen, som  hedder Nunavut Implementation Commission.

 

Selvom mødet var et fælles orienteringsmøde, var det et meget berigende møde for begge parter. Man regner med at kommissionen, der er sammensat af civile mennesker, kommer og besøger os her engang til næste år.

 

Kommissionen har store arbejdsopgaver, som den skal blive færdig med til 1999, hvor der vil blive oprettet et parlament og en regering i Nunavut. Selvom der er længe endnu er det vigtigt for os at være forberedt i god tid.

 

Vi ved, at Grønland har en samarbejdsaftale med North­west Territories, men hvis de (Nunavut) ikke bare skal overtage aftalen, må man forny den.

 

Under forårsmødet ønskede man fra udvalgets side, at man allerede nu forbereder forhandlinger med henblik på at forny aftalerne.

 

Vi ved også, at der er indgået en uofficiel aftale om erhvervsudvikling blandt Inuit i Inuit Circumpolar Conference­. Og på baggrund af det er der allerede indgået samarbejde mellem canadiske og grønlandske virksom­heder. Fra Grønland deltager KNI, Royal Green­land, Grønlands Fly osv. Virksomhederne og selskaberne er med til at realisere samarbejdet.

 

Et af beviserne herom er, at der imellem Inuit Air, First Air og Grønlands Fly allerede er underskrevet grund­lagene for et samarbejde, som træder i kraft 1. oktober i år.

 

Det her har vist, at samarbejdet mellem selskaberne allerede er godt etableret, fra kompagni til kom­pagni.

 

Det er derfor vigtigt, at landsstyret må tage stilling til, at man indgår samarbejdsaf­taler med andre hen­seender­ for at sikre grundlag for et samarbejde med Nunavut.

 

Vores hidtidige samarbejde er sket på den nemmeste måde indenfor en samhandel, der kan betale sig, hvor begge parter i samhandelen får noget ud af dette arrangement. F. eks. KNI og North West Company er sket på samme måde.

 

Der er flere aktieselskaber i Canada, hvor man ved at produkter fra fangsterhvervet er inter­essante områder, men de har brug for en startkapital og først ved til­skud fra det offentlige vil man kunne afgøre om disse kan igangsættes ved for­søgsordninger gennem en årrække.

 

Derfor er muligheden for oprettelsen af et fond mellem de to lande, hvis man åbner for muligheden i finans­loven, så vil landsstyret kunne gøre noget ved det.

 

En oprettelse af en sådan fond vil landsstyret og Inuit mr. Velbel ..., da vil man få en dialog her.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Jeg skal på Landsstyrets vegne fremlægge udenrigspoli­tisk redegørelse fra Landsstyret.

 

I forbindelse med sidste års udenrigspolitiske debat, vedtog Landstinget, at Landsstyret ved hver efterårs­samling fremover skal fremlægge en udenrigspolitisk redegørelse.

 

Landsstyrets redegørelse sidste år, må betegnes som en basisredegørelse for Hjemmestyrets kompetence på det udenrigspolitiske område, samt en redegørelse for, hvorledes denne kompetence har udviklet sig i samarbej­de med Danmark gennem årene. Ligesådan blev der sidste år redegjort for, hvordan Landsstyret har organiseret sit arbejde med de udenrigspolitiske relationer, der er opnået.

 

Landsstyret noterede sig sidste år, at Landstinget fremover ønsker en redegørelse, der i højere grad afspejler de resultater, der er opnået på dette område og den politik, Landsstyret arbejder efter og agter at udvikle på området.

 

Dette års redegørelse er tilrettelagt herefter, og jeg skal kort gennemgå de væsentligste træk i denne sammen­hæng.

 

Inden jeg går ind i at omtale nogle af de resultater, Landsstyret har opnået via det udenrigspolitiske virke, skal jeg kort ridse de politiske målsætninger op, som Landsstyret vil arbejde efter.

 

Som jeg nævnte i min åbningstale til Landstinget, er det af afgørende betydning, at Grønland for alvor åbner sig mod verdenssamfundet og de markeder og de samar­bejdspartnere, der findes der. Dette gælder i særlig grad økonomisk, men også på en række andre områder.

 

I denne sammenhæng gælder det om, at omverdenen lærer Grønland at kende som et moderne og højt udviklet samfund og en reel og stabil samarbejdspartner. Lige­ledes gælder det, at vi i Grønland - på lige fod med andre demokratiske lande - må vise, at vi ønsker at indgå i den nye verdensorden som en konstruktiv med­spiller i udviklingen af demokrati, frihed og menneske­værdighed på globalt plan.

 

Vi skal med andre ord bestræbe os på at skabe en be­vidsthed om Grønland i udlandet, der sikrer, at andre lande føler, at de trygt kan handle med os, indgå aftaler med os og forhandle med os. At Grønland er et sted, der både er værd at besøge, investere i og lytte til.

 

Ethvert land må nemlig af andre lande måles på helheds­indtrykket i forhold til det globale sammenspil. Derfor er det ikke muligt blot at satse på handelsaftaler og arbejde på det, eller blot at kræve rettigheder for oprindelige folk, for nu at nævne det. Indsatsen inden­for f.eks. økonomiske og handelsmæssige aftaler, miljø og sikkerhedspolitiske aftaler, menneskerettigheder og udvikling i forholdet til de udenrigs­politiske relatio­ner er ikke adskilte størrelser.

 

Udlandets investorer og de internationale forhandlere for menneskeret­tigheder vil uvægerligt bedømme Grøn­land, ligesom vi selv bedømmer andre lande på hele det indtryk og hele den indsats, landet yder overfor verden og sine egne folk.

 

Derfor har det været Landsstyret magtpåliggende at yde en indsats i forhold til hele Grønlands image udadtil - også selvom resultaterne ikke i alle tilfælde kan måles i kroner og øre, eller på opnåede aftaler og rettig­heder.

 

Der skal alligevel ikke herske tvivl om, at Landsstyret har et klart ønske om at søge at prioritere det arbejde i udlandet, der giver Grønland konkrete resultater. Selvom disse er nævnt i redegørelsen, vil jeg gerne her pege på nogle af årets resultater, som vi i Grønland kan være stolte over.

 

Vi har i år opnået en aftale med Den Europæiske Union, EU, som er så tilfredsstillende, at den langt over­stiger det sortsyn, som en række politiske iagttagere for blot et år siden lagde for dagen. Vi har selv forhandlet aftalen med Udenrigsmini­steriet som bisid­der. Vi har haft en bred gruppe af embedsmænd og inter­esseorganisationer involveret fra starten. Vi har i fællesskab opnået en aftale, vi betragter som tilfreds­stillende. Det er naturligvis Landsstyrets håb, at Landstinget vil godkende denne aftale, hvilket blev gjort for lidt siden af et enigt landsting.

 

Vi er igang med at udbygge det samarbejde med Inuitor­ganisationer i de andre arktiske lande, som vi længe har drømt om. Eksempelvis har Landsstyret arbejdet aktivt på at formidle kontakter til de hjem­mestyreejede virksomheder og Inuitejede selskaber i Canada. Et arbejde som helt konkret har resulteret i en ny flyrute mellem Grønland og Canada i et samarbejde mellem Grøn­landsfly og First Air, der ejes af Inuitselskabet, Makivik Corporation i Nunavik territoriet i Nordquébec.

 

Den nye flyrute giver os dels bedre mulighed for at importere friskvareprodukter fra Canada, hvilket KNI selskaberne allerede er igang med at udvikle, dels skaber den forventning om øget tilgang af turister fra det nordamerikanske kontinent.

Flyruten har samtidig betydet, at vi nu endelig har fået beflyvningen af Qaanaaq over i grønlandsk regi. Et krav vi rejste over for USA og Danmark allerede da basen ved Kangerlussuaq blev nedlagt. Det er nu op­fyldt. 

 

Vi har samtidig indledt et nyt og spændende samarbejde med Island bestående af en 3-årig samarbejdsaftale med den islandske regering, der bl.a. omfatter turismeud­dannelse, fælles markedsføring og kombinationsturisme. I kombination med Grønlandsflys nye samarbejde med Icelandair, der overtager beflyvningen af Narsarsuaq, har vi således udvidet vores potentiale på turismeom­rådet væsentligt.

 

Sammen med Danmark har vi fået udvirket, at det første internationale kontor for oprindelige folks miljøin­teresser er blevet etableret som et rådgivende organ under et internationalt regeringssamarbejde. Det er et resultat af det miljøministermøde for de arktiske lande, som vi afholdt her i Nuuk. Danmark har derudover afsat 20 millioner kroner om året til, i et tæt sam­arbejde med Landsstyret, at sikre det arktiske miljø.

 

Det er lykkedes for os at sætte kravet om oprettelse af et permanent forum for oprindelige folk på FNs dags­orden. Vi fremførte ideen på FN-mødet i Nuuk og igen under FNs Verdenskonference om Menneskerettig­heder. Emnet er nu efter yderligere aktiv indsats fra Danmark og Grønland på dagsordenen for næste møde i FNs Menne­skerettigheds­kommission.

 

Disse er blot nogle eksempler på, at den grønlandske indsats også udenover vores egne grænser faktisk nytter og faktisk viser, at Grønland bliver taget alvorligt, når vi gør vores arbejde rigtigt.

 

Indsatsen udadtil giver både på kort og på lang sigt Grønland fordele, samtidig med at vi er med til at fremme forståelsen af, at en stadig større grad af selvbestemmelse for oprindelige folk er vejen frem i nutidens politiske verdenssystem.

 

Dette gælder ikke mindst i forbindelse med den meget spændende udvikling, der foregår hos vores nærmeste nabo, Canada, med etableringen af Nunavut. Denne ud­vikling bør vi følge nøje med i og vi bør være åbne for de mange positive samarbejdsmuligheder, der kan åbne sig for os lige på den anden side af Davis Strædet.

 

På baggrund af Landstingets vedtagelser sidste år, har Landsstyret oprettet et "Internationalt Kontor", under Landsstyrets Sekretariat, til varetagelse af koordi­neringen af Landsstyrets forskellige udenrigsrelatio­ner. Internationalt Kontor har derudover fået ansvar for protokolfunktio­nen i forbindelse med besøg til Hjemmestyret fra udlandet. Samtidig er Internationalt Kontor sekretariat for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, ligesom det varetager relationerne til det nordiske arbejde.

 

Internationalt Kontor er ganske nyt og i fuld gang med at etablere sig i samarbejde med de øvrige sekretari­atsfunktioner, fagdirektoraterne og de ambassade-funk­tioner, Hjemmestyret har i Danmark og Bruxelles.

 

Landsstyret har herigennem forstærket forberedelserne af Hjemmestyrets udenrigspolitiske samarbejde og inte­grationen af dette i det øvrige arbejde, der udgår fra Hjemmestyreadministrationen her i Nuuk. Ligesom op­rettelsen af kontoret har forstærket Landstingets muligheder for service på disse områder.

 

Selvom aftalen mellem EU og Grønland er færdigforhand­let for de næste 6 år, skal de tætte relationer, der er opnået til EU, fastholdes.

 

Det er vigtigt for vores videre udvikling, at vores relationer til EU er gode. Ikke blot er EU vores stør­ste marked, men også i politisk henseende er EU i kraft af rigsfællesskabet med Danmark af største betydning. Lovgivning og beslutninger, som også har betydning for vores hverdag, bliver i stigende grad til i EU. En udvikling der må formodes at fortsætte, ikke mindst hvis de tre nordiske ansøgerlande bliver medlemmer af EU fra januar 1995.

 

Dette arbejde vil uundgåeligt føre til en ændring af det nordiske samarbejde, som automatisk vil få en bredere europæisk dimension, uden at vi idag kan komme

med konkrete bud på, præcis hvilken dimension det nordiske arbejde vil få fremover, for os der forbliver udenfor EU.

 

Hvorvidt Grønland bør oprette andre selvstændige repræ­sentationer i udlandet er et spørgsmål om prioritering af vores økonomi og kræfter i forhold til de mål, der kan opnås.

 

Landsstyret har fulgt opfordringen fra Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg og i samarbejde med Udenrigs­ministeriet undersøgt muligheden for at oprette en selvstændig grønlandsk repræsentation i USA ved den danske ambassade i Washington D.C..

 

Det er muligt at oprette en sådan repræsentation for ca. 2.2 millioner kroner årligt. Som afspejlet i fi­nansloven har Landsstyret ikke fundet tiden fuldt moden til denne disposition. Landsstyret ønsker mere tid til at undersøge, hvorledes de institutioner, som Udenrigs­ministeriet allerede har i USA og Nordamerika, kan bruges til at opnå de samme mål, som en selvstændig repræsentation måtte sigte imod. Landsstyret er enig i, at indsatsen overfor det nordamerikanske område bør intensiveres, men mener ikke at situationen omkring en selvstændig grønlandsk repræsentation er tilstrækkelig afklaret til, at der i 1995 afsættes 2.2 millioner kroner til dette formål.

 

Afslutningsvis vil jeg bede Landstinget tage stilling til følgende indstillinger med baggrund i udenrigs­politisk redegørelse. Nemlig følgende,

 

For det første,

- at Landsstyret fortsætter sin aktive deltagelse i og støtte til det nordiske samarbejde.

 

For det andet,

- at Landsstyret etablerer samarbejde med Danida om­kring implemen­tering af strategien for oprindelige folk.

 

For det tredje,

- at Landsstyret arbejder for oprettelse af et perma­nent forum for oprindelige folk i FN.

 

For det fjerde,

- at Landsstyret fortsat støtter den danske ratifika­tion af ILO-konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk.

 

For det femte,

- at Landsstyret tager initiativ til Grønlands aktive deltagelse i FNs 10-År for Oprindelige Folk.

 

For det sjette,

- at Landsstyret fortsat arbejder på at styrke Grøn­lands indflydelse på den danske politik i den Inter­nationale Hvalfangstkommission (IWC).

 

For det syvende,

- at Landsstyret undersøger mulighederne for at få lempet restriktionerne i den amerikanske lovgivning til beskyttelse af havpattedyr, Marine Mammal Protection Act (MMPA).

 

For det ottende,

- at Landsstyret arbejder på at få oprettet et handels­politisk råd.

 

For det niende,

- at Landsstyret aktivt følger udviklingen i Nunavut og undersøger mulighederne for samarbejde med de relevante instanser i det nye territorie.

 

For det tiende,

- at Landsstyret sørger for opfølgning på samarbejdsaf­talerne med Nordvest Territoriet og Québec provinsen i Canada.

 

Og for det elvte,

- at Landsstyret fortsat arbejder for oprettelse af et civilt område på Pituffik basen.

 

Og endelig som det tolvte,

- at Landsstyret støtter etablering af Arktisk Råd (Arctic Council).

 

Med disse bemærkninger fremlægger jeg landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse og overlader de indstil­linger fra landsstyret til landstingets velvillige behandling.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Siumut har med tilfredshed konstateret, at landsstyret har fulgt landstingets opfordring fra sidste års debat om Grønlands uderigs­politiske relationer, og denne gang udarbejdede en redegørelse der er baseret på det poli­tiske mål og intentioner omkring landsstyrets arbejde med de udenrigspolitiske område.

 

Siumut kan også konstatere med tilfredshed, at det stadig er i bedste forståelse at samarbejde med den danske regering, at der udvikles nye aktiviteter og muligheder for den grønlandske placering på det inter­nationale verdenskort.

 

Vi er fra Siumut overbeviste om, at netop det forhold også har indvirkning på andre landes opfattelse af værdien af selvstyre og samarbejde med det oprindelig folk.

 

Det er således med glæde, at Siumut har modtaget ny­heden om, at den tidligere præsident for ICC, Mary Simon, nu officielt er udnævnt til den canadiske re­gerings første arktiske ambassadør. Vi vil fra Siumut opfordre til, at vi her fra landstinget sender en lykønskning til såvel Mary Simon som den canadiske regering i forbindelse med dette nye positive skridt i den arktiske politik.

 

Samtidig vi måske opfordre til, at den danske regering begynder at overveje om ikke det var en ide at følge den samme udvikling og etablere en særlig ambassadør­post for arktiske forhold under udenrigsministeriet. En sådan ambassadør kunne også arbejde med de mange posi­tive tiltag den danske regering i disse år tager på området omkring de oprindelige folk. Herunder også omkring den nye strategi for ulandsstøtte til oprinde­lige folk, som Siumut mener er et af de store frem­skridt landsstyret har medvirket til på udenrigsområdet i de forløbne år.

 

I den forbindelse mener Siumut, at der nu bør etableret et direkte samarbejde mellem landsstyret med FNs ti-år for oprindelige folk.

 

Kampen for det oprindelige folks menneskerettigheder er nemlig ikke kun kultur og jura, men også retten til økonomisk og teknologisk udvikling.

 

Det er også i dette perspektiv, at Siumut støtter arbejde omkring skabelsen af et permanent forum for oprindelig folk i FN. Det skal støtte det oprindelige folks praktiske, økonomiske og administrative udvik­lingsmuligheder sammen med deres menneskerettigheder.

 

Vi er fra Siumut også helt enige med Landsstyrets indsats på det udenrigspolitiske område skal bygge på at skabe fortsat forståelse i udlandet af, at Grønland er en god, troværdig og spændende samarbejdspartner på alle områder.

 

I den forbindelse skal vores indsats på de forskellige områder koordineres bedre og ideen om et nyt udenrigs­politisk råd, hvor vores politikere, virksomheder og øvrige repræsentanter i det udenrigspolitiske kan planlægge indsatserne sammen og bør derfor støttes.

 

Hvad angår forslaget om en selvstændig repræsentant ved ambassaden i Washington i USA er vi fra Siumut af den opfattelse, at det er for tidligt at tage stilling en sådan position nu. Vi mener, at hvis der skal bruges så stort et beløb på et nyt arbejdsområde, må det være grundigt undersøgt om pengene vil være givet rigtigt ud. Samtidig skal vi have vores nye organisation i landsstyreformandens sekratariat omkring det inter­nationale arbejde ordentligt på plads. I den forbindel­se mener Siumut, at landsstyret må overveje hvordan denne organisering kan styrkes som en helhed først, og derefter se på nye udeposter.

 

Vi vil fra Siumut gerne opfordre de unge studerende og nyuddan­nede til at bruge de muligheder der allerede er skabt via aftale med udenrigsministeriet om lærepladser i de danske ambassader og missioner og i EU-kommisio­nen. Der er alt for få der har vist interesse indtil nu. Det er de unge selv, der skal søge om disse mulig­heder. De må se at komme igang.

 

Siumut vil gerne understrege, at det nu er helt nødven­digt, at der etableres et civilt område i forbindelse med Thule-basen. Vi kan ikke i længden leve med det usikre forhold som civiltrafikken til og fra Avanersuaq kommune er underlagt.

 

Vi vil samtidig rose landsstyret for at have forhandlet en aftale igennem med USA, der nu principielt åbner for at turister kan komme igennem Thule-basen. Det er et nyt og enestående princip som landsstyret har fået igennem i forhold til en militærbase. Et princip som næppe kendes fra andre militærbaser, heller ikke i Danmark. Det viser også værdien af det permanente samarbejdsorgan, Permanent Committee, som vi fik eta­bleret i forbindelse med aftalen om afvikling af Søndre Strømfjord.

 

Men det er ikke godt for hverken os eller USA, at der ikke kan etableres bedre og fremtidssikrede løsninger, der tager højde for erhvervsud­viklingen i den nord­ligste del af vores land. Derfor må vi have et civilt område så både vi og vores NATO-partnere, USA, slipper for denne slags problemer i fremtiden.

 

I Siumut kan vi støtte samtlige de indstillinger, som landsstyret fremlægger i redegørelsen.

 

Vi er glade for, at man nu kan se en gennemtænkt og sammenhængende strategi i det udenrigspolitiske linie fra landsstyret. Ligeledes vil vi gerne takke lands­styret for den håndbog i Grønlands udenrigspolitiske relationer, som er blevet udarbejdet. Den kan være os alle til stor hjælp i vores arbejde.

 

Vi er fra Siumut også tilfredse med det sambejde der foregår løbende med landsstyret og Udenrigs- og sikker­hedspolitisk udvalg. Det er en god arbejdsform, at landsstyret søger at inddrage udvalget i alle besøg fra udlandet og samtidig støtter udvalgets arbejde under besøg i udlandet.

 

Vi kan således fra Siumut tilslutte os landsstyrets redegørelse og vil i den sammenhæng til slut pege på, at et selvstyrende land som vores med en så ansvarlig politik på det udenrigsmæssige område godt kunne pla­ceres mere selvstændigt også i FNs samarbejde. Vi ved fra andre selvstyrende områder i verden, at det kan lade sig gøre at give selvstyreregeringer direkte medlemsskab i såvel FNs institutioner som i andre internationale samarbejdsorganer. Det bør der arbejdes videre på i fremtiden med henblik på - i et fortsat konstruktivt samarbejde med Danmark - at opnå det mål denne redegørelse er udtryk for.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Jeg har en kortere udgave i forhold til det første.

 

En fyldig redegørelse som klart beskriver hvad der hidtil er sket og vil ske fremover forelægges nu.

 

Som vi alle ved, blev vores hjemmestyre indført i fuld forståelse og i samarbejde med rigsmyndighederne.

 

I takt med hjemmestyret blev udbygget og kom i sit rette "hus" igangsættes initiativer for direkte rela­tio­ner mod omverdenen. Specielt mod vores naboer.

 

Atassut har altid været enig i landsstyrets bestræbel­ser for direkte relationer, kontakt, for hvad vil vores hjemmestyre være hvis vi ikke har direkte relationer, specielt med vores naboer og andre derved baner vej for handelsmæssige, kulturelle og politiske kontakter.

 

Atassut må klart udtrykke sin glæde over, at lands­styret i de seneste år har præsteret at skabe gode relationer med omverdenen. Relationer som selvfølgelig skal udbygges og forbedres med årene, og det vil Atas­sut samarbejde om.

 

Atassut er ligeledes glad for, at rigsmyndighederne ligesom ved indførelsen af hjemmestyret aktivt deltager i bestræbelserne for etablering af vore gode relationer med omverdenen, hvilket yderligere også har medvirket til etablering af udenrigs- og sikkerhedsudvalget. Dette udvalg holdes løbende orienteret om politiske og handelsmæssige forhold omkring os. Det betyder, at vi politisk og handelsmæssigt har ikke så ringe kontakter med omverdenen.

 

Vi er nu kommet til det punkt, hvor vi skal diskutere og tage beslutning om, hvordan vi herefter skal forbe­dre og udbygge vore politiske og handelsmæssige rela­tioner.

 

Atassut har den klare holdning, at en forbedring og udbygning af udenrigske relationer skal ske i nært samarbejde med udenrigsmini­steriet, som jo tidligere allerede har tilbudt sin assistance. Det kan vi se omkring vores repræsentation i Bruxelles.

 

Udfra disse forhold skal Atassut anbefale, at lands­styret som bemærket i redegørelsen fortsætter nærmere undersøgelse af under hvilke former en repræsentation primært skal ske i USA og Nordamerika. Og skal anbe­fale, at det sker i udenrigsministeriets regi og med vores internationale kontor som koordinator.

 

Det er Atassuts opfattelse, at en sådan disposition vil give muligheder for vore unge, der har ambitioner i en udenrigstjeneste og give tættere kontakter til det begyndende hjemmestyreordninger i arktisk Canada.

 

Idet Atassut går ind for Landsstyrets indstillinger, tager vi redegørelsen i sin helhed til efterretning.

 

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg har et længere oplæg.

 

Det er ikke uden en vis højtidelig­hedsstemning at vi i dag i landstinget skal drøfte landsstyrets udenrigs­politiske redegørelse, en redegørelse vi anser som et godt grundlag for udform­ningen af Grønlands fremtidige uden­rigspolitik.

 

I Inuit Ataqatigiit ser vi redegørelsen som et skridt i retning af virkeliggørelsen af nogle af vores vigtigste politiske mål, og jeg skal citere indledningen i intro­duktionen til lands­styrets redegørelse, citat:"Vi tror på, at det er muligt at skabe et verdenssamfund, hvor mennesker lever i fred og frihed på grundlag af nogle fælles menneskelige og kulturelle prin­cipper." Citat slut. Vi mener, at citatet er velegnet til at bygge vores fremtidige udenrigspolitik på.

 

Omend vi endnu ikke i fuldt omfang har den politiske kompetance på det udenrigspolitiske område, har vi i takt med vores voksende selvstændighed, høstet den erfaring, at det er blevet nødvendigt at tage stilling til emner af udenrigspolitisk karakter og at etablere en organiseret udenrigspolitik i takt med at vores samhandel med omverdenen er vokset.

 

Både landstinget og landsstyret er i disse år blevet stillet overfor flere og flere udenrigspolitiske sager og arbejdet er blevet udført, ikke kun af egennyttige bevæggrunde, men i lige så høj grad ud fra ønsket om samarbejde og at bidrage til, at andre oprindelige folkeslag fik deres fundamentale menneskeret­tigheder respekteret, har vi placeret os i frontlinjen i arbej­det for de oprindelige folks rettigheder.

 

Vi erindrer, at landstingets behandling af udenrigs­politiske sager, indtil for ganske få år siden, bl.a. kunne bære præg af holdninger om at det er ikke vores bord. Udviklingen har vist, at vi ikke kan føre en tilværelse, hvor vi isolerer os fra omverdenen og at vi i erkendelse af, at vi er en del af ver­denssamfundet, tværtimod skal tage del i det internationale arbejde.

 

Selvom mange af de oprindelige befolkningsgrupper rundt om i verden lever under uhyggelige vilkår, må vi dog også konsta­tere, at verdenssam­fundet i en vis udstræk­ning har erkendt, at udryddelsen af de oprindelig folk ikke har været til gavn for nogen, men at der skal samarbejdes med os, fordi vi også har noget at tilbyde verden og det vi har at tilbyde er en grund­læggende respekt for livet og respekt for den natur og alt levende vi lever af og i.

 

Vi er i Inuit Ataqatigiit stolte over den redegørelse lands­styret præsenterer for landstinget i dag. Vi er stolte fordi Grønlands udenrigspolitiske relationer for første gang er registreret samlet og organiseret og fordi mange af vores politiske sager dermed står over­for at blive realiseret.

 

Vi har flere gange fremført behovet for at følge den politiske proces imod større selvstændighed hos Inuit i Canada, og det fremgår af redegørelsen, at der på nuværende tidspunkt er flere initiativer igang på det handelsmæssige og det trafikale område.

 

Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at der er behov for yderligere at styrke den indsats og at Grønland, både på det politiske plan og på handelsområdet, skal følge dannelsen af Nunavut på tæt hold.

 

Vi mener, at den nærmeste fremtid må bruges på at befæste Grønlands position i en økonomisk udvikling, som vil tage mere og mere fart. I disse og de kommende år vil Inuit i Canada søge samarbejdspartnere, som et led i forberedelsen af dannelsen af en Nunavut-rege­ring. Det skal ikke overses, at der indtil 1999 vil blive brugt betydelige midler til etablering af en re­geringsby for Nunavut og der vil bl.a. være betydelige anlægs­opgaver.

 

Kort sagt må vi sørge for ikke at komme for sent og vi skal kraftigt opfordre til, at alle involverede for­stærker den indsats, der er blevet startet op i for­bindelse med Inuit Business Development Commite.

 

Som det fremgår af de forslag som Aqqaluk Lynge på Inuit Ataqatigiits vegne har stillet, bliver det også nødvendigt at forny allerede eksisterende aftaler og vi skal opfordre lands­styret allerede på nuværende tids­punkt at begynde at forberede en fornyelse af de af­taler vi har med Inuit i Canada.

 

Vi tilslutter os alle landsstyrets anbefalinger i slutning af redegørelsen og skal udtale os om enkelte af anbefalingerne.

 

Det nordiske samarbejde har på baggrund af et initiativ fra Grønland besluttet at involvere sig i arbejdet for det op­rindelige folk, og vi finder det i den forbindel­se passende om indsatsen for at Samerne kan få en selvstændig repræsentation i Nordisk Råd blev forstær­ket. Det vil harmonere med de erklærede mål om de skandinaviske lande, også reelt tillod deres op­rindeli­ge folk en demokratisk medindflydelse.

 

Der er nu etableret en mulighed for, at vi i samarbejde med den danske regering og gennem Danida, kan øve indflydelse på Danmarks indsats overfor de oprindelige folk. Det er vigtigt at Grønland får indflydelse på dette arbejde, og en af de første opgaver må være at organisere et hjælpearbejde overfor Inuit i Chukotka, som lever under ekstremt vanskelige forhold. På grund­lag af ICC's rapport om forholdene i Chukotka er det strengt nødvendigt med en hurtig indsats og vi skal opfordre landsstyret til, ved førstkommende lejlighed, at kontakte udenrigsministeriet med henblik på at lave en handlingsplan.

 

Vi støtter på det kraftigste landsstyrets formål i samarbejde med Danmark at arbejde for en etablering af et nyt permanent forum for oprindelige folk i FN. Det må være et formål i dette arbejde at søge at få pla­ceret dette forum så højt i FN's hierarki som muligt, og at dette forum får et fast mandat. Det vil være magtpåliggende i samarbejde med Danmark at få dette formål understreget på det kommende møde i FN's menne­skerettig­hedskommission, som finder sted i Geneve i februar næste år. Vi skal endvidere opfordre lands­styret til at lade sig repræsen­tere af en repræsentant med et politisk mandat til dette møde.

 

Endvidere bør den danske stat arbejde for at udkastet til oprindelige folks rettigheder forelægges for FN's generalfor­samling i det fore­liggende udkast og uden modifikationer.

 

Med hensyn til FN's erklæring af 10-året for de op­rindelige folk, skal vi foreslå, at der etableres en national komité, som skal følge 10-året og rådgive landstinget i de kommende år. Det vil være nødvendigt at finansiere arbejdet og hvis ikke det kan ske i år, vil vi sigte mod at komme med et forslag til tillægs­bevillingslovene næste år.

 

Vi må indrømme i Inuit Ataqatigiit, at vores tålmodig­hed med hensyn til Danmarks manglende ratifikation er ved at slippe op. Landstinget har på flere møder opfor­dret det danske folketing til at ratificere konventio­nen, hidtil uden resultat. Vi mener ikke, at det harmo­nerer med Danmarks fremtrædende stilling i forhold til arbejdet for oprindelige folks rettigheder, at ILO-konventionen ikke er ratificeret. Vi må pålægge både Siumut Ataqatigiits og Atassuts repræsentanter i folke­tinget om sammen at arbejde for en ratificering.

 

Vi skal arbejde for at Grønland får en selvstændig repræsenta­tion i IWC. Selvom vi støtter landsstyrets målsætning om en forstærket indsats for at styrke Grønlands indflydelse på den danske politik i IWC, skal vi understrege, at vi på længere sigt skal arbejde for at snakke med egen stemme i IWC.

 

Inuit Ataqatigiit har meget svært ved at acceptere de stadige problemer ved den civile trafik gennem Thule Airbase. På baggrund af de opnåede resultater efter et meget langt for­handlingsforløb må vi henstille, at der bliver taget nye skridt. Hvis ikke man på grundlag af forsvarsaftalen fra 1951 kan opnå bedre forhold, må det være på tide at forny forsvar­saftalen, og vi skal anmode landsstyret om at rette en ind­trængende appel til den danske regering om at rette op på forholdene, og hvis det ikke kan lade sig gøre, da at foreslå en genforhandling af forsvarsafta­len. Verden har ændret sig meget siden 1951 og der er grund til at antage, at aftalen er blevet forældet og ikke længere harmonerer med verdensbilledet af i dag.

 

Inuit Ataqatigiit støtter etableringen af et Arktisk Råd. I den forbindelse skal vi udtrykke vores glæde over at den canadiske regering har udpeget forhenværen­de ICC præsident Mary May Simon som ambassadør for Arktis. Det er et eksempel til efterfølgel­se. Vi gratu­lerer alle Inuit med deres nye ambassadør.

 

Inuit Ataqatigiit opretholder forslaget om etablering af en grønlandsk repræsentation i Washington. Vi er sikre på, at mange af de mål landsstyret her præsen­terer for det inter­nationale arbejde, vil kunne løses nemmere hvis vi havde en sådan repræsentation. En repræsentation vil bl.a. skulle arbejde med handels­relationer i USA og gennem NAFTA også tage sig af det canadiske marked, hvilket betyder at repræsentanten også skal akkrediteres i Ottawa.

 

Vi er selvfølgelig ikke imod at den grønlandske indsats via de eksisterende danske kanaler forstærkes, men vi mener, at det er væsentligt at gøre sig synlig i disse sammenhænge, og at vi vil opnå bedre resultater med en selvstændig repræsentation. Det er jo også den erfaring vi har fået i forbindelse med fornyelsen af EU-aftalen, hvor repræsentationen i Bruxelles har spillet en væ­sentlig rolle.

 

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at danske og grøn­landske interesser ikke altid nødvendigvis er sammenfaldende. Eksempelvis er Danmark og Grønland i turistmæssig henseende at opfatte som konkurrende lande, sådan som man kan se det i de europæiske repræ­sentationer.

 

Et af de væsentlige opgaver for en repræsentation i Washington vil naturligt være at lave lobbyarbejde omkring MMPA og dens konsekven­ser for det grønlandske samfund. Det vil være natur­ligt at samarbejde med andre Inuit i denne sag. Vi må være opmærksomme på at der er en risiko for, at lande, der fortrins­vis har deres økonomiske grundlag i de levende ressourcer, bliver udsat for endnu skrappere restriktioner end det hidtil har været tilfældet.

 

Lørdagens debat om fangererhvervet viste tydeligt, at det også for fangererhvervet er afgørende, at der bliver arbejdet internationalt. Uden at referere hele debatten skal vi henvise til Josef Motzfeldts ordfører­indlæg og henlede opmærksomheden på nødvendigheden af at søge at påvirke den kommission, der er nedsat i forbindelse med MMPA. Vi ved, at den fortsatte ek­si­stens af fangererhvervet er totalt afhængig af den inter­nationale politik og at den bedste måde vi kan gøre indflydelse gældende på er ved at oprette en repræsentation i Washington.

 

Som landsstyret i sin redegørelse påpeger, skal man ikke forvente at det internationale arbejde kaster økonomiske gevinster af sig fra dag til dag, men at det er en investering i fremtiden.

 

Med disse ord takker vi for den udenrigspolitiske redegørelse og håber, at vore henstillinger og forslag vil blive taget med i det videre arbejde. Inuit Ataqa­tigiit er som sædvanlig klar til at samarbejde.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Sidste år redegjorde landsstyret for, hvordan lands­styret har organiseret sit arbejde med de udenrigs­politiske relationer og de resultater der blev opnået, og følgen blev som bekendt, at landstinget vedtog at landsstyret ved hver efterårssamling fremover skal fremlægge en udenrigspolitisk redegørelse.

 

Vi har i Akulliit Partiiat kigget på landsstyrets udenrigs­politiske redegørelse med interesse og har følgende bemærk­ninger:

 

Vi ved godt at alting begynder med et skridt, som man siger, men med hensyn til Samerne i Nordisk Råds sam­menhæng må vi sige, at deltagerne fra Grønland, med henvisning til sidste episode i Nordisk Råds samling, bør virke som et team, der fungerer som et velsmurt maskineri og støtter Samerne, når i Grønland har en ganske bestemt holdning om at støtte oprindeli­ge folk.

 

Vi er glade for Grønlands udadvendte og aktive rolle i for­bindelse med de oprindelige folks menneskerettig­heder i den internationale verden, der giver bonus i form af interesse fra oprindelige folk og deres re­geringer verden over.

 

Ligeledes er samarbejdet med Danmark og med Danida i vore øjne en god handling, der førte til en særlig bistandspolitik for oprindelige folk fra Danidas side, der fik Danmark, som det første land, til at sikre, at de oprindelige folk bedømmes som særlige folkegrupper, når der skal uddeles ulandsbistand.

 

Vedrørende Pituffik synes vi, at Pituffik-trafiksagen har været langtrukken med forhandlingerne med amerika­nerne. Qaanaaq har under sagens gang lidt meget, også økonomisk. Sagen er faktisk ikke afsluttet endnu og aftalen forventes først at falde på plads indenfor kort tid. Vi vil holde øje med udviklingen i sagen og råder hjemmestyret til at få den afsluttet så hurtigt som overhovedet muligt.

 

Med hensyn til fremtiden, går vi meget stærkt ind for lands­styrets tanke om etablering af civilt område i Pituffik.

 

Akulliit Partiiat mener, at Grønland fremover må åbne sig mod de internationale samfund. Vi skal jo ikke isolere os i vores lille verden, hvor alle andre slut­ter sig sammen derude i omverdenen.

 

Med de få ord om en lang redegørelse går vi i Akulliit Partiiat ind for landsstyrets 12 indstillinger, der er fremført som afslutning af redegørelsen, nemlig følgen­de og som vi har opridset i vores ordførertale.

 

Nikolaj Heinrich, ordfører for Issittup Partiia:

Selvom vi er et lille samfund kan vi slet ikke undgå, at vi fremover ikke kan undgå at skulle have nærmere kontakt til resten af verden. Dette er et krav til os i forbindelsen med vore mange forskellige aktiviteter og pligter indenfor sam­fundet.

 

Indenfor produktion, ved voksende anvendelse sammen med andre folk af vore levende ressourcer, og indenfor mange andre områder vil vi i stigende grad ikke kunne undgå denne kontakt i vores gensidige behov for hinan­den, ligesom vi for lidt siden behandlede en fiskeriaf­tale med landene indenfor EU.

 

Vore mange forskelligartede behov her i landet er ikke alene dem, der skaber behovet for vor kontakt med omverdenen, men på den anden side har omverdenen også behov for vort land. Dette har vi set allerede fra førhen af. Her kan vi tage eksempler som de militære anlæg, minedriften og fiskeriet.

 

I dag har vi her i landstinget et udenrigs- og sikker­heds­politisk udvalg. Når jeg tænker på de virkelige forhold, kommer jeg til at forestille mig hvor omfat­tende og svære opgaverne for dette udvalg er. Må jeg som et eksempel anføre, hvor indviklede opgaverne måtte være i forbindelse med sager der kan opstå i forbindel­se med forurening, der stadig bliver skabt fra vore andre verdensmedborgeres side, og som på grund af vort lands kolde klima kan have til dels store skadelige følger for landets forskellige forhold. Da vi er ringe i antal, kan vi risikere at bliver noget overset fra de andre landes side og det er et eksempel på, at arbejdet ikke er så ligetil.

 

I dag har de forskellige lande et kendskab til vort land, især landenen indenfor EU samt vore nærmeste naboer mod vest. Men deres viden er endnu så begrænset, at der endda endnu er stor modstand i de pågældende lande mod produktion af noget, som vi slet ikke kan undvære i det daglige liv. Vi kan blot her se på vores skindproduktion. Derfor er det min overbevisning, at vort land må iværksætte et endnu mere intenst oplys­ningsarbejde, og at det måske er på tide at få oprettet en ambassadeordning, især med hensyn til vore nærmeste handelsfor­bindelser udadtil.

 

Vi ved, at det jeg her har nævnt, kommer til at koste pengemid­ler, men når man ser på vigtigheden for os i at kunne bane vejen for visse af vore handelspotentialer, som idag er lukkede udadtil, er der ingen tvivl om, at det vil kunne betale sig.

 

Med disse bemærkninger vil jeg tage nærværende omfat­tende redegørelse til efterretning.

 

 

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Jeg takker for at landstinget i et så vigtigt spørgsmål har en meget fælles holdning og går ind for de ind­stillinger vi kom fra landsstyret af.

 

Jeg skal kommentere de faldne bemærkninger fra partier­nes ordførere.

 

Den tidligere præsident i ICC, Mary Simon, er blevet udnævnt som ambassadør og Jonathan Motzfeldt forslog at vi sender en lykønskning til hende og til det canadiske Inuit.

 

Vi sendte et telegram til Mary Simon enten i fredags eller lørdags og lykønskede hende den meget strategiske placering og vi vil også herfra, efter debatten her, videregive vores lykønskning til den canadiske regering med det gode initiativ.

 

Og jeg kan forstå på Siumuts vegne har Jonathan Motz­feldt indstille at man overfor Danmark kan opfordre til, i og med at Danmark har et landområde, også at oprette en arktisk ambassadørpost. Det kan vi måske gøre.

 

Vi er så godt placerede i dag, at landstinget i for­bindelse med udenrigspolitisk redegørelse, har officiel tilstedeværelse af ambassadør Gunnar Ortmann på uden­rigsministeriets vegne. Således kan vi også sikre, at vores bemærkninger, også jeres bemærk­ninger, bliver videregivet direkte til udenrigsmini­steriet. Velkommen! Jeg håber, at den gode skik vil fortsætte i udenrigs­ministeriet, selvom der bliver en ambassadør. Således at der er en repræsentant fra udenrigsministeriet i forbindelse med vores drøftelser om udenrigspolitiske tiltag.

 

Og jeg vil så hermed videregive, at Danmarks regering opfordres til at etablere en arktisk ambassade. Og jeg vil også i forbindelse med nordisk ministerråds møde i 14., 15., 16. november indgå i  endialog med stats­ministeren.

 

Siumuts ordfører kom ind på vores ambassade i Washing­ton, hvor han kom ind på, at der er oprettet et inter­nationalt kontor i landsstyrets regi, og det må vi først udbygge før vi starter lignende initiativer ude i omverdenen.

 

Selvfølgelig skal dette kontor udvikles og landstinget og landsstyret lægger vægt på, at dette kontor bliver udviklet. Og jeg vil gerne sige, at vi er i landsstyret meget tilfredse med, at kontoret selvom det  er for­holds­vis nyt har en så stor slagkraft. Derfor er vi ikke så bekymrede for det videre arbejde i Internatio­nalt Kontor. Til Aqqaluk Lynge vil jeg sige, at jeg ikke er i tvivl om, at de ting der vedrører ambassaden i Washington vil vi have god tid til at forbe­rede.

 

I forbindelse med behandlingen af finansloven i 1995, er der ikke afsat nogen midler til dette formål. Men hvis mulighederne er åbne for dette, vil vi indhente de nødvendige oplysninger dernede. Så vil der være mulig­hed for, at såfremt det kommende landsstyre har samme holdning, at man så kan gå igang med etableringen af denne ambassade.

 

Jeg siger tak for Siumuts ordførers ros til landsstyret omkring forhandlingerne omkring Pituffik - for der er jo andre der kritiserer det. Derfor er vi glade for den bemærkning fra Siumuts ordfører til landsstyret.

 

På vegne af IA kom Aqqaluk Lynge ind på Pituffik, at man kun har opnået ringe resultat og APs vegne, Bjarne Kreutzmann, kom ind op, at forhandlingerne har trukket i langdrag.

 

Selvfølgelig har landsstyret fundet det ønskeligt, at vi har kunnet opnå bedre resultater i det vi har op­nået.

 

Som det blev sagt, har det været nyt for amerikanerne at forhandle om, at der etableres et civilt område. Det er første gang det sker.

 

De har været med til forhandlingerne og gået ind for ideen, selvom de ikke har underskrevet aftalen om, at der laves et civilt område i Pituffik. Så derfor må vi fra landsstyrets side være påpasselige med, at vi ikke optrapper vores krav.

 

Som det første skridt og som en forbedring har vi taget dette resultat som tilfredsstillende.

 

I forbindelse med vurderingen af et civilt område i Pituffik, skal jeg sige at basen er oprettet med mili­tæraktiviteter på området og ikke som i turistområde. Der er heller ikke afsat nogen områder, hvor de civile kan opholde sig.

 

Derfor, når man afvejer basens virkninger for det om­givende samfund, og på den anden side basens forsvars­mæssige vigtighed, må man tage det første skridt der står i relation til efterretning. Så jeg syntes, at de første aftaler vi har opnået er et godt resultat, som med tiden kan forbedres. For aftalen har jo ikke en evig gyldighed. Den skal forhandles hvert år, så hvis vi istedet for at stille en hel masse krav i starten og få afslag, så hellere må komme med nogle beskedne krav og derfra gå videre i fremtiden.

 

Og Bjarne Kreutzmann sagde også i anden sammenhæng, at enhver ting kræver sit første skridt. I den for­bindelse skal man huske,  at det er amerikanerne man forhandlede med. Det er ikke amerikanernes pligt­ at etablere et civilt område på militærba­sen. Derfor må vi altså understrege, at vi har opnået et tilfredsstillende resultat i starten.

 

Og jeg skal også komme ind på de økonomiske konsekven­ser. For det første, i og med at der er Pituffik, så er der Greenland Contractors aktiviteter omkring service- og entreprenørvirksomhed, som har en omsætning på 280 mil. kr. på årsbasis.­ For det andet, er der andre virksomheder, f. eks. ATCON (Royal Arctic Line) og danske firmaer, der får de en ordre på 50 mil. kr. på årsbasis. For det tredie er der 130 grønlandske med­arbejdere i Pituffik, og 15 deraf er praktiskpladser og hvert år for landskassen en skatteindtægt på ca. 50 mil. kr.. Og for det femte, får Thulefonden hvert år 1 mil. 250.000 kr. på grundlag af den aftale man har indgået med amerikanerne.

 

Når man tænker på vigtigheden af udviklingen af turi­sme i Avanersuaq kommune,  burde resultaterne kunne være bedre. Men jeg synes, at den aftale er et godt skridt på vejen. Som det blev sagt, findes der ikke andre amerikanske baser, hvor der er oprettet er områder, hvor turister kan opholde, fordi turisters ophold endda betragtes som farlige for militærområder.

 

IAs ordfører kom ind på vores ambassade i Washington, og at de fastholdes. Så henviser jeg til, at lands­styret ikke har opgivet tanken, men siger bare, at vi ikke finder tiden moden til det lige nu. Jeg håber, at vi i løbet af 1995 kan tage stilling, hvornår ambassa­den kan startes og hvornår man kan afsætte de nødvendi­ge midler dertil.

 

Omkring forholdene i Tjukotka har vi  først fornylig fået en redegørelse fra ICC herom, hvorfor vi ikke har taget stilling til hvilke forskellige tiltag vi skal gå i gang med.

 

Vedrørende en selvstændig repræsentation i IWC, kom Aqqaluk ind på, at Danmark og Grønland i rigsfælles­skabets ånd er placeret på en lidt uheldig måde. Det er fordi det su­verænt er selvstændige stater, der er medlemmer i IWC, at Grønlands selvstændige medlems­skab i kommisionen umulig.

 

Vi har omkring hvalfangstområdet fået mere og mere forståelse fra den danske regering.  Den udvikling der er sket i forhold til udenrigsmini­sterens deltagelse i udarbejdelsen af en instruks, synes jeg er et godt skridt på vejen.

 

Og med hensyn til MMPA, Marine Mammal Protection Act, kom Aqqaluk Lynge også ind på, at man opfordrer lands­styret til at igangsætte nogen initiativer. Dertil skal jeg sige, at vores vurdering i landsstyret er, at lobbyvirksomhed i forhold til USA skal køres videre også på længere sigt for at opnå, at denne lov bliver ændret. Det vil vi gerne deltage i. Og ved lobbyvirk­somhed prøve at påvirke den amerikanske regering og på den måde at opnå muligheden for en samhandel med pro­dukter fra fangst.

 

I overensstemmelse med Hjemmestyrets principielle holdning til udnyttelse af de levende ressourcer har hjemmestyret allerede været aktiv i samarbej­de med ICC i forsøg på at åbne den amerikanske lov­givning omkring import af havpattedyr. Men det er rigtigt, at det var ICC, der, med finansieringsstøtte fra hjemmestyret, stod for dette arbejde.

 

Landsstyret er også indstillet på, i samarbejde med bl.a. det danske udenrigstjeneste i Washington D.C., at undersøge mulighederne for at få åbnet for en genfor­handling af lovgivningen. Det er dog vores vurdering, at det vil være svært at opnå inden denne alligevel genforhandles om 6 år.

 

I første omgang er loven nu ændret efter pres fra ICC og Grønland således, at der nu kan udvikles gaver mellem oprindelige folk i Alaska, Canada, Tjukotka og Grønland.

 

Sagt på en anden måde. Arbejdet går videre og jeg er enig med Aqqaluk Lynge i, at landsstyret skal fastholde sit pres i dette arbejde.

 

Med disse ord takker jeg for, at landstinget også har drøftet det udenrigspolitiskeom­råde i enighed.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Landsstyreformandens svar har jeg ikke noget imod fra IAs side, og det takker jeg også for.

 

Jeg vil blot udtale dette, at med hensyn til kon­takten til nabolandene og vigtigheden af sådanne kontakter, at landstingets udenrigsudvalg har været på rejse i vin­ter. Det er på baggrund af den rejse, hvor vi holdt møder i Ottawa og Washington D.C., hvor bl.a. den danske ambassade og repræsentanter var til stor hjælp, at det er udvalget der fremkommet med sådan nogle oplysninger. Sådan er debatten kommet igang.

 

Uanset hvad der er bedst, om man får en repræsentant i New York eller Washington D.C., mener jeg, at den debat som nu sker her giver mulighed for, at den kan videre­føres og at der bliver fremført de for­skellige tanker og at landsstyreformanden er åben for det. Det er meget tilfredsstillende.

 

Derfor er vi fra IAs side glade for denne debat, og ikke mindst for Håndbog om Grønlands Hjemmestyres inter­nationale relationer. Den blev fremført fra lands­styrets side. Det er vi meget glade for.

 

Og man kan også se, at der er temmelig mange opgaver der skal videreføres der og den vil også danne grundlag for, at vi får bedre muligheder for at kunne følge med. Der er vist mange folk, der ser trætte ud, så jeg stopper blot her.

 

Mødeleder:

Ja, og således er dagsordenspunkt 10: Udenrigspolitisk redegørelse, færdigbehandlet.

 

Jeg skal anmode overfor landstinget, at vi medtager de tre sidste punkter som det første til vores møde i morgen. Og jeg skal også lige orientere landstinget om, at landstingets formandsskab har efter henvendelse fra Sundhedsudvalgets formand Peter Gr. Samuelsen samt fra lands­styreformanden Lars Emil Johansen, drøftet lands­tingets beslutning om at sende en delegation til Tju­kot­ka med henblik på at undersøge sundhedstilstanden.

 

Formandsskabet har erfaret, at der har været en dialog mellem landsstyret og partierne om det betimelige i at sende en sådan delegation afsted. Det er formandsska­bets opfattelse, at der er enighed om, at man ikke sender en delegation afsted, dels p.g.a. de store omkostninger, dels p.g.a. udenrigsministeriets generel­le betænkeligheder ved sådanne rejser.

 

Formandsskabet skal derfor meddele, at punkt 59: Be­tænkning afgivet af sundhedsudvalget, hvor rejsen til Tjukotka skulle have været drøftet, udgår af dagsorde­nen, og at man følger sund­hedsudvalgets indstilling om at sende en støtteerklæring til de hjælpeorganisationer i Alaska, som arbejder blandt Inuit i Tjukotka.

 

Landstingets formandsskab skal derfor bede landsstyret om at udarbejde en sådan støtteerklæring på landstin­gets vegne, idet man jo allerede har godkendt den, og såfremt der er nogen der ønsker at kommentere dette, så vil jeg bede, at denne dagsordenspunkt udgår.

 

Jeg vil blot henvise til dagsordenpunkterne for i morgen, også fordi klokken allerede er mange. Og tak for i dag vi mødes igen klokken 13 i morgen.

 

Punktet sluttet.