Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 11-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 18. oktober 1994 kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 11.

 

Råstofredegørelse.

(Landsstyreformanden)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

Mødet er åbnet.

 

I dag tirsdag den 18. oktober har vi fire punkter på dags­ordenen.

 

Det er punkt 11: Råstofredegørelse. Fremlagt ved lands­styre­forman­den. Pkt. 17: Forslag til landstingstillægs­bevillingslov 3 for 1994. Pkt. 43: Værftredegørelse. Landsstyremedlemmet for offent­lige arbejder og trafik kommer frem med redegørel­sen. Og pkt. 55: Betænkning af­givet af fredningsudvalget. Og det er udvalgets fun­gerende formand, der fremlægger betænkningen.

 

Men inden vi går over til dagsordenen, har jeg en meddelelse til landstinget. Formandsskabet har mandag d. 17. oktober 1994 modtaget en anmodning om fore­spør­gsselsdebat fra landstings­medlem Hans Pavia Egede Akulliit Partiiat med følgende ordlyd:

 

"Er det rigtigt at landsstyreformand Lars Emil Johansen gennem telefonisk kontakt til statsminister Poul Nyrup Rasmussen har søgt at bevæge denne til en ændring af undtagelse fra de gældende fiskerimi­nisteri­elle be­stemmelser således, at uden­landske fiskeskibe der anvendes som indhandlingsskibe i for­bindelse med helle­fiskefiskeriet i Nordgrønland i modsætning til grøn­landske fiskeskibe i samme indsats ikke behøver auto­risation og, at dette i givet fald udtryk for en æn­dring i landsstyrets holdning til betydning af auto­risation af elemen­terne i den grønlandske fiskeindu­stri".

 

På torsdag når mødet begynder, da skal I tage stilling til om vi skal have en debat udfra den forespørgsel.

 

Og vi går over til Råstofredegørelse.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreforman­d:

Under forårssamlingen 1993 vedtog landstinget dels en lang­tids­strategi for landsstyrets videre arbejde med fremme af udviklingen af de grønlandske råstoffer, dels en enstemmig indstilling om, at landsstyret søgte at forhandle Råstoffor­valtningen for Grønland hjem til Grønland fra den nuværende placering under Miljø- og Energimini­steriet i Danmark.

 

I forbindelse med den langtidsstrategi, landsstyret havde lavet, opfordrede landstinget landsstyret til at iværksætte strategien og til at skaffe den fornødne ekspertise til ud­førelsen af denne strategi.

 

Dette har landsstyret fulgt, og arbejdet med strategien er nu sat i værk på næsten alle de områder, der var nævnt i strate­gien. Dette er også afspejlet i finans­lovsforslaget for 1995, hvor der er afsat 42,2 mio. kr. dels til udførelsen af strate­gien, dels til en styrkel­se af Nunaoils kapitalgrundlag.

 

Hjemmestyrets Langtidsstrategi:

Den kan jeg kort kommentere således.

 

Langtidsstrategien byggede dels på indhentning af oplysninger til brug for såvel landstingets som be­folkningens viden om råstofområdet både her og inter­nationalt, dels på en række forslag til konkrete pro­jekter.

 

I bestræbelserne på at skaffe den fornødne ekspertise til udførelsen af langtids­strategien, har hjem­mestyrets råstof­kontor under sekretariatet ansat professionelle medarbejdere - det vil sige to rekrutteret her i Grøn­land. Herudover er der indgået samarbejde med relevante konsulent­firmaer, der vil sikre, at der kan etableres en kontinuerlig forsyning på grønlandsk og dansk af  teknisk og generel information til brug for befolk­ningen i Grønland.

 

Herudover vil der nu via Aatsitassarsiorit-projektet blive påbegyndt uddannelse af grønlandske elever til professionelle prospektorer på Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut, hvor der også pågår uddannelse i brug af mineral-boreudstyr. Den første gruppe på omkring 10 personer vil starte uddannelsen denne vinter og vil være istand til at arbejde i forbindelse med forskelli­ge efterforskningsprojekter næste sommer.

 

Til sammenligning kan det nævnes, at Råstofforvalt­ningen for Grønland i de 15 år, der nu har været hjem­mestyre, ikke har uddannet nogen grønlændere i admini­strationen af Grønlands ressourcer, hvilket forekommer at være særlig uholdbart, når der er et generelt ønske om, at selskaber så vidt muligt søger grønlandsk ar­bejdskraft i forbindelse med feltarbejde.

 

Hjemmestyrets råstofkontor er nu flyttet til nye og bedre lokaler, som vil tillade arbejdsrum og give plads til etableringen af en database, som kan være til rådighed for de borgere, der måtte ønske en mere dybt­gående viden om eksisterende eller nye projekter. Dette kontor koordinerer også hjemmestyrets markedsføringsbe­stræbelser både indenlands og udenlands. Kontoret sørger således for praktisk hjælp til nye investorer, som kommer både fra Grønland og fra udlandet.

 

Det skal også nævnes, at landsstyremedlemmet for økono­mi, sammen med grønlandske medlemmer af Fællesrådet har foretaget en rejse til England og Canada, med henblik på at oplyse om de grønlandske muligheder. Ligesådan har jeg under min rejse i Australien lagt særlig vægt på at mødes med flere af de større australske minesel­skaber for at fremme interessen for Grøn­land. Under begge rejser er der samtidig foretaget besigtigel­ser af miner i de pågældende lande.

 

I forbindelse med vedtagelsen af hjemmestyrets lang­tidsstrate­gi opstod der i Fællesrådet nogen usikkerhed om, hvor­ledes denne strategi stod i forhold til det løbende arbejde, der i Råstofforvaltningen for Grønland fore­tages for at bringe information om råstofmulig­hederne i Grønland ud til omverdenen og iøvrigt iværk­sætte tiltag på området, der er i overens­stemmelse med den strategi vedrørende råstofferne, som lands­styret og regeringen godkendte i 1990.

 

Der blev derfor - via Fællesrådets embedsmandsudvalg, der består af statsmini­steriets grønlandskonsulent, energiministeriets departement­chef, hjemmestyrets administrerende direktør og danmarkskontorets direktør samt forvaltningschefen for Råstofforvaltningen - foretaget en sammenlignende analyse af de to indsatsom­råder.

 

På baggrund heraf konkluderede Fællesrådet på sit møde her i Nuuk den 26. april i år bl.a.,

 

"Fællesrådet finder på dette grundlag, at målsæt­ninger­ne og indholdet i hen­holdsvis den fælles strategi og hjemmestyrets strategiplan ikke inde­bærer modsætninger, og at de ikke udgør alternativer."

 

Således står der skrevet efter, at Fællesrådet har behandlet spørgs­målet efter mødet d. 26. april her i Nuuk. Der står også skrevet, at:

 

"Fællesrådet finder endvidere, at man bør undersøge mulig­hederne for at gennemføre en styrkelse af statens og hjem­mestyrets samvirke på råstofområdet gennem fælles aktivi­tetsfremmende indsatser, bl. a. gennem fælles enkeltpro­jekter. Undersøgelse heraf bør indgå i de forestående politiske drøftelser mellem regeringen og landsstyret om organisatoriske spørgsmål i forbin­delse med samarbejdet på råstofom­rådet."

 

Det er således klart, at Fællesrådet lagde afgørende vægt på, at der blev arbejdet i fællesskabets ånd, samt at der blev lagt særlig vægt på fremme af specifikke projekter, der kunne skabe gang i råstofudvin­dingen i Grønland. Spørgsmålet om forvaltningens placering i forholdet mellem Grønland og Dan­mark fandt Fællesrådet burde afgøres direkte mellem de to regeringer. Denne sag er derfor heller ikke blevet diskuteret yderligere i Fællesrådets regi.

 

Der er nu skabt et materiale, der tydeligt anskuelig­gør, hvorledes interessen for forskellige udlandsin­vestorer overfor Grønland - både i forhold til antal og i forhold til størrel­sen af investeringer - har bevæget sig de sidste år.

 

Der vedlægges som bilag til denne redegørelse en gra­fisk fremstilling heraf udarbejdet af hjemmestyrets råstofkontor.  Denne fremstilling viser, at der gennem de sidste år er sket en klar stigning i udenlandske investeringer i efterforsknin­gen i Grønland - både i mængden af selskaber, der ansøger undersøgelses­til­ladelser og i de beløb, som disse selskaber investerer i deres undersøgelser.

 

Det er landsstyrets klare opfattelse, at såvel inve­steringen i Nunaoil fra statens og Hjem­mestyrets side som etableringen af Platinova i Grønland (hvor hjem­mestyret også er medaktionær) har været stærkt med­virkende hertil. Det viser ganske enkelt, at hvis firmaerne først befinder sig i Grønland, så får de en helt anderledes aktiv interesse i den grønlandske råstofudvik­ling.

 

GGUs fund af olie på Nuussuaq-halvøen har yderligere forstær­ket interessen for olieefterforsk­ning i havom­rådet omkring Melvillebugten, idet det er bevist, at der rent faktisk er sket oliedannelse i disse geologi­ske områder, hvor man før kun antog, at der fandtes gasfore­komster. Dette fund har da også allerede med­ført, at der nu er dannet et nyt udenlandsk sel­skab, som allerede i år har fået tilladelse til at bore efter olie med udvinding på landområdet for øje. Tilladelsen giver selskabet ret til at gennemføre én boring, og hvis denne når mindst 700 m i dybden retten til efter­følgende at forhandle sig til en egentlig efter­for­skningstil­ladelse. Et projekt, der kan vise sig at blive et af de mest betydningsfulde på råsto­fom­rådet i de næstkommende år.

 

Samtidig tyder de seismiske undersøgelser på, at der er mulig­hed for et endog meget stort naturgasfelt omkring Fyllas banke, ca. 150 km vest for Nuuk. Fællesrådet har på denne baggrund i år godkendt en forundersøgel­sestil­ladelse til Nunaoil til seismiske undersøgelser, hvilke undersøgelser alene lod sig gøre, fordi Nunaoil var i besiddelse af eget seismisk udstyr. En under­søgelse, der på nuværende tidspunkt ikke er færdigana­lyseret.

 

Endelig fortsætter det meget store seismiske kortlæg­ningspro­gram KANUMAS, som involverer 6 af verdens største oliesel­skaber plus Nunaoil, og som styres af Nunaoil i meget positivt samarbejde med forsvaret. Nunaoil har nu kunnet anbringe sit eget nye seismiske udstyr på inspektionsskibet Thetis, idet landsstyrets aftale med regeringen i forbindelse med bloktil­skuds­forhandlingen forrige år medførte en bevilling på 30 millioner kr. til Nunaoil til seismisk udstyr. Thetis har i år gennemført seismiske målinger i Fylla området for Nunaoil og i nordøst sokkelområdet for KANUMAS´ partnere med stor succes.

 

Fællesrådet har desuden indgående beskæftiget sig med mulig­hederne for at starte nye olieefterforsknings­aktiviteter i havet ud for Grønland. På initiativ fra den grønlandske side af Fællesrådet, blev der i Køben­havn i februar 1994 afholdt et særligt seminar omkring dette emne for Fællesrådets medlemmer.

 

På baggrund heraf er det nu besluttet så hurtigt som muligt at gennemføre en ny udbudsrunde, der skal holdes i KANUMAS projektets vestkyst sokkelområder, hvor de seismiske undersøgelser, der er foretaget gennem de sidste år, viser muligheder.

 

Landsstyret har derudover afsat midler i finanslovfor­slaget, så der kan foretages yderligere boringer eller andre tekniske undersøgelser, således at de positive tegn fra Nuussuaq-om­rådet kan bevirke en øget interesse for oliemulighederne i Melvillebugtens sokkelområder.

 

Endelig har Fællesrådet også besigtiget Platinovas zinkfund ved Citronen Fjord i Nordøstgrøn­land. Dette fund ser på nu­værende tidspunkt meget lovende ud, og man kan med glæde konstatere, at Platinova fortsætter efterforskningen i øget omfang næste år.

 

Det er landsstyrets opfattelse, at den grønlandske indsats både i forhold til mineralefterforsk­ning og i forhold til aktivt arbejde i Fællesrådet er blevet væsentligt forstærket gennem de sidste år.

 

Denne udvikling afspejles tillige ved det forhold, at lands­styret i de kommende tre år i finanslovsforslaget har afsat i alt 30 millioner kr. til styrkelse af Nunaoils arbejdskapital, således at selskabet kan fortsætte det aktive pionerarbejde omkring mineral­efterforskning, som det har startet i de sidste år.

 

Desværre har staten endnu ikke afsat et tilsvarende beløb, selv om Nunaoil er et selskab, der ejes i lige­ligt fællesskab, og som nødvendig­vis må have ny kapi­tal, hvis det skal kunne lave langsigtet planlægning og indgå samarbejdsaftaler med udenlandske mineralsel­skaber.

 

Landsstyret har i samarbejde med den nu afgåede energi­minister valgt at udpege en ny bestyrelsesformand for Nunaoil, som har sin baggrund i det private erhvervsliv indenfor olieindustrien. Dette er et signal om, at Nunaoil fortsat skal arbejde upolitisk og agere økono­misk optimalt i samarbejde med den international olie- og mineralindustri.

 

Det er derfor landsstyrets forventning, at den nye regering vil medvirke til at sikre Nunaoils videre økonomiske liv gennem en kapitalfornyelse, der mod­svarer hjemmestyrets. Ligeledes må man forvente, at Nunaoil i fremtiden får større mulighed for selv at iværksætte projekter, der kan skabe indtægter - på lige vilkår med andre aktieselskaber på markedet.

 

Det er således landsstyrets forhåbning, at man fra statens side på finansloven vil afsætte midler til yderligere offent­lige prøveboringer på Nuussuaq-halv­øen. Dette ville harmonere med de sidste vedtagelser i Fællesrådet om en forstærket indsats i forhold til særlige projekter, der kunne have posi­tiv udviklende betydning for iværksættelse af udvinding.

 

Den viden, der kan opnås gennem boringer i større dybde, end der nu foretages, vil have en afgørende betydning for, om der kan tiltrækkes selskaber til at byde på koncessioner i for­bindelse med udbud af efter­forskning til havs. Det er derfor afgørende for succe­sen af Fælles­rådets eget ønske om en åbning af ny ud­budsrunde til havs, at der investeres i boringer med dette formål - ved siden af det private selskabs borin­ger.

 

Da der ikke fra nogen side er rejst ønske om at ændre ind­tægtsfor­delingsaftalen fra 1990, burde begge parter have en lige stor interesse i at investere i de fakti­ske muligheder, der er for fremover at skabe indtægter via råstofudvinding i Grønland.

 

I landstingets indstillinger fra 1993 om dette emne indgik endvidere to punkter, om at landsstyret skulle videreføre forhandlingerne med regeringen om overførsel af Råstofforvalt­ningen for Grønland fra Danmark til Grønland, samt at dette måtte ske under de økonomiske forhold, der måtte være nødven­dige.

 

Jeg har som opfølgning på dette afholdt møder med stats­ministeren, med henblik på at løse denne sag.

 

Under det sidste møde, som fandt sted i juni, fremlagde jeg på landsstyrets vegne en række helt konkrete for­slag til en fornyelse af situationen omkring forvalt­ningens placering, som også tog højde for, at dette skulle afspejle netop "det fæl­les", som det var kommet til udtryk under Fællesrådets møde, således som omtalt ovenfor.

 

Statsministeren lagde specielt vægt på muligheden for at give ekstra støtte til fælles aktivitetsfremmende projekter på råstofområdet, mens der til de øvrige forslag blev udvist tilbageholdenhed under henvisning til folketingets daværende indstilling og manglende ønske om funda­mentale ændringer. Det blev dog under­streget, at dette var at forstå som en første melding om den på det tidspunkt gældende position, og at man fra den daværende regerings side ønskede videre for­handlinger med henblik på en fælles løsning af pro­blemet.

 

På denne baggrund blev sagen henvist til det tidligere omtalte embedsmandsud­valg, med henblik på oplæg til senere yderligere forhandlinger.

 

Herefter blev der udskrevet valg, og sagen har ikke været forhandlet direkte mellem regeringen og lands­styret siden.

 

Efterfølgende er der som bekendt dannet en ny regering. I denne forbindelse er energimini­steriet nedlagt og lagt ind under miljømini­steriet. Herefter er Råstoffor­valtningen for Grønland underlagt miljø- og energimini­steriet.

 

Jeg kan med glæde bekræfte, at den danske miljø- og energimi­nister, Svend Auken, har taget initiativ til at besøge Grøn­land allerede den 26. i denne måned med henblik på at søge denne sag løst.

 

Jeg ser derfor frem til en snarlig forhandling om Råstoffor­valtningen for Grønlands placering og referen­ce med den nye regering, således, at denne sag for­håbentlig kan løses til begge parters tilfredshed og dermed sikre, at der ydes den bedst mulige indsats i arbejdet med at integrere olie- og mineindustriali­seringen i det grønlandske samfund.

 

Landsstyret skal henvise til, at det under alle om­stændigheder var indbygget som en forudsætning i af­talen fra 1989 mellem regeringen og landsstyret, at konstruk­tionen omkring råstoford­ningen kunne tages op til revision i 1995. Det er landsstyrets opfattelse at en sådan revision fortsat er nødvendig for så vidt angår forvaltningen af råstofferne, mens aftalen om indtægts­fordelingen ikke behøver revision, samt at revisionen med fordel kan foretages allerede nu, idet det vil være til gavn for alle involverede parter.

 

Til slut skal der som lovet i 1993 redegøres for situa­tionen omkring planerne om etablering af et zinkraffi­naderi i Nuuk.

 

På nuværende tidspunkt har Platinova A/S, som er initi­ativta­geren til zinkraffina­deriet, fuldført to stadier af tekniske rentabilitetsanalyser. I maj i år har Platinova færdiggjort en økonomisk analyse af projek­tet, som nu bliver anvendt i ind­ledende drøftelser med mulige fremmede udenlandske investorer.

 

Hjemmestyrets administration har ligeledes undersøgt potentia­let for udvidelsen af vandkraftværket i Bukse­fjorden for at kunne producere den nødvendige energi, samt mulighederne for placering og mil­jøsikring af et givet raffinaderi.

 

Der foreligger således de nødvendige oplysninger, der til­sammen viser, at projektet er realisabelt, hvis verdensmar­kedspriserne og forsynings­mulighederne pas­ser.

 

Forudsætningen for en videre fremdrift i projektet er, at Platinova finder en medinvestor, der vil investere hovedparten af de omkost­ninger, der er nødvendige for raffinaderiets tilblivelse - en såkaldt "senior inves­tor".

 

Det er fortsat landsstyrets opfattelse, at ideen om et zin­kraffinaderi i Nuuk har absolut positive potentialer i en tid, hvor behovet for zink på verdensmarkedet fortsat stiger med  2 % pr. år, mens der gennem de sidste 13 år kun er bygget 6 nye raffinaderier og 16 er lukkede. Samtidig giver en mulig pla­cering i Nuuk - direkte ved en dybvands­havn og et landskab med mulighed for affaldsopbevaring i lukkede bjerggrotter, samt elektricitet baseret på vandkraft - fordele, som i den rette markedssituation bør kunne udnyttes.

 

Derfor er Landsstyret fortsat positivt interesseret og vil som hidtil bakke Platinova op i selskabets forsøg for at finde en senior-investor. Men indtil dette er sket, er det efter landsstyrets mening formålsløst at spekulere i aktuelle krav om f.eks. infrastruktur og prisen for ydelser til raffinaderiet.

 

Landsstyret forholder sig således positivt afventende i den videre udvikling omkring Platinovas arbejde med planerne om et zinkraffina­deri i Nuuk og har i den sammenhæng fremsendt et brev til Platinova, hvori landsstyret tilkendegiver, at man er åben for frem­tidige forhandlings­muligheder vedrørende pro­jektet.

 

For alt arbejde med olie- og mineralområdet, det så­kaldte råstofom­råde, gælder det, at der skal store investeringer til, før man kan høste af overskuddet.

 

Ligeledes gælder det, at det ofte er af afgørende stor be­tydning at sikre in­vesteringer, der har langsigtede perspekti­ver, og ikke kan forventes at give udbytte i meget lang tid - måske slet ikke.

 

Det er landsstyrets holdning, at der nu bør tænkes mere stra­tegisk og langsigtet omkring holdningen til Grøn­lands råstof­fer og den frem­tidige udnyttelse heraf.

 

Hvis vi mener det alvorligt med vores ønske om, at råstofud­vindingen skal være et af fremtidens alternati­ver til fiskeri­et, må der investeres på et højere niveau i fremtiden, end vi gør nu.

 

Hvis vi f.eks. ønsker, at der skal ledes efter olie i havet ud for Grønland, fordi vi tror på mulige olie­forekomster, bør vi også selv være klar til at finan­siere de boringer, vi ikke kan få privat kapital til. I så tilfælde taler vi om flercifrede millionbeløb, der skal investeres med henblik på fremtidig gevinst.

 

Landsstyret har taget det første skridt i denne retning ved at afsætte midler til kapitaludvidelse i Nunaoil og til under­søgelser på Nuussuaq, men det er landsstyrets opfattelse, at eftersom dette er et fælles anliggende mellem staten og hjem­mestyret, bør investeringerne også være fælles. Ligeledes bør det sikres, at disse in­vesteringer foretages uafhængigt af diskussionerne om de administrative ordninger omkring råstof­forvaltnin­gen, således at der ikke opstår sammenblanding af forretningsmæssig fremdrift på råstofområdet og poli­tisk stilstand i hjem­mestyreudviklingen.

 

Landsstyret skal derfor indstille følgende til Lands­tinget:

 

For det første,

- at Landstinget tilslutter sig, at landsstyret retter henvendelse til regeringen for at drøfte en sikring af bevillingerne til Nunaoil og til offentlige under­søgel­ser i forbindelse med eventuelle olieforekom­ster i nordvest sokkelom­råderne via de kommende danske finans­love,

 

For det andet,

- at Landstinget støtter den fortsatte udvikling af Grøn­lands langtids­strategi på råstofområdet i et sam­arbejde med den strategi, der udføres af Råstofforvalt­ningen,

 

For det tredie,

- at Landstinget bemyndiger landsstyret til at vi­dere­føre drøftelserne med regeringen med henblik på en snar­lig afklaring af Råstofforvalt­ningens fremtidige rolle i det fælles samarbejde på råstofom­rådet,

 

For det fjerde,

- at Landstinget støtter den forstærkede økonomiske ind­sats overfor råstofområdet, som er afspejlet i de sid­ste to års finanslovsforslag, og

 

endelig for det femte,

- at Landstinget fortsat støtter ideen om placerin­gen af et zinkraffina­deri i Grønland under forudsætning af tilstrækkelig økonomisk og miljømæssig sikkerhed.

 

Med disse bemærkninger overlader jeg på vegne af lands­styret råstofredegørelsen.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

I redegørelsen lægger man mærke til landsstyrets klare initia­tiver vedr. råstofom­rådet.

 

Man har prøvet på at følge opfordringerne fra den forrige behandling, bl.a. har man fulgt op omkring landstingets krav om forhandlingerne med den danske regering.

 

Ja, man har endda bevilliget de nødvendige økonomiske midler på 42,2 mil. kr. for at styrke Nunaoils arbej­de. Dette er et mærkbart skridt.

 

Vi har også specielt lagt mærke til, at man planlægger en reel inddragelse af befolkningen i råstofeftersøg­ningen.

 

Det er en rigtig tanke, at man nu via Aatsitassar­si­orit-pro­jektet vil påbegynde uddannelse af grønlands­ke elever til professionelle prospektorer på Bygge- og Anlægsskolen i Sisi­miut. Det er helt sikkert, at sådan­ne initiativer i fremtiden vil give ikke alene en større viden om råstoffer, men også vil give flere muligheder for videre uddannelse.

 

Fællesrådets enighed om deres handlingsplan giver tiltro, da man kan lægge mærke til, at danskere og grønlændere vil sam­arbejde omkring råstofinitiativer i Grønland. Dette er vigtigt for at gå videre, idet det danske riges interesse i råstoffer er helt nødvendig i den videre udvikling.

 

Dette er også helt nødvendigt i vores bestræbelser på at skabe udenlandske selskabers interesse.

 

Det påbegyndte samarbejde mellem Nunaoil og Platinova skal udnyttes bedst muligt, og at man har gode for­ventninger til dette samarbejde, er understreget i redegørelsen.

 

Det er meddelt, at der pågår meget interessante under­søgelser af eventuelle olieforekomster i Grønland. Under­søgelserne på land og i havet, bl.a. ved brug af den danske fregat Thetis, giver også for­håbninger. Vi har også lagt mærke til, at Fællesrådet har i sinde at udvide seismologiske undersøgelser på fast­lands­soklen.

 

Vi har ligeledes lagt mærke til, at undersøgelserne om zink­forekomster i Citronen-fjorden i Nordøstgrønland vil blive ud­videt til næste år.

 

Da vi støtter landsstyrets interesse i råstofefter­forskningen gennem økonomiske investeringer fuldt ud vil vi ønske, at man i fremtiden former en fælles arbejds­form, hvor den danske re­gering er med også økonomisk. Vi regner med, at dette emne vil være blandt dagsor­denspunkterne, når den danske minister Svend Auken kommer på besøg her.

 

Derudover må man arbejde ihærdigt for at give mulighed for olieefterforskning på Nuussuaq.

 

Vi regner også med, at dette vil være et af punkterne under samtalen med ministeren.

 

Men vi vil også minde om en lovgivningsmæssig ny mulig­hed i forbindelse med olie­efterforskning. Nemlig at man nu har åbnet for kommunernes medejerskab i sel­skaber. Dette giver kommunerne mulighed for et engage­ment i udnyttelse af hvilke som helst råstoffer.

 

Landsstyret regner også med, at der stadig pågår under­søgelser om anlæggelse af et zinkraffinaderi i Nuuk. Så hvis vi som landsstyret ønsker olieudvinding, må vi også give mulighed for medfinansiering.

 

Ikke mindst vil vi indstille overfor landsstyret, at man samarbej­der med Danmark som medinvestor.

 

Idet vi er enige i alle landsstyrets indstillinger, vil vi til­sidst udtrykke, at man fortsat diskuterer med den danske regering omkring placerin­gen af Råstofforvalt­ningen og ønsker, at man opnår et resultat med gensidig forståelse.

 

Med disse bemærkninger tager vi i Siumut redegørelsen til efter­retning.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

Som bekendt er Atassut det parti som altid har støttet under­søgelser om olie på vestkysten i 70'erne. Vi har det urokkelige ønske, at vores ikke-levende ressourcer fuldt ud skal udnyttes og være et alternativ til de meget klimatisk afhængige levende ressourcer.

 

Landsstyreformandens redegørelse har adskillige ind­stillinger til landstinget, og jeg kan sige med glæde, at Atassut støtter dem alle sammen, men med enkelte bemærkninger til den sidste indstilling, nemlig zin­kraffinaderiet, som vi ønsker en nær­mere redegørelse om.

 

Som bekendt er vi først og fremmest bange for foru­rening af om­givelserne og for det andet er der ikke tvivl om, at vi er nødt til at låne nogle millionbeløb til formålet, og derfor er vi i disse magre år nødt til at vurdere det meget grundigt, før vi tager en eventuel beslutning.

 

Det fremgår af redegørelsen, at der er etableret 6 nye og lukket 16 zinkraffi­naderier, og vi vil gerne have redegjort for, hvorfor det er sket sådan.

 

Råstofferne er rigsfællesskabets ejendom, og derfor er det ganske logisk, at også en eventuel kapitaludvidelse må erlægges fra staten og hjemmestyret.

 

Da vi håber så meget på et alternativt erhvervsgrundlag støtter vi den forstærkede økonomiske indsats overfor råstofområdet.

 

Vi støtter forsættelsen af den såkaldte langtidsstrate­gi. Vi vil også gerne have en snarlig afklaring af råstofforvalt­ningens fremtidige rolle i det fælles samarbejde på råstofom­rådet.

 

Vi har med glæde konstateret, at der i Sisimiut via Aatsitas­sarsiorit-projektet vil starte en uddannelse af vor ungdom endda til pro­fessionelle prospektorer. Der er ingen tvivl om, at de unge mennesker for alvor vil søge mineraler i deres eget land.

 

Vi er også glade for at høre, at der gennem de sidste år er sket en stigning i udenlandske investeringer i efterforsknin­gen i Grønland.

 

Vi vil krydse fingre for Nuussuaq-halvøen. Vi håber, at der findes olie der.

 

Det er godt, at landsstyret i de kommende tre år vil afsætte 30 millioner kr. for at styrke Nunaoils ar­bejdskapital.

 

Atassut vil gennem sit folketingsmedlem opfordre re­geringen til at gøre det samme, som landsstyret har gjort.

 

Vi vil til slut gentage følgende, som vi finder vig­tigt: Råstofforvalt­ningens placering er stadig på forhandlingsbor­det, og vi forventer en snarlig afklar­ing af denne opgave, gennem en forhandling med den danske regering.

 

Med disse korte bemærkninger tager vi redegørelsen til efter­retning.

 

Johan L. Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

IA har med særlig interesse behandlet omhandlede grun­dige råstofre­degørelse, der netop har været forelagt af landsstyre­formanden, idet den indeholder en redegørel­se for de tiltag, som landsstyret har foretaget i over­ensstemmelse med de ved­tagelser, som landstinget traf sidste gang vi havde en mere omfattende råstofsdebat i 1993 - og ligeledes indeholder forslag til tiltag i årene fremover.

 

Forinden vi kommer nærmere ind på selve redegørelsen, vil IA allerførst endnu engang præcisere, at vi gerne ved skiftende lejlig­heder, som her fra landstingets talerstol, benytter enhver lejlighed til at understre­ge, at vores holdning til det grønlandske samfunds ejendomsret til landet er for­blevet usvækket, samt at vi på længere sigt har som målsæt­ning, at grønlænderne bliver anerkendt som et folk med fuld rettighed over undergrunden og med fuld bestemmelsesret over de ikke-levende ressourcer på samme måde, som vi har det med hensyn til de fornyelige og levende res­sourcer.

 

IA sætter den grønlandske kultur og levevis samt mil­jøbeskyt­telse i højsædet, hvorfor vi stadig mener, at de levende ressourcer primært skal danne grundlaget for vores erhvervsud­foldelse, da en bæredygtig udnyttelse af disse fortsat er en fornyelig rigdom, som samfundet i mange år fremover stadig kan høste af.

 

IA kan imidlertidig ikke se bort fra en evt. udnyttelse af de ikke-levende ressourcer som et tiltrængt bier­hverv til det primære erhverv, eftersom vi i dag stadig er nødsaget til at sætte vores lid til at ca. 50% af landskassens indtægter stammer fra statens bloktilskud, men at vores udenrigshandel endnu kun bidrager med ca. 40 % til landet i form af indtæg­ter.

 

En udnyttelse af de ikke-levende ressourcer er derfor en ganske simpel nødvendig­hed for vores ønske om større økonomisk og politisk handlefrihed.

 

Da landsstyrets råstofredegørelse netop bygger på disse nøgne fakta samt faktiske forhold, og da samtlige parti­er repræsen­teret i det nuværende landsting bakker op om de tiltag, der hidtil er ført på området, er IA i det store hele tilfredse med denne indsats, eftersom vi her også kan se, at denne indsats tager højde for miljøhen­synene samt de hensyn vi skal tage i forhold til vores primære erhverv, nemlig fiskeriet.

 

Ligeledes er det med tilfredshed, at vi kan konstatere, at landsstyret fortsat og i nøje overensstemmelse med disse, følger landstingets vedtagelser fra forårssam­lingen i 1993 omkring langtidsstrategien på råstofom­rådet, og at vi usvækket har tillid til og forståelse for, at landsstyret nu anmoder om landstingets bemyndi­gelse til en fortsat udvikling af denne langtidsstrate­gi.

 

Det er rigtigt, at vi også må erkende, at vi selv er nødt til at investere på et højere niveau og bidrage med yderligere midler, såfremt vi fortsat ønsker, at råstofudvik­lingen skal være et af de erhverv, der foruden fiskeriet, skal bidrage til samfunds­hushold­ningen.

 

I betragtning heraf skal IA derfor tilslutte sig lands­styrets forslag til, at der i de næst­kommende 3 år via vores årlige finanslove kanaliseres midler på størrelse med 10 mio kr. om året til en sikring af be­villingerne til Nunaoil.

 

IA er enige med den beslutning som Fællesrådet vedr. mineralske råstoffer har taget under sit møde den 26. april her i Nuuk, hvor vi selv deltog, som inde­holdt en erklæring om at gennemføre en styrkelse af statens og hjemmestyrets samvirke på råstofområdet gennem fælles aktivitetsfremmende indsatser.

 

Netop derfor er det efter vores mening også på sin plads, at vi bemyndiger vores landsstyre til at rette henvendelse til den danske regering med henblik på, at staten ligeledes bevilliger de samme midler til en sikring af Nunaoils aktiviteter.

 

Netop en henvisning til denne beslutning fra april er derfor ganske naturlig og svarer ligeledes til de danske medlemmer af Fællesrådets gentagne udsagn om en mere fremadrettet samt aktiv politik på området.

 

IA skal imidlertidig i denne forbindelse udtale, at vi be­tragter disse investeringer som uafhængige af dis­kussionerne omkring en over­flytning af råstofforvalt­ningen til Grønland og, at det bør være opfattelsen, da en anderledes holdning i den sag i så fald efter vores mening vil stride imod den forståelse, der blev opnået den 26. april i år.

 

IA fastholder derfor fortsat, at udgangspunktet stadig bør være den enighed, der blev udtrykt af et samlet landsting under forårssamlingen i 1993, hvorefter råstofforvaltningen fremover bør overflyttes til Grøn­land. Vi er derfor stadig af den mening, at vi usvækket og fortsat bør bemyndige vort landsstyre til at føre forhandlinger herom med den danske regering.

 

Vi fremsætter på nuværende tidspunkt ikke noget ønske om at få bekræftet vores ejendomsret til landet, og vi har ej heller til hensigt på dette tidspunkt at ønske, at der foretages ændringer i den status som Fællesrådet hidtil har haft eller på den nuværende sammensætning dette har, og har heller ikke på indeværende tidspunkt nogen intentio­ner om, at der foretages ændringer på det i 1990 vedtagne indtægts­fordelingsprincip på råstofom­rådet.

 

Det eneste IA kræver på nuværende tidspunkt er blot, at Rå­stofforvalt­ningen overføres til det grønlandske samfund, hvilket heller ikke bør ses som en overbudspo­litik eller for stort et krav.

 

Før hjemmestyrets indførelse har der været rejst be­rettigede ind­vendinger imod Råstofforvalt­ningens fysi­ske og administra­tive placering i Danmark, og det tør nok siges, at disse indvendinger med tiltagende styrke er blevet fremført i de seneste år. Dette er der ikke­ noget mærkeligt i, og efter grønlandsk synsvinkel er det ganske på sin plads, eftersom forvalt­ningens fysi­ske nærhed til og administrative integration i den danske myndighedsstruktur uundgåeligt afføder en større loya­litet med den danske regering og dennes embedsværk, også på trods af, at hele råstofordningen som sådan bygger på et fælles- og lighedsprincip, hvor hjemmesty­ret også har krav på en rimelig og ligelig betjening.

 

Eftersom indtægtsfordelingsprincippet under alle om­stændigheder i 1995 skal forhandles påny, og dette bør startes allerede inden udgangen af dette år, er det Inuit Ataqatigiits håb, at de andre partier, der også i 1993 stod bag landstingets krav om Råstofforvaltningens fremtidige status, også fortsat fastholder deres stand­punkter i dag.

 

Hvis dette stadig er tilfældet, har vi således også givet vores lands­styre gode kort på hånden til de videre forhandlinger her­om. Et enigt landsting, der står bag dette, er efter Inuit Ata­qatigiits opfattelse en ganske enkel forudsætning for et godt resultat, også set i forhold til, at den danske miljø- og ener­gimini­ster Svend Auken besøger Nuuk i næste uge, også selvom besøget blot skulle blive af sonderende karakter, hvor mini­steren skal føre nogle samtaler med lands­styrefor­manden.

 

Og jeg skal således benytte denne lejlighed til at sige, at vi har store forhåbninger hertil, og at Inuit Ataqatigiit derfor vil ønske landsstyret held og lykke med disse bestræbelser.

 

Lad mig til slut også minde landstinget om, at vores ikke-leven­de ressourcer fortsat befinder sig her i vort land, samt at det stadig er FN's tiår for verdens op­rindelige befolkninger, som vi er en del af, og at en fremtidig udnyttelse af råstofferne, ved siden af fiskeriet, for Grønlands videre er­hvervsmuligheder, er et potentiale vi ikke kan afskri­ve. Netop derfor er det også på sidste vers, at kravet om en overflytning af råstofforvaltningen synges med henblik på at sikre Grønland større indflydelse på området, og at denne sag nu må afsluttes til gavn for os i Grønland.

 

Med disse bemærkninger tilslutter vi os fra Inuit Ataqatigiit lands­styrets råstofredegørelse og  lands­styrets samtlige indstillinger i denne sag.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat vil gerne her give udtryk for, at vi er kede af den nuværende situation, vi befinder os i, hvad angår eventuel overførsel af råstofområdet til Grøn­land.

 

I foråret havde vi ment at kunne skimte forhåbninger ved behand­lingen af området. Vi håber dog, at der kommer en rimelig løsning på det område og ønsker landsstyret god vind ved deres videre forhandlinger.

 

Ved forårssamlingen 1993 vedtog vi her i landstinget landstin­gets langtidsstrategi for landsstyrets videre­arbejde med at fremme udviklingen af de grønlandske råstoffer samt opfordrede landsstyret til at iværksætte strategien og til at skaffe for­nøden ekspertise til udførelse af den.

 

Vi kan se, at opfordringen nu er blevet fulgt. Det kan vi bl.a. se i finanslovsfor­slaget for 1995, hvor der er afsat 42,2 mio. kr. til følgende formål:

 

1. Udførelsen af strategien og

2. Styr­kelse af Nunaoils kapitalgrundlag.

 

I Akulliit Partiiat har det været svært at acceptere, at vi ikke har nogen grønlæn­dere i administrationen af Grønlands ressour­cer. I Akulliit Partiiat er vi derfor overordentlig glade for at konstatere, at der pågår uddannelse i brug af mineral­boreudstyr og uddannelser i forbindelse med forskellige efterforskningspro­jekter, sådan at det vil kunne virke næste sommer.

 

Der er imidlertid i Fællesrådet opstået nogen usikker­hed om, hvorledes den af landsstyret iværksatte strate­gi stod i forhold til det løbende arbejde. Og Fælles­rådets konklusioner tager vi derfor til efterretning.

 

Vi i Akulliit Partiiat tager ligeledes de nuværende interessante aktiviteter på råstofområdet i Grønland til efterretning, bl.a. GGU's fund af olie på Nuussuaq halvøen, meget stort naturgasfelt omkring Fyllas Banke,  seismisk kortlægningspro­gram i samar­bejde med forsvaret og endelig zinkfund ved Citronen-fjord i Nordøstgrøn­land m.m.

 

Meget interessante kendsgerninger og en udvikling, der har medført, at landsstyret i de kommende tre år i finans­lovsforslaget har afsat ialt 30 mio. kr. til styrkelse af Nunaoils arbejdskapital, således at sel­skabet kan fortsætte det aktive pioner­arbejde omkring mineral­efterforsk­ningen, som de har startet i de sidste år.

 

Staten har dog ikke afsat et tilsvarende beløb, hvorfor vi fra Akulliit Partiiat kraftigt opfordrer landsstyret til at gøre, hvad der kan gøres for, at staten forstår nødvendigheden af så­danne tiltag.

 

Med disse få ord til en lang redegørelse støtter vi samtlige lands­styrets ind­stillinger.

 

Nikolaj Heinrich, ordfører for Issittup Partiia:

I denne periode, hvor vi har økonomisk vanskelige tider i vort land, plejer vi alle at give udtryk for vort ønske om, at vi også må skabe grundlag for en god udnyttelse af vore råstoffer.

 

Men i disse år er det gået op for os, hvor vanskelig en reali­sering af dette ønske kan være.

 

Det er almindelig kendt, at der i vort land er mulig­heder for udnyttelse af råstoffer, men der er i disse år flere vigtige hindringer for rea­lisering af en sådan udnyttelse. Efter min egen mening er nogle af disse følgende:

 

For det første, at der ikke er nogen klar og konkret viden om mængden af vore råstoffer. For det andet den meget store ind­flydelse på konkurrenceevnen fra vort lands meget strenge klima­tiske forhold. For det tredje de herskende økonomiske forhold forskellige steder i verden i dag og endelig for det fjerde den alt for restriktive råstof­politik i begyndelsen af indførelsen af vort hjemmestyre.

 

Nærværende redegørelse kan siges at være optimistisk, og efter min mening kan dette have sin baggrund i, at vi indenfor de forhold jeg lige har nævnt, har fået lysere udsigter. Vi er nemlig i de senere år, som følge af den tekniske udvikling, blevet i stand til en grun­digere udforskning af vore råstofressourcer.

 

Endvidere har den store tekniske udvikling bevirket, at man har fået muligheder for at gennemføre efterfor­skninger, selv i land­områder med meget strenge og krævende klimatiske forhold.

 

Endvidere er vort lands råstofpolitik blevet så imøde­kommende, at der er blevet flere interesserede i delta­gelse i efter­forskninger.

 

Disse positive udviklinger bør støttes fuldt ud, og derfor er det meget vigtigt at støtte landsstyret med forskellige argumenter, begrundede ønsker om bemyndi­gelser.

 

I redegørelsen er det anført, at vort land bør være med i finan­sieringen af bestræbelserne på råstoffernes ud­nyttelse, og dette kan man ikke komme uden om. Indenfor mange forskellige initiati­ver er det vigtigt, at det ansvarlige land deltager økonomisk i disse, især da det er vigtigt fuldt ud at kunne følge med i de forskellige arbejder. Selvfølgelig kan man heller ikke i sådanne situationer komme uden om, at det land man har rigs­fællesskab med, også deltager aktivt i dette arbejde, også med hensyn til det økonomiske engagement.

 

Det er efterhånden ganske nødvendigt at få en løsning på dis­kussionen blandt politikerne i disse år om ønsket  om at flytte Råstofforvalt­ningen til vort land. Dette arbejde bør ikke alene være et spørgsmål man søger at råbe højest om umiddelbart før et valg. Et enigt lands­ting i den nuværende valgperiode har allere­de ønsket en forhandling med den danske regering om flytning af råstofforvalt­ningen her til vort land. Derfor vil jeg blot ønske landsstyret, der allerede har fået over­draget opgaven, et godt forhandlingsresultat.

 

Der er optimistiske formodninger om store gas- og olieforekom­ster ud for vort land og på Nuussuaq. Der er viden om, at der i store dele af vort land måtte findes store guldforekomster. Endvidere er man sikker på, at der måtte være andre betydelige metalforekomster i landet. Med baggrund i denne viden og på baggrund af landets økonomiske stagnation i disse år, er det vig­tigt, at man overfor Fællesrådet udtrykker et krav om, at der igang­sættes et klarere og mere årvågent arbejde, såle­des at vi kan få en klarere og sikrere viden om vore forskellige potentialer, hvilket er et udtrykt ønske fra alle sider.

 

Til slut kan jeg ikke undlade at bemærke, at det nu må være på tide at få klarhed og mulighed for realisering af det omdisku­terede zinkraffinaderi, eller om dette ønske ikke er realisabelt. Derved kan man begynde at planlægge de forskellige områder, en sådan virksom­hed vil komme til at berøre, eller helt at tie om denne sag.

 

Med disse bemærkninger vil jeg tage råstofredegørelsen til ef­ter­retning.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

I forbindelse med forhandlingen af indførelse af hjem­mestyret, har råstofområdet givet grund til en del uenigheder og det er glædeligt, at man nu er blevet enige om råstofområdet her i landstinget i dag.

 

Det vil ikke mindst i forbindelse med landets forhand­linger omkring Råstofforvalt­ningen have meget stor betydning, at man er blevet politisk enige om, hvilke retningslinier, der skal være indenfor råstofom­rådet. For det er en af de ting man lægger mærke til i for­bindelse med forhandlinger omkring råstoffer. Derfor takker jeg for, at samtlige partier går ind for rede­gørelsens punkter, og jeg er glad for, at man har lagt mærke til, Aatsitassarsiorit-projektet, som vil blive etableret i Sisimiut med byg­ge- og anlægssektoren som prospektorud­dan­nelse, hvilket bl.a. Siumuts ordfører kort og godt udtrykte som en god ide. Det er vi også i lands­styret meget enige i.

 

Atassuts ordfører, Hr. Otto Steenholdt, kom bl.a. ind på tanken om zinkraffinaderi, hvor han anmodede om en nærmere redegørelse herom. I den forbindelse skal jeg nævne, at landsstyret hidtil ikke har fremført dette som noget positivt. Ikke fordi vi ikke mener, at der er nogen god grund til forventninger, men for at opnå en realistisk og afventende holdning. Det er det, vi har ønsket hidtil.

 

Eksperternes udsagn omkring zinkraffinaderier er, at deres kapacitet er ved at blive for lille og behovet for etab­lering af et zinkraffinaderi her i Nuuk vil blive voksende. Derfor er vi positive, hvad det angår.

 

Det blev bl.a. nævnt, at 16 zinkraffinaderier er blevet lukket i løbet af de sidste år. Grunden til, at de er blevet lukket, er ikke mindre behov. Det er, fordi de er blevet for gamle. De er blevet for små, og de foru­rener for meget, fordi de ikke opfylder mil­jøkravene. De, der er blevet lukket var bl.a. i Holland, Tyskland, Spanien og til dels i Norge. De er blevet udskiftet med større raffinaderier, der opfylder kravene omkring renholdelse af miljø.

 

I de sidste mange år har man ikke bygget helt nye zinkraffina­derier. I USA og Canada er der bygget under 10 zinkraffinaderier og disse raffinaderier ligger inde på land, så derfor er tanken omkring et raffinaderi i Nuuk, at der er en direkte dybvandshavn og landskab med mulighed for affaldsopbevaring i lukkede bjerg­grotter. Men som sagt vil vi gerne have, at man fast­holder en afventende holdning, der ikke skaber alt for store forventnin­ger, men fastholder at vi ser tiden an med hensyn til finansi­ering og anskaffelse af det nødvendi­ge zink­materiale til disse raffinaderier.

 

Jeg skal ikke kommentere partiernes bemærkninger yder­ligere, men som sagt er jeg meget glad for at bemærke, at partierne støtter redegørelsen, da det er meget vigtigt udadtil i for­bindelse med vores handel, at vi er enige omkring disse ting.

 

Den danske miljø- og energiminister er vi meget spændt på at holde møde med, og vi håber, at vi kan finde frem til en ordning i forståelse mellem den danske regering og landsstyret. Der er ikke nogen konkurrence her, men formålet er, at man placerer råstofområdet tættere på befolkningen i Grønland, og jeg mener, at der vil være forståelse herfor. Derfor vil jeg med glæde byde miljø- og energimi­nister Svend Auken velkommen her og under hans ophold håber vi, at vi kan forhandle os frem til en god løsning omkring et så vigtigt spørgsmål, og jeg håber, at vi kan finde frem til en afklaring.

 

Med disse bemærkninger vil jeg endnu en gang udtrykke glæde over, at alle er meget enige omkring vores rå­stofpolitik her i landstinget.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

Omkring zinkraffinaderi i Nuuk skal vi sige tak til landsstyre­formanden for besvarelse af vores spørgsmål, at vi gennemfører dette projekt uden alt for meget optimisme. I den forbindelse vil jeg lige nævne vand­kraftværket i Buksefjorden som en mulig ydelse af dette på baggrund af kravet om et zin­kraf­finaderi. Selvfølge­lig skal man låne af den og hvis verdens­markedspriserne lige pludselig falder, så vil det også blive en byrde for vores udlandsgæld. Vi siger tak for besvarel­sen af vores spørgsmål.

 

Men ligesom et dansk folketingsmedlem har udtrykt det med sit ønske om medvind på cykelstierne, vil Atassut også ønske landsstyret god vind i forbindelse med forhandlingerne.

 

Til IAs bemærkninger vil jeg også sige, at man lige netop på bag­grund af, at Råstofforvalt­ningen ikke fysisk er tilstede, har kunnet mærke, at Råstofforvalt­ningen er mere loyal overfor den danske regering og dennes embeds­værk, også på trods af, at hele Råstoffor­valtningen som sådan bygger på et fælles- og ligheds­princip. I den forbindelse vil jeg gerne vide, hvad netop dette er. Det kan være, det er noget vi ikke ved. Det kan også være, at andre medlemmer har hørt noget. Jeg vil gerne høre konkret, hvad det er.

 

Og til Akulliit Partiiat vil jeg også lige nævne (og jeg citerer også), at der i Fællesrådet er opstået nogen usikkerhed om, hvor­ledes den af landsstyret iværksatte strategi stod i forhold til de løbende arbejder og fælleskonklusioner.  Jeg vil gerne i den forbindelse vide, hvad det er,  Fællesrådet er blevet usikker om. Det er de to spørgsmål, som jeg gerne vil have mere at vide om, også fordi det kan være, at formanden har nogen inter­esse i disse.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Ganske kort vil jeg blot kommentere, at vi selvfølgelig også fra Inuit Ataqatigiits side er glade over, at der er en så stor enighed i denne råstofredegørelse, og at samtlige partier har taget så godt imod den­, men det som vi finder vigtigt at præcisere fra Inuit Ataqati­giits side er, at råstofferne jo er her i Grønland, ­og der er jo som bekendt ikke nogen yderligere rå­stoffer, undtagen den .... forekomst i Danmark. Derfor mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at vi må have en hensigt til, at forvaltningen bliver fysisk placeret i Grøn­land, fordi hvis vi skal have en god råstofudvinding, så vil denne udvinding også bevirke, at den kommer her til Grønland, fordi man som bekendt ikke kan undgå forurening af minera­ludvinding både i forbindelse med opførsel og udnyttelse.

 

Med hensyn til råstofaftalen fra 1990, så er for­delen for Danmark, at de kan få en del af indtægterne. Foru­rening der sker her i Grønland, vil ikke kunne mærkes fra Danmarks side, og der­for har vi fra Inuit Ataqa­tigiit udtrykt ønske om, at vi vil arbejde ihær­digt for, at Råstofforvaltningen også bliver placeret her i Grønland.

 

Med hensyn til det som blev sagt fra Otto Steenholdt´s side, at forvaltningen uundgåeligt udfører en større aktivitet med den danske regering og dennes embedsværk, har vi fulgt dette. Jeg mener det har været tilfældet, og jeg mener, at det stadig har været tilfældet, efter at vi har fået indført Hjemmestyret. Derfor vil jeg gen­tage, at når vores råstoffer stadigvæk er her, og vi skal føle de afledte problemer her, så er det også på sin plads, at Råstofforvaltningen er placeret i Grøn­land.

 

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Jeg vil gerne bemærke, at vigtigste er, at vi alle sammen er enige i råstofpolitik­ken, og at vi alle sammen bakker op omkring denne. Selv­følgelig kan man ikke undgå at se tilbage, når man er i udvikling, men blandt andet som et af landstings­med­lemmerne nævnte, kan det være farligt at se for meget tilbage. Derfor vil jeg venligst anmode overfor partier­ne, at vi godt nok skal se på ulemperne, men at vi ikke kun skal fokusere på disse ulemper. Der er ingen tvivl om, at vi er gået væk fra den tid, hvor vi blev styret langt væk fra, og derfor må vi sige, at såfremt der skal udvindes råstoffer i Grønland, så vil det bedste være at Råstof­forvaltningen, som er forvaltning for Fællesrådet også befinder sig i det land, hvor ud­vindingen foregår.

 

En sådan holdning har jeg bemærket, at den danske regering også har. Derfor synes jeg, at vi skal fast­holde gensidig tillid og ansvar. I forbindelse med omstrukturering af Råstofforvalt­ningen,  er de grøn­landske politikeres muligheder for at kontakte ­for­valtningen i forhold til de danske politikeres mere vanskelig, men sket er sket, og vi skal starte påny.

 

Lad os tale om det, vi er startet med, og lad os også idag opfordre til, at vi følger de nye retningslinier, vi er startet med.

 

Mødeleder:

Udover partiordførerne, har Pavia Nielsen bedt om ordet.

 

 

Pavia Nielsen, Siumut:

I en nytænkning, har man også tænkt på, at man på land, d.v.s. på Nuussuaq halvøen, vil have bevis for, at der er olieforekomster og sikre hvor stor en oliefor­komst der findes. Man er dog først igang med forunder­søgel­serne nu, og derfor vil jeg gerne kræve, at man i forbindelse med en eventuel opstart af olieefterforsk­ning sørger for en orientering til de bosiddende i området og kommunalbestyrelserne, og jeg vil i den forbindelse spørge om, hvad der skete i sommer med hensyn til nikkel­efterforskningen nord for Nuussuaq mellem Qaarsut og Niaqornak, hvor man ved en boring fandt en gasforekomst. Jeg vil samtidig gerne spørge, om Fællesrådet har kendskab til det skete.

 

Det har været et stort chok for de, der søgte efter nikkel, at man nord for Nuussu­aq har kunnet påvise en gasforekomst.

 

Med dette i baghovedet, finder jeg det derfor vigtigt, at­ man i det videre arbejde med hensyn til efterforsk­ning, løbende holder be­folkningen underrettet, således at der opnås en form for samarbejde. Dette vil jeg gerne understrege.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Med hensyn til Otto Steenholdt´s spørgsmål,  vil jeg blot kommentere det, der er sagt omkring Fællesrådet. I forbindelse med Fællesrådets arbejde står der i rede­gørelsen, at landsstyrets iværksatte strategi stod i forhold til det løbende arbejde i Fælles­rådet med hensyn til orien­tering udadtil, og det vi så har kon­sta­teret er, at der ikke er nogen grund til bekymring, heldigvis.

 

Således har man kunnet fjerne nogen tvivlsspørgsmål i den sammen­hæng. Det er derfor, vi har ønsket Lands­styret god vind i deres videre forhandlinger. Som bekendt har vi i den tid, der er forløbet i for­bindelse med denne valgperiode, kunnet vende vinden om, men vi håber, at vi opnår det bedst gavnlige for samfundet.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Landsstyret har ikke nogen planer om at ændre vindret­ningen. Vi er vidende om, at det er helt udenfor vores regi.

 

Med hensyn til Pavia Nielsen´s ønske om, at man ved nøjere efter­forskning af olieforekomster i Nuussuaq har en tæt orientering til kommunerne, kan jeg oplyse, at det vil tages som en opgave, og at vi i Fællesrådet også har den politik, at man har en løbende oriente­ring. Med hen­syn til Sarfat, så vil jeg sige, at jeg ikke klart kan se, hvad der er sket. Der er lavet en intern rapport i­ Råstofforvaltningen ved­rørende dette, og landstingsmedlem­merne kan få lejlighed til at stille yderligere spørgsmål i forbindelse med hjem­mestyrets indvielse af råstofkontoret i morgen eftermiddag.

 

Mødeleder:

Og således er råstofredegørelsen efter 12 times inter­essant debatbe­handling færdig, og vi går over til næste dagsorden.

 

Det næste dagsordens punkt, det er forslag til lands­tingstillægsbe­villingslov 3, 1994. Betænkning afgivet af finansudvalget, som fremlægges i forbindelse med Lands­tingets anden behandling.

 

Punktet sluttet.