Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

dagsordenens punkt 45-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Fredag den 7. oktober 1994 kl. 14.35

 

Dagsordenens punkt 45.

 

Landstingets udtalelse til anordning om ikrafttræden af sølov for Grønland.

(Landsstyremedlemmet for offentlige arbejder og trafik)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert

 

Kuupik Kleist, landsstyremedlem for Offentlige arbejder og Trafik:

Det danske folketing vedtog den 1. marts, i år, en ny Sølov. Lov nr. 170 fra 16. marts 1994, der efter over­enskomst med øvrige nordiske lande træder i kraft samtidig i de nordiske lande pr. 1. oktober 1994.

 

Søloven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland.

 

Industriministeren har derfor anmodet Hjemmestyret om at udtale sig om, hvorvidt den nye sølov også skal være gældende for Grønland til erstatning for den nugældende sølov, således som denne er gældende for Grønland i henhold til lovbekendtgørelse nr. 141 af 1. april 1985.

 

På denne landstingssamling vil landsstyret fremsætte et forslag til lovpakke indenfor erhvervslovgivningen,  for at ajourføre lovgivningen med den udvikling, der er sket på området i Danmark.

 

Udgangspunktet for landsstyret er, at man i videst mulig omfang, ønsker en ensartet erhvervslovgivning i Grønland og Danmark. Formålet hermed er, at den grøn­landske erhvervslovgivning, skal være umiddelbar gen­kendelig  for vore udenlandske samhandelspart­nere, og derved bedre de grundlæggende legale vilkår for uden­landske investeringer i Grønland, samt forbedre be­tingelserne for de grøn­landske selskaber, der har aktiviteter uden for landet.

 

Det er ud fra de samme motiver, at landsstyret anbe­faler Landstinget at udtale dets tilslutning til, at der på sølovens område, også sker en ajourføring, således at vi fortsat kan opretholde den samme retstil­stand i hele riget.

 

Søloven indeholder bl.a. den privatretlige regulering af forholdet mellem transportør og ladingsejer, og herunder bestemmelser om retsvirkningerne af de trans­portdokumenterne, som konossementer og certepartier, der findes anvendelse i international søfart.

 

En konsekvens af, at den nuværende retsenhed på om­rådet, blev brudt, vil f.eks. være at der kan opstå tvivl om, efter hvilke retsregler en tvist, om en søforsen­delse af en pakke fra Grønland til Danmark, skal bedømmes. Det vil være uhen­sigtmæssigt, om der på et så vigtigt retsområde, som regulering af vores samhandel med omverdenen, opstår usikkerhed om retstil­standen, ved ikke at ajourføre søloven.

 

Til landstingets medlemmer er, udover lovteksten, omdelt et notat, der beskriver de væsentligste for­skelle mellem den nugældende sølov, og den nye sølov, samt motiverne bag ændringerne i den nye sølov.

 

I notatet er det beskrevet, at langt de fleste af sølovens bestemmelser er fastsat i internationale konventioner, som løbende søges indarbejdet i søloven i.f.m. ratifikation af konventionerne.

 

Det betyder, at der ud fra praktiske hensyn kun gives et ganske lille spillerum, for at sætte loven i kraft med ændringer begrundet i de særlige grønlandske for­hold, såfremt formålet med at tilslutte sig en inter­national retsstandard ikke skal gå tabt.

 

I forhold til nugældende sølov er et af de væsentligste ændringer i den nye sølov, op­splitningen af regler­ne om hel-og delbe­fragt­ning og reglerne om styk­gods i to selvstændige afsnit. Den udbredte anvendelse af contai­nertransport som følge af linietrafikkens ud­vikling har betydet, at de in­volvere­de parter på trans­port­markedet i højere grad end tid­ligere knytter inter­essen til godsets rejse som helhed  og ikke blot til søleddet.

 

En ændring som indeholdt i den nye sølov vil derfor falde godt sammen med den udvikling, som er iværksat her i Grønland med containerisering af godstrafikken og etableringen af Royal Arctic Line´s linetrafik.  

 

Forslaget har været sendt til høring hos Royal Arctic Line. KNI Service, KNAPK, APK, Royal Greenland, og Grønlands Arbejdsgiver­forening. De modtagne hørings­var udtrykker alle en anbefaling af en ikraftsættelse af den ny sølov for Grønland.

 

Landsstyret skal derfor til sidst anbefale, at Lands­tinget udtaler sin tilslutning til ikrafttræden for Grønland af den nye sølov, idet det vil blive bemærket overfor rigsmyndig­hederne, at forskelle, som følge af den grønlandske retsple­jelov og kriminallov, tilsiger afvigelser i henholdsvis kapitel 18 om afholdelse af søforklaringer og kapitel 21, der omhandler straf.  

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Der har siden 1961 været en forordning gældende her i landet vedrørende sønæring, søtransport af gods m.m., som tog udgangspunkt i bestemmelserne i Danmark.

 

I forbindelse med ajourføring af erhvervslovene bliver vi anmodet om at afgive en udtalelse om, gældende bestemmelser på området kan ikraftsættes her i vort land.

 

Vi har i Siumut nøje undersøgt forslaget og konsekven­serne af en ikraftsættelse af søloven, og da vi i Siumut har noteret os, at partner, som vil blive berørt af en ikrafttrædelsen, nemlig Royal Arctic Line A/S, KNI Service A/S, KNAPK, APK, Royal Greenland A/S samt Arbejdsgiverforeningen, har givet deres tilslutning til forslaget, skal vi fra Siumut udtale os uden for fare for en grundstødning, at vi tilslutter os, at Lands­tinget afgiver sin udtalelse om, at søloven ikraftsæt­tes for Grøn­land .

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

Landsstyremedlemmet for offentlige arbejder og trafik understregede ved sin forelæggelse af nærværende, at bare fordi vi er grønlændere, og bare fordi vi bor i Grønland, kan vi ikke være isoleret fra omverdenen, men at vi til enhver tid må tilpasse os, hvad der sker, og hvad der laves af bestemmel­ser og love i om­verdenen.

 

Som Atassut i sit partiprogram skriver "Den teknolo­gisk-økonomiske udvikling har gjort alverdens lande helt afhængige af hinanden. Grønland er ingen undtagel­se.

 

For at overleve, som samfund, må vi derfor leve i et åbent samarbejde med andre nationer i gensidig respekt og for­ståelse".

 

Atassut og Issittup Partiia mener, at den nye sølov af den 16. marts 1994 bør sættes i kraft for Grønland. Vores beslutning er baseret på landsstyremedlemmets klare omtale af forholdene i sin forelæggelse, men har ikke mindst grundlag i Atassut´s grundholdninger, som parti.

 

Containertransport i skibsfarten er kommet i gang i Grønland og bliver fremover et fast islæt i landets dagligdag. Og ikke desto mindre er den såkaldte trans­port fra dør til dør blevet et almindeligt syn her i landet.

 

Netop i disse år har vi et stærkt behov for en voksende samhandel med om­verdenen som aldrig før. På denne baggrund kan man ikke undgå, at de gældende lovgiv­ningsforhold indenfor handel og transport  ­skal svare til, hvad der er gældende i andre lande.

 

Både forsyningen af vort land og godstransport internt her i landet foregår for langt størsteparten som sø­transport. Alene dette viser allerede, hvordan de rundt omkring i verden gældende sølove tvinger os til, at vi ikke kan være udenfor de sikre love for søtransport og anden søfart.

 

For kort tid siden omkom der mange mennesker i Skandi­navien ved en meget tragisk skibsulykke, som vakte stort røre overalt. Som følge af ulykken, var der hektisk aktivitet for, at det kunne bliver påvist, om sikkerhedsforholdene i sådanne skibe virkelig er rigti­ge og effektive.

 

Derfor finder vi, at det er på sin plads her at spørge om, hvor sikre de passagerski­be, der anvendes i vore farvande, er, og hvor ofte der er tilsyn på dem for at overbevise sig om deres sikkerhed i dette far­vand, der må siges at være et af de mest usikre og farlige far­vande i verden.

 

Til slut skal vi give udtryk for, at Atassut og Issit­tup Partiia tilslutter sig, at den nye sølov bliver sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

De ændringer, som nu gennemføres i søloven, har i lighed med tidligere ændringer i søloven været en konsekvens af, at man i internationale forhold har været enige om at gennemføre et regelsæt, der så vidt muligt er internationalt gældende.

 

I internationalt samhandel er det naturligvis af stor betydning, at transporten af gods over grænserne kan ske på samme vilkår og afgøres efter regler, der i videst mulige omfang er internationalt accepteret.

 

I takt med at Royal Arctic Line måtte få etableret en inter­national linietrafik, er det vigtigt, at rederiet kan operere under internationalt kendte og accepterede regler.

 

Det er derfor, at det vil være nødvendigt og til fordel for Grønland, at vi snarest muligt får justeret den i Grønland gældende sølov, således at vores samhandel med omverdenen fortsat sker efter en lovgivning, der er fælles for rigs­fælles­skabet og i overensstemmelse med, hvad der gælder i de øvrige nordiske lande.

 

I det omtalte notat er det bemærket, at der i passager­be­stemmelserne i søloven er gennemført en forhøjelse af begrænsningsbeløbene, således at ofre for skibsulykker sikres en højere erstatning.

 

På baggrund af den tragiske katastrofe i Østersøen synes det at være på høje tide, at få gjort det muligt for ofre for skibsulykker, at  få en bedre erstat­ning.

 

IA tilslutter sig således forslaget.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Fra AP/Centerpartiet kan vi gå helt ind for Landssty­rets forslag om, at den nye sølov gennem en kongelig anordning skal sættes i kraft til også af gælde for Grønland.

 

Som det fra Landsstyrets side er blevet fremhævet flere gange, er det væsentligt, at vore regelsæt herhjemme ligner de regelsæt, der gælder i de lande, vi har samhandel med.

 

Det er ligeledes væsentligt, at vi - i det omfang det kan lade sig gøre - holder os så tæt som muligt til diverse international konventioner.

 

Vores retsplejelov og kriminallov er anderledes end de tilsvarende danske love, der har dannet udgangspunkt for blandet andet straffebe­stemmelserne i den nye sølov. Derfor mener vi også, at det er helt naturligt, at loven justeres i overens­stemmelse med de gældende grønlandske regler på netop disse områder.

 

Sådanne justeringer vil efter vores mening ikke ændre selve substansen i den nye sølov, og kan derfor sagtens gennem­føres uden at sigte med loven at forringes.

 

Med disse bemærkninger skal vi gå ind for, at lov nr. 170 af 6. marts 1994, sølov, ved kongelig anordning og med de nødvendige ændringer sættes i kraft for Grøn­land.

 

Kuupik Kleist, Landsstyremedlem for offentlige arbejder og trafik:

Det, at søloven sættes i kraft ved kongelig anordning, er jeg enig med Hans Pavia i, og at den vil få en bedre betegnelse, ved at bruge betegnelsen søtrafiklov.

 

Der er en enkelt bemærkning fra Atassut, som vedrører søsik­kerheden, som jeg vil kommentere.

 

Først skal jeg gøre opmærksom på, at den gældende lov ikke vedrører søsikker­heden men at man fra og med i år, for første gang har hørt fiskeriorganisationer og KNI, fordi de er med  2 forskelli­ge udvalg henholdvis fiske­skibsudvalgetog skibstilsyns­rådets underudvalg, og man gennem denne repræsentation har fået mulighed for at påvirke regelfastsættelse om­kring søsikker­heden i Grøn­land.

 

Derudover skal jeg selvfølgelig nævne katastro­fen i Østersø­en, og det får mig til at tænke på, at de skibe der bruges ved den grønlandske kyst er helt anderledes.

 

Det er ikke nogle færger med biler og tog, og der er ikke nogen, som slår bov­porten op ved afgang. Derfor mener jeg ikke, at det er helt på sin plads, og jeg vil blot gøre opmærksom på, at almindeligt gældende sikker­hedsbe­stemmelser også er gældende i Grønland.

 

Mødeleder:

Således er dagsordenens punkt nr. 45 Hjemmestyrets udtalelse til anordning om ikrafttræden af sølov for Grønland, undskyld der er flere, der har bedt om ordet.

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

Selvfølgelig har vi ikke misforstået denne lov, at den ikke vedrører sikkerheden, men på baggrund af de for­skellige ting som der sker, er det på sin plads at komme med det spørgsmål, som vi har spurgt om.

 

Vi kan tage et eksempel vedrørende Ittuk´er, som der sejler her i Grønland, og at de nogle gange bliver betegnet, som værende farlige især for­stævnen som går op imod stærk søgang, eller som kan få islag på skro­get. Det jeg taler om er passager­skibe, og som sagt er grønlandske farvande meget farefulde.

 

Derfor vil vi gerne have at vide, hvor sikre er disse skibe, og hvor tit kommer man og afholder sikkerheds­tilsyn på disse.

 

Vi ved udmærket, hvor denne lov hører til og vi er ikke imod.

 

Mødeleder:

Ja og således er Hjemmestyrets udtalelse til anordning om ikrafttræ­den af sølov for Grønland færdigbehandlet med støtte fra samtlige partier.

 

Derefter tilsendes den til rette vedkommende, og det vil sige de rette danske myndig­heder.

 

Punktet sluttet