Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 53-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 7. Oktober 1996

 

Dagsordenens punkt 53,

 

Forslag til Landstingsforordning om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug.

(Landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrug)

 

1. Behandling

 

 

Mødeleder:

 

Og der er to Landstingsmedlemmer der har fremsat forslag. Først er det Peter Ostermann der kommer fremkommer med sit forslag.

 

 

Peter Ostermann, Atassut som forslagsstiller:

 

Jeg har i forbindelse med denne efterårssamling fremsat for landstinget et ændringsforslag og da jeg går udfra at mit forslag er blevet læst, vil jeg forkorte det.

 

Mit forslags kerne er, at de mennesker der har ønsket at bliver fangere i Nordøstgrønland har samme muligheder som der er for at blive fåreholder i Sydgrønland. Jeg fremsatte mit forslag i henhold til landstingsforordning nr. 1 af 2. maj 1996 og ud fra de forslag der lægger der i.

 

Vi ved, at de unge der går i gang med fåreholdererhvervet, har mulighed for at optag lån op til 90 % i henhold til denne forordning, og det er det jeg har brugt som udgangspunkt i mit forslag om, at kommende fangere også får den mulighed.

 

Da jeg fremsendte mit forslag viste jeg ikke, at Landsstyret har fremsat grundlaget for denne forordning, fordi der er lidt forskel på Landsstyrets og mit forslag. I Qaanaaq og i Østgrøn­land, hvor man hidtil kun har fanget hvaler, er forholdene svære og de der ønsker at starte fangererhvervet, skal vi give samme gode muligheder der er for at gå i gang med fåreholderer­hvervet.

 

Vi ved hvor vanskeligt det er at ernære sig i disse regioner, hvor stor modstand fra miljøorganisationer er, og det viser, at det er meget svært at ernære sig i disse regioner, og derfor skal vi fremkomme med støtte til disse.

 


Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit som forslagsstiller.

 

Tak. Som formanden sagde er det rigtigt, at jeg også har fremsat ændringsforslag til den landstingsforordning vi skal drøfte nu. Jeg skal hermed fremsætte forslag om, at finansierings­reglerne i kapitel 3 i nævnte forordning gøres lempeligere for fiskerne end det nu er tilfældet ifølge forordningen.

 

Netop i disse år er især fiskerne fra Sydgrønland og op til Diskobugten undergivet særdeles hårde eksistens vilkår. Dette skyldes som bekendt forringede naturgivne betingelser som erhvervet nu er underlagt, udtrykt i fald af indlandingspriserne, torskens forsvinden og herudover en reduktion i rejekvoterne.

 

Med henblik på dels at forhindre, at arbejdsløsheden i landet vokser yderligere er det derfor foruden en øget indsats på et fremtidigt turistmeerhverv samt erhvervsaktiviteter der følger af øgede efterforskningsaktivitet på mineraler og kulbrinter nødvendigt fortsat at understøtte de fremtidige udøvere af landets primære erhverv, fiskerne.

 

Med henblik på generelt at gøre det nemmere at drive fiskerierhvervet for de nuværende og fremtidige udøvere, skal jeg derfor foreslå, at kravene om eget indskud reduceres fra 10 % til 5 %, den rentebærende del af finansieringen reduceres samt at den rente- og afdragsfrie del forøges. Samtidig foreslår jeg, at lånenes løbetid ligeledes forlænges.

 

Herudover tillader jeg mig at foreslå, at § 8 stk 2, der omhandler mulighederne for jollefiskerne tydeliggøres, således at den grønlandske version af bestemmelsen herefter for fremtiden bliver gældende.

 

Med den nuværende anvendelse af tilsvarende danske version af bestemmelsen er op til flere jollefiskere ved ansøgning om anskaffelse af nye offentlige godkendte erhvervsstøtteån blevet nægtet.

 

Dette er uheldigt og næppe svarende til intentionerne med bestemmelsen eftersom det er almindeligt kendt, at fangerne samt jollefiskerne i mange år ikke har ligget samfundet til byrde. Med fortsat at afskære disse fra muligheden for at skaffe sig nye erhvervsjoller, vil man i modsat fald beordre dem til at gå i land, med deraf følgende øgede udgifter og forpligtigelser såsom betaling af husleje samt andre udgifter til livets opretholdelse.

 

Som bekendt vedtager vi i Landstinget ganske mange love og forordninger med sigte på at disse foruden at blive forstået af den grønlandske befolkning, netop som også vedtaget af den grønlandske lovgivning forsamling skal være til og for den grønlandske borger.


 

At den udøvende myndighed og administration ikke altid lever op til dette er administrationen af netop § 8 stk 2  i nævnte forordning et tydelig eksempel på. Det grønlandske samfund kan naturligvis ikke stiltiende acceptere sådanne forhold, og vi skal derfor fra Inuit Ataqatigiit henlede opmærksomheden på at vi også i § 9 i lov om Grønlands Hjemmestyre har en bestemmelse om, at det grønlandske sprog er hovedsproget, og at det netop fortsat bør være sådan.

 

 

Mødeleder:

 

Og Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Paviaaraq Heilmann forelægger forslaget:

 

 

Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:

 

På Landstyrets vegne skal jeg herved fremlægge forslag til en ny landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.

 

Som det fremgår af bemærkningerne til forslaget, er der tale om relative få, men for Landsstyret meget vigtigt ændringer i forhold til den gældende landstingsforordning nr. 1 af 2. maj 1996 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.

 

Forslagets hovedpunkter er for det første nye regler om kondemneringsstøtte til den kystnære rejefiskeriflåde og for det andet forbedrede støtteordninger for anskaffelse og vedligeholdelse af fartøjer til det kystnære fiskeri generelt set.

 

Det ene hovedpunkt med forslaget og med den i finanslovsforslaget for 1997 afsatte bevilling til kondemneringsstøtte er således at skabe finansieringsmæssige muligheder for såvel en kapacitetstilpasning som en modernisering og effektivisering af den kystnære rejefiskerflåde.

 

Det andet hovedformål med forslaget er, at støttereglerne skal medvirke til den kystnære fiskeri kan fastholdes som et hovederhverv baseret på udnyttelsen af alle hidtil udnyttede arter.

 

Samtidig skal erhvervet udvikles til også at udnytte arter, som hidtil ikke er udnyttet kommercielt.

 


I forbindelse med Landstingets behandling af forårssamlingen i år af den da vedtagne forordning af 2. maj 1996 fremkom der høringssvar fra KNAPK med ønske om en række ændringer til Landsstyrets forordningsforslag.

 

Landstinget besluttede efter forslag fra Landsstyret, at høringssvaret skulle overvejes grundigt med henblik på at fremsættelse af forslag herom til denne landstingssamling.

 

Landsstyret har ved udarbejdelsen af det foreliggende forslag behandlet høringssvaret fra KNAPK. KNAPK´s  synspunkter og forslag har således udgjort et vigtigt bidrag til det foreliggende forslag, selv om KNAPK´s forslag ikke fuld ud er imødekommet.

 

Under Landstingets efterårssamling 1995 drøftede Landstinget Landsstyrets redegørelse om det kystnære fiskeri. Landstinget tilsluttede sig ved den lejlighed, at der er behov for at etablere en kondemneringsordning således, at kapaciteten i det kystnære rejefiskeri tilpasses den TAC, som fastsættes ud fra den biologiske rådgivning.

 

Målet med kapacitetstilpasningen er, at den kystnære rejeflåde bedre end nu bliver i stand til at udvise et driftøkonomisk overskud. Set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt er det nødvendigt med en sådan udvikling, idet dette vil være et skridt i retning af kystnært rejefiskeri, som kan klare sig selv på almindelige markedsvilkår.

 

Det fremlagte forslag til kondemneringsordning fremgår af § 32 i forordningen. Landstinget tilkendegav i forbindelse med drøftelsen af redegørelse om det kystnære rejefiskeri, at man ønsker, at det skal være frivilligt for fiskere at udtræde af rejefiskeriet i kraft af kondem­neringsordningen. Forslaget efterkommer Landstingets ønske om frivillighed. Frivillighedsprin­cippet indebærer dog, at det i sidste ende er fiskerne selv der afgør, i hvilket omfang den foreslåede kondemneringsordning får den ønskede virkning.

 

Det er tidligere besluttet, at der skulle nedsættes et kondemneringsnævn i forbindelse med administrationen af den på finansloven afsatte bevilling til kondemneringsstøtte.

 

Imidlertid er det Landsstyrets opfattelse, at erhvervsstøtteudvalget er et velegnet forum til behandling af sager om kondemneringsstøtte, idet sådanne sager må forudses ofte at skulle behandles i sammenhæng med ansøgninger om lån til nyanskaffelser af et fartøj.

 

Ligeledes vil en væsentlig del af sagerne vedrøre fiskere, som i forvejen har erhvervsstøttelån, og en kondemneringssag vil i disse tilfælde også forudsætte Erhvervsstøtteudvalgets behandling af sagen.

 


Landsstyret foreslår således, at kompetencen til at behandle kondemneringssager henlægges Erhvervsstøtteudvalget, og dette er indarbejdet i det foreliggende forordningsforslag.

 

Dermed vil det også for fiskerne og andre fremstå klart, at der kun skal sendes en ansøgning om kondemneringsstøtte og om lån til et nyt fartøj til samme instans, ligesom det undgås, at der opstår en dobbeltadministration af sagerne.

 

Imidlertid er der samtidig behov for, at de erfaringer og den viden som erhvervet besidder, kommer til udtryk i form af forslag til principper m.m. som kan anvendes ved anvendelsen af kondemneringsordningen i praksis.

 

Ligeledes kan der blive behov for at vurdere ordningens effektivitet senest efter det første års erfaringer med henblik på, om ordningen får de tilsigtede effekt, og herunder om der bør fremsættes forslag til ændringer af reglerne.

 

Landsstyret vil derfor, såfremt Landstinget er enig i forslaget til reglerne i forordningen om kondemneringsordningen, tage skridt til at nævnet konstitueres umiddelbart efter landstings­samlingens afslutning.

 

Nævnet vil bestå af repræsentanter fra KNAPK og repræsentanter udpeget af Landsstyret.

 

Nævnet kan således fremkomme med anbefalinger til mit landsstyreområde og til Erhvervsstøt­teudvalget om kondemneringsordningen inden ordningen træder i kraft den 1. januar 1997, ligesom nævnet senest efter et års forløb bør foretage en evaluering af ordningen.

  

Der forudsættes på de årlige finanslove tages stilling til, hvor stor en årlig bevilling, der kan anvendes til støtte efter § 32. Landsstyret har i forslaget til finansloven for 1997 afsat de første midler til kondemneringsformål.

 

Støtte efter kondemneringsbestemmelsen i forslaget § 32 vil således eksempelvis kunne ydes i forbindelse med, at der efter de almindelige finansieringsregler i forordningen kan ydes støtte til anskaffelse af et fartøj, der erstatter et eller flere andre fartøj, som udtages af rejefiskeriet.

 

Midlerne på finansloven kan anvendes i kombination med de hidtige regler om kondemnering af fiskerifartøjer og forordningens øvrige regler om lån til nyinvestering, refinansiering og gældssanering.

 

I en sådan udskiftningssituation vil en del af støtten efter § 32 kunne indgå til betaling af gæld vedrørende de udgående fartøjer og til delvis finansiering af udgifter til anskaffelse af et nyt fartøj, herunder til finansiering af eget indskud.


Bestemmelsen i § 32 vil således i kombination med forordningens øvrige bestemmelser give Erhvervsstøtteudvalget mulighed for at tilgodese de fleste af de forskellige situationer, som kan tænkes at opstå i forbindelse med kapacitetstilpasningen og moderniseringen af flåden.

 

Landsstyret foreslår endvidere, at der skal være mulighed for, at Erhvervsstøtteudvalget kan yde støtte til fiskefartøjer, som ikke i forvejen har lån fra Erhvervsstøtteudvalget.

 

Ordningen svarer til i det væsentlige til den såkaldte § 34-ordning, som var indeholdt i tidligere landstingsforordninger på området. Bestemmelserne er indeholdt i § 30 i det fremlagte forordningsforslag.

 

Ordningens hovedindhold er, at der kan ydes et rente- og afdragsfrit lån til fartøjsejere med lån fra banker eller andre långivere. Lånet kan. inklusive eventuelt tidligere ydet rente- og afdragsfrit lån, maksimalt udgøre 25 % af fartøjets anskaffelsessum med tillæg af ombygnings- og reparationsudgifter, der er afholdt før 1. januar 1997.

 

Lånet kan ydes på nærmere fastsatte vilkår, blandt andet, at Erhvervsstøtteudvalget får 1. prioritets panteret i fartøjet til sikkerhed for lånet. Dette vilkår vil eventuelt ikke kunne opfyldes af alle, men er nødvendigt for at opnå en forsvarlig pantesikkerhed for erhvervsstøtte­lånet, som i tilfælde af et fartøjs tvangssalg, forlis eller under lignende omstændigheder kan kræves tilbagebetalt.

 

Det er Landsstyrets håb og forventning, at forslaget vil være en nyttig hjælp for fartøjsejere med banklån.

 

Landsstyret har noteret sig, at der er et udbredt ønske om, at fartøjsejere, som har indfriet deres lån fra Erhversstøtteudvalget, bør have mulighed for erhvervsstøtte til reparation eller ombygning af fartøjet.

 

Landsstyret har besluttet at imødekomme dette ønske, og på denne baggrund foreslås, at de pågældende fartøjsejere skal have mulighed for erhvervsstøtte til de nævnte formål.

 

For så vidt angår træ- og stålfartøjer ældre end 25 år og glasfibrefartøjer ældre end 15 år vil det fremdeles være en betingelse for undtagelsesvis at yde erhvervsstøtte vedrørende disse, at det kan anbefales på baggrund af en teknisk og økonomisk vurdering.

 


Det skal understreges, at forslaget udelukkende omfatter fartøjsejere, som har eller har haft rentebærende lån eller garanti for lån fra Erhvervsstøtteudvalget. Fartøjsejere, som har anskaffet deres fartøj med bankfinansiering henvises fortsat til deres oprindelige långivere, men vil dog kunne opnå støtte efter de tidligere omtalte regler om rente- og afdragsfri lån til fartøjer, der ikke er finansieret ved erhvervsstøtte.

 

Landsstyret erkender, at det er vanskeligt at etablere sig som fisker med eget fiskerfartøj på grundlag af de nuværende indtjeningsmuligheder i fiskeriet som helhed. Som følge heraf foreslår Landsstyret, at finansieringsreglerne vedrørende nyanskaffede fiskefartøjer lempes således, at kravene til eget indskud reduceres fra 10 % til 7,5 %.

 

Endvidere må det erkendes, at økonomien i store dele af det kystnære fiskeri taler for en forbedring af finansieringsordningerne. Derfor foreslår Landsstyret, at rentebærende lån eller garanti for lån til anskaffelse af nybyggede fartøjer reduceres og at det rente- og afdragsfri lån forhøjes tilsvarende.

 

Herefter vil den rentebærende gæld vedrørende nybyggede rejefartøjer udgøre 62,5 % af anskaffelsessummen imod de nugældende 65 %, mens den rentebærende gæld vedrørende andre fartøjer vil udgøre 55 % imod de nugældende 60 %.

 

Det foreslås iøvrigt, at fartøjer på indtil 21 fods længde skal kunne anskaffes på lempeligere vilkår end hidtil. I den forbindelse er kravet til eget indskud for disse fartøjer reduceret fra 10 % til 5 %.

 

På efterårssamlingen i 1994 vedtog Landstinget, at Erhvervsstøtteudvalget skulle have mulighed for at yde tilskud til anskaffelse af erhvervsjoller. Den etablerede ordning har mødt tilslutning fra såvel jolleproducenter som fiskere og fangere. Erhvervsstøtteudvalget har besluttet, at der udelukkende kan ydes tilskud vedrørende erhvervsjoller, som opfylder forskellige tekniske mindstekrav, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra erhvervet.

 

Der produceres nu godkendte erhvervsjoller på henholdsvis 17 fod og 19 fod af tre firmaer her i landet. Det forventes, at der også vil blive tale om, at firmaer uden for landet vil producere erhvervsjoller til salg her i landet.

 

Med de hidtil givne tilsagn og foreliggende ansøgninger skønnes det, at der i år vil blive udstedt tilsagn om støtte til mellem 40 og 50 joller.

 

Hidtil er ansøgernes indkomstforhold blevet vurderet som den skattepligtigt indkomst. Dette foreslås ændret til bruttoindkomst, idet den hidtidige bestemmelse har givet fortolkningsproble­mer i enkelte sager. Anvendelse af bruttoindkomsten vil således indebære en klargøring og forenkling.


Som følge af forslaget om en vurdering baseret på bruttoindkomst i stedet for den skattepligtig indkomst foreslås det, at det hidtil gældende krav til årsindkomst for fiskeri og fangst med jolle m.m. nu fastsættes til 50.000 kr. i stedet for 25.000 kr. som hidtil.

 

Det kan forventes, at flere ansøgere, som ikke opfylder de gældende krav om skattepligtig indkomst, vil opfylde det foreslåede krav om en bruttoårsindkomst på 50.000 kr.

 

Det foreslås endvidere, at der alene skal tages hensyn til ansøgers indkomst i det seneste indkomstår forud for ansøgningstidspunktet i stedet for som hidtil i de sidste tre år. Dette vil indebære en administrativ forenkling, og det vil være at foretrække, at vurderingen foretages på et grundlag af så nye oplysninger som muligt, idet det ikke bør kunne komme ansøgere til skade, at deres forhold har været anderledes to eller tre år tilbage i tiden.

 

I forslaget er det dog sikret, at der kun ydes tilskud til den persongruppe, som tilskudsordnin­gen vedrørende erhvervsjoller har været rettet mod, det vil sige personer, som har fiskeri og fangst fra jolle, hundeslæde eller snescootere som største indtægtskilde.

 

Idet jeg iøvrigt om de foreslåede ændringer skal henvise til bemærkningerne til forordningsfor­slaget, skal jeg endvidere omtale de to medlemsforslag, der er fremkommet fra landstingsmed­lem Peter Ostermann og landstingsmedlem Johan Lund Olsen vedrørende ændring til forordning.

 

Forslagene er henvist til behandling under nærværende punkt.

 

Landstingsmedlem Peter Ostermann har fremsat forslag om, at fartøjer til erhvervsmæssigt fiskeri og fangst i områderne Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Ammassalik skal kunne anskaffes med 90 % rente- og afgiftsfrit lån. Forslaget indebærer dermed, at der i de nævnte områder skal erlægges 10 % af anskaffelsessummen som eget indskud.

 

I den forbindelse skal der henvises til § 6 stk. 4 i det fremlagte forordningsforslag. I bestemmelsen foreslås, at der i de nævnte områder kun skal erlægges 5 % som eget indskud.

 

Det er Landsstyrets opfattelse, at den gældende mulighed for at anskaffe et fartøj med påhængsmotor med 75 % tilskud og den særlige mulighed for at anskaffe et fartøj med indenbords motor med et eget indskud på 5 % tilgodeser behovet for støtteordninger i de pågældende områder.

 


Når der stilles lempeligere krav vedrørende eget tilskud i disse dele af landet skal dette også ses i sammenhæng med de projekter vedrørende forsøgsfiskeri, som Landsstyret lægger stor vægt på at gennemføre i de nævnte områder.

 

Landsstyret ønsker at afdække mulighederne for kommercielt fiskeri i disse områder. Derfor er der gennemført forsøgsfiskeri, og i de kommende år vil der blive fulgt op på de initiativer, som der allerede er taget.

 

Landsstyret kan således tilslutte sig formålet med det af Peter Ostermann stillede forslag, men er af den opfattelse at de nævnte ordninger for støtte til erhvervsjoller og den særlige finansieringsordning for fartøjer med indenbords motor til de pågældende områder tilgodeser de formål, som Landsstyret og forslagsstilleren er enige om.

 

Jeg kan supplerende oplyse, at Erhvervsstøtteudvalget har imødekommet ansøgningerne fra Qaanaaq og Ammasslik områderne om erhvervsstøtte til anskaffelse af nybyggede og brugte fiskefartøjer. Endvidere er der ydet støtte til de første erhvervsjoller med udenbords motor til ansøgere fra Ittoqqortoormiit.

 

I forslaget nævnes iøvrigt, at der også skal satses på turisme. Da forordningen om støtte til fiskeri, fangst og landbrug i flere år har været afgrænset til alene omfatte støtte til fiskeri, fangst og landbrug, medens støtte til turisme behandles i andre forbindelser, vil jeg ikke nærmere komme ind på bemærkningerne om turisme.

 

Landstingsmedlem Johan Lund Olsen har fremsat forslag om lempeligere erhvervsstøttefinansi­ering for fiskerne samt en ændring af forordningens § 8 om erhvervsjoller.

 

Landsstyret er enig med forslagsstillerens intentioner om at lempe finansieringsvilkårene for dem, der herefter tilbydes erhvervsstøttelån. Dette fremgår også af det her fremlagt forordningsforslag. Jeg vil henvise til § 6 i forslaget og bemærkningerne dertil, samt til de bemærkninger, som jeg for et øjeblik siden knyttede til den foreslåede finansieringsbestemmel­se.

 

Det fremlagte forordningsforslag indeholder ligeledes en tydeliggørelse i forhold til den hidtige tekst om erhvervsjoller. Jeg har allerede knyttet et par bemærkninger til den foreslåede bestemmelse.

 

Over for forslagsstilleren vil jeg påpege, at den beklagelige uoverensstemmelse, der hidtil har været mellem den grønlandske og danske forordningstekst på dette punkt fjernes, såfremt Landstinget tilslutter sig den her foreslåede ordlyd.

 


Afslutningsvis vil jeg her henvise til bemærkningerne til forslaget, hvoraf enkelte yderligere ændringer kan fremgår, som jeg ikke har omtalt nærmere.

 

Forordningsforslaget har været til høring i KNAPK, APK og KANUKOKA. De modtagne høringssvar vil blive sendt til Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget tillige med mit landsstyreområdes bemærkninger hertil.

 

Jeg skal hermed overlade forslaget til Landstinget behandling, idet jeg skal foreslå, at forslaget henvises til Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget inden 2. behandlingen i Landstinget.

 

 

Lars Karl Jensen, Ordfører for Siumut.

 

Fra Siumut er vi glade for at konstatere, at den forelagte landstingsforordning rummer en række forbedringer. Uden at i denne omgang, at kommentere alle forbedringerne enkeltvis, skal vi fra Siumut fremkomme med indstillinger omkring forslag vedrørende forskellige punkter, som vi mener man må være opmærksom på ved forslagets behandling i Landstingets Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget.

 

Fra Siumut er vi glade for, at Landsstyret i forslaget fremkommer med forslag til nye regler om den kombineret støtte til den kystnære rejefiskeri eller overgang til andet form for fiskeri, modernisering af fiskeriudstyr, vedligeholdelse af fartøjer eller anskaffelse af nye fartøjer der er tilpasset de nye former for fiskeri.

 

De nye financieringsregler vedrørende nyanskaffelse af fiskefartøjer vil være en lettelse for låntagerne. Der forslås reduktion af de rentebærende lån, eller garanti for lån, ligesom der er lettelser for rente- og afdragsfrie lån. Kravet til eget indskud reduceres bl.a. med 2,5 % her i forordningsforslaget.

 

Fra Siumut støtter vi forslaget i lyset af de stadig reducerede bestande og fordi det vil lette fiskerne i  forbindelse med overgang til anden form for fiskeri, eksempelvis til krabbefiskeri.

 

Ligeledes er vi fra Siumut glade for, at Landsstyret med forslaget åbner mulighed for ydelse af  et rente- og afdragsfri lån gennem ESU til fartøjsejere med lån fra banker eller andre långivere.

 

Det er jo en kendt sag, at selv fiskere, for hvem det går godt i erhvervet ofte får problemer, når de skal svare høj rente og afdrag samtidig.

 


Når dette er sagt, skal vi henstille til Landsstyret, at have øjnene åbne for rejeflådens betalingsevne i forhold til kvoterne, set i relation til de nedadgående TACer.

 

Hvis rejefartøjernes betalingsevne reduceres som følge af de reducerede kvoter skal vi opfordre Landsstyret til virke for forholdsmæssig forlængelse af afdragsperioden for de enkelte fartøjer.

 

Vi støtter forslaget vedrørende kondemnering af fartøjer i det kystnære rejefiskeri samt udarbejdelse af regler vedrørende modernisering af fiskeflåden, og skal udtrykke ønske om, at den påtænkte arbejdsgruppe med deltagelse fra KNAPK nedsættes snarest.

 

Vedrørende initiativer til fremme af udnyttelsen af nye fiskearter skal vi opfordre Landsstyret til at holde øje med det igangværende krabbefiskeri. Fra Siumut mener vi, at de som har fået mulighed herfor ikke udfolder tilstrækkelig aktivitet vedrørende krabbefiskeri og dets videre udvikling, som vi jo har givet bevillinger til.

 

Fra Siumut er vi bange for, at den kystnære fiskerisituation, som allerede i dag er kritisk, vil blive meget svær at rette op på, hvis ikke flere fiskere engagerer sig i krabbefiskeri.

 

Selv om Landsstyremedlemmet i sit forelæggelsesnotat allerede har redegjort for baggrunden for fordobling af krav i  forbindelse med anskaffelse af joller, skal vi fra Siumut henstille, at denne side af forslaget gennemgås i fiskeriudvalget.

 

Uden at fremkomme med bemærkninger til forslag fra landstingsmedlemmerne Peter Ostermann, Atassut, og Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, skal vi anbefale, at disses forslag behandles i de relevante landstingsudvalg sammen med vores bemærkninger i dag, og vi tilsiger positiv medvirken ved 2. behandlingen af forslaget.

 

 

Siverth K. Heilmann, Ordfører for Atassut

 

Vi havde sidste år under efterårssamlingen indgående drøftelse af det fra os alle vigtige emne nemlig fiskeri og fangst, som er hovederhvervet i Grønland,  og kapacitetstilpasning af fartøjer til det kystnære fiskeri, samt en lovhjemlet styring.

 

Idet drøftelserne indeholder ikke forbavsende problemfyldte forhold blev det besluttet, at KNAPK skal høres inden der tages en beslutning hvad der også er sket. Landsstyrets forslag om en ny forordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug har vi med interesse drøftet i Atassut og er nået frem til følgende synspunkter.

 


Atassut finder det vigtigt, og fortsat mener, at der tages løbende vurderinger som er samstemmende med resourcegrundlag og at der tages beslutninger på basis af det kystnære fiskeris evne til at opfiske kvoter ud fra biologernes rådgivning til en TAC.

 

Vi er i Atassut fuldstændig enig med Landsstyret, idet det siger, at der ved kapacitetstilpasning, der skal det kystnære rejefiskeri sikres bedre driftsøkonomi. Fra Atassuts side fastholder vi, at omlægningen af fiskeriet til anden fiskeri skal planlægges grundigt.

 

Atassut går ind for Landsstyrets forslag i forordningens § 32 om at der nedsættes et råd, eventuelt et udvalg, som skal varetage opgaver i  forbindelse med kapacitetstilpasning.

 

Atassut er enig med Landsstyret i, at man skal benytte sig af fiskernes erfaring og viden, hvorfor man ikke kan komme udenom repræsentanter fra KNAPK og medlemmer udpeget af Landsstyret samt KIS i  forbindelse med  nedsættelse af et udvalg for erhvervsstøtten, hvis man skal kunne opnå gode resultater.

 

Forordningens ikrafttrædelse pr. 1. jan 1997, går vi ind for fra Atassuts side.

 

Idet erfaringsgrundlaget vil være minimal ved ikrafttrædelsen af den ny forordning anser vi det for vigtigt, og går ind for i Atassut, at der bliver nedsat eller afsat midler til de første kondemneringer og til modernisering af fartøjer til rejefiskeri, men samtidig anser vi det for vigtigt, at der tages vurderinger fra år til år.

 

I Atassut er vi enig i - og glade for - at der gives mulighed for fartøjsejerne om en omlægning af lån fra en bank eller andet pengeinstitut til ESU. Det er et initiativ, som vil være til stor lettelse for fiskerne.

 

Atassut har altid tillagt det af stor betydning at påpege at der er behov for lettelser i fiskerierhvervet. Især i disse år, hvor forskellige arter fisk er forsvundet fra vore farvande. Derfor hilser vi forslaget fra Landsstyret med glæde idet den indebærer lempelser. F.eks. i  forbindelse med modernisering af et fartøj, i  forbindelse med nyanskaffelser af fartøjer, samt lempeligere betingelser i forbindelse med eget indskud.

 

Vi har i det forløbne år drøftet vigtigheden af  byggeri af joller i Grønland for at kunne sikre, at fiskerne har stabile fartøjer. Derfor er vi tilfredse i Atassut med, at man i disse år er begyndt at bygge sådanne joller, og som er teknisk godkendte.

 


Samtidig er vi i Atassut glade for at man er begyndt at bygge fartøjer op til 21 fod, som er solardrevne, og af den grund er energibesparende, og som udmærket kan være til erstatning for joller i almindelig brug i højere og højere grad. I den forbindelse er det glædeligt, at man endelig har nedsat eget indskud fra 10 % til 5 %.

 

I forbindelse med afhjælpningen af arbejdsløsheden her i Grønland har man i 3 virksomheder startet nybygning af mindre, teknisk godkendte erhvervsfartøjer på 17 og 19 fod, som brugerne er glade for. Men skal bygning af fartøjer udvikles yderligere, må vi sikre os at det sker med fastboende personale, og ikke med tilkaldt personale.

 

Atassut mener, at byggeri af teknisk godkendte joller bør fortsætte, idet der fortsat er et stort behov for sikre og stabile fartøjer.

 

Indtægternes størrelser i jollefiskeri langs vores kyster og i Østgrønland er meget forskellige idet resourcegrundlaget i årets løb er forskelligt fra sted til sted.

 

Derfor må vi i Atassut kræve, at Landsstyret genvurderer kravet om årsindkomstens forhøjelse fra 25.000 kr. pr år i dag til 50.000 kr. ganske nøje.

 

Tidligere havde kommunerne givet støtte til de lokale fiskere og vi især i forbindelse med akutte problemer har kommunerne kunnet give støtte. Men i den nye landstingsforordning er denne form for støtte fra kommunerne blevet reduceret og i nogle tilfælde helt afskaffet.

 

Jollefiskerne er som alle andre familieforsørgere, og skal betale husleje og andre nødvendige udgifter, og vi må se i øjnene at de prøver at bære deres byrder som os andre.

 

Vi har i Atassut bidt mærke, at Landsstyret ikke i alle tilfælde er enig i KNAPKs udtalelser i  forbindelse med høringen. Vi anser det for vigtigt i Atassut, at alle udtalelser bliver drøftet grundigt i Landstingets udvalg for fiskeri fangst og landbrug.

 

Landstingsmedlem Peter Ostermann forslår, at unge som vil være fangere i Qaanaaq, Illoqqortoormiut og Tasiilaq på lige fod med unge mennesker, som vil være fåreholdere får 95 % støtte sådan som Landsstyret har foreslået.

 

Dette støtter vi i Atassut og ønsker at den bliver drøftet i udvalget.

 

Landstingsmedlem Johan Lund Olsen har forslag om en lettere adgang til erhvervsstøtte, og en ændring i forordningens § 8 vedrørende erhvervsjoller.

 

Man kan ikke undvære KIS i  forbindelse med fiskeri- og fangsterhvervet. Atassut vil forespørge overfor Landsstyret, hvilke planer Landsstyret har med hensyn til KISs fremtid.

 


Vi skal i Atassut udtrykke vores støtte til Landsstyrets tilslutning til forslagsstilleren i hans krav om, at betingelserne for finansiering skal lempes, samt ønsker, at tekstforskellen mellem den grønlandske og danske tekst rettes til grønlandsk.

 

Med disse ord går vi ind for forslaget inden 2.behandlingen bliver drøftet i Udvalget for fiskeri, fangst og landbrug.

 

 

Johan Lund Olsen, Ordfører for Inuit Ataqatigiit 

 

Som bekendt har vi under vor Forårssamling også her i salen behandlet herværende forordningsforslag.

 

Som de fleste også vil erindre, har vi under 2.behandling af redegørelsen fra Udvalget for fiskeri, fangst og landbrug fra Inuit Ataqatigiits side kommet med en mindretalsindstiling, at vi skal søge at gøre det for fiskerierhvervene at gøre financieringen lettere end før.

 

I  forbindelse med vor stillingtagen under forårssamlingen har vi begrundet dette med ikke alene på den nødvendige nedskæring af rejekvoterne, men også på vor indstilling om det helt nødvendige tilbundsgående ordning på problematikken ikke mindst på grund af det faktum, at vore fiskere fra syd til Diskobugten allerede er ramt af lavkonjunkturen i torskefiskeriet i disse år, så det er meget tydeligt, at det offentlige baner vejen for lettelser.

 

Som bekendt blev vores indstilling under Forårssamlingen nedstemt flertallet til stor fortrydelse for Inuit Ataqatigiit.

 

Uanset dette forhold og som nævnt som følge af det opståede klare behov har landstingsmedlem Johan Lund Olsen på vegne af  Inuit Ataqatigiit nu til Efterårssamlingen måttet genfremsætte forslaget om at bane vejen for lettere finansiering af fiskerne gennem ESU som tydeliggørelse af reglerne om anskaffelse af erhvervsjoller særligt med henblik på opnåelse af jollefiskernes mulighed  for at anskaffe sig det forannævnte.

 

Inuit Ataqatigiit konstaterer at nærværende forordningsforslag fremsat af Landsstyret mærkbart søger at imødekomme det vi under Forårssamlingen også til nuværende samling allerede har fremsat særlig med henblik på at indføre nye finansieringsformer. Jeg skal udtale vores tilfredshed med dette som forslagsstiller på Inuit Ataqatigiits vegne.

 


Jeg skal derfor ved 1. behandlingen af forordningsforslaget udtale, at Inuit Ataqatigiit fuldt ud støtter forslaget om en ny financieringsprocedure. Selv om Landsstyremedlemmet har udtalt, at man ikke er indstillet på at imødekomme alle KNAPKs ønsker.

 

Derfor skal jeg ikke undlade at bemærke, at Inuit Ataqatigiit er parat til at være med til grundige behandling af KNAPK´s fremsatte foreslag, fremsatte synspunkter under sagens videre behandling i Udvalget ligesom vi har vilje til at være med til at opfylde KNAPK´s ønsker til organisationens tilfredshed.

 

Efter at have fremlagt Inuit Ataqatigiit´s overordnede synspunkter, skal vi ønske at det nedenstående synspunkter også tages op til grundig overvejelse i Udvalget for fiskeri, fangst og landbrug:

 

- Det fremsatte forordningslov forslag har også medtaget det formål at, nogen af snescootere som indtil nu er godkendt til transport af fiskerifangsten alene i vinterperioden, skal udvides til egentlig godkendelse af snescootere til erhvervs formål og, en mulighed for anskaffelsen ved ESU-finansering.

 

Jeg skal udtale at Inuit Ataqatigiit ikke fuldt ud støtter denne tanke og i denne  forbindelse skal vi henvise til vores udtalelser forleden under behandlingen af loven om fangst  og fiskeri.

 

- Ud over det foran nævnte skal vi også ønske, at vi også vurdere den i vores egen konsulent virksomhed igennem KISS-ordningen over hele Grønland.

 

Den indtil nu gældende ordning er mildest tal t meget uhensigtmæssigt til at rådgive fiskere der har brug for vedvarende konsulent bistand.

 

Sydgrønlands fåreholdere er sammenlignet med fiskerne, får en hel anderledes bedre rådgivning og støtte, og det kan ses. Så, derfor er det  af afgørende  vigtighed at gennemgå  KIS´ s betjening af overfiskeri på ny.

 

Lad os i vores kommende revurdering overveje en bedre koordinerig af ESU´s, Sulisa A/S´s samt KIS´s opgaver end hidtil - eller at slå dem sammen, så vi på denne vis opnå bedre og den helt nødvendige rådgivning af vores fiskere.

 

Med disse foreløbige bemærkninger til 1. behandlingen skal Inuit Ataqatigiit blot gentage vore mindretals indstilling fra forårssamlingen, og henvise til vore forslag fremført af undertegnede og udtrykke vore glæde over dens positive modtagelse hos Landsstyret, ligesom vi er fuldstændig parate til at være med i arbejdet i Udvalget for fiskeri, fangst og landbrug til rovfiskeres bedste.

 


Vi skal ikke glemme at vore fiskere tydeligvis har stort behov og at det kystnære rejefiskeris kvoter for 1997, allerede er 19,7 % lavere i forhold til 1994. Hvilket skulle være insitament nok til at gøre noget bedre end hidtil.

 

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

 

Akulliit skal herved erklære sin enighed i foreslagets hovedpunkter som er følgende:

 

1. Nye regler om kondemneringsstøtte til den kystnære rejefiskerflåde.

 

2. Forbedring af støtteordninger for anskaffelse og vedligeholdelse af fartøjer til det kystnære fiskeri generelt set.

 

Hovedformålene med foreslaget:

 

1. Skabelse af finanseringsmæssige muligheder, såvidt en kapacitets tilpasning samt, en modernisering og effektivisering af den kystnære rejefiskeriflåde, samt

 

2. Støttereglerne skal medvirke til, at det fiskeri kan fastholdes om det hovederhverv passeret på udnyttelsen af alle hidtil udnyttede arter

 

er noget Akulliit Partiiat blandt andet har kæmpet for fra starten idet vi allerede dengang i 1991 kunne se at, grundpillerne ved vores hovederhverv var begyndt at revne, hvorfor vi forud forsøgte at gøre noget ved bortskaffelse af rejeafgifter.

 

Men, der skulle gå 3 år, det er lige før vi siger som sædvanlig, før rejeafgiften blev sat ned for 9 % til 1 %.

 

Det er ærgerligt, - tænk, hvor mange penge vi i imelllem tiden kunne have reddet og, brugt til det i samfundet nødvendige ting, hvor mange arbejdspladser ombord på rejetrawlerne der i mellemtiden gik nedenom og hjem vi kunne have beholdt, for ikke at glemme arbejdspladser­ne på fiskefabrikerne på land.

 

Akulliit Partiiat glæder sig over at, en stor del af KNAPK´s synspunkter er fulgt ved udarbejdelsen af det foreløbige foreslag.

 

I Akullliit Partiiat er vi ikke i tvivl om at, en sådan kapacitetstilpasning vil medføre at, den kystnære rejeflåde bedre end nu bliver i stand til at udvise et driftsøkonomisk overskud.


Vedrørende nedsættelse af et kondemneringsnævn der ønskes af Landstinget, er vi fuldt ud enig med Landsstyrets opfattelse af, at erhvervsstøtteudvalget er et velegnet forum til behandling af sager om kondemneringsstøtte. Idet sådanne sager må forudses ofte at skulle behandles i sammenhæng med ansøgninger om lån til ny anskaffelse af et fartøj.

 

Vi syntes det ville være fornuftigt med en vurdering af ordningens effektivitet et år efter ordningens indtræden.

 

Vi er med på det hold her i salen, der støtter Landsstyrets tanker om konstituering af et nævn, bestående af repræsentanter fra KNAPK og repræsentanter udpeget af Landsstyret.

 

Akulliit Partiiat glæder sig også over foreslaget om, at erhvervsstøtteudvalget kan yde støtte til fiskefartøjer som i forvejen ikke har lånt fra erhvervsstøtteudvalget.

 

Andre foreslag som bidrager til opnåelse af Akulliit Partiiat´s høj prioriteret mål, faktisk højest prioriterede nemlig forbedring af økonomien i sin helhed, støtter vi af hjertet, såsom:

 

1. Finanseringsreglerne vedrørende nyanskaffede fiskefartøjer lempes således at, kravet til ejet indskud reduceres fra 10 % til 7,5 % og,

 

2. Muligheden for at yde tilskud til anskaffelse af erhvervsjoller, det var et ønske fra os selv vedtaget i Landsstinget ved efterårssamlingen i 1994, samt andre justeringer som værende  kæmpe skridt i den rigtige retning.

 

Med disse ord indstiller Akulliit Partiiat med godt humør, at foreslaget går videre til behandling til det relevante udvalg inden 2. behandling i Landstinget.

 

 

Anton Frederiksen, Kattusseqatigiit, Kandidatforbundet:

 

Fra Kandidatforbundet er jeg meget interesseret i at, derfor at fremme landets vigtigste erhverv eksistere bedre med mere gennemskuelige og lettere administrerebare støtteordninger med henblik på at, der i dag vil kunne gennemføres afvirkning af det fiskeri erhververer der idag blandt andet er kommet ud i store vanskeligheder, i udførelsen af deres erhverv.

 

Jeg har bedt mærke i at, Landsstyremedlemmet i sit forelæggelse eller i det generelle bemærkninger ikke har været enig for problematikken omkring strafrentesystemet. Dette er beklageligt, da strafrenteordningen for visse fiskeres vedkommende kan komme til at skabe store problemer.


Derfor skal indtrængende anmode udvalget for fiskeri, fangst og landbrug at søge at opnå strafrenteordningen vil kunne blive afskaffet, da en del fartøjs ejere, især dem der bor i islægsområderne i vintermånederne kan komme ud i en imellem store restanscer med hensyn til afdragene, at det derved strafrenteordningen kommer ud i problemer med at kunne følge med i overholdelsen af deres forskellige afdragsbetalinger.

 

Endvidere er det ønskeligt at, mulighederne for eftergivelse eller sanering af gæld, bliver mere letfattelige og gennemskuelige, da der kan være regler for at, der kan eftergives på grund af alder eller at man ikke agter at anskaffe sig et nyt fartøj. Det er nemlig sådan, at tidligere fiskerierhververe uanset at, det ikke længere besidder fartøj eller driver en sådan, stadigvæk kan blive tvunget af gammel gæld til fartøjer.

 

Jeg kan ikke være enige i foreslaget om forhøjelse af indkomstkravet fra 25.000 kroner til 50.000 kroner om året. Da, det er bekendt at det økonomiske indtægter for personer der udelukkende der driver fangstkun plejer at være beskedne.

 

Jeg er hel enig med tilføjelserne til paragraf 30 og paragraf 32, da der derved skabes bedre muligheder for fiskerne i dag, og til reparationer af deres fiskefartøjer.

 

Vi må tage til eftertanke at, vi her i Grønland i forenet grad søger god udnyttelse af det vi allerede er i besiddelse af. Der er i de senere år mange ikke mere anvendte rejekuttere der bare dumpes ved strandene, og mange af dem kunne ved reparation kunne anvendes i arbejdet med turisterne samt andre formål.

 

Det er utroligt, hvor mange penge der måtte findes her i landet, og det er da indløsende at der tales meget om besparelses bestræbelser, men nu må vi besinde os. Der må søges udveje til løsning af gamle rejekuttere eller andet efter istandelser vi fortsat vil kunne bruge til nyttige formål.

 

Forslagene fra Landstingsmedlemmerne af Johan Lund Olsen og Peter Ostermann der begge har til formål at skabe lettere forhold for fiskerne og fangerne, vil jeg støtte hjerteligt uden skelen til partiforholdene.

 

Der bør nemlig være lignende muligheder også for fiskerne når, der ingen fra landbruget er muligheder for at kunne opnå optil 50 % renteafdragsfrit lån med etablering af nye landbrugsarealer.

 

Der er grund til glæde sig over at KNAPK i foråret udtrykte et ønske om ændringer i forordningen, at det er blevet positivt hørt af Landsstyret.


Ligeledes skal der udtrykkes ved at KNAPK, APK og KANUKOKA er blevet hørt i forbindelse med udarbejdelsen af forordningsforslaget.

 

Med disse bemærkninger skal jeg henstille til, at forordningsforslaget inden 2. behandling kommer til nøjere drøftelse i udvalget for fiskeri, fangst og landbrug.

 

 

Hans Enoksen, Siumut:

 

Med hensyn til dem, der gerne vil anskaffe joller, der vil jeg gerne kommentere, med hensyn til forslaget om at forhøje indkomst grundlaget, mener jeg bør vurderes på ny, og mange af jollefiskere tjener over 50.000 kroner, især i det år, hvor der fiskebestandene er meget små, hvis man hæver indkomst grundlaget, så vil det sætte store begrænsninger.

 

Fabrikkerne stiller jo krav om at, fangsten skal bevares omhyggeligt ombord ved at kravene til kvaliteten udefra bliver strengere og strengere. Det ville medføre at det går hårdt ud over jollefiskerne, både fra byerne og fra bygderne.

 

Vi har for nogen tid siden hørt, at Royal Greenland havde nogen overvejelser om at stoppe indhandling fra jollefiskere til fabrikker, og produktionsanlæg. Derudover ønsker man også at, jollerne skal være sikre.

 

Jollefiskeriet har jo medført forlis og der har været dyrebare eftersøgninger af jollefiskere, og det har kostet dyrt for staten. Alt dette bør overvejes grundigt, når man jollefisker og fanger og skal forsørge familierne, så er det hårdt arbejde.

 

De jollefiskere som anskaffer joller gennem forordningen, det er især dem fra byen, fordi de fra dag til dag kan sælge deres fangster, denne mulighed er begrænset, hvad angår bygdebe­folkningen, idet deres muligheder for at indhandle og sælge deres fangst er begrænset.

 

Der er en del produktionsanlæg i forskellige bygder, og det er, hvad naturen angår, besværligt at skulle indhandle sine fangster til byanlæggene.

 

Derudover er der dem fra yderdistrikterne, som udelukkende ernærer sig med fangst, som for det meste har skind at sætte deres lid til. Det er al dette der bør indgå i overvejelserne.

 


Under betænkningen her i foråret fra Fiskeri-og Fangstudvalget, med hensyn til §8, så har man omkring eget indskud, der har udvalget udtalt, at det ville være svært at opfylde kravet om eget indskud for bygdebefolkningen, idet de ikke kan få lån op til halvdelen af eget indskud, og udvalget mente dengang, at bygdebefolkningen og fangernes vilkår er meget strenge, og derfor ønskede udvalget, at landsstyret nøje overvejer ændringsforslag med hensyn til § 8, idet man bør tage højde for de meget strenge forhold, der gælder for bygdebefolkningen, derfor mener jeg, at samtlige partier bør overveje grundigt om vi skal få ind for denne forhøjelse, som er foreslået.

 

 

Siverth K. Heilmann,  Atassut:

 

Jeg kommer lige herop på talerstolen igen, idet jeg havde glemt at medtage noget under mit første indlæg.

 

Allerede her i forårssamlingen har vi lagt vægt på, især på fra Atassuts side, da vi talte om betalingsevne, så har vi lagt vægt på, idet vi har efterlyst en måde at kunne afdrage på, idet udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug, de skal nøje vurdere disse forhold med i betragtning, og det gælder så også for dem, der tænker på at blive outfittere.

 

Det hele skal vurderes nøje, og der skal gode begrundelser for, hvilke agumenter man evt. vil komme med.

 

Akulliit's ordfører og Hans Enoksens indlæg, alle disse forhold skal tage nøje i vurdering i udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug, idet vi i udvalget også lægger vægt på evt. høringssvar fra KNAPK og APK. Vi vil så også forsøge at gøre det, således at vi på den måde kan nå et resultatet.

 

 

Mødeleder:

 

Landsstyremedlem Paviaaraq Heilmann vil komme med en besvarelse.

 

 

Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fangst, Fiskeri og Landbrug:

 

Først til Lars Karl Jensens indlæg. Den skal jeg lige kommenter og svare. Det samme gælder ordførerindlæggene fra Atassut, Inuit Ataqatigiit og Akulliit Partiiat.

 

Set under ét er det tydeligt, at man er enig i forslaget, men derudover er der forskellige kommentarer fra Siumut, der var inde på, at man skal holde øje med rejefiskernes indtjenings­muligheder, således at man løbende vurderer deres indtjeningsmuligheder.


En af de centrale ting i ændringsforslaget er en af de sidste paragraffer idet man skal vurdere de midler der stillet til rådighed, også med hensyn tilpasningen af kutterflåden til rejefiskeriet, så at udvalget også skal holde øje med disse forhold, der er jeg sikker på, at de vil gøre det.

 

Der er udtrykt ønske om, at det udvalg eller nævn bliver nedsat hurtigst muligt, og det er Landsstyret enig i.

 

Med hensyn til tilpasningen af kutterflåden i forhold til bestanden, så kan jeg nævne at vi p.t. har et krabbeanlæg både i Nuuk, Sisimiut og så et planlagt i Diskobugten. Og forsyningen af disse, især hvad Nuuk og Sisimiut angår, da er det meget lille indhandling, der sker. D.v.s. mindre end man eller kunne håbe på.

 

Hvad angår rejekvoten for de kystnære rejekuttere, da bliver kvoten formindsket allerede fra det nye år, men af mulighederne, som jeg gerne vil nævne, er når dem der har fået en kvote, der har dé så mulighed for, at de kan søge om at få tildelt en  krabbekvote.

 

Det er meget anbefalelsesværdigt over for rejekutterne, fordi vi endnu ikke fuldt ud udnytter krabbeanlæggene. Så for at få en bedre udnyttelse af det, så må vi i samarbejde med KNAPK, således at vi indleder en drøftelse med organisationen, fordi det vigtigste er, at disse skaldyr vil danne grundlaget for en mulig indtægt for organisationens medlemmer.

 

Fra Atassut var Siverth K Heilmann inde på, som jeg også var glad for, nemlig at fiskerflåden tilpasses i forhold til fiskebestanden, og det gælder også rejekutterne. Jeg er glad for, at det er kommet tydeligt frem, og det er jeg glad for, og jeg håber, at KNAPK vil være med til at finde en løsning, idet de afsatte 10 mio. kroner, og såfremt kan skal få det bedste ud af det, så er det ønskeligt, at vi koordinerer arbejdet på den bedst tænkelige måde.

 

I finansloven er der hvert år en nedskrivning med, og efter landsstyrets mening, er det også på sin plads, at de er med, men de afsatte midler, hvis og såfremt man mener, at det er for få midler man har afsat, så lad dem give udtryk for, hvor meget man mener beløbet skal være, men på den anden side, så skal det påtænkte nævn der skal dannes, såfremt der er overskud, hvorledes man så kan bruge de resterende midler, men de fleste partier mener, og landsstyret mener også, at vi skal gøre fiskernes forhold nemmere.

 

Jeg erfarer, at man fra Atassuts side mener, at dem der har anskaffet en båd gennem banklån, således, at man igen giver dem en ny mulighed. Det er man glade for fra alles side.

 

Hvad angår jollefiskerne og den grænse, der er blevet sat som grænse, der ønsker jeg at få vurderet, at vi forhøjer indtægtsgrænsen fra 25.000 til 50.000 kroner.


Ligeledes vil jeg gerne bede Udvalget for Fangst, Fiskeri og Landbrug om at tage stilling til denne problematik, idet landsstyret lægger vægt på, som Hans Enoksen også var inde på, at vi nu har fået meget sikre joller her oppe i Grønland.

 

Det er ikke noget vi opnår i nul komma fem, men i løbet af årenes år, vil man kunne opnå sikre joller og det er også landsstyrets ønske, at de joller der bliver anskaffet gennem ESU også er sikre, således at de også er grundlaget for en indhandling med en kvalitet der er i orden.

 

Man var også inde på KIS fra Atassuts side. Der skal jeg meddele, til deres spørgsmål de stillede, der kan jeg nævne, at vi har nogle administrative problemer. Det samme gælder også der, også inden for Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, og vi prøver så på at få en løsning, således at man får en afdeling både i Nuuk, Sisimiut, Qaqortoq og Ilullissat. Vi prøver pt. på at finde en løsning på de afdelinger der skal etableres både i Nuuk og Sisimiut.                                

Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit var inde på, og som jeg hæftede mig ved, det var, at man fuldt ud støtter forslaget her, det er jeg selvfølgelig glad for.

 

Flere var inde på snescooterne. Årsagen til at man har medtaget selve ordet snescooter er, at man sender de indhandlede produkter med snescooter til produktionsstederne. Det er den eneste årsag til, at selve ordet snescooter er medtaget.

 

Selvfølgelig har vi nogle forskellige restriktioner med hensyn til brugen af snescooter, som vi også var inde på under et andet punkt her forleden dag, men såfremt man bruger snescooterne på en god og forsvarlig måde til at transportere produkterne med, også under helt bestemte ruter, så vil det kun være en fordel for dem, der allerede er begyndt at bruge det, og denne mulighed skal vi være åbne over for, og ikke bar lukke helt af for det.

 

Her i foråret, hvor landsstyret havde et ændringsforslag vedrørende ESU og intentionerne var lige netop, som Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet kort var inde på, hvor dem der ikke længere har et fartøj, men som stadigvæk betaler af til ESU, og så en mulighed for, at de kan få eftergivet deres gæld til ESU. Den mulighed er der allerede åbnet for, allerede i foråret.

 

Inuit Ataqatigiits Johan Lund Olsens forslag er ikke det eneste, der ligger til grund for nuværende forordningsforslag,det samme gælder for Peter Ostermann fra Atassut's forslag.

 

Johan Lund Olsen, på vegne af Inuit Ataqatigiit, hvor han var inde på, at man sætter rejekvoten ned med 19,7%. Vi kan pt. ikke sige noget om det netop skal være 19,7%, så jeg ved ikke hvor han har det fra.

 


Akulliit Partiiat ved Bjarne Kreutzmann, der skal jeg over for ham sige, selv om Bjarne ikke er tilstede i lokalet her, der var han inde på rejeafgiften. Rejeafgiften har ikke været brugt til det kystnære rejefiskeri, men på den anden side, så har vi haft et rejeindhandlingstilskud, hvor landstinget giver et beløb oven på Royal Greenlands indhandlingspriser, og det gør vi via finansloven.

 

Hvad angår strafrenter, der savner Kandidatforbundet noget. Der skal jeg blot nævne, at Erhvervsstøtteudvalget har bestemt, at man i de næstkommende 3 år -  det kan være, at det ville være bedst, hvis og såfremt det var Erhvervssøtteudvalgets formand, der nævnte det -  men i de kommende næste 3 år, da skal der ikke gives strafrenter, og det kan jeg meddele, også over for de lyttere rundt omkring på kysten, som evt. lytter med her, og jeg understreger, at man har bestemt, at der ikke skal betales strafrenter i de næstkommende 3 år. Det har også været tilfældet i de foregående år.

 

Til det Hans Enoksen var inde på, der skal jeg blot nævne, men også andre ordfører indlæg, at alle disse bemærkninger, selv om man stort set har været inde på forordningsforslaget her, så vil alle disse bemærkninger blive taget med i betragtning i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrugs kommende vurderinger.

 

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:

 

Jeg kommer her på talerstolen for at bekræfte, og også knytte nogle bemærkninger til Hans Enoksen. Han er med i Fiskeriudvalget. Han har ret i sine udtalelser. Jeg har også den betænkning, som han omtalte i foråret, hvor jeg også kommenterede det, på mit parti's vegne.Det eneste der blev afvist dengang er, at udvalgets betænkning blev fremlagt for landstinget, og det eneste der blev afvist var vores mindretalsudtalelse fra Inuit Ataqatigiit, og nu gør landsstyret sådan, at de prøver på at få den reddet i land igen. Vi har vedtaget den i forbindelse med forårssamlingen, som Hans Enoksen også var inde på.

 

Landsstyret skal arbejde efter beslutninger, der bliver vedtaget i Landstinget. Vi er ikke i vores kommentarer kommet ind på det, fordi vi går ud fra, at landsstyret har skullet arbejde efter den beslutning som landstinget tog på forårssamlingen.

 

Hvor er så landsstyrets vilje til at arbejde inden for dette? Har de nogen vilje til at gøre det? Man ønsker ligefrem at sige: Gid vi kunne få et landsstyremedlem, der fra bygderne. Kun via den vej kan vi nok yde den bedste service i forhold til bygdebefolkningen. Jeg skal endnu en gang understrege: De beslutninger der er taget i Landstinget, skal følges af Landsstyret og Landsstyret arbejde efter det.


Jeg vil også knytte nogle bemærkninger igen til to spørgsmål. Vi påpegede, at to spørgsmål bliver behandlet i Fiskeriudvalget, og det er rådgivning i forhold til fiskerne, som pågår lige i øjeblikket via KIS. Den vil vi gerne have nøje vurderet i udvalget, også fordi det har relation til det vi snakker om.

 

Vi kom blot med det eksempel, at rådgivningen til fåreavlerne i Sydgrønland er meget god, men hidtid har vi ikke lavet en tilsvarende god ordning i forhold til vores fiskere. Der er kommet mange klager til KIS's rådgivning.

 

Heldigvis er Hans Enoksen blevet medlem her i Landstinget og tidligere forslog han, at man tog KIS op til vurdering. Det er allerede sidste år, og da vedtog vi vores sag i Landstinget, men hvor langt er arbejdet nået hen? Der bliver så sagt, at man er i gang med at etablere kontorer i Sisimiut og Nuuk. Hvorfor har man ikke realiseret de beslutninger, der blev taget i Landstinget?

 

Vi må drøfte snescooterne igen i udvalget. Vi er ikke tilfreds med, og vi kan ikke være tilfreds  i og med, at vi har sagt forleden, at snescooterne ikke må bruges til nogen form for fangst, og selvfølgelig kan vi så heller ikke fra IA godkende, at snescootere, der hidtid har været brugt til transport af fiskerne, ligesom at man ville have åbnet, at man kan købe det via ESU-ordningen, således at de kan komme ud på fiskeri med snescootere om vinteren.

 

Her mener jeg, at vi skal vurdere den endnu nøjere, og vi skal fra IA anmode om, at tænke på, at man etablerer en transportselskab, der er underlagt det offentliges tilsyn. Hvis vi skal til at give tilskud til snescootere til alle og enhver, hvor er vi så hende? F.eks. er hundeslæden ved at komme i fare på den måde.

 

Hvis vi skal etablere et transportselskab, som også kan være underlagt tilsyn af kommunerne, men det skal kun have til formål at transportere de fangede fisk.

 

 

Anders Andreassen, Siumut:

 

Under landstingets møde i foråret, da har man forskellige ændringsforslag, som jeg havde stillet til ændring af landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.

 


Et af mine forslag gik ud på, at når man er blevet jollejer og havereret, måske påhængsmotoren er i orden, og det vil ikke kunne betale sig, eller det vil i det hele taget ikke kan repereres, så er der gennem lovforordningen ingen mulighed for, at anskaffe sig en ny påhængsmotor uden jolle. Man skal først anskaffe sige en helt ny jolle med påhængsmotor. Måske selv om selve båden, jollen er i orden. Fartøjet lever jo af sin motor, og hvis motoren er i uorden, så skal den jo udskiftes.

 

Jeg mener, at det er en for stiv ordning, med hensyn til forordningen, at der ikke er den mulighed. Jeg mener, at man endnu en gang bør overveje, at man særskilt skal kunne anskaffe sig en påhængsmotor. Hvis der ikke er den mulighed, så er der kun banklån at ty til. Det er jo meget svært at bruge denne som finansieringskilde. Jeg vil gerne anmode Fiskeri-og Fangsudvalget om, at dette indgår i overvejelserne.

 

 

Paviaaraq Heilmann, landsstyremedlem for Fangst, Fiskeri og Landbrug:

 

Det er blevet nødvendigt, at jeg kommer op på talerstolen igen, især efter at hr. landstingsmed­lem Johan Lund Olsen har været her på talerstolen.

 

Han udtaler sig, at landsstyret er blevet anmodet om at lette forholdene for fangere og fiskere, især jollefiskere og fangere. Når man har sagt det ene, så må man også overveje, hvad man derefter skal sige.

 

Årsagen til at man her har nævnt snescootere er, at de faktiske forhold i dag er, at snescootere bliver brugt til transport af fangster til indhandlingsstederne. Altså efter Johan's tankegang vil man fjerne en indtægtsmulighed. Landsstyrets hidtidige faktor er, at man bruger snescootere til indhandling, derfor prøver man at lette forholdene. Derfor mener vi at det bør indgå.

 

Det er ikke hensigten, at der skal kunne anskaffes snescootere gennem ESU. Begrebet snescootere er medtaget fordi der bliver indhandlet med snescootere som transport i islægsområderne.

 

Med hensyn til rådgivning ligesom fåreavlerne, at fiskerne og fangerne bør få den fornødne rådgivning, det kan vi ikke være uenige om, men fåreholderne er jo mere konsentrerede i en bestem del af landet, og det er meget lettere at rejse rundt til og rådgive dem.

 

I forhold til de fanger og fiskere, som er spredt over hele landet. Det er derfor at det nye Landsstyre har ønsket at sprede rådgivningskontorene fra KIS, selv om det var blevet centraliseret.

 


Selv om det ikke indgår, så har Anders Andreassen nævnt spørgsmålet om, at der ikke er mulighed for at man kan anskaffe en påhængsmotor uden at købe en hel ny jolle. Han indstiller at Fiskeri, Fangst og Landsbrugs-udvalget behandler den. Jeg er enig med Anders i, at når man gennem ESU har anskaffet sig en jolle, og motoren går i stykker, så må, hvis jolleejeren ikke har sine midler, så har han meget svært ved det. Det skal jeg anmode om indgår i overvejelser­ne.

 

Johan Lund Olsen var inde på, at der burde være et landsstyremeldem fra bygderne. Jeg vil gerne til Johan Lund Olsen sige, at Landsstyreformanden kommer fra en bygd. Derudover kommer vi selv rundt til bygderne og vurdere tingene fra sted til sted, og får indsigt heri.

 

Altså, vi prøver at gøre tingene smidigere, også hvad angår ESU, så når man fremkommer med en støtte, hvorefter man så udtaler sig om, at sætte spørgsmål ved nogen af tingene bagefter, så har jeg lidt svært ved at forstå det, men landsstyret mener, at det er en forbedring af forholdene, altså det der er fremsat som forslag.

 

Landsstyret kan selvfølgelig ikke have noget imodt, at tingene bliver vurderet i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

 

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

 

Jeg vil lige tilbage til åbningsdebatten. Det første jeg gerne vil kommentere, det er landsstyremedlemmets bemærkninger omkring kondemneringen af rejefiskefartøjerne, og at han så ligesom anmoder dem om at gå over til krabbefiskeri.

 

I forbindelse med mine bemærkninger under åbningsdebatten er vi godt trætte af, især efter det landsstyreformanden sagde, at man hele tiden fokuserer på den offentlige sektor, og man slet ikke har nævnt de private med et ord. Jeg kom jo i tanke om det, og da kun Royal Greenland blev nævnt i den sammenhæng omkring reje-krabbe-fiskeri, så syntes jeg, at jeg må sige, at her indgår de private også.

 

Det er ikke fordi jeg vil trække Polar Seafood frem, men jeg syntes, at når man omtaler sådanne ting, at man ikke kun fokuserer på den offentlige sektor, men også nævner de private, der har taget initiativ på det område, og mine bemærkninger skal blot forstås således, at jeg efter at have fremsat bemærkninger i forbindelse med åbeningsdebatten, at jeg vil reagere hver gang, jeg føler, at man kun fokuserer på det offentlige.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 


Med hensyn til spørgsmålet omkring strafrenter, der står ikke klart i den her forordning, at der ikke skal gælde strafrenter i foreløbig 3 år. Det står der ikke noget klart om. Derfor har jeg anmodet om, at det bliver udmøntet også i forordningen, og at det indgår i forordningen, således at det ikke kun er enkelte udvalgsbeslutninger eller andre, som flertallet eller fiskerne ikke kender noget til.

 

Med hensyn til saneringer og afskrivninger, som landstinget var inde på her i foråret, hvor det blev sagt, at der er mulighed for gældssanering. Det var landsstyremedlemmet inde på, men vi må huske på, at når dette forslag er godkendt, så vil den foregående ikke gælde længere.

 

Derfor bør de nævnte forhold også genvurderes, og det er mit håb, at det bliver genvurderet i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Derfor må vi have interesse i, at forordningsfor­slaget bliver behandlet grundigt, i stedet for, at den skal ændres fra uge til uge. Nu har vi vedtaget den her i foråret, nu skal vi allerede til at ændre på den.

 

Jeg mener, at det der er nævnt her i salen, bør indgå i overvejelserne i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug, og at det bliver behandlet indgående, og ikke kun sådan, at man følger landsstyrets indstillinger. Det er udvalget og landstinget, som skal bestemme over landsstyret.

 

Men også kort ind på spørgsmålet omkring krabber, hvor det blev sagt, at der er et fald i indhandlingerne for eksempelvis i Qeqertarsuaq. Vi ved det har været vellykket under forsøgsperioden i Qeqertarsuaq, så må man spørge sig, hvorfor man ikke har bygget en krabbefabrik, et sted, hvor der er en masse krabber, nemlig ved Qeqertarsuaq.

 

 

Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landsbrug.

 

Jeg skal blot til Akulliit Partiiat sige, at jeg har sagt, at man fra 1987, undskyld 1997, vil kunne ansøge om krabbelicens, når de har opfisket deres rejekvote. Jeg mener, det er en mulighed. De krabbefabrikker der er etableret  har problemer. Jeg mener, der er en mulighed som bør indgå i KNAPK´s overvejelser og i fiskernes egne overvejelser.

 

Med hensyn til spørgsmålet omkring strafrenter der har man løst det på den måde i de senere år. Det er sket det, at der er truffet beslutninger i selve erhvervsstøtteudvalget, altså, vi har ikke medtaget dette i forordningsforslaget, fordi vi har forståelse for, at der skulle være en smidig ordning. Med hensyn til beslutningen omkring strafrenter, altså det, der er truffet beslutning om her i foråret, den bliver ikke ændret - det bliver ikke fjernet. Der er heller ingen overvejelser om, at fjerne den.

 


Landsstyret ved selvfølgeligt, at det er Landstinget, der er arbejdsgiverne og at det er fleretallet der træffer afgørelser. Så det er flertalsafgørelserne som Landsstyret skal følge.

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Knud Sørensen.

 

Hermed er behandlingen til forslag til punkt 53 til Landstingsforordning om støtte til Fiskeri, Fangst og Landbrug færdig ved 1. behandlingen, hvorefter den overgår til behandling i udvalget for Fiskeri , Fangst og Landbrug inden 2. behandlingen.