Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenes punkt 31-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 29. september 1998

 

Dagsordenens punkt 31

Hjemmestyrets udtalelse til forslag om lov for Grønland om hunde- og dyreværn.

 

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Forskning, Miljø og Natur der forelægger forslaget.

 

Jeg vil først sige tak til Landstingsformanden nævnte overskriften rigtigt, for det er et udkast til forslag til lov.

 

Landsstyret har fremsat et forslag om landstingslov om hunde- og kattehold til denne landstingsamling, som vi jo lige har behandlet. Formålet med lovforslaget er at udarbejde grønlandske bestemmelser om slædehundedistrikter og hundehold i Grønland.

 

Det er fundet hensigtsmæssigt, at forslaget samtidig indeholder bestemmelser om dyreværn. Dyreværnsbestemmelserne vil også omfatte katte, idet de nugældende bestemmelser om forbud  mod indførsel af katte til Grønland snart vil blive ophævet. Justitsministeriet har tidligere udtalt, at Grønlands Hjemmestyre i dag ikke har overtaget den regelfastsættende myndighed på området. Landsstyret har på den baggrund besluttet, at Hjemmestyret søger at overtage den regelfastsættende myndighed på hundeholds- og dyreværnsområdet og meddelt dette til Justitsministeriet.

 


Det er Landsstyrets opfattelse, at forudsætningen for overtagelse af dyreværnsområdet vil være, at politiet medvirker i dyreværnssager på samme måde som tilfældet er i Danmark og uden udgift for Hjemmestyret. Bestemmelserne om dyreværn i forslag til Landstingslov om hundehold og kattehold er udformet i overensstemmelse hermed. Justitsministeriet har herefter fremsendt udkast til lovforslag til lov for Grønland om hunde- og dyreværn, hvorefter de nævnte områder foreslås overført til Grønlands Hjemmestyre i medfør af § 7, jf. § 4, stk. 2 i lov om Grønlands Hjemmestyre med henblik på en forelæggelse for Hjemmestyret til udtalelse, inden forslaget fremsættes for Folketinget.

 

Landsstyret håber, at Landstinget vil tilslutte sig forslaget om, at Hjemmestyret overtager ansvaret for hundehold- og dyreværn fra Staten, samt at reglerne fremover skal være som foreslået i Landsstyrets lovforslag. Med de foreslåede regler kan vi skabe en effektiv beskyttelse af den grønlandske slædehunderace, og vi kan få lovfæstet fællesregler om hunde- og kattehold, og ikke mindst tidssvarende regler om, hvordan hunde og katte skal behandles. Jeg skal henvise til forslaget og dets bemærkninger og overlade den til Landstingets behandling, idet Landsstyret skal anbefalet Landstinget at godkende udkastet til lovforslaget. Tak.

 

Anders Andreassen, Landstingets formand

 

Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

Niels Mattaq, Siumut

 

Fra Siumut har vi følgende bemærkninger til udkast til forslag om lov for Grønland om hundehold- og dyreværn. Det anføres i lovudkastet, at Hjemmestyret endnu ikke har overtaget den regelfastsættende myndighed på hundeholds- og dyreværnsområdet, altså de dyr vi kalder danske hunde.

 


Det hedder i forelæggelsen, at Landsstyret på den baggrund har besluttet at Hjemmestyret søger at overtage den regelfastsættende myndighed på hundeholds- og dyreværnsområdet og meddelt dette til Justitsministeriet. Forudsætningen for overtagelse af dyreværnsområdet vil være, at politiet medvirker i dyreværnssager på samme måde, som tilfældet er i Danmark, og uden udgift for Hjemmestyret.

 

Fra Siumut støtter vi lovforslaget, og vi skal pointere, at man til enhver tid må holde skarpt øje med, at den grønlandske slædehund aldrig bliver en blanding med udenlandske hunde. Med disse bemærkninger går vi i Siumut ind for lovudkastet.

 

Otto Storch, Atassut

 

Ganske kort, Atassut støtter hermed fuldt ud udtalelsen.

 

Evald Brøndlund, Inuit Ataqatigiit

 

Før denne var der debat om dagsordens punkt nr. 32, nemlig forslag til Landstingslov om hunde- og kattehold i Grønland. Derfor mener Landsstyret, at det som følge af dette er vigtigt , at der også er lov for Grønland om hunde- og dyreværn, da vi også i Inuit Ataqatigiit mener, at det på sin plads, og at man ikke kan komme udenom en sådan lov, skal vi hermed meddele vor fulde støtte til forslaget.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet

 

Jeg skal fra Kandidatforbundet henvise til mine udtalelser fra foregående punkt udtale, at vi finder det meget vigtigt, at vi i Landstinget selv affatter love vedrørende forhold, der er nært forbundne med forholdene i vort land, og  jeg derfor uden længere bemærkninger går ind for det herved fra Landsstyret for Landstinget nærværende sag forelagte.

 


Til slut vil jeg blot understrege, at politiet i dag allerede i dag arbejder med et betydeligt omfang i dyreværnsarbejdet, dels efter kommunalvedtægterne og efter krimminallovens bestemmelser.

 

Med disse korte bemærkninger vil jeg få ind for overførsel af lovgivningsarbejdet fra det danske Folketing til Grønlands Landsting og tage det til efterretning.

 

Anders Andreassen, Landstingets formand

 

Landsstyremedlemmet for Sundhed og Forskning kommer med en besvarelse.

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for Sundhed og Forskning

 

Jeg skal på Landsstyrets vegne takke for den helt klare opbakning fra partierne og Kandidatforbundet, og vi har drøftet vores overførsel af myndigheden for dette område gennem flere år, og det overrasker mig ikke, at man har den holdning. Men når der skal ændres sådan en lovgivning, så er det vigtigt at have en så klar opbakning, og jeg er glad for, at jeg kan videreføre denne opbakning fra Landsstyret.

 

Anders Andreassen, Landstingets formand