Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenes punkt 33-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Onsdag den 30. september 1998

 

Dagsordenens punkt 33

Forslag til landstingsforordning om museumsvæsen.

(1. behandling)

 

 

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke der forelægger forslaget.

 

Tak. På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til landstingsforordning om museumsvæsen. Forslaget er fremsat for Landstinget i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til landstingslov om arkivvæsen, der behandles som dagsordenspunkt 34.

 

Forslaget fremsættes på baggrund af dels Kommunalreformkommissionens betænkning fra 1994, og dels, at der i 1995 på Landstingets efterårssamling blev fremsat et medlemsforslag om ændring af  landstingsforordning nr. 4 af 18. maj 1991 om museums- og arkivvæsen, det var et forslag fra Kristine Raahauge der blev fremsat dengang. Endvidere har det fra det samlede museumsvæsen været et ønske at den nugældende landstingsforordning om museums- og arkivvæsen blev revideret.

 

På tidspunkter for efterårssamlingen i 1995 havde Direktoratet for Kultur, Uddannelse og kirke indledt et forberedende arbejde med henblik på en revision forordningen. Et enigt Landsting tilsluttede sig Landsstyrets indstilling om ikke at lade medlemsforslaget overgå til 2. behandling men at afvente et samlet revisionsforslag.

 

Herefter nedsatte Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke i oktober 1995 en arbejdsgruppe bestående af embedsmænd og fagfolk til at arbejde videre med spørgsmålet. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, Sammenslutningen af Lokal Museer forkortet NUKAKA, Museums- og Arkivnævnet,. De Grønlandske Kommunernes Landsforening og Direktoratet for Kultur, Uddannelse og kirke. I foråret 1996 afleverede arbejdsgruppen en statusrapport til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke med anbefalinger til indholdet af en revision af forordningen.


Forordningsforslaget har som sit formål at sikre den grønlandske kulturarv. Der findes også anden lovgivning, der medvirker ved sikringen af kulturarven, eksempelvis kan nævnes Landstingsforordning nr. 5 af 16. oktober 1980 om fredning af jordfaste fortidsminder og bygninger, samt det under punkt 34 samtidig fremlagte forslag til landstingslov om arkivvæsen. Forordningsforslaget virker sammen med og ved siden af denne lovgivning.

 

Forslaget ændrer på flere områder den nugældende landstingsforordning, hvoraf de væsentligste skal nævnes her:

 

- Det første, Landsstyret foreslår, at bestemmelserne om arkivvæsen tilbageføres til en selvstændig landstingslov, hvilket kan ses i det under punkt 34 fremlagte forslag til landstingslov om arkivvæsen. Det er ikke tilsigtet med disse to forslag, at der skal ske en fysisk adskillelse af Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, men at lovgrundlaget vil blive mere overskuelig samt få et mere overskuelig præg.

 

- Det andet, det er  i forslaget fastslået, at museumsvæsenets forpligtigelse til at samarbejde nu er en generel forpligtigelse, der gælder på alle områder. Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om, at Grønlands Nationalmuseum og Arkiv og de godkendte museer årligt skal udarbejde 4-årige arbejdsplaner blandt andet til fremme af samarbejdet. Efter den nugældende Landstingsforordning nr. 4 af 18. maj  1990 om museums- og arkivvæsen er det pålagt Grønlands Nationalmuseum og Arkiv at udarbejde en årlig arbejdsplan, hvorimod der ikke findes en sådan pligt for de godkendte museer.

 

- Det tredje, som noget nyt foreslås det, at Grønlands Nationalmuseum og Arkiv pålægges en registreringspligt. Pligten omfatter registrering af de af forordningsforslaget omfattende fund og klassificerede genstande.

 


- Det fjerde, bestemmelserne i forslagets § 6, stk. 2-4 om deponering og udskillelse af genstande fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv er nye. Sådanne bestemmelser findes  den nugældende forordning kun for de godkendte museer. Hensynet til at bevare kurturhistoriske genstande i Grønland har ført til indsættelsen af disse bestemmelser.

 

- Det femte, Landsstyret foreslår, at sammensætningen af Museumsvæsenet ændres, således at den repræsentant som Landsstyret hidtil har udpeget fremover skal udpeges af Illisimtusarfik.

Det skyldes et ønske om at styrke Museumsnævnets faglighed. Endvidere er det søgt understreget, at nævnets funktioner er af samordnende og rådgivende karakter.

 

Museumsvæseents opgaver er i vist omfang blevet ændret. Kompetencen til at godkende andre museer tillægges Landsstyret efter indstilling fra Museumsnævnet. Som faglig organ er det Museumsnævnet, der foretager indstillingen og som tilskudsyder er det Landsstyret, der giver den endelige godkendelse.

 

- Som det sjette, bestemmelserne i den nugældende landstingsforordning om sikringen af værdifulde naturskabte genstande er søgt uddybet og præciseret i forslagets § 26.

 

Tilskudsordningen til de lokale museer er det punkt, der har været størst debat om i revisionsarbejdet. Kommunalreformkommissionen og arbejdsgruppen har begge anbefalet, at tilskudsordningen bliver revurderet.

 

Kommunalreformkommissionen har ikke anbefalet nogle konkrete ændringer ud over en revurdering af kriterierne for at opnå tilskud. Abejdsgruppen har diskuteret både muligheden for at udlægge tilskuddet i kommunernes bloktilskud og andre alternative tilskudsordninger. arbejdsgruppen fremkom i statusrapporten med 4 generelle anbefalinger til tilskudsordningen;

 

Og det er følgende

 

1) De godkendte museer skal sikres forudberegnelighed af hensyn til budgetteringen.

2) Konkurrencemomentet i den nuværende ordning skal elimineres.

3) Tilskuddet skal anvendes som tilskyndelse til at højne den faglige standard.

4) Alle godkendte museer skal sikre et vist minimum.


I Landstingsforordning nr. 4 af 18. maj 1990 skelnes mellem ikke-tilskudsberettigede og tilskudsberettigede museer. Begge typer museer er godkendte til at varetage museumsmæssig opgaver, men tilskud ydes kun til de sidstnævnte museer med op til 40 % af de tilskud, der opnås fra kommunal og anden side. I herværende forslag er denne sondring ikke videreført, hvilket skal ses som en følge af, at museumvæsenet bestå af grønlands Nationalmuseum og Arkiv, de godkendte museer og Museumsnævnet.

 

Landsstyret foreslår, at tilskudsordningen omlægges til, at Grønlands Hjemmestyre fremover yder tilskud til lokalmuseerne indirekte gennem kommunernes bloktilskud. Ordningen indebærer, at en kommune, der driver eller yder driftstilskud af væsentlig omfang til et godkendt museum, modtager tilskud til museumsdrift over bloktilskuddet. Betingelsen for, at kommunen kan opretholde dette bloktilskud er, at lokalmuseet opretholder sin godkendelse.

 

En sådan ordning er i overensstemmelse med Kommunalreformkommissionens intentioner om,

 

- at opgaverne skal løses der, hvor det gøres bedst og billigst ud fra et nærhedsprincip, og princippet om at man ved forbedring, forenkling og modernisering skal opnå mest muligt med de eksisterende ressourcer,

 

- at opgaver, der har stor betydning for lokalsamfundet, skal placeres og løses lokalt,

 

- at brugerne af det offentlige system i højere grad skal inddrages i løsningen af de fælles opgaver samt

 

- at sektorgrænser og uklare myndighedsgrænser ikke må være årsag til serviceforringelse overfor borgerne.

 


Ordningen skal endvidere tilgodese arbejdsgruppens generelle anbefalinger. De godkendte museers forudberegnelighed af tilskuddet vil med ordningen svare til den forudberegnelighed, de har til det kommunale tilskud.

 

Da tilskuddet gives til kommunerne efter forhandling, vil konkurrenceelementet mellem museerne forsvinde. tilskuddet betinges af en vis faglig og økonomisk standard i forbindelse med godkendelsen af museet. Eftersom tilskuddet bortfalder, hvis godkendelsen inddrages, vil incitamenterne til at højne den faglige standard ikke blive formindsket ved, at tilskuddet udlægges i kommunens bloktilskud. Kommunen har en væsentlig interesse i, at museet ikke mister sin godkendelse, og da faglig standard ikke er et statisk begreb, vil både kommune og museum blive tilskyndet til at højne standarden i takt med udviklingen.

 

Forordningsforslaget har været sendt til høring hos Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, Museums- og Arkivnævnet,  Sammenslutningen af Lokal Museer NUKAKA,  De Grønlandske Kommunernes Landsforening KANUKOKA, Ilisimtursarfik, Landstingets Bureau, samt til Lovkontoret til lovteknisk gennemgang.

 

Høringssvarene er blevet behandlet og i det omfang det er fundet hensigtsmæssigt er de indarbejdet i forordningsforslaget. Landstinget skal gøres opmærksom på, at de gennemgående tema i høringssvarene har været, at høringspartnerne ønskede høringsfristen forlænget og dermed forslagets udsættelse. Det ønske har Landsstyret ikke fundet rimelig anledning til at efterkomme.

 

Det forventes ikke, at et forslag til landstingsforordning om museumsvæsen vil medføre administrative og økonomiske konsekvenser.

 


KANUKOKA stiller i sit høringssvar som betingelse for at støtte udlægningen af tilskuddet i kommunernes bloktilskud, at Hjemmestyrets tilskud til de godkendte museer forinden bringes op på et niveau svarende til 40 % af det tilskud, som museerne måtte opnå fra anden side. Hvis KANUKOKA´s betingelse efterleves, vil det i 1999 betyde en merudgift for Landskassen på ca. 1,3 mio. kr. Tallet er beregnet ud fra de godkendte museers regnskaber for 1997, som danner grundlaget for tilskudsfordelingen i 1999 efter den nugældende tilskudsordning.

 

Idet der iøvrigt henvises til forslaget med tilhørende bemærkninger, herunder også nærmere om de økonomiske konsekvenser af forslaget, overlades forslaget hermed til Landstingets velvillige behandling.

 

Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

 

Fra Siumut er vi tilfredse med, at landsstyremedlemmet nu forelægger forslag til revidering af landstingsforordning om museumsvæsen samt landstingslov om arkivvæsen, hvilket udspringer fra forslag fra landstingsmedlem Kristine Raahauge, Siumut i 1995.

 

Af forelæggelsen fremgår at forslaget bygger på et grundigt og langvarigt arbejde, hvor man har vurderet museumsvæsenet i sin helhed, og at Sammenslutningen af Lokalmuseer NUKOKA har vurderet forslaget nøje, ligesom forskellige relevante instanser har været hørt i sagen, samt at KANUKOKA har afgivet udtalelse i sagen.

 

Derfor går vi fra Siumut fuldt ud ind for det forelagte forslag, idet forslaget harmonerer med de opgaver og krav som vi fremførte ved sagens indledende behandling.

 

Fra Siumut lægger vi vægt på vores kulturskatte ikke mindst fordi vi til tider må arbejde for at sikre vores arv fra vores forfædre samtidshistorie som vil fortsætte fremover ikke går i glemmebogen. Det er vigtigt at vi er fortrolige med vores rådgivere og har imidlertid synlige beviser for disse, idet disse viser vores livsværdi og efterlader arven til vores næste generationer til berigelse.

 


Derfor mener vi fra Siumut at vi hele tiden skal holde et vågen øje med, at disse skatter opbevares forsvarligt, og vises frem i museer og arkiver. Fra Siumut finder vi det naturligt, at man gennem forslaget baner vejen for mere koordineret fremadrettet samarbejde med Landsmuseet og Landsarkivet, vi mener også, at det er udtryk for en smidigere samarbejde, at Landsmuseet vil få mulighed for at placere sin ting og udlåne sine gemmer til de øvrige museer på kysten.

 

Fra Siumut er vi tilfredse med den foreslåede stramning af driften af Landsmusset og Landsarkivet, således at disse og de godkendte museer også skal udarbejde 4-årige arbejdsplaner som offentliggøres. Disse vil gøre det mere klart og gennemskueligt samarbejde indenfor Museumsvæsenet.

 

Fra Siumut er vi enig i, at det som der foreslås, at Grønlands Nationalmuseum og Arkiv pålægges en registreringspligt omfattende registrering af de i forordningsforslaget omfattende .... og klassificerede genstande.

 

Vi skal også nævnes, at vi finder det naturligt, at Landsstyret fremover udpeger et medlem af Museumsnævnet fra Ilisimatusarfik.

 

Til slut finder vi det fra Siumut at det er på sin plads at Hjemmestyret tilskuds bringes op på et niveau svarende til 40 % af øvrige tilskud, idet en fastprocentdel vil lette budgetlægningen for alle parter, hvilket er vigtigt.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut indstille, at forslaget overgives behandling i Kulturudvalget forinden 2. behandlingen i denne sal. Tak.

 

Pauline Kristiansen, Atassut.

 

Revision af den nugældende landstingsforordning om Museum- og Arkivvæsen iværksat dels på baggrund af Kommunalreformkommissionens betænkning fra 1994 og dels på baggrund af et fremsat medlemsforslag på Landstingets efterårssamling 1995. Desuden var det et ønske fra musseumsvæsenet at forordningen blev underkastet en revision.


På efterårssamlingen 1995 besluttede Landstinget at afvente en samlet revision af landstingsforordningen og derfor overgik medlemsforslaget ikke til 2. behandling. Den arbejdsgruppe der blev nedsat efter forårssamlingen 1995 afleverede i foråret 1996 en statusrapport til anbefalinger af revision som nu fremlægges under dette dagsordenspunkt og under dagsordenspunkt 34.

 

Atassut skal udtrykke sin tilfredshed, at det endelig er lykkedes at færdiggøre revisionsarbejdet. Fra Atassuts side skal vi samtidigt udtrykke glæde over, at se at revisionsforslaget tager sin udgangspunkt både i Kommunalreformkommissionens og arbejdsgruppens anbefalinger.

 

Vi fra Atassut finder det vigtigt, at vores grønlandske kulturarv sikres gennem en god og velfungerende lovgivning. Især synes vi, at det er glædeligt, at det nu fastslås i lovgivningen at vores museumvæsen er forpligtet til at samarbejde med hinanden.

 

Fra Atassuts side vil vi gerne udtrykke vores støtte til at tilskudsordningen fremover bliver en del af kommunernes bloktilskud. Det er i tråd med Kommunalreformkommissionens intentioner og har vores fulde opbakning.

 

Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Inuit Ataqatigiit skal hermed komme med sine bemærkninger til det fremlagte forslag om fornyelse og adskillelse af lov og forordningsgrundlaget for museums- og arkivvæsen.

 

Først skal vi tale om Museumsvæsenet. Museumsvæsenet er at betragte som en af de væsentligste dokumentationer for ethvert folks særegne historie og identitet. Det er Inuit Ataqatigiit opfattelse, at museumsvæsenets vigtigste indsatsområde er at afdække forfædrenes historiske kulturelle udvikling gennem tiden.

 


Her er det lige så vigtigt, at understrege, hvor vigtigt en rolle Museumsvæsenet også spille for at indsamle og registrere dokumentationer for nutidige levevilkår og den fortsatte kulturelle udvikling til glæde for vores efterkommere. Kort sagt skal Museumsvæsenet opsamle dokumentation for det grønlandske samfunds egen identitet.

 

For turismens udvikling spiller Museumsvæsenet ikke en uvæsentlig rolle, idet også det spiller en rolle i præsentationen af det grønlandske folks historie via dens løbende udstillinger af de indsamlede genstande og dokumentationer.

 

Efter nøje gennemgang af forordningsforslaget skal Inuit Ataqatigiit især pege på følgende:

 

Vi er fuldt ud tilfredse med de nye tilføjelser i forslagets ord og bogstav. Som eksempel herfor skal vi fremdrage forslaget om at det nu pålægges Grønlands Nationalmuseum og Arkiv og de godkendte museer til årligt at udarbejde 4-årige arbejdsplaner bl.a. til fremme af samarbejdet. Vi er sikre på, at denne koordineringsplan fremmer væsenets kvalitet.

 

Her er det dog vigtigt at gøre sig bevidst, at nok så flot formulerede forordninger ikke kan ske fyldest uden at området tilføres de nødvendige økonomiske midler til såvel personale som fysiske rammer. Inuit Ataqatigiit deler arbejdsgruppens indstillinger fuldt ud omkring de godkendte lokale museer, og det er følgende:

 

De godkendte museer skal sikres en forudberegnelighed af hensyn til budgetteringen. Konkurrenceelementet i den nuværende ordning skal elimineres. Tilskuddet skal anvendes til tilskyndelse til at højne til den faglige standard. Og endelig at alle godkendte museer skal sikres et vist minimum.

 

I sin forelæggelse omtaler landsstyremedlemmet høringssvaret fra KANUKOKA, hvor landsforeningen har sat som en betingelse for at ville gå med til udviklingen, at tilskuddet til de lokale museer i kommunernes bloktilskud, at Hjemmestyret forinden har bragt tilskuddet på et for landsforeningen acceptabelt niveau. Inuit Ataqatigiit skal hermed opfordre Landsstyret om, at hilse dette ønske med velvilje.


KANUKOKA har også rettet henvendelse om sagen til Landstingets Kultur- og Undervisningsudvalg. Det er Inuit Ataqatigiits grundholdning, at der udvises den fornødne respekt for aftaler Hjemmestyret indgår i det her tilfælde med KANUKOKA.

 

Helt aktuelt drejer det sig om at Hjemmestyret ikke har opfyld sin andel af aftalen, hvorefter Hjemmestyret skal give et tilskud til museumsområde på 40 % af de midler som museerne måtte opnå fra anden side. I kroner og ører drejer det sig om et gab fra 2.755.000 kr. som svarer til det omtalte 40 % ned til 1.998.000 kr. som Hjemmestyret i dag har kunne punget ud med i følge Landsstyrets Finanslovforslag. Hjemmestyret har kun at opfylde sin forpligtigelse i det her tilfælde, for drift af lokale museer og bevilge de nødvendige tilskud.

 

Afslutningsvis skal vi blot spørge landsstyremedlemmet om, hvilke planer der forelægger for de løbende kurser for museernes personale. Netop dette var der taget højde for i den forrige forordning, hvor Museumsvæsenet var inddraget i planlægningen og gennemførelsen af uddannelse- og kursusplanlægningen.

 

Med disse bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit anbefale, at forslaget inden 2. behandlingen bliver behandlet i Kultur- og Undervisningsudvalget. Tak.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

På vegne af Kandidatforbundet har jeg gennemgået forslag til landstingsforordning med interesse. Først vil jeg på Kandidatforbundets vegne takke arbejdsgruppen for veludført arbejde i forbindelse med det forelagte resultat af det meget betydelige forudgående forberedende arbejde, og endvidere er jeg glad for at alle relevante instanser er blevet hørt i forbindelse med arbejdets gennemførelse.

 

De foreslåede ændringer er jeg i princippet enig i fra Kandidatforbundet , da de foreslåede ændringer anses som ønskelige og nødvendige af alle der har med museumsarbejdet at gøre.

 


Adskillelse i forordningen af landets museumsvæsen og landets arkivvæsen uden det at adskille deres bygningsfællesskab har man anset som en af de vigtige ting i forbindelse med de foreslåede ændringer, med det mål at det foreslåede for de respektive indsatsområders grundlæggende forordninger dermed bliver lettere forståelige.

 

Endvidere er et af målene i ændringsforslaget at få fremmet samarbejdet mellem de enkelte godkendte museer, hvor f.eks. gennem fastsættelse af udarbejdelse af 4-årige arbejdsplaner skal være med til at fremme dette.

 

Fra Kandidatforbundet er vi endvidere ikke i tvivl om, at pålæggelsen af registreringspligt for Grønlands Nationalmuseum og Arkiv og klassificerede genstande vil blive en stor hjælp for registreringen af de genstande de lokale museer er i besiddelse af.

 

Forslaget om ændringen af sammensætningen af Museumsnævnet, således at de hidtidige af Landsstyret udpeget medlemmer i Museumsnævnet fremover bliver udpeget af Ilisimatusarfik finder vi i Kandidatforbundet som rimelige og støtter det fuldt ud, da vi mener, at dette ikke mindst vil få betydelse for bevarelse af kulturhistoriske genstande her i landet.

 

I forbindelse med tilskudsordningerne for lokalmuseerne er det ønskeligt, at få at vide hvor mange godkendte museer der er her i landet eller er der som nævnt i forelæggelsen kun 2 af dem. Såfremt det forholder sig som det sidste i mit spørgsmål vil der være mange lokale museer i kommunerne der vil komme til at miste deres årlige tilskud, da man vedrørende tilskudsordningerne i forordningsforslaget for opnåelse af tilskud kræver, at lederen af museet skal være en museumsuddannet person.

 

Jeg mener derfor ikke at man uden videre kan gå ind for Landsstyrets forslag om ændring af tilskudsordningerne for lokalmuseerne, for jeg mener, at man bør sætte et spørgsmålstegn ved om der kan være grund til at være bange for, at man i stor omfang vil hæmme eller endda risikere at sætte en stopper for mindre og ikke mindst økonomisk dårligt stillede kommuners museumsaktiviteter ved en sådan bestemmelse.


Hvad tænker man i dag på vedrørende Narsarsuaq, Kangerlussuaq samt Ittoqqortoormiit, der efter hvad jeg har fået at vide endnu ikke har fået godkendelse af drift til deres lokalmuseum. Sådan som forholdene er i dag er de flest kommuners museer godkendte lokalmuseer selvom de dels bliver ledet af ikke museumsuddannede personer.

 

Derfor vil jeg i forlængelse af det jeg efterlyste i det foregående spørge om kommuner der ved forordningsforslagets ikrafttræden som i forordningen ikke har opfyldt kravet om museumsuddannet museumsleder kommer til at miste deres godkendelser. Dette er jo slet ikke ønskeligt.

 

Selvfølgelig skal man altid søge efter kvalitet indenfor alle områder, men på grundlag af de reelle forhold i dag mener jeg, at de flest museer rundt på kysten ikke uden videre vil kunne opfylde de fleste af forordningsforslagets krav og derfor vil vi fra Kandidatforbundet igen minde om, at bestemmelser i love, forordninger andet regelsæt altid bør være i overensstemmelse med de virkelige forhold.

 

Hvad vil det være af nytte til, såfremt man fortsat skal udfærdige love og forordninger man dels ikke er i stand til at få opfyldt eller ophævet ?

 

Med disse korte bemærkninger vil jeg henstille at sagen inden 2. behandlingen går til grundig drøftelse i Landstingets Kulturudvalg. Tak.

 

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke kommer med en besvarelse.

 

Tak. Jeg kommer med en kortfattet besvarelse, idet jeg har anledning til at kunne gøre det, fordi samtlige ordførere støtter det fremlagte forslag og er tilfredse med det.

 

Og det har været sådan at arbejdet har været igang siden 1994, hvor mange mennesker har været involveret, hvorfor det ikke undre mig, at partiordførerne udtrykker deres tilfredshed.


Jeg skal ikke kommentere samtlige ordførere, men vil blot besvare mere konkrete spørgsmål. I dag eksisterer mere end 2 godkendte lokalmuseer, det er 14 på landsbasis, og vi regner heller ikke med, at disse museer bliver færre, det er ikke Hjemmestyrets ellers kommunernes intention fordi alle mener, at disse museer er med til at bidrage med, at vise Grønlands historiske liv, hvorfor man skal udbygge dette museumsvæsen yderligere.

 

Og her skal jeg blot gentage igen, at forhandling pågår med KANUKOKA omkring bloktilskudsstørrelsen, og her vil så indgå dette område også. Det er jo beløbets størrelse der skal forhandles om.

 

Det er  korrekt at man ikke bruger alle afsatte midler. Mit direktorat er forpligtet til, at holde tilsyn med at man har opfyldt de kriterier der skal til for at få tilskud, og når de så er opfyldt så falder også tilskuddet, sådan er forholdene idag, men de fleste taler siger, at vi ikke fortsat kan gøre sådan med al den administration der er, at vi må gå bort fra denne form for tilskudsordning og jeg mener at det også blev fremsat her meget tydeligt og det takker jeg for.

 

En af de interessante ting er, at vi kan jo ikke have medarbejdere uden at de har mulighed for at dygtiggøre sig. I 1996 har man drøftet til i Kangerlussuaq og  foreningen af museer har man prøvet at udforme, hvordan et uddannelsesforløb kan gennemføres, men en af de ting der har været en forhindring er, at man ændre den eksisterende forordning. Arbejdet vil fortsætte, men personalet på de forskellige museer har i dag muligheden for at tager på kursus i samarbejde med museerne i Danmark, så de kan dygtiggøre sig i deres arbejde.

 

Det er nok det mest konkrete spørgsmål der skal besvares her, men jeg skal understrege at alle de ting der er taget op fra de forskellige partier og Kandidatforbundet, selvfølgelig skal blive behandlet og de oplysninger der skal mangler skal fremlægges i forbindelse med arbejdet i udvalget.

 


Med disse korte bemærkninger vil jeg rette en tak til dem der har støttet forslaget, det er et omfattende arbejde man har arbejdet med seriøst, og jeg vil også rette en tak til de mennesker eller høringspartner der måske har været lidt med den korte frist til at besvare høringssvarene, men svarene viser at der har været interesse omkring disse ting. Og jeg siger tak. Tak.

 

Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit har bedt om ordet igen.

 

Tak.  Landsstyremedlemmet skal rette mig hvis jeg siger noget forkert, men m.h.t. næste år omkring økonomien er der i forordningsforslaget fremsat forslag om, at tilskudsordningen træder i kraft 1. januar år 2000.

 

Men det skal så være frem til og med 1999, at de tilskud der har været ydet til museerne fra kommunerne skal suppleres med 40 % fra Hjemmestyret indtil videre. Og der kommer så til at mangle ca. 1,3 mio. kr.

 

Der er ingen tvivl om, at der er behov for disse midler, hvis museerne skal drives forsvarligt. Derfor vil jeg gerne spørge om, hvad Landsstyret agter at gøre i forbindelse med Finansloven og om man agter at tage det med i forbindelse med behandlingen af Finansloven. Hvis det ikke er tilfældet så vi jeg finde det passende, at Kultur- og Uddannelsesudvalget vil tage de top i deres arbejde. Tak.

 

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke kommer med yderligere besvarelse.

 

Jeg siger tak for dit spørgsmål. Som Landsstyremedlem skal jeg sørge for at vide, at KANUKOKA og Hjemmestyret er i gang med bloktilskudsforhandlingerne og jeg håber at man kan forstå at det er for mig meget påpasselig med ikke at blande mig i forhandlinger der endnu ikke er afsluttet. Derfor kan jeg ikke komme med helt konkret svar på dit spørgsmål, men jeg håber, at Hjemmestyret og KANUKOKA vil indgå et tilfredsstillende aftale.

 


Vi alle, det vil sige Hjemmestyret og kommunerne har det mål, at i den gældende lov står der op til 40 % og der står ikke med 40 % at der skal ydes 4% tilskud. Det er sådan, at man vurderer tingene, for at finde ud af om der skal ydes 40 % eller et tilskud der ligger under det.

 

Det er der administrative arbejde er virker hæmmende for vores arbejde og jeg håber, at man ved ændringen kan få det ophørt. Selvfølgelig kan udvalget tage de top igen i sit arbejde.

 

Og til slut m.h.t. Anthon Frederiksens spørgsmål, i det omhandlede kapitel 3, de bestyrelser der skal fungere i de godkendte museer der er der stillet helt konkrete krav, de skal have indseende med drift af museum eller at de har en viden der går at de er kvalificeret til at være ledere  af et museum. Det er disse kriterier der skal danne grundlag for ansættelse af ledere i de kommunale museer, og nå man så finder denne leder, så skal man først se på aflønningen.

 

Det er ikke sådan at man tager folk fra gaden, selvom det ikke skal opfattes at man ser ned på de mennesker, men her er det et kriterium, at der sker ansættelse efter nøje vurdering af vedkommendes kvalifikationer. Tak.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet har bedt om ordet endnu engang.

 

Jeg siger tak for landsstyremedlemmets besvarelse. Selvfølgelig regnede jeg heller ikke med, at der kun var 2 godkendte museer, for jeg ved jo at der er flere godkendte museer, men det jeg gerne vil have, at man sikre fremover, at de 5-6 museer, der ikke har faguddannede ledere kan opnå godkendelse, men i sine sidste bemærkninger viser landsstyremedlemmet at der vil være mulighed for at man kan dispensere fra disse kriterier.

 

Vi ved jo at der i flere lokalmuseer der arbejder ledere der ikke har en speciel uddannelse men har arbejdet med dette område igennem mange år og gør deres arbejde yderst tilfredsstillende. Tak.

 


Jeg skal understrege at flertallet ønsker i forbindelse med 1. behandlingen at sagen først bliver behandlet i Kultur og de spørgsmål der ikke kan besvares på stående fod her vil jo så blive behandlet i udvalget og de besvarelser vil  formodentlig også komme i forbindelse med 2. behandlingen.