Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenes punkt 51-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Torsdag den 29 oktober 1998

 

Dagsordenens punkt 51

Redegørelse vedrørende bygdeproduktionsanlæg og der er en forslagsstiller

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, forslagsstiller.

 

Det drejer sig om forslag om produktionsordning i bygder som har hellefiskeressourcer, og det lyder:

 

Det kan ikke accepteres, at produktionsanlæg i nogle af bygderne kun anvendes som indhandlingssteder, ikke mindst i bygder med hellefiskeressourcer som kan skabe mange arbejdspladser.

 

Råvarer bliver transporteret meget dyrt bl.a. til en bestemt by, således at et produktionsanlæg ikke kan følge med produktionen og at der bliver mange indhandlingsstop, og dette medfører udskydelse i alle henseender hos fiskerne hos fiskerne og det er beklageligt for alle.

 

Derfor skal jeg med henvisning til mine tidligere forslag om forholdene i bygdeproduktionen og med henblik på, at fremme beskæftigelsen i bygderne hermed endnu engang fremsætte forslag om genetablering af produktionsanlæg i bygder med hellefiskeressourcer, således at de kan anvendes som fuldstændigt produktionsanlæg. Tak.

 

Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug kommer med en besvarelse.

 

Landsstyret vil hermed fremlægge redegørelsen vedrørende bygdeproduktionsanlæg.

 

Indhandling og produktion i bygderne har i de senere år kørt på noget nært laveste blus. Der er 3 væsentlige årsager til dette; og for det første har der siden i begyndelsen af 1990'erne kun været meget begrænsede forekomster af torsk i Grønlands farvande. For det andet har Royal Greenland A/S nedtrappet aktiviteterne i bygdeindhandlingsproduktionsanlæggene efter at Grønlands hjemmestyre har sat driftstilskuddet til bygdedriften ned og for det tredje har mange bygdeanlæg mistet deres autorisation til indhandling og produktion, da aftagerlandenes krav til produktionsanlæg er blevet strengere.


Det har derfor været nødvendigt, at genvurdere driften af bygdeproduktionsanlæggene og m.h.p. herpå har der været nedsat en arbejdsgruppe, hvis opgave var at vurdere om midlerne til bygdedriften kunne udnyttes således at tilskuddet kom bygdebeboerne mere til gode end tilfældet  havde været hidtil.

 

Arbejdsgruppen fik også den opgave, at komme med forslag til andre måder, at anvende de produktionsanlæg som for det meste ligger stille i dag.

 

Derudover er der, som det fremgår af redegørelsen oprettet et bygdeproduktionsselskab kaldet NUKA A/S. Til Landsstyret er der afleveret et oplæg bl.a. med forslag til konstruktion af selskabet.

 

Og det interessante ved oplægget er, at den operere med en række forslag til forbedringer og tiltag til at intensivere driften af bygdeanlæggene. Konklusionen af såvel bygdearbejdsgruppens oplæg som oplægget om NUKA A/S er, at der er muligheder for en aktivitetsstigning i bygdeproduktionensanlæggene ligesom der kan være muligheder for at udnytte alternative arter.

 

Af oplægget omkring NUKA A/S fremgår det, at grundlaget for selskabets aktiviteter i princippet vil være alle andre arter end rejer, hellefisk og krabber. Dette giver efter Landsstyrets vurdering gode muligheder for udvikling af indhandlingen af produktionen i bygderne. Landsstyret vurderer det således som væsentligt, at grænsefladerne mellem NUKA A/S og Royal Greenland A/S´s aktiviteter bestemmes af arterne der er tale om og ikke mere af geografiske forhold.

 

Hellefiskbygderne d.v.s. bygderne i Ilulissat, Uummannaq  og Upernavik kommune vil ikke være omfattet af driftsaftalen med NUKA A/S. Dette skyldes at disse områder er konkurrenceområder, hvor Royal Greenland A/S og andre private firmaer er i konkurrence om råvaren. Ved at holde de såkaldte hellefiskebygder uden for driftsaftalen med NUKA A/S undgås en skæv konkurrencesituation, hvor tilskud fra Landskassen kunne opfattes som konkurrenceforvridende.

 

Som nævnt er mange bygdeproduktionsanlæg utidssvarende i henseende til krav fra aftagerlandene, det vil derfor være nødvendigt at lave en renoveringsplan, som skal indeholde omfanget af  og en tidshorisont for renoveringerne.

 

Før dette kan ske, er det nødvendigt, at fastlægge hvad bygdeproduktionsanlæggene skal bruges til, d.v.s. produktarter og hvor stor en produktionsgrad, der skal være i de enkelte bygdeproduktionsanlæg ud fra råvarerpotentialet og mængden af disse. Både oplægget fra bygdearbejdsgruppen og oplægget omkring NUKA A/S giver et godt grundlag for den kommende vurdering af bygdedriften. Arbejdet vil være omfattende, idet vurderingen nødvendigvis må tage hensyn til nuværende og fremtidige forhold ikke kun i bygderne men også forhold omkring ressourcerne.

 


Vi må i dag erkende, at flere af produktionsanlæggene er så utidssvarende at de kun kan bruges som indhandlingssteder. Det vil være utopisk at tro, at disse anlæg i løbet af en kort tidshorisont kunne totalrenoveret samtidigt med at eksisterende anlæg opgraderes til at kunne håndtere en højere forædlingsgrad. Et sådan koncept ville efter Landsstyrets mening forudsætte langt større anlægsmidler end dem vi i dag råder over, og det er Landsstyrets holdning, at fremtidig bygdeaktivitet skal foregå ud fra en nøje afvejning af den økonomiske satsning og det opnåede aktivitetsniveau.

 

I oplægget omkring NUKA A/S er der budgetteret med afskrivninger mellem 13 og 25 mio. kr. pr. år, alt efter hvilket scenario man vælger. Disse afskrivninger er udtryk for en opsparing der i henhold til oplægget tænkes anvendt til renoveringer. Ud over disse afskrivninger ønsker NUKA A/S tilskud til deciderede investering på mellem 20 og 73 mio. kr. årligt fra 1999 til og med  år 2001. Samtidigt ændres det budgetterede underskud ikke væsentligt frem til år 2003. Det er i denne sammenhæng Landsstyrets holdning, at tilskud til drift og investeringer medfører en mulighed for afskrivninger, der nødvendigvis må have til følge, at tilskudsbehovet til driften med årene bliver formindsket.

 

Det er derfor af yderste vigtighed, at planlægningen af den fremtidige driftsform at bygdedriftsselskabet er meget grundigt, således at fejlinvesteringer undgås og så det sikret, at man får det mest mulige ud af de investerede midler.

 

Landsstyret ønsker Landstingets tilkendegivelse omkring planerne for den fremtidige aktivitet i bygdeindhandlings- og produktionsanlæggene. Tilkendegivelserne vil danne grundlag for Landsstyrets videre arbejde.

 

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har fremsat et forslag om bedre udnyttelse af bygdeproduktionsanlæggene i hellefiskområderne. Til dette forslag har jeg følgende svar. I oplægget vedrørende NUKA A/S er hellefiskområder ikke medtaget som selskabets virkeområde, men derimod bibehold i regi af Royal Greenland A/S. I bygderne Illulissat, Uummannaq og  Upernavik kommuner er der i dag 17 produktionsanlæg, hvoraf 3 anlæg er helt uden autorisation.

 

2 anlæg har autorisation til produktion og yderligere et anlæg vil opnå autorisation til produktion af hellefisk når ombygningen af det pågældende anlæg er tilendebragt. De resterende 11 anlæg har autorisation som udelukkende tillader indhandling med videreforsendelse for øje.

 

Disse anlæg er med andre ord omfattet af Royal Greenland A/S´s kommercielle strategi. Vurdering af hvorvidt et anlæg er kommercielt eller ikke-kommercielt gennemføres af en analyse af en række forhold som jeg her ikke vil beskrive i detaljer. Jeg skal blot nævne, at anlæggets beskaffenhed og infrastrukturen i den pågældende bygd spiller en vigtigt rolle.

 

Det er af betydning for Royal Greenland A/S´s kommercielle drift, at selskabet har mulighed for at tage hensyn til den konkurrence om råvaren der er i hellefiskområderne. Landsstyret ønsker derfor ikke at blande sig i Royal Greenland A/S´s dispositioner m.h.t. udnyttelse af bygdeproduktionsanlæggene i disse områder.

 

Med disse ord om med henvisning til det omdelte materiale skal jeg hermed overlade sagen til Landstingets velvillige behandling.

 

Og herefter går vi over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

Karl Lyberth, Siumut.

 


Som Landsstyret nævner i deres forelæggelse af redegørelsen har produktionsanlæggene de senere år kørt på et meget lavt blus og i Siumut kan vi naturligvis ikke glæde os derover.

 

På baggrund af redegørelsen vedrørende bygdeproduktionsanlæggene og forskellige allerede igangsatte initiativer skal vi fra Siumut, derfor indledningsvis udtrykke vores store glæde over, at bygdernes fremtid synes at lysne.

 

Som alle ved er NUKA A/S i fuld gang med at opbygge en fremadrettet indsats for bygderne. Siumut har gode forventninger til selskabet, i det vi hele tiden har håbet på, at bygdebefolkningerne får bedre levevilkår.

 

Vedrørende spørgsmålet om tempoet for udviklingen af bygdeproduktionsanlæggene ligger vi i Siumut meget vægt på, at forskellige muligheder og skelen til hvad Landskassen kan bære.

 

En af grundene til, at vi i Siumut indstiller dette er, at der er store spørgsmål vedrørende den fremtidige drift af NUKA A/S som endnu ikke er blevet afdækket, som eksempel kan nævnes indhandlings- og produktionsanlæg som i dag ejes af Royal Greenland A/S og til hvilken værdi de i givet fald skal sælges til NUKA A/S. Fra Siumut skal vi kræve, at Landsstyret virker for en smidig løsning på dette spørgsmål.

 

Men det vigtigste er som sagt grundighed i opstarten bl.a. for at undgå fejlinvesteringer. Som sagt er der allerede igangsat initiativer, der vil være til gavn for bygdebefolkningerne.

 

Uden yderligere bemærkninger skal vi derfor fra Siumut slutte med at takke bygdearbejdsgruppen for et godt og veludført arbejde, og takke NUKA A/S for at have udarbejdet et godt grundlag for vores beslutninger, og endelig skal vi ønske medarbejderne i NUKA A/S held og lykke og god arbejdslyst fremover. Med disse korte bemærkninger tager vi den gode redegørelse vedrørende bygdeproduktionsanlæggene til efterretning. Tak.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Tak. Vi har følgende indledende bemærkninger til Redegørelse om bygdeproduktionsanlæg som er fremlagt her.

 

Fangst- og fiskerierhvervet i bygderne og yderdistrikterne er roden til bevarelse af vores traditionelle kulturarv og erhverv, som har tæt tilknytning til den store skønne natur som til tider kan være meget barsk.

 

Selvom fiskeri- og fangsterhvervet fra kajak nu foregår med jolle og hurtiggående både er dette barske erhverv som stadigvæk skal være indtjeningsgrundlag for mange familier i dag og i fremtiden indgroet fast i den grønlandske ånd.

 

Erhvervsudøvelsen og indtjeningen i bygderne er meget hård for, hvor man næsten udelukkende har landets ressourcer som ernæring- og økonomisk grundlag. Derfor er det vigtigt, at finde muligheder for og tage initiativer til indtjeningsmuligheder af en hver art i det vi er bekendt med bygdernes store behov for disse.


I Atassut deltager vi seriøst og vil altid deltage i samarbejdet med bygdernes udvikling. I det forløbne år har bygderne været i udvikling i form af forskellige bebyggelse som vi fra Atassut har deltaget i samarbejdet med, hvilket er glædeligt, men vi skal videre.

 

Der findes stadigvæk bygder, der har behov for vores forbedringer, hvad angår boliger, skoler, kirker, beboerhuse, medborgerhuse, vandforsyning, sundhedsvæsen og ike mindst af derres indhandlings- og produktionssteder.

 

Vi er i Atassut taknemmelig for Landsstyretmedlemmets forelagte redegørelse om produktionsanlæg.

 

M.h.t. den milepæl, der er nået i bygdeudviklingen har vi i Landstinget fortsat en opgave som vi nøje skal følge med i. Ger tænker vi på beskæftigelsen i bygderne, og ikke mindst løsning af indhandlingsproblemerne, som ikke kan forsinkes yderligere.

 

Jeg har som bekendt under Landstingets forårssamling i 1998 på Atassuts vegne fremkommet med et forslag til Landsstyret om en alternativ udnyttelse af de stagnerende indhandlings- og produktionssteder i bygderne, som desværre ikke er blevet optaget på dagsordenen på dette møde, men vi skal videre.

 

I min deltagelse i landstingsarbejdet i løbet af en årrække med bygdernes udvikling er det efterhånden mere og mere mærkbart at folk flytter til andre steder fra bygderne, hvor der ikke længere er beskæftigelses- og produktionsmuligheder, hvilket er yderst utilfredsstillende og ikke må ses med blinde øjne når man bestræber sig på bevarelsen af bygderne og deres fortsatte beboelse.

 

M.h.t. beskæftigelsen i bygderne står tidligere produktionsanlæg og indhandlingssteder ubenyttet hen og virker blot som udstillingsgenstande, hvilket er trættende for befolkningen og man bør snarest have en ordning af dette.

 

Landsstyret har i sit forelæggelsen af redegørelsen indrømmet, at flere produktionsanlæg i bygderne ikke er mere tidssvarende og kun bliver anvendt som indhandlingssteder. Bygninger og produktionsanlæg forfalder jo meget hurtigt når de står ubenyttet hen, og det er ikke forbavsende, at man vil tage initiativer til en fortsat udnyttelse af disse og ikke blot opgiver bare for de at disse er blevet umoderne.

 

I Atassut ligger vi en stor vægt på de påbegyndte initiativer med tilpasning af produktionsanlæggene ud fra bygdernes levende ressourcer og udnyttelse af alternativer produkter, hvorfor vi fra Atassut også m.h.t. de økonomiske konsekvenser vil gå ind for dette.

 

Vi er i Atassut meget stolte over NUKA A/S for selskabets påbegyndte initiativer med udnyttelse af alternative produkter og produktionsanlæg ved at tage sagen op, da sagen der er ved at blive glemt, op til behandling, ligesom vi har gode forhåbninger til NUKA A/S´s formål til trods af selskabets spæde start.

 


Men vi skal understrege, at der altid r visse økonomiske problemer og problemer på andre områder, på enhver nystartet virksomhed. Ved at indrømme vanskeligheder ved økonomisk solidaritet med produktionsdriften i bygderne, skal vi nævne at vi er bekendt med at produktionen i bygderne er stagneret netop af disse årsager. Derfor må man fortsat være opmærksom på, at undgå, at NUKA A/S´s eventuelle stagnering, idet bygdernes fortsatte muligheder for indhandling og produktion vil være det mest afgørende grundlag for selskabet.

 

Vi vil fra Atassut følge med i NUKA A/S´s påbegyndte formål med bygdernes produktionsmuligheder og vil hermed give udsagn om så vidt muligt at støtte selskabets initiativer.

 

M.h.t. Anthon Frederiksens forslag, så har Landsstyremedlemmet besvaret det til fulde, hvorfor vi ikke skal kommentere det her nærmere.

 

Fra Atassut imødekommer vi redegørelsen med tilfredshed og ønsker NUKA A/S om et godt arbejde med gode resultater.

 

Evald Brønlund, Inuit Ataqatigiit.

 

Vi har fra Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger til Redegørelsen om bygdeproduktionsanlæggene.

 

Vi må først spørge, hvor langt man er nået, først og fremmest mener vi, at hvis man vil opnå resultater med målsætningen om at udvikle bygdeproduktionen må man sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt man er kommet frem med analyse af ressourcerne omkring enkelte bygder, da det ikke kan undgås at man udvikle det enkelte produktionsanlæg i bygderne.

 

Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at hvis man vil opnå resultatet af  denne målsætning må man udbygge AIM´s undersøgelse og prøver og derudover øge finansieringen af disse, og undersøgelser af bestandenes størrelser må suppleres med produktionsprøver, idet man må hurtigst muligt danne sig et billede om de enkelte ressourcer kan producere i fremtiden rentabelt.

 

Ved sådanne undersøgelser mener Inuit Ataqatigiit, at man kan få samarbejde med de nordiske lande, f.eks. Island, idet disse lande har en lang række undersøgelser bag sig og på denne måde også kan søge at opnå midler til udvikling af erhvervet fra disse lande.

 

Når man skal opnå tilskud til sådanne tiltag, er der krav om, at mindst to nordiske lande samarbejde om et projekt. Som bekendt efter oprettelsen af NUKA A/S vil Royal Greenland A/S alene indhente og producere rejer, hellefisk og krabber og andre fiskearter vil blive indhandlet og produceret af NUKA A/S.

 

Ligeledes vil Royal Greenland A/S fastholde sine aktiviteter i driften af bygdeproduktionsanlæg i hellefiskområder. Ved en sådanne ordning vil der fremkomme et spørgsmål. Hvad skal man gøre ved bifangster af andre fiskearter, så som torsk, rødfisk, havkat o.s.v. som fanges i ikke større mængder under hellehellefiskeriet især i Uummannaq.

 


Idag er det jo sådan, at hvis fiskerne de omtalte steder fanger fisk, som ikke kan indhandles bliver der indhandlingsstop af disse. Inuit Ataqatigiit mener, at man må søge muligheder for at indhandle og producere bifangsterne, idet dette ønskes ofte af fiskerne i Nordgrønland og således vil dette være til gavn for økonomien i vort land.

 

Når man snakker om muligheden for indhandling af andre fiskearter ved oprettelsen af NUKA A/S, må man ikke glemme, at fiskerne i mange byer har dårlige muligheder for at indhandle andre fiskearter end hellefisken, idet næsten alle produktionsanlæg i byerne drives af Royal Greenland A/S, og derfor indhandles der kun rejer, hellefisk og krabber.

 

Jollefiskerne i byerne henvises i dag til at indhandle f.eks. torsk eller ukas til bygdeanlæg som drives af NUKA A/S med et tilskud på 1 kr. pr.kg. Inuit Ataqatigiit mener, at sådanne forhold bør afklares hurtigst muligt.

 

Om vinteren har f.eks. jollefiskerne umiddelbart ingen mulighed for at tage til en anden by eller bygd for at indhandle p.g.a. vejrliget. Inuit Ataqatigiit mener, at sådanne forhold bør søges afklaret hurtigst muligt gennem indgåelse af aftale mellem NUKA A/S og Royal Greenland A/S. Her i mener vi, at der skal planlægges herom i samarbejde med bygderådene.

 

Inuit Ataqatigiit mener endvidere, at man må gøre et eller andet ved produktionsanlæggene i islægsområderne som mangler råvarer, således at man også på den måde kan holde ledigheden nede.

 

I landsstyrets forelæggelsesnotat fremgår det at nogle af produktionsanlæggene ikke længere er tidssvarende og vi vil sige fra Inuit Ataqatigiit, at vi er opmærksomme på sådanne forhold og derfor må vi sige, at det er helt vigtigt at man ikke kan gå uden om en grundig planlægning af bevillingerne.

 

Inuit Ataqatigiit finder det mærkeligt, at man i redegørelse i bygdeproduktionsanlæggene ikke har berørt indhandlingsmulighederne i bygder og byer i forbindelse med oprettelse af sælkødsproduktion i Narnortalik, idet der i dag findes mange fangere i bygderne som med forventning venter på indhandlingsmuligheder af disse.

 

Som bekendt har man flere gange udskudt starten af sælkødsproduktion i Narnortalik og der er planer om at opstarte produktionen fra årets begyndelse, og der er tidlige nævnt en produktion af et bestemt antal sæler pr. år. Når der er tale om så mange sæler i årsproduktionen lige i starten kan man ikke undgå at oprettelsen af indhandling i byer og bygder på kysten og disse blev ikke det mindste nævnt i redegørelsen.

 

M.h.t. skabelsen af arbejdspladser i bygderne, kan det tænkes at det indhandlede sælkød kan forarbejdes og skæres i stykker i bygderne.

 

Derfor vil Inuit Ataqatigiit i forbindelse med eventuelt indhandling på andre steder forespørge, hvem skal sørge for oprettelse af indhandling på disse steder og hvem skal finansiere de omtalte indhandlingssteder ? Inuit Ataqatigiit mener, at sådanne spørgsmål bør tages beslutning om politisk.

 


Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har under dette møde fremsat et forslag om bedre udnyttelse af produktionsanlæggene i bygderne i hellefiskomåderne. I den forbindelse skal Inuit Ataqatigiit blot nævne, at vi uden at citerer Landsstyremedlemmets svarnotat er fuldt ud enig med Landsstyremedlemmet i det de omtalte produktionsanlæg hører ind under Royal Greenland.

 

Til slut i forbindelse med oprettelsen af  NUKA A/S vil vi sige tak til den nedsatte arbejdsgruppe som har gjort et godt stykke arbejde og Inuit Ataqatigiit tager redegørelsen vedrørende bygdeproduktionsanlæg til efterretning og skal ønske NUKA A/S alt godt i fremtiden.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Jeg har flere gange på Kandidatforbundets vegne fremsat ønske om større produktionsaktivitet i bygderne for ikke mindst vedrørende bygder med hellehellefiskepladser, men som kun anvendes som indhandlingssteder, hvor der ellers kan være anvendelse af større lokal arbejdskraft ved produktion på stedet.

 

Råvarerne bliver jo des ringere ved transport til et andet sted og under hensyn til visse byers arbejdskraftsmangel kan man ikke acceptere, at produktionen i bygderne indimellem bliver standset, og derfor må man stile efter fuld produktion i bygderne. Afskæring af fiskehoveder og at visse bygder kun anvendes som indhandlingssteder er ikke nok.

 

Disse ønsker er blevet indset af Landstinget og i indeværende valgperiode har bygdeudviklingsudvalget været på rundrejse og herunder set på flere bygder produktionsanlæg. Det er nødvendigt, at de folkevalgte berejser bygderne på denne måde, men man må sige, at realiseringen af ønsker og tiltag foregår utroligt langsomt, hvad bygderne angår.

 

Derfor er der rund til, at nære forhåbninger om, at en større produktion i bygderne kan bliver igangsat uden alene at tænke på NUKA A/S, men i dette må man også tænke på bygder med hellefiskebestand.

 

Vi ved at produktionsanlæg indimellem må stoppe indhandlingen når lagrene bliver fyldt og som følge af sådanne situationer igangsættes indimellem helikoptertransport af råvarerne til meget dyre penge.

 

I visse bygder sker der også indimellem, at man når man ikke kan komme af med sine råvarer bliver fiskefangsterne rådne og bliver nød til at blive kasseret, og derfor må man arbejde for at bygdeproduktionsanlæggene vil kunne anvendes bedre. Bygdebefolkningen er i stand til at udføre arbejdet, og kan man ikke bruge den tidligere fremgangsmåde man har anvendt i bygderne.

 

Derfor vil jeg benytte lejligheden til igen at foreslå, at produktionsanlæggene i bygder med hellefiskbestande bliver renoveret, for det er disse der også kan være med til at give Landskassen indtægter.

 

Det kan accepteres at man indimellem må smide råvarerne væk p.g.a. manglende indhandlingsmuligheder eller at man får råvarerne kræver en mindstevægt på 2,5 kg. eller 3 kg.

 


Tilsidst må man glæde sig over, at produktionsmulighederne i bygderne ser ud til at få have fået det bedre efter at NUKA A/S er blevet etableret, og at bygdebefolkningen derved langt og længe har fået igangsat et længe næret ønske.

 

Men samtidig ved vi også at man ikke alene kan satse på NUKA A/S, da der allerede på et tidligere tidspunkt fra bygdebefolkningens side har været vist interesse for at overtage produktionsanlæggene på disse steder. Har man været lydhør for disse ønsker og hvilke planer har man vedrørende disse anlæg ?

 

Endelig er der m.h.t. driften af bygdeproduktionsanlæggene aftale mellem Hjemmestyret og Royal Greenland A/S, et årligt tilskud til Royal Greenland A/S på 42 mio. kr. fra Landskassen, og hvilken aftale er der indgået vedrørende dette tilskud, da Landstinget på et tidligere tidspunkt har pålagt Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug om dels at stramme op på aftalen.

 

 

Allersidst er jeg skuffet over, at Landsstyret ikke vil blande sig i de forhold som jeg har nævnt i mit forslag, for der er mange bygder, der har problemer med indhandsmuligheder og produktion og det bør man være mere opmærksom på fra Landsstyrets side.

 

Med disse bemærkninger og med håb om at man vil kunne opnå bedre ordninger for produktionsforhold i bygderne tager jeg redegørelsen til efterretning.

 

Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug kommer med en besvarelse.

 

Jeg siger tak. Generelt så skal jeg konstatere, at Landsstyrets forelæggelse bliver støttet og jeg skal kommentarer til indlæggene fra partierne og Kandidatforbundet.

 

Siumuts ordfører Karl Lyberth var inde på opstarten af NUKA A/S og det er rigtigt, at hensigten er at genopstarte bygdeproduktionsanlæggene, og jeg ved at nogle eller en af medarbejderne i NUKA A/S har udtalt, at det er underlig at man ikke har fået den idé, at oprette NUKA A/S allerede på et tidligere tidspunkt.

 

Men nu er det en realitet og vi må håbe på, at det vil være til gavn for bygdebefolkningen og produktionen og indhandlingen i bygderne, og bygdebefolkningen har jo allerede vist viljen og evnerne til at gøre dette arbejde.

 

Siumut ønsker også, at der skal arbejdes målrettet og med skelen til den økonomiske side af sagen.

 

Og m.h.t. de fysiske rammer altså bygdeanlæggene, og m.h.t. forhandlingerne som pågår i denne tid, der skal jeg udtale, at der er drøftelser igang, hvor vi regner med, at vi kan afslutte disse drøftelser inden årets udgang, således at vi kan  opnå resultater til det bedste for bygdebefolkningen og jeg forstår, at det også er et ønske fra Landstinget.

 

Og Siumut ønsker held og lykke til medarbejderne i NUKA A/S og det støtter jeg også og jeg konstaterer at redegørelsen findes tilfredsstillende fra Siumuts side.


 

Og ud fra det jeg kan høre m.h.t. Atassuts indlæg, så forstår det jeg det derhen, at Atassut har viljen til at samarbejde, især m.h.t. at forbedre forholdene og levevilkårene hos bygdebefolkningen og Atassut udtaler samtidigt, de gerne vil medvirke til at forbedre forholdene også hvad angår den økonomiske side af sagen.

 

Jeg forstår også at man er glad for at Landsstyret har taget initiativer til at benytte og udnytte de anlæg der står ubrugte hen. NUKA A/S blev oprettet 1. juli, der har m.h.t. saltning af fisk, så er det jo ikke kørt i mange år, og så noterer man sig, at der er foretaget saltning i en enkelt bygd, det er mit håb, at det skal være opstarten på, at det kan udvikles også til at omfatte øvrige bygder, det skaber selvfølgelig også arbejdspladser og indhandlingsmuligheder.

 

Ligesom Landsstyret erkender Atassut, at tingene bare ikke kører uden problemer, det er jeg enig i, men det må køre sådan, at målet må være, at det skal kunne betale sig gennem årene og der skal jo være en overgangsordning som varer flere år og behovet for tilskud subsidier vil også være nødvendigt, og vi kan ikke allerede på nuværende tidspunkt sige, hvor længe de får behov for driftstilskud.

 

Og der vil jo også være behov for anlægsudgifter i forbindelse med renovering og byggeri af anlæg.

 

Og jeg forstår også at man er enig i besvarelsen fra Landsstyret omkring Anthon Frederiksens forslag.

 

M.h.t. opgaverne i bygderne er der en arbejdsgruppe AMIS-gruppen, som har deltaget i det forberedende arbejde og der er også i NUKA A/S personer som har været med i denne AMIS-gruppe som har taget sig af projekter omkring forsøgsfiskeri m.v.

 

Man forsøger sig også frem for at se mulighederne for, hvordan tingene kan køres bedre. Muligheden for samarbejde med udlandet især Island, der skal jeg udtale, at der er de bedste muligheder, fordi NUKA A/S har en direktør som er islænding og de nødvendige kontakter vil nok også være til gavn, selvfølgelig er der grønlandske medarbejdere der er fuldt ud kvalificeret.

 

 

M.h.t. alternative arter i hellefiskedistrikterne, så har landsstyret godkendt ansøgninger om indsættelse af indhandlingsfartøjer og vi har i den forbindelse også stillet krav.

 

Og m.h.t. fremtiden så er der også den mulighed i hellefiskedistrikterne, når udbygningen af anlæggene er færdige, at man også kunne udnytte de alternative arter eller bifangsterne, det kan blive et krav, der kan blive stillet fra Landsstyrets side. Disse krav vil selvfølgelig også kunne stilles til de private som r ved at starte op i hellefiskedistrikterne.

 

Allerede få måneder efter NUKA A/S´s start, så kan man allerede mærke, at der vil være en meget smidigere løsninger, bygdeproduktionen har jo i sin tid været kørt fra Royal Greenland som en art venstrehåndsarbejde fordi de har så mange andre opgaver.

 


NUKA A/S arbejder jo udelukkende med bygdeproduktionsanlæggene og bygdeproduktion i det hele taget, og jeg er ikke i tvivl om, at det i sig selv vil være en forbedring og det har vi også forhåbninger til fra Landsstyrets side.

 

Og det er også rigtigt som Landsstyret har sagt, og som Inuit Ataqatigiit også har været inde på, at der skal renoveres og dette vil også fortsætte, det er selvfølgelig ønskeligt, at alting bliver løst lige fra starten af, men det vil være nødvendigt med en prioritering p.g.a. de begrænsede økonomiske midler. Og denne prioritering må vi køre i tæt samarbejde med NUKA A/S. Og m.h.t. PUISI A/S, vi påregner et tæt samarbejde med PUISI A/S omkring kødproduktion, således at man kan sende sælkød til Nanortalik fra kysten igennem forskellige aftaler.

 

Og Inuit Ataqatigiit var også inde på Anthon Frederiksens forslag, så forstår jeg at Inuit Ataqatigiit går ind for Landsstyrets besvarelse.

 

Kandidatforbundet startede med at udtale sig om forskellige forhold, der bør rettes op på, det var Anthon Frederiksen inde på. Jeg forstår at vi er enige i, at der er forskellige løsninger af forhold der skal løses, som jeg allerede har sagt, så er m.h.t. saltning, så er der saltning under opstart, hvor jeg håber, at det kan udvikles også til at omfatte andre bygder, og det drejer sig om torsk og uvak.

 

Til Anthon Frederiksen vil jeg udtale, at der er private der starter op i hellefiskedistrikterne og det er vi i Landsstyret også glade for. Altså de starter anlæg og anlægger anlæg af bygdeanlæg i forskellige bygder uden at det offentlige finansiere dem. Det er også glædeligt, at det ikke kun er det offentlige, men også private tager initiativ til at starte op, således at de private også udnytter den chance og håber for dem, at de opnår gode resultater.

 

M.h.t. hvordan bygdebefolkningen selv skal køre tingene, og udtalelser fra Anthon Frederiksen, der skal jeg sige, at det har ligesom har været kørt omvendt i de tidligere år, hvor man havde nogle ordninger med de såkaldte AMBER, altså andelsselskaber og senere også anpartsselskaber, altså der har været forsøgt visse ting omkring, at man hjælper fra det offentlige med opstart, således at det senere hen kan overføres til private.

 

Der er visse udtalelser fra Kandidatforbundet som partierne alligevel ikke støtter, med disse bemærkninger skal jeg udtale, så takker jeg partierne og Kandidatforbundet og håber på gode resultater m.h.t. udviklingen af bygdeproduktionsanlæggene, vi har taget det første skridt, og jeg er ikke i tvivl om, at de næste skridt også vil blive taget, således at bygdebefolkningens levevilkår, økonomi og ønske om, at fortsat bo i bygderne for de nødvendige muligheder.

 

Det må også være spændende for bygdebefolkningen, at se hvordan NUKA A/S´s resultater vil være i de kommende år, men som sagt så har vi vores forhåbninger, men selv om vi har vores forhåbninger, så må vi også arbejde hård for at opnå resultaterne og det må være sådan, at man bør have en positiv forståelse, hvilke befolkningsbestræbelser og arbejdet i NUKA A/S.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 


Som jeg allerede har sagt i mit indlæg, så har jeg ind til flere gange i Landstinget stillet forslag om forbedringer af produktionsforholdene i bygderne, det er derfor glædeligt, at NUKA A/S er under opstart.

 

Men m.h.t. hellefiskedistrikterne, så konstaterer jeg, at man ikke er enig med mig i mit forslag. Foråret 1996 så var Landstingets Bygdeudviklingsudvalg på rejse i bygderne i hellehellefiskedistrikterne og jeg har deltaget i rejsen til bestemte bygder, men det er også skuffende, at de der ellers var enige med de initiativer og forslag jeg har stillet ikke længere er enig med mig heri. Jeg mener at man ikke kan acceptere, at produktionsforholdene i hellefiskedistrikterne og jeg er også skuffet over, at Landsstyret ikke agter at gøre en indsats og ikke ønsker at blande sig, det er jeg forundret over.

 

Mig bekendt har man her i salen også udtalt, at man er utilfreds med de forhold der er i bygderne omkring produktion, hvor Landsstyret også har været inde på spørgsmålet omkring driftstilskud fra Landskassen på 41-42 mio. kr. og de driftsaftaler der er, hvor man også har været inde på, at man ville tage sådanne ting op i forbindelse med genforhandlingen af disse serviceaftaler.

 

en Landsstyremedlemmet har ikke en eneste gang nævnt dette område i sit svar, det ville ellers være interessant at høre, hvor langt disse forhandlinger er nået.

 

Vi ved, at det tidligere har været sådan at der har været private, der har kørt med hellefiskeproduktionen, men der er nogle selskaber, der har måtte erkende det, således at de ladet sig overtage af Royal Greenland, og det er jo den konkurrenceforvridning der er fra det offentliges side, som resulterer i dette.

 

Jeg ved at der er nogle der genre vil prøve igen, og jeg forstår, at Landsstyret også er åbent overfor sådanne mulige initiativer, og så håber jeg, at de Hjemmestyreejede virksomheder ikke konkurrere for meget med disse, således at disse får deres chance. Hvis der sker for meget konkurrence, så vil det gå ud over de der forsøger at køre privat.

 

Landsstyret var også inde på spørgsmålet omkring bifangster, alternativer arter som IA også var inde på, man var inde på, at der skal være indhandlingsmuligheder for disse, hvis man begynder på dette igen, at man skal kunne indhandle alternative arter, så vil det være glædeligt.

 

M.h.t. de alternative arter, så mener jeg at kunne huske at man fra i år ikke har ønsket at indhandle torsk og havkat, og andre arter, men det bør være sådan, at der skal kunne indhandles alternative arter, og det bør der kunne opnås enighed mellem  Royal Greenland A/S og NUKA A/S omkring disse arter, man bør jo ikke kun smide de såkaldte bifangster ud.

 

Efter at have sagt dette, skal jeg gentage, at arbejdet er under opstart, og det må være spændende for bygdebefolkningen og jeg er enig i disse bestræbelser og ønsker alt godt for NUKA A/S og man skal ikke glemme bygderne i islægsområder i dette arbejde, således at de kan komme med grønlandsk producerede delikatesser også i vinterperioden.

 

Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug kommer med en besvarelse.


Ganske kort. Jeg skal bemærke, at AMBÆREN har været nødt til at stoppe p.g.a. en alt for stor konkurrence fra Royal Greenland A/S, men det skyldes jo primært at torsken er forsvundet fra vores farvande, så påstanden om at AMBÆREN lukker p.g.a. for stor konkurrence ikke er helt rigtigt.

 

M.h.t. bifangster i hellefiskeområderne, og så har vi i forhold til indhandlingsskibene krævet, at der skal være mulighed for at indhandle disse bifangster, eksempelvis er det også en interesse i forbindelse med etableringen af et nyt selskab, Arctic Fish, således at man kan indhandle bifangsterne til dette indhandlingsskib.

 

M.h.t. bygdeproduktionsanlæg kan jeg nævne, at forbedringerne allerede er igangsat, men det er prioriteringen, der sætter begrænsningen om hvor hurtigt man kan gennemføre disse forbedringer.

 

Efter den orientering jeg har fået i sommer er indhandling af hellefisk blevet forbedret i og med at der er indsat et indhandlingsskib og vi regner også med, at vi stadigvæk er i gang med udbygning i visse bygder af Royal Greenlands indhandlingssteder.

 

Vores aftale vedrørende bygder er lidt anderledes end i forhold til tidligere år, vi har stillet krav om, at Royal Greenland op til 21 mio. kr. det første halve år, og det er så gennemført, så har man brugt 21 mio. kr., det første halvår og de resterende 21 mio. kr. er så overført til NUKA A/S og vi er stadigvæk i en overgangsperiode, og fra det nye år vil man så overlade disse tilskud direkte til NUKA A/S, og vi er igang med forhandlingerne om, hvordan det skal udformes.

 

Og jeg vil afslutningsvis takke for partierne og Kandidatforbundet også fordi de har gode forhåbninger til fremtiden.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Så vidt muligt, kort og præcis. Ganske kort, jeg kan forstå at Kandidatforbundet sådan, at andre partier ikke støtter Kandidatforbundets forslag, det er ikke tilfældet, i redegørelsen fremgår NUKA A/S forpligtigelser og Royal Greenland´s forpligtigelser, vi har derfor ikke været nærmere inde på forslagsstillerens forslag, og derfor skal det ikke opfattes sådan at vi er i mod dette forslag vedrørende forbedring af bygdeanlæggene i bygderne, det er ingenlunde tilfældet. Tak.

 

Hans Enoksen, Siumut.

 

Fra Kandidatforbundet lød det som om han lige var ved at nævne mit navn. Ja, Bygdeudvalget var på tur i Diskobugten og der har vi helt klart forstået, at der er store problemer, specielt hvad angår bygdeproduktionsanlæggene.

 

Jeg forstår dig derhen, at du ville sige, at vi ikke har gjort noget siden dengang. men vi havde en klar melding om disse forhold, og det er nu at man får forståelse for, og det er derfor man har etableret NUKA A/S med henblik på forbedringer i bygdeforholdene og der er ingen tvivl om, at produktionsstederne vil have flere kræfter til at drive de produktionsanlæg der er i hellefiskeområderne.

 


Royal Greenland har jo haft disse anlæg som en bibeskæftigelse, men nu er det ligesom om, at Royal Greenland får flere kræfter til at beskæftige sig med indhandlingen i hellefiskeområderne, det vil jeg blot understrege. Tak.