Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 19-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Fredag den 27. marts 1992

Dagsordenens punkt 19.

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om udhandling og servering af stærke drikke.

(Landsstyremedlemmet for sociale anliggender).

(1. behandling).

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert

Vi går nu videre til punkt 19, forslag til ændring af landstingslov om udhandling og servering af stærke drikke. Det er landsstyremedlemmet for sociale anlig­gender der skal forelægge.

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for sociale anlig­gender:

Hermed fremlægges forslag til landstingslov om ændring af landstings­lov om udhandling og servering af stærke drikke.

 

Om baggrunden for forslaget skal jeg indledende hen­vise til Landsstyrets alkoholpolitik, som blev fremlagt og drøftet her i Landstinget for få dage siden under dagsor­denens punkt 18: "Rede­gørelse om Inuuneq Nakuuneq, herun­der Lands­styrets alkoholpoli­tik".

 

Som jeg sagde i den forbindelse, bygger Landsstyrets alko­holpolitik på en overordnet, helhed­sorienteret politik, som skal medvirke til at forbedre livskvalite­ten her i landet. De holdningsændringer vi ønsker at fremme i be­folkningen, i retning af mere ansvarlighed for egen situa­tion, skal også følges op i lovgivningen.

 

Det forslag, jeg fremlægger her, bygger derfor på Lands­styrets ønske om at tilpasse alkoholloven, så der åbnes

mulighed for lempelser i de reguleringer, der er ind­bygget i ­loven i takt med udviklingen på området.

 

Jeg skal også nævne, at Landsstyret med dette forslag til­lige har ønsket at tage nødvendigt hensyn til den fremti­dige turismeudvikling, idet forslagets vedtagelse betyder, at der kan ydes en endnu bedre service til f.eks. hotelgæ­ster.

 

Der foreslås åbnet mulighed for indførelse af nye, lette øltyper på markedet, uden at disse skal omfattes af alko­hol­lo­vens reguleringer. Der foreslås åbnet mulighed for, at der kan leveres alkoholiske drikkevarer sammen med mad i forbindelse med "Diner Trans­portable", ligesom forbudet mod "room-service" på hoteller og forbudet mod "minibarer" på hotelværelser foreslås ophævet.

 

Lukketidsbestemmelsen foreslås ændret, således at der bli­ver mulighed for at udvide åbningstiden i restau­ran­ter. Den foreslåede udvidelse kan f. eks. anvendes til at til­lade danserestauranter at holde længere åbent på fredage og lørdage.

 

I forslaget er medtaget en bestemmelse om regulering af bevillingsområdet, således at der kræves fast alkoholbe­villing i stedet for lejlighedsbevillinger til klubber med egne lokaler og hyppige, faste arrangemen­ter.

 

Der er medtaget et ændringsforslag, som giver Lands­styret mulighed for at imødekomme ønsker fra Avanersu­aq og Ittoq­qortoormiit kommuner om fortsat at kunne inddrage alkohol­point i tilfælde af misbrug af disse, eller i tilfælde af kriminallovsovertrædelser i for­bindelse med alkoholindta­gelse.

 

 

Endelig er der medtaget et forslag om, at Landsstyret kan regulere alkoholområdet i Kangerlussuaq, når dette område fra 1. oktober i år ikke længere er omfattet af Forsvars­traktaten af 1951. Da Kangerlussuaq indtil videre foreslås holdt uden for den kommunale inddeling er der behov for, at der i samarbejde med Borgerrådet kan fastsættes bestem­melser med hensyn til f. eks. alkoholbe­villinger.

 

Ændringsforslaget foreslås sat i kraft med virkning fra den 1. juni 1992, således at der bliver tid til at ind­stille sig på ændringerne og tid til at til­passe bekendt­gørelserne vedrørende alkoholbe­villinger og vedrørende åbningstidsrum.

 

Idet jeg iøvrigt henviser til det omdelte forslag med tilhørende bemærkninger vil jeg foreslå, at forslaget hen­vises til behandling i Landstingets Alkoholpolitiske Ud­valg, før det går til 2. behandling her i Landstinget.

 

Mødeleder:

Bendt Frederiksen, Siumut. Dernæst Otto Steenholdt, Atassut.

 

Bendt Frederiksen, ordfører for Siumut:

Da vi for nogle dage siden drøftede Inuuneq Nakuuneq gav vi udtryk for, at vi bør søge væk fra et liv med spiritus­sen i centrum, således at vi i vor livsførelse, og ved festlige lejligheder med spiritus, kan styre os selv så meget, at vi kan undgå at blive berusede og gøre ufor­nuftige ting.

 

Derfor går vi ind for Landsstyrets forslag om lempelse af udskænkningsreglerne. På den måde vil et større personligt ansvar blive flyttet fra det offentlige til den enkelte.

 

 

Vi vil dog ikke undlade at fremkomme med følgende under­stregninger ved placeringen af ansvaret.

 

For det første, at borgernes ansvar bliver gjort større, selv om spiritussen bliver lettere tilgængelig bør vedkom­mende vise, at vedkommende er herre over spiritus­sen. Hvis man ikke har den styrke, må man være i stand til at erken­de sin svaghed.

 

Bevillingshaveren for udskænkning, d.v.s. restauratøren, har et ansvar for ikke alene at drive et værtshus, men også en restauration. Denne skal have initiativer der går ud på, at kunderne ikke bare kommer for at drikke.

 

Her vil vi kraftigt understrege, at der ikke må udskæn­kes til personer under 18 år og til berusere, bestemmel­serne om det skal følges.

 

For det tredie. Kommunerne har et ansvar ved udstedelse af udskænkningsbevillinger. Hvis de giver flere udskænk­ningsbevillinger end der er behov for vil det medvirke til, at ejerne får problemer med at drive restauratio­nerne rentabelt.

 

Derudover har kommunerne et ansvar for at sikre, at re­staurationerne drives på betryggende vis og, om nødven­digt, at fratage udskænkningsbevillinger.

 

Siumut mener, at lempelse af tilgængeligheden for alkohol kan medvirke til en forbrugsnedgang, såfremt ansvarsplace­ringerne og loven overholdes, som beskrevet ovenfor.

 

Vi har dog et par betænkeligheder vedrørende formulerin­gerne i det fremlagte forslag. Eksempelvis er bestemmel­serne om en nedre grænse på 4,20 volumenprocent for lovbe­

stemte alkoholdrikke for utydelig til at sikre, at det drejer sig om såkaldt "mellemøl".

 

Derudover mener vi, at formuleringen i ? 15 bør være mere klar og bedre, idet vi umiddelbart fortolker teksten, så­ledes at foreninger herefter kan søge om udskænk­ningsbe­villing på lige fod med værtshuse.

 

Vi ønsker ligeledes oplyst omkring åbningstiderne om kl. 03.00- til kl. 06.00-perioden får indvirken på udskænknin­gen, eller de cirkulærer der eksisterer i dag skal fort­sætte.

 

Med hensyn til ikrafttrædelsestidspunktet går vi ind for det.

 

Med disse bemærkninger henviser vi forslaget til videre drøftelse i Alkoholpolitisk udvalg forinden 2. behandlin­gen her i salen.

 

Mødeleder:

Otto Steenholdt, Atassut og dernæst Ole Lynge, Inuit Ata­qatigiit.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

I de senere dage har vi her i Landstingssalen debatteret børne- og ungdomspolitik. De forhold vi byder vor ungdom og vore børn i disse år er vanskelige, især da spiritus­sen ligesom en tåge stadig hænger over os.

 

På alle områder, hvor muligheden for en bedre forbrugspe­riode åbnes stiger forbruget altid. Ved nærværende forslag vil man, i en vis grad, kunne modvirke det store drikkeri umiddelbart før lukketid, og dennes følger, og mulighed for fredelig nattehvile i hjemmene kunne forlæn­ges med to timer natten til lørdag og natten til søndag. Det er de eneste lyspunkter vi kan se. D.v.s. når res­tauranterne luk­ker kl. 03.00, så vækkes hjemmene.

 

Men når omfanget af drikkeriet stiger, så bliver forholde­ne i hjemmene absolut ikke bedre. Men når vi har sagt det, så må vi se at hvis vi drikker mere, så bliver forholdene jo endnu dårligere.

 

Derfor vil Atassut og Issittup Partiia bibeholde de nuvæ­rende bestemmelser om udhandling og servering af stærke drikke uden ændringer, som værende mere attrak­tive.

 

Da vores mening om spiritusproblematikken er velkendt rundt på kysten, vil vi her uden en langt indlæg blot med­dele, at Atassut og Issittup Partiia ikke stemmer i for­bindelse med forslaget.

 

Jeg vil benytte anledningen til at sige til landsstyremed­lemmet, at der er givet mulighed for bevilling til klub­ber. Vi forstår således, at klubberne kan beholde deres bevillinger i en længere periode.

 

Bliver de så konkurrenter for restauranterne? Hvis jeg nu nedsætter en klub, så har jeg mulighed for at købe lige så meget alkohol som jeg har lyst til. Disse spørgsmål vil jeg gerne have besvaret, for forslaget åbner større mulig­hed for større drikkeri. Også via klubberne.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqtigiit:

Landsstyrets ændringsforslag til omhandlede lov skal ses i lyset af den alkoholpolitik, der føres, nemlig at fremme hold­ningsændringer i befolkningen i retning af mere ansvarlighed for egen situation, hvorfor der foreslås lempelser i lovgivningen. IA støtter fuldt ud disse tiltag.

 

IA mener grundlæggende, at det må tilstræbes, at vi i fremtiden får ensartede regler over hele landet med hensyn til udhandling og servering af stærke drikke.

 

På baggrund af erfaringerne og de oplysninger, vi sidder inde med i dag, er der gode grunde til at sige, at den oplysningskampagne, der køres i dag, bør fortsætte, og der bør laves lempelser i de tilfælde, når tiden viser sig inde til det. Det vil være på sin plads, at dette køres i tæt samarbejde med kommunerne.

 

IA godkender samtlige fremlagte ændringsforslag. Men vi har også sat spørgsmålstegn ved, at klubber og foreninger får mulighed for at ansøge om alkoholbevilling, og den vil vi også have oplyst nærmere om.

 

IA kan gå ind for tiltrædelsestidspunktet 1. juni 1992. Vi mener, at de af landsstyret fremlagte forslag til lempelser vil føre til et mere afslappet forhold til alkohol.

 

Med disse ord godkender vi, at ændringsforslaget overgår til behandling i alkoholpolitisk udvalg før 2. behandling.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akullit Partiiat:

Akullit Partiiat vil gå ind for de fremlagte ændringsfor­slag. Vi mener, at tiden nu er inde til, at vi i forbind­else med vores ansigt udadtil må være sådan, at vi kan, og vi vil.

 

Med hensyn til bekæmpelse af alkohol  har vi flere gang påpeget, hvordan man kan køre tingene. Forslaget indebærer fordele med hensyn til turismen, og hvis vi skal satse på turismen og skal kunne yde en god service, må hotellerne også sørge for en tilsvarende god service. Det kan ikke ske, hvis vi via lov­givningen sætter forhindringer for hotellerne, hvorfor vi også er enige i det ændringsfor­slag, der vedrører bedre service fra hotellernes side.

 

Vi er ligeledes også enige i ændringer af åbningstidspunk­terne, og det begrunder vi med, at vi også bør have en mere afslappet holdning til alkohol, og det er jo en af vejene, vi kan gå.

 

Der blev i ændringsforslaget fremsat ting omkring Avaner­suaq og Kangerlussuaq, og det er vi ligeledes enige i. Tiltrædelsestids­punktet 1. juni 1992 er vi også enige i.

 

Men med hensyn til lejlighedsbevillinger vil vi henvise til hotel- og restaurationsejernes indstilling, og det er, at bestemmelsen er så åben, at det giver mulighed for uensartet praksis forskellige steder. Det kan jo føre til, at de ek­sisterende hoteller og restaurationer kan have svært ved at klare deres drift.

 

Der er flere uafklarede spørgsmål omkring dette, hvorfor vi mener, at ændringsforslaget bør behandles i udvalget, før det går videre til 2. behandling, og især omkring de ting, jeg har nævnt her.

 

Landsstyremedlemmet for sociale anliggender:

Jeg har kunnet fornemme, at et mærkbart flertal i lands­tinget støtter ændringsforslagene. Men på et par punkter vil jeg komme med nogle uddybende bemærkninger.

 

Det er med hensyn til mellemøllene, som vi vil friholde for alkoholloven, således at øl op til 4,1% ikke bliver omfattet af alkoholloven.

 

Med hensyn til lys øl og andre ting vil vi gerne have mulighed for, at det ikke bliver omfattet af alkoholloven. Men disse øl forhandles jo ikke lige i øjeblikket heroppe i Grønland, men i de andre nordiske lande forhandles de jo.

 

Forslaget, om at klubber og foreninger skal kunne søge om bevillinger, skal ikke opfattes sådan, at der er en ubegrænset mulighed. Vi ved jo, at der i Grønland findes klubber, der kører med bevillinger, og dem vil vi gerne have inddraget i vores alkohollovgivning.

 

Jeg vil opfordre til, at disse ting bliver drøftet grundigt i udvalget, inden ændringsforslagene går videre til 2. behandling her i landstinget.

 

Jeg vil anmode udvalget om at tage de bemærkninger, der er faldet her, med i deres videre arbejde.

 

Mødeleder:

Hermed er vi færdig med punkt 19, således at sagen går videre til udvalget, hvorefter det skal fremsættes til landstingets 2. behandling.

 

Punktet slut.