Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 32-1-2-3

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Onsdag den 28. april

Dagsordenens punkt 32.

 

 

Forslag til landstingsforordning om erhvervsuddannelse, uddan­nelsesstøtte og erhvervsvejledning.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forsk­ning)

(1. behandling, 2. og 3. behandling på EM 93)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Uddannel­se og Forskning:

Den nugældende landstingsforordning om erhvervsuddan­nel­se, ud­dannelsesstøtte og er­hvervsvejledning trådte i kraft i som­meren 1990. Med den blev erhvervsud­dannel­ses­rådet nedlagt og et råd­givende organ for uddannel­ses­støt­te blev genindført.

 

Formålet med at revidere den nugældende landstingsfor­ordning er at systemati­sere, præcisere og forenkle de eksisterende bestem­melser, samt at sikre hjemmels­grund­laget for bekendtgøre­lser og cirkulærer på området.

 

Revisionen af forordningen har været koncentreret om afgræns­ning og præcisering af begrebet "erhvervsud­dan­nelse", opstram­ning af tilknytningsbestemmelserne, præ­cisering af dispensa­tionsadgangen, uddannelsesstøt­terå­dets opgaver og kompetence, forenkling og præci­sering af klagesystemet og besparelsesmu­ligheder ge­nerelt.

 

 

Den nugæl­dende tilknytningsbestemmelse vedrørende ud­dannelse i Danmark har vist sig også at omfatte perso­ner, som ikke har nogen egentlig tilknyt­ning til lan­det. Eksempelvis kan perso­ner, der lige netop har op­holdt sig i Grønland i 2 år som til­kaldte, modtage

grø­nlandsk uddannelses­støtte på trods af, at de er

fl­yt­tet tilbage til Danmark med hele famili­en.

 

På grund af forskelle i ydel­sesniveau mellem danske og grøn­lands­ke regler bruges dette "hul" erfaringsmæssigt af en lille snes uddannelsessøgende pr. år.

 

Jeg mener, at det kun bør være personer med reel til­knytning til Grønland, der kan modtage uddannel­ses­støt­te til en uddan­nelse i Danmark. En sådan reel tilknyt­ning til Grønland kan være af familie­mæssig, kulturel eller sproglig art.

 

Forslaget indebærer mulighed for at nedsætte andre fag­lige råd end brancheudvalgene. Dette åbner for en even­tuel nyord­ning med uddannelsesråd eller lignende i for­bindel­se med de nu­væren­de brancheskoler og en even­tu­el op­rettelse af regions­cen­tre.

 

Lands­styreom­rådet arbejder i øjeblikket med planlæg­nin­gen af en høring om videre­gå­en­de uddannel­ser i Grøn­land. I denne forbindel­se læg­ges der blandt andet op til en debat om styrin­gen af de forskel­li­ge ud­dannel­ser.

 

Forordningsforslaget har været til høring hos de rele­vante direk­torater og organisationer samt hos forskel­li­ge myndig­he­der i Danmark. Vi har i Landsstyret i vi­dest muligt omfang taget højde for de indkomne svar,

 

der for en stor dels vedkom­mende også er blevet ind­ar­bejdet i det fremsatte forslag.

 

I den forbindelse kan jeg dog nævne, at DKIK, det vil sige de uddannelsessøgendes organisation i Danmark, er mod­stan­der af, at Rådet for Uddannelsesstøtte nedlæg­ges.

 

De seneste års prak­sis ved be­handling af sager i ud­dan­nel­ses­støt­terådet, har på grund af rådets sammen­sætning udviklet sig til en situa­tion, hvor der ikke har været tale om nogen egentlig for­handling mellem parterne.

 

Rådet har ude­lukkende fungeret som et obliga­torisk

hør­ings­organ og da de instanser, der er repræ­senteret i rådet også høres særskilt, når der foretages ændrin­ger i re­gelsæt­tet ved­rørende ud­dannel­sesstøtte mener jeg ikke, at der er grundlag for at oprethol­de rådet.

 

Lige som man igennem pressen måske har hørt, så har jeg også fået en skriftlig med­de­lelse om, at KIK er enige med DKIK på dette område.

 

Vi vil fra Landsstyret ligeledes henlede opmærksomheden på, at Statsministeriet i forbindelse med opstramningen af tilknyt­ningsbe­stemmelserne forbeholder sig ret til at regulere blok­tilskuddet i det omfang, der sker en over­væltning af udgifter­ne til det danske uddannelses­støtte­system.

 

Der er gennem det sidste år sket en positiv udvikling i stabi­liteten blandt de uddannelsessøgende.

 

Landstinget besluttede under forårssamlingen 1992, at alle, der opfyldte de formelle kvalifikationer, skulle optages på en ud­dannelse. Herved blev den eksisterende kapacitet udnyttet mere optimalt.

 

Samtidig viser udviklingen, at væsentlig færre falder fra el­ler forlader uddannelsen. Årsagerne hertil er ikke dokumen­teret, men den aktuelle arbejdsmarkeds­situ­ation formodes at være med­virkende ligesom de uddannel­ses­søgendes forudsætninger formo­des at være bedre, idet kun et fåtal falder fra p.g.a. faglige mangler.

 

Den positive udvikling i uddannelsesaktiviteterne og i de stu­derendes stabilitet under uddannelsen har imid­lertid medført en kraftig vækst i landskassens samlede udgifter til uddannel­sesstøtte, sammen med de gennem­førte forbedringer i uddannel­sesstøtten.

 

Som det fremgår af Landsstyrets forslag til TB 1/1993, har det været nødvendigt at foreslå en tillægsbevilling på niveauet 15 mill. kr. i år til uddannelsesstøtte, for at vi bevillingsmæs­sigt kan følge med i udviklingen på ud­dannelsesområdet.

 

Men for at afdæmpe væksten i udgifterne til uddannel­ses­støtte, og ikke mindst da Landsstyret ønsker at ska­be økonomisk rum for flere og bedre uddannelsestil­bud, har Landsstyret samtidig foreslået, at der gennem­føres udgiftsdæmpende regelændringer på uddannelses­støtteom­rådet.

 

Landsstyret har derfor set sig nødsaget til at foreslå, at den ekstra måneds uddannelsesstøtte bortfalder og at der frem til efterårssamlingen gennemføres en analyse af mulighederne for yderligere udgiftsdæmpende tiltag, også i administrationen af de mange særydelser.

 

For­må­let med disse tiltag må først og fremmest være, at det bliver økonomisk muligt at omfordele ressourcer på ud­dannelses­området til nye uddannelsesaktivite­ter og flere ud­dannelsessøgende.

 

For at sikre en bedre overensstemmelse mellem de poli­ti­ske ønsker og de økonomiske realiteter agter jeg at lægge op til en debat i tinget om principperne for ud­dannelses­støtteordnin­gen under Landsstingets efter­års­samling.


 

På erhvervsuddannelsesområdets drift og anlægsside er der gen­nem de senere år gennemført udgifts­dæmpende til­tag. Ved til­pasning af udgiftsniveauer og mere hen­sigtsmæssig anvendelse af ressourcerne er det lykke­des skolerne at holde rammerne, selv ved oprettelse af en række nye aktiviteter.

 

Det må imidlertid forventes, at yderligere tiltag ikke kan finan­cieres alene ved en omfordeling inden for de ek­sisterende ressour­cerammer.

 

Der er formuleret klare politiske ønsker om at STI-ud­dannel­serne skal føre frem til niveau svarende til det danske og dermed international standard, herunder stør­re faglighed og indførelse af eksamen eller svende­prø­ve.

 

Samtidig er der ef­terlyst iværksættelse af nye og for­bedrede overbygningsuddan­nelser, der kan medvirke til en stadig større uafhængighed af tilkaldt arbejds­kraft og som gør arbejdskraften konkurrence­dygtig.

 

Der foreligger således færdigreviderede planer for STI-uddan­nelserne ved Jern og Metal-, Bygge & Anlæg-, samt Levnedsmid­de­luddannelsen, forslag til en nyrevideret teknisk assi­sten­tud­dannelse, forslag til en ny kvali­tetstekni­keruddannelse, for­slag til en markeds­økono­mi-u­dda­nnelse samt forslag om en ny uddannelsesstruktur for det maritime område.

 

Da den aktuelle økonomi næppe tillader udvidelse af de økono­miske rammer er en omprioritering nødvendig. Jeg agter derfor under Landstingets efterårssamling 1993 at fremkomme med en redegørelse, inde­holdende forslag til prioritering af aktivi­teter ved erhvervs­skolerne.

 

Efter nu at have redegjort for forordningsforslaget vil jeg opfor­dre partierne til at fremlægge deres syns­punk­ter til drøftelse.

 

Forordningsforslaget vil efter en eventuel ny hørings­runde blive fremlagt til 2. og 3. behandling på den kommende efter­årssamling.

 

Mødeleder: Emilie Lennert.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Herværende forslag til landstingsforordning om er­hvervsuddannelse, uddannelsesstøtte og erhvervsvejled­ning ad­skiller sig ved, i forhold til den nugældende forordning, at den blandt andet indeholder præciserin­ger og stramninger af de forskellige bestemmelser, og at den indeholder et forslag om nedlæggelse af det råd­givende organ for uddannelsessøgende.

 

Vi forstår i Siumut, at der foretages en første be­hand­ling af forslaget til forordningen her under Lands­tin­gets forårssam­ling, hvorefter anden og tredje be­hand­ling sker under Lands­tingets efterårssamling i 1993, og i den forbindelse ønsker lands­styremedlemmet for Kul­tur, Uddannelse og Forskning, at parti­erne fremkommer med deres principielle stillingtagen til for­slaget.

 

Siumut vil i det følgende fremkomme med sine klare pri­ncipielle holdninger til forslaget.

 

1. Vi er enige i, at der i forslaget opereres med en opstram­ning af paragraf 3, hvor tilknytningsbestemmel­serne til Grøn­land strammes op.

 

2. Vi er enige i, at det eksisterende Råd for Uddan-nel­sstøtte nedlægges, og foreslår i den forbindelse, at en planlægning påbegyndes med henblik på, at der til ef­terårssamlingen fore­lægges et forslag om nedsættelse af et Uddannelsesråd til varetagelse af det samlede område indenfor erhvervsuddannel­ser­ne.

 

Siumut ønsker, at de uddannelsessøgendes organisationer ind­drages tæt i for­bindelse med dette planlægningsar­bejde.

 

3. Siumut kan ikke gå ind for landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forsknings forslag om ikke at gennemføre, at der ydes uddannelsesstøtte i årets 12 måneder, således at der kun ydes uddannelse i årets 11 måneder, og Siumut ønsker fast­holdt, at der ydes ud­dan­nelsesstøtte i årets 12 måneder, som det principielt er bestemt.

 

På trods af, at vi har haft forståelse for og givet udtryk for vores støtte til Landsstyrets forslag om at uddannelsesstøtten skal nedsættes med een måned fra de oprindelige 12 måneders uddannelsesstøtte i forbindelse med første behandlingen af forslaget til landstingstil­lægsbe­villingsloven under Landstingets forårssam­ling, har vi på baggrund af interne drøf­tel­ser og indgående undersøgelser fået en til­tro til og forhåbning om, at besparelsesfor­slaget alli­ge­vel kan finansieres på anden vis.

 

Vi agter derfor fra Siumut at frem­komme med krav om, at uddannelsesstøtten ydes i årets 12 måneder, som Lands­tinget oprindeligt har ved­taget under sam­lingen i ef­teråret 1992.

 

Grønlands Hjemmestyre har hvert år en bevilling på ca. 300 mio. kroner til uddannelse, og af denne bevilling benyttes over ca. 100 mio. kroner til uddannelsesstøt­te, samt til årlige tur/retur-rejser fra uddannelses­byen og hjembyen.

 

I disse år etableres der til stadighed nye uddannelser og det er nødvendigt at der foregår en kontinuerlig udvikling af de eksisterende uddannelser.

 

Derfor bør det sikres, at der i Finansloven opereres med, at der ud over de afsatte midler til driften, fin­der en tilba­geholdenhed sted omkring de økonomiske ram­mer af uddannels­sesstøtten fremover, og at vi på bag­grund af vort lands økono­miske situation bør be­stræbe os på, at så mange unge som muligt får mulighed for at få en uddannelse inden for de eksisterende økonomiske rammer.

 

Fra Siumut ønsker vi en fastholdelse af, at uddannel­sesstøtten ydes i årets samtlige måneder, og som kom­pensation til dette, er det påkrævet, at de uddannel­ses­søgendes organisationer medvirker til en åben dialog om en gradvis sanering af de mange forskellige særord­ninger om tilskud, der ydes som supplement til uddan­nelsesstøtten, og på Uddannelsesstøtterådets seneste møde, i søndags, har de uddannelsessøgenes repræsentan­ter klart tilkendegivet deres tilslutning til dette.

 

Det kan ikke længere accepteres, at de uddannelses­sø­gende først retter en kritik af samfundet, når deres uddannelsesstøtte og deres forhold i øvrigt inddrages i samfundsdebatten.

 

Til gengæld finder vi det ønske­ligt fra Siumut, at unge grønlændere i højere grad del­tager i debatten om vort lands udvikling og at de unge i højere grad formidler oplysninger til offentligheden om de uddan­nelser de er igang med.

 

De uddannelsessøgende, omkring 2-300, hører vi ikke noget fra, før de har noget at klage over. Vi ved ikke, hvad de laver til dagligt, selv vi hvert år financierer deres uddannelse for mere end 1 mio. kroner.

 

Dette har vi i Siumut og sammen med andre partier søgt at opnå, for at få en så god uddannelse som muligt. De unge grønlændere under uddannelse bør i højere grad deltage i debatten om vort samfunds udvilkling, og i højere grad formidle oplysninger til offentligheden om de uddannelser de er i gang med.

 

Med disse bemærkninger ønsker Siumut, at herværende forslag til landstingsforordning om erhvervsuddannelse, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning i den forelig­gende form overgår til anden behandling på Landstingets samling til efter­åre­t.

 

 

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:

Det nye lovforslag er en forbedring i forhold til den nugældende. Det er en justering efter erfaringerne i de forløbne år med den gældende lov.

 

Hvad angår tilknytningsbestemmelsen vedrørende uddan­nelser uden for Grønland, er vi enige i, at uddannel­ses­søgende skal have reel tilknytning til Grønland for at modtage uddannelsesstøtte, for vi mener ikke, at fami­lierne skal benytte sig af et midlertidig ophold i Grønland for at opnå grønlandsk uddannelsesstøtte.

 

Men på den anden side, skal det heller ikke være så­dan, at unge skal lide under, at de har opholdt sig i Grøn­land. Derfor mener vi, at dis­pensations­paragrafen er korrekt.

 

De unge kan benytte sig af den, i tilfælde af, at de ikke kan nå at gå over til det danske ud­dannel­sessy­stem. Det skal være en retfærdig ordning uden diskrimi­nation.

 

Vi er imod bortfald af den ekstra måneds uddannel­ses­støtte, idet vi skal erindre, at Atassut havde for­be­hold den første gang, den blev forelagt i for­bindelse med første behandlingen af forslag til til­lægsbevil­lings­loven, med følgende ord. Jeg citerer: "Hvad skal disse ud­dannelsessøgende leve af ? Mange af dem har jo også børn", citat slut.

 

I forbindelse med bestræbelserne for at hæve standart­en af STI-uddannelserne, er indførelse af eksamen eller svendeprøve omtalt. Atassut er glad for, at vores for­slag fra efterårssamlingen 1991 herved bliver imøde­kommet.

 

Atassut og Issittup Partia er imod formuleringen i par­agraf 6 stk. 4 nr. 2. Vi er enige i, at vi hovedsage­ligt bør benytte vore egne mu­ligheder her i landet, men der kan jo være unge, der ønsker uddannelse andre ste­der som måske kan have bedre kvalitet end vi kan til­byde her i landet, derfor ønsker vi, at paragraffen bli­ver fjernet. Den er jo en form for ind­førelse af stavnsbånd indenfor uddannelsen og det ønsker vi ikke.

 

Atassut og Issittup Partiia er imod nedlæggelsen af Ud­dannelsesrådet og skal foreslå, at rådet i stedet reor­ganiseres, således, at reelle forhandlinger kan finde sted. Jeg skal lige rette, at der i den danske tekst står Uddannelsesrådet, der skal være Rådet for Uddan­nel­ses­støtte. Det skyldes, at mine ord er skrevet mens jeg så fod­bold­kampen.

 

På baggrund af ovennævnte bemærkninger ønsker Atassut, at forslaget udvalgsbehandles, før overgang til anden behandling.

 

Jeg skal også lige udtale, at vi bur­de færdigbe­handle sagerne her i salen i stedet for at overlade dem til færdigbehandling i udvalgene.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Det fremlagte forslag til en landstingsforordning  som vi har til 1. behandling idag, men som vi først 2. og 3. be­handler til efteråret har ikke Inuit Ataqatigiit's hel­hjertede støtte m.h.t. nogle væsentlige og vigtige om­råder.

 

Dette meddeler vi klart og tydeligt allerede på nu­væren­de tidspunkt, idet vi jo som sagt først skal vende til­bage til hele punktet til efteråret og der dermed vil være rig lejlighed til, at man tager hensyn til vores bemærkninger i forbindelse med viderebehandling af selve det fore­liggende forslag.

 

I det fremlagte forslag til landstingsforordning lægges der som noget nyt op til, at Uddannelsesstøt­terå­det skal nedlægges i den form, som vi kender i dag.

 

Inuit Ataqatigiit er betænkelige ved dette skridt, idet vi ligger stor vægt på, at man også fremover bør have et forum, hvor de uddannelsessøgende organisationer kan tale med om bl.a. uddannelses­støttens størrelse. En fastsættelse af den form for samtaler, er en af de få muligheder der er tilba­ge, når man vil bibringe de uddannelsessøgende større ansvar og medind­flydelse.

 

Inuit Ataqatigiit skal gøre det helt klart, at vi fort­sat ønsker et forum, hvor man kan snakke sammen med de uddannelses­søgendes organisationer, også når snak­ken skulle gå på en reel og oprigtig samtale om­kring ud­dannelsesstøttens størrelse.

 

Det er vores helt bestemte opfattelse, at vi bør fast­hol­de denne tradition, også selv om det jo reelt er La­nds­tinget, der i sidste ende i forbindelse med Finans­lovens ved­tagelse, har det sidste ord.

 

Vi mener, at dette er vigtigt at holde sig for øje, med hen­visning til de demoktatiske spilleregler, som vi al­tid påberåber os skal gælde i samfundet. Vi kan derfor ikke komme uden om disse forhold.

 

I denne forbindelse skal vi ikke undlade at minde

Lan­ds­tinget om, at Tinget jo før 1990 har fået nedlagt et af datidens fora, hvor de uddannelsessøgendes orga­nisa­tio­ner kunne sidde sammen med myndighederne, nemlig det daværende Erhvervsuddannelsesråd, og at vi nu i fort­sæt­telse af denne udvikling ikke kan godkende, at det ene­ste tilbageværende forum, hvor de uddannelses­søgende fortsat kan være med, skal nedlægges.

 

Når dette er sagt skal vi imidlertid også sige, at vi ikke kan finde nogen hindringer for, at man nu tager skridt til at nedlægge det nuværende Uddannelssesstøt­teråd for at erstatte dette med et andet råd, hvor de uddannelsessøgendes organisationer fortsat kan deltage.

 

Inuit Ataqatigiit ligger vægt på, at man her foruden at kunne snakke om størrelsen af uddannelsesstøtten også kan behandle alle de kort- og langsigtede tiltag, der tages på erhvervsuddannelsesrådet generelt.

 

Herudover er det med særlig tilfredseshed, at vi i Inuit Ataqatigiit kan konstatere, at man nu i det fore­liggende forslag fastsætter nærmere bestemmelser om­kring tilknytningsbestemmelser til Grønland.

 

Det har jo været sådan, at man i mange år fra samfun­dets side har postet en del uddannelsesstøttemidler i til­kaldte, når de efter et ophold her i landet i blot 2 år har villet uddanne sig, også på trods af, at vi ingen sikkerhed har for om de overhovedet vil bruge denne ud­dannelse til gavn for Grønland.

 

De penge som samfundet har til rådighed i disse år er begrænsede og der er derfor overhovedet ikke råderum til den slags, som vi jo vitterligt skulle have forladt for længe siden.

 

 

I det fremlagte forordningsforslag foreslås ligeledes, at man til uddannelser i Grønland kan yde uddannelses­støtte til personer, der har fast bopæl i Grønland.

 

Inuit Ataqatigiit er selvfølgelig enig heri, men skal alligevel foresprørge om, hvorledes denne nye ordning harmonerer med det forhold, at der rent faktist mere eller mindre midlertidigt opholder sig en del grøn-

læn­dere i Danmark eller i udlandet.

 

Skal disse fra samfun­dets side udelukkes fra, at komme hjem for at få en grøn­landsk uddannelse i deres eget land?

 

Vi er klar over, at man hertil vil svare, at disse her­efter vil kunne opnå en dispensation til at kunne få deres ønske opfyldt.

 

Men for at undgå direkte misfor­stå­elser og for at være forberedt på de sager der vil kunne dukke op, mener vi at disse personers muligheder direkte bør specificeres i denne paragraf, således, at de har muligheden for at tage sig en uddannelse her i landet.

 

På samme måde med den førnævnte praksis med at man har givet uddannelses­støtte til tilkaldte som vi imidlertid ikke har haft nogen sikkerhed på, om de ove­rhovedet vend­te tilbage hertil.

 

Vi må være forberedt på, at en del grønlændere, der af forskellige årsager mid­lertidigt befinder sig uden for Grønland på et eller andet tidspunkt vil vende til­bage hertil, hvorfor vi skal være opmærksom på dette for­hold.

 

Uden at kommentere andre forhold som landsstyremedlem­met for Kultur, Uddannelse og Forskning har fremlagt og som vi er enige i, skal vi hermed fra Inuit Ataqatigiit an­mode om, at man inden 2. og 3. behandlingen af for­sla­get til efteråret tager hensyn til vores bemærknin­ger, idet vi samtidig regner med at forslaget viderebe­hand­les i Erhvervsuddannelsesudvalget.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse- og

For­skning lægger op til en debat i Tinget om princip­perne for ud­dannelsesstøtteord­ningen under Landstingets ef­terårs­sam­ling med sigte på at sikre en bedre overens­stemmelse mellem de politiske ønsker og de økonomiske realiteter.

 

I Akulliit Partiiat/Centerpartiet, har vi altid stræbt efter at planerne og økonomien skal være afstemt, hvor­for vi fra Akuliit Partiiat/Centerpartiet ikke kan være uenige med det, der er lagt op til.

 

Derved opnår vi jo også, at sætte det hele i rammer i ro og mag og und­gå det, vi vil kalde for, en spontan handling - en for­ret­ningsgang, hvor der køres høringer hos de rele­vante di­rektorater, organisationer og myn­digheder og hvor Land­ss­tyret i videst muligt omfang, har taget høj­de for de ind­komne svar, der for en stor dels vedkom­mende også er blevet indarbejdet i det frem­sendte for­slag.

 

Alt dette er meget godt, men ak, hvem er ikke ble­vet hørt? Det er såmænd bare de uddannelsessøgende.

 

Man har underbudgetteret og vil derfor tage en måneds uddannelses­støtte væk uden at snakke med dem, det

e­gentlig vil gå ud over. Det er ihvertfald, det indtryk  vi får i Akuliit Partiiat.

 

I Akulliit Partiiat mener vi, at det er lige lovlig "frækt" at sige til uddannelsessøgende, 2 måneder før ferietid: "I skal ikke holde ferie".

 

Jeg tror ikke, at der er ret mange her i samfundet, der kan finde sig i at blive behandlet på den måde, for jeg tror, at omtalte gruppe, d.v.s. de uddannelsessøgende, ligesom alle andre i samfundet, planlægger årets forløb forholds­vis tidligt på året.

 

Nu er de uddannelsessøgende ikke den kategori, ligesom ældregruppen, der kan lamme hele samfun­det ved at gå i strejke - og kan derfor ikke kaldes for de stærkeste grupper i samfundet, ihvert fald ikke i organisatorisk forstand.

 

I Akulliit Partiiat mener vi, at uanset deres status, så fortjener de at blive behandlet værdigt og med re­spekt fra politikernes side.

 

De betaler jo til samfundet med renters renter, når de er færdige med deres uddannelse. De krav, der blev st­il­let politisk over for uddannel­ses­søgende fra Lands­tin­get under debatten i sin tid, synes vi - i Akuliit Par­tiiat/Centerpartiet - er blevet taget seriøst fra de uddannelsessøgendes side, med en fra­faldsprocent fal­dende fra 13 % i 1992 til 7 % i 1993.

 

Fra Akullit Par­tii­at tolker vi det sådan, at de uddan­nelses­søgende siger: "Okay, behandel os med lidt re­spekt - så tager vi os sammen.".

 

Nu skal vi ikke dømme de uddannelsessøgende, der er gle­det bort ved frafald. Under landstingsdebatten, gav vi i sin tid fra Ak­ul­liit Partiiat/Centerpartiets side de ringe økonomiske for­hold skylden for det store ud­dannelses­frafald.

 

Man tvang mange uddannelses­søgende ud i arbejde i fri­ti­den hvilket ødelagde rytmen i uddan­nelsen og der var tendens til, at mange efter endt uddannelse så sig tvunget til at tage arbejde med flere hurtige penge, for at klare gælden og således var der vel mange ud­dannel­sessøgende, der gled væk fra det fag de var ud­dannet indenfor.

 

Tanken om ophævelse af Uddannelsesrådet og en efter­følgende nedsættelse af andre former for fag­lige råd, har vi fra Aku­liit Partiiat/Centerpatiets side visse betænkeligheder ved.

 

Vi erfarer, at det bestående Uddannelsesråd har været hæmmet, sådan som direktoratet har behandlet rådet. Der er i hvert fald påstande fra de uddannelsesøgendes side om indkaldelser med meget korte varsler, der betyder, at de grundlæggende materialer og bilag først er blevet forelagt under møderne.

 

Som direktoratet nok er bekendt med, får uddannelsessø­gende derved vilkår, der så godt som gør det umuligt for dem, at forberede sig ordentligt.

 

En anden ting, vi hæfter os ved er, at de uddannelses­sø­gen­de klager over Uddannelsesrådets sammensætning. Der øn­skes en rådssammensæt­ning, der ikke har noget med parti­politik at gøre.

 

Ligesom KIK og DKIK, mener vi i Akulliit Partiiat/Cen­terpartiet, at hvis der skal nedsættes et nyt råd, så skal det være et råd med samme kompetence og forhand­lingsret det nuværende Uddannelses­støtteråd.

 

De uddannelsessøgende har også den følelse, at de må være med til at bære byrden og har ikke noget imod be­sparelser, men de mener, at der bør spares på visse områder i uddannelsesystemet. Områder, som de har be­stemte menin­ger om, og vil fremkomme med forslag, hvis de høres.

 

Gennem en forbedret uddannelse, der ikke kun focuserer på vore egne forhold, men i lang højere grad tager hensyn til de krav, der stilles af verden omkring os ønsker vi i Akulliit Partiiat at give vore unge en start i livet, så de uddannelses­mæssigt kan måle sig med unge i andre lande.

 

Derfor ønsker vi en seriøs og grundig behandling af

sa­gen og anbefaler, at forordningsforslaget eventuelt sæt­tes til en ny høringsrunde, før det fremlægges til 2. og 3. behandling ved den kommende efterårssamling.

 

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddan­nel­se og Forsk­ning:

Først skal jeg takke for, at for­slaget generelt set blev hilst velkommen, og jeg skal blot kommentere en­kelte af ordførernes indlæg.

 

Samtlige ord­førere kommer ind på, at Uddannelsesstøt­terådet udgår og Akulliit Partiiat nævnte, at rådets kompetence med den nugælden­de forordning ale­ne omfatter regelfastsættelsen ved­rørende uddannelses­støtte.

 

 

Selvfølgelig kan rådet diskutere andre sager, men den lovmæssige kompe­tance vedrører kun uddannelsesstøtte.

 

Derfor foreslår vi fra Landsstyrets side, at et nyt organ også får kompetance til behandle andre områder.

 

Jeg har også i min samtale med de uddannelses­søgendes organisationer lovet dem, at de også bliver repræsen­teret i dette nye organ.

 

Det står ikke skrevet hvordan dette skal sammensættes og vi ønsker gerne, at der, såfremt der nedsættes et varigt råd, også kan oprettes små råd, som kan fun­gere i længere eller kortere tid. Hvis det ønskes, at der laves en klarere udformning, så kan man også undersøge det inden 2. behandling.

 

Fra Inuit Ataqatigiit nævner man, at grønlændere, som midlertidig opholder sig i udlandet, bør have mulighed for at kom­me tilbage og få uddannelse her i landet.

 

I forordningsforslaget lægges der op til at give netop denne gruppe denbeskrevne mulighed. I ? 9 står der, at til uddan­nel­ser i Grønland kan der ydes uddannelses­støtte til perso­ner, der har fast bopæl her. Det vil sige, at der er sket en lille ændring forhold til den gamle forord­ning.

 

Det, der er anderledes, er, når man vil tage uddannelse i Danmark eller i andre lande, så har man gjort til­knyt­ningskravene højere men når man bor i Grønland, så har man både ret til uddannelse og til at modtage ud­dannelses­støt­te.

 

 

Samtlige partier kom ind på uddannelsesstøttens bort­fald i den 12. måned og vi vil fra Landsstyrets side være me­get glade over hvis man kan finde de mid­ler der er behov for.

 

Vi har været nødsaget til at tage en beslutning, så vi kunne fremsætte forslaget og vi vil blot være glade, hvis man kan finde disse 15 mio. kr., der mangler.

 

Vi har ikke haft tid til at finde disse midler og jeg beklager meget, at de uddannelsessøgendes organisatio­ner ikke har kunnet orienteres herom med længere var­sel. Det er sådanne tilfælde vi helst skal undgå.

 

Afslutningsvis skal jeg lige sige, at man kom ind på de uddannelses­søgendes daglige liv. Dertil skal jeg be­mærke, at man kan søge særskilt om støtte. Det er

Lan­ds­tinget, der har oprettet de forskellige ydelser.

 

Jeg vil gøre opmærksom på, at de uddannelses­søgende selv har været medvir­kende til, at man har kunnet ind­drage en del af disse midler og det var medvirkende til at man dengang kunne finde mid­ler til den 12. måned.

 

Der lægges meget vægt på uddannelse af samtlige lands­tingsmed­lemmer, fordi man ønsker, at Grønland selv skal kunne uddanne mandskab til at overtage de tilkald­tes opgaver i frem­tiden.

 

Man har lagt vægt på uddannelsesvilkårene, som man nu sætter spørgsmålstegn ved fordi vi er i en tid, hvor Grønland har det svært økonomisk. Man skal vur­dere de en­kelte ting meget nøje.

 

 

Derfor vil vi til efterårssamlingen fremsætte et for­slag og jeg tror også på, at man kan finde en ordning, der kan være til gavn for landets økonomi og de uddan­nelsessøgendes vilkår.

 

Det vil heller ikke være betryggende for de uddannel­sessøgende hvis Landstinget ændrer på forordningen hver halve år, derfor må man til efterårssamlingen tage nogen beslutninger og man bliver enige om noget der kan være gældende i mindst 2 år.

 

Og jeg siger hermed også tak for de faldende bemærknin­ger og de indstillinger der er blivet givet.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

Meget kort. I det, som vi særskilt nævnte i vores ind­læg omkring uddannelse, har vi ikke nævnt noget om, at de uddannelsessøgende kan modtage uddannelsesstøtte i 12 måneder og med hensyn til 1. behandlingen af TB 1 og in­den 2. behandlingen af dette, så har vi fra Inuit Ata­qatigiits side ønsket, at der laves en ordning om, at man ikke blot modtager uddannelsesstøtte i 11 måne­der, idet vi overhovedet ikke er i tvivl om, at man kan fin­de de midler der er behov for og der vil IA også være med til at finde midler hvor som helst.

 

I den for­bindelse vil jeg blot udtale, at da TB 1 blev fremsat til 1. behandling fra Landsstyrets side vidste vi ikke, at de studeren­des organisa­tioner og Støtterå­det ikke havde været hørt og da vi har hørt det nu så vil vi meget seriøst arbejde for at dette bliver rettet op inden 2. behandling af TB 1.

 

Til forordningsforslaget sagde landsstyremedlem­met for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirken, at der i ? 9 er åbnet mulighed for, at personer, der kommer udefra kan få uddan­nelses­støtte. Det er vi ikke enige i, fordi der i ? 9 står skrivet og jeg citerer: "Til uddannelser i Grønland kan der ydes ud­dan­nelses­støtte til personer der har fast bopæl i Grøn­land".

 

Vi forstår denne paragraf sådan, at den kun er gældende for hjemme­hørende og derfor nævner vi det særskilt, at der også findes andre grønlændere, som midlertidig opholder sig i udlandet og man regner med, at der er omking 6.000 grønlændere der bor i Danmark, hvor en del af dem er blevet gift med danskere.

 

Der findes også mange unge som midlertidigt opholder sig både i Danmark og udlandet og det er med den gruppe i tankerne, at vi gerne vil havde at man er vågen over­for, at man også i ? 9 giver en mulighed for, at disse også sikres en uddannelse så de kan få støtte fra sam­fundet.

 

Fordi vi har gjort det stik modsatte i mange år hvor mange tilkaldte efter 2 års ophold har kunnet få ud­dannelsesstøtte, uanset om deres uddannelse vil blive brugt til gavn for Grønland.

 

Jeg kender nogle grønlæn­dere, som har haft et midlerti­digt ophold i Danmark. De har ansøgt om uddannelse, fordi de gerne vil vende tilbage til Grønland.

 

De er omkring 30 år, men disse personer bliver ikke støttet, men vi har i mange år haft en praksis der har fungeret helt på den modsatte måde og det er derfor vi gerne vil have at ? 9 bliver gjort til genstand for en revur­dering og at der inden 2. og 3. behandling til efter­årssamlingen er lavet en ordning der sikrer dette.

 

Landsstyremedlemmet for Kultur, Ud­dannel­se og Forsk­ning:

Her skal vi ikke diskutere så meget om ordlyden og om hvordan det skal forstås lovteknisk, men meningen er, at hvis man bor i Grønland, så kan man få uddannelse og modtage uddannelsesstøtte og hvis det står skrevet uklart, så skal vi sørge for at få det rettet inden 2. behandlingen.

 

Og i mit indlæg så glemte jeg at sige overfor Atassut, om ? 6, stk. 4, at hvis der er muligheder for at komme ind på uddannelse i udlandet, og omkring det de ikke er enig i, så skal jeg lige henvise til netop denne ?, hvor der er mulighed for dis­penssation.

 

Det er det hele, tak.

 

Mødeleder:

Og således er dagsordenspunkt 32, forslag til landstingsforordning om erhvervsuddannelse, uddannel­sesstøtte og erhvervsvejledning, til 1. behandling fær­dig. Det bliver behandlet 2. og 3. gang til efter­års­samlingen. Der er mange af partiordførene der ønsker, at det også bliver gjort genstand for behandling i Uddan­nelsesrådet, og at der skal høringer inden 2. og 3. behandlingen. Dermed er vi færdig med Landstin­gets møder for idag.

 

Punktet sluttet.