Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 33-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Torsdag den 29. april kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 33.

 

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om sanering af uddannelsesgæld.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannel­se og Forsk­ning.)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

Forinden vi gå over til dagsordenen så har landsstyre­medlemmet Ove Rosing Olsen bedt Formandskabet om at han fra og med idag den 29. april og indtil han kommer tilbage fra en rejse, at han holder orlov fra arbejdet i Landstinget.

 

Og på baggrund af dette har Formandskabet indkaldt Ove Rosing Olsens første suppleant Hans Kleist, og jeg kan meddele at Hans Kleist opfylder betingelserne i lands­tingslov nr. 11 om Landstinget og Landsstyret omkring valgbarhed og dermed skal jeg indstille overfor Lands­tinget at Hans Kleist deltager i mødet under Ove Rosing Olsens fravær.

 

Kan dette accepteres? Ja, det er blevet accepteret.

 

På baggrund af denne accept så byder jeg Hans Kleist velkommen og anmoder ham om at indtage sin plads her i salen.

 

 

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Uddannel­se og Forskning:

Landstinget besluttede på efterårssamlingen 1991 at indføre hjemmestyregaranterede lån for studerende på videregående uddannelser. Disse lån blev af hensyn til de studerendes muligheder for at indbetale løbende på lånene og dermed undgå for store rentebyrder gennemført i kassekreditform.

 

Gennemførelsen af disse lån har imidlertid nødvendig­gjort nogle ændringer i landstingsloven om gældssa­nering.

 

Der er først og fremmest tale om tekniske ændringer, idet hensigten med reglerne ikke er ændret.

 

Jeg skal iøvrigt henvise til bemærkningerne herom.

 

Det indstilles, at Landstinget lader forslaget gå videre til 2. behandling.

 

Peter Grønvold Sammuelsen, ordfører for Siumut:

Fra Siumut går vi indfor nærværende forslag til lands­tingslov om ændring af landstingslov om sanering af uddannelsesgæld.

 

Ændringsforslaget, der er af simpel teknisk karakter skyldes, at Landstinget har indført hjemmestyregaran­terede lån for studerende på videregående uddannelser, og at gældsaneringsforordningen tilpasses således den også kan benyttes for hjemmestyregaranterede lån i form af kassekredit.

 

Agnethe Nielsen, ordfører for Atassut:

I forelæggelsen til ændringsforslaget til lov om sa­nering af uddannelsesgæld og bemærkningerne dertil, fremgår det klart, at reglerne ikke er ændrede således at hensigten med at hjælpe de studerende er bibeholdt, men at de tekniske ændringer er nødvendige i relation til loven administration således, at lånenes placering bliver klargjort.

 

Med disse korte udtalelser går Atassut og Issittup Partiia ind for det forelagte ændringsforslag og anbe­faler forslaget går i nuværende form til 2. behandling.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Det fremlagte lovforslag vi behandler her idag, har relation til tidligere beslutning vi i Landstinget har truffet allerede tilbage i 1991, og derfor der der blot tale om tekniske ændringer der følger denne tidligere beslutning.

 

Inuit Ataqatigiit har derfor også med baggrund i dette forhold intet yderligere at bemærke, udover at vi blot nu kan meddele, at vi går ind for forslaget i den foreliggende form og at vi er enige i, at forslaget går direkte går videre til 2. behandling uden at det skulle være nødvendigt med en udvalgsbehandling.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Vi betragter ændringsforslaget som en teknisk justering af det som Landstinget besluttede vedrørende videregå­ende uddannelser, under efterårssamlingen 1992 og indstiller således til, at sagen går videre til 2. behandling.

 

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og For­skning:

Her vil jeg blot takke for at samtlige partier i Lands­tinget går ind for at der laves nogle tilpasninger.

 

Mødeleder:

Hermed er 1. behandlingen af dagsordenens punkt 33 færdig og går videre til 2. behandling i sin forelig­gende form uden yderligere udvalgsbehandling.

 

Punktet sluttet.