Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 35-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 26. april

Dagsordenens punkt 35.

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om erhvervsmæssigt fiskeri.

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:

 

 

Hans Iversen, landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om erhvervsmæssigt fiskeri skal jeg hermed fremsætte på Landsstyrets vegne.

 

Dette forslag ændrer lovens indhold således, at rederi­er­ne til­lades at handle med kvoteande­le indbyrdes.

 

Handel med kvoteandele har tidligere været tilladt for at fremme strukturtilpasningen i rejefiskeriet. Denne tilladelse var dog begrænset til og med udgangen af 1991, hvilket fremgår af fi­skeriloven fra 1990.

 

Baggrunden for denne tidsbegrænsning på handlen med kvoteandele er rodfæstet i en betragtning omkring, at man ville animere rederierne til at opnå en struktur­tilpas­ning inden for det af­satte tidsrum.

 

Ser vi på de erfaringer, vi har fået siden, må vi først og frem­mest erkende, at rejefiskeriet er et dynamisk system, hvor der løbende vil være behov for struktur­til­pasninger. Dette har vist sig sidst i forbindelse med behovet for at overføre 79'erne fra den havgående flåde til den kystnære flåde.

 

I den forbindelse er det nødven­digt med en gradvis

ove­rførsel af kapacitet i takt med, at det lykkedes at udtage kapacitet fra den kystnære reje­flåde.

 

En gradvis overførsel af kapacitet medfører, at det skal være muligt at sælge kvoteandele løbende, i takt med at der kan op­købes fangstrettigheder i det kystnære rejefi­skeri, da disse 2 typer fiskeri jo er opdelt i for­skellige reguleringssystemer, og dermed også for-

­ske­llige typer fangstrettigheder.

 

Vi må endvidere forvente, at der i forbindelse med den sidste kondemneringsrunde vil være et behov for en

"fi­njustering" i de forsættende rederier, d.v.s. en til­pasning mellem fang­stret­tig­heder og fangstkapacitet.

 

En tilpasning mellem kapacitet og rettigheder er essen­ti­elt i kampen for at overleve. Specielt i forbindelse med de sidste reduktioner af rejekvoterne er det under­streget, at det er nød­vendig at at kunne optimere sin drift, f.eks. ved at kunne hand­le med kvoteandele, så det enkelte rederis fiskeri kan tilpasses rederiets mulig­heder.

 

Denne lovændring anses som en forudsætning for, at vi på længere sigt kan få en optimal udnyttelse af vore forekomster af havets ressourcer sat i forhold til den kapacitet vi ind­sætter for at udnytte ressourcen.

 

I forbindelse med udnyttelsen af ressourcen til gavn for Grøn­land, kan jeg på nuværende tidspunkt også med­dele, at jeg på næste efterårssamling vil fremsætte yderligere ændrings­for­slag til fiskeriloven, hvor en opstramning til bestemmelserne om ejerforhold vil være et centralt element.

 

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingets behandling, idet jeg anbefaler, at forslaget umiddelbart overgives til 2. behandling i Tinget.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Vort land fik i 1990 en moderne fiskerilov. Når jeg siger, at det er en moderne fiskerilov, skyldes det, at loven åbner mulig­hed for handel med fiskerirettigheder.

 

Vort land har vist vejen for andre lande, idet vi er et af de første lande med hensyn til indførelse af regler med henblik på kontrol og styring af handel med fi­ske-

r­irettighederne. Dette tiltag har haft andre fi­skeri­na­tioners store bevågenhed, og flere lande har fuldt

Grø­nland og indført tilsvarende ord­ninger.

 

Etablering af en sådan ordning skete efter høring og i fuld forståelse med fiskerierhvervets organisationer.

 

Vi mener, at vi bør benytte lejligheden til at rose fiskeri­erhvervets organi­sationer for deres forståelse og smidighed med hensyn til for­valtning af de omsætte­lige kvoter, der tager et udgangspunkt i en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne.

 

Da vi i 1990 indførte ordningen om kvoternes omsætte­lig­hed, har det samtidig været nød­vendigt at fastsætte en tidsfrist med henblik på at foretage en dengang til­trængt reduktion af fi skerikapaciteten. En livlig han­del med kvoterne resulterede i, at mange rederier fuld­førte fusioner inden for den fast­satte tidsfrist.

 

Landsstyret foreslår nu, at muligheden for handel med kvoter indføres permanent. Siumut mener, at kvoternes omsættelighed er et godt redskab, der kan benyttes i forbindelse med strukturtil­pasningen indenfor fiskeri­flå­den. Dette har vi efterhånden meget gode erfaringer med. Da der i fremtiden vil være behov for en kontinu­erlig tilpasning af flådekapaciteten, går Siumut ind for det fremlagte forslag.

 

I forbindelse med en kontinuerlig tilpasning af struk­turen på den havgående flådes kapacitet i forhold til de totale tilladte fangstmængder og flådens rentabili­tet, anser vi også det som en nødvendighed, at der

for­etages en tiltrængt strukturtilpasning inden for den kystnære kutterflåde.

 

En stor del af den eksisterende kutterflåde trænger til en omfattende fornyelse, og som følge heraf vil der være et finansieringsbe­hov til gen­nemførel­sen af for­nyelsen.

 

Vi skal derfor benytte lej­ligheden til at an­mode Lands­styret om at igangsætte en planlægning med henblik på en gennemførelse af den til­trængte fornyelse af den eksi sterende forældede kutter­flåde. Vi skal samtidig henstille, at fiskeriets orga­nisationer ind­drages i planlægnings­arbejdet.

 

Med disse bemærkninger går Siumut ind for, at forslag til lands­tingslov om ændring af landstingslov om er-

hve­rvs­mæssigt fiskeri overgår til anden behandling.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

Forslaget om, at rederierne får tilladelse til at hand­le med kvoteandele indbyrdes, er efter vor mening en fuldbyrdelse af Landstingets ønske fra tidligere tider.

 

Erfaringerne fra denne ordning har været positive, sel­vom til­ladelsen var kortvarig.

 

Vi er meget enige i fremlæggelsens indhold. I disse tider, hvor fiskemængden er meget mindre i forhold til den mængde fisk, som fiskerflåden kan fange, må vi have løbende struktur­tilpasninger.

 

Vi har diskuteret 79-ernes vanskeligheder meget, men vi synes, at det er godt, at vi har opnået enighed om, hvor disse fartøjer også kan fiske for at opnå et bedre økonomisk bæregrundlag.

 

Det er ganske logisk at henvise den fiskekvote, som ellers skulle fiskes af et udtaget fartøj til et andet fartøj, som har behov for en større kvote for at kunne eksistere.

 

Vi har også talt om, at det kan være nødvendigt med en "finju­stering" sålænge kondem­nering af fartøjer fore­tages.

 

Det må ikke være rart at være rejefisker og af og til opleve reduktioner af rejekvoter, vel vidende, at ter­minsydelserne ikke reduceres i takt med reduktionen af kvoterne. Fiskerne har svært ved at overleve i disse tider.

 

Dette ændringsforslag er en nødvendighed for at opnå udnyttelse af fiskeforekomsterne i forhold til den ka­pacitet, vi har på havets overflade.

 

Ubegrænset rovfiskeri i årtider har fået alvorlige føl­ger, og den lærestreg må vi huske i forbindelse med udnyttelse af de andre levende rigdomme på land og i havet.

 

Fra Atassut godkender vi, at forslaget overgår til 2. be­hand­ling.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Med hensyn til lovforslaget om ændring af landstinglov om er­hvervsmæssigt fiskeri skal vi fra IA meddele, at vi er grund­liggende enige i forslaget, som jo giver mulighed for rederi­erne at foretage en tilpasning ind­byrdes i forhold til kvoternes mængde ved køb og salg af kvoter.

 

Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at målet, som det også fremgår af det fremlagte, er at udvide rederiernes mulighed for at foretage en strukturtilpasning, samt at kvoterne kan udnyttes optimalt.

 

Vi glæder os over, at Landsstyret til den kommende ef­terårs­sam­ling agter at fremsætte yderligere ændrings­forslag til fiskeri­loven, hvor en opstramning til be­stemmelser om ejer­for­hold vil være et centralt ele­ment, da det er af afgørende betydning, at tilpasningen til en ny fiskeristruktur bliver fulgt op med det.

 

Med disse korte bemærkninger går IA ind for, at for­sla­get over­går til Landstingets anden behandling i den fore­liggende form.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akullit Partiia:

Landsstyremedlemmet fremhæver i sin forelæggelse, at dette lov­forslag, at rejefiskeriet er et dynamisk sy­stem. Ligeledes giver han udtryk for, at tilpasning mellem kapacitet og fiskerirettig­heder er esentielt i kampen for at overleve.

 

Der er tale om to tilkendegivelser, som har Akullit Partiias fulde og udelte støtte, og som vi er glade for at høre udtalt fra Landstingets talerstol af det an-

­sva­rlige landsstyremedlem, der kan regne med vore stem­mer, når forslaget skal vedtages.

 

Jeg ved ikke om jeg kan udtale det, men at vi har fået lidt bange anelser, når landsstyre­medlemmet til efter­årssamlingen bebuder en opstramning af bestemmelserne om ejerforhold ved rørende fiskerflåden.

 

Jeg håber ik­ke, der er grund til bekymring i denne an­ledning, og vil nu alene nævne, at behovet for risiko­villig kapital er stor i vor fiskerflåde. Derfor skal en op stramning være noget afvejet i henseende til dens virkninger over for de pontentielle investorer.

 

Med disse få bemærkninger tilslutter Akullit Partiia sig, at nærværende forslag umiddelbart overgives til 2. behandling her i Tinget.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Inden for fiskerierhvervet ser vi i mange tilfælde

uhe­ldige følger af nyordninger i den hensigt at justere forholdene, men nærværende forslag om ændring af lands­tingslov om erhvervs­mæssig fiskeri er fremsat på bag­grund af det, erfaringerne har vist.

 

Da forslaget har til hensigt at forenkle forholdene og vil med­føre forbedrede muligheder for rederne udfra det, drifts­resulta­terne har vist, vil jeg uden yder-

li­gere bemærkninger støtte forslaget.

 

Jeg anbefaler derfor, at forslaget overgår til 2. be­handling i den form, det foreligger.

 

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

Jeg er glad for, at samtlige partier støtter uden for­behold dette forslag, som munder ud i, at de fiske­far­tøjer skal kunne tilpasses til at kunne handle med kvo­teandele, og at der er støtte fra samtlige partier, det siger jeg megen tak for.

 

Fra Akullit Partiia blev det udtrykt, at de har nogle bange anelser omkring opstramning af bestemmelserne om ejerforhold, det skal jeg sige at vi som kotume skal høre de andre berørte instanser, og at man i den op­str­amning blot vil fokusere på ejerskab af udenlands­bor­gere, således at hjemmehørende borgere vil have bedre grundlag for at kunne være medejere af disse fartøjer.

 

Med disse bemærkninger siger jeg tak til, at samtlige partier går ind for, at det overgår til 2. behandling uden yderligere udvalgsbehandling. Tak.

 

Mødeleder, Emilie Lennert:

Det er forståeligt, at samtlige partier støtter for­sla­get, og at den overgår til 2. behandling i sin forelig­gende form.

 

Punktet sluttet.