Dagsordenens punkt 36-1

Jeg vil til slut bemærke, at blandt de forhold undertegnede har lagt mærke til er, at blandt de fartøjsejere der anskaffer sig fartøjer uden om ESU, findes nogle der har en helt utrolig energi, og når de er sådan, vil det selvfølgelig være med til at bevirke et bedre økonomisk fundament for dette land. Derfor må vi passe på ikke at iværksætte tiltag, der afskiller denne persongruppe fra andre.

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Vi til Landstingets nærværende samling fremsendt følgende forslag om ændring af landstingsforordning om erhvervsstøtten.

Da forslaget er omdelt, vil jeg ikke læse selve forslaget, men kun nævne vore begrundelser. Jeg vil dog indledningsvis udtale, at baggrunden for vores forslag er, at der skal være een lov for hele erhvervsudviklingen, og dette forslag var optaget på efterårssamlingen 1992.

Forslaget blev førstebehandlet, men under forslagets 2. og 3. behandling druknede forslaget i fiskeripolitik, med det resultat, at Landstinget slet ikke debaterede forslaget og Landstingets formandskab glemte aldeles at sætte forslaget til afstemning. Derfor denne genfremsættelse.

Forordningsforslaget fremsættes for at give det landbaseret erhvervsliv en helt nødvendig saltvandsindsprøjtning. Vi må væk fra den ensidige satsning på fiskerierhvervet.

En så ensporet erhvervssatsning, gør vores land alt for sårbar, hvilket vi tidligt mærker i den nuværende situation, hvor fiskeriet er i krise.

Vi har forårsaget, at hele samfundet er i krise, med økonomisk tilbagegang, konkurser og manglende investe-ringsmulighed og lyst.

Vi må få samfundet igang igen. Vi må skabe et reelt grundlag for en ny erhvervsudvikling, så vi kan få optimismen tilbage og arbejdspladser til de mange arbejdsløse.

Det koster mange penge, men ligesom vi igennem en lang årrække har satset hundredevis af millioner, ja milliarder på vort fiskerierhverv, så må vi nu kunne vende bøtten og satse på udviklingen af de landsbaserede erhverv.

For kun på den måde, kan vi genskabe vort lands levedygtighed og derved grundlag for, at vort samfund i fremtiden ikke bliver så sårbar over for naturens luner.

Mødeleder:

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug forelægger forelæggelsesnotatet.

Hans Iversen, landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed lægge forslag til landstingsforordning om erhvervsstøtte.

Erhvervsstøttereglerne blev senest ændret i 1992, hvor der blev vedtaget flere vigtige bestemmelser til gavn for såvel fiskeri- som fåreholdererhvervet. Med den sidste ændring af forordningen om erhvervsstøtte blev der som en nydannelse indført mulighed for, at der kan bevilges rente- og afdragsfri lån til fartøjer, som ikke er finansieret med erhvervsstøttelån.

Landstinget fraveg dermed det hidtidige princip om at erhvervsstøtteudvalget ikke yder lån til hel eller delvis betaling af banklån eller kommunale lån m.m.

Reglerne indeholder bl.a. de begrænsninger, at der ikke kan ydes støtte til fartøjer, som er ældre end 10 år for glasfiberfartøjer og l5 år for fartøjer af træ eller stål.

Det har vist sig, at kun nogle få fartøjer kan opnå støtte som følge af aldersbegrænsingerne, og landsstyret ønsker derfor en mere fleksibel ordning.

Landsstyret har ønsket at tilvejebringe et overblik over, hvilke fartøjer, der eventuelt kan blive tale om at financiere med lån efter ? 34, såfremt aldersbegrænsningerne ophæves, og der i stedet anlægges en individuel vurdering.

Derfor blev der i begyndelsen af året udsendt en pressemeddelelse om Landsstyrets planer om at foreslå ændringer i reglerne. I pressemeddelelsen blev det meddelt, at ansøgning skulle indsendes senest den 1. februar 1993 for at komme i betragtning.

Der er indkommet ialt 51 ansøgninger om støtte, og disse dækker en investering i fartøjer på ca. 80. mio. kr. Efter en foreløbig vurdering anses dog maksimalt 20-22 ansøgninger at kunne komme i betragtning, og disse omfatter investeringer på ca. 60 mio. kr.

Med en støtte på 25 % bliver der tale om et ekstraordinært bevillingsbehov på l5 mio. kr.

I lyset af det fremlagte forslag til TBI-93 kan landsstyret ikke anbefale, at der anvendes et beløb i denne størrelsesorden til formålet.

Landsstyret fremsætter derfor i stedet forslag til en midlertidig ekstraordinær rentetilskudsordning for 1993.

Ordningen skal give erhvervsstøtteudvalget mulighed for at yde et rentetilskud en gang for alle til de fartøjer, hvor det kan vurderes, at der er udsigt til rentabel drift.

Da der som nævnt er tale om en ekstraoprdinær ordning, forslår Landsstyret samtidig, at den nuværende ? 34 ophæves, idet der ikke bør være regler om støtte, som det af bevillingsmæssige grunde ikke er muligt at udnytte.

Ordningen fremsættes som nævnt som ændringsforslag til forslag til TB I-93, og jeg skal derfor ikke her komme ind på forslaget, men henvise til behandlingen af forslaget under behandlingen af tillægsbevillingsloven.

Idet jeg iøvrigt skal henvise til bemærkningerne til forslaget til landstingsforordningen skal jeg endvidere omtale to forslag fra landstingsmedlem Nikolaj Heinrich og landstingsmedlem Peter Ostermann.

Begge forslag er henvist til behandling sammen med nærværende punkt.

Forslaget fra landstingsmedlem Nikolaj Heinrich går ud på, at ? 34 i landstingsforordningen om erhvervsstøtte ændres således, at banklån kan overføres fuldt ud til erhvervsstøttelån.

Jeg anser det for velbegrundet, at der ikke består en ubegrænset mulighed for at konvertere banklån til erhvevsstøttelån.

Samfundet kan ikke blot overtage alle økonomiske forpligtelser, som de enkelte har påtaget sig frivilligt på et tidspunkt, hvor de og bankerne må have forventet en økonomisk gevinst.

Vi må også tænke på, at mange, der lever som fangere eller lønmodtagere, ikke får direkte del i de store beløb, som gives i støtte til fiskere, men tværimod må være med til at betale udgifterne gennem skatten.

Jeg skal fremhæve, at forslaget om at konvertere banklån fuldt ud til erhvervsstøttelån vil medføre en udgift for Landskassen på mindst 60 mio. kr., og det er der ikke bevillinger til.

Landsstyret kan således ikke anbefale forslaget fra landstingsmeldem Nikolaj Heinrich, som iøvrigt ikke har oplyst, hvorledes forslaget skal finansieres.

Landsstyret er dog enig i landstingsmedlem Nikolaj

Heinrichs synspunkt om, at fiskere, som har vist stor evne og vilje til at drive effektivt fiskeri, bør støttes, og dette imødekommes også i Landsstyrets forslag til en midlertid rentetilskudsordning.

Forslaget fra landstingsmedlem Peter Ostermann går ud på, at genindføre erhvervsstøtteudvalgets tidligere praksis med hensyn til betaling af forsikringspræmier over lånekontoen.

Det anføres i forslaget, at torskens forsvinden især i de sydlige regioner gør det tvingende nødvendig med lån til betaling af forsikringspræmier.

Jeg skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at der efter erhvervsstøtteudvalgets undersøgelse er tale om et problem, som har eksisteret i stort omfang og i

mange år.

Således har Erhvervsstøtteudvalget i perioden fra 1988 til 1992 betalt forsikringspræmier på ialt 32,3 mio. kr., og beløbet har været forholdsvis konstant med 8-9 mio. kr. hvert år.

Undersøgelsen viser også, at udvalget for 62,5 % af fartøjerne har betalt præmier i mere end 3 tilfælde.

Samtidig skal det fremhæves, at der i alle områder findes fartøjsejere, som altid betaler præmierne.

Det må derfor slås fast, at der er tale om et problem, som ikke alene skyldes begrænsede fiskerimuligheder.

Det er beklageligt, at der ikke er mange torsk tilbage i farvandene, og desværre tyder flere bioligundersøgelser på, at der ikke kommer torsk flere år frem i tiden.

Denne situation forværrer både de enkeltes og samfundets økonomi.

Det er derfor så meget mere nødvendigt, at der ikke ofres unødvendige yderligere bevillinger på fartøjer, som af forskellige årsager ikke fisker nok til at betale de løbende udgifter.

Jeg skal her oplyse, at der i første omgang er bevilget ca. 50. mio kr. til gældssanering af de kystnære fartøjer. Der er yderligere afsat 50 mio. kr til gældssane-ring af ældre rejekuttere, som udgår af rejefiskeriet i forbindelse med den strukturtilpasning i rejefiskeriet, som Landstinget vedtog på efterårssamlingen 1992.

Ud over disse midler er der for torskefartøjerne bevilget rentefritagelse i årene 1993 til 1995.

Til gengæld for disse betydelige lettelser i fiskernes lån må samfundet nu forlange, at fiskerne selv kan tjene til forsikringspræmierne og afdrage den gæld, som efter gældssaneringen er blevet mindre byrdefuld.

Landsstyret, som har godkendt Erhvervsstøtteudvalgets beslutning om en mere restriktiv praksis med hensyn til overholdelse af de meget lempelige lånevilkår, kan derfor ikke gå ind for, at man vender tilbage til den tidligere praksis.

Endelig skal jeg nævne, at landstingsmedlem Konrad

Steenholdt har fremsat et forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om erhvervs-

støtte, som er henvist til behandling under nærværende punkt.

Da forslaget vedrører støtte til landbaseret industri m.m., som hører under landsstyreområdet for Handel og Industri, skal jeg overlade til landsstyremedlem Ove Rosing Olsen, men da han er ude at rejse, så fremkommer jeg med hans besvarelse.

Landstingsmedlem Konrad Steenholdt har stillet forslag om ændring af erhvervsstøtteforordningen, således at den også omfatter landbaseret industri, handel og håndværk m.v., der i dag er undtaget i forordningen.

Jeg skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at der i finansloven er afsat midler til fremme af sådanne erhverv, idet der afsat midler på konto 27.13 rente- og afdragsfrie lån til øvrige erhverv, samt konto 29.40 landbaseret industri.

Der er i 1993 afsat 12,7 mio. kroner på konto 27.13 og 18 mio. kroner på konto 29.40.

I henhold til bemærkningene til Finansloven disponeres bevillingen på konto 27.13 som indskud i nye virksomheder, medens bevillingen på konto 29.40 anvendes til forundersøgelse i forbindelse med mulighederne for etablering for nye virksomheder med henblik på at mindske importen, herunder markedsundersøgelser og brancheundersøgelser samt ikke mindst turisme.

Det fremgår heraf at området har høj prioritet, men det er klart at øgede midler kan iværksætte yderligere udvikling.

De afsatte midler er i høj grad anvendt til turismeerhvervet, fordi det er Landsstyrets opfattelse, at der i dette erhverv er mulighed for udvikling i større skala.

Derudover er der disponeret midler til konkrete projekter, som f.eks. sæbefabrikken i Qaqortoq, plastikfabrikken i Nuuk, samt det nye flyselskab Suluit-Air.

Disse projekter, skyldes dels projektforslag fra private igangsættere, dels initiativer fra landsstyreområdet.

Støtten har hidtid været dels udmøntet i form af mere generel støtte til mere overordnede projekter, så som Santa Claus-projektet og turismeselskabet, dels som selektiv støtte til enkelte projekter som de nævnte.

En meget væsentlig støtte som har været givet eller formidlet af landsstyreområdet, og som jeg vil tillægge mindst lige så stor betydning som den financielle støtte.

Administrationen er hidtid sket ud fra den målsætning, at etablering sker på et økonomisk bæredygtigt grundlag, frem for at der etableres mere urentable virksomheder, der siden er nødsaget til at søge landskassen om forsat støtte for at være i stand til at opretholde driften.

Den primære opgave er således, at deltage som en form for fødselshjælpere ved planlægningen eller oprettelse af nye virksomheder, som efter indkøring er i stand til at klare sig selv.

Erfaringsmæssigt er der stor variation i de indkomne projektforslag, hvilke gør det vanskeligt at indføre deltajerede støtteregler, idet et fast regelsæt at denne art kan afskære atypiske projekter fra at søge støtte.

For at give erhvervslivet bedre mulighed for at vurdere dets støttemuligheder fra landskassen samt præcisere formelle og indholdsmæssige krav til støtteværdige projekter er Direktoratet for Handel og Industri igang med udarbejde et sæt generelle retningslinier vedrørende tildeling af støtte til erhvervsprojekter ud over de der i dag er gældende.

Under udarbejdelsen vil retningslinierne løbende blive diskuteret med erhvervslivets parter. Det er endvidere planen at retningslinierne samt en generel strategi for en industriel udvikling, skal diskuteres ved en konfe-rence, før end der tages endelig politisk stilling.

Jeg mener, der er behov for en velplanlagt udvikling og at der er behov for at støttemulighederne for de samlede, lokale og regionale industriudviklingsplaner forbedres.

Samtidig vil jeg understrege, at vi skal sikre en korrekt og effektiv anvendelse af samfundets midler.

Jeg er enig med Konrad Steenholdt i, at støttemulighederne bør forbedres, men jeg er ikke enig i, at dette sker bedst ved ESU-ordningen.

Jeg vil til slut bemærke, at produktive arbejdspladser som hviler på et sundt forretningsmæssigt grundlag, er varrige arbejdspladser, og det er netop sådanne arbejdspladser, vi bør skabe.

Landsstyret kan derfor ikke tilslutte forslaget.

Med disse bemærkninger overlader jeg hermed forslag til landstingsforordning om erhvervsstøtte til Landstinget.

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Siumut skal fremkomme med følgende bemærkninger til landstingsforordning om erhvervstøtte.

Under efterårssamlingen blev forordningsforslaget debatteret grundigt i Landstinget og i befolkningen.

På baggrund af denne debat blev der skabt en mulighed for delvis konvertering af banklån til erhvervsstøttelån.

Siumut lægger vægt på, at de effektive fiskere som er med til at forsyne vore landanlæg, kan hjælpes når de uforskyldt kommer ud i økonomiske problemer som følge af prisfald.

Dette er også baggrunden for at vi har ydet tilskud til gældsreduktion for fartøjer der er financieret af Erhversstøtteudvalget, men tilsvarende hjælp til bankfinancierede fartøjer har hidtil skabt problemer.

Siumut mener at disse fartøjer også bør hjælpes og at

? 34 i forordningen bibeholdes med en tilpasning af ordlyden, altså i ændret form og at der skabes grundlag for financieringen af tilskuddet.

Derfor skal vi foreslå, at forslaget behandles i

Fiskeriudvalget og Finansudvalget inden 2. behandlingen.

Landstingsmedlem Nikolaj Heinrich stiller forslag om at bankfinancierede fartøjer fuld ud skal kunne konvertere lånene til erhvervsstøttelån.

Siumut er tilfreds med Landsstyrets svar til forslaget og vi mener at vores forslag om ændring af ? 34 skaber grundlag for den nødvendige hjælp til disse fartøjer.

Landstingsmedlem Peter Ostermann foreslår at Erhvervsstøtteudvalget praksis med udlæg af forsikringspræmien genindføres.

Vi forstår på landstyremedlemmets svar at ordningen i visse tilfælde har været misbrugt og at der har været for meget automatik ved ordningen, således at der ikke engang skulle ansøges forud for ESUs udlæg.

Derfor har vi forståelse for, at man har strammet reglerne, men eftersom en del af fiskeriet er i alvorlige økonomiske vanskeligheder som følge af torskens forsvinden og de strenge isvintre, mener Siumut at der bør være mulighed for at foretage udlæg til betaling af forsikringspræmien efter ansøgning.

Derfor skal vi indstille at Erhvervsstøtteudvalget udarbejder retningslinier for at tilgodese en sådan ordning.

Vi er tilfredse med Landsstyrets svar til Konrad Steenholdts forslag på vegne af Atassut, om en forordning omkring tilskudsgivning til landbaseret industri, idet vi forstår at der til efteråret afholdes konference med

deltagelse fra de interesserede parter, forinden der udarbejdes retningslinier for fremtidige tilskudsgivning.

I forbindelse med dette arbejde skal Siumut foreslå, at vores forslag om at muligheden for, at indskud af kapital i de ny arbejdspladser bliver skattemæssigt fradragsberettiget, inddrages.

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut indstille at forordningsforslaget behandles i udvalgene forinden 2. behandling.

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

I følge den nuværende landstingsforordning om erhvervsstøtte i Grønland er der kun følgende erhverv i Grønland, nemlig fiskeri, fåreavl og renavl.

En tømrer med et værksted og dertil hørende nødvendige transportskøretøjer, er ikke betragtet som erhvervsdrivende og dermed udelukket fra erhvervsstøtte.

Vi må nu spørge landsstyremedlemmet for erhverv om det ikke er på tide, at betragte de landbasserede arbejdspladser med adskillige ansatte, som støtteværdige fra erhvervstøtten i disse tider hvor alle politikkere snaker om dannelse af vedvarende arbejdspladser og ikke mindst bekæmpelse af arbejdsløsheden.

Der bliver jo flere og flere arbejdsløse. Tømreren er brugt som et eksempel alene, men forholdene gælder mange andre landbasserede erhverv.

Vi ved, at der er mange private tømrer som har været nødt til at lukke deres værksteder og afskedige deres ansatte p.g.a. sparebestræbelser indenfor byggefagene.

Tømrerne har financieret deres virksomheder ved hjælp af lån fra pengeinstitutter og landstyremandem kender forskellen på kravene fra henholdsvis bank og erhvervsstøtte.

Det forannævnte er årsagen til Atassuts forslag, skønt forslaget vedrørende erhvervstøtteloven har landsstyremedlemmet for erhvervsstøtte ikke besvaret det, men henviste det til landstyremedlemmet for Handel og Industri.

I den forbindelse vil vi opfordre Landstinget til, med hensyn til Atassuts forslag, at være med til at samle alle erhvervsmæssige initiativer, både på land og havet, i et landstyreområde for erhverv.

Landstyremedlemmet for Handel og Industri henviste til to nye konti, nemlig 27.13 og 29.40, i sin besvarelse af Atassuts forslag. Efter vores mening kan de to konti være under erhvervsstøtten og ESU burde være den der vurderer ansøgningerne om lån, på samme måde som for fiskere, fåreavlere og renavlere.

Vi får at vide fra landstyremedlemmet for handel og industri, at støttemulighederne i Grønland bør forbedres.

Men han afviser Atassuts forslag om netop forbedring af disse, hvor er Landsstyrets troværdighed i dette

spørgsmål? Det er ligesom om man snakker i øst, men handler i vest.

Peter Ostermanns forslag må ses fra to sider, man kan fristes til at svare kort som følgende; hvis man ikke kan betale forsikringen, hvordan og hvorledes kan man så betale afdragene til ESU.

Forslaget udspringer fra de nuværende kedelige til-

stande. Vi er sikre på, at flere landstingsmedlemmer har fået henvendelser fra fiskere som ikke har betalt deres forsikringer i adskillige år.

Disse fiskere er nemlig bange for at miste deres far-

tøjer.

I disse år er det meget vanskeligt at drive fiskeri, ikke mindst i Sydgrønland. Fiskerens udgifter er jo ikke kun renter og afdrag, og forsikringspræmier. Han har også mange andre udgifter, også på landjorden.

I den forbindelse vil vi opfordre Landstinget til at have mere forståelse for en del af fiskerne. ESU må behandle fiskerne, som har gæld til ESU, enkeltvis og vurdere om nogle fiskere foreløbig kan få deres forsikringer betalt af ESU-ordningen.

I den forbindelse støtter vi ESUs forslag i princippet, nemlig at fiskerne selv skal betale forsikring, men ved individuel vurdering vil det kunne ses, hvem der ellers har råd til at betale forsikring og på hvilken baggrund, samt hvem der ikke har råd.

Der findes jo også mennesker, som driver fiskeri ved siden af deres anden erhverv, det er dem der først og fremmest skal rammes af ESUs krav.

Vi ved at KNAPK er imod ESU' s forslag eller Landsty-rets forslag, det er meget mærkeligt at der i økonomiske opgangstider ses bort fra at fiskernes skal betale forsikringen, mens man nu i økonomiske nedgangstider kræver en ny ordning omkring betalingen af forsikringspræmien.

Man får denne tanke, at håndhævelsen nu blot er et skjult redskab til at komme af med flere og ældre fartøjer fra fiskeriet.

Nikolaj Heinrich har været meget hurtigere til at sende sit forslag for at effektivisere Landstinget's vedtagelse fra sidste år, end landstyremedlemmet har regnet med.

Det samme landstyremedlem har i efteråret sagt, at det nu er muligt at bevilge rente- og afdragsfri lån til fartøjer som ikke er financieret med erhvervsstøttelån,

men nu har piben fået et anden lyd, fra samme landstyremedlem og jeg citerer:

"Samfundet kan ikke blot overtage alle økonomiske forpligtelser som de enkelte har påtaget sig frivilligt på et tidspunkt, hvor de og bankerne må have forventet en økonomisk gevinst".

Og han fortsætter: "Vi må også tænke på, at mange der lever som fangere eller lønmodtagere ikke får direkte del i de store beløb, som gives i støtte til fiskerne, men tværimod må være med til at betale udgifterne gennem skatten", citat slut.

Denne passus burde landstyremedlemmet og hans embedsmænd have brugt sidste efterår 1992, til sig selv og Landstinget, og ikke nu til Nikolaj Heinrich, nu 6 måneder efter.

Idet landstyremedlemmet fremkom med et forslag for at rette op på andre fiskeres forhold. Nu må ? 34 ophæves af bevillingsmæssige grunde, vedkommende landstyreområde må betegnes som værende uden bedømmelsesevne.

Befolkningen eller en del af fiskerne havde fået en glædelig meddelelse for knap et halv år siden, men nu er den glædelige meddelelse blevet trukket tilbage, ved at man trak forslaget tilbage.

Bare SIUMUT-gruppen holder møde i aften og fastholder den sidste landstingsbeslutning fra 6 måneder siden, trods landstyremedlemmet for fiskeri's faste beslutning om at fjerne ? 34.

Vi er efterhånden i forvirring ved spørsmålet om, hvem der er lovgivende forsamling i dagens Grønland. SIUMUT's hovedbestyrelse eller Landstinget.

Vi er dog tilfreds med at Landsstyret er enig med Landstingsmedlem Heinrich om, at der burde være ret til tilskudsordning for fiskere som har lån i pengeinstituter.

Fordi vi husker også at nuværende Landstyremedlem for Fiskeri, i sidste debat i efteråret sagde, at man skal vurdere fiskekutterne individuelt for at finde ud af om de har mulighed for tilskud.

Erhvervsudvalget må tage sagen op inden 2. behandling af loven og genbehandle det.

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Under Landstingets efterårssamling 92, ved behandlingen af landstingsforordning vedrørende erhvervsstøtte,

fremkom IA med en del spørgsmål til forordningens ? 34, idet vi mente, at den aldersbegrænsning ville være

uhensigtsmæssig og ikke afspejle fartøjernes reelle

egnethed.

Vi er tilfreds med at Landsstyret nu melder klart ud i deres forelæggelsesnotat, omend de reelle forhold er mindre glædelige, idet vi må konstatere, at der i dag ikke er økonomisk mulighed for at konvertere de bankfinancierede fartøjer, hverken hel eller delvist til ESU financiering.

Inuit Ataqatigiit går ind for Landsstyrets forslag om at fjerne ? 34 fra forordningen. Og i stedet indføre en midlertidigt rentetilskudsordning for i år som foreslået.

IA ønsker at Landsstyret og Finansudvalget i samarbejde bestræber sig på at finde midler til fuld økonomisk dækning af ordningen i forbindelse med 2. behandlingen af forslaget til tillægsbevillingslov I, for 1993.

Med hensyn til landstingsmedlem Nikolaj Heinrichs forslag, kan vi blot tilslutte os landstyremedlemmets

svarnotat.

Ligeledes tager vi svaret til Peter Ostermanns forslag til efterretning, idet det må anses for at være er- hvervets egen økonomi, der må bære en forsikringsordning. Dette må også være et bærende princip i erhvervets fremtidige grundlag.

Eftersom vi er enig i Landsstyrets svarnotat vedr. Atassuts forslag, vedrørende støtte til landbasseret industri m.m., skal vi ikke kommentere dette yderligere.

Og med disse bemærkninger gå IA ind for, at ændringsforslaget til forordning vedrørende erhvervsstøtte går videre til 2. behandling.

Hans Pavia Egede, Akulliit Partiia.

Det har været noget af en mærkesag for Akulliit Partiia at søge vilkårene for fiskeriet lempet, ikke mindst på okonomisiden.

Derfor er det utilfredsstillende for os at de oprindelige hensigter bag adgangen til ESU financieringen nu er både forsinket og temmelig udvandet.

Vi er enig med Landsstyret i, at der passende kan strammes op omkring overholdelsen af regler, der gælder for betaling af ydelser for ESU lånene. Men vi er ikke enig i, at der nu i stedet for ren financiering, blot skal udbetales et rentetilskud, een gang for alle.

Vi frygter at der hermed blot er tale om en lappeløsning og at problemerne meget hurtigt vil vise sig igen.

Et hovedproblem i fiskeriet er de investeringer, der skal forrentes og problemmet bliver større, når ressourcen er så forholdsvis ustabil, som eksempelvis torskene i vore hjemmelige farvande.

Ligeledes er det klart at klimatiske forhold som isslæg, gør fiskerimønstret svingende.

Derfor er der al mulig grund til at mindske rentebyrden for den enkelte fartøjsejer, og der er også al mulig grund til at regne med, at sådan formindskelse vil virke positivt på fartøjets økonomi.

Vi har været i kontakt med pengeinstitutterne og det ser ud til, at de har financieret noget, der ligner

50 mill. kr., og altså ikke fuldt ud de 60 mill. kr., som omtaltes i landsstyremedlemmet's forelæggelsesnotat.

Landsstyremedlemmet siger i sit forelæggelsesnotat, at han anser det for vel begrundet, at der ikke består en ubegrænset mulighed for at konvertere banklån til erhvervsstøttelån og han fremfører, at både fangere og lønmodtagere jo ikke får direkte del i de store beløb, som gives i støtte til fiskerne, men som altså både fangere og lønmodtagere er med til at betale over skattebilletten. Jeg opfatter en sådan påstand som en "sypigeregning".

De sidste år har med al ønskelig tydelighed vist os, at hele samfundet må bære tab, når hovederhvervet har det dårligt. Når hovederhvervet går dårligt, har det af- smittende virkning på hele samfundet. Det vil sige, at virksomheder i land går konkurs, lukker og flere og flere bliver arbejdsløse o.s.v. Jeg kan ydermere forstå, at Siumutpartiet heller ikke er tilfreds med Landsstyrets holdning til den nye ESU-forordning. Dette er for mig en meget beroligende viden.

Jeg skal derfor på vegne af Akulliit Partiiat's, Centerpartiet's, vegne foreslå, at der etableres et bredt samråd omkring finansudvalget med henblik på at finde de nødvendige midler til gennemførelse af refinancie-ringen i det omfang, der oprindeligt var tænkt på.

Bendt Frederiksen, Mødeleder:

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiiat

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiiat:

Alle vil sikkert erindre, at der onsdag den 21. oktober 1992 var debat vedrørende fiskerierhvervet her i salen. Debatten der afdækkede tunge fiskerimæssige problemer har sikkert vakt nye håb hos mange fiskere, da selv, erhvervsstøtteforordningen dengang blev fornyet betydeligt på flere områder, på baggrund af debatten.

Da man efter vedtagelsen af mulighederne i nyordningen fortsatte debatten via pressen blev det lovet fra Landsstyrets side, at der endda kan loves endnu bedre ordninger, end det allerede vedtagne. Disse løfter var ganske anbefalelsesværdige for os, der fulgte med i sagen, da der indledtes tiltag til lettelse gældende indenfor fiskerisektoren i bredere omfang, herunder bl.a. dette.

Lad mig citere udtalelsen fra landsstyremedlemmet for fiskeri, da han lovede fiskerne, der anskaffer sig fartøjer uden om ESU.

Citat: "Landsstyret har endvidere foreslået, at der i erhvervsstøttereglerne indsættes bestemmelser om støtte til fiskere, der ejer nyere bankfinancierede fartøjer".

Dette løfte fra Landsstyret blev støttet af alle partier. Dermed blev der skabt mulighed herfor gennem ? 34 i landstingsforordningen, nr. 12 af 30. oktober 1992, om erhvervsstøtte. Da muligheden i forordningen ikke synes at stemme overens med Landstingets vedtagelse, har jeg til denne samling stillet forslag om mulighed for overførsel af lån i større omfang. Lad mig nævne, at fiskere med bankfinancierede fartøjer ikke fik nogen andel af frugterne fra efterårsdebatten, end ikke en eneste krone fra de 100 mio. kr., der blev udmøntet til gældssanering, selvom de har langt strengere afdragsbetingelser end ejere af ESU-financierede fartøjer, og selvom det også har en stor beskæftigelsesmæssig betydning i vort land.

Men hvad skete der. Landsstyret, der i efteråret kom med store løfter, kommer nu med et forslag om, at denne mulighed udelukkes totalt. Det er helt ufatteligt, at vore, med tillid udpegede politisk ansvarlige, kan arbejde så tillidssvækkende, at de nu har kunnet se, hvor stort et behov der er for forordningens mulighed blandt befolkningen. Hvor stor en opbakning den har hos partierne, kommer de nu ved først givne lejlighed, med et forslag om bortfald af denne ? snarest muligt.

Det er anført, at jeg i forbindelse med mit ændringsforslag i forordningen ikke har medtaget økonomiske løsningsmuligheder. Dette er korrekt. Grunden til, at jeg ikke har peget på den økonomiske side af sagen, er den, at landsstyremedlemmet i sin forelæggelse i efteråret nævnte, at bankfinanciering af fartøjer vil kunne konverteres om til ESU-lån indenfor rammebeløbet for ESU-lån, hvilket jeg er vidende om, da ESU-lånemulighederne ikke har været udnyttet fuldt ud i de senere år. Dels fordi antallet af fartøjer, der ønskes anskaffet via ESU, stadig har været dalende. Derfor er jeg ganske bestemt modstander af afskaffelsen af ? 34 i erhvervsstøtteforordningen. Jeg skal derfor anmode

Landsstyret om at genoverveje denne.

Peter Ostermann har stillet forslag om, at ESU's udlæg i forbindelse med restancer til fartøjsforsikringen bibeholdes. I efteråret, da erhvervsstøtteudvalget holdt møde, drøftedes den kraftige stigning af restancer til fartøjsforsikringspræmierne, således at det trænger til en særskilt drøftelse. På den baggrund besluttede erhvervsstøtteudvalget, efter drøftelse, at indføre strengere administrative tiltag og selvfølgelig var der utilfredshedsaktioner herom fra fiskernes side. Som følge heraf har vi forstået, at modparterne har indgået aftaler om en ny ordning.

Jeg skal udtale, at jeg anser ordningen som tilfredsstillende. Der er delte meninger om den store stigning i fartøjsforsikringspræmierne og såfremt man skal følge Landsstyrets mening, skyldes det bl.a. andet, at der er fiskere, der ellers har råd, kommer i restancer p.g.a. betalingsuvilje. Dette kan forekomme, men når man ser på fiskernes andre forpligtelser, det er især i den senere tid, meget tungere kår, de har haft. Der er vel ingen grund til at mistro en fisker, der siger, at han ikke har råd, hvorfor det er meget vigtigt, at være lydhør overfor deres klager gennem deres sammenslutning.

Fra Atassut har man stillet forslag om, at muligheden for oprettelse af landbaserede erhverv via ESU genindføres. Forslaget er af stor vigtighed, især i disse år, hvor behovet for arbejdspladser er særligt stort. Forslaget er besvaret af landsstyremedlemmet for handel og industri. Af svaret fremgår det, at der er afsat midler i år til brug for fremme af erhvervene. Jeg er af den mening, at forslagsstilleren i sit forslag, ikke alene har tænkt på at fremme erhvervslivet, men også på etablering af virksomheder i almindelighed ved financiering gennem ESU.

Førhen da ESU virkede generelt for hele erhvervslivet i landet, har det også været med til at etablere vigtige landbaserede erhvervsvirksomheder. Dette har været af påviselig gavn og har også været aktiv i etableringen af arbejdspladser. Når man i dag vil etablere sig i landbaseret erhverv, kan man kun gøre det gennem bankerne, selvom dette selvsagt er en god forretning for bankerne, har det været alt for dyrt driftsmæssigt for virksomhederne.

En af de uheldige følger af dette har været, at mange virksomheder p.g.a rentebyrde og afdrag over en kort årrække ikke mere kan magte dette og har måttet lukke. Dette er dyrt for vort land, hvorfor jeg mener, at forslaget ikke bare skal besvares, men må behandles mere seriøst.

De økonomiske vanskeligheder i vort land er i dag tiltagende og jeg mener, at tendensen mod det værre skyldes alt for mange politiske nyordninger. Efter at have konstateret dette påviseligt skal jeg forslå, at de emner, der drøftes her, først bliver behandlet grundigt i Landstingets erhvervsudvalg, således at Landstinget grundigere og mere fuldstændigt kan 2. behandle forordningens ændringsforslag.

Må jeg til slut bemærke, at det punkt vi drøfter her, ligesom viser os en uhensigtsmæssig fordeling af ressortområderne mellem landsstyremedlemmerne. Vi har et landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug, men fangernes vigtigste fangstdyr, såsom sæler og deres skind, rensdyr og lignende varetages af et andet landsstyremedlem.

Erhvervsstøtten, som hører ind under et bestemt landsstyremedlem, har de vigtigste af sine opgaver under et andet landsstyremedlem.

En sådan ressortfordeling skaber vanskeligheder og derfor er det ganske nødvendigt, at Landsstyret overvejer fordelingen endnu en gang.

Hans Iversen, landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

Essensen af det vi drøfter er, at når man har anskaffet fartøjer udenom erhvervsstøtten, kan man så konvertere det til erhvervsstøtte ved brug af ? 34. Det blev der fremsat temmelig skarpe bemærkninger om fra samtlige partiordførere.

Jeg skal gøre opmærksom på, at det er korrekt, at det er anderledes, end det jeg har fremsat på efterårssamlingen. For på efterårssamligen foreslog vi, at man kunne vurdere udfra alder, således, at glasfiberfartøjer, skal være mindst 10 år gamle og træbyggede kuttere mindst 15 år.

Hvis man havde bibeholdt dette, havde vi kunne udmønte vores forslag fuldt ud. Efter at dette blev fremsat, kom samtlige partimedlemmer fra bestemte steder, og oplyste, at man har så og så mange fartøjer, som er ældre end 15 år og de er blevet bankfinancieret, om man måtte indføre den mulighed at foretage en individuel vurdering. Det må samtidig vurderes, om det er rentabelt at drive dem.

Det der blev fremsat fra partierne, har vi vurderet i Landsstyret. Netop udfra dette har vi lavet en pressemeddelelse i efteråret omkring, at man kan gøre brug af denne mulighed, for dem der har opnået banklån, så dette kan være med i vurderingen.

Jeg nævnte i mit forelæggelsesnotat, at der har været 51 ansøgere til denne mulighed pr. 1. februar 1991. Der har været meget begrænsede muligheder eller bevillinger til dette.

Vi har ikke lovet for meget og det må vi også huske på. Det er de ændrede forudsætninger, der har gjort, at der ikke var flere midler. Vi har i forelæggelsesnotatet sidste år fremsat, at der vil blive hel eller delvis mulighed for konvertering.

Vi ved, at et fartøj, som generelt drives, bliver 25 - 30 % af det anskaffet ved rente- og afdragsfrie lån.

Hvis man skal give mulighed for at konvertere banklån til erhvervsstøttelån og hvis der maksimalt skal bevilges til 20 - 22 ansøgere, så skal man ansøge om ekstraordinær bevilling på 15 mio. kr. ved TB I 1993.

Da vi drøftede TB I for et par dage siden, kom man ind på lige netop dette, hvor samtlige partier allerede har set, at der burde gives en anderledes mulighed der, idet opsparing og at man har for få indtægter, fordi vi drikker mindre og alt muligt andet har gjort, at det jeg sagde sidste år, ikke kan opfyldes, og samtlige landsstyreområder er blevet ramt af den indtægtsnedgang og dette har også haft konsekvenser for vore landsstyremedlemmer.

Derfor er der behov for at formindske de oprindelige 15 mio. kr. til 5 mio. kr. Det er netop derfor, vi har ændret vor lov.

Jeg er også glad for, at samtlige partier i drøftelsen af TB I ønskede, at udvalget når at vurdere, om man kan give en mulighed der. Vi har også drøftet dette internt i partiet.

I partiets hovedbestyrelsesmøde har vi fået indstil-

linger og samtlige partier har også stærkt indstillet, at man bør vurdere dette meget nøje og så arbejde for, at bevillingerne overholdes.

Man kan ikke sige, at det er Siumuts hovedbestyrelse, der er landsstyremedlem. Derfor har vi sagt det gennem pressemeddelelsen. Jeg håber derfor, at samtlige ordførere også støtter, at vi i Landsstyret i dag vil finde nogle andre muligheder.

Udfra de faldne bemærkninger må vi håbe på, at der vil være bedre muligheder til 2. behandlingen og at vi kan fremsætte et anderledes forslag til 2. behandlingen efter nøje vurdering i Fiskeriudvalget og Finansudvalget.

Dette vil være en god vurdering og jeg vil heller ikke vurdere det som noget, hvor man har lovet for meget. Det er netop det, som samtlige partier drøftede, at man derigennem må fremdrage nye muligheder.

Omkring Nikolaj Heinrichs forslag, som ikke kan godkendes fuldt ud, fordi det vil koste omkring 80 mio. kr. At man kan tilnærme sig ved at bruge disse midler, at man kan bane vejen, for at de kan gå videre gennem denne mulighed.

Forsikringspræmier blev også nævnt af samtlige partier. Hvor erhvervsstøtten betalte forsikringspræmierne, om man skal stoppe dem eller om man skal vurdere dem enkeltvis, har Erhvervsstøtteudvalget på sit møde i efteråret fremsat forslag og Landsstyret har så drøftet dette. Man må også sige, at det er helt uacceptabelt.

Udfra de oplysninger vi fik fra udvalget må vi sige, at de ting, der blev fremført fra udvalget og efter nøje vurdering i Erhvervsstøtteudvalget, så har vi også haft belæg for at lave en ændring på det område.

Hvor der er tale om samme typer fartøjer med samme

fangstmuligheder og hvor man kan se ensartetheden i fangstrapporterne, har det ene fartøj betalt samtlige forsikringspræmier og et andet med tilsvarende fangstmuligheder, hvor de siden starten af fiskeriet, overhovedet ikke har betalt en eneste gang til erhvervsstøtten, hvor man har betalt op til 1,8 mio. kr. fra erhvervsstøtten til forsikringen.

Dette forhold kan ikke fortsætte. Da dette blev fremsat fra Erhvervsstøtteudvalget til os, har vi gennem pressemeddelelsen gjort opmærksom på, at vi bliver nød til at gøre som foreslået.

Men Erhvervsstøtteudvalget må nøje vurdere, om der er behov for at gøre sådan noget. For de tidligere forhold har været, at når der ikke har været nogen betaling, hvor man har overskredet 2 eller 3 dage fra betalingsfristen, gik erhvervsstøtten automatisk ind og betalt det.

Denne ordning har forkælet mange fiskere. Derfor har Erhvervsstøtteudvalget krævet, at man laver en ansøgning derigennem og at man laver en vurdering. Først derigennem kan man betale præmierne. Hvis de har mulighed for at betale, i stedet for at bruge dem til biler og alt muligt andet, skal de først betale deres forpligtelser.

Det kan være lidt stærke ord, men de faktiske forhold er sådan.

Det der blev fremsat af Erhvervsstøtteudvalget har vi fulgt fra Landsstyret.

Jeg vil ikke kommentere de enkelte partiers bemærkninger, men blot komme med en generel besvarelse.

Omkring det der blev udtalt fra samtlige partier, og som jeg allerede har nævnt, vil dette blive vurderet nøje i Fiskeriudvalget og Finansudvalget. Det finder jeg meget nødvendigt.

Selvom man laver besparelser kan man også lave en skæv besparelse, hvor man laver besparelse med den følge at indtægterne falder. Vi skal lave besparelser for at øge vore indtægter. Jeg mener også, at dette kan vurderes ved en nøje behandling.

Omkring det der blev fremsat fra Atassut, om at det ansvarlige landsstyremedlem ikke sidder på sin plads, må vi sige, at de eneste erhverv vi har, er fiskeri, fåreavl og renavl.

Landsstyremedlemmet for Industri har i sin besvarelse adskilt dette. Da jeg citerede hans besvarelse, og da jeg nævnte de konti, har disse konti givet mulighed for at der kan ydes midler til landbaseret industri og øvrige erhverv, hvor det tidligere var ESU, der stod for det.

Med hensyn til de virksomheder, som er blevet oprettet, så er flertallet af disse oprettet udenom erhvervsstøtten. Hvis vi skal oprette erhverv gennem ESU, hvor der er op til 30% rente- og afdragsfrie lån, hvem skal så betale dette.

Hvis vi ikke konverterer de andre til denne mulighed, vil dem vi giver mulighed konkurrere de andre ud, fordi de får lettere vilkår. Man skal derfor være påpasselig, så man ikke skaber forvirring i konkurrenceområderne.

For dem der får op til 30% rente- og afdragsfrie lån, vil skabe meget stærk konkurrence til de andre, derfor nævnte landsstyremedlemmet for industri, at man skal være påpasselig med, at man bruger disse konti til oprettelse af landbaseret industri.

Det er sådanne forhold der måske gør, at erhvervsstøtten er mere tilbageholdende til folk, der gerne vil starte landbaserede erhverv. Som sagt findes der muligheder ved brug af disse konti. Det er landsstyremedlemmet for meget vågen for.

Da jeg kom med nogle mere generelle besvarelser, mener jeg, at det er helt klart, at det der blev fremsat fra partierne i deres bemærkninger er ret enslydende, og derfor har jeg blot sagt det under et.

Hvis jeg har glemt noget, vil der utvivlsomt være nogen, som vil klage, selv om jeg mener, at jeg har besvaret alt der blev fremsat.

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Jeg har få bemærkninger til de faldne bemærkninger. Først til Atassuts ordfører, da han sagde noget rig-tigt, om at arbejdsløsheden bliver større og større her i landet. Det er rigtigt, men her i Landstinget, som Atassut har været med til at vedtage, har man i Finansloven hensat 74 mio. kr. Ud af det kan man også se, at man har gjort noget for at bekæmpe arbejdsløsheden.

Her vil jeg også sige, at det er rigtigt, for nogle fiskere, at erhvervsstøtten har strammet op omkring forsikringspræmierne, og det har ramt enkelte fiskere og de kritiseret dette. Det er også rigtigt.

Da KNAPK havde landsmøde, er fiskere, som var med under konferencen, fremkommet med den mening, at man eksempelvis vil kræve, at forsikringspræmierne dækkes om vinteren.

Ikke fordi, det har været misforstået af fiskerne, at man når forsikringspræmier betales foreløbigt, så skal det ikke forstås sådan, at det bliver betalt, men der er kun tale om et midlertidige udlæg, som bliver lagt oveni ESU-lånet.

Jeg skal lige konkretisere igen, at konferencedeltagerne har krævet, at man skal åbne mulighed for, at sådan en mulighed skal være til stede om vinteren. Jeg håber, at disse ting bliver vedtaget under udvalgsarbejdet.

Atassuts ordfører er blevet i tvivl, ja måske hele partiet om hvem der er lovgivende. Man kan ikke sætte

spørgsmålstegn ved den lovgivende forsamling. Det er jo Landstinget, der er den lovgivende forsamling.

Partihovedbestyrelsen kan kræve noget af sine medlemmer og dette vil vi køre videre. Siumut hovedbestyrelse har krævet, at der skal findes midler og man vil prøve at finde midler. Vi skal nok prøve at finde midler til uddannelsesstøtten og erhvervsstøtten.

Med hensyn til Akulliit Partiiats ordfører, da han omtalt de 80 mio. kr., men ved kontakt til pengeinstitutterne har fundet ud af, at de ligger på 50 mio. kr.

Vi kan bede bestyrelserne i bankerne om at komme og gøre rede for de ting, der er blevet sagt. Jeg skal som medlem i Finansudvalget, indkalde til møde og så vurdere disse ting i Finansudvalget. Vi kan alle sammen tage fejl.

Atassut og Issittup Partiiat forlanger at sagerne skal køres i erhvervsudvalget, men efter hvad jeg husker, blev det besluttet i sin tid, at alt hvad der vedrører fiskeri, skal Fiskeriudvalget tage sig af og det er Landstinget, der har taget denne beslutning.

Uden at komme ind på de forskellige partiordføreres indlæg. Dem vil jeg ikke kommentere, fordi det de har sagt, har de sagt udfra de faktiske forhold. Jeg kan kun henvise til at det skal vurderes nøje i udvalget.

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Fra Inuit Ataqatigiit har vi vores forelæggelsesnotat omkring ? 34, hvor Landsstyret indstillede, at man afskaffede dette og det accepterede vi. Jeg vil lige komme med et par begrundelser for vores beslutning.

At man laver en rentetilskudsordning i stedet for den, hvor bl.a. baggrunden er dem der indtil dato har optaget banklån og deres gæld. Vi vil vurdere udfra hvor stor gæld de har oparbejdet i bankerne og hvor store forpligtelser bankerne har.

Det er det udgangspunkt, man skal have. Vi mener til stadighed, at vi skal være påpasselige med at fiskefartøjer, som er anskaffet gennem banklån og deres forpligtelser, så vidt muligt ikke begrænses så meget, at konsekvenserne kan være, at det til sidst er Landstinget, som kommer til at sidde som en bank.

Dertil kan man måske politisk komme med nogle partipolitiske tvistigheder omkring financiering. Derfor finder vi, at Issittup Partiias forslag er alt for vidtgående såfremt at man konverterer banklån fuldt ud til erhvervsstøttelån.

Jeg vil sige, at vi mener til stadighed, at bankernes forpligtelser er, at de også må være med til at bære den byrde, som f.eks. alene i 92 har bankerne udvist dette, idet man i 92 ville have op til 60 mio. kr. i udgifter. De har afsat disse midler.

Dette viser også, hvor stort et behov der er for at bankerne også bærer byrden i sådan en financiering. Når man ser på financieringen under et, skal man ikke få fiskerne til at tro, at det er noget, de kan gøre uden videre, idet vi mener, at sådan en forpligtelse mellem de økonomiske ansvarlige og de lovgivende, kan blive ændret meget radikalt derigennem.

Efter at have udtalt dette, vil vi sige omkring ? 34, har vi ikke blot været imod i 92. At de enkelte fiskefartøjer kan have problemer og at ledigheden kan vokse.

For at undgå dette har vi godkendt dette begrænset. Man skal nok huske på, at vi til stadighed mener, at denne kutyme ikke har været brugt. Derfor skal der ske en meget forsigtig vurdering i financieringsmuligheder.

Efter at have sagt dette mener vi i Inuit Ataqatigiit, omkring det der blev fremsat af samtlige andre partier, at det bliver medtaget i Fiskeriudvalgets behandling.

Jeg håber, at man der kan tage nogle beslutninger, der har rod i de faktiske forhold.

Omkring forsikring er vi meget enige med landsstyremedlemmets andet svar og for at undgå misforståelser mener vi principielt, at man har indhentet oplysninger, så findes der desværre fiskefartøjsejere, som ellers kan betale, men hvor de nok er blevet vant til, at andre dækker deres forpligtelser.

Ud fra den baggrund har Erhvervsstøtteudvalget taget beslutning og Inuit Ataqatigiit har været med til at træffe denne beslutning.

Med hensyn til andre partiers ønsker i den forbindelse, at der gives helt ekstraordinær muligheder og derigennem skal man i udvalget vurdere, hvilke krav der skal stilles. Det ønsker vi bliver medtaget i udvalgsarbejdet.

Afslutningsvis skal jeg lige opfordre til, at man husker, at man fra Atassut nævnte landsstyremedlemmets ressortområder, at han også har områderne omkring de landbaserede erhverv.

Da man skulle placere Landsstyreområderne i 1991, gik Atassutgruppen ud og deltog således ikke i vores beslutning om at nedsætte sådan nogle landsstyreområder. Så må vi håbe, at dette ikke gentager sig i fremtiden.

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiiat:

Indledningsvis skal jeg udtale, at jeg er glad for at flertallet var tilstede, ønsker, at man foreløbig ikke tager ? 34 ud af forordningen.

Vedrørende konvertering af bankfinancieringslån til ESU-lån, så ved vi, at man har lavet beregninger herom, som også landsstyremedlemmet var inde på i sit forelæggelsesnotat.

Det ved vi godt og baggrunden for, at jeg bl.a. ikke turde at sætte tal på i mit forslag var de ting der har været fremme i landstingsforordningen.

Den grundlæggende tanke bag mit forslag var, at man måske kunne afsætte et fast beløb i Finansloven år for år, således at man trinvis konverterede dem til er- hvervsstøttelån, således at det hele ikke pludselig skete på en gang, men trinvis efterhånden.

Jeg har ikke samme mening, som landsstyremedlemmet om mindre virksomheder, som bl.a. kan have behov for ESU-støtte. Jeg mener ikke, at man kan nævne disse små virksomheder som konkurrenter til store virksomheder, som bl.a. er financieret af kapital ude fra.

Jeg har forstået Atassuts forslag på den måde, at man her tænker på små virksomheder, som vi har brug for i dette land, som bl.a. de virksomheder, som før i tiden kunne få støtte fra erhvervsstøtten. Jeg mener ikke, at man skal være bange for, at der kan være nogen konkurrenceforvridning i dette.

Jeg vil også gerne komme lidt ind på Akulliit Partiiat's forslag, hvor de fremfører, at både fangere og lønmodtagere jo ikke får deres del i de store beløb, som gives i støtte til fiskerne. Jeg vil her nævne, at de fiskere, som vi her taler om, skaber en hel del arbejdspladser på land gennem deres indhandlinger.

Ligesom vi også giver tilskud til fangerne, som også måske kommer fra de beløb, som fiskerne indbetaler i deres skatter. Jeg finder ikke, at der er noget forkert i dette.

Afslutningsvis vil jeg også sige, at vedrørende udvalgsbehandling i Fiskeriudvalget, så er jeg ikke uenig i dette og jeg har forstået Atassut's forslag således, at de enkelte forslag overgår til behandling i Erhvervsudvalget.

Jeg forstår det således, at de ting vi drøfter nu, ikke kun vedrører fiskeriet men også vedrører landbaseret industri, hvorfor den er henvist til behandling i Erhvervsudvalget. Jeg har selvfølgelig heller ikke noget i mod, at den også er henvist til behandling i Fiskeriudvalget.

Mødeleder:

Ud over partiordførerne har Kaj Egede, Siumut bedt om ordet. Næste taler er forslagsstilleren Peter Ostermann.

Kaj Egede, Siumut:

Vedrørende de landbaserede erhverv, tilskud og kriterier man efterlyste, hvor Atassut fremkom med forslag, så har vi fuld forståelse for forslaget fra Siumut.

Med hensyn til den beslutning der skal tages omkring forslaget til nye ??, der må vi sige, at forinden vi tager en beslutning, skal vi først lave en hel del undersøgelser, menlig, at man internt i de lokale byer og omkring de konkurrencemæssige forhold, der kan skabes internt imellem byerne.

Det burde ikke være sådan, når man giver denne mulighed og hvis man har bygget tilsvarende i 2 byer og den ene kun får financiering gennem ESU og den anden ikke gør det, at man derigennem kan skabe en stor konkurrenceforvridning. Jeg mener, at vi for allerede eksisterende virksomheder har det sigte, at gøre dem mere rentable med de initiativer vi udviser.

De kører fuldt ud tilfredsstillende. Så erhvervenes omkostninger bliver formindsket. Man formindsker elprisen, man nedsætter transportraterne og telefonomkostninger og alt muligt andet. Man arbejder for at nedsætte sådan nogle omkostninger med det sigte, at man bevarer erhvervene.

Jeg mener om konto 27.13 og konto 29.40, at de midler, der er blevet afsat omkring 30 mio. kr. til oprettelse af nye erhverv, at disse midler bør bruges til oprettelse af helt nye erhverv.

For at opnå den bedste effekt og hvor Landsstyrets initiativer er, at man afholder en konference. I konferencen, hvor politikerne også skal deltage, at man i sådan en nøje vurdering der tager beslutning om, hvilke regler der skal gælde. Jeg mener, at det vil være til alles gavn.

Med hensyn til Landsstyrets muligheder for tilskudsordningen, hvis den skal gøres gældende for alle, mener jeg, at det vil være bedst, at man kan tage en vurdering lige netop der, som foreslået.

Med hensyn til fartøjsforsikringen og udlæg af dette, så har vort partis ordfører nævnt, at man kan lempe eller åbne flere muligheder. Jeg mener, at der er tilpasning af samtlige partier.

Der er vist ingen af os, hvor man laver en automatisk udlægning, men derimod må man først sende en ansøgning og efter en nøje vurdering, kan man få et eventuelt tilskud. Det er det, som er essensen.

Med hensyn til de bankfinancierede, foreslår vi fra Siumut, at man bør give mulighed for konvertering og at man med ændringer af ordlyden i ? 34, at man bibeholder ? 34. Når vi siger dette, så mener vi, at vi fra Siumut er parate til at fremsætte vores forslag til ordlyden i ? 34, men da det er 1. behandling af forslaget vil vi fremsætte vores forslag gennem udvalget.

Det vi skal fremsætte mener vi ikke alene kan behandles af Fiskeriudvalget, men også fordi man skal tage stilling, hvor store midler, der skal være i det forslag.

Derfor mener vi, at den skal behandles både i Fiskeriudvalget og Finansudvalget for at finde de midler, der er behov for.

Akulliit Partiiat nævnte ellers, at man for at finde midlerne kan man bruge repræsentanter. Jeg mener at vort Finans- og Fiskeriudvalg har vi tillid til, og de har medlemmer fra Landstinget, og jeg er helt overbevist om, at de kan klare opgaven.

Peter Ostermann, Atassut:

Jeg vil gerne kommer med bemærkninger til to forslag, dels mit eget forslag og dels Atassuts forslag.

Vedrørende mit eget forslag om forsikringer og

præmieindbetalingerne som fremgår af mit forslag, så står det klart, at jeg ikke ønsker, at man vender tilbage til den gamle ordning.

Da jeg første gang via pressen hørte om de nye ordningerne, så har jeg selv taget initiativ for at få bekræftet, at det virkelig er tilfældet, at den gamle ordning er blevet helt afskaffet.

Og på grundlag af mit kendskab til forholdene i Sydgrønland så har jeg fremlagt forslag om en lille åbning.

Og jeg er glad for, at Landsstyret og de andre partier er enig med mig heri, såfremt vi ikke gør det, kan det afstedkomme alvorlige problemer, vi kan tage adskillige eksempler, og jeg vil blot tage et par eksempler her.

I Arsuk har der ikke været mærkbart fiskeri de sidste par år, og siden efteråret har fiskerne ikke mindst i Paamiut og Arsuk rettet adskillige henvendelser til Landsstyret og administrationen om tilskud til start af andre fiskeriformer.

Det er da klart, at sådanne fiskere ikke kan have penge til rene indbetalinger, og det er på denne baggrund, at jeg har fremlagt mit forslag, og jeg er glad for, at man har forståelse for problemet.

For så vidt angår Atassuts forslag om ændring af landstingsforordning om erhvervsstøtte, så nævnte jeg i min første indledning, at formålet er, at man samler støtteformålene til erhverv på havet såvel som til lands under eet.

For hvad betyder erhvervsstøtte. Landerhverv er også et erhverv ligeså meget, som fiskerierhvervet.

Vi mener, og vi er bekendt med, at der i de forskellige Landsstyreområder er forskellige initiativer igang, som blandt andet kan afstedkomme mindre udgifter til driften. Det er ikke disse ting, vi stiller spørgsmåltegn ved.

Jeg ved godt, at der foregår effektivitetsanalyser, men det er ikke disse ting, vi stiller spørgsmåltegn ved, det er ikke første gang, at vi fremlægger dette forslag.

Baggrunden ligger i at vi mener, at de kan danne grundlag for oprettelse af flere arbejdspladser på land. Det er derfor, vi gentager forslaget gang på gang.

Og de folk der har midler til at starte alternative

virksomheder, de må vide hvilke muligheder, der er indenfor erhvervsstøtten f.eks. vedrørende renter og des-lige, det er det, som vi efterlyser, at folk der gerne vil lægge penge ud ved, hvilke forhold der vil være gældende med hensyn til financieringen.

Man henviser til konto 29.40 i svarnotatet, det er kun Landsstyret, der kan bestemme hvor meget, der skal gives i tilskud til dem, der sender ansøgning, der er ikke nogen videre kontrol, hvis vi ligger denne konto ind under erhvervsstøtten, så vil arbejdet foregå under Landstingets kontrol.

Vi stiller ikke her spørgsmåltegn ved Landsstyrets politik, men vi finder det ikke betryggende, at Landstingets midler til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger ikke har et reelt lovgrundlag, og vi finder det betænkeligt, at der ikke er flere, der har viljen til at starte arbejdsvirksomheder på land.

Vi ved, at det kan betale sig at oprette arbejdspladser på land, det har eksemplerne med f.eks. sæbefabrikken i Qaqortoq og plastikfabrikken her i Nuuk vist.

Det er sådanne virksomheder, vi tænker på. Vi tænker ikke på konkurrenceforvridende virksomheder, det vi tænker på er helt nye virksomheder som f.eks. sæbefabrikken og plastikfabrikken, som har vist, at der virkelig kan skabes arbejdspladser på land.

Vi mener, at vi på dette grundlag må revurdere sagen i erhvervsudvalget, fordi vi klart har fremlagt, hvad vort forslag er, og vi anmoder om, at man viser forståelse for dette.

Og på en anden måde mener vi også, at vi ikke kan skabe arbejdspladser ved at etablere flere konferencer.

Otto Steenholdt, Atassut:

Jeg mener, at når man ser debatten under et, så må man udtale, at man næsten er enige.

Det siger jeg efter nøje at have fuldt landsstyremedlems Hans Iversens bemærkninger omkring forsikringsforhold, der bliver lempet lidt, når der søges, når der er behov, og at man ikke stopper dem ved at man giver dem en meget lille mulighed, det sagde Siumuts ordfører, men det er ikke blot et tilskud, det er et udlæg, der lægges oven i deres gamle lån.

Det er korrekt at landsstyremedlemmet nævnte, at de som har indtjent omkring 8 mio. kr. ikke har betalt præmierne til forsikring, det er sådan noget, man ved nøje undersøgelse må sige, at man ikke bliver nødt til at betale.

Det er sådanne nogle ting, vi fra Atassut har sagt, det som vi i opgangstider har betalt, og hvor man så i nedgangstider ligger beløbet oveni deres gamle lån.

Det er korrekt, at der er blevet ofret en nøje vurdering om opsparing og indtægter, og er der en invester til det, er vi helt enige i, at det kan være omkring de fartøjer på baggrund af, at de ikke har betalt deres forsikringspræmier, hvorved man måske kan stoppe deres fiskeri.

Det kan jo også få dårlige konsekvenser for landanlæggene istedet for at man ikke blot stopper dem helt, at man derigennem kan bruge opsparing til at få indtægter.

Omkring konkurrence, som landsstyremedlemmet nævnte, men det som vi plejer at høre, er nu forretningsmæssige

principper, det er på baggrund af disse, at der er lavet en hel konkurrence.

Jeg er glad for Pavia Nielsens udtalelser om hvad KNAPK har ment dengang, men da han satte spørgsmåltegn derved, hvem er det, som vi har som landsstyremedlemmer ud fra noget, som er sket igår.

Eleverne eller de studerende de skal nok få deres uddannelsesstøtte som de mister, det er kun en enkelt måneds støtte, men fiskerne som vi taler om, hvis deres fartøjer bliver stoppet, på grund af at de ikke har betalt forsikring, det er ikke kun en måneds indtjening, der er tale om, men noget som bevirker arbejdsløshed resten af livet.

Hvis jeg som medlem må sige, at hvis Siumuts hovedbestyrelse efter at have afholdt mødet i aften ikke stopper fartøjsfiskeriet, men finder nogle andre veje for at financiere dette tab.

Jeg husker ordret at Ole Lynge, dengang da Hans Iversen blev landsstyremedlem, selvom vi ikke var tilstede her i salen, og vi skal også huske på, at dengang man oprettede landsstyremedlemmer, var vi her heller ikke.

Vi har ikke været der, og vi har sagt, at det er uden betydning om vi er tilstede i salen eller ej, og det er på baggrund af dette, vi har gjort en forskelsbehandling med hensyn til landsstyremedlemmet Hans Iversen.

Omkring Kaj Egedes udtalelse om man formindsker omkostningerne til erhverv, at man .. og alt muligt gad vide, hvor glædeligt det vil være, når man har lånt nogle .... man så kommer med disse tiltag for at få landet til at køre bedre, det vil blive meget glæde-

ligt.

Det er derfor vi henviser til, at man kan oprette små landbaserede erhverv.

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Handel og Industri:

Først må jeg undskylde overfor Landstinget, at jeg ikke har kunnet deltage fra starten i denne debat, fordi jeg har været nødsaget til at være i Napasoq, idet der er sket noget helt ekstraordinært i Napasoq, som kan betegnes som en katastrofe, hvor der ikke længere findes fiskefabrik, og man bliver så nødt til at lave nogle midlertidige ordninger.

Den debat der foregår omkring erhvervsstøtte, og hvilke muligheder, der er for en sådan debat, er jo meget interessant, også fordi vi har til formål at skabe så mange erhverv, som kan været til gavn for samfundet.

Men vi bør også have smidige ordninger og også omkring tilskudsordninger, og de gældende tilskudsordninger bør også være mere smidige.

Vi har en repræsentant, som i samarbejde med interesserede parter kan finde ud af, hvor mange initiativer man kan opnå i samarbejde med disse.

Vi har også iværksat initiativer omkring tilskudsordninger og forøgelse af regler omkring tilskudsordninger, og man skal i samråd til efteråret se på oprettelse af nyt erhverv. Jeg mener, at vi alle bør deltage for at opnå det bedste.

Om reglerne skal være forordninger eller ej, eller om de skal have form som cirkulærer, det ved vi ikke på nuværende tidspunkt. Jeg mener, at vi i det samråd der skal afholdes til den tid skal have i overvejelserne, og man til den tid kommer med en indstilling både til Landsstyret og til Landstinget.

Jeg mener ligesom Peter Ostermann, at Landstinget i

princippet kan have medindflydelse ved oprettelse af erhverv, og dermed ved behandlingen.

Jeg har fremsat, at der er behov for en nytænkning indenfor udvalgene, jeg mener at man bør slå handel- og industriudvalgene sammen, derfor afgav jeg et forslag til Landsstyret for 14 dages side om, at der nedsættes et Industri- og Handelsudvalg, altså et Markedsudvalg, således at man kan have et udvalg, som løbende kan deltage og være med til at vurdere sagerne.

Jeg er helt enig med Peter Ostermann, da han udtalte at Landstinget skal have mere medindflydelse i den almindelige opbygning.

Jeg mener, at vi ikke er uden intentioner om, hvad man gerne vil have, men at man i den kommende tid må have et samarbejde for at opnå de initiativer, som vi har sat os til mål.

Til sidst så vil jeg kort kommenterer det som Otto

Steenholdt fremsatte omkring Siumuts hovedbestyrelse, selvfølgelig arbejder vi seriøst i partiet, og i vores hovedbestyrelses drøfter vi også seriøst de ændringer og tiltag, der skal ske i samfundet, og derefter sender partiet forslag til Landsstyret.

Selvfølgelig skal vi beslutte i Landstinget og Landsstyret, om vi skal følge vores partiers henstillinger, og det har vi også ment her idag, så det har været hensigtsmæssigt at følge vores hovedbestyrelses indstilling, og derfor håber vi os at det ærede Landsting vil følge dette.

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

Det er korrekt, at der kan opnås enighed, det er hårde ord, der plejer at falde i 1. behandlingen, og 1. behandlingen plejer at blive meget mildnet i forbindelse med 2. behandlingen.

Og derfor takker jeg for den store enighed, der er opnået, således at vi til 2. behandlingen kan tage de faldende bemærkninger som et godt udgangspunkt.

Men jeg vil lige udtale, at samtlige partier undtagen IA har fremsat forslag om, at man bibeholder, paragraf 34.

I vores første forelæggelse har vi ønsket, at paragraf 34 udgår, fordi der er ikke nogen bevillingsmæssig dækning til dette, men ud fra de bemærkninger der er faldet både fra partierne, og de muligheder der gives i TB 1, så syntes der at være mulighed for, at man kan bibeholde paragraf 34.

Således kan vi nu have et udgangspunkt, måske ikke totalt, men måske kun op til 20-25 % med, at der kan søges rente- og afdragsfrit lån.

Og de midler man skal nå til enighed om, det er de ting, man skal drøfte i Fiskeriudvalget. Disse ting vil vise, om der er belæg for, at man kan bibeholde paragraf 34 i forbindelse med 2. behandlingen.

Vedrørende de landbaserede erhverv og selvom landsstyremedlemmet for industri kom med besvarelser, så vil jeg lige citerer Peter Ostermann, Atassut som i sin fremlæggelse nævnte tømrere og andre, som har behov for støttemuligheder, og at man kan bruge erhvervsstøtten til yde tilskud til disse.

Vi er bange for, at hvis vi kan yde tilskud til tømrere igennem ESU, så vil man skabe konkurrenceforvridning, og da han kom til talerstolen for anden gang, så sagde han at vi taler om sæbefabrikker og plastikfabrikker. Det er også sådanne nye erhverv, vi taler om.

Vi mener, at der er divergerende meninger internt i

Atassut partiet, og det kan skabe misforståelser, men der er ting man skal vurdere meget nøje, også i forbindelse med at man har fået 2 nye konti til oprettelse af nye erhverv, hvilket vi blot kan henvise til.

Afslutningsvis kan jeg sige, at vi er enige med samtlige partier om, at man også kan finde muligheder omkring refinanciering af banklån, selvom man først

nævnte, at vi har lovet alt for meget, men som sagt så har partierne Atassut og Siumut henvist os uden at gøre brug af disse ord, og det gør det umuligt, at man kan konvertere banklån helt.

Men som sagt skal den behandles i udvalgene og med hensyn til paragraf 34, vil man tage stilling hertil efter, at udvalgene har behandlet deres sager.

Kaj Egede, Siumut:

Jeg er enig med Peter Ostermann i et enkelt punkt, nemlig da han nævnte at overskriften at denne forordning eller lov, som vi taler om, må ændres, idet den lov vi taler om, er en lov som vedrører forhold indenfor

fiskeriet, men den har en overskrift så den vedrører samtlige erhverv.

Deri er jeg enig med Peter Ostermann, og derfor er der behov for at ændre ordlyden i overskriften i den kommende tid.

Med hensyn til oprettelsen af nye erhverv, er der blevet oprettet sæbefabrik og plastikfabrik, og hvis der er en lov til oprettelse af disse, så kan vi oprette flere erhverv.

Man har oprettet disse to erhverv ved, at bruge midler fra de 2 konti, nemlig konto 27.13 og 29.40.

Men man kan jo ikke blot tale om de muligheder, der kan gives omkring oprettelsen af nye erhverv, det man skal tale om er, hvordan man kan gøre det mere attraktivt at indskyde risikovillig kapital i oprettelsen af nye erhverv.

Derfor har vi i Siumut første gang sagt, at i forbindelse med financiering så skal man også vurdere vores forslag om skattelettelse, det mener vi, bør vurderes i fremtiden.

Derfor er vi også fuldstændige enige med Landsstyret, som fremkommer med, at de vil fremsætte forslag til nye regler til sagen, efter at man har drøftet disse.

Med hensyn til Atassuts ønsker, om at Siumut har en stor hovedbestyrelse, dertil må jeg sige, at Siumut er et meget stort parti, og en hovedbestyrelse tager en beslutning, så partiets landstingsmedlemmerne kan komme igang med initiativer, og det er glædeligt at de laver gode initiativer her i Landstinget.

Pavia Nielsen, Siumut:

Jeg vil blot lige sige, at jeg er meget glad for, at Atassuts ordfører har fået en meget stort tiltro til Siumut, fordi han sagde, mon ikke det er på tide, at Siumuts hovedbestyrelse holder møde, således, at de kan finde nogle midler til at komme over den problematik, der findes.

På baggrund af dette, er jeg meget glad for hans udtalelser, men vi skal også lige huske på, at samtlige landstingsmedlemmer har været med til at behandle en lettelse af fiskeriflådens gæld, hvilket vi også kan være om 70 fiskefartøjer omkring kysten, så deres gæld

forsvinder, og at man derigennem halverer gælden, hvis man ikke ser på den gæld, der har udspring i, at de forsent har betalt forsikring.

Derfor mener jeg, at det vil blive meget lettere at betale deres forsikringer, og at man fra Landsstyret side har en mulighed herfor i islægsperioden, hvilket jeg også er meget taknemmelig for.

Mødeleder:

I 1. behandlingen plejer man også have anledning til debat, og de mange kommentarer de skal jo behandles via Fiskeriudvalget, og hvis der er behov derfor i

Erhvervsudvalget og så selvfølgelig i Finansudvalget, så kan Finansudvalget indkalde repræsentanter, derfor vil jeg anmode de seneste ordfører om at fatte sig i korthed.

Peter Ostermann, Atassut:

Hvis man havde tid nok så kunne man ellers fremkomme med så og så mange eksempler, Hans Iversen, ja, vi er vidende om, at en tømrer kan lave døre og vinduer i Amerika, det er sådan nogle ting vi har i tankerne, nu hvor man importer færdigvarer og det er på baggrund af dette, vi har bestræbt os på at sætte noget igang.

Både sæbefabrikken og plasticfabrikken har allerede vist, at man kan oprette sådanne erhverv.

Hvis man har haft tid nok, kan man fremkomme med utallige eksempler, vi har ikke ændret vores meninger derom.

Lars Chemnitz, Atassut:

Det er således, at Siumut vil fremføre deres mening, og eftersom de har ændret deres mening, vil jeg udtale følgende:

Landstingsmedlemmerne er dem, som tager beslutningerne, landsstyremedlemmerne er dem, som fremkommer med forslag, og Landsstyret fremkommer på vegne af Siumut, og det får kommentar, og hovedbestyrelsen siger, at de vil ændre dette, og det er så det, der er den øverste myndighed i det folkevalgte, som viser, hvor deres partis tilhørsforhold ligger og det er det, som jeg beklager.

Johan Lund Olsen, IA:

Altså meget kort omkring paragraf 34, og for at undgå misforståelser så vil jeg lige udtale, at vi fra IA har foreslået Landstinget, at den udgår, som den har ordlyd og form, det er vi fuldstændige enige om fra IA, fordi man skal have klarhed om, hvordan man kan forstå lovens paragraffer.

Fordi Siumuts ordfører nævnte at paragraf 34 kan bibeholdes ved at lave en tilpasning ved ordlyden, hvilket vi har forståelse for ligesom de øvrige partier.

Vi har også forstået, at paragraf 34 udgår i den nuværende form, og at den så indsættes med en anden ordlyd, hvilket vi overhovedet ikke har noget imod, hvorfor vi også vil være med dertil.

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Man skal lave en politisk beslutning omkring lovene, som Otto nævnte, og meget kort til det som Kaj Egede nævnte, må jeg udtale, at vi udmærket i partiet Siumut som er et meget stort parti og har en meget stor påvirkning på det arbejde, der udføres i samfundet.

Men når der sker så mange tvister her internt i partiet, så plejer jeg at spørge: "Gad vide, hvor mange partier der findes indenfor det parti?"

Og lad mig sige, at når et parti er så stort så fremsætter det for sig selv, og efter at det er blevet besluttet i Landstinget, så tager Siumut først stilling, når det kommer ud til debat i samfundet.

Jeg mener ikke at det skal følges i det politiske arbejde, jeg mener, at man først skal tage standpunkt og derefter fremsætte forslaget i Landstinget. Vi fra de små partier, følger denne fremgangsmåde.

Otto Steenholdt, Atassut:

Jeg er meget glad for mit landstingsmedlemsskab, og at jeg er medlem af den lovgivende forsamling, og det, som vi plejer at beslutte her, er love.

I kan nok huske, at vi har været med til møder, men der var ikke nogen i mødelokalet, for der skal ikke afholdes noget møde, idet flertallet har allerede taget beslutning.

Vi har sagt, at vi bliver nødt til at afholde møde, man kan ikke blot sige sådan, bare fordi man har flertallet, det er præcis det samme, som Ove Rosing Olsen

nævnte og som Pavia Nielsen omkring Siumut.

Man er allerede begyndt at sige tak, derfor er det meget uforstående som lovgivende myndighed, det er ligesom om, man har taget en beslutning, og det er på baggrund af disse, jeg kommer for, at man skal være påpasselig og ikke for sjov.

Siumuts hovedbestyelse skal afholde møde, det er det jeg gerne vil påpege at sige, vi har allerede sikret dette men lad nu være med at sige tak, før man har taget en beslutning her i Landstinget, fordi det ikke er partiets hovedbestyrelse der skal tage denne beslutning.

Hans Iversen det er korrekt, at såfremt tømrerne kommer til at konkurrere, gad vide hvordan vi har gjort det med fiskerne, jeg ved, at der er temmelig mange, der har bedt om ansøgninger, og der er også temmelig mange, der har bedt om at få nye fiskemuligheder. Man gav en del af fiskerne den mulighed, og man glemte de andre.

Hvis man ikke kan gøre det samme overfor tømrerne gad vide, hvordan det vil ende.

Jeg vil til slut sige, at man kan financiere ved lettelser i skattetrykket ved oprettelse af landbaserede erhverv. Hvilket vi også skal støtte.

Mødeleder:

Således er behandlingen af dagsordenens punkt 36, 1. behandling færdig, og de mange bemærkninger, der her er kommet, skal Landstinget ud fra partiernes ønske foreslå, at denne sag behandles i Fiskeriudvalget, og jeg kan sige, at Fiskeriudvalget og Erhvervsudvalget har samme sammensætning, derfor mener jeg at det vil være bedst at behandle det i Fiskeriudvalget, fordi hvis et udvalg med samme sammensætning behandler det samme emne ens, så derfor mener jeg, at Fiskeriudvalget skal behandle det.

Omkring det økonomiske, hvis Finansudvalget ikke selv kan klare det, kan de indkalde repræsentanter til afklaring af punktet, og dermed er vi færdige og igennem vores dagsorden for idag.

Punktet sluttet.

Grønlands Landsting

Dagsordenens punkt 36.

Forslag til landstingsforordning om erhvervsstøtte.

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Peter Ostermann, Nikolaj Heinrich og Atassut)

(1. behandling)

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 36-1
1. behandling	2-1. behandling	2-2. behandling	3. behandling