Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

dagsordenens punkt 05-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 21. februar 1994 kl. 13.00

 

Dagsordenens punkt 5.

 

Forslag til landstingstillægsbevillingslov I, 1994.

(Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender og boliger)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert

Mødet er åbnet. Idag, mandag d. 21. februar 1994, er dagsordenen som følger:

 

Pkt. 5: Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 1994. Det er 1. behandling.

 

Pkt. 12: Forslag til Landstingslov om ændring af Lands­tingslov om forbrugerråd m.v. Det er 2. behand­ling.

 

Pkt. 15: Drøftelse af om Hjemmestyret skal anmode den danske Regering om ved kgl. anordning at ikraftsæt­te lov om registreret partnerskab i Grønland.

 

Og endelig: Pkt. 19: Forslag til Landstingsforord­ning om for­ældreorlovsydelse af 1994. Det er ligeledes 1. behand­ling.

 

Men forinden vi starter dagsordenen, vil jeg forelægge følgende overfor Landstingets medlemmer.

 

Formandsskabet har på baggrund af den debat der var i Landstingssalen onsdag d. 16. februar 1994 under dags­ordenens pkt. 2, nemlig "Redegørelse for dagsordenen" besluttet følgende på sit møde fredag d. 18. februar 1994:

 

Forslag til Forespørgsel til Landsstyret vedr. ansøg­ninger fra unge til stillinger i Grønland efter endt eksamen fra højere læreanstalt i Danmark fremsat af Landstings-medlem Konrad Stenholt optages på dagsorde­nen som forespørgsel nr. 1.

 

Forslag om at erhvervsjægere, som kan dokumentere et tab af erhvervsindtægter på grund af rensdyr-jagtfor­budet, kan få økonomisk erstatning, fremsat af Lands­styre-medlem Nikolai Heinrich er oversendt til Udvalget for Handel og Industri til videre behandling.

 

Endelig har Formandsskabet fra Landsstyret modtaget  en anmodning om at dagsordenens pkt. 17, "Redegørelse om læreruddannelsen, de sociale uddannelser, Ilisimatusar­fik og Campus"  tages af dagsordenen under denne sam­ling.

 

Redegørelsen  vil istedet indgå i en samlet redegørelse om de erhvervsmæssige uddannelser, som forventes frem­sat til Forårs-samling 2 1994.

 

Vedrørende disse, vil jeg gerne spørge, om man kan godkende dem.

 

Ja, de er godkendt og dermed går vi over til vores dagsorden, nemlig pkt. 5 "Forslag til Landsting-til­lægsbevillingslov I for 1994".

 

Her er det Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anlig­gender, der skal forelægge.

 

 

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggen­der og boliger:

Jeg skal hermed på landsstyrets vegne fremsætte for­slag til tillægsbevillings­lov I for 1994.

 

Beslutningen om at afholde den første landstingssamling i 1994 allerede i februar måned betyder naturligt nok, at det fremlagte forslag til tillægs­bevillingslov 1 er af begrænset omfang i forhold til tidligere år.

 

Hovedelementerne i lovforslaget er således en række genbevil­lingsforslag, der har til hensigt at sikre en smidig viderefør­sel af igangværende og planlagte an­lægsarbejder samt forslag, der har som målsætning at styrke den på finans­loven for 1994 iværksatte ekstraor­dinære beskæftigelses­indsats. Lovforslaget overholder desuden den overordnede udgiftspolitiske målsætning om et overskud på ca. 150 mio. kr., således at gældsaf­viklingspolitikken fast­holdes.

 

Jeg vil i det følgende nævne nogle elementer i lovfor­slaget, som det efter landsstyrets mening er vigtigt at gøre landstingets medlemmer opmærksomme på og iøvrigt henvise til de uddybende bemærkninger der fremgår af lovforslagets budgetbidrag.

 

Den på finansloven for 1994 afsatte pulje på 30 mio. kr. til videreførsel af projekt råvarekøb i 1994 fore­slås forøget med i alt 11,3 mio. kr., således at puljen samlet bliver på 41,3 mio. kr.

 

Landsstyret foreslår, at 6,0 mio. kr. benyttes til en ud­videlse af projekt råvare­køb i Alluitsup Paa, Qaqor­toq, Paamiut og Nanorta­lik.

 

Landsstyret foreslår endvidere, at de resterende 5,3 mio. kr. af den forøgede landskassebevil­ling til pro­jekt råvare­køb benyttes til igang­sættelse af et be­skæftigelsesprojekt i tilknytning til Arsuk A.m.b.a. Der er behov for 3,5 mio. kr. til anlægsarbejder, da det nuværende anlæg i Arsuk ikke er er egnet til de planlagte pro­duktioner, mens 1,8 mio. kr. søges til den egentlige drift af anlægget i 1994. Beskæftigelses­effekten forventes at blive på ca. 8 helårsstillinger.

 

En forøget lands­kassebevilling vil sammen med en kommu­nal medfinan­siering på i alt 5,8 mio. kr. for det samlede projekt råvarekøb kunne øge den forventede samlede be­skæftigelses­effekt fra ca. 200 til ca. 300 helårsstil­linger.

 

Derudover skal jeg omtale forslaget om et engangstil­skud på 3,3 mio. kr. til Mediefonden. Der har tidligere i debatten været ønsker fremme om et tilskud på 2 mio. kr. og et rentefrit lån på 4 mio. kr. Baggrunden for ønsket om et rentefrit lån var en forventning om at Mediefonden ville kunne opnå en renteindtægt på 320.000 kr. om året ved placering af pengene på det finansielle marked.

 

Da Landsstyret mener,  at det er væsentligt at sikre Mediefondens uafhængighed af landskassen, finder Lands­styret det mere hensigtsmæssigt,  som det også er blevet nævnt i forbindelse med første-diskussion af dette spørgsmål, at der udover et tilskud på 2 mio. kr. også ydes et tilskud på ca. 1,3 mio. kr., der svarer til de forventede ren­teindtægter i årene 1995 til 1998.

 

Med et samlet tilskud på 3,3 mio. kr. en gang for alle opnår Mediefonden den ønskede uafhængighed af Grønlands Hjemmestyre.

 

På indtægtssiden er der forbedringer på i alt ca. 20 mio. kr.

 

Der var på finansloven for 1994 oprindeligt budgetteret med indtægter fra salg af fiskerilicenser på i alt 267 mio. kr. Som følge af aftalen om salg af kvoter for lodde og hellefisk for i alt 13,6 mio. kr. til EU i 1994 forventes der nu en indtægt på i alt ca. 272 mio. kr. Det vil sige en forbedring på ca. 5 mio. kr.

 

Derudover har det som følge af et konstateret fald i renteniveauet på de internationale kapitalmar­keder været muligt at foretage en nedjustering af skønnet over landskassens nettorenteudgifter i 1994 med 15 mio. kr.

 

Nettovirkningen af det fremlagte forslag til tillægbe­villingslov er neutralt, hvilket som sagt betyder, at landsstyret fastholder finans­lovens overskudsmål på 150 mio. kr.

 

Jeg skal med disse bemærkninger overlade forslaget til behandling i landstinget og anbefaler, at det herefter overgives til be­handling i finansudvalget. 

 

Mødeleder:

Vi går over til partiordførerne, først Peter Grønvold Samuelsen, Siumut:

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Vi har fra Siumuts side følgende bemærkninger til Forslag til Landstings-tillægsbevillingslov I, 1994.

 

For det første konstaterer vi af det fremsatte forslag, at Landsstyret fastholder sin økonomiske politik  med en sænkning af omkostningsniveauet i samfundet.

 

Dette kan vi se, da fragtraterne af fragt over Atlanten blev reduceret yderligere pr. 1. januar med 10 pct.; hvilket blandt andet har resulteret i faldende føde­varepriser, fastholdelse af huslejen, el- og varmetak­ster, nedsættelse af Tele's takster, reduktion af brændstofpriser m.m.  

 

For det andet vil vi, på baggrund af førnævnte, fra Siumuts side anmode Landsstyret om at foretage under­søgelser af den eksisterende struktur vedrørende brænd­sto­findkøb fra udlandet og foretage en vurdering med henblik på at nedsætte brændstofpriserne, således at en følgevirkning med reduktion af el-priser og udgifter til opvarmning kan komme familieøkono­mien til gode.

 

Efter disse punkter som indledning, vil vi fra Siumut fremsætte følgende bemærkninger til Landsstyrets for­slag til Landstings-tillægsbevillingslov I, 1994:

 

Vi støtter fra Siumuts side, at midler til brug for beskæftigelsesforanstaltninger førøges med 11,3 mio. kr., idet der på denne måde skabes mulighed for til­førsel af råvarer til fiskeindustri­en med henblik på en rentabel produktion. I den forbindelse skal vi fra Siumut give udtryk for vores glæde over, at Landsstyret henstiller, at planerne om at modernisere produktions­anlægget i Arsuk realiseres, således at en produktion kan igangsættes. Arsuk, som er een af de største bygder i Grønland, har været meget driftig dengang, der var fiskeressoucer nok, og nu hvor der er ressourcemangel, er det påtrængende nødvendigt, at bygdebefolkningen får mulighed for at finde et nyt erhvervsgrundlag.

 

Efter dette skal vi ikke undlade at fremføre, at vi har bemærket, at midler afsat i 1994 til råvareindkøb til fiskeindustrien til gavn for beskæftigelsessituationen, primært benyttes i det sydlige Grønland. Arbejdsløs­heden er ikke et ukendt fænomen kun i Sydgrøn­land, idet arbejdsløsheden også er fremherskende i andre byer med fiskefabrikker og i større bygder med produktionsanlæg, ikke mindst i Aasiaat, Qeqertarsuaq, og Kangaamiut.

 

Vi mener, at det er vigtigt at arbejde hele tiden for at sikre råvareforsyningen til ikke mindst industrian­læg i Disko-bugten, der har tilstrækkelig med frysela­gerkapacitet.

 

Med disse bemærkninger går Siumut ind for Landsstyrets forslag til Landsting-tillægsbe­villingslov I, 1994.

 

Til slut vil vi udtrykke vor tak for de mange taknemme­lige henvendelser fra pensionister og førtidspensioni­ster til Landsstyret og vores Landstingsgruppe i for­bindelsen med udbetalingen af 10 mio. kr. her i efter­året. Vi er blevet inderligt rørt af de mange hen­ven­delser. Selv om denne udbetaling var en engangsordning, skal vi bede Landsstyret overveje, om vi kan vende tilbage til denne særordning igen i løbet af efteråret.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Attasut er tilfreds med, at den fremlagte tillægsbe­villingslov overholder finanslovens overskudsmålsæt­ning, således at gældsafviklingspolitikken fastholdes.

 

Vi er ligeledes tilfredse med, at tillægsbevillings­loven forstærker Landstingets indsats for beskæftigel­sesfremme. Vi tænker her på de øgede midler til projekt råvarekøb.

 

Men Atassut kan ikke acceptere den politik, som Lands­styret har ført i forbindelse med bestræbelserne for kommunernes medfinanciering i fantails-produktionen, her tænker vi mest på de Sydgrønlandske kommuner.

 

Det er uacceptabelt, at Landsstyret forsøgte at tvinge de Sydgrønlandske kommuner til at medfinanciere med beløb, som de nævnte kommuner slet ikke havde økonomi til at dække - vi må huske på, at en kommunes mulige medfinanciering skal ske ved forhandling og skal selv­følgelig stå i rimeligt forhold til kommunens økonomi­ske formåen, specielt når kommunen forlængst har ved­taget sit budget for næste år.

 

Projekt råvarekøb er en god og vigtig faktor i de kommuner, der i de seneste år har været ramt af stor arbejdsløshed med deraf følgende stigende sociale udgifter. Det kan derfor ikke være rigtigt, at man ligesom "banker" disse kommuner længere ned, så de får endnu sværere økonomiske problemer - dette er ikke formålet med projekt råvarekøb.

 

Det er med særlig glæde, vi konstaterer at Landsstyret har taget Atassuts kritik af de manglende midler til mediefonden alvorlig, og har afsat 3,3 mio. kr. i engangstilskud til fonden. Glæden er stor, specielt fordi Landsstyremedlem Kupik Kleist hånede Atassut i radioen, da vi fremsatte vores synspunkter dengang. Dengang hed det sig, at en sådan sag ikke kunne behand­les på en tillægsbevillingslov, og da slet ikke kun 1 ? måned inde i finansåret. Vi er yderst tilfredse med, at det samlede Landsstyre har vurderet sagen anderledes.

 

Atassut er ikke tilfreds med de foreslåede besparelser på bekæmpelse af alkoholmisbrug, forebyggende oplys­ningsvirksomhed og handicapkurser. Vi vil allerede her meddele, at vi ikke kan stemme for de foreslåede be­sparelser.

 

Vi har her i tinget for blot nogle dage siden debat­teret redegørelsen om Familieåret, hvor bekæmpelse af alkoholmisbrug, forebyggende oplysningsvirksomhed og de handicappedes forhold var vigtige elementer i debatten. Det er som om Direktoratet ikke vil anerkende Lands­tingets beslutninger.

 

Boligmanglen er et af de store problemer, vi ofte debatterer her i Landstinget, og der er med tiden etableret muligheder, der kan fremme boligbyggeriet - også inden for andelsbolig­byggeriet.

 

Da det nu er offentligt kendt, at realkreditinstitutio­ner samt banker ikke længere vil yde lån til disse formål, må Landsstyret snarest komme med et udspil om, hvad man agter at gøre omkring dette forhold, da mange ellers vil komme i klemme og måske allerede er..

 

Der er nu tendenser til at beskæftigelsen i flere fabrikker er i alvorlig fare for at blive nedtrappet - her kan vi f.eks. nævne Aasiaat og Paamiut og andre steder. Her må vi heller ikke glemme flere bygder med produktionsanlæg,  som ikke har beskæftigelse pga. råvaremangel. Atassut må spørge Landsstyret - Hvad agter Landsstyret at gøre ved disse forhold?

 

I forbindelse med behandlingen og vedtagelsen af Fi­nanslov for 1994 henstillede Finansud­valget til Lands­styret, at finde en udvej for så der i 1994 kan blive etableret vandfor­syningsanlæg i Sdr. Upernavik, hvor vandforsyningen må betegnes at være under al kritik.

 

Atassut havde ellers håbet på, at Landsstyret i for­bindelse med behandling af dette forslag, vil fremkomme med et etableringsforslag omkring dette forhold. Vi må nu spørge: Hvor ligger denne sag henne?

 

Yderligere kritiserede Atassut Landsstyrets behandling af konsultationsforholdende i Igaliko, hvor konsulta­tionen blev lukket af Landsstyret som værende uegnet. Landsstyremedlem Ove Rosing Olsen lovede at genvurdere sagen. Da det er vigtigt, at der snarest etableres forsvarlige konsultationsforhold i Igaliko, ønsker Atasut nærmere forklaring om dette forhold, idet eta­blering af ny konsultation efter dette forslag først vil ske engang i 1996.

 

Der er med tiden debatteret meget om de generelt dårli­ge boligforhold i Qaanaaq Kommune, eller Avanersuaq Kommune, specielt omkring de såkaldte Thule huse, der stammer helt fra dengang befolkningen blev flyttet.

 

Atassut skal kraftigt henstille til Landsstyret, at man i forbindelse med tildelingen af kommunale byggesæt specielt tilgodeser Avernersuup Kommune.  Atassut vil arbejde for en speciel ordning for kommunen.

 

Det satte en regulær lavine af protester (i gang), da det i december måned kom frem, at Grønlandsfly har ansøgt Landsstyret om forhøjelser af flybilletpriserne med helt op til 20 %. Trafikudvalget behandlede spørgs­målet og kunne ikke godkende forhøjelsen. Også Lands­styret behandlede spørgsmålet og Landsstyremedlem Kupik Kleist lovede offentligt, at Landsstyret i forbindelse med behandlingen af tillægsbevillingslov I, 1994 ville fremkomme med et forslag. Hvor er det forslag henne?

 

Det har altid været en mærkesag for Atassut at Lands­kassen, såvidt det overhovedet er muligt, har gode driftsreserver,  så vi er bedre rustet til at kunne gøre noget ved de problemer, der opstår i løbet af et finansår.

 

Dette fastholder Atassut og skal kraftigt henstile, at der til stadighed arbejdes for stabilisering af drifts­reserven. Vi skal huske på, at Landstinget i forbindel­se med samlingen i maj måned i år vil debatere kyst­fiskernes og fangernes levevilkår. Atassut fastholder, at der indenfor de to erhvervsgrupper må ske en væsent­lig forbedring af deres levevilkår.

 

Med dissse bemærkninger går Atassut ind for, at for­slaget behandles i Finansudvalget før 2. behandling.

 

Aqqaluk Lynge ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Før vi kommenterer forslaget til Landstingstillægsbe­villingslov I, for 1994 vil vi fra INUIT ATAQATIGIIT understrege at vi, hvad angår de grundliggende mål, fastholder den økonomiske politik, der er blevet ført de sidste 3 år.

 

Vi håber at denne fastholdes, ikke kun denne valgperio­de ud, men også efter Landtingsvalget i 1995, ligesom vi håber på, at det politiske samarbejde, som eksi­sterer idag  fortsætter efter valget.

 

Efter denne indledning, skal jeg meddele, at vi fast­holder Landskassens og finanslovens overskudsmål på ca. 150 mio. kr. om året. Vi fastholder også, at det er nødvendigt at anvende betydelige summer i arbejdsløs­hedsbekæmpelsen og til etablering af varige arbejds­pladser de kommende år. Vi fastholder at indkomstu­djævningen i samfundet til fordel for de lave indkom­ster bør fortsætte, at arbejdet for at lette tilværel­sen for børnefamilierne fortsættes, og at familiernes omkostninger bør sænkes ved at det offentlige effekti­viserer og smidiggør sin service overfor borgerne.

 

Det er vigtigt for INUIT ATAQATIGIIT at understrege, at vi lægger op til at Landsstyrekoalitio­nen efter ind­byrdes forhandling fremsætter forslag til forbedring af leve­vilkårene for de lave indkomstgrupper, uden at ændre fundamentalt på den førte økonomiske politik.

 

Det er værd at lægge mærke til, at den kun 2 måneder gamle Finanslov, allerede nu opererer med yderligere indtægter på 20 mio. kr., som skyldes nye aftaler med EU og den inter­nationale rentesænkning, som letter presset på vore udlandslån.

 

Salget af yderligere fiskekvoter til EU viser, at det er værd at arbejde for at EU-aftalen fremsættes. Det er nødvendigt i.f.m. forårets forhandlinger om fornyelse af EU-aftalen, at vise at Grønland overholder indgåede internationale aftaler. Vi svarer enhver sit, til rette tid og IA kan ikke på nuværende tidspunkt se nogen hindringer for at EU-aftalen kan forlænges uden at den økonomiske værdi af aftalen forringes.

 

Vi skal igen understrege vigtigheden af fastholde gældsafviklingen og sørge for at rentebyrden tilsvaren­de mindskes. Det er glædeligt at konstatere at for­valtningen af dette område sker på bedste måde. Vi påskønner Landsstyrets faste  styring af et for sam­funde  så væsentligt område.

 

Jeg skal herefter komme ind på IA's kommentarer til de enkelte forslag, som vi vil anmode om at få behandlet i Finansudvalget.

 

Vedr. projekt råvarekøb tiltræder IA forslaget om at forhøje bevillingen med ialt 11,3 mio. kr.. Vi mener dog, at forslaget om bevilling til fiskefabrikken i Arsuk bør overvejes endnu en gang. Formålet med ren­overing af fabrikken må, i en tid hvor der ikke er fisk at fange, have til formål at få etableret en produk­tion, som kan eksistere i en længere årrække. Vi skal på den baggrund foreslå at Finansudvalget drøfter bevillingsforslaget, m.h.p. at etablere en produktion, som kan skabe varige arbejdspladser. I den forbindelse mener vi også at drøftelserne også bør omfatte andre bygder, som er i samme situation, fordi torskens for­svinden har skabt problemer for produktionsanlæggene i disse bygder.

 

Ligeledes skal vi opfordre til at Finansudvalget tager stilling til, hvad der skal gøres i Aasiaat i.f.m. den kommende sommers fabrikslukninger, når fabriksanlægget skal moderniseres. Aasiaat har i de sidste mange år haft rygtet som de arbejdsløses by. INUIT ATAQATIGIIT mener, at Landstinget bør bruge sin magt til at sørge for at Aasiaat beskæftigelsesmæssigt og økonomisk kommer på fode igen. Det må kræves af de store sam­fundsejede virksomheder, at de etablerer varige ar­bejdspladser.

 

Vi foreslår at Landstinget pålægger KNI at skabe flere arbejdspladser i Aasiaat, end der overflødiggøres i.f.m. omstruktureringen.

 

Det er efterhånden blevet klart, at projekt råvarekøb fortrinsvis kan komme de sydlige kommuner til nytte, fordi det er mest praktisk og fordi fabriksarbejde der, efterhånden er blevet til hovedindtægtskilden - året rundt. Vi mener derfor at det er nødvendigt at iværk­sætte andre tiltag i de nordligere kommuner.

 

Det skal ikke skjules, at vi i IA blev noget overraske­de over forslaget om en bevilling på 3,3 mio. kr. til mediefonden. Beslutningen i Landstinget om etablering af mediefonden, fulgtes ikke op af et bevillingsforslag og grundlaget for debatten var da også at etableringen af fonden skulle være omkostningsneutral for Lands­kassen. Samordningen på medieområdet må have til formål at udnytte den eksisterende kapacitet på en mere effek­tiv og økonomisk måde.

 

Vi kan tiltræde forslaget under forudsætning af, at det er en engangsforteelse og at nødvendige tilskud for fremtiden tildeles fra fonden.

 

M.h.t. fondens bestyrelse undrer det os, at Grønlands Bogtrykkeri ikke er repræsenteret - for os at se er Bogtrykkeriet et helt centralt element i etableringen af fonden. Vi skal opfordre Landsstyret til at overveje dette spørgsmål.

 

M.h.t. anlægsbevillingerne på kultur- og undervisnings­området skal vi først meddele, at vi er tilfredse med den foreslåede ordning i.f.m. Gammeqarfik og kollegiet. Og vi håber de ikke sætter spørgsmålstegn ved G.U.s fremtidige placering.

 

INUIT ATAQATIGIIT skal indtrængende anmode Landsstyret om, at undersøge mulighederne for at fremskynde skole­byggeriet i Iginniarfik - vi mener, at det må betegnes uforsvarligt at fortsætte med at bruge den gamle skole.

 

Vi foreslår at byggeriet af den nye skole i Iginniarfik påbegyndes i år.

 

Der ansøges om at KIIP i.f.m. Kulturbyggeriet tildeles en ny normering, til varetagelse af bygherrerådgiv­ningen. IA er ikke enig i ansøgningen, vi mener at en imødekommelse af denne ansøgning vil åbne op for, at andre direktorater også begynder at etablere deres egne anlægsafdelinger - det er noget vi har forsøgt at undgå i flere år, fordi vi har folk ansat til det arbejde, i det nuværende Byggevæsen og nuværende Bygge- og An­lægsstyrelsen. Vi skal i stedet foreslå at normeringen tildeles Bygge- og Anlægsstyrelsen og at vedkommende medarbejder fortsætter sin rådgivning overfor KIIP i.f.m. kulturhusbyggeriet.

 

M.h.t. bevillingerne på det sociale område er vi selv­følgelig indforstået med, at det er nødvendigt at tilføre flere midler til børneforsorg i Danmark - INUIT ATAQATIGIIT er til gengæld ikke enige i at det skal finansieres ved at skære ned på andre lige så vigtige områder. Vi foreslår at ekstrabehovet finansieres ved at give området en rammeudvidelse på 405.000 kr..

 

Det er strengt nødvendigt, at gennemføre etablering af vandforsyning i Sdr. Upernavik og den deraf følgende udvidelse af elværket. Vi er i IA klar over, at Uperna­vik Kommune i denne sag har en forpligtelse til at søge om anlægsmidler, mens tid er. Dette er imidlertid ikke sket og Finansudvalget har derfor henstillet, at an­lægsmidlerne blev bevilget via en tillægsbevilling i år - forslaget er ikke medtaget her.

 

INUIT ATAQATIGIIT mener, at vi ikke kan komme uden om at etablere en vandforsyning i Sdr. Upernavik, ikke kun p.g.a. nødvendigheden af en vandforsyning til befolk­ningen, men også fordi det er planen at bygge et fryse­hus i.f.m. produktionsanlægget og dette anlæg vil have behov for mere elektricitet.

 

Vi foreslår at forskellige aktivitetsplaner for Sdr. Upernavik for de kommende år samles fra forskellige direktorater og virksomheder og at man på dette grund­lag tager endelig stilling i Finansudvalget.

 

Vi ønsker flere oplysninger vedr. Santa´s Workshop, fordi vi mener, at den offentlige styring af denne virksomhed skal udføres på en betryggende måde. Me­ningen med Santa - julemanden - er jo at han skal have en gave til det grønlandske samfund, hvis projektet lykkes; ikke fordi vi skal til at holde jul hver dag - men fordi denne nye økonomiske aktivitet bør præsentere os på en proper måde udadtil.

 

Vi har også nogle bemærkninger til realkreditinstitut­ternes nye politik, som går ud på ikke at give flere lån til andelsboligforeninger i Grønland.

 

Først skal IA opfordre Landsstyret til at optage for­handlinger med realkreditinstitutterne, m.h.p. at andelsboligordningen kan fortsætte.

 

IA mener det vil være for ærgerligt, hvis denne ord­ning, som nu er ved at komme i god gænge, skal stoppe nu - ydermere kan realkreditinstitutternes nye politik medføre flere udgifter for Landskassen.

 

Jeg skal til sidst i dette indlæg meddele, at IA plan­lægger, at foreslå Landsstyrekoalitionen, at vi i løbet af dette forår diskuterer mulighederne for en erhvervs­mæssig udvikling i Tasiilaq.

 

M.h.t. de meget vanskelige levevilkår på østkysten, kan vi ikke som hidtil blive ved med at betragte Østgrøn­land som en slags plejebarn. Det er på tide, at vest­grønlænderne forstår, hvor vanskelige levevilkårerne er i Østgrønland i forhold til vestkysten og hvor svært det er at overvinde visse problemer.

 

Vi skal også minde om, at de store rejeforekomster ud for østkysten forsyner det grønlandske samfund med store værdier, uden at denne region af denne grund får tilført flere midler.

 

IA skal foreslå at Landstinget anmoder Erhvervsudvik­lingsselskabet A/S om at iværksætte en undersøgelse af erhvervsudviklingsmulighederne i Østgrønland - hvor landstingsmedlemmerne fra Østgrønland, kommunernes borgmestre og partiernes repræsentanter i Finansud­valget inddrages i arbejdet.

 

Vi skal anmode om, at vores forslag diskuteres i Fi­nansudvalget, m.h.p. at udarbejde et forslag til Lands­styret.

 

Vi mener, at Landstinget nu bør tage en beslutning, for at undgå at en hel landsdel bliver "tabt" på gulvet. Det er nødvendigt med forskellige løsningsmodeller fra landsdel til landsdel.

 

Med disse ord skal vi anmode de andre partier om at overveje vores forslag. Og vi skal oplyse, at IA vil medvirke konstruktivt til at få vedtaget en tillægsbe­villingslov I for 1994.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Indledningsvis ønsker vi at udtrykke vor tilfredshed med, at det fremlagte forslag til tillægsbevillingslov er neutralt, således at overskudsmålet på 150 mill. kr. stadig kan bevares.

 

Vi er enige med Landsstyret i , at der er visse elemen­ter i lovforslaget, som det er vigtigt at diskutere; herunder såvel projekt råvarekøb som mediefond.

 

Det er meget dyre arbejdspladser, der skabes i kraft af projekt råvarekøb. 17,1 mill. kr. fra offentlige kasser til skabelsen af 100 helårs arbejdspladser betyder en pris pr. arbejdsplads på 171.000 skattekroner. Det er efter vores mening mange penge.

 

I det omfang der er indenfor rammerne af projekt rå­varekøb er tale om, at udenlandske fiskere får lov til at fiske på grønlandske kvoter m.h.p. landing til Royal Greenlands landanlæg, er der oven i købet tale om en tvivlsom arbejdspladsgevinst.

 

Beslaglæggelsen af disse fisk bremser nemlig på mange måder udviklingen i det grønlandske fiskerierhverv, således som vi allerede har set det med hellefiskekvo­ten for 1994. Derudover begrænser det også vore mulig­heder for at indgå bilaterale aftaler med blandt andet Norge og Rusland. Netop på dette område er det imid­lertid lykkedes at skabe mere end 100 varige arbejds­pladser til havs indenfor de seneste to år. Og dette er vel at mærke sket, uden at der er blevet brugt lands­kassemidler til disse arbejdspladser.

 

Fra Akulliit Partiiaat ønsker vi derfor en nøjere analyse af, hvor reel en arbejdspladsskabelse, der egentlig ligger i projekt råvarekøb. Vort udgangspunkt skal være, at arbejdspladser på søen er akkurat lige så værdifulde som arbejdspladser på land. Denne holdning præger ikke den ekstraordinære bevilling til projekt råvarekøb.

 

M.h.t. bevillingen til mediefonden ønsker vi at give udtryk for vor tilfredshed. Med bevillingen er begyn­delsen gjort til, at fonden kan begynde at virke efter hensigten.

 

Med ønsket om at gennemføre af den  nævnte arbejds­pladsanalyse tilslutter Akulliit Partiiat sig, at forslag til landstingsbevillingslov 1 for 1994 overgår til Finansudvalget forinden anden behandling.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Selvom man har behandlet det næste års budget så grun­digt og tilbundsgående som muligt forekommer det almin­deligt, at man bliver nød til at foretrække ændringer i budgettet i større eller mindre omfang, og dette arbej­de bliver i 1994 en af de vigtigste dagsordenspunkter.

 

Jeg plejer at udtale, at det er uhyre vigtigt, at fastholde det påregnede overskud for næste år som  vedtaget ved efterårsbehand­lingen. Derfor er det glæde­ligt, at man nøje har taget højde for dette i det første tillægsbevillings­lovforslag for 1994.

 

Jeg udtalte, at uanset hvor grundigt man udarbejder budget for det kommende år, vil det altid blive nødven­digt med  ændringer i dette. Dette er også mærkbart i år at man i landsstyret, ifølge det man er kommet til kundskab om, har taget andre stillingtagener kort efter landstingets vedtagel­se af budgettet; her tænker jeg på de bevillingsmæssige fremgangsmåder i forbindelse med finansciering af beskæftigelsesfremmende foranstalt­ninger.

 

Det er uhyre vigtigt med beskæftigelsesfremmende foran­stalninger, og det er vanskeligtpå forhånd  at imødegå forbrug af midler til sådanne formål. Endvidere må man være vågen for de nødvendige bevillinger mens tid er.

 

Men til trods herfor vil jeg påpege det noget skæve forhold, at landsstyret i forbindelse med be­skæftigel­sesfremmende foranstaltninger med hensyn til produktion indenfor fiskeindustrien har besluttet, at kommunerne under tvangslignende forhold skulle deltage i finan­cieringen af disse. Vi er vidende om, at ar­bejdsløs­heden er en stor økonomisk byrde for kommuner­ne, men når man er vidende om , at de pågældende in­dustrianlæg fuldt ud ejes af det offentlige og at de drives som aktieselskaber, er fremgangs­måden underlig. Det er såledesikke alene mærkeligt, at kommunerne blev økono­misk belastet i betydeligt omfang, da det er forekom­mer, at man kræver økonomisk deltagelse af kommunerne, efter at de allerede er blevet færdige med deres bud­getter for det kommende år. Sådanne helt uhensigts­mæssige fremgangsmåder må man se at få rettet op på.

 

Efter færdigudarbejdelsen og vedtagelsen af budgettet for året 1994 meddelte Grønlandsfly, at det bliver nødvendigt for selskabet at forhøje billetpriserne for at formindske selskabets påregnede underskud. Da man fra politisk side ikke er enig i denne disposition, kunne selskabet ikke realisere forhøjelsen, hvorfor det er vanskeligt at komme uden om, at udgiften må afholdes af dem, der har stoppet planen, men efter hvad vi kan se, er der i nærværende tillægsbevillingslovforslag ikke taget højde for denne situation. Derfor vil jeg forespørge vort landsstyre, hvorfra og hvorledes man vil afholde de økonomiske konsekvenser i forbindelse med denne sag.

 

Når man påbegynder at udarbejde finanslovsforslagene spekulerer vi alle sammen over, fra hvilke områder man vil kune skabe indtægtsmuligheder. Og vi er på nuværen­de tidspunkt vidende om, at vi for tiden ikke har nogen råstofindtægter og ikke ved, hvornår vi vil kunne få sådanne indtægter igen.

 

Vort land har ellers et fantastisk ressource indenfor dyrelivet, men vi har til stadighed svært  ved at udnytte disse ressourcer på den bedst mulige måde. Selv om disse vanskeligheder kan være store mener jeg, at vi kan komme til at udnytte ressourcerne bedre, hvis vi yder en bedre indsats; her tænker jeg på vore ressour­cer af fisk, hvaler og sæler.

 

Mht. vores fiskeproduktion har vi dannet politisk grundlag for, at der kan produceres på almindelige markeds­vilkår. Dette fik selvfølgelig det følge, at vores produktionsmuligheder blev stærkt reducerede, hvilket kostede arbejdspladser. Vore muligheder for hvalfangst er stærkt begrænsede af fangstkvoterne og produktions­restriktionerne, og jeg mener, at vi må til at arbejde langt mere intensivt end i dag for at kunne komme ud over dette dødvande. Der er jo utrolig mange hvaler i vores farvande, og vi kan ikke længere bare lade disse dyr færdes i vort lands farvande som pirater og fortsat stadig stige i bestandene. Der arbejdes ikke intensivt og formålsrettet for at kunne opnå en større udnyttelse af de store forekomster af sæler i produk­tionen, selvom der skulle være muligheder herfor ifølge den seneste opnåede kundskab.

 

Vi kan ikke længere vente med at bekæmpe under­trykkel­sen fra organisationer, der under dække af at ville beskytte dyrene udøver et politisk pres. Vi behøver ikke at anstille os som om vi er bange for dem. En sådan fortsat stillingstagen vil få alvorlige følger for os. Såfremt vi fremkommer med et klart budskab og anvender personer med stor erfaring, vil vi få større international forståelse for anvendelsen af vore res­sourser.

 

Jer er i princippet enig i det udarbejdede forslag til tillægsbevillingslov. Men jeg har svært ved at tiltræde ét punkt, og det er nedsskæringen af midlerne til oplysningsarbejde omkring vort spiritusforbrug. Jeg mener, at vi endnu i dag har behhov for et stort op­lysningsarbejde, og derfor finder jeg det ikke rigtigt med nedskæringer i de til dette formål i forvejen stærkt begrænsede midler.

 

Med disse bemærkninger vil jeg til slut ønske finansud­valget en god arbejdsindsats.

 

 

Mødeleder

Flere landsstyremedlemmer ønsker ordet.

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked:

Jeg er glad for at IA`s ordfører foreslår en rammeudvi­delse verdørende de  midler som vi har været nødsaget til at efterlyse i forbindelse med hjemtagelse af / eller i forbindelse med pasning af børn med plejeforæl­dre i Danmark.  Forsorgen er  stærkt udgiftkrævende.

 

Vi har, fra vort eget direktorat beklaget meget, at vi er blevet opfordret  til at tage ­ disse midler inden for vores bevillingsramme.  Midlerne skulle egentligt anvendes på  andre påkrævede områder, eksempelvis oplysningskampag­nier og lignende.

 

Jeg skal iøvrigt  understrege med henblik på indlæget fra  ATASSUTS ordfører, at man fra direktoratets side vil anerkende landstingets beslutninger.

 

Jeg vil gerne endnu engang fremsætte sagen ­for lands­styret for at finde ud af om mid­lerne kan bruges til formålet og, hvis det er nødven­digt, at  få ekstraordi­nære bevillinger dertil.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske an­lig­gender og boliger:

I forbindelse med forelæggelse omkring fremlæggelsen af den første TB 1. Kan det være sådan, at vurderingerne er sket ud fra en meget kort tidsfrist. Man må regne med at vurderingerne vil blive ændret i den  kommende tid.

 

Jeg har forstået at de enkelte partier støtter fuldt ud, det beskæftigelsesfremmende tiltag og projekt råvarekøb. Partierne ønsker at det fortsættes, idet man vil mangle fisk ved grønlands kyster, og der er stort behov for råvarekøb samt, at der skabes beskæftigelse. Lad mig endnu engang udtale, at det måske er for tid­ligt at vurdere forskellige økonomiske dispositioner siden Finansloven trådte i kraft pr. nytår, men udfra det enkelte partiers fore­læggelser kan forstås, at man i de kommende måneder fastholder målsætningerne, og det takker vi for.

 

Forskellige beskæftigelsestil­tag for hele Grønland  bliver fremsat her. Selvfølgelig skal det ikke tages som indstillinger. Vort parti som andre partier kan skifte standpunkt.

 

Vi er et lille samfund i et meget stort land, derfor er det ikke mærkeligt, at der er forskelllige udgifter, men det er helt klart, at samtlige partier må bidrage med forslag til tiltag til bekæmpelse af arbejdsløshed. Det er man stærkt interesseret i, og at man ønsker at dette fortsættes.

 

Og endelig bliver det også nævnt, at behovet for boli­ger til enkelt personer og enkelt familier er, at familier­ne er mere medfinanserende og lignende.

Nu hvor man mener, at det kører skævt, kom man lidt ind på, at real­kredit som finanserer forskellige anlægsop­gaver både i Grønland og i Danmark, ­næsten fuldstændig har stoppet deres lovgivning, Jeg skal i den forbindel­se sige at sådan et stop for låntagning ikke har be­grundelse i likviditetspro­blermer her i Grønland, men det er med  baggrund i de store tab realkreditterne har i Danmark, at de har lavet sådan et udlåns stop.

 

Jeg ved  at andelsboliger og andre som er i gang med at oprette boliger har  store vanskeligheder. Vi har selvfølgelig diskuteret dette i landsstyret, og jeg takker for at jeg herfra talerstolen kan opfordre til at real­kreditterne kan være med igen til at bære byr­derne. Dem har vi diskuteret lidt i landsstyret, og det er taknemmeligt, at det bliver sagt her fra denne taler­stol, fordi man også  her ønsker , at der ikke sker en bremsning af bygge- og anlægsbyggeriet. Kredi­tinstitutionerne må ikke glemme ­­ deres egene disposito­ner. Det  er ikke os der er dårlige betalere.

 

Med hensyn til bolig, så forstår jeg på partierne, at vi skal arbejde ihærdigt for at få realkreditterne til at være samar­bejdspatnere for os igen og få fastlagt et finans­erings­politik. Selvfølgelig med hensyn til det enkelte, selvom det er nærliggende at kommentere dem, så vil jeg, at det ansvarlige landsstyremedlem for disse om­råder varetager deres egne landstyre­områder og direktorater, og  at de besvarer det enkelte indlæg , som partierne kommer med.

 

Mnt.  det næste punkt i dagsordenen skal jeg måske lige sige, som en slags foreløbig vurdering omkring TB 1, at det er i orden, at den fremlægges sådan. Man får  her igennem afklaret, hvordan det står til  med hensyn til bolig- og anlægsbyggeri, og at sådan en så tydelig vurdering også vil indebære at der vil ske rettelser  i den kommende tid.

 

Jeg mener også at man ikke kun her skal behandle  ekstraordinære bevillinger og omrokeringer af TB 1, men at man også i det kommende måneder og til efterårssam­lingen kan få behandlet noget.

 

Jeg vil blot udtale med hensyn til konsultationsbyg­ningen Igaliku, at Ove har sagt at man skal se på, at det er blevet sikret at den kan blive oprettet 1996, hvis og så fremt den ikke kan fremrykkes i finansloven. Det er nævnt her fordi man direkte kom med et spørgsmål omkring dette.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Landsstyreformanden for økonomiske anliggender til hans svarnotat omkring det enkelte partiers indlæg vedrøren­de TB1, at vi har vi fra landsstyret fået præciseret at vi ikke laver en helt ny finanslov, vi har jo en fi­nanslov der er  i kraft for et helt år ad gangen.

 

For­slaget til landstingstillægsbevillingsloven 1 inde­holder rettelser til forskellige skævheder og ændringer i forholdene. Og med hensyn til helt nye tiltag og andre ting som skal behandles i det alminde­lige arbejde med finansloven, vil det ske i forbindelse med behand­lingen af finanslov fra 1995.

 

Dette har vi været nødsaget til at henvise til med hensyn til ATAS­SUTs ordføres indlæg at sydgrønlandske kommuner, som det også blev udtalt fra ISSITTUP PARTIA, at man med hensyn til, at man har tvunget det sydgrøn­landske kommuner til medfinansering med beløb. Jeg skal i den forbindelse  udtale, at det er beklageligt hvis man har forstået  det derhen, og det er heller ikke hensigten fra landsstyret. Men man har ønsket at kommu­nerne skal deltage i medfinansering, idet beskæftigelse af noget som vi mener at alle og enhver i samfundet må deltage i og det er ikke kun landsstyret og landstinget alene der kan bekæmpe dette.

 

Vi mener at det er sam­fundet i fællesskab, der skal bekæmpe dette. Det er et tilbud, og der er heller ikke  tale om tvang. Man har heller ikke tvunget nogen.

 

Med hensyn til de sydgrønlandske kommuner Nanortalik, Paamiut og Nanortalik, har vi haft nogen forhand­linger i gang, og vi har indgået en aftale om hvor meget de kan være medfinansierende til og hvor stort vilje de har til at være medfinanserende.

 

På baggrund deraf så har man altså oprettet flere ar­bejds­pladser. Jeg mener også at man ikke kun skal focucere på de arbejds­løse, men også focucere på kommu­nens økonomi. Når der er flere arbejdspladser så vil man også få flere skat­teindtægter og kommunens sociale udgifter vil også falde.

 

Derfor har der ikke været tale om tvang, men fra lands­styrets side har vi også ønsket at opfordre til at kommunerne er medfinanserende således, at man der  kan få oprettet flere arbejdspladser.

 

 

Med hensyn til spri­tusmisbrug og de bevilliger man har øget dertil, samt  at man har skåret lidt på dem, der skal jeg udtale, at heldigvis er spiritusmisbruget  nedadgående i landet, ifl. de oplysninger jeg har, er den kommet på næsten samme niveua som det danske spiri­tusforbrug. For   91-92 er spiritusforbruget blevet formindsket omkring 10 %. Det er heller ikke mærkeligt at man diskuterer det her. Det er også på baggrund af, at det er oplivende moment jeg nævner dette. Og med hensyn til Thule, det såkaldte Thulehuse er vi fra landsstyret parat til at rette op på det forhold, og jeg håber også at forslag til landstings­tillægsbevil­lingslov 2 til diskussion i maj kan frem­komme med klare oplysninger på det område.

 

På INUIT ATAQATIGIITs vegne kom Aqqaluk Lynge ind på omkring at vi har gode forhåbninger med hensyn til EFs eller EUs euroaftalen. Og jeg takker for den forhåbning der er sket omkring EUs forhandlinger med EU omkring fiskekvoter.

 

Med hensyn Arsuk skal jeg lige udtale, at IA har frem­sat nogle ønsker om at man tænker mere over Arsuk. Jeg mener at vi allerede har gjort noget over for Arsuk fra landsstyrets side. Det er heller ikke så let at vi vil fremkomme med et ekstraordinært tiltag alene til Arsuk. Et bygd hvor der er kørt forrygende godt i gode fiske­tider, og hvor der har været foregangsmænd både for fiskerne og fiskefabriksmuligherne, så mener jeg at vi i samfundet burde være parat til om at lave nogen tiltag pål dette område, i og med at fiskene er for­svundet,  og jeg mener heller ikke at man ved at bruge lidt over 4 millioner kr. kan igangsætte fiskefabrik­kerne efter en renovering. Det har vi gjort både i Paamiut  og Maniitsoq , Kangaatsiaq , Aasiaat, Qeqer­tarsuaq og Kangaatsiaq. Og derfor at man ligesom foku­seret på at det er Arsuk alene der er tale om, det er ikke rimeligt. Derfor vil jeg blot håbe på at det tiltag der skal igangsættes i Arsuk positivt bliver behandlet i finansudvalget, og dertil er vi også parate til at komme med en redegørelse fra landsstyrets side.

 

Indledningsvis nævnte jeg at vi ikke er gang med at behandle en helt ny finanslov. Der skal jeg lige udtale om projektet i Upernavik kujalleq, at dette  projekt prøver at kører ved at bruge de alminde­lige  finans­eringskanaler. Det er ikke landssstyret eller lands­tinget man har ventet på Tidligere har man ventet Upernavik kommunes stillings­tagen  til meddeltagelsel. Da Uperna­vik kommune ikke helt færdige  har vi  ment det rigtigst, at man har afsat omkring 7 mill. kr., men kan få dem genvurderet på et eller anden tidspunkt også i lands­styret.

 

Med hensyn til østkysten da skal jeg lige nævne, at det er ønsket, at der er nogen mere klare planlægningstil­tag dertil, før man debatterer det i forbindelse med Landstingets tillægsbevillingslovs debat.

 

Jeg skal lige udtale, jeg har nogle forbehold omkring opgaver, vi skal anmode Erhvervsud­viklingsselskabet, forinden man har undersøgt hvilke nogle erhverv, man skal fokusere på. Det er Landsstyret, der skal tage stilling til det, og det er Erhvervsudviklingsselska­bet, som ikke er politisk forum.

 

Med hensyn hvad  man skal kræve overfor KNI, der nævnte IA's ordfører, oprettelse af flere arbejds­pladser. Der mener jeg, at vi i forbindelse med om­struktureringen af KNI, og efter at omstruktureringen har været trådt i kraft i løbet af et år, må  udtale, at med henvisning til den redegørelse der blev givet i efteråret, at KNI ud fra krav fra samfundet og ud over de krav der stil­les har  oprettet arbejdspladser.

 

Derfor mener jeg, at man skal være lidt påpasselig med at kræve nogle andre ønsker end de, der er blevet nu. Det er  godt at oprette arbejdspladser, men man skal være påpasselig med, at man ikke opretter nogle ar­bejdspladser bare alene med den hensigt at oprette arbejdspladser, fordi man skal huske på, at pro­duktion og service og transport  bliver bedre og billigere.

 

Siumuts ordfører Peter Grønvold Samuelsen nævnte ­for­skellige midler for brændstofindkøb fra ud­landet. Dertil skal jeg udtale, at vi i Landsstyret har bedt KNI  at indlede forhandlinger med een af de Canadiske virksomheder omkring indkøb af benzin, solar og petro­lium samt om rafinering til såkaldt polarolie.

 

Både offentligt, og hvis Landsstyret kan blive enige om det, så vil man bede landsstyreområdet for industri, som også er landsstyreområde for trafik, om at gå i gang med disse tiltag.

 

Kuupik Kleist, landsstyremedlem for Offentlige Arbejder og Trafik:

Jeg vil lige kommentere eet, som Atassuts ordfører kom ind på, jeg takker ellers, men jeg skal beklage, at jeg har ikke udtalt noget om oprettelse af Mediefonden. Jeg ved ikke hvordan, de har fået fat i det, men med hensyn til det jeg har udtalt om Grønlandsfly's ansøgning om forhøjelse af billetpriserne og trafikudvalgets.

Jeg skal klart udtale, at Landsstyret intil dato har denne mening, at man vil afslå ansøgningen om forhøjel­se af billetpriserne, og det har vi også gjort. Dette har vi meddelt Grønlandsfly, og på bag­grund deraf  har vi ikke sendt en ansøgning til Landstingets TB1 fordi, vi mener, at vi ikke finder, vi har nogen for­pligtigel­se til at yde nogle midler, i og med at der pågår nogle forhandlinger med SAS,  fordi vi først gerne vil se, hvordan omsætningen vil ske, inden vi frem­sætter nogle forslag, hvis det er nødvendigt.

 

Jeg har sagt, at det kan være sådan, at man på baggrund af Grønlandsfly's vanskeligheder kan rette op på disse forhold ved fremsættelse af forslag i en  tillægsbe­villingslov. Vi skal jo behandle flere tillægsbevil­lingslove i år, og man da vil  bruge et af disse til at fremsætte spørgsmå. Vi regner med fra Landsstyret, at vi kan bruge TB2, som bliver fremsat i maj måned.

Vi har således givet afslag til Grønlandsfly's ansøg­ning, og Grønlandsfly har taget vores afslag til efter­retning, og ledelsen har ikke noget imod vores afslag.

 

Med hensyn til østkysten da skal jeg lige nævne, at det er ønsket, at der er nogen mere klare planlægningstil­tag dertil, end at man debatterer det i for­bindelse med Landstingets tillægsbevillingslovs debat.

 

Med disse ord kom jeg med nogle tilføjelser til det fremlagte spørgsmål.

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Uddannel­se og Forskning:

Jeg har også 2 ting, som jeg vil præcisere, først omkring Mediefonden.

 

Andre partier siger ja tak til den, så ønsker IA, at man er imod bevilling til Mediefonden. Jeg skal lige huske på, at samtlige partier var for grundlaget om­kring oprettelsen af Mediefonden og både formålet og indhold o.l. er man fuldstændig enige i også omkring ledelsesformerne.

 

Dengang da Landstinget debatterede Mediefonden, så blev det klart over for landstingsmedlemmerne fremsat, såfremt Mediefonden skal træde i kraft pr. 1. januar 1994, så er der behov for 6 mio. kr. midler til Me­diefonden.

 

Under debatten i Landstinget så kom man ind på de forskellige financierings­muligheder, hvor man kom ind på 2 mio. kr. tilskud og 4 mio. kr. låntagning som een af mulighederne, fra Atassut blev det dengang fore­slået, at tilskuddet havde 3 mio., og långivningsmid­lerne skal være på 3 mio. kr.

 

Allerede dengang vidste man, at såfremt den skal gå i gang med sit arbejde, at der er behov for 6 mio. kr. midler, derfor er der ikke noget overraskende i, at man kommer med sådan en bevilling. Men dengang blev det undersøgt, om man kan finde disse midler indenfor Finans­loven, hvor man bl.a. også skal analysere hvordan konsekvenserne vil være omkring lukning af Pilersuif­fiks trykkeri.

 

Alle disse undersøgelser er allerede færdiggjort, og derfor foreslår Landsstyret, at man godkender de fore­slåede bevillinger.

 

Et andet emne som jeg ønsker undersøgt, det er skole­byggeri i Igginiarfik. Vi ved fra Landsstyret, at der er behov for en udbygning af skolerne, men under be­handling og diskussion af Finansloven for i år, så blev det også godkendt, at der skal ske forbedringer i skolevæsenet i Kangaatsiak, og det blev der også af­givet midler til, således at arbejdet kan begyndes iår, men her har man ikke priorieteret skolen i Igginiarfik allerførst, og såfremt den skal placeres aller­højest, så er der behov for 2,6 mio. kr., og disse midler har vi ikke i Finans­loven.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Med hensyn til den sidste ordfører, skal jeg lige kommentere, at jeg er enig i, at vi her ikke behandler en helt ny Finanslov og kun behandler om de forskellige justeringer, det er jeg fuldstændig vidende om, men det nye er, at Mediefonden har ansøgt nogle midler, og det har vi godkendt, men det burde ellers være sådan, at den ikke er med i TB1 loven, men burde havde været medtaget i Finansloven for 1994, og det er det, vi har påpeget.

 

Grunden til at vi tog en sådan beslutning, er forholde­ne på trykkeriet, så har Sermitsiaq's og AG's gamle problem været der, fordi vi har et tryk­keri, hvor trykkeriet er for stærkt afhængig af disse aviser, og måske har noget overskud på baggrund af sit monopol status. Jeg ved ikke hvilken af aviserne, men det er nok AG, der har lavet en undersøgelse, at så­fremt de fik deres avis trykt i Danmark, hvor meget billigere den ville være, så vidt jeg husker, ville den være omkring 30 %, det er Ag, der har lavet en under­søgelse, at det vil blive 30 % billigere, hvis avisen blev trykt i Danmark og sendt til Grøn­land, og såfremt det har været så meget billigere, så må der ske en justering af priserne på Sydgrønlands Bogtrykkeri.

 

Jeg mener, det er af stor betydning for den trykte presse, idet disse to aviser er dem, der ser på sam­fundet, selvom de måske primært fokuserer mere på politikerne, men det har betydning for demokratiet, at disse to aviser har gode økonomiske forhold.

 

Med hensyn til Arsuk, så skal jeg gøre opmærksom på fra IA, at vi finder det aldeles påkrævet, og at der gøres noget ekstraordinært omkring arbejdspladser i Arsuk. Jeg mener ikke, at man har behov for at misforstå det, eller der er behov for noget ekstraordinært. Det eneste vi har sat spørgsmålstegn ved, er om vi opretter varige arbejdspladser, også fordi det vil være et spørgsmål om råvareindkøb udefra, og Landsstyrets eget oplæg, så har man næsten sat spørgsmålstegn ved, om der kan være råvarer nok, det er netop det afgørende i hele spørgs­målet. Derfor mener vi, at hvis man skulle diskuttere det realistisk, må man være klar over, at når fa­brikken bliver tilrettelagt sådan, så skal der også være rå­varer dertil.

 

Med hensyn til disse vanskeligheder, så har Landsstyret haft nogle velover­vejede overvejelser, men det er ellers nærliggende, at få at vide, hvad  man i Qeqer­tarsuatsiaat, Atammik, Napasoq og Kangaamiut vil gøre der, når man mangler disse, så må vi sige, at man kan påpege, at da man har fokuseret på en enkelt bygd, og det har vi så gjort, fordi vi mener, at der er eks­traordinært behov for oprettelse af varige arbejds­pladser i Arsuk, og at der er behov for brug af mid­lerne, og det eneste vi har sat spørgsmålstegn ved, det er om der kan være nogen råvarer til fabrikken efter endt renovering.

 

Med hensyn til KNI og omkring oprettelsen af nye ar­bejdspladser, så har man fået dem placeret i Ilulissat, Qasigiannguit, Sisimiut og i Maniitsoq.

 

I Maniitsoq er det sådan, at Disko fik officiel hjemby i Maniitsoq og vil indebære flere mio. kr. i indtægter til Maniitsoq by, nu har man i KNI plan­lægninger om nogle nye arbejdspladser oprettet i Paamiut og i Nar­saq, og i den forbindelse så har vi nævnt at de mistede arbejdspladser i Aasiaat i forbindelse med indførelse af containerisering

 

Vi kommer ikke med nye ideer til den kommende nye Finanslov, men vi mener, at de nye ideer kan have plads i dette.

 

Med hensyn til helt nye forslag; det har vi ikke fore­slået fra IA, men vi har kommenteret de forskellige om­rokeringer, der har været.

 

Med hensyn til østkysten, så må vi beklageligvis sige, at vi har ikke nogen repræsentanter fra østkysten, men det vi har lagt vægt på, er at Siumut har haft med­lemmer og stadigvæk har medlemmer ligeledes med Atas­sut. Det som vi har lagt mærke til er, jeg ved ikke om andre har følt sådan, men der har ellers været nogen forskellige forslag, men de er ikke blevet hilst vel­komnen allesammen.

 

Vi mener fra IA, at der er behov for ekstraordinær udbygning og oprettelse af nye arbejdspladser på øst­kysten. Det er meget gode tanker, og jeg håber også, at de andre partier vil have dette med i overvejelserne.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Med hensyn til de bemærkninger fra IA, så skal jeg lige kommentere dem.

 

Først med hensyn til Arsuk og deres grundlæggende mening; det er vi ikke fuldstændig enige i, og vil gerne fuldt støtte den fra Landsstyret fremsatte, også fordi vi håber, at det tiltag man er igang med i Arsuk kan bane vejen for, hvilke forskelli­ge former for tiltag man kan have overfor de andre bygder. Det er baggrunden for, at vi har støttet det fuldtud.

 

Med hensyn til oprettelse af nye arbejdspladser i Aasiaat omkring KNI's omstrukturering, så skal jeg lige udtale, at Knud Sørensen her til samlingen har fore­slået et forslag af den slags indhold, men har kun fået en skriftlig be­svarelse. På baggrund deraf så er vi ikke fuldstændig enige, og når man tænker på at KNI's omstrukturering næsten er ved at falde i hak,  mener vi, at vi må lige afvente dette, fordi det kan have både fordele og ulemper . ­Vi mener at den lige skal træde i kraft på landsbasis, for at man kan få det vurderet.

 

Vi skal lige udtale at KNI, at Aqqaluk Lynge er formand for hele KNI og kan gøre sin stilling gældende der.

I vores første indlæg har det ellers været nærliggende, at påpege flere for­skellige forhold, men det som vi har nævnt omkring Upernavik, vandforsy­ningsproblematikken i Upernavik Kujalleq og forholdene i Igaliko og Qaanaaq, som vi har diskuteret, og hvor der har været givet tilsagn, at man til denne samling ville komme med nogle løsningsforslag, og det efterlyser vi, og det står vi stadigvæk fast ved, og vi håber også, at vi kan få det debatteret i Finansud­valget. Vandforsyningen i Uperna­vik Kujalleq må rettes op, forholdene er uacceptable, de gamle huse i Thule, måske rent ud sagt de meget dårlige huse må ryddes op og erstattes af andre.

Og det som vi allerede har sagt, at man i forbindelse med tildeling af kommu­nale byggesæt specielt tilgodeser Avarnersuaq Kommune og vores forslag, dem står vi også fast ved.

 

Med hensyn til beskæftigelses- og levevilkårene i Østgrønland så er vi fuld­stændig enig med IA's forslag. Denne sag er ligesom alle andre blevet sådan, at man diskuterer gennem flere år, der har også været gennem­ført flere forsøgsfiskerier. IA fremsætter  hvordan en politisk fond skal tages, om det nedlægges oprettelse af udvalg til varetagelse af erhvervs- og levevilkårene i Østgrønland. Det er vi også fuldstændig enige i, men vil lige komme med en tilføjelse, at der måske er behov også i Avarnersuaq, og jeg mener også, at man kan have det med i overvejelserne i Finansudvalgets arbejde.

 

Med hensyn til Mediefonden og de besvarelser, der finder jeg det ikke vigtigt, at kommentere det yderli­gere, jeg skal blot udtale, at da den blev fremsat i Landstinget, at den skal være udgiftsneutral, men vi har forstået, at der er behov for midler, og vi må så blot håbe på, at vi får grund til at klage til Medie­fonden allesammen.

 

Med hensyn til landsstyremedlemmet for trafik, Kuupik Kleists udtalelser, da skal jeg lige udtale, at en af mine interesser er jo at være med og høre denne dis­kussion både i radion, men dengang udtalte lands­styre­medlemmet for trafik i radioen, at han sagde, at han ville komme med et forslag til den første TB1.

Og jeg skal også lige udtale, at man ikke behøver afvente forhandlingerne med SAS, fordi vi ved hvor store økono­miske vanskeligheder Grønlandsfly har, og vi ved alle­sammen, at selvom, man har afslået ansøgningen, hvilke konse­kvenser det vil have med forhøjelse på 20 % på helikopterpriserne, og så stor ansøgning viser blot, hvor store økonomiske vanskeligheder Grønlandsfly har, derfor er det ellers meget ønsket, at man tager stil­ling til dette spørgsmål på nuværende tidspunkt. Men beklageligvis, så har Landsstyret ikke nogen vilje til at fremlægge noget, og måske må vi først vente til maj måned.

 

Jeg vil afslutte med dette og uddybe omkring kommuner­nes medfinanciering af arbejdspladserne på fiskefabrik­kerne.

 

I Atassut er vi ikke imod, at man indrager kommunerne, vi har ikke noget imod, hvis dette sker i forbindelse med forhandlinger, men vi kan ikke acceptere, når kommunerne allerede har godkendt deres budget, at man fremsætter sådan et spørgsmål, lad os huske på, at vi ændrede sociallovgivningen sidste år, så vidt jeg husker, så trådte det i kraft pr. 1.juli, og denne lov giver kommunerne mulighed for forhandlinger omkring tilskud til løn, og denne mulighed blev åbnet derfor allerede i juli måned. Hvorfor henvendte Landsstyrret sig til vedkommende kommuner først i december?. Hvorfor åbnede man for denne mulighed allerede i juli og først retter henvendelse i december?.

 

I december 1993 skrev lands­styremedlemmet for industri en henvendelse til Nanorta­lik ved brev nr. 7069-04 og når dette brev kom,  har kommunen allerede vedtaget sit budget og den vidste ikke, at den vil have sådan nogle økonomiske konsekven­ser for kommunen. I dette brev krævede man overfor Nanortalik kommune, at den skal betale 3,3 mio. kr. for at få beskæftigelsen til at køre i samme vante rammer både i Alluitsup Paa og Nanortalik. En kommune, som ikke ved noget kan man ikke kræve noget og man gjorde også præcis det samme overfor Qaqortoq kommune. Kommu­nen vidste ikke, at man vil komme med noget, og så kræve at de skal betale 5 mio. kr. Det er de forhold, der trænger til at blive rettet op på, og vi håber også, at der ikke vil ske sådan noget i fremtiden.

 

 

Kaj Egede, Siumut:

Der er flere punkter man kan have lyst til at komme med kommen­tarer til, men det eneste jeg vil kommentere er én ting, og det er vedrørende råvarekøb og projekt råvarekøb. Der vil jeg komme med en opfordring og så lige komme med et spørgsmål. Jeg mener, at projekt råvarekøb er en meget vigtig i forbindelse med disse her år, hvor der er arbejdsløshed og man skal planlægge det meget grundigt. I forbindelse med efterårssamlin­gen, der beslut­tede vi, at man skal finansiere 30 mio. kr. til råvarekøb og man vil oprette 340 arbejdspladser via den finansiering, men senere hen fandt vi ud af, at forholdene måske er lidt anderledes og at man må forøge finansieringerne med 11 mio. kr. og ved at man finan­sierer 11 mio. kr., så vil man kunne oprette 300 ar­bejds­pladser. Dermed vil jeg opfordre til, at man må styre de opret­telser af arbejdspladser via råvarekøb og man skal holde godt øje med det, men jeg mener ikke, at det ikke er mærkeligt, at kommunerne reagerer, fordi disse kom på et sent tids­punkt, altså det er rigtigt nok, at vi allesammen skal samarbejde om at op­rette nye arbejdspladser, det er kommunens pligt og det er også Hjemmestyrets pligt. Vores samarbejde på det her område bør blive bedre efter min mening.

 

Og med hensyn til Arsuk, der vil jeg støtte Landsstyre­formanden i det han sagde, at man med hensyn til at man fastholder det ini­tiativ og Arsuk har været et stort fiskeristed og med hensyn til produktion er man fuld­stændig stoppet i Arsuk og det er nød­ven­digt, at man finder en hurtig løsning, og jeg ved, at Lands­styret har undersøgt flere muligheder grundigt og at det er den bedste løsning de her fremkommer med. Og jeg mener også, at vi her i salen må huske, med hensyn til Arsuk, alle dem der følger lidt med i naturens gang, så når torsken kommer igen så vil Arsuk blive et stort fi­skeristed igen og man må være klar med fiskeindustrien. Den nuværende fiskeindustrifabrik i Arsuk er meget forældet på nuværende tidspunkt og man må være parat så­fremt fisken skulle komme igen, og jeg mener, at Finansudvalget vil løse dette på en god måde.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Først vil jeg sige til Aqqaluk Lynge, at jeg er helt enig i det han sagde, men at vi ikke arbejder med ny finanslov, men at vi justerer finansloven ved den debat vi nu er igang med.

 

Med hensyn til det Siumut sagde under sin fremlæggelse, vil jeg faldende teletakster, faldende varepriser. Vi ved, at udenland­ske teletak­ster, der tror jeg der er nedsat priserne, så vidt jeg husker to gange nedsat priserne på uden­landssamtaler, men taksterne for inden­landssamtaler om dagen, dem har man ikke rokket ved og man lovede, at såfremt Teles omkostninger falder, så vil man finde muligheder for at nedbringe dagtaksterne. Der­for synes jeg det er lidt mærkeligt at sige, at på nuværende tidspunkt, at teletaksterne falder.

 

Heldigvis er brændstoftak­sterne ikke steget i de to sidste år, men med hensyn til erhvervslivet i forbin­delse med 93 på grund­lag af, at man gav tilskud, da faldt solarprisen til erhvervs­drivende med 20% og benzin med 8%, og det har kunnet realiseret ved at man gav tilskud.

 

Med hensyn til benzinprisen. KNI's rapport efter at have fun­geret som aktiesel­skab i et år, der har ben­zintaksten været højere end den egentlige pris. Da jeg fandt ud at det, fremsatte jeg forslag om, at benzin­prisen skal være på det reelle niveau, men man har indtil dato ikke villet gøre noget ved dette og det beklager jeg dybt, idet KNI selv har lagt ud, at ben­zinprisen på nuværende tidspunkt er 1,80 kr. for dyr til den reelle faktiske pris. Hvad vil de almindelige forbrugere sige, hvis de forskel­lige varer de kan købe bliver belagt med forskellige afgifter. Det er altså ikke nok, at man bare besvarer, at vi er i gang med at undersøge disse her ting og vi skal nok fremkomme med noget, men altså jeg mener, at jeg er ikke i tvivl om, at benzinprisen vil være lidt højere end, men altså jeg mener, at det vil være for meget hvis man bibeholder den der fordyrelse på 1,80 kr. hvad benzin angår.

 

Bendt Frederiksen, Siumut:

Jeg undskylder at jeg kom lidt for sent, men jeg ankom først lidt over kl. 13.00. Det jeg vil udtale mig om er med hensyn til vandforsyningen i Upernavik, Kujalleq, til trods for at andre partier har fremsat forslag om, at den skal genvurderes. I for­bindelse med finanslovs­behandlingen i 93 fremkom to udvalg, som har været på rejse i Upernavik, Kujalleq, og at de to udvalg kræve­de, at man fandt en hurtig løsning og det er rigtigt nok det Landsstyret siger, at man ikke uden videre kan finansiere når det ikke er med i planerne og i for­bindelse med 94, der har kommunen fremsat at man ønsker løsning via de tilsidesættel­ser fra Landsstyrets side eller Landstingets side og i og med at man ikke selv har penge til det i Upernavik, at man vil bruge den kilde vi har i Upernavik kommune ønsket med hensyn til produk­tionsanlæg og elværker, og vi ved at man på nuværende tidspunkt undersøger disse ting grundigt.

 

Jeg håber, at de løsninger man­ kan finde med hensyn til Søndre Upernavik ikke skal resultere i, at det ikke indvirker udbygning af elværk og vandværk. Vi har ressourcer som kan være medvirkende til oprettelse af arbejds­pladser, som kunne være til nytte for samfundet i forhold til andre steder i Grønland. Derfor vil jeg opfordre stærkt til at man tager sådan nogle ting med, når man dis­kuterer dette i Fi­nansudvalget.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg vil lige præcisere og jeg vil anmode jer om at høre godt efter mine ord, fordi sidste indlæg omkring Arsuk fik os til at fremstå som om vi fuld­stændig har vendt vores ord om.  Jeg skal henvise til konto 62.70.47,  hvor  der i tekstanmærkningerne står, at  afhængig af råvarekøb, så vil man op­rette omkring 8 arbejdspladser. Jeg skal gøre opmærksom på, at dette tiltag alene vedrører året 1994 og det er dét vi har på­peget og opfordret Landsstyret til at de finder nogle andre varige arbejdspladser, der skal være gældende for Arsuk og andre steder og det er blot dét, som vi gerne vil have vurderet i udvalget.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Med hensyn til afslutning omkring Arsuk skal jeg lige præcisere, at det er korrekt,  at midler til beskæfti­gelsesfremme kun er tænkt at være gældende for 1994,  det vil sige at ikke kun midlerne til Arsuk, men samt­lige  de 30 mio. kr., som er med i finansloven for 1994 og de 11 mio. kr.  på TB'en,  kun skal gælde for i år,  det skal ved udarbejdelse af finansloven for 1995 nyvurderes om der skal gives  en ny bevilling.­­

 

Grunden til at jeg vil sige noget omkring ord­førerindlæggende  er, at Atassuts ordfører i sit sidste indlæg bl.a. kom ind på, at forslag om kommunernes med­finansiering har været fremsat alt for sent og han nævnte også den nye aftale fra december og at man har haft denne mulighed siden juli,  og spurgte i den forbindelse hvorfor den ikke har været be­nyttet.  Jeg mener, at man må præcisere, at både Lands­styret og Landstinget har sat nogle begrænsninger for kommunernes brug af denne hjemmel. Det er dog ikke sådan, at den først har været  gældende  når de fik  en henvendelse fra Landsstyret. Kommunerne har haft  mulighed for at bruge hjemlen siden juli måned.

 

Jeg mener også, at man må debattere denne sag  lidt anderledes, idet man har anmodet kommu­nerne om at samarbejde. Man har bedt kommu­nerne med den  største arbejds­løshed medvirke, således  man kan få  etableret  flere arbejdspladser. Jeg  mener,  det må  være inter­essant for kommunerne, at de midler der er  afsat til sociale udgifter i det allerede vedtagne bud­get,  kan  bruges til op­rettelse af arbejdspladser,  i og med at man kan  påregne  færre udgifter, når der sker fald i antallet af  arbejds­løse. ­Vi mener, at kommunerne har vidst, at der er stor arbejdsløs­hed og at de skal være påpasselige med at arbejdsløs­heden ikke stiger, og at det er nødvendigt at de  samarbejder for at få den bragt ned.

 

Med hensyn til Grønlandsfly og Peter Ostermanns på­pegning,  skal jeg udtale, at ifølge Peter Ostermann,  har Landsstyret ikke nogen vilje til at rette op på det forhold. Det eneste vi fra Landsstyret ikke har nogen vilje til,  er at forhøje billet­priserne og billetpris­forhøjelsen ­ for helikoptere, det er noget, som skal behandles hurtigt og det er jo netop det, som ledelsen fra Grønlands­fly har ønsket. Landsstyret er  meget imod forhøjelse af billetpriserne og det vil vi gøre meget for at  undgå.

 

Med hensyn til oprettelse af varige arbejdspladser, så blev det nævnt, at man i Arsuk har tænkt at forarbejde hellefiske­ og søkogte rejer til pilning, og man har lavet tilsvarende store tiltag i Alluitsup Paa i og med at man har op­rettet produktion af fantails i Alluitsup Paa. Jeg mener også, at så må de næste store bygder stå for tur, det vil sige Qeqertarsuatsiat, Kan­gaamiut og lignende.  Det er  ønskeligt at få rette op på for­holdene på én gang, men man har ikke haft midlerne hertil og derfor har man måttet ty til denne priori­tering og det er den prioritering, som jeg vil henvise Aqqaluk Lynge til.

 

Med hensyn til Østgrønland, det vil sige Tasiilaq og Illoqqorto­ormiut,  kan jeg sige,  at selv om de allere­de har fået nogle midler har  Atas­sut  og nogle ­ lands­tingsmedlemmer og  nogle af finansud­valgsmedlemmerne  fremsat forslag,  der vurderes i Finansud­valget der  medtager sådanne  forslag  i sin vurdering. Jeg mener det er korrekt, at man må bane vejen for at finde nye  til tiltag eksempelvis skal der oprettes en "tænketank"  der skal se på  for­holdene i Østgrøn­land. I Tasiilaq har man oprettet en filateliafdeling, og  denne ud­flytning har været en succes.  Jeg  mener, at den ud­flytning af arbejdspladser som Lands­styret ønsker, ville være lettere hvis man havde lidt mere støtte både fra Landstinget og Fi­nansudvalget.­

 

Jeg mener også som  Aqqaluk Lynge sagde, at der skal ske nogle ekstraordi­nære tiltag på Østkysten, omkring nye ar­bejdspladser, for eksempel omkring op­rettelse af en efterskole. Jeg ­mener, at man i denne diskussion må tænke på Østgrønland, fordi vi derigennem kan opnå mere samhørighed os vestgrønlændere og østgrønlændere. Derfor har vi nogle ideer for Illoqqortoormiut til  videreførelse af sagen i Lands­styret.

 

Kaj Egede nævnte, at man har  regnet med at man kan op­rette omkring 340 arbejdspladser, men at det nok ikke bliver til­fældet, og at det måske kun bliver 195 ar­bejds­pladser. Det er kor­rekt at man har skønnet,  at man kan opnå omkring 340 arbejdspladser­. Det man ikke har haft med i overvejelserne, det er hvor meget kilo­priserne er både for rejer og hellefisk, ­ og med hensyn til Nicolaj Heinrich's udtalelse, så må jeg sige at jeg mener, når man er landstingsmedlem, så har man også forpligt­else til at følge med i forholdene især hvis man skal udtale sig omkring dem.

 

Med hensyn til at teletaksterne kun skulle være  blevet nedsat til nattakster for udenlandssamtaler,  mener jeg ikke er helt korrekt. Lands­styre­medlemmet for Tele  kan komme med nogle præci­seringer dér, da alle jo ved, at i den tid hvor lands­styret har bestået, så har man 4 gange nedsat minut­prisen, både internt og mellembystak­sterne.

 

Og med hensyn til nedsættelse  af benzinpriserne og solarpri­serne, da mener jeg at det burde være glæde­ligt, idet det er blevet billigere for de erhvervs­drivende, og de tiltag vi er i gang med  vil medføre at disse takster vil falde endnu mere.

 

Jeg skal også udtale, at man på nuværende tidspunkt har fået nogle henven­delser fra leverandører og producen­ter af  olie der kan bruges i de arktiske egne,  for  derigennem at kunne bruge olien mere fornuftigt og  billigere, hvilket harmonerer fuldt ud med lands­styrets politik.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for handel og in­dustri:

Som bekendt, så er pro­duktionsstederne i Sydgrønland på  grund af råvaremangel i meget store vanskeligheder og såfremt der ikke sker noget ekstraor­di­nært, så skal de lukkes.  Sådan nogle forhold gennemlever produktions­stederne i Nordgrønland ikke.  Derfor har vi været nødsaget til at lave noget eks­traordi­nært.

 

Når sådan nogle produktionssteder starter så er deres dæknings­grad meget lille.  Og der er på grund af disse problemer, at man er nødsaget til at lave nogle tiltag. D.v.s. at der skal gives et stort engangstilskud  til en enkelt virksom­hed  det er den almindelige frem­gangs­måde og jeg mener også at vi alle sammen kan være enige i, at de forskellige produktioner skal fortsætte indtil de bliver rentable og at sådanne nogle mål allerede burde kunne opfyldes i 1995, således at vi kan have råd til at øge tilskud til forskellige produktionsformer, også med hensyn til de bygder der blev nævnt.

 

Det blev nævnt, at man til fremtidsplanlægning har en fremadrettet og åben planlægning. Disse mål kan man jo ikke altid opnå, fordi der er forhold man er ube­kendt med  ­ f.eks. produktion af råvarer og lignende,  der kan skifte fra dag til dag og ændringer i forholdene har jo også store konsekven­ser.

­

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Omkring kommunernes medfinansiering, står vores ud­talelser fast, det skal ikke være sådan, at kommunerne først skal rette en henvendelse til Royal Greenland og sige, at hvis I vil have nogle folk igang, så skal i gøre sådan og sådan. Det skal være sådan at Royal Greenland eller landsstyret retter henvendelse betids, men det har ikke være tilfældet. Denne lovhjem­mel man har haft siden jul, den har landsstyret ikke været åben overfor. Det er helt klart, at det ikke kan forklares på en anden måde.

 

Den 13. december 1993, er der et brev der er under­skrevet af landsstyremed­lemmet for fiskeri Hans Iver­sen. På det tidspunkt har kommunerne allere­de vedtaget budgettet. Man har allerede beregnet hvor store skat­teindtægter man vil have, og man har allerede lavet nogle be­sparelser  i de sociale udgifter og­  ­ de nævnte kommu­ner skal så pludselig betale omkring 1,3 mio.kr., og det er altså de midler, som de ellers vil have som skatteind­tægter og besparelser på sociale udgifter.

 

D.v.s.  at det ikke har været til nogen større gavn. Resulta­tet bliver 0.  Man kan ikke lave sådan nogle arrangementer og det er på baggrund deraf vi vil frem­komme med den stærke kritik, så disse tiltag bliver gennemført mere korrekt. Selvfølgelig er vi også tak­nemmelig for den samarbejds­vilje man udviser fra lands­styret overfor kommu­nerne. Men det kan ikke være såle­des at man i december måned skriver sådan og sådan I skal betale så og så meget.

 

Sådan nogle tiltag, de lyder ikke ret meget af samar­bejdsvilje.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Når man er landstingsmedlem,  skal man følge med for­holdene. Det er korrekt. Og det er endnu vigtigere,  når man er lands­styremedlem  især når man er lands­styreformand.

 

Da jeg påpegede Siumuts udtalelser, da havde jeg grund­lag i at man gang på gang siger, at de og de priser falder, især selv transportudgifterne er faldende.

 

Jeg sagde, at jeg ikke husker korrekt, på hvilke om­råder tele­fontaksterne er faldet. Og jeg mener at det er sket 2 gang og jeg konstaterede bare at lands­styre­formanden heller ikke husker helt korrekt hvor mange gange priserne er faldet.

 

Olieprisen faldt ikke i KNI, men heldigvis faldt prisen for erhvervsdrivende og det er landskassen der dækker dette via tilskuddet.

 

Derfor følger, at KNI selv indrømmer at benzinpri­sen kan nedsættes yderli­gere med 1,80 kr.

 

Pavia Nielsen, Siumut:

Hvis jeg tager rækkefølgende i omvendt orden, så kommer jeg ind på at benzin og olieprisen er faldet.  For olieprisen er faldet generelt. Solarprisen med hensyn til fiskerne er faldet meget og det er glædeligt.

 

I KNI's redegørelse som vi behandlede på  efterårssam­lingen,  står der helt klart  i den grønlandske udgave side 49, at det Nikolai kom ind på var korrekt men der er nogle vigtige sætninger som han udelader. Der står at der f.eks. hvis man går ud fra at olieprisen skal være den samme for alle, så vil det have den konse­kvens, at benzinprisen kan falde med 1,80 kr. og petro­liumsprisen med 20 øre, hvilket modsva­res af at solar­prisen skal stige med 15 øre pr. liter.

De korrekte tal kan først oplyses efter nøjere under­søgelse.

 

Derfor har KNI-Service haft planer om at der i vinter­perioden i 1994  skal ske en tilpasning med hensyn til oliepriserne og at der skal laves regu­lere­de budgetter i henhold til det, og vi der har fanger og fiskeri som erhverv glæder os til dette og vi glæder os over at denne undersøgelse også har en afsmittende virkning på andre olieprodukter.

 

Det er lige som om, at vi føler at valget til lands­tinget er ved at nærme sig. Det er mærkbart, at man sådan hen ad vejen begyn­der at fiske efter stemmer.

Vi har som landstingsmedlemmer været medansvarlige ved forhand­linger og drøftelser med hensyn til finansloven. Der er vist ikke plads til at man skal begynde at sige, at den og den er skyld i de skæve forskelle. Vi er alle sammen ansvar­lige for det hele.

 

Otte Steenholdt, Atassut:

Jeg håber, at landsstyremedlemmet for økonomiske an­liggender vil lytte til mig  et eller andet sted fra, fordi han i sin redegørelse kom ind på, at det er på baggrund af de meget store tab realkreditterne har haft i Danmark, at de ikke vil yde flere lån til Grønland.

 

Det er ellers godt at vi ikke har haft skylden for dette­. Selvom det  vist ikke er helt rigtigt, idet vi ved at vores økonomi de seneste år er blevet meget dårlig, og at det har haft stor konsekvens for vores betaling af kreditter og derfor også for  midler til husbyggeri, for der er vist ret mange der har bygget huse både til privat og til andels­bolig­byggeri, og det er ikke glædeligt at høre, at meget gode huse på grund af ejerne ikke kan betale dem, overtages af kredit­selskabet der får smidt beboerne ud, og så står huset der og det er meget vanskeligt at få beboerne genhuset.

Når man hører dette, så er det meget ønskeligt, at landsstyret tager en alvorlig snak med realkreditter­ne og fremkommer med grundlaget for vores problem, og hvordan vi sammen kan gøre brug af disse huse. Også fordi real­kreditterne burde være interesseret enten i at husene bliver solgt eller lånt eller lejet i en tid, hvor der er så stor en boligmangel og  så må lands­styret endnu engang rette henvendelse til real­kredit­terne og måske kan man derigennem for­mindske en lille del af kreditterne.

 

Jeg vil gerne alvorligt rette en henvendelse til lands­styret om at de tager denne sag alvorligt.

Dette spørgsmål vil jeg forfølge på fredag  mere ud­dybende.

 

Henrik Lund, Siumut:

Først skal jeg udtale, at partiet har ret, men jeg har også så stor tillid til vores parti, at jeg kan frem­komme med noget anderledes.

 

Nu hvor landsstyreformanden kom ind på at kommunerne også må være med. Det er korrekt, kommunerne vil være medfinansierende til erhvervslivet, men der er også en lov som siger, at kommu­nerne har en begrænset tid. Kommu­nernes tilsynsråd siger at vi skal gøre sådan og sådan, og nu kræver man også over for os, at vi skal være medfinansierende.

 

Det er lige som om, at det næsten lyder som om, at hvis vi ikke er medfinan­sierende, så går vi glip af disse arbejdspladser.

 

Det er det, som vi har hørt efter fra kommunerne. Derfor mener jeg at det er  min pligt både  internt i partiet  og i landstinget at udtale, at  gensidig tillid, det er det som kommunerne efterlyser.

 

Størstedelen af kommunerne har meget store økonomiske problemer, men uanset dette så kræver man også af dem, at de skal være medfinansierende til hjemmestyrets forskellige virksomheder.

 

Det er korrekt, ja, men dette skal ske efter en plan­lægning og efter en dialog med kommunerne.

 

Og med hensyn til produktionsteder i Sydgrønland, der mener jeg, at man ikke skal tænke på så meget på lokal­patriotisme. Det bedste for hele samfundet, og det er så det grundlag vi skal have. Derfor mener jeg at denne debat vi er i gang med her, det er i orden således at vi fremsætter vores ideer uden be­græns­ninger.

 

Jeg er måske ikke principielt enig med forskellige partiers ordfører, men kan sige at vi har et godt formål.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggen­der og boliger:

Jeg skal lige kommentere de 2 sidste ordførers indlæg.

I en tid hvor vi havde god økonomi og hvor alting synes at for­løbe godt, så startede realkreditternes deres arbejde i Grøn­land. Og vi ved også, at derigennem har forskellige familier bygget huse ved at låntage fra realkredit­ten. Det har også være tilfældet masser af steder, eksempelvis i Sisimiut.  Men politisk er mål­sætningen at  samtlige mennesker har en bolig, men det har vist sig at når økonomien er faldende, så har man ikke flere midler til at betale. Der er nogen her der har lån til huse i realkreditten og disse kreditter har så stoppet servi­ceringen af Grønland.

 

Selvfølgelig har vi også prøvet at gøre noget  ved at realkre­ditterne er gået væk fra Grønland.

 

Indtil dato så har vi ikke fået noget venligt svar fra realkre­ditterne, men i og med at vi har sådan nogle dialoger og vil  vi forfølge disse muligheder. Jeg sagde ikke, at det ville være let, men realkreditterne vil også få forståelse for, at såfremt de blot forhaler tiden, så vil deres kommende tab også vokse.

 

På dette område, så er jeg taknemmlig for at der kom sådan en opfordring fra landstinges talerstol, selv­følgelig skal vi prøve på at realisere den ud fra de kræfter vi har.

 

Og med hensyn til at Henrik Lund's udtalelse så er jeg ham tak­skyldig for, at man har opfordret kommunerne om at være medfinansierende.

 

Det er kørt inden for en meget stram tidsramme  loven har været for vag, og opfor­drin­gerne til at følge disse, har været kraftige i og med at det er startet sådan og når man tænker på de ting der er kørt, så kan vi sige, når kommu­nerne har haft denne tid og mulighed til at være medfinansieren­de, fordi formålet og de konsekven­ser det ville have, man kan begrænse arbejds­løsheden, således, at man også med kommunernes med­finansiering kan få oprettet ar­bejds­pladser som kan vare lidt læn­gere tid.

 

Behandling af landstingsbevillingslov I, 1994 sker halvanden måned efter, at finansloven er trådt i kraft. Det der er taknemmelig ved sådan en framgangs­måde, det er at man kan diskutere de forskellige politiske mål­sætnin­ger, der skal justeres. Det er ikke blot det, det er også at de enkelte partier her i salen har påpeget forskellige ting og ikke mindst udtaler, hvordan man kan rette op anderledes, der mener jeg, at vi i løbet af sommeren og efteråret selv forbe­redelse af finans­loven kan medtage disse politiske udtalelser, således at man kan "lugte" hvordan finansloven for 1995.

 

Kaj Egede, Siumut:

For en kort bemærkning, som den sidste taler. Jeg skal ikke gentage nogen, jeg vil blot kort udtale, at med hensyn til mit første indlæg så blev det nævnt, at det ikke står i finansloven, at man vil oprette 340 ar­bejdspladser, men i vores gældende finanslov på konto 62.70.47 i den danske tekst, står der helt klart, at man overvejer indkøb. Når man regner med, at vi har øget 30 mio. kr. til beskæftigelsesfremme, kan man regne med 340 arbejdspladser årligt. Med hensyn til IA´s ordfører, at man har øget 3,3 mio...... , at den kun er gældende for i år, så skal jeg lige gøre op­mærksom på, at en del af det 3,3 mio. kr. er anlægsmid­ler, og det regner jeg med at det vil være til gavn for årene frem.

 

Med hensyn til landsstyreformandens udtalelser, at man på baggrund af råvareindkøb er gavnligt for bygderne til beskæfti­gelse, så er det korrekt, at man har lavet en succesfuld ordning for Alluittup Paa. Man fik de arbejdsløse igang og man kan endda se på befolkningen, at de opfører sig mere glædeligt. Jeg mener også at denne ordning kan videreføres til andre bygder.

 

Mødeleder:

Dermed er 1. behandlingen af forslag til landstingstil­lægsbevillingslov I, 1994 færdig. Forslaget behandles i finansudvalget forinden 2. behandling.

 

Punktet sluttet.