Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 15-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 24. maj 1994

 

Dagsordenens punkt 15.

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om hav­ne­afgift.

(Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:

Vi går over til næste dagsordenspunkt. Det er punkt 15, forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om hav­­neafgift. Det er ligeledes en 1. behandling og det er lands­styremedlemmet for økonomi der skal frem­lægge.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggen­der og boliger:

På landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til lands­tingslov om æn­dring af landstingslov om havne­afgift.

 

­Landsstyret fore­slår afgiftssatsen for godsførende skibe ned­sat fra 16,00 kr. pr. BRT pr. uge til 3,00 kr. Samti­dig foreslås afgiftssatsen for andre skibe nedsat fra 5,00 kr. pr. BRT pr. døgn til 3,00 kr. pr. BRT pr. uge. Ændringer­ne vil få virkning fra 1. januar 1994, således at ­provenuet fra hav­ne­­afgiften vil blive 5,5 mio. kr. i 1994. Jeg skal i den forbindelse henvise til forslaget til tillægsbevillings­lov II 1994, samt hen­stille, at behandlingen af den øko­no­miske del af nær­værende forslag foregår under for­sla­get til tillægsbe­villings­lov II 1994, og i finansudvalget.

 

Det er altid spe­cielt, når en landstingslov får tilba­ge­vir­ken­de kraft, men da der er tale om en nedsættelse af afgif­ter­ne, har ­landsstyret ingen betænkelig­heder ved forslaget.

 

­­Endvidere foreslår landsstyret, at der indsættes hjem­mel til, at provenuet fra administrativt ved­­­­tagne bøder skal til­falde lands­kassen. I den forbindelse skal jeg henvise til forelæggelsen af landstingslov om ændring af forskellige af­gifts­­­­love, som lige­ledes er optaget som dagsor­denspunkt på denne samling.

 

Med disse bemærkninger skal jeg på landsstyrets vegne overlade forslaget til æn­dring af landstingslov om hav­neaf­gift til lands­tingets behandling og, efter be­­hand­ling i fi­nans­udvalget, for så vidt angår forslagets økonomiske del, og skatteudvalget, over­gang til 2. be­handling.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Siumut har forståelse for landsstyrets forslag om ned­sæt­telse af havneafgiften, og giver sin støtte til for­slaget.

 

Vi har i Siumut grundigt undersøgt baggrunden for for­slaget om nedsættelse af havneafgiften, og på grund­lag af følgende for­hold støtter Siumut nedsættelse af havne­afgifterne:

 

I forbindelse med vores godkendelse af omstrukturerin­gen af fragtbesejlingen over Atlanten, har vi benyttet os af reel­le forudsætninger. Disse forudsætninger er stadigvæk gæl­dende, men fragtmængden af fragt over Atlanten har desværre væ­ret mærkbart faldende.

 

Derfor har Royal Arctic Line A/S ikke kunnet præstere et over­­skud, som er forudsat i aktionæroverenskomsten.

 

Fragtraten for fragt over Atlanten er hidtil nedsat med 20%, som har været til gavn for forbrugerne, og som fortsat vil komme forbrugerne til gavn.

 

For ikke at sætte hindringer i vejen for en fortsat nedsættelse af omkostningerne, ønsker vi fra Siumut at hav­ne­afgiften sættes ned.

 

Endvidere vil vi fra Siumut anmode om, at finansud­valget nø­­je undersøger om nedsættelsen af havneafgiften kan komme øv­rige forbrugere til gode på en sådan måde, at der yderligere fore­tages nedsættelse af fragtraten for fragt over Atlanten.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut anmode om, at lov­for­slaget inden 2. behandling, behandles i skatteud­val­get for så vidt angår lovteksten, og i finansud­valget for så vidt angår den økonomiske del af lovfor­slaget.

 

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:

Under efterårssamlingen i 1993 har vi godkendt ned­sæt­telse af havneafgiften for at kunne reducere om­kostnin­gerne for fragt, som ville have nedsættelse af anlæg­sud­gifter og bil­lig­gørelse af visse varer til følge.

 

Men nærværende forslag er meget sværere at sluge for Atas­sut. Det viser en dårlig forvaltning og manglende frem­sy­net­hed.

 

Indtil for nylig pralede landsstyret med, at priserne fal­der, at leveomkostningerne falder og de vil fortsæt­te med at falde, som om de derved vil vise deres for­træffe­lighed.

 

Med hvad nytter det at visse varer bliver billigere, når vi af skatteydernes penge skal dække underskud? Det er at give med den ene hånd og tage med den anden.

 

Hvorfor har landsstyret talt i så optimistiske toner og ma­let alting så lyserødt? Det er spil for galleriet i håb om, at væl­gerne ikke opdager bagslaget.

 

Landsstyret har været for optimistisk eller har mang­lende be­­døm­melsesevne. Eller det har været overdreven ivrig for at vise resul­tater på linie med det der skete i 1987, da Lands­styret i sin iver for at vise resulta­ter overinveste­re­de og tømte Landskassen.

 

Den for hastige nedsættelse af havneafgiften kan have til følge, at vi må forhøje fragterne igen. Det må Land­sstyret si­ge klart til borgerne, hvis det skal være troværdigt.

 

Skal vi fortsætte på den måde med tilskud år efter år, har vi ikke løst vores formål med forretningsmæssig drift i sam­fundet. Vi står stadigvæk som i gamle KGH's tid. Er der un­der­­skud, bliver det blot dækket af sam­fundets penge.

 

Vi er klar over, at vi har været med til at godkende akti­o­nær­overenskomsten, men her står der intet om at selskabets af­kast skal være på mindst 11%, således som det fejlagtigt er anført i bemærkningerne til dette lovforslag. Der står, "For den kommercielle del af sel­skabets aktiviteter sigtes der mod en forretning af egenkapitalen på 11% efter skat".

 

"Sigtes mod" er noget ganske andet end "skal være". Atassut vil derfor ikke stemme for dette forslag. Vi finder, at sam­fundets penge bruges bedre på borgerne end at dække un­der­skud i en virksomhed som har lovet sam­fundet guld og grøn­ne skove, for at overtage atlant­frag­ten.

 

Derfor ønsker vi, at problemet bliver endevendt i skat­te­ud­val­get inden 2. behandlingen.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Rederiet Royal Arctic Line A/S har fornylig offent­lig­gjort sit årsregnskab for rederiets første driftsår.

 

Aktierne i Royal Arctic Line A/S fordeler sig med 60% til J.A. Lauritzen og 40% til Hjemmestyret.

Ifølge aktionæroverenskomsten har hjemmestyret for­plig­tet sig til, at selskabets afkast i en overgangs­periode skal væ­re på mindst 11% af egenkapitalen efter skat.

 

Beklageligvis giver rederiets regnskab for 1993, et under­skud på 1 mio. kroner. Dette underskud begrundes med mindre fragt­­mængder end forventet. Så med henvis­ning til den føromtalte aktionæroverenskomst vil den normale forretningsmæssige reaktion have været en forhøjelse af de gæl­den­de fragtrater med et beløb, der svarer til 22 mio. kro­ner. Denne løsning svarer ikke til landstingets erklærede mål om stadig billigere fragtomkostninger, hvorfor det med herværende forslag peges på nedsættelse af rederiets øko­no­mi­ske forplig­telser i form af havneaf­gift.

 

Løftet om fortløbende nedsættelser af fragtraten er som sagt allerede meddelt samfundet, og naturligvis må være ind­arbejdet i en investeringsplanlægning, ikke mindst i an­lægssektoren, hos de handlende og eksportvirksom­heder­ne.

 

Men som vi allerede har været inde på, er den økonomi­ske ge­vinst på rationaliseringen løbende blevet ædt op af min­dre fragtmængder end rederiet har haft forvent­ninger om.

 

Det er derfor os magtpåliggende, at opfordre rederiet om at væ­re forretningsmæssigt mere aggressiv på frag­tom­rådet i an­dre sammenhænge, i nordatlanten i særde­leshed.

 

Det ellers forventede provenu på 22 mio. kroner må nu dæk­kes af landskassen. Penge som der ellers er så hårdt brug for i mange andre sammenhænge.

 

Inuit Ataqatigiit vil gå med til at indfri de i aktio­nær­over­enskomsten indgåede forpligtelser om nøje defi­neret af­kast i en overgangsperiode. Forpligtelser der er tiltrådt af et enigt landsting under efterårssam­lingen i 1992.

 

Som vi allerede har været inde på, gælder denne i ak­tionær­over­enskomsten indgåede forpligtelse kun i en overgangspe­ri­ode, og denne overgangsperiode omfatter, med henvisning til tekstanmærkningerne til TB II/94, kun 1993, og således ik­ke kan bruges som en sovepude for rederiet for dets nød­ven­dige bestræbelser på at køre sin virksomhed som en sund for­retning.

 

Her er det naturligt at erindre, at etableringen af Royal Arc­tic Line A/S bl.a. er begrundet i markeds­kræf­ternes frie spil, også på fragtbetjening af vort sam­fund.

Det er derfor interessant, at få landsstyrets bekræf­telse på at denne forpligtelse i aktionæroverenskomsten kun gæl­der for overgangsåret 1993.

 

Med disse bemærkninger går Inuit Ataqatigiit ind for æn­drings­forslagets ikraftsættelse pr. 01. januar 1994 med til­bage­virkende kraft. Ligeledes går vi ind for forsla­gets over­gang til anden behandling efter at denne har været be­hand­let i såvel finans- som skatteudvalget.

 

Mødeleder:

Forinden næste ordfører vil jeg gerne byde Landstings­medlem Uussaqqak Qujaakitsoq velkommen hertil salen.

Næste taler er:

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat/Centerpartiet har altid været til­hæn­ger af lavere fragtrater, også af hensyn til de private virk­som­heder, derfor støtter vi ændringsfor­slaget.

 

Ændringsforslaget smager ellers noget i retning af skju­lt til­skud til RAL, men alternativet er åbenbart en RAL's fragt­ratestigning, som alvorligt ville mindske vore ek­sport­produkters konkurrenceevne, og derfor støt­ter vi æn­drings­forslaget.

 

Fordi det kan være dyrere for samfundet. Herefter ind­stil­ler vi ændringsforslaget efter udvalgs­behandlingen til an­den behandling.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Efter at skatte- og afgiftsordningerne er blevet ind­ført i Grøn­land er forskellige nødvendige afgiftsformer ble­vet gen­nemført. Og i udarbejdelsen af disse er der først og frem­mest taget udgangspunkt i det offentliges mulig­heder for at skaffe pengemidler. Må jeg her som et klart eksempel her­på tage indførelsen af rejeafgift i vort lands farvande.

 

Efter at det sydgående rejefiskeri er blevet belagt med en afgiftsordning har vi her i salen gentagne gange udtalt hvil­ke følger denne ordning kunne få for de for­skellige virk­somheder selv. Men det har været umu­ligt for vort lands­styre for at være lydhør overfor sådanne røster da man har anset det som det vigtigste af ... hvorfra der kan fin­des indkomster til landets kasse.

 

Ved nærværende forslag viser det sig imidlertid, at der er kom­met større forståelse for, hvilke følger afgifts­stør­rel­ser­ne kan få for de forskellige virksomheder. Jeg er glad for denne holdningsændring, såfremt denne gøres gældende for alle virksomheder, uanset hvilken art.

 

Det er muligt, at vi i vore politiske løfter i forbin­del­se med omstruktureringen af KNI har afgivet løfter, af noget lig­nende karakter som mange løfter vi gav, i forbindelse med udmeldelsen af EF. Dermed har vi bundet os, da vi har af­gi­vet løfter om mærkbare prissænkninger fordi fragtpriser­ne vil blive sænket. Og for at kunne opfylde dette løf­te, har vi gennem aftalerne, tvunget den vi har valgt til at varetage transporten til og fra Grønland, d.v.s RAL A/S til at sænke priserne.

 

Da transporten mellem vort land og Danmark har været va­re­ta­get gennem mange år af Danmark også mange gode er­faringer der­i, hvorfor vi har modtaget budskabet om en drift med la­ve­re priser positivt, og støttet den uden at imødegå den. Men det kom til at vise sig, at planen muligvis ikke har væ­ret udarbejdet med den største grun­dighed.

 

Det er jo sådan, at det allerede i løbet af blot et år, bli­ver udtalt at driften af transporten er en under­-   s­kuds­for­retning. Dette er netop kernen i forslaget om nedsættelse af havneafgiften.

 

Såfremt man har afgivet politiske løfter, er det også et po­litisk ansvar at skulle overholde løfterne. Hvilke man på in­gen måde kan flygte fra.

 

Vi har lovet at priserne indenfor atlanttransporten skulle ned­sættes, og såfremt nedsættelsen i realiteten ikke kun skal gælde i en periode af kun et år, er det helt umuligt at imødegå nærværende forslag. Selvom land­skassen har hårdt brug for de midler der vil komme ind ved en undladelse af ned­sættelsen. Især når man tænker på det for tiden for.. mu­ligheder indenfor erhvervene.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Først vil jeg gerne takke Siumut, Inuit Ataqatigiit og Akul­liit Partiiat's bemærkninger til de fremlagte for­slag, men inden da vil jeg komme ind i det politiske spørgsmål, vil landsstyremedlemmet komme med en be­sva­relse.

 

Jeg vil blot komme med nogle generelle be­tragtninger med hen­syn til de politiske betragtninger. Lars Chem­nitz brugte hårde ord dog med en mild røst, indholdet er hårdt, at lands­styret har lovet så og så meget. Hvorfor landsstyret har været så optimistisk eller har de været dårlige til at be­dømme situationen, og har de været overdrevne optimistiske.

 

Det er netop disse ting, jeg vil kommentere. Først vil jeg li­ge understrege at denne nyordning først er nået midtvejs. Den har været gældende lidt over et år.

 

Landsstyret har helt klart meldt, at denne nyordning ville bli­ve gældende i løbet af 2 år. Som bekendt vil Royal Arc­tic Line A/S få bygget containerskibe, og der bliver også la­vet skibe der skal befragte kysten.

 

Disse bliver bygget færdige formentlig til oktober til ef­ter­­året, så vil den nye ordning med RAL været fuld­t ud gæl­den­de. Konsekvensen heraf ville først da komme frem. Det er ik­ke på sin plads at komme med et resultat på nuværende tids­punkt.

 

Akullit Partiiat kommer helt galt ind på......, vil jeg over­for Atassuts taler med besvarelse af nedsættelse af fragt­priserne.

 

Nedsættelsen her af havneafgiften, hvis man ikke kan gå ind for det, så vil faldet i fragtpriserne stoppe og prisstigninger kan da komme på tale her. Jeg ville endnu engang un­der­strege, at man ligesom vender bille­det om, at man har ned­sat havneafgiften for meget, hvilket kan medføre at man kan risikere at forhøje priserne igen til næste år.

 

Det er sådan at hvis man ikke nedsætter havneafgiften så kan det medføre at fragtpriserne stiger, det er sådan det skal siges. For at undgå det og for at indfri løf­terne fo­re­slår vi fra landsstyret, at havneafgifter­ne nedsættes, og at landstinget går dette forslag.

 

Inuit Ataqatigiits taler Josef Motzfeldt kom med et spørgs­mål om, kravet om 11% provenu i 1993 om det kun skal være gæl­dende i 1993. Dertil skal jeg understrege, at i aktio­nær­­overenskom­sten er der et protokollat som landsstyret og­så har omdelt i landstinget.

 

Der er det understreget i 7.1 at egenkapitalen skal for­ren­tes med 11%, men man også der ud fra skal lave et budget ef­ter skat i 1993 og i 1994, og det blev også understreget at der fra 1995 vil der være mulighed for at forretningen kan ske med procentsats der er ander­ledes end 11%, d.v.s. hø­je­re eller lavere.

 

Det er ud fra Royal Arctic Line's forretningsmæssige drifts­resultater. Og fra 1995 kunne procentsatsen kunne æn­dres.

 

Til slut vil jeg understrege, at vurderingen om at det første år har et dårligt resultat, det er et skuffende re­sul­tat økonomisk, men som rederi Royal Arctic Line A/S er langt­fra på fuld tryk. Den er først ved at bygge sine egne ski­be, så vil vi først kunne se hvordan resultater­ne bli­ver. Landsstyret regner med at det ville have en konsekvens i en positiv retning, med hensyn til betje­ningen af bor­ger­ne her i samfundet.

Jeg skal til Nikolaj Heinrich sige, at tingene kører efter hen­hold til gældende overenskomster, d.v.s fragt­priserne blev nedsat med 10% således at fødevarepriser­ne er fal­den­de. Det fremgår i GSK's statistiske under­søgel­ser.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggen­der og boliger:

Til det som landsstyreformanden redegjorde, så står det vist klart for alle, hvilken ordning og hvilken aftale man har indgået samt at man hertil, af denne udformning af løs­nings­model, at vi selvfølgelig her i landstings­salen, at vi al­mindelige personer, at vi ville gerne

ha­ve en bedre service, og for at opnå dette, så har vi ind­gået aftale om at være medejer af Royal Arctic Line.

I den forbindelse, der skal jeg gøre opmærksom på, at denne be­­slutning blev taget med fra alle landstingsmed­lemmerne. Her skal vi også huske at disse intentioner f.eks. på den øko­nomiske del kan blive forværret. ... så kan det også skyl­des forskellige ting som kan have for­skellige be­væg­grun­de. Her kan vi se at, vi kører ikke på fuldt drøn på øko­­nomien således at også frag­traterne end forventet er ble­­vet begrænset at det skal gerne kunne dække sig selv.

 

I den forbindelse, der skal vi også huske på, at vi i de se­nere år også i år, helt sikkert også til næste år, vil kun­ne gennemføre det lettelser ligesom hvis disse ord­ninger fortsætter, så mener jeg, at vores formål med, at der sker en lettelse af  livet her i Grønland, og at sådan nogen ord­ninger i et så kort tid, og med klart baggrund ikke fuldt­ud kan indfries, og det er ikke nogen .. i det frem­lag­te papir, så står det klart hvilken baggrund det har væ­ret, og som sagt er lands­styreforman­den så .. i og med at ud­formningen af en sådan en ord­ning, så mener vi at det er den bedst mulige mulighed man har.

 

Vores formål er omkring ... lettelse af samfundets om­kostninger, også fordi fragten er meget dyr, og at den bli­ver billigere, og at den for­pligtelse man fra lands­sty­ret har, at den vil blive bevist overfor landstin­get, der er der ikke nogen forbavsende i og denne ... und­tager Atas­sut.

 

Jeg håber at Atassut med hensyn til sine første be­mærk­nin­ger, kan få tilpasset sine bemærkninger i .. arbej­det. Kort sagt, så har man udformet således, at der kan ske lettelser af omkostninger i samfundet, og på bag­grund at man ikke har kun­ne indfri løfterne, det har nogen vigtige grunde dertil.

 

Jeg skal også henvise til det der blev fremlagt her, og at det resultat man har nået, det vil blive støtte af alle lands­tingsmedlemmer. Fordi der her er behov for, at man har dyg­tige folk, og nogen der vil være med til en bedre ser­vi­ce, således at man også skal være på­passelig med at de ikke træ­der tilbage. Det er så Lauritzens og Hjemmestyrets egen­skab.

 

Jeg tænker ikke her på de dårlige resultat i det første år, men at man ikke har nået hensigterne fuldtud, det er der for­klaringer til, og jeg mener at man til de kommen­de år vil kunne køre mere stabilt, og måske uden alt for mange for­skønninger.

 

Derfor vil jeg foreslå, at det der blev fremsagt vil blive be­handlet i udvalgene. At man fra forskellige partier når at diskutere dette, og at man er parat til at udforme nogen løs­ningsmodeller for at undgå at der sker sådan nogen igen og det så kan blive udarbej­det i udvalget, selv­følgelig hvis vil vi også være påpasselig med at se på deres bygder der kan medføre at vi kan køre skæv, derfor vil jeg blot ud­tale at dem der går ind for det og uden at kommentere det en­kelte partiers indlæg, at man ligesom kommer med påpeg­nin­ger, men hensigten er klar i vores ordning og at vi en for­plig­telse at følge det op.

 

Og vi er parat til i et år og der mener jeg at vi til næs­te­ år, ud fra erfaringerne, kan kunne fremvise bedre  resul­ta­ter.

 

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

Fra IA har vi med beklagelse bemærket at Atassut hel­lere så en forhøjelse af fragtraterne således at varer­ne i bu­tik­ker­ne vil blive dyrere og at Grønland's eksports opnåelse i konkurrence-evnen vil komme til at køre på en anden måde så­ledes at man her ikke blot, med hensyn til 22 mill. kr., men her er det tale om temme­lig mange penge, det vil så si­ge at samfundet som kan bruge disse midler til oprettelse af arbejdspladser f.eks. i handel, butikker og andre lig­nen­de ting og det midler der vil blive brugt i det nærmere, så ønsker ATASSUT at det bliver foreslået at det vil gå læn­gere og det vurdere vi fra IA.

 

Jeg mener at vi fra Inuit Ataqatigiit må udtale, at da Grønlands Hjemmestyre medejer af 1/3 del af rederiet, så må man huske på at når det kører tungt, så har vi en for­plig­tel­se fra Landstinget til at kunne være med til at dække ud­gif­terne, men på den anden side, hvis der sker overskud, i og med at vi har 1/3 del medejer, så  kan man allerede på nu­væ­rende tidspunkt se hvilke ind­tægter vi kan få.

 

Med hensyn til Akulliit Partiiat's ordfører så skal vi ud­ta­le at vi fra IA i vores daglige politiske arbejde ikke blot ønsker at det er de private virksomheder der  får det let­tere, men det er i hele samfundet vi ønsker at det skal ske lettere og her er det tale om en soli­darisk.

 

Og med hensyn til Landsstyreformandens besvarelser at man vil have 11% forrentning før skat, men man må huske på at '93 og '94, det skal være året hvor rederiet bli­ver sta­bi­li­­seret, som vi har aftalt i 1992 og efter 1995 så  kan re­de­riet selv tage beslutning om, om disse ind­tægter vil have en opadgående eller nedadgående resultat og det har vi fra IA gjort opmærksom på, at så vidt muligt skal rederiet ud­vi­de sit handelsomfang, at det ikke kun vedrører fragtratede sejlads fra Danmark til Grønland, men det er altså kom­met til at have fragtrate­de besejling i hele Nordatlanten og vi fra IA gør op­mærksom på  at jeg har lært i Igaliko sko­le at når hand­len bliver større så er der også flere byrder man skal bære, men når det er overskud så vil der bli­ve større overskud.

 

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut.

At vi har brugt hårde ord så får vi hårde ord tilbage og det bliver også sagt at vi har handlet for hurtigt.

Det bliver sagt at man kun er nået midtvejs i denne ordning og at forholdene nok vil rette sig op igen.

 

Se, allerede på midtvejen, så må vi ofre så mange penge og derved formindsker vores indtægter. Handler vi så for hur­tigt prøver man hele tiden at sige at vi skal opfylde vore for­pligtelser. Vores forpligtelse er at vi har en drift der gi­ver overskud, men jeg skal bemærke at det ikke er et fast for­mål der er sat.

 

Derfor er man optimistisk når man siger at rederiet er i gang med at bygge skibe, så vil det nok gå bedre. Hvor­for skal det så ikke finde dækning til underskud i star­ten i for­bindelse med at man kører bedre i senere hen.

 

I startfasen kan man altid risikere at man går uden om pla­ner­ne, det er rigtig nok, men i forbindelse med bud­getlægnin­gen, der blev der sagt sidste år, er det sådan at man har budgeteret forkert, fordi man siger at fragt­mængden er fal­det så og så meget, man burde have kunne overse det at vi befinder os i økonomisk dårlig periode.

 

Jeg mener at Josef Motzfeldts bemærkninger er både rig­tige og forkerte og hvis vi ikke handler nu så vil vi have det svæ­rere i det kommende år. Det kan da godt være at det  rig­­tigt, men jeg har bemærket at Lands­styrekoa­litionen ikke li­­ge­som er helt enig i dette spørgsmål.

 

Man lover at efter en overgangsperiode så vil man opnå po­si­tive resultater.

 

Hvorfor skal byrden blive tungere selvom vi satser på at det bliver lettere. Grundet til at vi ikke vil stemme for for­slaget er at vi gerne vil opnå at driften går forretnings­mæssigt. Det er ikke forretningsmæssigt at man al­le­re­de fra starten af bekoster underskuddet med samfundets mid­ler og derved begrænser vores mulig­heder for indtægter, men som sagt vil vi gerne have alle disse spørgsmål bliver af­dæk­ket i skatteudvalget og I skal regne med at vi vil ar­bej­de i disse drøftel­ser, men allerede nu kan vi sige at vi i forbindelse med 2. be­handlingen er det nok svært at vi går ind for forslaget.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.

Inuit Ataqatigiit's udtalelser til Akulliit Partiiat, det med hensyn til det jeg vil sige noget.

 

Jeg mener at i debatter, også udfra det erfaringer vi har hø­stet i debatterne, også her i Landstingssalen, i debat­ter­ne så hvis man vil kommentere det faldende be­mærkninger så skal man ikke blot høre dem godt, men også forstå dem godt forinden man kommer med korrekte bemærk­ninger, her sag­de IA at de selv, ikke blot til de priva­te virksomheder, men at man vil forbedre samfun­dets vilkår, at det så er de­res beslutning udfra disse.

 

Vi gør også tilsvarende og vi sagde her at Akulliit Par­tiiat bl.a. altid har været tilhænger af lavere fragtra­ter, og­så af hensyn til de private virksomheder.

Derfor er det ønskeligt at man også i fremtiden kommer med be­mærk­ninger, udfra det faldende bemærkninger.

Her skal jeg gøre opmærksom på at det hertil omdelte ma­te­ri­aler så er ordet "bl.a." ikke medtaget, men jeg sagde fra ta­lerstolen at Akulliit Partiiat "bl.a. altid har været til­hænger af lavere fragtrater også med hensyn til private virk­somheder".

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Selvfølgelig da vi godkendte, her Landstinget, omkring

KNI's omstrukturering, så har vi også regnet med at vi vil op­leve noget økonomiske byrde, i forbindelse med omstruktu­re­ringen her har vi forstået at danne hensigt­serklæring den­gang at fragt til og fra og intern i Grøn­land skal kunne kø­re rentabelt.

 

Jeg forstår derhenne at man også fastholder de hensigt­serklæ­ringer man har sagt og at man også må fast­holde hen­sigts­erklæringerne. Jeg er ellers vidende om at man også i frem­tiden også dengang, da man havde KGH, så er Atlantfragten, som man siger på dansk krumtappen, at når der sker no­get på den anden side økonomisk dårligt, så kommer man med ud­lig­ningsmidler, nu har man ikke længere denne mulighed nu, føler man at man på andre måder også at altså ef­ter­ly­ser andre muligheder for at få økonomi­ske midler, også i Grøn­land, men vi som har  kontakt med Island hver eneste dag, så har vi lagt mærke til at i fragtregulativet i side 42 fra 1. januar 1994, så er fragtraterne mellem Island og Grøn­­land, og til og fra Island blevet forhøjet med 10%.

 

Det er altså opnået af handelspartnerne i Island, det vil si­ge at selskabet vil gerne hente nogen penge fra

nog­le steder, hvor de kan hente nogen, ikke blot her fra Grøn­land, men man prøver også andre muligheder, det er  ud­fra de forretningsmæssige drift at man gerne gøre det, men det er nok helt sikkert at man i løbet af årene så vil man bli­ve påpasselig med at have en soli­darisk bæ­ring af byr­der­ne.

 

Det skal ikke være sådan at det hvert år kommer og lægge så­danne regninger til forbrugerne, fordi man havde jo ikke reg­net med at det skal være hensigten, da man tog fat på sa­gen, og det har ikke været hensigten og det må man også sige klart overfor det selskab, at her Lands­stinget ikke ta­ger nogen beslutninger hvert år, men det er blot en let­tel­se til opstartsfasen, og at det er blot et af det mu­lig­he­der man kan gå ind for.

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand.

Jeg mener at vi debatterer på noget det kan misforstås her, for­di jeg ligesom har sagt det lidt i mit første indlæg, det er ikke helt korrekt at når man diskuterer nedsættelse af afgifterne at der er overhovedet ikke nogen problem for Landsstyret at når man taler om af­giftslettelse eller af­gifts­sænkning, så vil det inde­bære lettelser for forbrugerne og her er der tale om rederi som i forbindelse med ned­sæt­telse af havneaf­giften og eltakstafgiften vil indebære let­telser for rederiet på 22 mill. kr., fordi man ellers har regnet med at man vil have 105,11 mill. kr. i indtægter for Landstinget, og når man fratrækker 22 mill. kr. derfra er der forslaget at man vil have 78,11 mill. kr., d.v.s. Lands­kassens indtægter vil falde og det er så forbrugernes be­taling til havneafgiften der vil blive lettet og det man og­så lægge vægt på, det er ikke overførsel af penge til Royal Arctic Line, men det er også andre brugere af havnene og at man foreslå at deres betalinger bliver lettet i og med at havneaf­gifterne bliver lettet, at aktionæroveren­skom­sten som er bliver set af samtlige Landstingsmed­lemmer, man vil gerne undgå at fragtraterne bliver for­højet.

 

Mon ikke det ikke er handelsmæssigt at man kræver for at virk­somheder at den allerede får overskud i sit første le­ve­år. Det er forretningsmæssigt at man i et opstarts­fase er pa­rat til at kunne dække sine omkost­ninger og jeg skal også tak­ke SIUMUT's politiske ord­fører, at blot henvise at når man har valgt en samar­bejdspartner, så skal man også være pa­rat til at bære byrderne.

 

Det skal ikke være sådan at man allerede i første leveår skal begynde at være tilbageholdende, selvfølge­lig kan man og­så sige at man ellers burde have bud­getteret med en for­mind­skelse af fragtmængderne, ja, det er godt man har bud­get­teret med at det bliver mindre, men  man har ikke regnet at det vil blive så stor fragtmængde for­mindskelse og jeg har også sagt i og med at fragtra­terne bliver billigere så er eksporten og importen til Grøn­land, så vil man regne med at disse at disse vil stige, det er derfor man har det hen­sigt fra Lands­styret, at man vil have at fragtraterne bli­ver uændret, at man fremsætter dette forslag fra Landssty­rets side.

 

Hr. Josef Motzfeldt har helt korrekt at man ikke er enig med dette forslag så vil det også indebære at fragtra­terne vil stige. Derfor håber jeg og fordi jeg kan for­stå det der hen af at Lars Chemnitz vil have en mulighed for at nogen un­der­søgelse af disse inden 2. behandling og man får det af­klaret de spørgsmål man har stillet, også fordi det el­lers kan være vanskeligt at forstå, at man vil eventuelt ik­ke kan være fuldstændig sikker på at de kan sige ja til for­slaget i forbindelse med 2. be­handling og jeg vil også si­ge omkring Josef Motzfeldts udtalelse at det vil blive vi­de­resendt til Royal Arctic Line's bestyrelse, ikke blot At­lantfrag­tra­ten og man har jo oprettet dette rederi for at va­retage fragten af hele det Nordatlantiske område, vi har jo også to repræsen­tanter i bestyrelsen, selvom disse ikke er politikere.

 

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut.

Når vi taler om tilskud, så tænker for meget på at vi giver den, det vi tænker på at hvis vi skal glemmer overskuddet og poster flere penge, så er det en skjult tilskud, en form for skjult tilskud, det er blot det jeg gerne vil sige.

 

Mødeleder.

Det er ikke flere der har bedt om ordet og samtlige par­ti­ers ordførere har udtrykt at forslaget, for så vidt angå lov­teksten og for så vidt skatteudvalget for så vidt lovteksten og finansudvalget for så vidt angå den øko­no­mi­ske del af lovforslaget der behandler, så kan man så vende til­bage til 2. behandlingen, således er punkt 15 i dags­orden og det første møde her Lands­tingets sam­ling færdig og her­med er mødet slut for idag.

 

Punktet sluttet.