Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 05-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

4. mødedag, torsdag den 4.maj 2000

 

Dagsordenens punkt 5

 

Hjemmestyrets udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

(1.behandling)

 

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.

 

Jeg skal spørge om Landsstyret vil forelægge forslaget skriftligt eller mundtligt. Ja

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

På foranledning af Grønlands Hjemmestyre har Justitsministeriet forelagt Hjemmestyret forslag til anordning om ikrafttræden af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonven­tion til udtalelse.

 

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention gælder i dag for Grønland, som derfor allerede er forpligtet af konventionen.

 

Lovens ikrafttræden for Grønland vil indebære, at Den Europæiske Menneskerettighedskon­vention vil være en bestanddel af den Rigslovgivning der gælder for Grønland, og vil medføre en pligt for de retsanvendende myndigheder i Grønland til at anvende bestemmelser­ne i konventionen direkte. De retlige virkninger af lovens ikrafttræden er nærmere beskrevet i vedlagte baggrundsnotat. Jeg vil blot henvise der til.

 

Forslag til anordning har været sendt til høring i Landsstyrets administration, KANUKOKA og Amnesty International afdeling her i Grønland, men høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i det forelagte anordningsudkast.

 

Med disse bemærkninger skal Landsstyret derfor anmode om Landstingets tilslutning til, at Landsstyret anmoder Justitsministeriet om, at lov om Den Europæiske Menneskerettigheds­konvention sættes i kraft for Grønland.

 

Så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Mikael Petersen, Siumut.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Fra Siumuts side hilser vi nærværende udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention velkommen.

 

Under Landstingets vintersamling på baggrund af landstingsmedlem Per Berthelsens forslag, så har vi drøftet menneskerettighedsproblemet ret indgående. Landsstyreformanden nævnte i sit forelæggelsesnotat, at lovens ikrafttræden vil indebære, at det vil blive nødvendigt med tilpasning af gældende lov og forordninger, i forhold til konventionsindhold og hensigter, og det selvom Landstinget til enhver tid er vågen overfor internationale bestemmelser omkring menneskerettigheder i forbindelse med lovgivningsarbejdet.

 

Men vi vil dog ikke komme uden om det faktum, at det vil blive nødvendig med tilpasning af bestemmelserne i lovparagrafferne.

 

I det jeg henviser til Den Internationale Menneskerettighedskonvention som blev udstedt den 10. december 1948 og i øvrigt også til andre fundamentale frihedsbestemmelser skal jeg her fremkomme med kardinalpunkter i Europarådets bestemmelser til varetagelse af rettigheder baseret på De Forenede Nationers Staters om Menneskerettigheder.

Det er konventionens hensigt, at nævnte bestemmelser skal sikre borgernes rettigheder og at rettighederne følges, at sikre at der bliver større integritet mellem medlemsstaterne af Europarådet, og at man i forbindelse med bestræbelserne for dette sikre, at menneskerettighe­derne samt andre fundamentale frihedsbestemmelser følges og udvikles, og at vi som regeringer i europæiske stater med samme intentioner og som aftager af samme politiske traditioner med fælles målsætning samt at man har respekt for frihed og at man har respekt for love og grundlæggende principper, godkender at man vil følge konventionens indhold, og vil bestræbe os for, at bestemmelserne følges.

 

Ved indførelse af nævnte konvention, vil vi binde os til med respekt at følge europæernes måde at tolke menneskerettighederne på, måde at være på, og deres måde at udforme love på området.

 

Som jeg allerede har nævnt er vi helt bekendt med, at vi grønlændere lever i et Rigsfælles­skab som en minoritet med egen kultur, egen sprog, egen levemåde og afsidesliggende land, oprindelig folkeslag, som bliver sikret i henhold til eksisterende rettigheder for oprindelige folkeslag ved resolution nr. 69 udarbejdet og besluttet af de forudnævnte.

 

I resolution nr. 169 vedrørende oprindelig folkeslag samt deres frænder, står yderligere, at disse minoriteter har rettigheder til kontrol med udviklingen af egne virksomheder, levemåde samt økonomi samt at disse minoriteter i henhold til aftalte rammer selv skal varetage og bibeholde ønsket om egen identitet, sprog og religion.

 

Det er endvidere fastlagt, at minoriteterne skal have lige muligheder som majoriteterne, og at deres love, værdier, normer og tænkemåder skal respekteres, da det ikke har været tilfælde i alle henseender.

 

Som en naturlig konsekvens heraf, vil Siumut derfor anbefale, at Landsstyret arbejder for at opnå, at Grønland får repræsentanter i Europarådet, eventuelt ved, at Rigsfællesskabet overdrager to af pladserne til Grønland.

 

På denne måde vil vi have bedre forudsætninger for at gøre os politisk gældende for at markere vores synspunkter, som et særegen minoritet i Rigsfællesskabet.

 

Det er nødvendigt at markere, at et af vores kendetegn som særegen folkeslag er, at vi i Kalaallit og vores frænder i det arktiske område, lever af levende ressourcer både på land og til havs, som vi nødig kan undvære. det er derfor af vital nødvendighed at ressourcerne som er vores grundlag, bliver forvaltet på en bæredygtig måde, til gavn for alle også i fremtiden.

 

Det er derfor også fortsat nødvendigt, at slå på overfor omverdenen, at disse ressourcer også danner et økonomisk fundament for mange med udgangspunkt i vores erfaringer, viden og levevis, såvel åndeligt, kulturelt og tænkemåde.

 

Siumut vil derfor anmode Landsstyret om, at opstarte bestræbelserne for større forståelse i omverdenen for denne faktuelle realitet. Siumut vil i samme forbindelse anmode Landsstyret om, at tage kontakt med den danske regering for at opnå forståelse og tage fælles initiativer. Siumut vil endvidere kræve, at Landsstyret opstarter og gennemfører en vel tilrettelagt oplysningskampagne for den forestående indførelse af Menneskerettighedskonventionen.

 

Siumut skal her til sidst tilkendegive sin støtte til Landsstyrets ansøgning med støtte fra Landstinget om at stille foranstående krav til Justitsministeriet om indførelse af Den Europæ­iske Menneskerettighedskonvention og at forslaget inden 2. behandlingen henvises til behandling i Lovudvalget.

 

Så er det Augusta Salling, Atassut.

 

Augusta Salling, ordfører, Atassut.

Atassut har som sædvanlig efter en grundig undersøgelse af forslaget, følgende bemærknin­ger.

 

Vi betragter det som meget vigtigt, at loven om Den Europæiske Menneskerettighedskonven­tion træder i kraft for Grønland. Atassut er ikke blind overfor, at også Grønland har forpligti­gelser når det gælder menneskerettigheder.

 

Men en konkret om ikrafttræden for Grønland af lov om Den Europæiske Menneskerettig­hedskonvention vil uden tvivl for samtlige borger i Grønland betyder meget større beskyttel­se af den enkelte, når det gælder menneskerettigheder end tilfældet er i dag. Det passer også meget godt med Atassuts politisk program.

 

Med disse ord skal vi anmode Landsstyret om, at igangsætte en folkeoplysningskampagne til borgerne om menneskerettighederne igennem Hjemmestyrets Informationskontor. For loven er både tekstmæssig og indholdsmæssigt meget omfattende men kendskabet til den er meget vigtigt for samtlige.

 

Tidligere har vi fra Atassut også fremlagt, at Hjemmestyrets Informationskontor skal benyttes meget mere til sådan en folkeoplysning.

 

Med disse bemærkninger tilslutter vi os forslaget til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

 

Og den næste taler er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Det er efter vores opfattelse yderst vigtigt, at Den Europæiske Menneskerettighedskon­vention ikraftsættes i sin helhed for Grønland. som følge heraf er Inuit Ataqatigiit derfor igennem en Kongelig anordning i princippet indstillet på at anbefale Konventionen til ikrafttrædelse uden nogen former for forbehold.

 

Inuit Ataqatigiit primære formål med denne anbefaling skal ses i lyset af, at en ikraftsættelse fremover i realiteten vil gøre det muligt for borgerne i Grønland, at direkte henvise til bestemmelserne i Konventionen om en positiv retsgaranti.

 

I det omfang som Landstinget som lovgivende myndighed endnu ikke har kunne nå at fastsætte klare regler for et område og et samfundsanliggender, vil en ikrafttræden give borgerne en retsbeskyttelse, der ikke er helt uvæsentligt, og derfor kan sikre den fornødne retssikkerhed på det konkrete område.

 

Som Landsstyreformanden har været inde på, vi dette ligeledes betyde en pligt for de retsanvendende myndigheder til at anvende bestemmelserne i Konventionen direkte. D.v.s. domstolene i Grønland, så vil Landsstyret som Landstingets forvaltning, kommunernes forvaltning samt Landstingets Ombudsmand være omfattet.

 

M.h.t. sidstnævnte Ombudsmandsinstitution må vi imidlertidig sige, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention allerede for nuværende indgår som et fortolkningsbidrag hos Landstingets Ombudsmand. Dette er desto mere glædelig og betryggende og bekræftiges blandt andet i Ombudsmandens årlige beretning for 1998.

 

At konventionen har direkte betydning for den enkelte borger, så vi i forgårs da Højesteret i Danmark da Højesteret traf en principiel afgørelse. Den danske Højesteret henviste her i sin konkrete afgørelse til Menneskerettighedskonventionens artikel 8, Aretten til respekt for privatliv og familieliv@ i udvisningssagen om en i Danmark født og opvokset fremmed statsborger, blev vedkommende alligevel ikke dømt til udvisning, også selvom den danske regering og Folketinget havde lovgivet om, at fremmede statsborgere kunne udvises.

 

I en sag om anbringelse af børn uden for Hjemmet i en grønlandsk kommune, henviste Landstingets Ombudsmand ligeledes til Menneskerettighedskonventionens artikel 8, og det blev tydeliggjort at kommunens udgjorde en krænkelse af retten til respekten for familielivet. Som nævnt tidligere er den konkrete sag beskrevet i Ombudsmandens årlige beretning for 1998.

 

I lighed med den danske Ombudsmand frihed til at anvende Menneskerettighedskonventio­nen i sin virksomhed har Landstingets Ombudsmand, således påberåbt sig den same ret, hvilket også præciseres. Alt den stund at man til dato, kan komme ud for såvel uskrevne samt uklare retsregler i visse konkrete sagstyper. Det er derfor utroligt vigtigt, at vores Ombuds­mand ligeledes har denne ret til at bruge Konventionen som sin fortolkningsbidrag.

 

Det er derfor også så vigtigt for Inuit Ataqatigiit, at understrege, at information og oplys­ningskampagne rettet mod borgerne i Grønland om menneskerettighederne skal intensiveres. Vi skal derfor benytte denne lejlighed til, at anmode Landsstyret om, at sørge for dette. Ligesom kursusvirksomheden for personalet i de retsanvendende myndigheder også vil være helt oplagt.

 

Indtil videre har Amnesty International Grønlands afdeling gjort et stort og prisværdigt stykke arbejde i sådan et henseende, og en stor tak til dem. Det er derfor også helt på sin plads, at nu må det offentlige tage over, og intensivere sin informations- og oplysningskam­pagne om menneskerettighederne.

 

Indledningsvis var vi inde på, at vi i princippet, at vi kunne tilslutte os en ikrafttræden af hele konventionen i sin helhed. Dette fastholder vi naturligvis i lyset af, at vi netop i disse år udtrykket et større og større ønske om, at være med i verdenssamfundet i en tid, hvor vi netop også har startet arbejdet med Selvstyrekommissionen er en debat om Konventionens ikraftsættelse derfor også indlysende. Igennem Konventionen får vi netop præciseret, vore basale menneskerettigheder.

 

Endvidere er det vigtigt, at huske på, at forpligtigelsen også følge med mellemfolkelige traktater og konventioner, som vi og staten inkluderet vil være bundet af.

 

Det store spørgsmål er herefter, hvordan og hvorledes vi i praksis kan leve op til, og dermed søger for, at vores forskellige retsregler, kommer i overensstemmelse med Konventionen, ord og bogstav. Når vi gør det, hvad skal vi da være opmærksomme på ? Hvad vil Konventio­nens bestemmelser helt konkret betyde for vores eksisterende nationale forordningsregler. Hvorledes skal vores gældende lovgivning omkring taktmæssig hjælp i forbindelse med arbejdsløshed, hvor der kræves medlemskab af SIK være stillet i en sådan situation.

 

Betyder Konventionens ikrafttrædelse derefter, at vi må ændre p å denne lovgivning ? Er vores lovgivning om regulering af arbejdstilgangen til Grønland m.h.p. at give fortrinsret, til visse typer at herboende arbejdskraft i overensstemmelse med Konventionens forskellige artikler. Hvis ikke, er der da mulighed for, at Grønland kan få en overgangsordning. Eksem­pelvis en 10-årig periode fra ud af.

 

Hvorledes er det grønlandske sprog stillet, i den nugældende retsplejelovgivning for Grønland. Et dansk rigsanliggende set i forhold til sprogbestemmelserne i såvel den danske retsplejelov som Menneskerettighedskonventionens bestemmelser.

 

I den for Grønland gældende retsplejelov er der endnu ikke nogen steder påbud om at oversætte på forlangen fra nogle af parterne i en retssag, som det er tilfældet i den danske retsplejelov, hvor hovedparten af punkterne i en grønlandsk retssag kan være udfærdiget på dansk.

 

I den danske retsplejelov står der blev andet, og det er et citat, ADokumenter affattet på et fremmed sprog skal ledsages af en oversættelse, da retten eller modparten forlanger det, skal

bekræftiges af en translatør, lovbekendtgørelse nr. 713 af 13.9 1999 ' 149 stk. 2, pkt. 1.

 

I den grønlandske retsplejelov er sprogbestemmelserne temmelig vage, og man anvender udtryk som Abør@, bør oversættelse ske, i stedet for, at man anvender udtryk som skal oversættes eller være oversat. Ligeledes anvendes udtryk som Aså vidt muligt@ flere steder i den grønlandske lov.

 

Menneskerettighedskonventionen har følgende sprogrelaterede bestemmelser:

 

' 6, stk. 3: Enhver der er anklaget for en lovovertrædelse skal mindst have ret til følgende: A) At blive underrettet snarest muligt, udfærdiget og på et sprog som han forstår indholdet af og årsagen til den sigtelse der er rejst mod ham, og videre B) At få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke forstår eller taler det sprog der anvendes direkte. Det er for såvidt meget vag sproglig formulering vi har i den grønlandske retsplejelov.

 

Set i lyset af blandt andet de rejste spørgsmål og før en endelig konformering af Konventio­nen under 2. behandlingen skal Inuit Ataqatigiit derfor anmode om, at Landsstyrets Lovud­valg behandler det rejste spørgsmål m.h.p. afgivelse af en betænkning.

 

Afslutningsvis skal Inuit Ataqatigiit endnu engang præcisere, at vi fortsat har i agt at anbefale Konventionen til ikrafttrædelse for Grønland ved en Kongelig anordning. Og med disse sidste bemærkninger ønsker vi Lovudvalget god arbejdslyst.

 

Så er det Mogens Kleist fra Kandidatforbundet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til Hjemmestyrets udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland om lov om Den Europæiske Menneskerettigheds­konvention.

 

Vi anser det for en selvfølge, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention også fremover gælder for de grønlandske love, og vi kan nemlig ikke kun udarbejde love ud fra vores egne standpunkter og krav, men vi skal have love således, at de er tilpasset Menne­skerettighedskonventionen, for nogle af vores er dette allerede gældende.

 

Med disse korte bemærkninger tilslutter vi os Hjemmestyrets udtalelse.

 

Og uden for partiordførerrækken har Otto Steenholdt bedt om ordet.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Ærede formand. Det skal forventes, at jeg som løsgænger, og jeg bemyndiger mig selv til at fremkomme med egne synspunkter, det vil jeg også, at i erindre jeg for øje.

 

For såvidt angår overskriftens grønlandske, som undertegnet der lægger vægt på det grønlandske sprog, så er den grønlandske overskrift for dårlig, fordi Konvention alene benævnes Konvention i den grønlandske. Der må også være nogle medlemmer her, også blandt radiotilhørerne, som jeg gerne vil have, at Landsstyreformanden præciserer.

 

Som det fremgår af overskriften, så er der tale om, forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Forelæggelsesnotat slutter også således, at Landsstyret anmoder om Landstingets tilslutning til, at Landsstyret anmoder Justitsministeren om, at lov om Menneskerettighedskonventionen sættes i kraft for Grønland. Lovkontoret har i et notat fra den 14. februar 1999 sluttet deres notat således, at Konventionen i sig selv allerede er gældende for Grønland, som beskrevet overfor.

 

Hvordan kan vi udtale os noget om en ikrafttræden, som Lovkontoret allerede har nævnt er gældende for Grønland ? Jeg har behov for en ganske kort forklaring.

 

Vi kan selvfølge alle forstå, at vores lovgivning ikke skal være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og det skal være så tydeligt, at alle skal kunne forstår den. Men når dette er sagt, så stiller det også øgede krav overfor Landstinget, således at disse tilstadighed tilpasse lovgivningen til Konventionen.

 

Afslutningsvis vil jeg påpege, som det blev nævnt i forelæggelsesnotat, at da Konventionen blev vedtaget i Danmark i 1992, så var det tanken, at den skulle gøres gældende straks også for Grønland og Færøerne. Selvom Landsstyret er meget bekendt med dette, så vil jeg overfor dem opfordre til, at man atter engang overfor den danske regering gør det klart, at en ny lov eller enhver lov, som skal være gældende for Grønland, at den ikke kan træde i kraft før Hjemmestyret er fremkommet med en udtalelse.

 

Med disse korte bemærkninger støtter jeg det fremlagte forslag.

 

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal blot fra Formandskabet henstille, at samtlige ordførere også give en udgive at deres forelæggelsesnotat her til Formandskabet til brug ved udvalgsbehandlingen.

 

Så har Landsstyreformanden et svar til partiordførerne, Kandidatforbundet og løsgængerens bemærkninger.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut

Jeg siger mange tak for partiernes, Kandidatforbundets og løsgængerens støtte til nærværen­de forslag, således at vi kan gå videre med sagen til den danske regering. Jeg siger også tak for de forskellige partiordføreres, f.eks.. Siumuts ordførerens og Inuit Ataqatigiits ordførerens indlæg, som vigtige indlæg, som også indeholder også flere ting, som vi skal være vågen overfor i det fremtidige arbejde.

 

Jeg kan selvfølgelig ikke kommentere alle bemærkningerne, men jeg finder det passende, at disse behandles i de udvalg, som de henvises til. Jeg er derfor også enig i, at dagsordens­punktet videresendes til behandling i Lovudvalget, hvor man blandt andet kan drøfte de spørgsmål, som Inuit Ataqatigiit rejser i deres forelæggelse. Vi kan blandt andet uddybe vores bemærkninger og uddybe svar i forbindelse med vores Lovkontor.

 

Og i den forbindelse, for såvidt angår sproget, så er det rigtigt, at man godt kunne have oversat som ANalagaaffiit Isumaqatigiissutaat@, så kan Konventionen anses for at være gældende i Grønland. Vi skal i forbindelse med lovgivningen være overvågen overfor Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

 

Menneskerettighederne er ikke noget nyt, og man har allerede i 50'erne begyndt at udarbejde lovgivning p grundlag af FN´s Menneskerettighedskonvention: vi er noget frem til et stade i dag, hvor Landstinget giver deres støtte i vores arbejde, og vi er glæde for den støtte og opbakning som vi får.

 

For såvidt angår Mikael Petersens bemærkninger, om forskellige initiativer, så bliver der også stillet større krav overfor for os. Krav fra omverdenen, omkring opfølgning af menne­skerettighederne, det giver nu også forpligtigelser over for os, nu har vi også forpligtet os til at følge Menneskerettighedskonventionen.

 

Protokollen vedrørende menneskerettigheder fra 11. maj 1952, så står der i artikel 3 bemærk­ninger om frie valg og afstemninger, det er også sådanne ting, som vi forpligtet og binder os til, når vi tiltræder os konventionen, som også vil indebære konsekvenser for vores arbejde her i Landstinget.

 

Derfor skal jeg vedrørende Mikael Petersens forskellige præciseringer, da disse også har flere punkter som bør drøftet nærmere i udvalget, hvorfor jeg henviser disse til behandling i udvalgene.

 

Ligeledes skal jeg vedrørende Inuit Ataqatigiits ordfører, som blandt andet bemærkede, som også Siumut var inde på, at Menneskerettighedskonventionen, at vi i forbindelse hermed også undersøge muligheden for, at få medlemmer i Europarådet. Vi kan være enige i dette og Landsstyret har også i sit arbejde i forbindelse med Selvstyrekommissionen i dennes kommissorium fået Landsstyrets godkendelse, at Europarådet og dette Råds Menneskerettig­hedskonvention, at eventuelt medlem fra vores side, skal sidde i dette forum, også skal undersøges nærmere om eventuelt Grønland kan få en del af Danmarks pladser. Det er allerede indarbejde i Selvstyrekommissionens kommissorium. Vi vil således igennem Selvstyrekommissionen arbejde for, at opnå dette mål, og jeg er glad for, at arbejdet allerede er begyndt.

 

Det er rigtigt, som Johan Lund Olsen nævnte i sit indlæg, hans forskellige spørgsmål er meget interessante i forhold til vores lovgivning og om vores lovgivning er i overensstem­melse med Menneskerettighedskonvention Jeg vil også henvise disse spørgsmål til grundig behandling, som jeg venter der sker i Lovudvalget.

 

Her indgår også det som Inuit Ataqatigiit´s ordfører var inde på sprogbrug i retssystemet, det gælder ikke kun indenfor retssystemet, det gælder også for andre områder, og jeg synes at det er en rigtig god idé at tage op i Lovudvalget.

 

Atassut nævnte også en ting, som var interessant i deres støtte til forslaget. Det er rigtigt, at en sådan lovgivning også vil kræve en større oplysningskampagne f.eks. igennem Informa­tionskontoret. Jeg mener, at dette ønske fra Atassut, at det også skal indgå i det videre arbejde, og et punkt som vi kan samarbejde, således at vi realisere dette.

 

Til løsgængerens bemærkninger skal jeg udtale vedrørende konvention og den grønlandske betegnelse herfor, omkring lov og aftaler, så er der forskel på love og aftaler. Konventioner og aftaler ligger grund for efterfølgende lovgivning.

Med disse bemærkninger skal jeg atter engang udtrykke min glæde over for såvidt angår Selvstyrekommissionens kommissorium omkring eventuelt Europarådet skal jeg siger tak for de faldne bemærkninger.

 

Partiordfører Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit har bedt om ordet for 2. gang, derefter er det Mikael Petersen.

 

Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg har blot et par små bemærkninger til løsgængeren, jeg har et par små bemærkninger, at Otto Steenholdt nævnte i sit indlæg, hvor han påpegede, at Inuit Ataqatigiit´s ordfører, at denne også brugte ordet Konvention i deres forelæggelse. Men til dette skal jeg udtale, at vi bruger de ord, der bliver brugt i Landsstyrets fremlæggelse, hvorfor konvention er ikke ny ord, også i det grønlandske sprogbrug, men på den anden side, så må vi give Otto medhold i, så er det meget ønskeligt, at vi finder nogle ord, officielle godkendte ord for traktater, konventioner, aftaler m.m. og forklarer hvad forskellen er. Det vil være en god idé, hvis vi giver dette videre til Sprognævnet.

 

Otto Steenholdt spurgte også i sit indlæg, om hvordan vi på baggrund af en anordning kan få noget til at træde i kraft i Grønland, som allerede er gældende, men som vi også har sagt, så er det centrale i det i drøfter nu, at samtlige i Grønland - uanset rang og status - nu får nogle rettigheder i henhold til Menneskerettighedskonventionen, som de kan brug, for at forsvare deres rettigheder, det er en meget stor forskel i forhold til tidligere, hvor dette ikke var en mulighed, vi finder det derfor, at dette er meget vigtigt.

 

Men det forpligter også og giver også forpligtigelser for det offentliges forvaltning, retssyste­met, kommunerne, og således at internationale aftaler også skal følges på disse områder. det var bl.a. derfor, at vi i vores ordførerindlæg fremlagde et par spørgsmål til nærmere overvejel­se og vurdering i Lovudvalget.

 

Som eksempel, for såvidt angår begrænsningen af arbejdstilgangen udefra, som var hjem­mestyrets første lovgivning, som jeg også mener er den første Hjemmestyrelov, landstingslov nr. 1 af 1979, for såvidt angår dette, så stiller vi spørgsmålstegn ved, om landstingsloven fortsat kan være gældende for Grønland efter at vi ha tilsluttet os Menneskerettighedskon­ventionen.

 

Vi erindre, at den lov jeg nævnte om begrænsning af arbejdskrafttilgangen til Grønland, for et par år siden, så blev denne også bragt op overfor Landsretten, men jeg erindre, at Landsret­ten dengang besluttede, at landstingsloven om begrænsning af arbejdskrafttilgang, som har været gældende siden 1979, at Landsretten tog udgangspunkt i denne lov. Men hvad med forholdene i dag, bliver de ændret, hvis vi nu tiltræder Menneskerettighedskonventionen ?

Derfor håber jeg, at de forskellige spørgsmål, som jeg har stillet, at disse vurderes nærmere i Lovudvalget, men Lovudvalget vil få et stort arbejde, da det er nogle spørgsmål som jeg har stillet, som ikke er helt lige til, at besvare, men som kan resultere i, at 2. behandlingen først skal ske til efterårssamlingen, jeg finder, at det er det mest realistiske.

 

Til Siumuts ordfører vil jeg gerne bemærke, at vi er fuldt ud enig i Siumuts ordførerens bemærkninger, og ikke mindst de bemærkninger og ønsker om grønlandsk repræsentation i Europarådet og at dette tages op i Selvstyrekommissionen.

 

Det er vi fuldstændigt enig i, men vil ikke undlade at bemærke, at det hidtil har været sådan, at Europarådets medlemmer alene kan være repræsentanter for selvstændige stater, men som bekendt, for såvidt angår Nordisk Råd, så er der etableret en særlig ordning for Grønland, således at vi har to medlemmer i Nordisk Råd, det vil derfor også være på sin plads, at man undersøger om der er mulighed for på samme vis, at få to repræsentanter i Europarådet.

 

Men måske ikke som direkte medlemmer af Europarådet, men en anden mulighed kan være, at da Europarådet har en hel del udvalg, også tjenestemandsudvalg, at vi måske kan få et par pladser flere der, og måske er dette også mere realistisk, idet videre arbejde.

 

Jeg vil blot atter engang præcisere, at vi i vores oplæg har fundet det meget vigtigt, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at vi godkender denne, men jeg har blot ønsket, at det spørgsmål vi stiller, at det også vurderes i det videre arbejde.

 

partiordføreren har brugt sine 10 minutter, som han har lov til at tale i forbindelse med sit 2. indlæg, han kan tale i 15 minutter. Så er det Mikael Petersen, Siumuts ordfører.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Tak. Til Landsstyreformandens svar til vores bemærkninger under vores 1. indlæg, så er vi glade for det fra Siumuts side, nemlig at man undersøger mulighederne for Grønlands deltagelse i Europarådet, hvor Landsstyreformanden giver sin støtte dertil, og som samtidig henviser dette til Selvstyrekommissionen, jeg finder, at det er helt på sin plads, da Selvstyre­kommissionen også har en arbejdsgruppe, som skal se på det statsretlig spørgsmål, således at spørgsmålet også kan indgå der.

 

Til Inuit Ataqatigiits ordfører, så er jeg enig i indlægget samlet, det kan ikke undgås, at vi undersøger og vurderer nærmere straks om den gældende lovgivning for Grønland, hvordan vi kan få disse til, at leve op til de krav der stilles i Menneskerettighedskonventionen, f.eks. nævnte Inuit Ataqatigiit ordføreren de regler der er omkring arbejdskraft og udefrakommende arbejdskraft, således at vi kan få en lovgivning, som kan accepteres internationalt.

 

De blev også nævnt landstingsforordningen om takstmæssig hjælp, vi må have set lovgivnin­gen efter nærmere i sømmene.

 

Til udvalgets nærmere arbejde med denne sag, så vil jeg også dertil henvise til de i de omdelte bilag i forelæggelsen, at vi finder disse meget vigtige, og kan have afgørende indflydelse på vores lovgivning. Som eksempel i artikel, så bliver der benævnt mulighederne for valg af dommer, vi ved, at der er en omfattende retsvæsenreform i gang, der bliver det i artikel 21 nævnt, at så må en dommer under denne embedsperiode ikke påtage sig noget erhverv som er uforeneligt med deres uafhængighed og upartiskhed. Man må derfor også henimod, at man allerede kikker den gældende lovgivning igennem og ser hvilke problemer der i forhold til Menneskerettighedskonventionen, dette må også indgå i udvalgsarbejdet.

 

Afslutningsvis skal jeg blot udtale at vi fra Siumuts side fuldt ud også vil være med til det fortsatte arbejde.

 

Næste taler er Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet Forinden skal jeg lige meddele at Kandidatforbundet og den uafhængige har indvilget i forslaget.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Med hensyn til bemærkninger fra Landsstyreformanden og andre partier, vil vi gerne meddele vores støtte, men vi må i den kommende tid regne med, at landstingsudvalgene, vil blive pålagt meget omfattende opgaver i forbindelse med ikraftsættelser af disse europæiske konventioner.

 

Når vi har vedtaget dette forslag, så må det efterfølgende lovgivningsarbejde udføres. Blandt andet at vi skal bruge det grønlandske sprog fra denne talerstol og mange andre forhold. Alle disse forhold skal kunne indarbejdes i den lovgivning, der efterfølgende skal vedtages.

 

M.h.t. Siumuts ordfører, det er ikke de grønlandske domsmænd vi snakker om, det er lovparlamentets domsmænd vi snakker om. Derfor mener jeg, at Lovudvalget kommer til at beskæftige sig en hel del med disse forhold, m.h.t. disse menneskerettigheder.

 

Og vi skal også fra Kandidatforbundet bemærke, at vi skal være med i det samarbejde, men samtidig snakker vi om et selvstændig Grønland, så der er så spørgsmålet om, hvordan disse intentioner kan forenes, altså selvstændighed kontra at vi skal være med i disse europæiske samarbejder.

 

Med disse korte bemærkninger har vi kommet med bemærkninger til det, som er blevet sagt.

 

Så er det partiordfører for Atassut, Augusta Salling.

 

Augusta Salling, ordfører, Atassut.

Tak. Jeg bemærker også, at samtlige ordfører går ind for forslaget om Grønlands indtræden i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

 

M.h.t til den lovgivning der ikke har passende indhold, m.h.t. denne Konvention, så vil den efterfølgende lovgivning kunne tilpasses til denne Konvention, men det er derfor jeg mener, at den lovgivning, der er relateret til denne Konvention, skulle være udarbejde, før vi indtræder i denne Konvention.

 

M.h.t. disse menneskerettigheder, som jordens befolkning går ind for, den må Grønland også være med i, også i forbindelse med markedsføring at vores produkter rundt om i Grønland. Vi kan jo ikke bare sige, at vi her i Grønland, vil være selvstændige efter vores egne betingelser og undsige os en sådan konvention. Dette vil have en afsmittende virkning på mange andre forhold.

 

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.

Inden vi går videre, så skal jeg lige påminde om, at partierne og Kandidatforbundet og andre er enige om, at forslaget forinden 2. behandling skal til udvalgsbehandling, fordi de forskelli­ge spørgsmål skal drøftes mere indgående i de forskellige udvalg. Derfor anmoder jeg de næste taler om at fatte sig i korthed.

 

Olga Poulsen uden om partiordførerne.

 

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

M.h.t Atassuts ordfører, så mener jeg at den gældende lovgivning skal gennemgås allerede nu, fordi vi ellers kommer til at vente meget længe i forbindelse med lovarbejdet.

 

M.h.t. Kandidatforbundets anmodning om, at vi allerede nu skal undersøge lovgivningen, jeg er enig der i, og om lovgivningen er passende til denne.

 

Og den næste taler er Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Det er rigtigt, som det blev nævnt, at man skal undersøge den gældende lovgivning om hvorvidt denne er i strid med menneskerettighederne eller ej. I forbindelse med udvalgets arbejde, så er der et spørgsmål, som ikke direkte blev nævnt, nemlig om hvorvidt at efter vi har godkendt denne Konvention om menneskerettighederne, og for at undgå problemer, så vil jeg også have, at udvalget nærmere undersøger om de gældende bestemmelser i Grønland om fortrinsret til arbejdspladser m.m., at disse også løses - konfliktløs. Det må også udvalget vurdere nærmere, jeg synes også at det er væsentligt, hvis dette indgår i udvalgsarbejdet.

 

Men sådan et spørgsmål, som også er nødvendigt, før anordningen bliver gældende, så håber jeg at udvalget kan finde sammen.

For såvidt angår Selvstyrekommissionens arbejde, og denne kommissorium, så ønsker vi, at muligheden for medlemskab af Europarådet også undersøges. Man kan så på baggrund af denne undersøgelse vurdere problemet særskilt.

 

Augusta Salling, Atassut har bedt om ordet for 3, gang for en ganske kort bemærkning.

 

Augusta Salling, Atassut.

Tak. til Inuit Ataqatigiit Olga Poulsen skal jeg udtale, at jeg ikke sagde, at det jeg har sagt og præcisere, at vi nu skal gå ind for nærværende, at vi selvfølgelig også straks går i gang med at tilpasse lovgivningen til Menneskerettighedskonventionen.

 

Vi er blevet enig om, at vi skal tiltræde Konventionen, lad os gøre det, og så efterfølgende justere vores lovgivning.

 

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.

Der er ikke andre der har bedt om ordet, derfor er 1. behandlingen af forslaget færdigbehand­let, og som foreslået henvises forslaget til behandling i Landstingets Lovudvalg.

 

Der er ingen indsigelser mod dette, så er dette punkt på dagsordenen færdigt.