Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 36-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

7. mødedag, mandag den 15. maj 2000

 

Dagsordenes punkt 36

 

Forespørgselsdebat vedrørende det uacceptable i, at der er for store forskelle på byggetakten i byerne i de senere år.

 

Mads Peter-Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.

 

Jeg har til nærværende samling fremsendt nærværende forslag til drøftelse. Det kan ikke accepteres, at der er for store forskellige på byggetakten i byerne i de senere år.

 

Der er byer, hvor der ikke er bevilget nogen som helst anlægsmidler, og derfor intet byggeri, hvilke har til følge, at der desværre sker konkurser hos de private mestre med efterfølgende stop for deres virksomhed, fordi de intet har at opføre, og derfor ikke har råd til at betale deres arbejdskraft.

 

Derfor forslår jeg, at bevillingsforholdene for anlægsarbejder bliver ændret, således at mindre byer sikres anlægsarbejder på lige fod med andre byer, så private mestre kan sikres overlevel­se.

 

Der er anlægsstop i byer uden boligmangel, men man har fuldstændigt glemt visse byer, f.eks. Qasigiannguit, hvor nogle udlejningsejendomme opført i 1960-70'erne trænger til renovering, men hvor bevillingsmyndighederne ikke har afsat de nødvendigt midler til den nødvendige renovering.

 


Jeg mener, at disse snarest bør renoveres, samt at der sker en bevilling til disse. Der er måske gået 15 år nu, hvor Qasigiannguit Kommunea fremsatte ønske om renovering af disse, og der er derfor brug for en bedre fordeling af anlægsarbejder, for på den måde, at sikre, at der er beskæftigelse til de private mestre.

 

Jeg vil også nævne, at der m.h.t. anlægsarbejder i mindre byer i disse år, er disse byer nødsaget til, at betale 100 % for tilslutning til vand og kloak. Som følge af dette forhold har visse kommuner ikke råd til disse, når der opføres nye boliger i nye bydele.

 

Mindre byer har ligesom større byer ikke likvide midler at gøre godt ,med, hvor de er nødsaget til at foretage besparelser på andre bevillingsområder.

 

Der er derfor stadig brug for at yde tilskud til tilslutning til vand og kloakanlæg i forbindelse med byggeri i de mindre byer.

 

I visse byer er tilslutninger til vand og kloakanlæggene i meget dårlig forfatning og trænger til reparation snarest muligt, og derfor håber jeg, at mit forslag vinder tilslutning hos Lands­styremedlemmet for Boliger og hos Landstingets medlemmer.

 

Tak. Så er det først Landsstyremedlemmet for Boliger med et svar til forespørgslen, Steffen Ulrich Lynge.

 

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Tak. Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold har stillet forslag om en drøftelse i Landstinget om, at der er for store forskelle på byggetakten i byerne i de senere år.

 

Bygge- og anlægsbranchen er blevet stabiliseret, efter at have været igennem en meget turbulent periode i første halvdel af 1990'erne. Der har i de seneste år gennemsnitligt været 2-3 bygge- og anlægsvirksomheder, som gik konkurs hvert år. I følge oplysninger fra Grøn­lands Arbejdsgiverforening har det i de fleste tilfælde været andre årsager end mangel på arbejde, der har ført til, at de pågældende virksomheder måtte lukke.

 


Det kan endvidere bekræftes, at der ikke er blevet afsat midler til opførelse af nyt boligbyg­geri i Qasigiannguit og andre byer, der ikke har mangel på boliger. Men tværtimod i en årrække har haft et overskud af boliger i forhold til efterspørgslen. Årsdagen hertil er, at Landsstyret prioriterer opførelse af nye boliger i de byer, hvor boligmanglen er størst, og det drejer sig først og fremmest om de større byer, hvor befolkningstilvæksten har været stor igennem en årrække. Her udgør manglen på boliger i Nuuk et særligt problem.

 

På Finansloven for i år er der ikke afsat midler til igangsætning af renoveringsopgaver på de ældre boliger i Qasigiannguit. Imidlertid blev der dog i forbindelse med udmøntning af de udisponerede renoveringsreserver på Finansloven afsat et beløb på 4,1 mio. kr. til gennem­førelse af renovering af to ældre boligblokke i Qasigiannguit i indeværende finansår. Renovering af eksisterende boliger forventes i øvrigt at blive en væsentlig aktivitet i alle byer i de kommende år.

 

Det er Landsstyrets politik at fordele bygge- og anlægsaktiviteterne så jævnt som muligt over årene og i kommunerne, under hensyn til behov og kapacitet m.v. i de enkelte kommuner.

 

Med hensyn til byggemodning af nye byområder er opgavefordelingen i dag, at kommunerne har ansvaret for anlæg og finansiering af veje og kloakker. Nukissiorfiit har ansvaret for anlæg og finansiering af vand- og elforsyning, og Tele Greenland A/S har ansvaret for anlæg og finansiering af telefonforbindelser m.v. Til finansiering af de nævnte to kommunale opgaver modtager kommuner årlige bloktilskud, som aftales mellem Grønlands Hjemmestyre og KANUKOKA.

 

Renovering af eksisterende ledningsnet til vand- og elforsyning indgår i den samlede renoveringsplan for det tekniske forsyningsområde, som er igangsat i år. Der blev i 1999 igangsat en tilstandsregistrering af de eksisterende kloakanlæg, og kommunerne vil i løbet af de kommende to år dels modtage revideret materiale om de eksisterende kloaknets tilstand. Dette materiale vil også omfatte forslag til den løbende vedligeholdelse og vurderinger af behovet for fremtidige renoveringer.

 

Så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Mikael Petersen, Siumut.


 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Til nærværende forespørgselsdebat vedrørende det uacceptable i, at der er for store forskelle i byggetakten i byerne i de senere år, så har vi dertil følgende bemærkninger fra Siumut.

 

Fra Siumut har vi stor forståelse for spørgeren, og argumentationerne er klare. Og det er helt rigtigt, at Hjemmestyret ikke har afsat midler til anlæg i nogle kommuner, og at dette blandt andet kan medføre nogle konkurser hos enkelte private mestre.

 

Fra Siumut tager vi Landsstyrets svarnotat til efterretning, men vil dog ikke undlade, at fremhæve, at Landstinget har betinget, at samtlige anlægsmidler i Finansloven, såvidt muligt skal bruges til deres formål, og der er fremsat ønske om et større samarbejde mellem Hjem­mestyret og kommunerne omkring anlægsopgaver, hvor dette bør følges op af et smidigere og mere fleksibel samarbejde.

 

Fra Siumut vil vi samtidig opfordre Landstinget til, at finde fleksible fordelingsmåder og bevillinger til kommunerne i forbindelse med det store renoveringsprojekt, hvor der selvføl­gelig skal tages hensyn til behovet.

 

Med disse bemærkninger tager vi fra Siumut, Landsstyrets svarnotat til efterretning.

 

Den næste er Anders Nilsson, Atassut.

 

Anders Nilsson, ordfører, Atassut.

Bygge- og Anlægsfonden var i første omgang en konstruktion, der skulle løfte byggeriet ud af den spændetrøje, som de årlige finanslove har lagt på byggetakten. Ved at føre bevillinger­ne over i en Bygge- og Anlægsfond, er det blevet muligt, at tilrettelægge byggeriet efter årstiden muligheder, og dermed åbne for en mere smidig og billigere afvikling af byggeriet.

 


Men det er også vigtigt, at ligge mærke til de nye muligheder, der ligger i, at kunne fordele bygge- og anlægsopgaverne mere jævnt i den enkelte by og bygd, sådan at vi undgå overop­hedning afvekslende med tomgang fra det ene år til det andet.

 

Der tales meget om mangel på lokal arbejdskraft indenfor bygge- og anlæg. Den mangel har sin naturlige forklaring. Det er de færreste steder i landet, hvor man trygt kan planlægge o basere sin indkomst på arbejde indenfor bygge- og anlæg, fordi beskæftigelsesmulighederne svinger fra år til år. Det betyder ringe søgning til byggefagene, og det betyder, at folk i byggebranchen søger over i andre og mere stabile erhverv. Når der så endelig kommer byggeopgaver, er det nødvendigt, at supplere med dyr arbejdskraft, tilkaldt fra Danmark.

 

For at komme uden om disse problemer er det derfor vigtigt, at den samlede sum bygge- og anlægsopgaver og renoveringsopgaver, tilrettelægges i de enkelte byer og bygder, i tæt forståelse med de lokale myndigheder og byggebranchens parter.

 

I en redegørelse vedrørende Anlægsfonden og anlægsplanlægningen til finansloven fra Landsstyremedlemmet for Økonomi siges det og jeg citerer  Aat Landsstyreområdet har tæt kontakt til de parter, som har interesse i anlægssektoren, ligesom arbejdsmarkedets parter deltager i den følgegruppe, der er nedsat på renoveringsområdet@, citat slut. Dette samarbejde skulle gerne resultere i det, som Mads Peter Grønvold efterlyser, nemlig en mere retfærdig fordeling af opgaver.

 

Det er vigtigt, at kommunerne og byggebranchen løbende fører kontrol med, at opgaverne rent faktisk bliver fordelt jævnt og ligeligt, som vi alle ønsker det, og det er vigtigt, at de melder tilbage til deres politiske bagland, hvis der er problemer.

 

Det vil også være ønskeligt, hvis Landsstyret i forbindelse med hver samling udarbejder en oversigt, over igangværende bygge-, anlægs- og renoveringsaktiviteter, fordelt på byer og bygder, og opgjort på mandetimer.

 


I sit svarnotat nævner Landsstyremedlemmet, at der er et par ekstra medspillere i denne opgave, det er Nukissiorfiit og Tele Greenland. Disse to organisationer har koncession på deres opgaver, og dermed også en ufravigelig pligt til at følge op med det nødvendige anlæg til vand og el og telekommunikation. men for at de skal kunne løse deres opgave, er det nødvendigt, at de i god tid forud informeres om diverse bygge- og anlægsplaner.

 

Og den næste der får ordet er Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit har følgende bemærkninger til Mads Peter Grønvolds forespørgsel  om, at der er for store forskelle i byggetakten i byerne i de senere år.

 

Vi er stort set tilfredse med besvarelsen fra Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruk­tur, men vi anser det for vigtigt i forhold til bygderne, hvor der i de næste år ikke skal ske byggerier, at de boliger som henstår som ubenyttede, vedvarende skal vedligeholdes med henblik på indflytning efter behov. Og dette forhold skal de ansvarlige være vågne overfor.

 

Vi er vidende om, m.h.t. nogle mindre byer, at der er sket byggestop, og at folk fraflytter til større byer, for at søge arbejde, idet der ikke er arbejde i disse mindre byer.

 

Fra Inuit Ataqatigiit vil vi under denne debat fremføre, at der ikke er behov for etablering af en arbejdsgruppe m.h.p. at undgå at standse udviklingen, og byggeriet i nogle af byerne samt at forebygge problemerne for de behovstrængende. På denne måde kan der ske ikke alene vedligeholdelse af boligerne, men også en rigtigt udnyttelse af det rette behov, idet dette også kan læse i Landsstyrets Politisk-Økonomiske Redegørelse for år 2000, er vi fra Inuit Ataqati­giits side, glade for, at vejen banes.

 

Inuit Ataqatigiit forstår udmærket, at Landsstyret ligger op til nybyggerier af boliger i de mest behovstrængende byer, men fra Inuit Ataqatigiit skal vi meddele, at vores forrige bemærknin­ger ikke bør glemmes, men indgå i vurderingerne.

 


I Landsstyrets Politisk-Økonomiske Redegørelse for år 2000 kan man se, at man for de næste 4 år, d.v.s. fra nu af og til og med år 2003, fordelingen af bevillingen i Finansloven til de forskellige opgaver i forbindelse med renoveringsopgaverne. Inuit Ataqatigiit opfordrer hermed kommunerne til at være forberedt på, at skulle indlede forhandlinger med Landsstyret, for at få del i disse bevillinger, således at kommunerne på den måde sikre, at de får del i bevillingerne til renoveringsopgaverne.

 

Afslutningsvis så skal Inuit Ataqatigiit sige, at Landsstyremedlemmets besvarelse til forespør­geren også var inde på, at kommunerne allerede er begyndt at få del i de materialer til kloakkerne, og således vil vi opfordre de enkelte kommuner til, at arbejde for, at få del i disse   bevillinger igennem forhandling med Landsstyret.

 

Og så er det Mogens Kleist på vegne af Kandidatforbundet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

I Kandidatforbundet mener vi, at de oplysninger fra Mads Peter Grønvold er noget man skal være opmærksom på, og da vi ved, at det går godt med vores lands økonomi, og da der de senere år ikke er blevet anvendt mange millioner kroner til anlægsarbejder, så vil vi fra Kandidatforbundet gerne stille det spørgsmål til Landsstyret om planlægningen af anlægsar­bejderne, følger de afsatte rigtige terminer. Vi ved, at anlægsterminerne for islægsområderne, m.h.t. anlægsarbejder er helt anderledes end arbejder i de isfrieområder også m.h.t. planlæg­ningsarbejdet.

 

Sidste år drøftede vi i Landstinget den store renoveringsopgave, der indebærer mange udgifter også inden for de opgaver, som den danske stat deltager i finansieringen. Nu ved vi, at arbejdspladser på kysten venter på arbejds- og anlægsopgaver.

 

Vi vil fra Kandidatforbundet efterlyse, hvor langt man er kommet med Anlægsfonden, om der er foretaget noget prioriteringsarbejde i forbindelse hermed. Det er meget vigtigt, at der sker en klar prioritering af opgaverne, såfremt Anlægsfonden skal virke efter sin hensigt.

 

Fra Kandidatforbundet støtter vi selvfølgelig det af Mads Peter Grønvold efterlyste, nemlig at der sker flere anlægsarbejder i byer, hvor der ikke er boligmangel, idet hvis vi alene planlæg­ger ud fra boligmanglen, så vil andre opgaver, så som store reparationsarbejder blive stærkt ...


Vi skal heller ikke glemme, de skoler på kysten der er stærkt istandsættelseskrævende. Las os blot her nævne skolen i Qaanaaq, der i mange år er blevet råbt om, fra den lokale befolkning om, at den trænger til renovering og den ældre del af Samuel Kleinschmidt skolen i Nuuk, og der er selvfølgelig helt nødvendige andre istandsættelsesarbejder i andre byer, hvor det er nødvendigt med en klar prioriteringsliste, hvor man bør tage de meste påtrængende renoverin­ger først.

 

Vi skal ligeledes minde om, at det er nødvendigt med en tilbundsgående undersøgelse af finansieringsfordelingen af anlægsarbejderne mellem Hjemmestyret, kommunerne og hvorledes det planlægges, at de bliver ordnet. Det skal ikke være sådan, at vi alene fokusere på boligbyggeri, da der er mange andre store anlægsopgaver.

 

I tilgift hertil er det nødvendigt, at spørge om boligmanglen her i landet, og det rigtige antal boligsøgende er opført, for vi er jo vidnede om, at ganske unge, som endnu går i skole bliver opført på boligventelisterne af hensyn til deres fremtid, og hvor man har lyst til at spørge, om den offentlige myndighed, kan oplyse de helt aktuelle antal af folk, der har behov for bolig -  aktuelt.

 

Med disse korte bemærkninger tager vi Landsstyrets svarnotat til efterretning, dog vil give udtryk for at vores stillede spørgsmål bliver besvaret.

 

Og uden om partiordførerne, løsgænger Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Til forespørgslen og til svarnotatet, selvom det er et tilfredsstillende svarnotat, så er der et spørgsmål, fordi jeg gerne vil høre om det er en meget stor hemmelighed, om hvorfor det skyldes, at det fremgår her, at så er årsagerne til konkurserne i følge Grønlands Arbejdsgiver­forening ikke været mangel på arbejde, jeg vil gerne vide, hvad den reelle årsag til konkurser­ne, det vil være rar at få at vide, hvad de konkrete årsager har været hertil.

 


Til Landsstyremedlemmets bemærkninger omkring Landsstyrets prioriteringer omkring øget boligbyggeri i de byer, hvor der er størst boligmangel, så finder jeg det helt på sin plads, men som sagt, så finder jeg det helt på sin plads, at man har prioriteret de byer med boligmangel først, men jeg mener, at det er kommunerne selv, der må påpege, hvis de mener, at der er behov for øget anlægsaktivitet lokalt.

 

Men jeg har en lille tilføjelse. Der er i Skandinavien en stor virksomhed, som nu også opererer i Grønland.. Den har en stor indflydelse på boligbyggeriet, den har praktisk taget overtaget alt anlægsarbejder i de nordiske lande, og kvalt alt konkurrence, og een opererer nu også i Grønland, er det ikke sådan nogle selskaber, som vi må være bange for ? Er det ikke dem der skyldes, at også mindre virksomheder får konkurs ?, og som også Inuit Ataqatigiit´s ordfører var inde på. Er det ikke de store selskaber der er til mest fare for de lokale mestre ?

 

Vi ved, at en del af den virksomhed giver underskud, men hvor underskuddet bliver dækket af moderselskabet, ud fra den betragtning, at vi nok får pengene igen, når vi har udkonkur­reret alle andre.

 

Jeg er ikke glade for, at hvis renoveringsopgaverne i fremtiden bliver udført af store uden­landske selskaber og med tilkaldt arbejdskraft, det er derfor, jeg sætter spørgsmålstegn ved, om der ikke er fare ved, at bruge sådanne store selskaber.

 

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.

Inden vi går videre, så vil jeg lige sige, at vi så vidt muligt skal holde os indenfor forslagets titel, nemlig byggetakten.

 

Næste taler er forslagsstiller Mads Peter Grønvold, dernæst er det Landsstyremedlemmet for Boliger Steffen Ulrich-Lynge, men først Mads Peter Grønvold.

 

Mads-Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.

Som forslagsstiller har jeg svært ved at acceptere Landsstyremedlemmets svarnotat med følgende begrundelser:

 


1) Så er den grønlandske bygge- og anlægsvirksomhed, for såvidt angår konkurser i bran­chen, at man kun har indhentet oplysninger fra Arbejdsgiverforeningen. Som forslagsstiller har jeg svært ved at acceptere, at Den grønlandske Arbejdsgiverforening, ikke er blevet hørt, da de efter min opfølgning nok kunne give et godt bud på, hvorfor der sker så mange konkurser.

 

Jeg selv er bekendt med, at såfremt der er arbejde, i enkelte byer, f.eks. når der udbydes arbejder for under 200.000 kr., så kan disse arbejde udbydes uden licitation. Jeg ved, at dette bliver misbrugt, forstået på den måde, at venner og bekendte bliver tildelt sådanne opgaver. Jeg vil gerne vide, hvad Landsstyret vil gøre ved det.

 

Som forslagsstiller har jeg også svært ved, at acceptere, at man i de byer, hvor der ikke er boligmangel, at man ikke har afsat midler til anlæg, jeg mener, at mener, at boliger og boligblokke, de eksisterende gamle boligblokke må renoveres hurtigst muligt og snarest.

 

I byer hvor der ikke er anlægsopgaver, så er det nødvendigt at man prioriterer disse byer i forbindelse med renoveringen, således at lokale mestre også kan få arbejde. Renoveringsar­bejderne vil blive større, hvis man venter.

 

Landsstyremedlemmet nævnte i sit svarnotat, at der er afsat midler på Finansloven til renovering af 2 ældre boligblokke i Qasigiannguit, og jeg finder, at dette er helt på sin plads.

 

Landsstyremedlemmet nævnte i sit svarnotat, at boligmanglen i Nuuk er et særligt problem. Jeg mener her, at det er nødvendigt, at man gennem decentralisering af de offentlige myndig­heder, at man decentralisere og flytter en del af Hjemmestyrets institutioner og virksomheder ud på kysten.

 


Vi ved hvor store forskelle der er, for såvidt angår skatteindtægterne fra kommune til kommune, hvor 1 skatteprocent i en by kan have en værdi på 16 mio. kr., og andre steder, så har en skatteprocent en værdi på 300.000 kr. Det tekniske udstyr i Grønland er nu så velud­viklet, at vi kan flytte institutioner ud fra Nuuk, og dermed få plads til flere boligsøgende. F.eks. hvorfor skal Landstingets møder altid foregå her i Nuuk.

 

Jeg har i forbindelse med min forespørgsel ikke spurgt om, hvem der lavede hvad. Man har efterlyst en mere rimelig byggetakt også for såvidt angår renoveringsarbejder, hvorfor jeg håber, at Landsstyret i det videre arbejde er åbne for, og er vågne overfor, at man prioriterer de byer, hvor der er større renoveringsopgaver, og de mindre kommuner, således at de bliver tilgodeset. Deres skatteindtægter er også så små, at de ikke selv har midler til de nødvendige renoveringer.

 

Landsstyremedlemmet for Boliger, så skal jeg erindre pågældende Landsstyremedlem om, at for såvidt angår kloakker til natrenovation, som landstingsmedlem, så undrer det mig, at kommunerne har ansvaret for anlæg og finansiering af kloakker. Vi ved, at de mindre kommuner har en meget betrængt økonomi, f.eks. kan jeg nævne, at der i en af byerne forbindelse med opførelsen af et rækkehus, så må kommunerne afholde en udgift på mere end 10 mio. kr. til kloakering.

 

Afslutningsvis vedrørende de problemer som jeg har nævnt og forespurgt, så vil jeg gerne spørge Landsstyret, hvilket initiativer de vil tage for at løse problemerne.

 

Til partiernes ordførere, til Siumuts ordfører, der siger jeg tak til den støtte, som de giver mit forslag, og jeg ved, at der er behov for en mere ligelig fordeling af byggeindsatsen, og det er vigtigt, at anlægsmidlerne bruges til deres formål.

 

Jeg finder det vigtigt, at i de byer, hvor der ikke er større anlægsvirksomhed, at man der prioriterer renoveringsopgaverne fra det offentlige side.

 

Jeg siger tak til bemærkningerne fra Kandidatforbundet, og jeg bemærker også, at man er vågen overfor de problemer der er indenfor området

 

Med disse korte bemærkninger, siger jeg tak for besvarelserne.

 


Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Steffen Ulrich-Lynge.

 

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Jeg siger tak. Jeg kan ikke svare på alle spørgsmålene, der er kommet frem her ved debatten her, så jeg svarer på de spørgsmål, jeg er og nu kan svare på.

 

Alle opgaverne bliver der arbejdet på ud fra bevillingerne i Finansloven, men det er ved at overgå til Bygge- og Anlægsfonden. Men man har altid udgangspunkt i de forslag som landstingsmedlemmerne og Landsstyret stiller forslag om. I år og sidste år har man påbegyndt nogle tilstandsvurderinger, ligesom jeg også i mit svar var inde på, at man har vurderet bygninger, skoler m.m., således at man kan se, hvilke der har størst behov for renovering, og derved er man så i færd med en foreløbig planlæg, hvorefter der så foretages en prioritering, og efter denne prioritering, så vil der så bliver taget stilling til, hvilke byer, hvor der skal foretages renoveringer

 

Med hensyn til Anders Nilssons opfordring om, at Landsstyremedlemmet hvert år bør komme med en redegørelse for, hvor mange penge, der bliver brugt til renovering; til det, vil jeg henvise Anders Nilsson og Atassut til, at da vi færdigudarbejdede budgetlovgivningen her i efteråret, der var det så en del af det, at vi engang om året skulle redegøre for de opgaver, som blev udarbejdet under Bygge- og Anlægsfonden, og hvert eneste år, så vi så også hvert eneste år, en Politisk-Økonomisk Redegørelse.

 

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.

Og jeg kan bemærke, at partierne og Kandidatforbundet tager Landsstyrets besvarelse til efterretning, og dermed er behandlingen af punkt 36 herved færdigbehandlet.