Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 06-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 10. februar 1998

 

 

Dagsordenspunkt  6

Grønlands Landstings udtalelse til forslag til folketingslov om ændring af lov om mineralske råstoffer í Grønland (Råstofloven), lov om beskyttelse af havmiljø og lov om kontinentalsokkel.

Overførelse af råstofforvaltningen til Grønlands Hjemmestyrestyre.

 

Forelæggelsesnotat

(Landsstyreformanden)

 

Grønlands Landsstyre og regeringen indgik den 8 januar 1998 en ny aftale om forvaltningen vedrørende mineralske råstoffer i Grønland fra den 1. Juli 1998. Aftalen indebærer, at regeringen snarest fremsætter lovforslag i folketinget med henblik på overførelse af forvaltningen vedrørende mineralske råstoffer i Grønland til Grønlands Landsstyre, herunder den udøvende kompetance til at meddele tilladelser til forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer, samt myndighedsbehandlingen af rettighedsindehaveres virksomhed i henhold til sådanne tilladelser, d.v.s konsessioner.

 

Aftalen tilsigter således, at Miljø- og Energiministerens hedtidige kompetance på disse områder overføres til Landsstyret og råstofforvaltningen for Grønland. Grønlands hedtidige opgaver overføres til Råstofdirektoratet under Grønlands Landsstyre.

 

Det øvrige elementer i råstofforordningen for Grønland opretholdes uændret. Den fælles beslutningskompetance for regeringen og hjemmestyret om væsentlige beslutninger på råstofområdet, herunder at meddelse af de nævnte tilladelser i henhold til Råstofloven, forudsætter  aftalen mellem Landsstyret og Regeringen ved således vil fortsat være gældende.

 

Dette gælder ligeledes det hedtidige regler om fordeling af offentlige indtægter fra råstofvirksomhed, fastlagt i den gældende lov, samt opgaver for fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland.

I aftalen, som vedlægges som bilag, er overførelsen beskrevet således, at på den ene side ministeren Råstofforvaltningen for Grønland og på anden side Landsstyret, Råstofdirektoratet, bytter roller inden for Råstofforordningens rammer.

 

Fra den 1. Juli 1998 vil Hjemmestyrets Råstofdirektorat således være en fælles administrativ fagligt system inden for råstofforordningen. For at sikre en smidigt overgang over speciel en faglig forsvarlig varetagelse af forvaltningsopgaverne, er det mellem Landsstyret og Regeringen aftalt, at råstofdirektoratet kan trække på rådgivning og bistand fra institutioner og styrelser, under Miljø- og Energiministeriet.

 

Råstofdirektoratets myndighedsbehandling af kulbrinteraktiveteter baseret således på faglig bistand fra Danmarks- og Grønlands Geologiske Undersøgelser, Danmarks Miljøundersøgelser, Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.

Dette rådgivning og bistand skal omfatte forhold af miljømæssige, teknisk-, sikkerheds-, beredsskabsmæssige og resourcemæssige art vedrørende kulbrinteraktiviteter på land, på søterritoriet og uden for dette. Råstofdirektoratet vil have den samme trækningsret vedrørende mineraler.

 

Bistanden fra de nævnte institutioner vil være gratis i samme omfang som hedtil gældende for RFG, dog for så vidt angår energistyrelsen inden for en ramme svarende til RFG´s tekniske sektion, hvilket vil sige 3 ingeniører, som overføres fra RFG til styrelsen.

 

Med fastlæggelsen af de økonomiske konsekvenser af aftalen, er de hedtil anvendte princip ved overførelser af staten indtil Hjemmestyret, “ingen skal vinde, ingen skal tabe”, anvendt. Med udgangspunkt i de hedtidige statsbevillinger til Råstofforvaltningen for Grønland og under hensyntagen til trækningsretten på energistyrelsen, samt videreførelse af en mindre statligt enhed på tre personer til varetagelse af de opgaver, som fortsat vil være i statsregi, er det således aftalt, at bloktilskuddet fra staten til Hjemmestyret forøges med 9 mill. kr. årligt fra 1999.

 

For 1998 er det aftalt, at Hjemmestyret tilføres 6,5 mill. kr. til driften af råstofdirektoratet, samt 3 mill. kr til etableringsomkostninger i forbindelse med overførelsen. Aftalens økonomiske konsekvenser ville blive indarbejdet i forslag til tillægsbevilligslov i 1998.

Det fremlagte forslag til folketingslov om ændring af lov om mineralske råstof for i Grønland, lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om kontinentalsoklen er således inkonsekvens af den indgåede aftale af 8. Januar 1998 mellem Landsstyret og Regeringen. I det jeg iøvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, skal jeg på Landsstyrets vegne anbefale, at Landstinget indstiller til Folketinget, at lovforslaget vedtages i den foreliggende form.

 

Mødeleder:

Vi går videre med partiernes og kandidatforbundets ordfører.

 

Ruth Heilmann, ordfører fra Siumut.

Vores erhvervsgrundlag i dag bygger på tre søjler, nemlig fiskeri, mineraludvinding samt turisme. Vort land er verdens største ø, man skulle tro, at dette er faktum, som alle børn i alle lande bør vide noget om, som det første. Men desudagtet hører vi gang på gang, at der er mange af vore verdensmedborgere, som ikke ved nogen om vort land og dets befolkning. Dette har sine positive og negative sider. Vort kære land er et dejligt sted,som man helt unikt i forhold til andre lande med indlandsisen, høje sneklædte bjerge, dybe fjorde og utallige øer ved kysten.

 

Men det er ikke bare et dejligt og smukt land, for heldigvis ved vi, landet også rummer mineralske rigdomme og i forbindelse med den intensive efterforskning i disse år, bliver fra tid til andet informeret om adskellige kommercielt interessante forekomster, så som olivin, zink, guld, diamanter og mange andre. Der er også bevidst, at der er olieforekomster og man er i fuld gang med spændende forberedelser af olieudvindingen.

 

Der er ingen tvivl om, at mineralaktiviteter ville tiltrække sig de yngre generationers opmærksomhed, at sådanne aktiviteter vil blive erhversmæssigt grundlag for mange familier i fremtiden. Siumut håber meget, at der igangsættes udvinding i nær fremtid, ideen sådanne aktivitet, vil få stor betydning for vort lands økonomi og beskæftigelsen. Derfor er vi i Siumut glad for, at bestræbelserne på at få ledelsen af råstofområdet til Grønland nu er bære frugt i form af overflytning af råstofforvaltningen til Grønland.

 

Det næste store og vigtige skridt inden for mineralområdet er nu sat på plads gennem Landsstyrets underskrift den 8. Januar 1998. Og det er vi i Siumut meget glade for.

På det grønlandske folks vegne siger vi mange tak til den ærede Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, som har fremsat dette forslag fra de smukke resultat og vi ønsker Grønland tillykke med, at endelig kan komme til styre udnyttelsen af de såkaldte “ikke levende ressourcer”. Ikke mindst vil vi udtrykke helhjertet tak til Danmarks ærede Regering og politikere for deres forståelse for vores krav og deres respekt for Hjemmestyret, som nu er udmøntet i form af de trufne beslutninger.

 

Dette nødvendige og meget vigtige projekt betragter vi fra Siumut, som en af de vigtigste, som det efterhånden tyveårige hjemmestyre med Siumut i spidsen har drøftet med de danske politikere og vi mener, at den grønlandske befolkning har al muligt grund til at være glad og tilfreds med resultatet. Derfor vil vi benytte denne lejlighed til at takke og ære alle, der har medvirket til at fremme målet, selvom nogle af personerne ikke længere er blandt os.

Siumut har alle dage lagt vægt på gennemførelse af mineral og olieefterforskning og har altid støttet de næste skridt, nemlig udvinding. I denne forbindelse er der fra Grønland og andre lande hedtil ofret betydelige økonomiske midler til forundersøgelser og efterforskning.

 

I Siumut mener, at initiativet “Ujarassiorit” er ganske udmærket, idet den har ført frem til større interesser for mineralske forekomster hos befolkningen. Det er også meget vigtigt, at der er skabt god forståelse hos befolkningen for mineraludnyttelsens store betydning for landets økonomi. I vort rene land lever vi jo for også af vore levende resoucer, hvorfor det er af afgørende vigtig med forståelse for alternative aktiviteter.

 

Lovene om miljøbeskyttelse i forbindelse med udvinding er også ganske betryggende, når hvilken som helst minevirksomhed indstilles, skal al materiale fjernes og naturen så vidt miligt tilbageføres til sin oprindelige skikkelse, inklusive fauna samt b.la. havpattedyr. I Siumut mener vi, at det må være et vigtigt krav i forbindelse med udvinding, at den hjemmehørende arbejdsstyrke uddannes og udnyttes så optimal som muligt. Og at virksomheden efter sin lukning giver en god efterløn og andre goder.

 

I følge det forelagte lovforslag får jo Råstofforvaltningen adgang til gratis ekspertbistand på forskellige områder, så som miljø, teknik, arbejdssikkerhed og beskæftigelse, kulbrinter, administration med videre. I Siumut er vi tilfredse  med disse muligheder.

Landsstyreformanden understreger også i sin forelæggelse, at ansvarsområder der tidligere sorterede under Energi- og Miljøministeriet vil blive overflyttet til Landsstyreområdet for Råstoffer uden ændring af indholdet. Den hedtidige fordeling af indtægter fra kulbrinter mellem Staten og Hjemmestyret fortsætter uændret, men danske og grønlandske skattemyndigheder vil i løbet af 1998 nærmere vurdere indholdet og hensigtmæssigheden af en sådan ordning.

 

I Siumut er vi godt tilfredse med, at udgifterne i forbindelse med mageskiftet vedrørende råstofforvaltningen, agter stikket fuldt ud fra den danske stat b.la udgifterne til de tre medarbejdere, der flytter med til Grønland. Det er et landstingskrav fra sidste efterår, som vi støttede fra Siumut, og derfor er vi også godt tilfredse med dette resultat. Råstofforvaltningen nye kontorbygning i Nuuk bliver officielt pr 1. Juli i år,  hvorfor ansøgninger mineral og olieefterforskning går direkte til Grønland.

 

Der bliver ændringer i fællesrådets sammensætning, idet landstingets medlemmer indtræder i fællesrådet og landsstyremedlemmer udgår, idet disse fremover vil få koncessionsbevilgende myndighed. Herefter vil den den danske regering og landsstyret i fællesskab indstille en formand i fællesrådet til dronningen.

 

Vi siger hjerteligt tak til de hedtidige og tidligere medlemmer af rådet. Idet vi siger særligt tak til Hr. Lars Emil Johansen, som er tidligere formand for rådet, for hans store indsat vedrørende mineralske råstoffer her i vores land. Den nuværende Landsstyreformands forelæggelse af lovforslaget tillægger vi stor betydning og håber, at hele Landstinget støtter forslaget. Når forslaget er godkendt her i salen, forestår den endelige godkendelse i det danske Folketing. Fra Siumut indstiller vi med glæde, at alle her i salen giver deres støtte til forslaget.

 

Jakob Sivertsen, ordfører fra Atassut:

 

Atassut har følgende udtalelse til Hjemmestyrets udtalelsesforslag til lov om ændring af lov om mineralske råstoffer i Grønland med flere love.

Den storslåede natur vi lever i, har haft stor betydning for erhvervsmulighederne. Og ikke mindst vejrforandringerne både på land og hav giver betydelige virkning for økonomien.

I det senere år har der være store aktivitetet for at lede efter mineralske råstoffer. I fremtiden kan vort land ikke undvære både den beskæftigelsesmæssige og indtjeningsmæssige side sagen. Og vi har grund til at optimistiske. Der er jo fundet nye råstoffer i de senere år f.eks diamanter og guld med videre. Og vi har grund til at være optimistiske. Vi skal bemærke fra Atassut, at hjemmestyret overtagelse af forvaltning vedrørende mineralske råstoffer i Grønland er stor begivenhed og vi får vidtrækkende betydning. Denne aftale, som landsstyret har gennemført, er storslået, som vil blive husket i fremtiden.

 

Atassut er et parti, som fuldt ud støtter rigsfællesskabet med Danmark og vi bemærker, at man i vigtige ting forhandler respekt for hinanden fra begge sider. Vi kan eksemplevis alle huske, at forhandlingerne om ejendomsretten til undergrunden i Folketinget, har været meget vanskellige, legesom den sag vi behandler i øjeblikket. Derfor vil Atassut benytte lejligheden til at sige hjerteligt tak til Landsstyret og ikke mindst til den danske regering, udtrykke håb om at overflytningen af råstfkontoret fra Danmark til Grønland ville blive givtigt, hvilket er et vigtig resultat for Grønland.

 

Det er glædeligt, at myndighedsbehandlingen på råstofdirektoratet baseres på fagligt bistand fra Danmark og Grønlands Geologisk Undersøgelser, Danmarks Miljøundersøgelser med mere samt Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.

Fra Atassut er vi meget tilfredse med det. Vi kan jo se, at man taget alt i betragning i det første skridt for overflytningen.

 

Vedrørende loven om mineralske råstoffer er der taget højde for beskyttelse havmiljø og kontinentalsoklen. Ændringsforslag af lov om mineralske råstoffer i Grønland er godt gennemarbejdet og da det økonomiske problem også er afklaret, vil vi fra Atassut støtte forslaget fuldt uden yderligere bemærkninger. Med disse ord vil Atassut foreslå, at ændringsforslaget vedtages af Landstinget og sendes til Folketinget med anbefaling om vedtagelse.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Tak.

Det er med særlig glæde for Inuit Ataqatigiit, at vi nu over atten år efter Hjemmestyrets indførelse, er nået så langt, at vi med herværende forslag til ny råstoflov og tilstødende andre love i relation til formel overdragelse af hele råstofforvaltningen for Grønland, at vi i dag i Landstinget, kan udtale os om give tilslutning til de foreståede ændringer. Dermed banes der en vej for Inuit Ataqatigiit´s forslag om hjemtagelse af råstofforvaltningen til Grønland og som Landstinget tilsluttede sig efteråretssamlingen 1996. En realitet med virkning fra den 1. Juli i år. Som Landsstyreformanden ligeledes udtalte under forelæggelsen, lægges der herud over ikke op til andre ændringer i den nuværende råstofordning fra 1999, som vi jo har med denne danske stat.

 

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit ikke lægge skjul på, at vi gerne havde set, at der ligeledes blev foretaget ændringer i den nugældende indtægtsfordelingsaftale for så vidt angår råstofindtægterne til det offentlige, således at det grønlandske samfund får en større andel fremover. Dette var som bekendt indeholdt også i det dagsordensforslag, vi fremlag på efterårssamlingen 1996, men som  til vor fortrydelse ikke fik absolut tilslutning fra tingets side. Når dette er sagt, så må vi trods alt sige, at vi kan leve med den indtil videre nye aftale. Idet vi dog klart skal understrege, at vi fortsat fastholder vort synspunkt om, at det grønlandsk samfund naturligvis og retfærdigvis bør have en større andel af eventuelle råstofindtægter.

 

Når vi forudsætningsvis finder det naturligt, skyldes det for det første, at råstofaktiviteterne i jo som bekendt foregår til lands og for det andet, at det fortsat er det grønlandske samfund, der eventuelt må leve med også det negative side af en given råstofaktivitet, som er erfaringsmæssigt er set så mange andre gange før andre steder i verden.

 

Det er jo uomtvisteligt kendsgerning, at hele det grønlandske samfund vil være tage følgerne at en eventuelle store råstoffund. Da vi kunne influere negative på hele det grønlandske samfunds økonomi, i værste fald “hollandsk syge”, som at vi fremover kan risikere en forurening, skabt af råstofaktivitet, der i værste fald også vil kunne ødelægge vores traditionelle kulturelle levevis. Vi skal jo huske på, at disse aktiviteter ikke foregår eller også kommer til at foregår i Danmark, men som nævnt her i landet. Det er derfor skævt og uretfærdigt set med vore øjne, at Danmark til trods her for altid være sikret en økonomisk gevinst for noget de ikke mærker følgerne af. Det er klart, at dette misforhold bør rettes, hvorfor vi skal foreslå, at vi fortsat skal bestræbe os på en ny forhandlingsrunde omkring en ny indtægtsfordelingsaftale med den danske stat.

 

Vi bør stille efter, at Grønlands Hjemmestyre får en andel af de offentliges eventuelle råstofindtægter, svarende til mindst 75% eller også stile efter, at der etableres en særlig.råstoffond. Med henblik på en langsigtet positiv og et på det grønlandske samfund på et mest givtigt ordning, kan et sådant råstoffond tilføres midler fra den danske stats andel af indtægterne på råstofområdet og som hedrører fra den grønlandske undergrund.

 

Vi skal ikke lægge skjul på, at vi ønsker grønlandsk arbejdskraft, så vidt muligt bør beskæftiges og uddannes til den form for aktivitet. En uddannelsesaktivitet vil bør opstarte ikke bare gennem grundlæggende erhvevsuddannelser, men også via det videregående uddannelser. Herud over er det nødvendigt, at gøre vore egne virksomheder bliver sat i stand til at deltage gennem ud underentrepriser og leverancer til de store efterforskningsselskaber med henblik på, at vi gennem disse to målsætninger, kan skabe en grobund pengecirkulation internt i Grønland. Men dette kræver jo som bekendt, at vore eksisterende virksomheder, at de bygger en teknisk know-how og ikke mindst tilført økonomiske midler.

 

Det koster jo som bekendt penge allesammen og derfor er det kun naturligt og oplagt, at vi igennem en ny forhandlingsrunde med den danske stat sikrer, at denne andel bruges til opbygningen af en råstoffond. En råstoffond er vores fremtidssikring, som vi også er nød til at forholde os til her. Fondsopbygningen er nødvendig og påkrævet, fordi vi ønsker at råstofaktiviteterne bliver tils tørst muligt gavn for det grønlandske samfund, fremfor at råstofindustriens scorer hele gevisten. Og man kan forestille sig, at denne form kan bruges til at opkøbe den danske stats aktie i Nunaoil. Således at hjemmestyret 100% kan myndighed over selskabet og drive det som et selskab, eget af befolkningen.

 

Udover det jeg har nævt, så mener Inuit Ataqatigiit, at det er nødvendigt, at råstofloven yderligere udvikles således, at den også tager hensyn til smallscalemining. I loven stiller meget store krav til de mennesker, der ville opstarte de mindre minevirksomheder og de problemer må vi også sikrer os bliver løst i fremtiden. Og at det ville også få en positiv indflydelse på arbejdspladsskabelsen her i Grønland, hvorfor vi gerne ville opfordre Landsstyret til at man i samarbejde med, rådet der på lovet og udvikler det. Og med disse bemærkninger og henvisning til bemærkninger henstiller vi fra Inuit Ataqatigiit, at de partier i Folketinget er også er vågne over for dette problem.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

 

Akulliit Partiiat har følgende bemærkninger til Grønlands Landstings udtalelse til forslag til folketingslov om ændring mineralske råstoffer i Grønland.

Jeg forstår ved Grønlands Landsting udtalelse til forslag til folketingslov om ændring af mineralske råstoffer i Grønland, Råstofloven, Lov om beskyttelse af havmiljø og lov om kontinentalsoklen, at det handler om at ministeren, råstofforvaltningen for Grønland og Landsstyret og Råstofdirektoratet bytter roller inden for råstofordningens rammer. Efter at have sikret mig af en materialet, væsentlige beslutninger på råstofområdet, herunder aftalen mellem Landsstyret og Regeringen, fortsat vil være gældende, ligesom bloktilskuddet fra staten indtil Hjemmestyret forøges med 9 mill. kr årligt fra 1999 samt aftalens økonomiske konsekvenser vil blive indarbejdet i forslag til tillægsbevillingslov i 1998, kan jeg kun anbefale landstinget, at indstille lovforslaget til vedtagelse i Folketinget.

 

Anton Frederiksen, ordfører fra Kandidatforbundet:

 

Jeg er fra Kandidatforbundet i princippet enige i forslaget om folketingslov, der er følgevirkning af aftalen mellem Landsstyret og det danske regering om forvaltningen af mineralske råstoffer med videre i Grønland overgår fra Danmark her til landet.

Aftalen indeholder mange positive sider, eksempelvis har den kommende forvaltning af mineralske råstoffer her i landet mulighed for gratis at anvende oplysninger og analyser med videre fra forskellige styrelser, institutioner og koncesionshavere vedrørende indhentet viden fra undersøgelser og forskning om mineralske råstoffer.

 

End videre er fra kandidatforbundet enig i de aftalte muligheder for rådgivning, videreuddannelse og forskellige bistandsmuligheder hensigt de hedtil de årlige bevillinger på ca 25 mill. Kr til undersøgelser vedrørende mineralske råstoffer olie med videre.

 

Derfor vil jeg med disse korte bemærkninger går ind for, at forslaget går tilbage til Folketinget i sin forelæggende form.

 

Og Landsstyreformanden kommer med en besvarelse.

 

Samtlige partier hilser forslaget velkommen, hvilket jeg takker for det hjerteligt, og jeg mener også at partiernes ordførere  lykønsker os, og jeg mener at denne lykønskning også bør gå videre til befolkningen i Grønland, idet vi har opnået et godt resultat.

 

Medierne bliver refereret i både radio og tv alle de små fejltagelser, men alle de gode ting vi gør kommer som regel ikke frem i medierne men idag har Grønland opnået et godt resultat, hvis det var en fodboldkamp, så var det et ualmindeligt flot mål man har fået ind her.

 

Og det IA husker er også korrekt der er gået 18 år, hvor vi har forhandlet om dette emne, og mange af forhandlingerne har vi ikke fået opnået resultater ved, men  resultaterne har vi så fået skridt for skridt.

 

Og Siumuts ordfører Ruth Heillmanns bemærkninger er også korrekt, idet der er en del mennesker som også har arbejdet med punktet, som ikke længere er blandt os. De fleste danske medlemmer af Folketinget har stor forståelse for punktet, og derved har vi også opnået disse resultater her i salen, hvorfor det resultat vi nu har opnået her i landet, og hvorfor vi også inderligt opfordrer Folketinget også til at vedtage dette.

 

Jeg har et par kommentarer idet jeg ikke har medtaget det under min forelæggelse, det som IA’s ordfører Johan Lund Olsen var inde på, nemlig placeringen af selskabet Nuna Oil. Men det er korrekt at vi stadigvæk har nogle forhandlinger igang for at få den på sin rette hylde, og de forhandlinger er ikke færdige.

 

Hvad angår statens aktie i selskabet og hvorvidt de så skal købe af os eller om den danske stat beholder dem eller der findes en anden løsning, der er vi ved at forberede en forhandlingsrunde med staten. Men et er sikkert nemlig at vi ikke vil ændre vores medejerskab.

 

Og hvad angår driften af Nuna Oil og dens efterforskningen, det støtter vi fuldt ud, og vi vil ikke gøre vores medejerskab mindre og såfremt det er muligt, så vil vi gerne have en større andel af aktierne, men det er jo danskerne selv der skal tage stilling til hvad der skal ske med deres aktier.

 

Og Siumuts ordfører var inde på den sammensætning i Fællesrådet, der er det korrekt at de mennesker der personlige er medlemmer bliver ændret, og det er ikke længere Landsstyremedlemmer der bliver medlemmer men menige Landstingsmedlemmer der nu kommer til at blive medlemmer pr. 1. juli i år, og vi vil kunne vælge de nye medlemmer under Forårssamlingen i maj måned, hvorfor Landstinget får mulighed for at vælge disse medlemmer.

 

Fællesrådets Formand har hidtil været en fra grønland, og det er mest sandsynligt at danskerne at danskerne foreslår, at Formandsskabet tilfalder en dansker, og såfremt man kommer til enighed om at indstille en person, så vil det så blive givet videre til Dronningen til endelig godkendelse.

 

Og alle disse ting skal vi nå til enighed om inden den 1. juli.

 

Og Inuit Ataqatigiit var også inde på, især m.h.t. “small-scale mining “ og hvor de indstiller at man bør være vågen overfor netop dette. Og det er korrekt at den gældende lovgivning måske bør være mere smidig ved behandlingen af sådanne ansøgninger, således at det bliver mere attråværdig for selskaberne at søge, og det vil man kunne vurdere efter 1. juli, hvorfor Landsstyret vil vende tilbage til sagen.

 

Som et eksempel kan nævnes den “small-scale mining” iværksat i området ved Nanortalik og forsøgsproduktionen vil blive genstartet i maj måned, og indeværende år skal vi så vurdere de resultater, hvorfor man så endelige vil kunne bryde mineralerne i løbet af næste år.

 

Og resten af de bemærkninger der er faldet vil jeg  tage til efterretning, idet det også er helt klart at vi skal opnå nogle resultater.

 

Men en ting vil jeg heller ikke undgå at nævne, nemlig det Atassut var inde på, som de også gav anledning til at takke, nemlig den danske Regering skal vi nemlig også takke, idet de har været meget åbne under vores forhandlinger om netop dette emne, og disse forhandling har selvfølgelig kørt på som en rigtig forhandlingsrunde, ingen har ville ændret sine standpunkter, men man har været åben overfor at nå til enighed, hvorfor man så er kommet til forståelse for hinanden, og jeg er derfor også glad for, at den danske regering også har benyttet sig af denne mulighed, hvorfor vi også ønsker at Folketinget også vil godkende nærværende forslag.

 

Med disse bemærkninger vil jeg endnu engang takke samtlige ordførere.

 

Og Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, har bedt om at få ordet igen.

 

Jeg siger tak. Vi har især nogle bemærkninger til Siumut og Atassut og Landsstyreformandens svar.

Siumuts ordfører Ruth Heilmann kom i sin forelæggelse ind på, at man skal vurdere på ny de indtægter der kommer ind ved mineraludvinding. I den forbindelse bør det understreges, at det blot drejer sig om teknik, Grønland har jo det indebærer jo ingen særlige indtægter fra de firmaer der driver råstofudvinding, det er blot en teknisk tilrettelse som ikke vil få nogle økonomisk betydning for Grønlands indtægter.

 

Derfor har vi i vores bemærkninger sagt, at vi ikke kan komme uden om også fordi vi ved at alle de steder hvor minevirksomhed er igang også altid koster noget i forhold til den befolkning der bor på det sted hvor minevirksomheden er igang. Det er med disse ting i mente vi her i Grønland skal være opmærksom på de negative sider ved at eventuel forurening f.eks. kan ødelægge fjeldørrederne. Det er os alene der kommer til at bære disse ting fordi minevirksomheden kan jo også ødelægge det grundlæggende erhverv totalt, hvorfor de indtægter der kommer fra minevirksomheden bør forhandles på ny, således at Grønland får mere ud af det.

 

En af mulighederne kan være, at den danske stats eventuelle indtægter, den nuværende aftale er sådan, at indtægterne op til 500 mio. kr. skal ligelig fordeles mellem den danske stat og grønland med 50 % til hver. Vi foreslår at Grønland mindst får 75 % af indtægterne eller at man eventuelt finder frem til en sådan ordning at man etablerer en råstoffond som den danske stat finansierer.

 

Den andel op til 500 mio. kr. kan eventuelt indsættes i denne fond, det er som sagt en forberedelse, fordi minedriften altid har sine negative sider, specielt især når der er sket store fund kan det jo også have nogle konsekvenser for samfundet.

 

Disse konsekvenser har vi været inde på i vores indlæg, hvis vi ikke har forberedt os økonomisk, så vil en sådan råstofudvinding betyde for vores økonomi i negativ retning. Det skal forstås således, at mineral udvinding eksempelvis, hvis der begynder udvinding af olie ved Fyllas Banke efter boringerne så skal vi være påpasselige med, at andre erhvervsområder bliver berørt således at lønniveauet på Råstofområdet kan være meget højt, således at andre erhvervsområder også vil kræve det samme eller der kan ske personaleskift eller flugt fra virksomhederne til råstofviksomheden, f.eks. medarbejderne i Royal Greenland kan jo fristes til at søge til mineraludvindingerne.

 

Sker det så vil lærerne også kræve forhøjelser i lønningerne, f.eks. i Hjemmestyreejede virksomheder i Royal Greenland, de vil også kræve lønforhøjelse, og på den måde vil der ske stor udgiftsforhøjelse i de Hjemmestyreejede virksomheder eller samfundsejede virksomheder og sker det så vil Landskassen ikke kunne bære det økonomisk.

 

Derfor vil det være på sin plads af hensyn til følgerne ved udvindingen af mineraler vil det være bedst at vi er parate, Råstofforvaltningen har jo været i Danmark i 18 år nu skal den jo til at flyttes her til Grønland, men vi må også tage det næste skridt, derfor er de også svært at komme udenom, at vi fortsat prøver at forhandle os frem til en ny fordeling ved indtægterne ved mineraludvinding.

 

Og Atassuts ordfører kom ind på nogle ting som jeg vil komme ind på. Atassut kom ind på at det har været svært at opnå ejerskab af undergrunden. Vi vil fra Inuit Ataqatigiit ikke sådan uden videre overgive os, og vi håber ikke Atassut vil have en anden holdning, det er jo vores eget land, og vi skal prøve at udnytte de ressourcer der er der til gavn for samfundet.

 

Vi har flere muligheder hvad det angår, der er indgået ILO-konvention nr. 169, hvis i læser den vil i kunne se, at vi har mulighed for at forsvare os i forhold til den danske stat, og der findes jo mange andre internationale konventioner, og hvis vi prøver at følge disse ting, så har vi mulighed for at forsvare os, således at vi får ejendomsretten til undergrunden her i Grønland.

 

Inuit Ataqatigiit er også glad for, at Landsstyreformanden kom ind på en del af vores oplæg omkring “small-scale mining”, at der er for hårde krav til disse, og at man eventuelt kan slække disse krav efter 1. juli. Vi er glade for at Landsstyret er åbne overfor en eventuel slækkelse af disse krav. Det er nødvendigt, idet eksempelvis har Nuuk kommune planer om, at starte en mindre virksomhed ved Fiskenæsset som kan bevirke at mange beboerne i Fiskenæsset får arbejde, og Ivittuut kommune i Sydgrønland har også ligeledes haft planer om, at genåbne kryalit -minen i Ivatut, men Råstofloven stiller for restriktive krav i forhold til de initiativer man har her.

 

Vi er selvfølgelige glade for at Landsstyret har viljen til at vende tilbage til dette område. Vi skal også huske på kommunernes placering i den sammenhæng, hvilken muligheder har kommunerne eksempelvis Nanortalik kommune i forbindelse med brygning af kul, hvordan har kommunen mulighed for at være med i planlægningen så kommunen får størst mulig udbytte?

 

Det er sådanne områder som den eksisterende lov muligvis ikke har tilgodeset i tilstrækkelig høj grad, det er sådanne ting vi kan vende tilbage til.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Tak. det bliver ganske kort som en uddybning overfor IA’s ordfører. Selvom myndigheden overgår til Grønland, så er det en kendsgerning at mineralerne er i Grønland, hvorfor det normalt indebærer at der kommer nogle problemer idet der eventuelt kan komme forurening ved en eventuelt udvinding, og forureningen vil så være i Grønland.

 

Og de problemer som så opstår skal vi jo løse i samarbejde med hinanden eventuelt ved at indgå nogle aftaler. Der er jo både positive og negative ting ved en mineraludvinding, hvorfor vi også bør indgå nogle forhandlinger om hvordan vi  kommer ud af disse problemer.

Men det er et godt resultat vi her og nu har fået, og vi stopper ikke der, vi kan sige at det er en begyndelse vi nu er kommet ind i, og fra Siumut mener vi, at vi nu i Grønland har fået en stor chance, så vi nu også kan indgå nogle forhandlinger også med tanke for hvilke mineraler der eventuelt bliver udvundet med meget mere.

 

Hvad angår skattekonsekvenserne, så har vi nævnt at vi skal have nogle undersøgelser op omkring dette, og jeg mener heller ikke vi kan komme udenom en ting vi har nævnt idet vi sagde, at sådan en mineraludvinding, så skal medarbejderne også have en aflønning der svarer til arbejdet, og vi må jo også huske på de succetive konsekvenser der måtte være i en udvinding, og jeg mener om at IA’s tanker om en råstoffond, det er en positiv ting, således at man eventuelt ved en arbejdsulykke m.m. og de andre erfaringer vi har haft med Marmorlik, dem kan vi være vågne overfor, og jeg mener, at vi i forhold til tidligere er bedre rustet også inden for lovgivningen, ligesom vi også prøver på at finde endnu bedre løsninger m.m.

 

Og Ivitut blev jo også nævnt og under Kryalit-udvindingen var en stor del af medarbejderne danskere, og der var trods alt også flere grønlandske medarbejdere nok primært til de lettere arbejdsopgaver, og det har jo også haft en gavnlig virkning, hvilket jeg lige vil understrege, men næste gang  der skal tages initiativer op, så er det nødvendigt, at man først og fremmest bruger den grønlandsk arbejdskraft, hvorfor de også skal uddannes til det, og jeg mener at vi med punkterne 13 og 14 kommer tilbage til disse emner, men vi kommer tilbage til det igen, hvorfor jeg blot kort nævner disse.

 

Og Landsstyreformanden for en yderligere besvarelse.

 

Vi skal vide, at en ting ligger fast fra den 1. juli, og såfremt det bliver vedtaget i Folketinget, at forhandlingerne skal foregå her i Grønland, så kan de jo også ved selvsyn se den natur der omgiver os.

 

Vi kan ikke længere bruge som undskyldning, vi overtager ansvaret omkring råstofudvinding, og de ting der bliver besluttet her i Landstingssalen følger jo stort ansvar.

 

Ruth Heilmann, Siumut kom jo også ind på omkring information, det er vi allerede igang med at planlægge bl.a. eventuelle konsekvenser af råstofudvindingen. Det indgår i informationsarbejdet.

 

Omkring fordelingen af indtægterne vil blive behandlet i et andet område. Det er jo sådan at man op til 500 mio. kr. så deles man ligeligt, og efter 500 mio. kr. vil der ske nye forhandlinger mellem den danske regering og Landsstyret.

 

Og i den forbindelse vil jeg også nævne at Siumuts ordfører understregede at vi i forbindelse med overtagelsen har vi fået nogle gratis ydelser, og vi har mulighed for at benytte os af ekspertviden udefra omkring miljø og teknik og det sikkerhedsmæssige i forbindelse med kulbrinteudvindingen og også administrativt. Disse ydelser kan vi regne med at få stillet til rådighed gratis.

 

Kommunerne har muligheder for andel i den kommende råstofudvinding. Kommunernes mulighed for finansiering har vi jo vedtaget her i Landstinget sidste år, såfremt man opstarter en minedrift i kommunen, så har kommunen og nærkommunen mulighed for at være medfinansierende i et sådan foretagende. Den mulighed forelægger, og jeg regner da også helt sikkert med at nogle af kommunerne vil benytte sig af denne mulighed.

 

Som sagt efter 1. juli 1998 så er der ingen mulighed for at træde tilbage, så kører toget, så må vi jo så styrer stedet så godt og bedst muligt, og det indebærer et stort ansvar her i Landstinget.

 

Og så er det Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Ganske kort. IA’s ordfører kommenterede vores bemærkninger, hvorfor jeg lige vil understrege. Et spørgsmål som er af stor vigtighed, den blev fremlagt overfor det danske Folketing, en gang for mere end 20 år siden.

 

Fra dengang husker vi helt klart det der skete, men vi kan nu opnå resultater ved at forhandle os frem til det ved at have det politiske bagland i orden, og vi har set at man kan opnå resultater ved det, hvorfor vi ser det som det første skridt.

 

Og udenom partiernes ordfører så har Peter Ostermann bedt om at få ordet. Peter Ostermann, Atassut.

 

Tak for at jeg får mulighed for at tilføje nogle ting til vores ordfører. Jeg skal lige kommentere en af de ting som Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit kom med. M.h.t. den tekniske justering som han kom ind på.

 

I den forbindelse vil jeg minde om, at vi i sin tid, da vi fik den første Råstoflov, så var der meget strenge krav om forskellige ting, men igennem tiden har vi fået forståelse at visse krav har været for restriktive, så vi har været nødt til at bløde op her i Landstingssalen, det er omkring forundersøgelser o.lign.

 

Men derudover har vi fastholdt, at vi har et meget stærkt krav om at der ikke sker forurening og den skal vi fastholde fortsat.

 

Der blev sagt at vi blot har overgivet os. Vi respekterer enhver form for resultat ved forhandlinger, uanset om man opnår alle de ting man ellers har krævet, vi må respektere de ting man opnår ved forhandling, og vi må også værne om den respekt vi har i disse forhandlinger. Vi respekterer det danske Folketings beslutninger, og det bør ikke i deres princip.

 

M.h.t. etablering af råstoffond, det vil vi meget gerne være med til at få etableret, vi kan jo også selv etablere en sådan fond, såfremt vi får indtjening ved mineraludvinding, vi vil jo også komme ind på dette område ved de næste punkter på dagsordenen, at vi anbringer de midler vi får ind ved mineraludvinding på områder til gavn for samfundet, disse muligheder foreligger allerede.

 

Johan Lund Olsen har bedt om ordet igen og da det er tredje gang skal det være for en kort bemærkning.

 

Ja det bliver ganske kort. Den sidste ordfører var inde på, der vil jeg blot nævne at vi selvfølgelig tilstadighed mener at vores lovgivning om forebyggelse af forurening, den er nok den stærkeste i verdenen og den lovgivning skal vi slet ikke slække på.

 

Og Råstofområdet, der har vi gennem vores medlemskab fra Inuit Ataqatigiit også understreget.

 

Når vi stiller et krav samtlige partier  Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit, Akulliit Partiiat og Kandidatforbundet, når vi samlet stiller et krav overfor den danske regering, så opnår vi resultater, og det er nu en realitet pr. 1. juli, når vi nu flytter Råstofkontoret til Grønland.

 

Og hvis vi nu også allesammen kræver, at vi nok engang forhandler om overskuddet fra råstofudvindingen, så skal vi nok også opnå et resultat.

 

Og Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender.

 

En af talerne fra IA kom ind på, at kun de store virksomheder indenfor mineraludvindingen får indtjening og ikke Grønland.

 

Jeg skal beklage de gode forslag der kommer fra IA ikke bliver omdelt skriftligt, og disse forslag bliver jo ikke til noget, Som et eksempel kan jeg nævne Marmorlik som har bevirket et tab på 240 mio. kr. ved lukningen af Marmorlik, og medarbejderne i minen i Marmorlik som bor i Ummannaq har også haft økonomisk betydning for kommunen, men det har jo også haft økonomisk virkning for resten af samfundet.

 

Men jeg kan på stående fod ikke oplyse hvor mange penge det drejer sig om, det er ikke kun tekniske justeringer det drejer sig om og jeg mener heller ikke at en sådan minevirksomhed ikke giver indtægter til Grønland.

 

Vi må også satse på minevirksomhed i stedet for at have en enstrenget erhvervsfundament. Det er korrekt af Johan Lund Olsen fra IA der siger, at vi alle i enighed har støttet forslaget, men nu lyder det som om der er nogle der er ved at få betænkningsheder, hvor man bl.a. nævnte lærerne ville stille større krav omkring lønnen. Jeg mener ikke vi skal komme ind på det.

 

Da Atassut også blev nævnt vil jeg benytte lejligheden. At Atassut generelt set ikke er enige  i at man skal genforhandle ting omkring Råstofområdet, men istedet indstiller at man fastholder de resultater man opnår.

 

Hvis vi skal blande tingene sammen så vil vores land fremstå som uansvarligt på dette område. Tak.

 

Og Peter Ostermann har bedt om ordet.

 

Det bliver afsluttende bemærkninger. IA’s ordfører Johan Lund Olsens nævnte, at man først kan opnå resultater når samtlige er enige. Nej det er ikke korrekt også flertalsudtalelser bliver også godkendt. Da vi skulle indføre Hjemmestyret sagde IA nej, men flertallet sagde ja, men heldigvis så var det heldigvis flertallet, der nu fik indført Hjemmestyret, hvorfor det endelig kunne blive realiseret.

 

Hvad indgåede aftaler det skal vi respektere, og lad os i samarbejde med staten skabe mineralvirksomheder i Grønland i stedet for at lave nogle ændringer på det, for så bliver vi alt for svage i en given forhandling. Lad os først finde olien og lad os finde de mineraler vi kan udvinde, så vil vi have nogle ændrede forhold, hvorfor vi også til den tid vil have ændrede krav.

 

Og udenom partiernes ordførere så har Maliinannguaq Marcussen Mølgaard bedt om at få ordet.

 

 

Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg vil komme med en tilføjelse til de bemærkninger der kommer fra IA med omkring de indtægter, og hvor store de er, og hvilken virkning de får for Grønlands økonomi.

 

Der blev sagt i en af forskernes doktorafhandlinger eller disputats sagt, at staten har haft overskud på 788 mio. kr. fra Marmorlik, hvoraf kun en lille del er tilfaldet grønland. Der foreligger end ikke nogle faktiske tal på det. Det er derfor nødvendigt, at vi fremover holder fast på, at de mineraler og olie der eventuelt findes i Grønland bliver til gavn for det grønlandske samfund.

 

Vi har i forbindelse med efterårsdebatten omkring selvstændighed for Grønland nævnt, at indtægter der vedrører de grønlandske ressourcer også skal tilfalde det grønlandske samfund i fremtiden. Det må vi have som formål og prøve at opnå.

 

Vi kan jo ikke blive ved med at sige, at vi får 2,4 mia. kr. fra den danske stat, og de indtægter man får ved råstofudvindingen, at halvdelen af disse indtægter skal tilfalde den danske stat. Hvis vi skal satse på Grønlands selvstændighed skal vores andel stige i takt med at bloktilskuddet nedgraderes.

 

Vi fra Inuit Ataqatigiit har altid lagt vægt på den fulde ejendomsret for grønlands undergrund, det kunne ikke realiseres i 1979, hvorfor vi har sagt nej dengang, vi må også i fremtiden også arbejde endnu mere intens på at opnå ejendomsret til undergrunden.

 

Ruth Heilmann fra Siumut har bedt om ordet, det skal være en kort bemærkning da det er tredje gang.

 

Som Siumuts ordfører er jeg ikke helt tilfreds med, at vi nu kommer helt nogle andre steder. Nu snakker vi om overførslen af Råstofforvaltningen til grønland, og fra Siumut har vi allerede  indstillet, at den bliver sendt videre til Folketinget til godkendelse og det drejer sig ikke om de andre ting som man nu har taget op.

 

Alle disse ting har vi mulighed for at tage op igen på et senere tidspunkt, hvorfor jeg ganske kort vil nævne det, istedet for at vi kommer ud i en større diskussion.

 

Og den sidste der vil komme med en besvarelse er Landsstyreformanden.

 

Den ting vi skal starte 1. juli, så er der mange ting man skal gå igennem. Der er bl.a. området omkring, hvordan man skal udnytte de indtægter man får fra råstofudvindingen og vi vil komme nærmere ind på det i den kommende fremtid, og det er jeg ikke i tvivl om.

 

Der blev fra nogle talere efterlyst på hvilke områder vi kan smidiggøre vores Råstoflov, og det er disse ting vi er opmærksom på fra Landsstyret. Det vigtigste er, at vi har fået de muligheder der ligger der i, og at vi fastholder beskyttelse af miljøet, og samtidig med, at man skal finde finansieringskilder udefra. Det er meget vigtigt, at man også finder finansieringsmuligheder udefra, således at de kan komme udefra at se, og forhandle med os om det.

 

Og kommunerne og det offentlige har mulighed for at være medfinansierende i sådanne initiativer.

 

Med disse ord vil jeg endnu engang takke for den positive behandling af forslaget.

 

Mødeleder. Således er behandlingen af punkt 6 færdigt, og Landsstyret vil med glæde viderebringe Landstingets fulde opbakning omkring denne sag.