Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 21-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

16. februar 1998

 

Dagsordenens punkt 21:

Forespørgelsesdebat i henhold il forretningsordens § 41 vedr. forbedring af fastboende grønlænderes konkurrencemuligheder i forbindelse med erhvervsudvikling.

 

Hans Enoksen, Forslagsstiller kommer med sit forslag.

 

Tak. Jeg har fremsat et forslag til Landstinget, hvilket  jeg vil fremlægge her.

 

Forslag om at forbedre fastboende grønlænderes konkurrencemuligheder i forbindelse med erhvervsudviklingen.

 

Vi er nået frem til en tid hvor konkurrencevilkårene på alle områder er blevet mere og mere åbne, og det er desværre sådan at fastboende grønlændere bliver kvalt i forbindelse med erhvervsudøvelsen på så godt som alle områder, fordi de har alt for dårlige muligheder.

 

Fastboende grønlænderes konkurrencemuligheder bør forberedes på alle områder, og jeg understreger, at det er de fastboende grønlændere jeg taler om. Vi politikere kan ikke blive ved med stiltiende at betragte forholdende uden at gøre noget.

 

Jeg stiller forslag til Grønlands Landsting om, at de erhvervsøkonomiske ordninger bliver forbedret i forhold til idag for at derved at opnå forbedrede konkurrencemuligheder for de fastboende grønlændere i Grønland. Dette skal ikke betragtes som racisme, det er selv ikke tilfældet, idet der er tale om, at vi skal forsvare de personer der skal tilbringe hele deres liv her i landet, således at vi dermed sikre at pengene forbliver i dette land.

 

Som vi kan se, har vi allerede ydes særlige bevillinger til turismen uden problemer, og vi må nu yde bevillinger til landbaserede erhverv, således at fastboende grønlænderes som vil skabe disse bliver prioriteret og vi må træffe beslutningen uden at blive beskyldt for racisme, da der er tale om forbedrede konkurrencevilkår for fastboende grønlændere.

 

Jeg fremsætter dette forslag som har været til debat bag ved døre og som om man er bange for at komme frem med fakta, og nu har i mulighed for at debattere dette. Tak.

 

Og nu kommer Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug med en besvarelse.

 

Landstingsmedlem Hans Enoksens forslag giver efter Landsstyrets opfattelse anledning til nøje at overveje om den førte politik overfor iværksættere og vort private erhvervsliv er helt tidssvarende og kan leve op til det krav som det grønlandske samfund med god ret kan stille.

 

Landsstyret har gennem længere tid, ligesom Landstingsmedlem Hans Enoksen været opmærksom på problemet, ligesom man også har iværksat en hel del foranstaltninger m.h.p. at afhjælpe dette. Således kan man  bl.a. nævne oprettelse af  erhvervsudviklingsselskabet SULISA A/S, støtten til iværksætter projekter indenfor turismeerhvervet, og ajourføringen af erhvervslovgivningen m.h.p. at effektivisere erhvervslovgivningen til en tidssvarende, homogen og entydig lovgivning, som er tilpasset de strukturændringer som ikke alene det grønlandske erhvervsliv, men også vores samarbejdspartnere i Danmark og udlandet undergår i disse år.

 

Man må dog være ærlig og sige, at der formodentlig kan gøres mere for specielt iværksættere og nyetablerede virksomheder, men der ligger ikke en patentløsning og venter. I stedet vil der være tale om et langt sig træk, hvor en række tiltag skal tages i anvendelse, hvis der skal blive bedre vilkår for vores iværksættere og nyetablerede erhvervsfolk.

 

Det er i øvrigt en international erfaring, at ganske mange iværksættere ikke formår at bide sig fast i markedet når den første støtte ophører. Derfor er det også af stor betydning, at det forinden der ydes støtte fra forskellig side er klart og det berørte firma eller personer har klart formulerede perspektiverede målsætninger for deres projekt.

 

Landsstyret mener, at kernen i diskussionen er reel. Selve diskussionen er imidlertidig forløbet ustruktureret, og på flere planer som ikke i alle tilfælde har været saglige. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at der i lovgivningssammenhæng skelnes mellem bosiddende i Grønland og bosiddende uden for Grønland.

 

Landsstyret er overbevist om, at det er inden for denne lovgivnings rammer, at diskussionen skal findes sted, der som man ikke ønsker at blive beskyldt for den racisme, som også Hans Enoksen i sit forslag tager afstand fra.

 

En stor del af problemerne er opstået dels som følge af en vanskelig tillempning af det grønlandske arbejdsmarked til markedsøkonomiske vilkår, dels i tilknytning til problematikken om generationsskifter.

 

Aktuelt er det Landsstyrets opfattelse at det i første række er de små håndværksmestre der gav udtryk for, at der kunne være et problem i forhold til bl.a. INI A/S. Økonomidirektoratet har på baggrund af den aktuelle politiske debat anmodet dette selskab om en redegørelse for fremgangsmåden ved opgavers tildeling for at få et overblik over om der er tilstrækkelig gennemsigtighed i forbindelse hermed.

 

Landsstyret er sig bevist om, at der kan herske lignende frustration omkring udbudspolitikken om andre Hjemmestyreejede aktieselskaber eller nettostyrede virksomheder. I øjeblikket forefindes selve lovgivningen på bygge- og anlægsområdet naturligvis både på grønlandsk og dansk. Dette er efter Landsstyrets opfattelse ikke tilstrækkeligt, derfor agter man at forsøge at hjælpe de små grønlandske firmaer og mulige sprogvanskeligheder, ved i første omgang at sørge for, at også vejledninger, normer m.v. kommer til at foreligge i en grønlandsk version.

 

Dette er en politik som Landsstyret gradvis ønsker at få udbygget. Aktuelt er man i Økonomidirektoratet igang med at ændre opgavefordelingen, så man i højere grad kan yde kvalificeret rådgivning og støtte til Hjemmestyrets bygherre, kommunernes tekniske forvaltninger og byggeriets øvrige parter, om juridiske-, økonomiske- og tekniske- problemstillinger i forbindelse med bygge- og anlægsaktivitet.

 

Det vil kunne til at sikre mere ligelige vilkår ved offentlig udbud i forhold til de nævnte problemstillinger.

 

Økonomidirektoratet forventer desuden, at i løbet af 1998 og 1999 at få gennemgået licitationsloven med tilhørende bekendtgørelser og juridisk/økonomiske aftalegrundlag m.v. for om nødvendigt få udarbejdet udkast til mere tidssvarende regler på området.

 

Direktoratet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder har m.h.p. en revurdering af Arbejdsmarkedslovgivningen planlagt et Arbejdsmarkedsseminar i Qaqortoq i juni måned. M.h.p. at indføre klarere regler på arbejdsmarkedsområdet, har direktoratet indledt forarbejdet til en arbejdsmarkedsreform samt muligheder for at lave arbejdsmarkedspolitik m.h.p. at gøre de kommunale arbejdsmarkeder og de samlede arbejdsmarked i Grønland gennemskuelig.

 

Generelt er det Direktorat for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejders holdning at managementordning ikke skal fungere som en ren parkeringsordning men skal have et reelt indhold baseret på udvikling og uddannelse samt skabelsen af varige arbejdspladser.

 

Dernæst er direktoratet interesseret i at formaliseret et ønske om brobygningsuddannelse således at unge der måske ikke umiddelbart kan gennemgå i en uddannelse i gennem aktivering og dygtiggørelse i lettere grad kan gå ind i egentlig erhvervsuddannelse m.v. således at den lokale befolknings muligheder øges for at kunne påtage sig større opgaver.

 

For Hjemmestyrets aktieselskaber som har været nævnt i debatten gør det forhold sig gældende, at disse har rettigheder og begrænsninger, som er fastsat i Selskabslovgivningen. Det er ved Landstingets tilslutning til aktieselskabsdannelserne signaleret, at også Landstinget er enig i, at selskaberne skal kunne agere på markedsøkonomiske vilkår.

 

At pålægge disse selskaber for mange restriktioner er derfor et forhold, hvis hensigtmæssighed nøje skal overvejes i det enkelte tilfælde Landsstyret agter imidlertid at opfordre alle grønlandske selskaber og virksomheder, herunder naturligvis også Hjemmestyreaktieselskaberne til, at såvidt muligt at lægge sine ordre hos de grønlandske virksomheder, såfremt kvalitet, leveringssikkerhed og en rimelig grad af konkurrencedygtighed er i orden. En tilsvarende vil blive givet til de nettostyrede virksomheder.

 

De grønlandske firmaer der er startet i 60'erne og 70'erne står i dag foran generationsskifter. Både inden for bygge- og anlægsbranchen og i serviceerhvervene er der en klar dominans af arbejdsgivere med danske rødder.

 

Det private erhvervsliv er i utal grad domineret af den generation der etablerede sig i 60'erne og 70'ernes hastige samfundsudvikling. Derfor har man i de seneste 5 år med stadig større vægt og bekymring henrevet generationsskifteproblemet i det private erhvervsliv. Bl.a. SULISA har været med til at beskrive disse problemer. Generationen med rødder i sæsonhåndværkertiden er ved at nå den alder, hvor man gerne trækker sig tilbage.

 

De specielle problemer vedrørende generationsskiftet i virksomheder i Grønland behandles allerede i øjeblikket i en arbejdsgruppe nedsat med deltagelse af Skattedirektoratet, Økonomidirektoratet, Direktoratet for Fiskeri, Fangst , Erhverv og Landbrug samt Grønlands Arbejdsgiverforening.

 

I arbejdsgruppen vil revisorer og advokater også blive inddraget m.h.p. et samlet oplæg til løsning af de specielle problemer til fremlæggelse for Landstinget på et senere tidspunkt.

 

I diskussionen om iværksættere gøres der opmærksom på, at man fra SULISA A/S har lagt op til styrke rådgivningen overfor disse. Dette vil man bl.a. gøre ved at medvirke til i højere grad at sætte de kommunale og lokale erhvervsråd henholdsvis erhvervskontorer i stand til at foretage denne vigtige rådgivningsfunktion.

 

Det er også selskabets ønske,  d.v.s. SULISA, at der tilvejebringes flere midler til brug for direkte at støtte nye initiativer så midlerne kan komme ud og arbejde mere aktivt end hidtil. Der kan tænkes udformet en decideret iværksætter ordning måske efter den danske klippekortmodel, således at iværksættere kunne få hjælp til både vurdering af projekterne men også til den egentlig start af virksomheden med en form af et sikkerhedsnet under den første tid.

 

Landsstyret er såfremt Landstinget tilslutter sig idéen villig til at foranstalte en analyse af mulighederne for iværksættere, idet Landsstyret finder det meget vigtigt at der skabes muligheder for at starte nye grønlandske virksomheder. Tidligere har ESU-ordningen også omfattet støtte til erhverv generelt.

 

Dette blev ændret i foråret 1993, hvorefter ESU-ordningen kun kan yde støtte inden for fiskeri, fangst og landbrug. Erhvervsstøtte til landbaseret erhverv har så været forsøgt kanaliseret realiseret igennem SULISA A/S. Landsstyret agter at komme med et forslag til ændring af ESU-ordningen til at omfatte støtte til landbaseret industri. Da der kan være tale om store beløb er det Landsstyrets hensigt snarligt at få analyseret området og fremlægge resultaterne af overvejelserne for Landstinget før en eventuel ændring af støttemulighederne forsøges.

 

I den forbindelse gøres opmærksom på, at der er afsat midler i regi af SULISA A/S til erhvervsfremme. Man bør da få i sin analyse ikke alene fokusere på eventuelt at genoptage støtte til landbaserede erhverv via ESU, men også se på SULISA’s muligheder samt fordomsfrit overvejer alternative løsninger.

 

En stor del af problemet for mindre grønlandske virksomheder ligger i manglende uddannelse, forstået på den måde, at den grønlandske iværksætter i en del tilfælde står svagere end udefrakommende iværksætter i forhold til viden om erhvervsmæssig ledelsesforhold, drift, økonomi m.v.

 

Fagligt set er der næppe noget at udsætte på den enkelte unge mesters kvalifikationer, men denne kan typisk mangle den overbygning der gør vedkommende også i stand til også at blive en god virksomhedsleder.

 

Dette er noget der kan og skal gøres noget ved. Landsstyret agter at gennemgå uddannelsesområdet for at se om der kan laves supplerende uddannelser og efteruddannelser både for iværksættere som for nuværende virksomhedsejere m.h.p. at skabe bedre vilkår for de grønlandske virksomhedsejere.

 

Det grønlandske uddannelsessystem har de seneste år tilbudt og gennemført en række kurser som målrettet henvender sig til mestre og kommende mestre indenfor håndværksområdet.

Sananormimergifik har udviklet en såkaldt en såkaldt mesteruddannelse som bla. har til formål at gøre den kommende generation af håndværksmestre mere konkurrencedygtig på bygge- og anlægsmarkedet. Uddannelsen består af fire moduler af 2 uger, ialt 8 uger.

 

Deltagerne uddannes inden for områderne ledelse, virksomhedslære, markedsorientering og økonomi. Mesteruddannelsen startede i efteråret 1996 og marts i 1998 vil ialt 22 personer fra 8 forskellige kommuner have gennemført samtlige 4 moduler på uddannelsen.

 

Deltagerne betaler 2500 kr. pr. modul ialt 10000 kr for hele uddannelsen. Hertil kommer en række 3 dages kurser for håndværksmestre som Grønlands Arbejdsgiverforening tilrettelægger og med delvis finansiering overfor arbejdsgivernes ethvervsbidrag.

 

I 1996 og 1997 er ialt gennemfør 16 kurser indenfor områderne mesterlærer, kvalitetssikring og AP 95. Disse kurser har været fordelt på 8 forskellige kommuner og har naturligvis været et tilbud til alle mestre i de 8 kommuner.

 

I erkendelse af, at der således er mange enkelttiltag der foretages og der samtidig ikke er nogen patentløsning eller facitliste vil Landsstyret nedsætte en arbejdsgruppe m.h.p. en samling af forslag for en bedømmelse af de økonomiske virkninger.

 

Vi må nok se i øjnene at de fleste tiltag på området formodentlig vil medføre omkostninger for samfundet at etablere så det er meget vigtigt at vi i forbindelse med ændringerne er klare over konsekvenserne af eventuelle ordninger samt for en vurdering af den forventede effekt af disse.

 

Selvom nogle af problemerne er komplekse agter Landsstyret at forelægge en redegørelse på Landstingets Efteårssamling 1998. Landsstyret så gerne at det gik hurtigere men erkender at det kræver en gennemgribende samt en samlet behandling.

 

Dette skal dog ikke hindre, at man også i forløbet foretager forbedringer eller fremkommer med forslag til idet mulige fremskridt på området bør søges udnyttet snarest. Det er Landsstyrets opfattelse at hverken Hjemmestyret eller kommunerne skal lade slå til hvis der findes forskelsbehandling, nepotisme eller logemageri sted i den virkelige verden.

Det er vores pligt at gøre hvad vi kan for at forhindre dette men det kræver ikke en særskilt lovgivningsinitiativ. Samtidig bør Landstinget som lovgivere afholde sig fra at lovgive ud fra kriterier som sprog eller hudfarve.

 

En ny lovgivning som foreslået af Landstingsmedlem Hans Enoksen er ikke det rigtige svar på problemet. Hvis problemet er forskelsbehandling og nepotisme skal svaret findes i en bedre styring af arbejdet, så eksisterende love og regler kan overholdes i virkeligheden.

 

Hvis problemet er den danske dominans i erhvervslivet, skal svaret findes i aktivt og positiv hjælp til dem der har viljen og evnen til at etablere sig som private erhvervsdrivende.

 

Landsstyret er således indstillet på, at tage fat på problemerne både de store og de mindre og på et senere tidspunkt fremsætte de nødvendige forslag til lovændringer herom.

 

Ja tak for den lange besvarelse. Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Karl Lyberth, Siumut.

 

I Siumut ligger vi afgørende vægt på støtten til erhvervsdrivende og igangsættere efter deres behov.

 

Desuagtet finder vi det ikke på sin plads med en særbehandling af grønlandske hjemmehørende i forhold til øvrige hjemmehørende i forbindelse med erhvervsudviklende. skal vi gennemføre lovgivning også når det gælder erhvervslovgivning så må vi i lovgivningen behandle alle hjemmehørende lige.

 

Det problem som Landstingsmedlem Hans Enoksen rejser i sit forslag rummer en række aspekter som er velegnet til nærmere drøftelse sådan som det også fremgår af Landsstyrets svarnotat.

 

Eksempelvis kan nævnes behov for at vi grønlændere må dygtiggøre os løbende m.h.p. større konkurrencedygtighed overfor andre. Skal vi være med i den videre udvikling må vi alle i første række koncentrere os om løbende dygtiggørelse uanset om vi er børn, voksne, lønmodtagere eller andre erhvervsdrivende fordi løbende dygtiggørelse er afgørende hvis vi skal komme videre.

 

Et hvilket som helst folk kan kun opnå konkurrencedygtighed overfor andre igennem dygtiggørelse.

 

Hvis det rejste problem skyldes Hjemmestyrets love eller bekendtgørelser så er det helt nødvendigt, at se nærmere på disse, og af Landsstyrets svarnotat fremgår at dette er nødvendigt. I denne forbindelse kan man bl.a. nævne Hjemmestyrets bekendtgørelse af 1. december 1994 om licitation af Hjemmestyrefinansierede bygge- og anlægsopgaver.

 

Derfor ønsker vi fra Siumut at det rejste problem ikke blot drøftes idag og forlades igen, men at sagens drøftelse videreføres i de relevante udvalg, og gøres til genstand for nærmere vurdering.

 

Når vi taler om erhvervsudvikling kan vi ikke komme uden om at komme ind på de eksisterende virksomheder som er blevet grundlagt i 1960'erne og 1970'erne og de i boende problemer der knyttes til disse videreførsel  via de næste generationer.

 

Om føje tid begynder de personer der har opstartet de private virksomheder i 1960'erne og 70'erne at trække sig tilbage p.g.a. alder og i den forbindelse er det meget vigtigt at sikre, at disse virksomheder kan videreføres af hjemmehørende og om muligt af grønlændere.

 

I Siumut mener vi, at vi landspolitikere har afgørende ansvar for at de der skal videreføre de pågældende virksomheder besidder de nødvendige kvalifikationer ikke mindst når det gælder virksomhedsledelse og drift.

 

Efter det er meget vigtigt at virksomhederne ikke bare lukker, når de nuværende ejere og ledere trækker sig tilbage p.g.a. alder skal vi fra Siumut foreslå, at vi allerede nye foranlediger et arbejde for at bane vejen for brugbare løsninger.

 

Her kan man pege på SULISA A/S som et velegnet redskab til dette arbejde. M.h.p. skabelsen af flere landbaserede arbejdspladser og sikring af videreførsel af de eksisterende virksomheders støtter vi fra SIUMUT med tilfredshed Landsstyrets planer om fremsættelse af konkrete forslag desangående uden at man nøjes med nyvurdering i samarbejde med ESU og SULISA.

I vort lille samfunds midte dukker der altid personer op der har fået ganske gode ideer til igangsætning af erhvervsvirksomhed. Efter som vi har stærkt behov for sådanne personer her i landet, og eftersom at det er kendt at de kan gavne det grønlandske samfund skal vi foreslå, at Landsstyret virker for bedre vilkår for de pågældende personer og at Landsstyret fremsætter forslag til efterårssamlingen desangående.

 

Når vi løbende skal videreudvikle vort land, så har vi som sagt stærkt behov for dygtige personer med gode og friske ideer. Derfor håber vi meget at hele Landstinget støtter vort forslag.

 

Tilslut skal vi fra Siumut endnu engang understrege, at alle vi hjemmehørende må bære vort land videre fremad i samarbejde med hinanden, ved at løfte i flok, danskere såvel som grønlænderne.

 

Og nu er det Otto Steenholdt, Atassut der får ordet.

 

At læse notatet har vi efter forventningerne det samme budskaber, problemerne er ikke til at overse, men der er usikkerhed omkring hvilken andre klare metoder man skal komme frem med.

 

Når man  beskæftiger sig med erhvervsudviklingen plejer tankerne at være rettet mod de levende ressourcer, idet man er bekendt med de til tider nødvendige store begrænsninger  for en bedre og bæredygtig udnyttelse af disse ressourcer.

 

Vi har længere diskuteret vores enstrenget erhvervsform og har gang på gang påpeget andre alternativer.

 

Vi skal fra Atassut ikke hemmeligholde at vi har kritiseret erhvervsstøtten for dens megen fiskeriorienteret placering. Vi har gang på gang udtrykt højlydt og foreslået en meget mere udnyttelse af erhvervsstøttens midler til udnyttelse af landbaserede erhverv.

 

Det fremgår af besvarelsesnotatet at man er ved at høre Atassuts evige ønske herom, men man har som regel taget analyse med.

 

Atassut har den opfattelse at man under bestræbelserne på at skabe beskæftigelse bør samle alle økonomiske midler centralt undskyld. Vi har i Atassut den opfattelse at en sådan analyse ikke er nødvendigt, og at et enig Landsting bør anbefale en større benyttelse af ESU med at skabe landbaserede erhverv på nuværende tidspunkt.

 

Atassut har den opfattelse af man under bestræbelserne på at skabe beskæftigelse bør samle alle økonomiske midler centralt, og derved skabe et stærkt folk, hvor man kan optage lån. Herved tænker vi på overdragelse af SULISA’s og turismeerhvervets fond til ESU og dermed skabe en central og stærkt fond.

 

Vi skal lige gøre opmærksom på, at grundet Grønlands geografiske størrelse skal være afgørende i hvilke grønlandsk region en erhvervslåntager bor grundet landets store geografiske størrelse.

 

Det fremgår i afsnittene i besvarelsesnotatet, at man bliver nødt til at handle såfremt man skal beskæftige alle de forskellige virksomheder på en tilfredsstillende måde. Enhver der ønsker at overtage en virksomhed som føler sig at blive overført bør kunne komme frem med sine indsigelser, frem for at lukke sin mund, dog skal man være forsigtig på ikke at kalde de utilfredse for racister bare for at lukke deres mund.

 

Vi skal ikke komme med yderligere kommentarer til Hans Enoksen’s forslag da det står klart, at der bør tages mere hensyn til de fastboendes grønlænderes muligheder i udliciteringer.

 

Splittelsen blandt arbejdsgiverne viser, at der er uoverensstemmelser. Ligeledes kan vi mærke lad os sige uhyggeligt, at udliciteringen sker p.g.a. venskabets skyld. Vi glemmer ikke forbrugerne under diskussionen omkring arbejdsgiverne.

 

Resultatet af et veludført arbejde har en stor økonomisk og sundhedsmæssig betydning for en forbruger. Vi har med interesse læst følgende afsnit i svarnotatet.

 

Licitationslovgivningen, Arbejdsmarkedslovgivningen, generationsskifteproblemer og iværksættere, uddannelse og efteruddannelse og det videre arbejde.

 

Vi har imødekommet Landsstyrets overvejelser og vi vil opfordre Landsstyret om ikke blot at lægge overvejelserne i skuffen. Det siger vi, at det har været Atassuts gamle forslag om en meget mere udnyttelse af ESU-midlerne på de landbaserede erhverv, og sagerne herom har for længe været opbevaret i skuffen, og nu udsættes sagen yderligere med den undskyldning, at der skal foretages analyse.

 

Atassuts støtter Landsstyrets opfordring omkring at grønlandske selskaber og virksomheder samt naturligvis Hjemmestyreaktieselskaberne at man såvidt muligt bør ligge sine ordrer hos grønlandske virksomheder, såfremt kvalitet, leveringssikkerhed og en rimelig grad af konkurrencedygtighed er i orden og vil samtidig minde om, at de private virksomheder får samme opfordring.

 

Med disse bemærkninger tager Atassut Landsstyremedlemmets besvarelse til efterretning.

 

Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Vi har i Inuit Ataqatigiit konkret behandlet Hans Enoksens forslag idet han foreslår at fastboende grønlænderes konkurrencemuligheder forbedres i forbindelse med erhvervsudvikling i Grønland.

 

Og i sine begrundelser til sit forslag skrev han, at der findes alt for mange små erhvervsdrivende som må stoppe deres erhverv.

 

Ja Hans Enoksen har ret, de små handlende har dårlige vilkår i det de konkurreres med store virksomhed der ejes af Grønlands Hjemmestyre. KNI Pissifik’s butikker har i de seneste år groft konkurreret med de småhandlende igennem lange åbningstider om aftenen og i weekenderne.

 

De småhandlende lever af at have åbent efter de større butikker er lukket og der er mange der handler hos dem. Som om denne  konkurrence ikke var nok, så er vi i Inuit Ataqatigiit vidende om, at KNI Pilersuisoq også har planer om at starte konkurrence i yderdistrikterne, og denne konkurrenceudvikling hos de handlende betragter vi i Inuit Ataqatigiit som udtryk, og vi overvejer om at fremsætte forslag i Landstinget om at træde til med lov om hvor længe de større butikker skal have lukket ligesom der er sat begrænsende åbningstider i Danmark.

 

Hvis vi ikke gør noget ved dette bliver der flere og flere fastboende grønlandske småhandlende som bliver kvalt i fremtiden. At det grønlandske sprog skal være hovedsprog i Grønland har vi i Inuit Ataqatigiit altid betragtet som en rettighed. Vi har jo også fremsat et forslag om, at det grønlandske sprog mest i alle henseender ved servicering af henvendelser til det offentlige og de offentligejede virksomheder, og dette har været vedtaget i Landstinget. Og dette gør sig også gælder ved udbud af licitationer.

 

I fælles betingelser for arbejder og leverancer til bygge- og anlægsvirsomheder i Grønland, d.v.s. AP 95 under afsnittet, Aftalegrundlaget fremgår det i § 1 stk. 6 at alle dokumenter affattes på dansk og at alle betegnelser m.h.t. mønt, mål og vægt er danske. Forhandlinger herom på byggemøder skal foregå på dansk, vi skal tillige udfærdige dokumenter på et andet sprog og er der uoverstemmelser i forhold til den danske tekst, så gælder den danske tekst.

 

Og dette kan Inuit Ataqatigiit ikke acceptere, og dette er heller ikke i overensstemmelse med Hjemmestyreloven, idet der klart fremgår og jeg citerer: “Det grønlandske sprog skal være hovedsproget, der skal grundigt undervises i det danske sprog og disse to kan anvendes i den offentlige administration”, citat slut, og derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit kræve, at det grønlandske sprog også skal kunne anvendes.

 

Men der er også en ting man må være opmærksom på, og det er at næsten alle materialer inden for bygge- og anlægsområdet, herunder også i andre erhvervsgrene importeres til Grønland. Inuit Ataqatigiit håber, at man i fremtiden vil satse på, at man indkøber materialerne direkte fra leverandørerne, idet det er fordyrende at bestille sådanne materialer gennem mellemhandlere i Danmark.

 

Alle bestiller af materialer stiles til leverandører i Danmark, som er mellemhandlere for egentlig producenter og vi er for afhængige af  Danmark i den forbindelse. Og hvis man vil have bedre konkurrencevilkår bør man kunne anvende det engelske sprog og ikke det danske.

 

Vi har i Inuit Ataqatigiit anvendt Hans Enoksens forslag til at vurdere Grønlands Hjemmestyres forordning og bekendtgørelse vedr. Licitationslovgivningen og Landsstyret har i sit svar at man gennemgå Licitationsloven i løbet af 1998/99 og det anbefaler vi varmt i Inuit Ataqatigiit, selvom vi helst ser en revidering til efteråret.

 

Vi vil påpege følgende i vores vurderinger:

 

Licitationslovgivningen kan kun anvendes når Hjemmestyret selv deltager som bygherrer, og derfor er virksomheder som er omdannede til aktieselskaber ikke forpligtet til at følge loven når de selv skal finansierer byggeri. Disse aktieselskaber er 100 % ejet af Hjemmestyret, såsom KNI, A/S Royal Arctic Line  A/S, Tele Greenland A/S, Royal Greenland A/S samt Mittuarfik A/S når dette bliver omdannet til et aktieselskab.

 

Det vil sige, at når disse selskaber selv bliver bygherrer kan de selv udpege hvem der skal lave hvad. Dette kan vi ikke acceptere fra Inuit Ataqatigiit, idet vi mener, at disse aktieselskaber derfor også skal kunne følge Licitationslovgivningen.

 

Ved denne gennemgang har vi lagt vægt på konsolidering af mindre firmaer, idet vi mener i Inuit Ataqatigiit, at hvis der ikke åbnes mulighed for konsolidering hos mindre firmaer kunne man ikke være sikker på en god drift og ville ikke kunne være i stand til at skabe varige arbejdspladser.

 

I redegørelsen fremgår helt klart, at alle licitationer skal foregå offentligt, men der er mulighed for en særlig indkaldelse´. F.eks. når byggeriet ialt vil koste under 2 mio. kr. eller når et byggeri vil koste under 300.000 kr.

 

Vi mener i Inuit Ataqatigiit at det er den kategori af mindre firmaer der skal konsolideres. Derfor bør man nedlægge bestemmelsen om, at der kan udliciteres kun for de indbudte og derved kun licitere offentligt inden for en by. De mindre firmaer bør konsolideres for at kunne tage større arbejder, f.eks. ved at have nødvendigt udstyr og nødvendige midler til forsikring.

 

Vi skal ikke undgå at påpege, at når de mindre firmaer vil have større arbejder, at andre instanser kan hjælp med med forsikringer f.eks. bør man kunne anvende sparekasser og banker.

 

Når nogle mener, at have fået en forkert behandling under en licitation, så var klagemuligheden hos Bygge- og Anlægsstyrelsen. Men denne er nedlagt pr. 1. januar 1998 og er nu lagt ind under Direktoratet for Økonomi og Boliger. Vi synes ikke i Inuit Ataqatigiit, at denne myndighed bør høre ind under dette direktorat, idet Direktoratet for Økonomi og Boliger er en af de største bygherrer i Grønland. Derfor vil vi opfordre Landsstyret til at oprette en mere egnet ankemulighed.

 

Under de aktuelle forhold vi har i dag ved vi at det er meget vanskelig at oprette varige landbaserede erhverv, og derfor betragter vi fra Inuit Ataqatigiit følgende målsætninger som vi også har tidligere har fremsat.

 

Idag betaler Royal Greenland A/S en mindre sat til el og vand for at forbedre koncernens konkurrenceevne internationalt. Vi må kunne tilbyde denne mulighed også til andre virksomheder som vil opstarte produktion i andre lande og ikke kun Royal Greenland, hvis vi vil have gode forhåbninger om skabelse af arbejdspladser.

 

M.h.t. den interne markedsføring i Grønland er det afgørende at få produkterne frem til forbrugerne og derfor skal vi igen fremsætte, at man kunne anvende Royal Arctic lines tonnage som ikke anvendes og dels til en billige pris. Vi må kunne tilbyde konsolidering til virksomheder som vil opstarte produktion i Grønland, f.eks. ved at forhøje afgifter til de samme produkter i udlandet.

 

Det er et spændende projekt med opstart af produktion af æg i Sydgrønland. Hvis dette projekt ikke opnår en særlig støtte fra det offentlige er vi i Inuit Ataqatigiit bange for at dette projekt også bliver kvalt af systemet.

 

Hvis vi ikke værne om vores egne produkter er vi bange for at debatten omkring erhvervsudvikling ikke bliver en realitet. Når vi nu vil værne om den interne produktion i Grønland som tidligere har sagt regner vi med i Inuit Ataqatigiit at Landsstyret vil anvende WTO som skræmsel, idet det forlyder at støtte til egne produkter vil være i strid med WTO-konventionen.

 

Man har ellers haft store forventninger  da man oprettede SULISA A/S for at skabe arbejdspladser i land, men nu kan det blot betegnes som en narresut.

Inuit Ataqatigiit anbefaler varmt Landsstyrets planer om et nyt organ som skal står for opstart af virksomheder. I fortsættelse af vores initiativer om skabelse af arbejdspladser i land og i stil med ESU vil vi ikke undgå at nævne videreuddannelsesmuligheder.

 

Landsstyret nævnte i sit svar at mesteruddannelsen er oprettet i Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut, og det finder vi vigtigt, og vi mener også at man bør gøre noget mere ved uddannelser indenfor handel og regnskabsføring. Det er vigtigt, at man har et godt kendskab til økonomisk styring når en virksomhed skal drives rentabelt.

 

Inuit Ataqatigiit er glade for, at landsstyret i sit svar ville opfordre deres egne store virksomheder til at anvende tømrevirksomheder i Grønland. Det finder vi ikke er helt tilfredsstillende idet vi mener at denne burde indplaceres i Licitationslovgivningen.

 

I forbindelse med forskelsbehandlingen mellem hjemmehørende og tilkaldte som var meget almindelig før har vi i Inuit Ataqatigiit altid kæmpet for ligestilling, idet vi mener at vi ikke skal behandles dårlige end danskerne.

 

Danskerne er kommet for at lære os til at overtage stillinger, og nu har vi mulighed for at overtage virksomheder især inden for bygge- og anlægssektoren, velafmærke virksomheder der er blevet oprettet af danskere som kom her til i 50'erne og 60'erne,  i det disse danskere nu er blevet ældre og forbereder sig til at nyde deres otium, og derfor er det vigtigt. at grønlænderne får mulighed for at overtage disse virksomheder før folk fra andre lande overtager dem før os, f.eks. igennem en oprettelse af en ordning som ESU som Landsstyret i sit svar var positivt indstillet .

 

Selvom vi er varme for Hans Enoksens forslag om en juridisk særlig behandling af fastboende grønlændere er dette i stil med det jeg har sagt før, idet denne tanke ikke ligestiller. Men i forbindelse med omhandlede forslag er vi i Inuit Ataqatigiit ikke i tvivl om, at hvis man åbner mulighederne for grønlændere som det har været for danskere at kunne konkurrere tilfredsstillende i kraft af deres dygtighed og dermed også vinde.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

Efter gennemgang af Hr. Hans Enoksens forslags ordlyd og indhold må jeg med al respekt for i det i Hans Enoksens forslag begrundelser og intentioner sige, at forslaget måske nok som nævnt i forslaget ikke har racisme som udgangspunkt, men jeg mener at kunne spore en konkurrenceforvridning.

 

Forslagsstilleren udtrykker, at dette ikke skal betragtes som racisme, og det tvivler jeg sådan set ikke på, at det er ment fra forslagsstillerens side.

 

Men den synes ligesom at være, hvis jeg så må sige teknisk racisme, når det i forslaget udtrykkes i formålet, og jeg citerer “Opnåelse af forbedrede konkurrencemuligheder for de fastboende grønlændere”, citat slut.

 

Det synes at smage i noget af retning af teknisk racisme, når andre herboende end fastboende juridisk set antagelig må betragtes som fastboende når de opfylder betingelserne og betaler skat som alle andre.

 

Akulliit Partiiat har i forbindelse med debatter under emner her i salen gang på gang af nødvendigheden af uddannelse og atter uddannelse for at kunne konkurrere med unge i andre lande. Uddannelse er ligesåvigtigt intern her i vores verden, for at kunne begå os unge som gamle.

 

At hvert enkelt individ kan begå sig i systemet går vi udfra at dette sker ved konkurrence og ikke ved egentlig særskilt lov der giver nogle begunstigelse og begrænser andres muligheder. Hvem er i øvrigt grønlændere ?

 

Landstinget har truffet beslutning om, hvem der må være her eller hvem der er grønlændere i juridisk forstand. Lad os lige høre engang til:

 

Har du boet 7 år i Grønland, så er du grønlænder. Hvis du er født og boet de første 5 år i Grønland, så er du grønlænder. Hvis du er gift med en grønlænder, så er du grønlænder. Man har ret til at erhverve næringsbrev efter at have boet 2 år i Grønland. Der findes faktisk Næringslovgivning og lov om arbejdskraftens tilgang til Grønland.

 

Hvis der er nogle skævheder i lovgivningen synes jeg at det må påpeges hvor lovgivningen bør ændres. I så fald skal jeg meget gerne være med til at drøfte det. Selvfølgelig skal vi ikke lade stå til, hvis der findes forskelsbehandling sted, så er det vores pligt at stoppe det.

 

Men det kræver ikke en særskilt lovgivningsinitiativ. Er der forskelsbehandling skal den stoppes af de rette kanaler. Dette kræver blot konkrete eksempler og beviser. Så er det ingen sag at eliminere en sådan dårlig dom.

 

Jeg synes i øvrigt at det er ok at emnet tages frem, det medføre jo også en konstatering af, hvor skoen trykker, og skulle gerne herefter medfører behagelighed og tryghed.

 

Den i svarnotatet under overskriften “Det viderearbejde af Landsstyrets lovede redegørelse til Efterårssamlingen 1998" vil jeg med forventning vente på, jeg er spændt på hvad den vil indeholde. Det vil formodentlig give os større grundlag til at debattere emnet til den tid.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Vedrørende Landstingsmedlem Hans Enoksens debatoplæg vil jeg fra Kandidatforbundet udtale følgende:

 

Hvis der her i landet forekommer forskelsbehandling plejer vi borgere ikke at nøjes med at være tilskuere især når forskelsbehandlingen drejer sig om venner, bekendte og andre nære personer. Det er helt nødvendigt at påpege sådanne forhold, da sådanne forhold i flere tilfælde kan påvises og bevises, det kan vi ikke benægte og det er vores pligt, at sikre, at arbejdets varetagelse sker retfærdigt.

 

Jeg er helt med Landstingsmedlem Hans Enoksen i det område han påpeger, nemlig at han ønsker at få rettet op på den i dag stadig for ensidig finansiering af erhvervene, især m.h.t. erhvervsstøtten, der idag kun omfatter støtte til fiskeri, fangst og landbrug, der således kan opnå støtte i større omfang.

 

Sådanne forhold er ikke længere tidssvarende, ikke mindst når man tænker på at fisken i de senere år næsten er forsvundet fra fiskeområderne og når man tænker på, at dette desværre har en stadig nedgang i fiskeriet til følge.

 

Det er indtil idag svært at påvise arbejdsresultater fra SULISA A/S i forhold til de bevilgede midler og derfor er det på tide, at Landstinget som ejere af SULISA A/S at kræve en klar redegørelse vedrørende erhvervsfremmende tiltag, og de hidtidige resultater.

 

Man kan jo vurdere om SULISA A/S skal fortsætte som nu når det er mærkbart ikke har kunne være med til at skabe erhvervsfremmende tiltag og varige arbejdspladser. På landbaserede virksomheder der blev etableret i 1960'erne og 1970'erne er der nu begyndt at finde et generationsskifte sted og derfor er det meget vigtigt og det er også nødvendigt, at der med hensyn til virksomheder der vil  blive drevet videre på private vilkår i større omfang og mere åbent gennemføre fortløbende uddannelsestiltag om virksomhedsledelse og økonomisk virksomhedsdrift.

 

For at kunne opnå sunde konkurrenceforhold har vi her i landet en licitationslovgivning, forelægger de mange af loven følgende vejledninger, normer m.v. alene på dansk. Disse må tilstadighed ajourføres, såfremt grønlændere skal kunne deltage jævnbyrdigt i arbejdet på ligelige vilkår.

 

Såfremt de i Grønland hjemmehørende skal kunne konkurrere m.h.t. arbejdsopgaver er det nødvendigt og vigtigt med fortløbende gennemførelse af uddannelser og efteruddannelser.

 

Her i landet er der mange grønlændere der har gennemført deres uddannelse indenfor anlægsbyggeriet, og de fleste af disse er desværre stagneret og har ikke kunne komme videre.

Derfor må der til efteruddannelser og rådgivning af disse ikke mindst m.h.t. at de kunne etablere sig selvstændigt skabes bedre muligheder.

 

Og endelig såfremt vi skal deltage i en sund konkurrence er det helt nødvendigt, at vi ser på os selv, hvad er vores svagheder og hvad er vores stærke sider. Vi må diskutere disse ellers kommer vi foreløbig ikke ud over problemerne.

 

Med disse ord har jeg på vegne af Kandidatforbundet afgivet mine bemærkninger til Landstingsmedlem Hans Enoksens debatoplæg.

 

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug kommer med en besvarelse.

 

Jeg siger tak de bemærkninger der kommer fra partierne og Kandidatforbundet der for visse vedkommende kan være omfattende.

 

Det fremgår at man ønsker at grønlænderne og de herboende danskere skal have ligelig fordeling af arbejdsopgaver, såvidt muligt ønskes at det ikke sker gennem en ny lovgivning og det er flertallet budskab og det er også mærkbart, at såfremt nepotisme o.lign. har foregået så ønsker man at denne bliver stoppet snarest, og Landsstyret kan selvfølgelig heller ikke acceptere såfremt dette er forekommet.

 

Efter  at være kommet med disse generelle bemærkninger, så vil jeg knytte bemærkninger til de enkelte partiordførers indlæg.

 

Først Siumut’s ordfører. M.h.t. de eksisterende regler om fordeling af arbejdet, så ønsker man, at det bliver ajourført, og det er også Landstingets ønske. Såvidt jeg husker er Siumut det eneste parti der har ønsket en nærmere analyse af forholdene, hvorimod de andre partier ikke kom ind på det. Derfor forstår jeg det derhen, at man er tilfreds med, at landsstyret foreløbig arbejder med sagen uden at dette kommer ind i udvalget.

 

Og i forbindelse med generationsskiftet, ønsker man at der åbnes nogle muligheder, hvor man tænker på at man også igennem ESU kan etablere nye arbejdspladser. Ligeledes har man ønsket, at man også kan give støtte til landbaserede virksomheder via ESU i forbindelse med opstart og eventuelt i driftsfasen.

 

I den anledning kan jeg set under et bemærke, at de midler der er afsat til ESU, har specielt været beregnet til støtte til fiskeri, fangst og landbrug, og såfremt man indføre muligheden for at optag lån den vej, så må man regne med at der må afsættes flere midler på den konto.

 

Fra Atassut blev der også nævnt, at Landsstyret skal vurdere, om de midler der er afsat til turisme, ESU og SULISA A/S eventuelt kan slås sammen og dermed danne en fond. Jeg vil som Landsstyremedlem på området se på denne mulighed og realitets behandle det, og undersøge mulighederne for det.

 

Og jeg kan også mærke, at Atassut også er tilbageholdende m.h.t. acceptere at man forfordeler visse virksomheder fremfor andre.

 

At Landsstyret ikke må gemme de tænkte initiativer i skuffen der kan jeg sige, at vi agter ikke at gøre det, det er jo en spændende og interessant opgave som vi vil gå igang med.

 

Inuit Ataqatigiit kom ind på butikkernes åbningstider, specielt omkring de store hjememstyreejede butikker kontra de små næringsdrivende. Man kan sågar ind på mulighederne om at lovgive omkring åbningstiderne. I den forbindelse eksisterer der en lukkelov og det har ikke løst de problemer der er i området, men derimod skabt et større røre. Derfor må man nøje overveje, hvilken ordning man vil komme frem med, før man begynder at lovgive omkring lukketiderne. Men selvfølgelig vil jeg lade de indgå i vurderingerne.

 

M.h.t sprog er det jo sådan som Inuit Ataqatigiit også kommer ind på, at omkring det grønlandske sprog i Hjemmestyreloven. Selvfølgelig må beskrivelserne også stå på grønlandsk, men efter at have sagt det må man også tænke på, at det vedrører teknik, og i den sammenhæng må vi så også rekruttere tolke og oversætter der har en indsigt på dette område, men det er rigtigt, at disse ting også bør forelægge på grønlandsk, og det bør vi også kunne opnå i fremtiden.

 

M.h.t. licitationer der vil jeg blot henvise til Landsstyrets svarnotat, hvor vi kom ind på, at vi vil vurdere området.

 

Inuit Ataqatigiit kom også ind på eventuelt støtte til de hjemmehørende eventuelt ved støtte til fragt og så noget. Det har jo også været foretaget og såfremt der har været problemer, så vil Landsstyret ikke være tilbageholdende med at undersøge det. Her tænker man også på ægproduktion også, så vil man også m.h.t. området fragt også blive berørt.

 

Jeg kan også forstå at Inuit Ataqatigiit også er glad for, at man ligesom også åbner for, at man kan yde støtte til landbaserede virksomheder.

 

Akulliit Partiiat vurderer at man skal følge de eksisterende love og at hvis man følger dem kan løse de problemer der er, og Akulliit Partiiat foretrækker at man ikke laver ny lovgivning omkring dette.

 

Og Kandidatforbundet, man kom ind på SULISA og m.h.t. Miitturafik vil jeg bemærke at Kandidatforbundet i ordførertalen kom at det er Landsstyret der alene ejer SULISA, men jeg kan oplyse at Hjemmestyret er medejer af SULISA, og andre virksomheder er også medejere af SULIASA. Så er det ikke kun Hjemmestyret der har ret til at bestemme over SULISA.

 

Afslutningsvis vil jeg afslutte således, at de ting der skal undersøges bliver bakket op, så vil jeg slutte af med at sige at der er mange private grønlændere i Grønland som deltager i byggeriet på lige fod med andre. Det siger jeg fordi debatten ligesom antyder, at grønlænderne slet ikke deltager i byggeriet, men der er mange der har evnerne og er i stand til at tage konkurrencen op på dette område.

 

Jeg kan forstår, at Landsstyremedlemmet for Økonomi vil komme ind på licitationen. Tak.

 

Og inden vi går til næste taler, så vil jeg byde vores Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke, Konrad Steenholdt velkommen og hans suppleant som har deltaget på vegne af ham vil jeg gerne takke for hans deltagelse i samlingen.

 

Og den næste er Landsstyremedlemmet for Økonomi, der også kommer med en besvarelse.

 

Inuit Ataqatigiit har stillet et spørgsmål, nemlig en klagemulighed når man føler sig dårligt behandlet ved en angivelig licitation, og jeg mener at det e på sin plads lige først at nævne at vi må understrege, og det vi skal understrege her er, at det kun er ved boligbyggeri eller ved reparationer ved Hjemmestyrets udlejningsejendomme og m.h.t. havneanlæg, det er det som er direkte placeret under Landsstyremedlemmet for Økonomi, d.v.s. som bygherrer.

 

M.h.t. de andre spørgsmål f.eks. 60/40 eller 80/20 boligbyggeri som kommunerne deltager i, og der er det kommunen der er bygherrer. Og ved boligrenoveringer ved 60/40 eller 80/20 og det er uanset om det er Hjemmestyret eller kommunerne der sammen finansierer, så er det kommunen der er bygherrer. Men ved byggeri af andelsboliger og det er uanset om kommunerne og Hjemmestyret også er medfinansierer, så er det andelsboligejerne der er bygherrer.

 

Og efter at have understreget det, så skal jeg m.h.t. som Inuit Ataqatigiit har ønsket, nemlig en klagemulighed, og m.h.t. at det ikke skal være Landsstyreområdet for Økonomi, det forslag hilser Landsstyret velkomment, men når vi så har behandlet spørgsmålet, så kommer vi ind til hvem der så får det endelige ansvar.

 

På nuværende tidspunkt kan jeg ikke sige hvor det endelige ansvar bliver placeret, men man kunne forestille sig, at det måske skulle være en af de eksisterende instanser, måske eventuelt Konkurrencenævnet. Men m.h.t. den endelige placering, det får vi afklaret på et senere tidspunkt, men der er en ting der lige skal understreges, at Landsstyret uanset hvilke partifarve man har, så er det formanden der har det endelige ansvar for ressortfordelingen, og under etablering af det sidste Landsstyre, så blev det også bestemt af Landsstyreformanden , at Bygge- og Anlægsstyrelsen skulle høre ind under Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger. De andre Landsstyremedlemmer har ikke noget at skulle have sagt ved ressortfordelinger, idet det er Landsstyreformandens ansvar.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat får ordet for anden gang.

 

Tak. Jeg skal lige citere noget fra mit ordførerindlæg, idet jeg var inde på, at såfremt der har været forskelsbehandling, så skal man straks stoppe det med det samme, og det eneste der blev påkrævet, det var at man kom med konkrete eksempler og direkte beviser for at rette op på dette forhold, men efter at have hørt det, så er det jo glædeligt for mig selv, idet forskelsbehandlingen blev jo taget op af flere.

 

Men man mangler dog et element, som helt konkrete eksempler til belysning og det er derfor jeg er glad for, at en af ordførerne var inde på, at denne forskelsbehandling og såfremt der så er beviser for det, og at der er biser for denne forskelsbehandling. en af de ting jeg ikke er glad for er at sådanne påstande, så kommer man ikke med konkrete eksempler på disse.

 

Og derfor er jeg glad for, at det nu ser ud til, at der nu er nogen der kan komme med de endelige beviser.

 

Der er mange private grønlandske erhvervsdrivende der følger med i debatten, og den gruppe er vi stolte over, og vi følger også med i deres erhvervsudøvelse. Men på den anden side, så er jeg ikke glad for, at når man snakker om forskelsbehandling, at man så ikke har konkrete beviser på det, og det er jo derfor at jeg er så glad for, at det nu ser ud til, at man kan komme med disse konkrete beviser på det, og det kan vi kun glæde os over.

 

Og jeg skal lige nævne, at vi under dette punkt skal undlade at komme ind på enkelt personer, og nu til forslagsstilleren Hans Enoksen, Siumut.

 

Tak. Først kom man ind på, at man ikke må forskelsbehandle, men jeg kan sige, at siden vores barndom har forskelsbehandlingen eksisteret. Hjemmehørende får ikke arbejdsopgaver i større omfang og når de så endelig henvender sig, hvad sker der så, så kan vi blot se de seneste dages eksemplar.

 

Hvis du ikke er medlem af Arbejdsgiverforeningen så kan du ligeså godt gå hjem og pakke. Der sker ikke ligelig behandling det må i lægge mærke til. Vi vil gerne stoppe denne forskelsbehandling her og nu, forstået på denne måde, at denne forskelsbehandling virkelig sker.

 

Landsstyret har gennem længere tid haft kendskab til disse problemer de blev fremlagt, hvorfor har Landsstyret så ikke gjort noget for at rette op på disse problemer allerede dengang ?

 

Man kom ind på 2 områder SULISA og ESU og jeg mener, at det er en meget  usmidig ordning. Man kan jo ikke kører med 2 forskellige instanser. Lad os slå dem samme, således at arbejdet kan gå hurtigere og man vil så have færre udgifter og arbejdet vil foregå hurtigere.

 

Hvis vi ikke begrænser de store aktieselskaber,  og Landstinget er jo ejer af disse virksomheder, vi må kunne lovgive i og med at vi styre dem på samfundets vegne, således kan vi kræve at de skal gøre de og de ting.

 

Samfundet kan ikke længere acceptere at man kører det uden reel styring og det mærkes meget i samfundsdebatten, hvis man er interesseret i denne debat.

 

Der blev andet nævnt, at Landsstyret vil gå videre med en analyse, det er der ikke tvivl om, at det bliver bakket op af samtlige partier, det kan mærke og det er jeg meget glad for.

 

Hvis jeg skal gå ind på partiernes ordførere, så blev der fra Siumut nævnt bedre uddannelse, det er der ingen der kan være uenige i, man vi må også hjælpe de der ellers har en god uddannelse men alligevel bliver tilsidesat, der er kommet mange danskere hertil som håndværkere, murere som malere. Grønlænderne har på lige fod gennemgået den uddannelse de har, derfor må vi alle være med til at sikre deres muligheder også bliver sikret.

 

Endelig er jeg enig med Atassuts ordfører. Da debatten startede i sin tid, så har partiets formand vurderet, at det er et emne man blot kan drøfte ved en kaffedrikningssammenkomst, og jeg er meget glad for Atassuts ordfører fremkom med en helt anden indstilling til den problematik. Jeg er også stolt over Inuit Ataqatiqiits opbakning og man kan også mærke at alle andre partier støtter mit forslag. Landsstyret bliver bemyndiget til at få løst de konkret nævnte problemer. Som forslagsstiller er jeg stolt over denne situation, selvom jeg på en meget hård måde blev stemplet som en racist i forbindelse med fremsættelsen af dette forslag, men jeg er glad for at jeg har fået den opbakning jeg har fået, men jeg vil arbejde videre på at få opnået de intentioner der ligger bag ved forslaget. Tak. Jeg lægger mærke til at forslagsstilleren og partierne grundlæggende er enige i forslagsstilleren. Den næste er:

 

Lars Karl Jensen, Siumut:

 

Jeg er fuldstændig enig med alt der er blevet sagt under partirunden, og landsstyremedlemmet var inde på at man skal have undersøgt forskellige ting, men med hensyn til anlægsopgaver, som finansieres af hjemmestyret, og vi har nu jo kendskab til licitationsloven og jeg vil gerne opfordre til at den arbejdsgruppe der skal arbejde med sagen om at undersøge licitationsloven meget nøje. Lige siden det udkom har der været forskellige meningstilkendegivelser omkring dette, og jeg er nok ikke den eneste landstingsmedlem der har fået henvendelser om hvordan de føler at de bliver holdt ude igennem bekendtgørelser med mere, hvor de så blandt andet er kommet og påpeget nogle bestemte punkter, og den bekendtgørelse som jeg nu henviser til der står der i §7 at ham der liciterer en opgave skal gøre opmærksom på hvilke ting der skal opfyldes. Og de mindre erhvervsdrivende har fået at vide at de skulle melde sig ind i arbejdsgiverforeningen, og det kan godt være at det virker tillokkende, men som førnævnt når man lukker af for denne lille gruppe så er det måske lidt for usmidige løsninger der gør at de private næringsdrivende har det hårdt, men den arbejdsgruppe der skal løse disse problemstillinger den skal vi alligevel give nogle ideer og input.

 

Men med den nuværende ordning gennem ESU, så skal man ud fra samme lånebetingelser også åbne op for landbaserede erhverv, hvorfor jeg også ser frem til, at det bliver skabt, med den placering som Sulisa A/S eksisterer ind under nu, den kan også ændres, men ved finansiering af førtøjsanskaffelser gennem ESU, dem har vi fået løst på en god måde for eksempel, fåreholder-foreningen de har gennem deres rådgivere opnået en god måde at eksistere på. Vi har også nogen rådgivere med hensyn til anskaffelse af fartøjer, men de skal der skal til stadighed styrkes i deres arbejde. Men med hensyn til de landbaserede erhverv så kan man også komme med sådanne ordninger og selvom vi sætter vores lid til Sulisa A/S, så er det alligevel ikke lykkedes, men der er ingen tvivl om at man også kan bruge dennes erfaringer og bruge dem i vores videre arbejde, med hensyn til forslagsstilleren Hans Enoksen, så kan vi måske sige at man nu har fundet en god løsning på at gøre en bullen finger eller hvor man så har taget hul på bylden. Og jeg skal også lige minde om at landsstyret også mindede os om at der bliver yderligere fremlagt noget til efteråret. Og den næste taler er så:

 

Otto Steenholdt, Atassut:

 

Jeg vil gerne rette en tak til landsstyremedlemmet, at han modtog vores bemærkninger fra Atassut så positivt, og for god ordens skyld skal vi også sige at ESU der bruges i forbindelse med støtte til fiskeri fangst og erhverv. Det er ikke sådan at vi er imod det. Jeg er også helt enig i at den også kan bruges til landbaserede erhverv der har behov for flere midler. Det vil vi gerne understrege, den fungerer efter hensigten. Skal dens arbejdsområde øges så må de midler der skal bruges dertil også øges og jeg er glad for det meget positive svar. Vi siger ligeledes tak for at landsstyre-medlemmet lovede ikke at bare putte det i skuffen, vi er jo ellers ved at blive trætte af at ESU også kan bruges til støtte af landbaserede virksomheder hvilket vi har ønsket i lang tid. Mange tak for den positive besvarelse.

 

Når man har beskæftiget sig med politik gennem mange år så er en af de positive ting, at hvis man placerer de politiske partier i en ring, så virker de meget langt fra hinanden, men lige pludselig så kan de mødes på et eller andet tidspunkt. Det er møntet på Inuit Ataqatiqiits ordfører.

 

Dengang der skulle bygges de kæmpestore butikker, så udtrykte netop de betænkeligheder som Atassut i sin tid udtrykte. De store butikker der er finansieret af hjemmestyret eller samfundets midler skal ikke tage konkurrencen op i forhold til de små næringsdrivende, men dengang da disse blev bygget så havde Inuit Ataqatiqiit et landsstyremedlem siddende på dette område. Med hensyn til de små butikkers åbningstider og at de store butikker har alt for lange åbningstider så mener jeg at der er heller ikke langt fra Atassut og ligeledes kan være et samlingspunkt. Jeg skal ikke komme ind på Royal Greenland selvom der ligger nogen ting der som man også kan diskutere, men jeg er glad for at vi kan mødes på denne måde og jeg vil også sige tak til Hans Enoksen for hans bemærkninger om at han endelig er enig med mig.

 

Vi har nogen medborgere som vi sender ud til andre lande eventuelt under uddannelse. På grund af at man ser på dem så er jeg glad for at vi er enige i det for ikke at blive stemplet sådan at grønlændere er sådan, at de sender deres medborgere ud til andre lande og samtidig behandler den tilkaldte arbejdskraft på en mindre pæn måde.

 

Med hensyn til generationsskiftet er jeg ikke enig i at man skal være for forventningsfuld. Enhver der har en givtig virksomhed vil ikke forlade den så længe den er givtig og det vil da være forståeligt hvis vedkommende tænker på at det bliver i familien. Derfor må vi ikke opfatte det sådan at udefra kommende ikke bare forlader deres virksomheder og overlader dem til grønlandske initiativtagere.

 Det næste er Anthon Frederiksen for anden gang.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit:

Det er glædeligt at også den politiske opvågning er kommet så klart frem, ikke mindst som en konsekvens af hr Hans Enoksens forslag, det der nu drøftes nu er blevet taget op med en forsinkelse på 10 - 20 år.

 

I 60erne og i 70erne så var der ellers en del grønlandske næringsdrivende, men efter indførelsen af hjemmestyret, så er antallet af de private grønlandske næringsdrivende været nedadgående, og jeg mener at vi alle sammen bør spørge os de samme spørgsmål. I den trediestørste by hvor jeg selv kommer fra der har vi meget klare beviser på dette. I begyndelsen af 70erne var jeg selv elev i GTO og dengang så husker jeg tydeligt de grønlandske private næringsdrivende rørlæggere, tømrere, malere med meget mere. I dag er der vistnok kun en privat grønlandsk næringsdrivende i Ililussat, og derfor er det klart hvorfor de grønlandske næringsdrivende efterhånden er blevet druknet væk i løbet af denne årrække, og jeg er glad for at vi nu drøfter det hele åbent og jeg mener slet ikke at det har noget med racediskrimination at gøre. Det er slet ikke tilfældet. Alt hvad der er til gavn for den grønlandske befolkning, og når man begynder at diskutere det så er der straks nogen der rejser sig op og siger at hvor man så siger at grønlænderne  diskriminerer, jeg tror at det man er bange for, det skal man komme væk fra, vi bør alle sammen diskutere åbent om emnet.

 

Hvorfor er de grønlandske arbejdsgivere nu ved at danne en egen organisation? De kan kun gøre det fordi der er noget der ikke kører efter hensigten, jeg mener at sådanne initiativer bør støttes. Vi skal som politikere ikke lade som om vi ikke forstår problematikken. Der er en del beviser, for eksempel er der en dansker som igennem en årrække har været privat næringsdrivende i Grønland, han siger selv at der er nogen skævheder, og sådanne forhold skal vi ikke stiltiende blive med at se på, og det er fuldstændig korrekt at Inuit Ataqatiqiits ordfører var inde på, at såfremt vi skal give de private en chance så må de hjemmestyreejede virksomheder, som til stadighed konkurrerer med de private næringsdrivende, det skal vi have lavet om på såfremt vi ikke til stadighed skal gøre det sværere overfor de private grønlandske næringsdrivende. Det kan ikke være sådan at landskassefinansierede virksomheder udkonkurrerer andre grønlandske virksomheder.

Og nu er det Manasse Berthelsen og dernæst Karl Lyberth Siumut.

 

Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatiqiit:

Først vil jeg indlede med Atassuts ordførers bemærkninger. Hvor han kom ind på at de har været imod at der blev etableret de her store butikker. Men da Siumut og Atassut indgik en koalition startede man den del initiativer der kvæler de selvstændige, selvom Atassut på den anden side taler om at de har initiativer for at igangsætte de små private, det lyder lidt mærkeligt. Men jeg er glad for at landsstyremedlemmet lovede at undersøge mulighederne for en ny ankemyndighed.

 

Med hensyn til konkurrencenævnet og dens sammensætning så kan man igen sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt den er uvildig.

 

En ting skal understreges, alene ved at etablere et organ der ligner ESU, med hensyn til støtte på landbaserede arbejde så kan det ikke løse problemerne, så må vi vurdere, hvad er de ting man har behov for tilskud til el hvis det er elkrævende virksomhed, hvis det er et stort vandforbrug man har i en virksomhed, så vil man kunne støtte disse ting, og man skal også tænke på eventuel prisnedsættelse omkring fragt, man kan sige at man indenfor de første 5 - 10 år kan få støtte således at de kan få etableret varige arbejdspladser.

 

Med hensyn til sprog så kom landsstyremedlemmet for erhverv ind på i sit svar, som en stor forhindring, at opgavernes beskrivelse er for tekniske således, at de er meget svære at oversætte til grønlandsk, således han foretrækker at det foregår på dansk, men her ligger der også en betragtning af vores grønlandske sprog. Vores sprog skal ikke bare stoppe der, det skal til stadighed udvikles, således det også kan bruges indenfor det tekniske område. Derfor har vi fra Inuit Ataqatiqiit forventning om etablering af et sprogdirektorat, som man har planer om at etablere i år. Vi er langt bagud med hensyn til sprogudvikling. Med hensyn til oversættelse så går man allerede ind på det at i ligeså snart vi kommer tale om sprog. I vores grønlandisering så øges antallet af tolke og oversættere, og det er dyrt at ansætte så mange ansatte, man kan jo eventuelt også rette en henvendelse til staten omkring denne problematik. Tilkaldt arbejdskraft der skal være her et år eller to år, og det er den der ikke kan forstå vores sprog.

 

Enhver der kan tænke regner nok ikke med, at man sådan uden videre overdrager givtige virksomheder. I vores bemærkninger kom vi ind på, at initiativerne skal igangsættes med henblik på at overtage disse virksomheder, således vi også kan være med til at fremme de grønlandske erhvervsdrivende.

Den næste taler er Karl Lyberth, og derefter Josef Motzfeldt Inuit Ataqatiqiit.

 

Karl Lyberth, Siumut:

 

Først så er det med stor glæde, at jeg kan sige at her i salen så under vores møder her i salen og vores tagen af beslutninger, der siger vi at vi over hovedet ikke accepterer diskriminering, og ser vi på den hjemmehørende befolkning, så skal vi alle sammen have de samme betingelser, uanset om man så er grønlænder eller dansker og det skal kraftigt understreges, og det er jeg glad for, at det også er blevet gjort.

 

Da vi nævnte, at vi skulle have et udvalg, som skal fortsætte med opgaven, så har det også grund i at de opgaver, som landsstyret påpeger er af stor vigtighed, hvorfor det også er vigtigt at andre udvalg, som har relevans til arbejdet også får lejlighed til at følge med i det videre arbejde, og jeg håber at udvalget, der skal arbejde med det også orienterer de andre relevante udvalg såfremt at det er nødvendigt, at man så lige krydsinformerer hinanden.

 

Det vi også lagde stor vægt på fra Siumuts side er videreuddannelse især overfor dem der skal drive virksomheder. De virksomheder der blev startet i 60erne og 70erne, det er dem vi primært tænker på.

 

Til hr Otto Steenholdt skal jeg nævne, at når man tænker på generationsskiftet, og uanset om man er familie i det, og uanset om man er faglært så er det meget vigtigt, at man får lært noget om virksomhedsledelse, enhver håndværker kan jo være meget dygtig til sit fag, men såfremt han skal drive en virksomhed, så skal han også kunne noget om virksomhedsledelse. Det er en af de ting man også savner, fordi det er meget nødvendigt, at dem der fører virksomhederne videre får undervisning i, hvorledes man driver en virksomhed, hvorfor man også kan tænke på denne mulighed.

 

I Inuit Ataqatiqiits indlæg der mener jeg, at såfremt landsstyret ser på Inuit Ataqatiqiits fremlæggelse, det er jo også meget godt, og selv om der også er nogen ting, man kan sætte lidt spørgsmålstegn ved, for eksempel importafgifter de kommer ind på det igen, jeg mener, at det er en ting man skal være meget påpasselig med, såfremt det skal igennem på Grønland, det vil jo også betyde større omkostninger, hvorfor man skal være meget påpasselig med denne tanke.

 

Med hensyn til hjemmestyrets virksomheder, og med hensyn til lukkeloven i Danmark, så mener jeg, at det der er blevet nævnt fra Inuit Ataqatiqiits side, at landsstyret skal undersøge sagen, fordi det er et interessant punkt, og vi kan jo ikke komme uden om, når vi skal beskytte de små næringsdrivende, hvorfor vi også bør tage politisk stillingtagen til det, og man må også arbejde på at komme med en nærmere redegørelse om det, men ser man på de forskellige tilskudsordninger overfor Royal Greenland, hvorfor det også er støtteværdigt med det,  som Inuit Ataqatiqiit har lagt frem. Såfremt man starter en ny virksomhed, så kan de forskellige omkostninger sætte en stopper for en videre udvikling.

 

Vi har jo sat vores lid til Sulisa A/S lige fra dens begyndelse, og jeg mener, at vi skal være meget forsigtige med at sige at Sulisa A/S ikke har opnået resultater, den har kun eksisteret i kortere tid, og jeg mener, vi bør give den tid for at kunne vise, at de kan gennemføre deres arbejdsopgaver, når den har eksisteret i så kort tid, så kan vi ikke blot stoppe den, og sige at det ikke er lykkedes, for jer at udføre jeres arbejde, inden vi vurderer det hele nok engang, så skal de have lejlighed til at have eksisteret igennem en længere periode.

 

Jeg mener, at vi alle som der bor heroppe, også os grønlændere og de danskere der har drevet virksomheder i 60erne og 70erne, også dem der har startet deres virksomheder i 70erne, 80erne og 80erne, de har alle sammen været med til at bygge Grønland op, de har hver især givet deres til. Vi kan ikke blive ved med at hakke ned på dem, vi må også takke dem, fordi de også har givet deres til i grønlands udvikling, og det kan vi ikke komme uden om, hvorfor vi også bør takke dem, selvom de også er danskere.

 

Og jeg skal endnu engang lige understrege, at der ikke er uenighed her i salen, hvorfor landstingsmedlemmerne, partierne og landsstyret og Kattusseqatigiit i princippet er enige, hvorfor vi og efterhånden som man bruger flere og flere ord, så får punktet en utilsigtet drejning.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatiqiit:

 

Først har jeg en grund til at forslagsstilleren fremkom med sit forslag, og takker ham og ikke som en underholdning i kaffeklubben, så er det nødvendigt, at dette problem løses bedst muligt i samfundet.

 

Efter at have fremkommet med disse bemærkninger, så vil jeg med hensyn til Sulisa sige, at debatten her viser at der er behov for Sulisa A/S som en rådgivningsvirksomhed i forhold til igangsættere, men det man skal se på Sulisa A/S som aktieselskab, at man nøje overvejer hvilke arbejdsopgaver Sulisa skal gennemføre. I forbindelse med erhvervsstøtten og mulighed for en samlet løsning på dette område, så vil det være en god udnyttelse af midlerne og en mere smidig ordning i forhold til behovene.

 

Man kom også ind på de store butikker, og man kom ligeledes ind på Atassuts ordførers bemærkning om et partierne er placeret i en ring.

 

Dertil kan jeg sige, da KNI blev etableret i 1986, så har man overtaget området, hvor en stor del af materiellet er ikke særlig godt vedligeholdt, og man blev enige om, at man udbygger butiksområdet også dengang. Det nuværende aktieselskab KNI og de forskellige selskaber har vidt forskellige grundlag. KNI aktieselskabsbestyrelse beslutter, hvilke anlæg der skal igangsættes, og de bestemmer ligeledes, hvilke butikker der købes, selvom de drives af private. Vi har blot bemærket at det foregår, og Atassut selvom de er i en koalitionsregering og har repræsentant i KNI, så har de erkendt, at det kan være meget svært at opnå de resultater, man ønsker at opnå, hvilket vi har bemærket fra Inuit Ataqatiqiit nu er, at man kvæler de små kiosker og de små butikker og opkøber dem, og det er det vi har påpeget fra Inuit Ataqatiqiit, og Atassut også støtter os omkring det. Det er sådan at Atassut og Inuit Ataqatiqiit har flertal i deres modstand mod denne fremgangsmåde. Det er et nyt og spændende perspektiv.

 

Og landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrug og erhverv kommer med en besvarelse igen.

 

Paaviaaraq Heilmann, landsstyremedlem for Fiskeri, fangst, landbrug og erhverv:

 

Landstingsformanden har allerede sagt, at der er stor enighed med hensyn til de målsætninger, vi har sat os, og jeg skal blot lige understrege et par ting.

Først til det som Inuit Ataqatiqiits ordfører var inde på, som jeg desværre overså under min første svarrunde, med hensyn til en hjemmestyrestøtteordning med hensyn til produktionsselskaber. Det har allerede været med i finansloven, hvor man har mulighed for en støtteordning på op til 70%, og den mulighed som Inuit Ataqatiqiit efterlyste er allerede åben.

 

Og selv om Kattusseqatigiit er fra Ilulissat, og jeg ikke selv er fra Ilulissat, han nævner kun en privat hjemlig næringsdrivende i Ilulissat, men så vidt jeg kan se, så er der flere grønlandske private næringsdrivende, der er en restaurant, fiskerne er private, man siger at der kun er en grønlandsk privat næringsdrivende, det er at gøre billedet, værre end det er.

 

Og Atassut var inde på, at de virksomheder som ejes af ældre personer, dem regner man med at familierne overtager, men vi har taget det med idet de private næringsdrivende selv har taget emnet op.

 

Alt i alt vil jeg gerne sige tak til de bemærkninger, også fordi Landstinget har arbejdet sammen omkring dette meget vigtige punkt.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for økonomi og boliger:

Inuit Ataqatigiits Manasse Berthelsen nævnte, at  under Siumuts og Atassuts koalition er antallet af betalingsstandsninger øget, det vil jeg gerne knytte nogle bemærkninger til.

 

Revisionsvirksomheden er placeret under mit Landsstyreområde, og jeg henstiller at det bliver nærlæst, det er ikke korrekt at det er tilfældet, det korrekte er at da Inuit Ataqatigiit og Siumut var i Landsstyrekoalition, var der over 90 konkurser, det drejer sig om årene fra 1991 til 1994, og så har det steget voldsomt, og da Siumut og Atassut dannede en koalitionsregering, er de siden halveret, og stadig er på samme niveau, jeg lægger vægt på at såfremt at man skal sende signaler til samfundet, så må man også gøre det ansvarsfuldt, og derfor mener jeg at Inuit Ataqatigiits beskyldning til Siumut og Atassut ikke er korrekt, og blot er forsøg på at forværre billedet.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit:

Jeg skal blot komme med en berigtigelse, jeg er ked af at jeg sagde at der kun var en privat grønlandsk næringsdrivende i Ilulissat, jeg tænkte mere på at det var inden for anlægssektoren, det er rigtig nok at der er en del private grønlandske virksomheder i Ilulissat, jeg vil blot understrege at der næsten ikke er flere private grønlandske næringsdrivende indenfor anlægssektoren.

 

Og dermed er dagordenspunkt 21 færdigbehandlet her, og vi ser frem til at der yderligere bliver fremlagt noget med samme overskrift.