Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ]

Dagsordenens punkt 46-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Torsdag den 19. februar 1998

 

Dagsordenens punkt 46.

Beslutningsforslag om stop for Royal Greenlands planer om at anskaffe rejefartøjer til indenskærs fiskeri.

 

Hans Enoksen, forslagsstiller fremlægger sit forslag.

 

Tak. Jeg har til Landstingets Vintersamling fremsat følgende forslag som jeg vil fremlægge her. Vi har hørt at Royal Greenland har planer om, at anskaffe små rejetrawlere m.h.p. indenskærs fiskeri. Disse planer er ikke på sin plads og bør stoppes.

Fiskenes kvoter er blevet så begrænset nu, at de har været nødt til at begrænse deres fiskeri for at opnå at de kan fiske hele året. Det er ikke på sin plads, at Royal Greenland vil give sig selv fiskerimuligheder uden om unge dygtige fiskere som ellers ønsker at anskaffe sig fartøjer, men ikke har muligheden fordi de ikke har de fornødne rejekvoter.

 

Derfor stiller jeg forslag om, at kvoterne overdrages de kystnære rejefiskere eller at de overdrages unge fiskere der ønske at anskaffe sig fartøjer, således at de får muligheden for at starte fra bunden af. Tak.

 

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug kommer med en besvarelse.

 

Landstingsmedlem Hans Enoksen har stillet et forslag om, at Royal Greenland A/S’s planer om, at anskaffer sig fartøjer til det indenskærs rejefiskeri stoppes.

 

Ved revisionen at Fiskeriloven ved landstingets Efterårssamling 1996 blev det vedtaget, at en person eller et selskab maksimalt må eje op til 10 % af de samlede kvoter i det kystnære rejefiskeri. denne mulighed er åben for alle der opfylder Fiskerilovens betingelser for at udøve erhvervsmæssigt fiskeri.

 

Som alle andre aktører inden for fiskeriet har Royal Greenland A/S således mulighed for at anskaffe sig fartøjer og opkøbe kvoter til det indenskærs rejefiskeri. Landsstyret vil fremlægge ændring til Fiskeriloven ved Landstinget Forårssamling i år, i den forbindelse overvejer Landsstyret spørgsmålet om eventuelle ændringer i de nævnte betingelser om maksimalt ejerskab af 10 % af den samlede kystnære rejekvote.

 

På denne baggrund skal jeg på vegne af Landsstyret indstille, at beslutningsforslaget bliver udskudt til Forårssamlingen.

 

Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

Lars Karl Jensen, Siumut.

 

Landstingsmedlem Hans Enoksens forslag om at stoppe planerne om at Royal Greenland kan drive rejefiskeri i de kystnære farvande tager vi i Siumut i princippet afstand fra, og vi skal knytte følgende bemærkninger til forslaget og Landsstyrets svar til forslagsstilleren.

 

Fiskeriloven blev i efteråret 1996 ændret på en række områder i lyset af faldet på TAC’en for rejerne og kapacitetstilpasninger forsåvidt angår fartøjer og landanlæg.

I samme forbindelse vedtog vi dengang lovændringen for at bane vejen for, at op til 10 % af den totale TAC kan besiddes af enkelt personer eller selskaber samt at kvoteandelene kan gøres til genstand for handel mellem kvoteejerne. Og i følge denne lov kan allerede erhvervede kvoteandele ikke fratages ligesom man ikke kan forhindre, at indehavere at kvoteandele kan handle med deres kvoteandele indbyrdes.

 

Når dette er sag, skal vi fra Siumut ikke undlade at nævne, at vi har fulgt med i udviklingen siden lovændringen på nært hold, og at vi er opmærksom på at der er en række skævheder i forhold til forholdene i dag.

 

Vi kan se, at målsætningen med lovændringen så vidt angår såvel rejefiskefartøjer som landanlæggene ikke er opfyldt endnu, idet det vakte fouroa at det i forvejen meget begrænsede kvoter til det kystnære rejefiskeri var på vej til ikke at blive opfisket selvom der er adgang til at handle med sin kvote.

 

Fra Siumut finder den mislykkede ordning foruroligende på en række områder, og vi skal fra Siumut betegne Landsstyrets håndtering af restkvoterne op i mod slutningen af 1997 som et godt eksempel til efterfølgelse.

 

Denne omtalte situation viser, at der fortsat er behov for justering af Fiskerilovgivningen i lyset af de aktuelle forhold.

 

Med henvisning til vores foranførte bemærkninger fra Siumut, samt at der skal tages beslutning ved Forårssamlingen skal vi indstille at fiskerierhvervsudøveres egen andel af TAC’en på nuværende 10 % halveres. Endelig skal vi indstille til Landsstyret, at virke for en lovændring der tager højde for ikke opfisket rejekvoter som følge af havari og lignende former for skavanker på fiskefartøjerne.

 

Til slut skal vi fra Siumut med disse bemærkninger indstille, at sagen tages op til behandling ved Forårssamlingen i år m.h.p. en beslutning.

 

Sivert K. Heilmann, Atassut.

 

Tak. Vi skal fra Atassut fremkomme med følgende udtalelse til Landstingsmedlems Hans Enoksens forslag om, at Royal Greenland A/S’s planer om, at anskaffe fartøjer til det indenskærs rejefiskeri stoppes.

 

For det første skal vi fra Atassut nævne rigtigheden af, at der blev ved ændringen af Fiskeriloven under Efterårssamlingen i Landstinget i 1996 vedtaget, at en person eller et selskab må eje op til 10 % af de samlede kvoter i det kystnære rejefiskeri.

 

Vi er i Atassut enig med forslagsstilleren i, at det ikke er på sin plads, at de unge dygtige fiskere som ellers ønsker at anskaffe sig fartøjer og ikke har mulighed for at få rejekvoter bliver blot gjort til tilskuere når man på den anden side tager pladsen  fra vores unge fiskere ved at fiske fra fartøjer der ejes af hjemmestyret og det offentlige.

 

Jeg må gøre klart, at Atassuts klare melding er at fiskeriet skal fiskerne tage sig af, men vi er godt klar over Royal Greenlands problemer ved indhandlingen er et problem der bør løses. Man bør ikke glemme at Royal Greenland i følge lovgivningen også har mulighed for tildeling af kvoterne ligesom man ikke kan gå uden om fiskefabrikkernes store behov for landing af ravarertilførsler for at sikre beskæftigelsen på land.

 

 

Alligevel skal vi fra Atassut tilråde et godt samarbejde mellem Royal Greenland og de enkelte fiskere trods dette har været hensigten. I denne forbindelse mener vi, at der stadig væk eksistere de meget udmagrende forhold hos vores fiskere, i det de må lande deres fangst langt væk fra fiskepladserne, f.eks. hvis man fisker ud fra Qaqortoq og omegnen bliver man nødsaget til at lande fangsten i Nuuk eller længere nord på. Vi har fra Atassut et krav om, at løse dette gamle problem snarest muligt.

 

I Atassut ser vi gerne Landsstyrets overvejelser om eventuelle ændringer i de nævnte bestemmelser om, at maksimalt at eje 10 % af den samlede kvote af den kystnære rejefiskeri på Landstingets forårsmøde og m.h.p. vores nærmere deltagelse i drøftelserne omkring forslagsstillerens hensigter.

 

Med disse korte bemærkninger går vi ind for Landsstyrets indstilling om udsættelsen af beslutningsforslaget til Landstingets Forårssamling.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Tak. Det er med glæde, at Inuit Ataqatigiit her kan konstatere, at landsstyret allerede på indeværende tidspunkt kan meddele, at man er indstillet på at foretage de nødvendige ændringer i den nugældende Fiskerilov, og at man derfor er rede til at justerer den revision vi foretog på Efterårssamlingen med en kvotering og samtidig med den omstændighed  at den indenskærs rejekvote, således at den tilpasses de realiteter der eksisterer idag inden for fiskeriet.

 

Dette er nødvendigt og i øvrigt i overensstemmelse med de tanker fra Inuit Ataqatigiit som vi allerede har tilkendegivet i vores hidtige deltagelse i Landstingets Fiskeriudvalg. i lighed med forslagsstilleren også sigter til ti sit forslag er vi således også rede til at foretage en nøje vurdering i den kommende tid m.h.t. Royal Greenland samt andre selskabers nuværende kvotetildelinger og fremtidige muligheder for kvotearrangementer i det indenskærs rejefiskeri.

 

Dette vil bl.a. ske ud fra følgende overvejelser.

 

Vi mener at den nuværende situation med den nuværende lov efterlader for lidt råderum og mulighed for unge og initiativrige fiskeris muligheder for at deltage i rejefiskeriet. Dette vil der blive mulighed for, at rette op på ved en nærmere gennemgang af loven. Fordi det er tvingende nødvendigt at vi i fremtiden gør noget ved det paradoksale problem, at indenskærs fiskere på et meget tidligt tidspunkt kan komme til at mangle kvoteandele samtidig med at den samlede indenskærskvote ikke blive opfisket alligevel.

 

Fordi der også er noget der taler for en regelregulering m.h.t. hvornår fiskerne senest i løbet af året skal have tilendebragt deres indbyrdes handler med kvoteandele og sidst og ikke mindst fordi vi ligeledes må se på Landskassens forpligtigelser overfor ESU’s nuværende engagement i fartøjssiden og dermed også på den nuværende indenskærs rejeflåde. Det kan vi ikke komme uden om.

 

Og med disse ganske få bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit skal vi tilsidst blot erklærer, at vi er indforstået med, at vi vender tilbage til forslaget til Forårssamlingen.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

 

Ved svarnotatet konstateres at en person eller et selskab maksimalt må eje 10 % af den samlede kvote i det kystnære fiskeri, og at denne mulighed er åben for alle der opfylder Fiskerilovens betingelser for at udøve erhvervsmæssigt fiskeri.

 

Da Landsstyret til Forårssamlingen vil fremkomme med eventuelle ændringer i den nævnte bestemmelse støtter jeg Landsstyrets indstilling om udskydelse af beslutningsforslaget til Forårssamlingen.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Jeg støtter på Kandidatforbundets vegne landstingsmedlem  Hans Enoksens forslag fuldt ud. Forslaget forsvarer den selvstændige grønlandske fisker der uden at sætte sin lid til Landskassens hjælp til det daglige primære driver fiskeri ved de kystnære fiskefelter.

 

Det kan ikke accepteres at hjemmestyrejede virksomheder konkurrer med Landskassen i ryggen med de private.

 

Det kan synes om, at de bruger de samme fremgangsmåde der benyttes i de kommunistiske lande, indtil nu har Royal Greenland allerede nu udkonkurreret mange fiskere, også m.h.t. det havgående trawl fiskeri. Det kan jo ikke  accepteres, at de private udsættes for en endnu større konkurrence fra det offentlige ejede, i disse år, hvor rejekvoterne bliver mindre og mindre og ikke mindst hvor kvoterne i det kystnærefiskeri er meget begrænsede.

 

Såfremt planerne bliver realiseret er der virkeligt tale om, at ville “kvæle” i citationstegn de private. Og en sådan plan kan ikke accepteres fra Kandidatforbundets side. Landstinget der er ejer af Royal Greenland må kunne tage en beslutning der kan forsvares i samfundet, og at royal Greenland ikke bør udsætte de private for så stor en konkurrence, for realiseringen af planerne vil medføre, at de mindre rejekuttere vil blive kvalt, og da Royal Greenland vil få et underskud på mange millioner kroner i 1997, så må man sætte en stoppe for virksomhedens indkøb af rejefartøjer.

 

Derfor bør Royal Greenlands planer der er til skade for fiskerne blive stoppet.

 

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug kommer med en besvarelse.

 

Tak. Jeg er mest tilbøjelig til at sige, lad os føre debatten her til foråret, men samtlige partier glæder sig til debatten her til foråret, og deres meldinger om, at man kan tilpasse loven omkring dette, der erfarer jeg, at partierne også synes at der skal være tilpasninger til i loven.

 

M.h.t. Siumuts ordfører vil jeg sige, at Landsstyret følger nøje med i udviklingen inden for rejefiskeriet og det sker fra måned til måned, og Landstingets Fiskeriudvalg informere vi jo løbende omkring udviklingen af fangstmængden og vi agter også at fortsætte med det.

 

Og m.h.t. de fastsatte 10 % som kan bestyres af enkelt personer eller selskaber der har Landsstyret allerede givet melding om, at vi nøje skal vurdere dette.

 

Siverth K. Heilmann var inde på, at der er problemer omkring landing af fangsterne. Vi må jo huske på, at metoden har været anderledes i 1997  i forhold til før m.h.t. landing af fangsterne fra det kystnære fiskeri, og fra landsstyrets side blev det også nævnt, at uanset hvilken ny metode man indfører så vil det indebære problemer, og det har også været tilfældet.

 

Og ser vi på fangsten i januar måned i forhold til det foregående år, så kan vi se, at fartøjerne efterhånden er bedre placeret i forhold til før hen. Men m.h.t. de ældre fartøjer så er der et behov for renovering af disse ældre fartøjer eller modernisering af disse ældre fartøjer.

 

Der er afsat 10 mio. kr. i Finansloven for moderniseringen, og ved at ændre på bemærkningen til Finansloven, så er der i år mulighed for bruge mulighederne på en smidigere måde, og såfremt Landstinget vedtager det, så regner vi med, at vi kan skabe disse bedre muligheder for fiskerne gennem godkendelsen eller vedtagelsen.

 

Men da samtlige partier glæder sig til debatten til foråret, så takker jeg blot med disse bemærkninger.

 

Hans Enoksen, forslagsstiller.

 

Jeg er glad for at mit forslag bliver hilst så positivt, og jeg kan se, at der ligger et kompromis i det og det er jeg glad for.

 

Jeg skal ikke knytte yderligere bemærkninger her, og jeg glæder mig til debatten til forårssamlingen, og såfremt jeg har noget at kritisere, så vil jeg benytte den lejlighed til at gøre det fra talerstolen her.

 

Og jeg er glad for at Landsstyret er åben for at undersøge mulighederne for derved at opnå bedre muligheder for unge fiskere. Tak.

 

Lars Karl Jensen, Siumut.

 

Ja vi kan ellers godt nok vente til foråret, men dem der skal udarbejde lovændringsforslaget skal jo også forberede sig, og selvom man nu åbenbart har forstået vores bemærkninger godt nok, så ligger vi dog vægt på, at den del af kvoten der ikke bliver opfisket, lige før årets udgang, vi må huske på, at der er 2400 tons der ikke blev opfisket, og selvom muligheden for at handle med kvoterne er muligt, så vil vi godt have at vide, hvorfor man ikke nåede at opfiske kvoten.

 

Er det fordi der er for få rejer ? Eller er det fordi, at vores rejetrawlere er i så dårlig stand at de ikke kan nå at fiske deres kvote op p.g.a. havari m.m. ?

 

Men ser man på Disko-bugten alene, og ser på deres kvoter, og landanlæggenes kapacitet om de så er tilpasset i hinanden, og vi glæder os til at få en nærmere redegørelse om det. og det samme gælder så også produktionsanlæggene i Midtgrønland, og det samme så også for Sydregionen.

 

Og Landsstyret har allerede kommenteret, at der er en del, at Atassut var inde på, at en del fartøjer må indhandle i Nuuk selvom de har fisket i Sydgrønland, og vi har fra Siumuts side også været vågen overfor det, og hvor vi så opnåede at man fik lettelser for den gruppe igennem etablering af fragtmuligheder.

 

Og m.h.t. den samlede kvote, så må vi prøve på, at benytte os af hele kvoten, og hvorfor jeg håber, at man fra Landsstyreområdet side også vil kunne skaffe nogle tal vedrørende dette. Men selvfølgelig ligger vi også fra Siumut vægt på, at man med hensyn til rejekvoten og tildelingen af kvoten, hvor man så allerede har øremærket kvoterne til bestemte fiskere, og det er svært at komme uden om.

 

M.h.t. at man kan eje op til 10 % af den totale TAC, og fra Siumuts side ligger vi vægt på, og vi synes, at det er på sin plads, at man halvere denne andel.

 

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug kommer med en besvarelse.

 

Tak.  Lars Karl Jensens fra Siumuts bemærkninger. M.h.t. den resterende kvote i slutningen af 1997 at det er op til 2500 tons. der til skal jeg bemærke, at udviklingen i rejefiskeriet sien 1993 har været således, at der i 1993 der er der 26381 tons der er landet til landanlæggene fra kysten. I 1994 selvom der ikke var kvoteret dengang var den allerede for nedadgående. I 1995 er den faldet til 26300 tons, og i 1996 23850 tons, og i 1997 23509 tons.

 

D.v.s. at siden indførelsen af kvotetildelingen så er fangsterne for nedadgående, det viser at bestanden har været for nedadgående og rejefartøjerne er jo blevet betydeligt færre i forhold til dengang og muligheder for handel med point og nu med kvoter, så er der ca. 85 fartøjer der lander. Derfor viser det sig at der er behov for ændring m.h.t. de mindre rejefiskefartøjer.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Tak. Under vores ordførerindlæg har vi allerede nævnt at vi glæder os forårsdebatten vedrørende Fiskerilovgivningen.

 

Og til den tid, så regner vi selvfølgelig med, at Landsstyret har forberedt en lovændring og fremlægger den her i salen. Og ved dette så har vi også påpeget, noget som man også bør huske på, og forslagsstilleren har også været inde på de unge fiskere og de bør også selvfølgelig også have en chance, hvorfor man i lovændringsarbejdet også bør tage hensyn til denne gruppe.

 

Og m.h.t. kvoten og om hvornår man senest på året skal handle kvoterne, den mulighed har vi også påpeget, og Siumuts ordfører nævner ganske rigtigt, at sidste år, d.v.s. 1997 så har man ikke nået at opfiske 2799 tons.

Men en af årsagerne kan være til det der skete, kan være, at man ikke har sat en grænse for, hvornår man senest skal have handlet med kvoterne fiskerne imellem, og derfor er det også nødvendigt, at man også kikker på denne side af sagen, hvilket vi indstillet fra Inuit Ataqatigiits side.

 

Man kan forestille sig at der i lovgivningen kommer til at stå, at handlen med kvoten skal ske inden 1. oktober, således, at restkvoten kan nå at blive opfisket inden årets udgang.

 

Hvad angår de unge fiskere der har viljen til at fiske, der ligger v også vægt på, at de dygtige fiskere også får en mulighed, og det har sin årsag i også fordi os medlemmer af Fiskeriudvalget får henvendelser fra unge fiskere, og et af de breve vi modtog, skriver bl.a. en ung fisker, og jeg citerer en smule af brevet, og jeg citerer

 

“Jeg er efterhånden kommet så langt ned, at jeg efterhånden tænker på at gå væk fra fiskeriet. jeg prøver på at finde en levevej også for mine 4 børn, og jeg tænker også på vores medborgere som jeg elsker, og også fordi, at selvom vi får nogle dårlige priser, så er vi dog med til at holde Grønland oppe, men så var det at jeg kom til at tænke på, hvad kan jeg så blive, hvilket job kan jeg påtage mig fordi jeg er jo kun en fisker”.

 

Og det er sådanne tanker man også kan gøre sig, og det er bl.a. det en ung fisker skrev til os i hans henvendelse til os i Fiskeriudvalget. Og det er helt sikkert, at sådanne unge mennesker der reagere, at efter at have erfaret, at Royal Greenland har planer om at anskaffe sig mindre rejetrawlere til kystnært fiskeri, og han skriver videre

 

“Det er underligt at Royal Greenland råber op om at få lov til at opfiske op til 10 % af kvoten. Hvad med os, der allerede har lån igennem ESU, har vi en mulighed”.

 

Vi har den mulighed. Gennem ESU har Landstinget også bevilget midler til det, vi har unge mennesker, som vi også har givet tilskud til, vi må også huske på deres muligheder, hvorfor vi også mener, at Royal Greenland og også for den sag skyld andre som også kan være større virksomheder, de må nøjes med de muligheder, de allerede har, vi skal jo give de unge en mulighed.

 

Siverth K. Heilmann, Atassut.

 

Tak. Selvfølgeligt er det fristende, at komme med lange indlæg, men forslagsstillerens begrundelse må vi jo holde os til. Og det mener vi, at vi har været inde på i Atassut, i og med at vi siger, at vi er helt enig med forslagsstilleren, som ordføren også kom ind på, at de unge dygtige fiskere der ikke har fartøjer, men som ikke har kvoter, dem skal vi også være opmærksomme på, vi må ikke glemme, at vi har givet muligheder  i vores tidligere lovgivning også til Royal Greenland, og vi må erkender at Royal Greenland også kan benytte denne mulighed.

 

Men som sagt, såfremt vores fiskere bare skal være tilskuere, og at loven ikke er evig gyldig, så må vi også sørge for at vores unge og dygtige fiskere har mulighed for fortsat at kunne fiske, således at vi fremkommer med nogle ændringsforslag af politisk vej.

 

Og som sagt fra Atassuts side glæder vi os til at deltage i den fremtidige debat. Vi kan selvfølgelig også godt forstå Royal Greenlands problemer, især m.h.t. landing af rejer de forskellige steder på kysten.

 

Men vi ved at Royal Greenland har store trawlere, og de ting der bliver nævnt om ønsket om at anskaffe sig mindre fiskefartøjer, og m.h.t. at man ikke har opfisket kvoterne, så har man været inde på forskellige mulige årsager.

 

Der er nogle fiskere der opfisker deres kvoter, allerede ved starten af sæsonen, hvor i mod andre ønsker at spare deres kvote, således at de kan fiske kontinuerligt året igennem, og på andre måder så har vejrforholdene spillet ind og også ved Royal Greenlands service, bl.a. ved mangel af kasser og is, som har ramt vores fiskere, og som har forhindret dem i at fiske, og det har bl.a. KNAPK også påpeget.

 

M.h.t. ESU-ordningen, så har man afsat 10 mio. kr. til kondemneringen men vi mener fra Atassut at vores fiskere også de unge fiskere, bør have mulighed ihvertfald for den kystnære kvote, at de har mulighed for at være med til at fiske den op. Det må indgå i vurderingen og debatten.

 

Derfor vil jeg afslutningsvis blot gentage, at Atassut glæder sig til den kommende debat, og deltager aktivt der.

 

Inden vi går videre, skal jeg lige minde o, at der er principiel enighed om at den bliver udsat til Forårssamlingen., og jeg synes ikke at det er nødvendigt at man hele tiden skal komme her op.

 

Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug.

 

Heldigvis får folk breve, hvorefter man på den måde blive påmindet, og man skal huske på, at landsstyret m.h.t. det omtalte lovforslag, der havde Landsstyret sidste gang et ændringsforslag her i salen, hvor vi dengang fra landsstyrets side foreslog, at de hjemmestyreejede virksomheder ikke skal have mulighed for at blande sig i det kystnære rejefiskeri, og med tildeling af kvoter der.

 

Men ved 2. og 3. behandlingen, så sagde samtlige partier, der kom samtlige partier med et ønske om ændring af Landsstyrets ændringsforslag og godkendte at Royal Greenland også skulle have mulighed for at få op til 10 % af alle de andre. Man må også lige huske på, hvad det er man har bekræftet, og når man går ind for, at man kan handle med kvoten, så må man også have vurderet konsekvenserne i de forskellige partier, det betyder, at såfremt man skal købe kvote, så må man have pengene klar til det, og denne ordning gør det også svært for de unge fiskere at komme ind på markedet, for de må have en del midler klar til at kunne købe kvoteandele.

 

Men jeg håber at vi kan drøfte disse ting mere indgående til forårssamlingen, og hvad angår Royal Greenland der skal vi nok også debattere deres muligheder for at få del i kvoterne, og hvor stor en del de kan få lov til at tildelt af en given kvote, men Landsstyret ligger også vægt på, at man spreder det så langt ud langs kysten på en mere jævn måde.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Når man ser på forslaget, så står der i overskriften “Beslutningsforslag om at Royal Greenland A/S’s planer om at anskaffe fartøjer til det indenskærs rejefiskeri skal stoppe”. Stop Royal Greenland planer om at anskaffe rejefartøjer til indenskærsfiskeri, formålet er at stoppe Royal Greenland.

 

Men jeg glæder mig ligesom andre at deltage i debatten omkring ændringsforslagene til Fiskeriloven, og den eksisterende lov blev jo ændret tilbage i 1996, hvor den giver mulighed for at også Royal Greenland kan besidde op til 10 % af TAC’en med det kystnærefiskeri.

 

jeg sagde i mit indlæg at Landstinget som ejer må kunne sige, at man må stoppe sådanne planer. Royal Greenland vil jo have op til 100 mio. kr. i 1997. Op til flere gange har man sagt, at man ville beskytte de unge fiskere, og såfremt det skal gennemføres, så må Royal Greenland planer stoppes, hvis man ikke gør det, så vil Royal Greenland allerede i april måned have anskaffet sig disse fiskefartøjer.

 

Hans Enoksen, forslagsstiller med afsluttende bemærkninger.

 

Det Paaviraaq nævnte vedrørende loven og der skal jeg indrømme, at jeg selv har været med til at godkende ændringsforslaget dengang. men nu så kan vi godt se, at denne lovgivning, og som en konsekvens af den nedadgående rejebestand. Lovgivningen er ikke længere så passende, hvorfor jeg er kommet med dette ændringsforslag.

 

Jeg kan jo ikke glemme, at se væk fra, at de fiskere der har en meget lille kvote ofte bliver nødsaget til, at sælge en del af deres kvote for at overleve, mens der er andre der bruger deres penge på at købe kvoteandele, mens andre tjen pengene på blot at sælge deres kvoteandele, det er ikke passende.

 

Jeg kan allerede på nuværende tidspunkt se, at det vi vedtog dengang halter, hvorfor der også bør tilpasses noget i den så henseende.

 

Mødeleder.

 

Og dermed er punkt 46 beslutningsforslag om at stoppe Royal Greenlands planer om at anskaffe rejefartøjer til indenskærsfiskeri færdigbehandlet, og det er blevet vedtaget at vi fortsætter debatten omkring punktet til Forårssamlingen.