Grønlands Landsting

Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 02

1. behandling 2. behandling 3. behandling

1. mødedag, mandag den 14. februar 2000

Punkt 2. Redegørelse for dagsordenen.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Formandsskabet henvise til vedlagte forslag til dagsorden, og mener på baggrund af de forholdsvis få fremsatte forslag, at vintersamlingen vil kunne afvikles på knap 3 uger selvom beslutningsforslagene ifølge den nye forretningsorden, nu skal underkastes 2 behandlinger.

Som bekendt er denne samling den 1. samling siden den nye forretningsorden for Landstinget trådte i kraft den 1. december 1999. Formandsskabet har således været spændt på i hvilken udstrækning medlemmerne i forbindelse med udarbejdelse af deres forslag ville tage udgangspunkt i forretningsordenen, der efter en grundig behandling på efterårssamlingen 1999 blandt andet præciserede visse formkrav.

Formandsskabet henstillede i forbindelse med behandlingen af forslag til forretningsordenen, at medlemmerne søgte råd hos de ansatte i Landstingets Bureau, når de kom i tvivl i forbindelse med udformningen af deres forslag til samlingerne.

Det er da også glædeligt, at et par medlemmer ved udformningen af deres forslag har taget udgangspunkt i forretningsordenen, men når dette er sagt må vi desværre også konstatere, at alt for mange medlemmer i forbindelse med udformningen af deres forslag åbenbart ikke har taget udgangspunkt i den nugældende forretningsorden.

Formelt havde Formandsskabet således haft sin gode ret til at afvise sidstnævnte forslag, men Rom blev som bekendt ikke bygget på éen dag. Derfor har Formandsskabet besluttet, at indstille til Landstinget, at alle rettidigt indkomne forslag efter omformning i samarbejde mellem forslagsstillerne og Landstingets Bureaus ansatte, at de bliver behandlet under samlingen, men det har kostet tid og ressourcer- efterfølgende, at skulle omforme forslagene, og derfor skal Formandsskabet atter endnu engang stærkt appellere til medlemmerne, om at søge råd hos Landstingets Bureau i forbindelse med udformningen af deres forslag.

En del forslag er gengangere fra tidligere landstingssamlinger, nogle endda fra sidste samling. Derfor har Formandsskabet besluttet, at indstille, at de fleste af disses betragtes som spørgsmål til Landsstyret. Formandsskabet skal i den forbindelse m.h.t. § 36 i forretningsordenen minde om, at skriftlige spørgsmål til Landsstyret kan fremsættes på et hvilket som helst tidspunkt uden at afvente samlinger, at besvarelsen som hovedregel også skal være skriftligt, samt at Landsstyret ligeledes kan meddele, at de er ude af stand til at besvare spørgsmålet.

Kun hvis spørgeren fremsætter et specifikt ønske om, at spørgsmålet fremsættes mundtligt, og Formandsskabet har accepteret dette, kan fremsættelsen ske mundtligt. Asii Chemnitz Narup har i forbindelse med sin udformning af sit spørgsmål om indberetninger til Socialdirektoratet vedrørende anbringelse af børn og unge uden for hjemmet, udtrykkeligt ønsket, at spørgsmålet behandles mundtligt. Formandsskabet har besluttet ikke at imødekomme ønsket.

Der er fra Ruth Heilmann optaget to forslag om salg af rensdyr- og moskusoksekød samt genindførelse af tandplejeruddannelsen, kort tid efter tidsfristens udløb, men da begge forslag har karakter af spørgsmål til Landsstyret har Formandsskabet besluttet at betragte disse som sådanne.

Formandsskabet skal indstille, at punkt 12 vedrørende regulering af de månedlige alders- og førtidspensioner samt punkt 17 vedrørende forhøjelse af den skattefri B-indkomst for førtids- og alderspensionister behandles samlet.

Ligeledes at punkt 30 og 31 begge vedrørende SIKU-blok behandles samlet, samt at punkt 32 vedrørende forbedring af arbejdsforholdene for ansatte i kirken og punkt 35 vedrørende ansættelse af kordegne ligeledes behandles samlet.

Med disse bemærkninger skal Formandsskabet indstille, at Landstinget tiltræder vedlagte forslag til dagsorden. Redegørelse for dagsorden vil blive taget op igen, hvis der opstår behov herfor.

Så går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere, først Per Berthelsen, Siumut.

Per Berthelsen, ordfører, Siumut.

Indledningsvis vil vi fra Siumuts landstingsgruppe ønske samtlige medlemmer af Landstinget og Landsstyret, embedsmænd, gæsterne samt borgerne et godt nytår og velkommen til Landstingets vintersamling.

I forbindelse med redegørelse for dagsorden har vi bemærket, at mange medlemmer ikke har taget udgangspunkt i forretningsordenen ved udarbejdelse af deres forslag, og at dette har medført en stor arbejdsbyrde for Formandsskabet. Men vi er ikke i tvivl om, at medlemmerne inden for en overskuelig tid vil lære, at følge den nye forretningsorden, og vi er fra Siumut glade for, at Formandsskabet har været fleksibel for at løs dette problem.

I den forbindelse vil vi dog fra Siumut anbefale, at Formandsskabet ved først kommende lejlighed udarbejder et kursus vedrørende den nye forretningsorden til medlemmerne - ikke mindst hvad angår formkrav.

Dagsordenen er allerede fastlagt, og vi tager hele redegørelsen til efterretning med de tilknyttede bemærkninger hertil, og vi vil fra Siumut ligeledes indstille at dagsordenen godkendes i den foreliggende form.

Vi siger tak til Per. Den næste taler er Daniel Skifte fra Atassut.

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Atassut tiltræder den fremlagte redegørelse for dagsorden. Atassut skal dog med beklagelse påpege, at flere landstingsmedlemmer ikke har fulgt henvisningen om, at fremsætte de til Landstinget ønskede dagsordensforslag i rette tidsfrist. Det drejer sig om ikke så få dagsordensforslag.

Atassut erfarer da også, at der forelægger flere skriftlige forslag om ønske om Landsstyrets skriftlige besvarelse, som den dag i dag ikke er blevet besvaret fra de ansvarlige områder i Landsstyret. Dette er beklageligt og skal berigtiges. En af forklaringerne til dette er blandt andet den ny forretningsorden for Grønlands Landsting.

Atassut skal udtale sin forståelse og støtte til den nye forretningsorden, men det kan ikke være hensigten, at der til forslag til Landsstyrets skriftlige besvarelse ikke bliver sat tidsfrist for Landsstyrets besvarelse af forslag.

Det kan som eksempel ikke være rigtigt, at et forslag som et sendt ind den 5. januar skal besvares til efteråret. Atassut ønsker at Formandsskabet arbejder for et klar regelsæt for Landsstyrets tidsfrister vedrørende besvarelser at skriftlige forslag.

Med disse bemærkninger tiltræder Atassut Formandskabets henstilling om godkendelse af forslaget, også fordi vi ser det som en selvfølge, t vi vil vende tilbage til dagsordenen, og til de forskellige forhold, som vi tidligere har påpeget. Tak.

Og den næste taler er Lars Sørensen fra Inuit Ataqatigiit.

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Vi har fra Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger til redegørelsen for dagsordenen.

Som Landstingsformanden i sin redegørelse nævnte i sit forelæggelsesnotat, så er dette den første samling efter godkendelse af den nye forretningsorden, og vi skal nu igang med at indhøste de nødvendige erfaringer efter vedtagelsen af forretningsordenen. Det er altid spændende at erfarer om nye forretningsordener er i overensstemmelse med visioner, formål og videre, og det er sådanne ting man først får kendskab til når det fungerer i praksis.

I Inuit Ataqatigiit finder vi det spændende, at erfarer, at udformningen af landstingsforslagene har fået en meget fremtrædende placering i forretningsordenen. Vi anfægter ikke, at man skal følge formkravene, men vi sætter spørgsmålstegn ved, at hvis alle spørgsmål bliver sat på dagsordenen uden at disse er blevet vurderet af Formandsskabet.

Før i tiden blev alle forslag vurderet i Formandsskabet, og det finder vi passende og vil opfordre Formandsskabet til, at også gøre det i fremtiden.

Vi har til allersidst en enkelt bemærkning vedrørende spørgsmål til Landsstyret. Som bekendt er der i forretningsordenen § 36 oprettet regel for spørgsmål til Landsstyret. I henhold til forretningsorden § 36 stk. 2, så kan spørgsmålet med tilladelse forelægges mundtligt til Landstinget.

Landstingsmedlem Asii Narup Chemnitz i henhold til dette ønsket en mundtlig besvarelse, men dette har Formandsskabet ikke imødekommet. Vi ved at Formandsskabet er i sin fulde ret hertil, men vi finder det ikke acceptabelt, at Formandsskabet i sin afgørelse ikke er fremkommet med en redegørelse, hvorfor forslaget er blevet afvist som et mundtligt spørgsmål. Dette finder vi er nødvendigt ikke kun for forslagsstilleren, men for os alle i Landstinget, således at vi får et præcist svar om, hvornår spørgsmålet vil kunne besvares skriftligt fra Landsstyret. Vi finder det også på sin plads, at afslag begrundes skriftligt.

Og uden yderligere bemærkninger til Formandsskabets indstillinger til dagsordenen går vi ind for redegørelsen.

Og vi går videre, og fra Kandidatforbundet, Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Godt nytår til Jer allesammen landstingsmedlemmer, ligesom vi også ønsker hele befolkningen i Grønland godt nytår.

Først m.h.t. redegørelsen for dagsordenen, der støtter vi den principielt fra Kandidatforbundets side, men det vi lige gerne vil vende tilbage til er de dagsordenspunkter der før er blevet taget op her i salen, og som også er blevet stillet som spørgsmål, men som er blevet tage op igen her under denne samling, dem er der flere af, og der bliver de blot henvist som spørgsmål, og det sætter vi selv spørgsmålstegn ved, idet det kan henledes i den retning at medlemsforslagene som er blevet henvist til at blive besvaret som spørgsmål, der har man fra medlemmernes side ikke være tilfreds med de svar man før har fået, forstået på den måde, at landstingsmedlemmerne ønsker, at disse enkelte punkter skal behandles som beslutningsforslag.

Og vi regner så med, at man kan vende tilbage til disse dagsordenspunkter i Formandsskabet således at serviceringen af medlemmerne og også serviceringen af hele befolkningen som sådan kan ske på en bedre måde.

Med disse korte bemærkninger tager vi redegørelsen til efterretning, og går foreløbig ind for at den bliver vedtaget i den foreliggende form.

Og så er der flere der har bedt om at få ordet uden om partiordførerne. Først Anders Andreassen og dernæst Ruth Heilmann, og de er begge to fra Siumut og så Godmand Rasmussen fra Atassut, men først Anders Andreassen.

Anders Andreassen, Siumut.

Først vil jeg nævne, at jeg selv som forslagsstiller, der vedrører mit forslag indhandlingsstederne i bygderne og det er et indhandlingssted i Sermilligaaq for hellefisk.

Ved fordelingen af dagsordenspunkterne, der er blevet besat som et dagsordenspunkt i første omgang af Formandsskabet, og så har man så ændret om på det, hvor jeg ikke selv deltog under dette møde, og det har sin begrundelse i trafikale forhold, og der har man så ændret på en beslutning som Formandsskabet før har taget, og der ønsker jeg så, at få en besvarelse på et spørgsmål.

Og jeg er ikke blevet informeret om, at det skulle ændres, og selvom der i den nye forretningsorden i § 40 står, at såfremt man ændrer om på det, så skal Formandsskabet informere forslagsstilleren, såfremt man foretager en ændring, hvorfor jeg ønsker, at man påny tager en vurdering af punktet i Formandsskabet.

Og årsagen til det er, at man i marts måned skal afholde en Bygdekonference, hvor man blandt andet også i stor udstrækning skal drøfte indhandlingsforholdene i bygderne, og jeg er også overbevist om, at bygdebefolkningen kommer til at tage en principielt beslutning omkring dette punkt og det vil da også være på sin plads, at såfremt Landstinget tog en principiel beslutning om dette forslag, således at deltagerne i Bygdekonferencen også får et godt grundlag for deres videre drøftelser, hvorfor jeg ønsker, at såfremt det er muligt, at Formandsskabet igen tager mit forslag op igen, og sætter det igen i dagsordenen.

Og vi siger tak til Anders Andreassen og så er det Ruth Heilmann uden om Siumuts politiske ordfører, og derefter vil det så være Godmand Rasmussen. Værsgo Ruth.

Ruth Heilmann, Siumut.

Tak. Jeg skal lige undskylde, at min stemme ikke er den bedste p.g.a. forkølelse, og jeg vil gerne takke Formandsskabet for, at man har taget mine forslag som en forespørgselsdebat, og man har jo sat en grænse for, hvornår man kan indsende forslag, og grænsen gik til kl. 12 middag og lige netop den dag, så har der været store telekommunikationsproblemer, og når man så tænker på disse forhold, så vil jeg ønske, at man sætter grænsen til arbejdstidens ophør.

Og en af de ting, jeg havde ønsket at få med på dagsordenen, er decentrale sociale uddannelser, og ændringen på hvordan man udpeger fritidsinspektører, således at man også kan udpege ikke nødvendigvis lærere til disse stillinger, og det har jeg så ikke hørt nærmere om.

Og selvom man har færdigbehandlet de forskellige betænkninger, her under efterårssamlingen, og det samme gælder så Turistudvalgets betænkning, og der kunne jeg godt tænke mig, at få noget at vide om, hvor disse sager står.

Og en af de ting, som jeg også har stillet en forespørgsel om er hvad man konkret har tænkt at gøre her i forbindelse med Børneåret, og det savner jeg stadigvæk, hvorfor jeg også efterlyser det. Tak.

Og så går vi videre til Godmand Rasmussen og dernæst Mogens Kleist fra Kandidatforbundet, værsgo Godmand.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Jeg vil heller ikke undlade, at ønske samtlige landstingsmedlemmer, idet det er første gang jeg møder dem i dag, ligesom jeg også ønsker hele befolkningen et godt nytår.

Og årsagen til, at jeg kommer her til talerstolen er, at da vi afsluttede møde her den 2. november sidste år, der trak jeg mit forslag til dagsordenspunkt tilbage, og det vedrører personalebiler, og den fremsendte jeg så tilbage til januar måned som et forslag, men jeg har ikke hørt noget om sagen, hvorfor jeg gerne vil anmode Formandsskabet om, at undersøge sagen nærmere, fordi jeg synes at det også er af vigtighed for samfundet.

Og den næste er Mogens Kleist fra Kandidatforbundet.

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Og jeg skal nævne, at da vi holdt møde i Formandsskabet i fredag, der blev der ikke orienteret over for os, at de punkter der blev drøftet den 17. og 18. januar i Danmark, dem er der ikke blevet ændret om på eller dem var der blevet ændret om på, og som suppleant i Formandsskabet, som man holdt møde om den 17. og 18. januar, dem har man fra vores side ikke ville gå ind for efter indstilling fra Formandsskabet, og p.g.a. personalemangel i Formandsskabet, der blev vi så først færdige med selve punktet, hvorfor vi også er utilfredse med, at der er for mange der er blevet fremsendt til Landsstyret til besvarelse.

Og da vi holdt møde i fredags og i forrige uge, hvor jeg deltog som suppleant, der har jeg ikke fået yderligere informationer om, hvorfor man har taget nogle punkter væk. Og som man kender til de forhold der er i Formandsskabet og såfremt der var kommet en løsning på de problemer der er, så vil man have kunne færdigbehandlet punktet på et tidligere tidspunkt og måske på en mere tilfredsstillende måde.

Og det var så fra Mogens Kleist fra Kandidatforbundet, og så er det Landstingets formand, der kommer med en besvarelse til det der er blevet fremlagt, værsgo Ole.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Tak. For det første vil jeg til partiernes ordførere sige tak for indlæggene. Ganske kort vil jeg vedrørende Siumuts ordførerindlæg, så udtrykte dette klart, at også landstingsmedlemmerne får et kursus i den nye forretningsorden, ikke mindst primært et kursus omkring formkrav m.m.

Formandsskabet har under deres møde i morges også nævnt dette, og Formandsskabet er åbent overfor forslaget, og jeg forventer, at Formandsskabet vil give tid til et sådan kursus.

Det er rigtigt som også Atassuts ordfører også var inde på, vedrørende skriftlige besvarelser fra Landsstyret, så kan han have ret i, at der kan gå ganske lang tid mellem forslag og svar, der er ingen tidskrav i forbindelse hermed om Landsstyrets besvarelser, hvornår skriftlige spørgsmål skal være besvaret skriftligt.

Det eneste krav, der stilles forsåvidt angår tidsfrister, vedrørende ønsket om fastere disciplin for Landsstyrets besvarelser, så er jeg ikke i tvivl om, at man vil tage det op i Landstingets Formandsskab.

Vi har bemærket at selvom forretningsordenen er ny, så har vi allerede nogle erfaringer, og hvis Landstingets Bureau skal servicere landstingsmedlemmerne bedre, så forventer at det vil falde på plads i den nærmeste fremtid.

Vi forventer ikke at der kommer ændringer til forretningsorden i den nærmeste fremtid, jeg forventer, at de problemer der er nu, de kan løses henadvejen.

Inuit Ataqatigiits ordfører nævnte i sit indlæg, vedrørende formkravene, at det selvfølgelig er vigtigt at disses følges, og at man ikke sætter spørgsmålstegn ved disse, men påpegede ligeledes at Formandsskabet ikke uden at vurdere forslagene - sætter alle forslagene på dagsordenen. Jeg formoder, at IA's oplæg ligger op til, at Formandsskabet skal være lidt skrappere i fastsættelsen af dagsordenen.

Vi skal fra Formandsskabet endnu engang præcisere, at den nugældende forretningsorden, og mulighederne for at afgive spørgsmål til Landsstyret har givet nogle problemer henadvejen på baggrund af de spørgsmål vi har fået. Det er i henhold til forretningsordenen § 36 stk. ..og bemærkninger dertil, så kan man stille spørgsmål til Landsstyret vedrørende alt som foregår, også ting som foregår uden for denne sal.

Landstingsmedlemmet har således altid mulighed for at stille skriftlige spørgsmål til Landsstyret, også uden for samlingerne. Og Landsstyret kan også meddele, at de ikke er i stad til at besvare spørgsmålet.

Men det er selvfølgelig op til grupperne selv, at finde ud af, hvordan man så lader sagen kører videre, når man har stillet et spørgsmål til Landsstyret og fået et svar, man kan også rådfører sig med Landstingets Bureaus personale.

For så vidt angår Asii Chemnitz Narups forslag og IA's bemærkninger hertil i ordførerindlægget i forbindelse med sin anmodning om en mundtlig besvarelse, så har IA, så skyldes dette primært, at hvis spørgsmålet besvares skriftligt, vil der deraf fremgå, om det er nødvendigt, at det besvares mundtligt. Men Formandsskabet er åbent overfor, hvis Landstinget vedtager, at forslaget kan fremsættes åbent, jeg forventer ikke at der vil være problemer i Formandsskabet herom.

For så vidt angår Kandidatforbundets bemærkninger, så vil jeg så vidt angår Kandidatforbundets ordfører indstille, at ordførerindlæggene også bliver afleveret til Formandsskabet og Formandsskabet under dette møde, således at Formandsskabet også kan forholde sig bedre til eventuelle spørgsmål.

Jeg må sige, at Landstingets Formandsskab til forberedelsen af denne samling og drøftelse af medlemsforslagene, så har vi måtte bruge 3 mødedag til dagsordenspunkterne i samarbejde med ansatte i Bureauet, udvalgssekretærer og jurister. Vi har flere gange måtte vurderer forslagene igen og igen.

Ikke mindst når der ikke i forslagene har været anført, hvordan forslagsstilleren vil have behandlet forslaget, så er det op til Formandsskabet at vurdere, hvordan forslagene skal fremmes, og det har Formandsskabet også besluttet under igangsætning af møderækken, møderne og fastsættelse af dagsordenen.

Som vi også sagde i Formandsskabets forelæggelsesnotat, så er en stor del af forslagene gentagelser fra tidligere samlinger, altså spørgsmål som Landstinget allerede har taget stilling til. Flere af forslagene har en sådan karakter, og når tilfældet har været sådan, så har det mest nærliggende været, at fremsende spørgsmål om sagen stadie.

Formandsskabet har accepteret at spørgsmål eller forslag som kan besvares med et ja eller nej i denne samling skal optages i princippet, og vi har ligeledes vedrørende de forslag som har lokal eller kommunal karakter, så har Formandsskabet prøvet at begrænset disse forslag, således at de ikke bliver drøftet her i salen Formandsskabet finder det ikke passende, at kommunale anliggender og rene lokale problemer drøftes her i denne sal og Formandsskabet har derfor måtte drage en grænselinie.

Men Formandsskabet håber at medlemmerne har forståelse herfor, således at det ikke er p.g.a. personlige antipartier eller noget, at nogle forslag ikke er blevet optaget. Vi har haft nogle principper i forbindelse med udarbejdelsen af dagsordenen.

Vi bemærker, at de fleste partiordførerindlæg går ind for dagsordenen og at de er enig i at mødet kører som foreslået.

Jeg mener ikke at jeg på nuværende grundlag har grundlæg for at kommentere de indlæg der er kommet uden om ordførerindlæggene, og jeg vil henvise dem til partigrupperne, således at spørgsmålene kan tages op i de enkelte partigrupper.

Vi siger tak til Landstingsformanden og den næste der får ordet er Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt, værsgo Jonathan Motzfeldt.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Daniel Skifte kom ind under sit indlæg vedrørende spørgsmål til Landsstyret, der skal besvares hurtigt, og det er korrekt, og i henhold til sagsbehandlingsloven, der står der at Landsstyret inden der er gået 10 dage, der skal de give en besvarelse, efter at man har modtaget en henvendelse, så skal man give en besvarelse inden 10 dage, og jeg skal nævne, at vi har fået spørgsmålene den 8. og 9. februar, hvorfor vi har tid til at give dem en grundig besvarelse.

Og Daniel Skifte, Atassuts ordfører har markeret, værsgo.

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Først vil jeg gerne sige tak til Landsstyreformandens bemærkninger, det er en klar besvarelse vi har fået og når dagene nu er gået, så kan vi så til den tid vurderer om vi vil være tilfredse med den besvarelse vi får.

Men årsagen til, at jeg er kommet på talerstolen er, at det som Siumuts ordfører har indstillet, at der afholdes et kursus for landstingsmedlemmerne, og inden vi går ind for forslaget eller afviser det, så vil vi gerne indstille, at sagen hurtigt bliver drøftet i Formandsskabet, hvor vi så skal vurdere, hvorvidt der så skal afholdes et kursus eller om det vil være tilstrækkeligt med en instruktion, fordi det også er et spørgsmål om økonomi, vi skal jo også spare.

Principielt er det klart nok, at Atassut mener, at alle folkevalgte uanset hvem de er, så kan de også stille deres forslag skriftligt. Vi sætter spørgsmålstegn ved, at vi skal afholde et kursus, hvorfor vi håber på, at Formandsskabet tager en nøje vurdering, en instruktionsbog vil måske være det bedste.

Og den næste der får ordet er Per Berthelsen, Siumut.

Per Berthelsen, ordfører, Siumut.

Jeg tror vi bliver nødt til at uddybe vores forslag - nærmere. Siumut har ikke tænkt sig, at der skal afholdes yderligere udgifter i forbindelse med kurset, og det vi har tænkt på er, at vi i forbindelse med samlingen her benytter lejligheden til at afholde et mindre kursus og det har ikke været hensigten, at afholde større udgifter i forbindelse hermed.

Men når vi nu har en forretningsorden, så må vi også have det bedste grundlag for at følge vores forretningsorden, og hvis det så ikke sker, så kommer vi blot til at spilde en masse tid, fordi vi ikke kende vores forretningsorden grundlæggende, kald det et kursus eller kald det noget andet, men formålet er blot, at såfremt vi har en forretningsorden, så må vi også kunne bruge den, og det skal vi også sikrer således, at vi allesammen kan arbejde i trit med hinanden.

Der er ikke andre der har bedt om at ordet, og kort sagt er der en masse små ting, hvorfor vi så regner med at Formandsskabet tager punktet op igen.