|
Dagsordenspunkt 07-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
1. mødedag, mandag den
14. februar 2000
Tak. Jeg skal anmode om, at der i
forhold til det fremlagte, så vil mit svar være ændret lidt, således at jeg har
ændret lidt på rækkefølgen, men uden at ændre på indholdet.
På Landsstyrets vegne skal jeg
hermed forelægge Grønlands hjemmestyres udtalelse til lov for Grønland om
ansvarsforholdene på medieområdet.
Landstinget drøftede på sin
forårssamling 1996 spørgsmålet om en overdragelse af sagsområdet vedrørende
ansvarsforholdene på medieområdet. Der var dengang i Landstinget enighed om, at
kompetencen til at fastlægge regler inden for medieansvarsområdet skulle søges
overført til Hjemmestyret snarest muligt. Landstinget bemyndigede derfor
Landsstyret til at indlede forhandlinger med Rigsmyndighederne herom.
Landsstyret har som følge heraf
anmodet den danske Justitsminister om at foranledige udarbejdet et forslag til
en lov for Grønland om ansvarsforholdene på mediområdet med henblik på
forelæggelse for Landstinget til udtalelse. Landsstyret har foreslået loven sat
i kraft snarest, og har desuden anmodet om, at lovforslaget udformes således,
at anordning nr. 39 af 20. januar 1997 om ikrafttræden for Grønland af
medieansvarsloven fortsat vil være gældende indtil Grønlands hjemmestyre har
fastsat regler i overensstemmelse med bemyndigelsesloven.
Justitsministeren har fornylig
meddelt Landsstyret, at han kan tilslutte sig ønsket om, at den
regelfastsættene og administrative kompetence på dette område overføres til
Grønlands Hjemmestyre og samtidig har Justitsministeren anmodet om
Hjemmestyrets udtalelse til et samtidig fremsendt forslag til lov for Grønland
om ansvarsforholdene på medieområdet.
Landsstyret har konstateret, at
det fremsendte forslag er udformet i overensstemmelse med de ønsker, som
Landsstyret har fremført over for Justitsministeren ved anmodningen om
udarbejdelse af lovforslaget. Derudover kan det konstateres, at afgrænsningen
af det sagsområde, der foreslås overført til Hjemmestyret, svarer til den
danske medieansvarslovs område.
Lovforslaget er ikke anmeldt til
folketingssamlingen 1999-2000, men vil blive anmeldt til samlingen 2000-2001,
og må derfor først kunne forventes at træde i kraft ultimo 2000.
Af bemærkningerne til
lovforslaget fremgår det, at Hjemmestyret får kompetence til at fastsætte
regler om det presseretlige ansvarssystem både for så vidt angår det erstatningsretlige
og det kriminalretlige ansvar. Desuden vil der kunne fastsættes regler om
presseetik, adgangen til genmæle og om Pressenævnets virksomhed.
Af bemærkningerne fremgår det
videre, at lovforslaget ingen økonomiske eller administrative konsekvenser har,
idet Grønlands hjemmestyre i forvejen afholder alle udgifter på området,
herunder udgifter til det grønlandske Pressenævns virksomhed.
Justitsministeriet har haft
lovforslaget sendt til høring hos Politimesteren i Grønland, Landsdommeren i
Grønland, rigsadvokaten og ............./Grønlands Presseforening.
Høringsfristen var fastsat til 1. november 1999.
Med disse bemærkninger skal
Landsstyret indstille til Landstinget, at hjemmestyret meddeler
Rigsmyndighederne, at Grønlands Hjemmestyre kan tilslutte sig forslaget i den
foreliggende form. Tak.
Så går vi over til partiernes
ordførere. Første taler er Per Berthelsen, Siumut.
Per Berthelsen,
ordfører, Siumut.
Fra Siumuts side er vi glade for
at se, at arbejdet med udtalelsen til loven nu er kommet så vidt, at vi nu kan
tage den under behandling her i Landstingssalen.
Udtalelsen har været længe
undervejs og vi er glade for det fremviste resultat af arbejdet. Vi synes, at
arbejdet er blevet udført på en omhyggelig måde, så vi kan se med tryghed, at
lovforslaget bliver anmeldt til Folketingets samling 2000-2001, så loven kan
forventes at skulle træde i kraft ultimo 2000, således at Grønlands Hjemmestyre
får kompetence til at fastsætte regler om det presseretlige ansvarssystem, på
det erstatningsretlige såvel som de kriminalretlige områder.
Vi konstaterer ligeledes med
tilfredshed, at lovforslaget ikke kommer til at indeholde økonomiske- eller
administrative konsekvenser for Grønlands Hjemmestyre.
Med disse bemærkninger vil vi
fra Siumut tilslutte os indstillingen fra Landsstyret om, at Grønlands
Hjemmestyre meddeler Rigsmyndighederne, at Grønlands Hjemmestyre kan tilslutte
sig forslaget i den foreliggende form.
Otto Steenholdt,
ordfører, Atassut.
... nærværende sag om
overtagelse blev drøftet i lang tid, og dengang anmodede Atassut Landsstyret
om, at komme igang så hurtigt som muligt med forhandlingerne med
Justitsministeriet om overtagelse af lovgivningen.
Det kan ikke skjules at
nærværende sag startede allerede i 1994 og at den er blevet syltet af den
danske regerings langsommelige sagsbehandling. Dengang bedyrede Atassut
Landsstyret om, at overtagelse af nærværende sagsområde var at slidt
arbejdsbyrdebelastning, at et enkelt landstingsmedlem kunne fremlægge et
færdigudarbejdet forslag til overtagelse, der bare skulle sættes i kraft.
Atassut skal med glæde medgive,
at ansvarsforholdene omkring medieområdet skal overtages, således at Grønlands
hjemmestyre selv kan træffe de ansvarlige beslutninger. Endvidere vil Grønlands
Hjemmestyres ressortområder kunne blive, at kunne tage beslutninger om god
presseetik, retten til genmæle, samt beslutninger om regelsæt for Pressenævnets
arbejde.
Atassut er fuldt ud overbevist
om, at vigtigheden at have det fulde ansvarsområde, da f.eks. i disse år ikke
er blevet mærkeligt at medier og journalister er blevet anmeldt til domstolene.
Høringsparterne vedrørende
lovforslaget har haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger og Atassut
skal hermed meddele at vi erklærer os enige i lovforslaget med indhold i de 2
paragraffer, som egner sig til forholdene her i Grønland.
Ved fremlæggelse af eventuelle
konsekvenser ved lovforslaget, blev det fremlagt, at lovforslaget kan have
konsekvenser for miljøforholdene, hvilket man selvfølgelig ikke mente ville få
konsekvenser, men hvorfor sætter man spørgsmålstegn ved dette. ?
Jeg finder det sidste mærkeligt,
og forventer et svar på vores spørgsmål.
Den næste taler er Olga Poulsen,
Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Fra Inuit Ataqatigiits side har vi
under landstingssamlingen 1996 under drøftelse af nærværende punkt og med
henvisning til vores bemærkninger herom, meddele at vi er glade for, at der nu
bliver et lovgrundlag, således at Hjemmestyret selv kan lovgive på området.
Der er i forbindelse med
anordningsudkastet indhentet høringssvar fra de relevante høringsparter, og vi
vil fra Inuit Ataqatigiit ønske, at disse høringssvar omdeles til Landstingets
medlem, således at disse kan være vores udgangspunkt i det fremtidige
lovarbejde.
Landsstyremedlemmet nævnte i sin
forelæggelse, at det danske Folketing først kunne behandle lovforslaget i det
næste folketingsår altså folketingsåret 2000-2001, og vi finder således at
ikrafttrædelsesdatoen bør ændres, således at der ikke står første januar
2000-2001.
Mogens Kleist,
Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører,
Kandidatforbundet.
Landsstyret har i sin
forårssamling 1996 drøftet forslag fra landstingsmedlem Anders Nilsson og
dengang kunne man mærke at alle partierne samt Kandidatforbundet ønskede at få
overflyttet ansvaret for medieansvarsområdet her til landet, og sagen blev
derefter videreført af Landsstyret og sagen bliver så genoptaget her i Tinget.
Fra Kandidatforbundet skal vi
anføre det svært acceptable i, at behandlingen af sagen har taget så lang tid,
da sagen startede allerede i 1994, men synes nu først at kunne færdigbehandles
her i år 2000. En så langsommelig politisk behandling af sagen vil vi fra
Kandidatforbundet betragte som beklagelig, når man tænker på, at forskellige
sagers vigtighed indimellem kan ordnes fra dag til dag, vil vi derfor sætte
spørgsmålstegn ved, hvorfor det har taget næsten 6 år at få behandlet en sag,
der har så stor betydning for både medarbejderne, pressen og samfundsborgerne.
Vi har i dag et grønlandsk
Pressenævn, hvortil den enkelte borger kan henvende sig med en eventuelt klage,
for en eventuelt uretfærdigt presse behandling. I Kandidatforbundet finder vi
det vigtigt, at man får udarbejdet et regelsæt vedrørende en god presse skik og
etik tilpasset forholdene her i Grønland, da sagen er af stor vigtighed for
pressen og andre pressefolk, der arbejder i mange forskellige sammenhænge her i
landet, vil vi give udtryk for håb om, at Landsstyret uden yderligere
forsinkelser snarest videresender sagen til behandling i Justitsministeriet.
Vi vil fremsende ønske om, at
den grønlandske udgave anførte data den 1. januar bliver ændret, da forslaget
først vil kunne godkendes og træde i kraft efter en forhandling og godkendelse
i Justitsministeriet. Videre vil vi fra Kandidatforbundet komme med et bud til
alle pressefolk her i landet, at såfremt en god presse her i landet skal blive
en realitet, så må pressen tilgodese alle side og involverede i de forskellige
sager.
Vi ved jo fra de forskellige
områder i pressen, at man i pressen kan tilgode se nogle af de involverede frem
for andre, hvilket vi har svært ved at acceptere. Vi skal ikke komme med
eventuelle eksempler her på, da disse involverede personer allerede er bekendt
med disse.
Med disse bemærkninger vil vi
henstille, at sagen inden 2. behandlingen går til behandling i de relevante
udvalg.
Og så har Landsstyremedlemmet
for Kultur, Uddannelse og Forskning bedt om at komme med et svar til partiernes
og Kandidatforbundets ordførere.
Lise Skifte Lennert,
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning.
Først har jeg bemærket, at
Siumut fuldt ud støtter forslaget, og at Atassuts forslag var inde på, at man
ved fremlæggelsen af eventuelle konsekvenser for lovforslaget blev det
fremlagt, at lovforslaget kan have konsekvenser for miljøforholdene, hvilket
man selvfølgelig mente ikke ville få konsekvenser, men hvorfor sætter man
spørgsmålstegn ved dette.
Og det er fordi denne lov hører
ind under den danske Miljøministers ressortområde, og når lovforslaget bliver
forberedt i Folketinget og forretningsgangen er, at man hele tiden tager
miljøforholdene med, i de ting der skal vurderes, det er den eneste forklaring,
og vi kan jo ikke blande os i det danske Folketings forretningsgange.
Og høringen den er ikke blevet
hørt fra Landsstyrets side, men det er Justitsministeren i Danmark, der har
foretaget denne høring, og det er det som Inuit Ataqatigiit og
Kandidatforbundet, som har påpeget det.
Og om hvorfor den ikke kan træde
i kraft den 1.1 2000 og den eneste årsag er, at den ikke blevet færdigbehandlet
i Folketinget, og det har ikke været planlagt, at det skulle ske i år 1999, og
det kan vi jo heller ikke blande os i, og hvorfor vi så kan regne med, at loven
først kan træde i kraft inden udgangen af år 2000, da den først skal behandles
her i løbet af år 2000.
Det var det hele. Tak.
Og partiordfører Olga Poulsen,
Inuit Ataqatigiit har bedt om at få ordet igen.
Olga Poulsen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Ganske kort, så skal jeg blot
lige understrege, at vi under vores ordførerindlæg var inde på, at man retter
på ikrafttrædelsesdatoen, fordi der står at den skal træde i kraft den 1.
januar år 2000, og det er det vi har anmodet om bliver rettet.
Vi ved, at der i din
forelæggelse der har vi erfaret, hvornår den bliver behandlet i Folketinget,
den del af sagen har vi forstået.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Og det var så dem der har bedt
om, at få ordet til dette punkt. Vi har bemærket et spørgsmål at mindre vigtig
karakter, nemlig at inde 2. behandlingen skal punktet behandles i Kultur- og
Uddannelsesudvalget, og jeg skal spørge, om der er nogle der er imod det, og
det går man så ind for, og det vil så sige, at inden 2. behandlingen, så bliver
punktet behandlet i Kultur- og Uddannelsesudvalget.