Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 15-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

2. mødedag, tirsdag den 15. februar 2000

Punk 15. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag på Landstingets forårssamling 2000 om, at landstingsforordning om folkeskolen af 6. Juni 1997 ændres, således at engelsk-undervisningen i folkeskolen indføres fra 3. eller 4. klassetrin.

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Nærværende forslag har jeg tidligere fremsat overfor Landstinget, men dengang var jeg ikke tilfreds med det i svarnotatet anførte, hvorfor jeg genfremsætter mit forslag om, at således at engelsk undervisningen i Folkeskolen indføres fra 3. eller 4. klassetrin.

Min begrundelse for forslaget er blandt andet, at kravet fremlægges under møder med uddannelsessøgende og ikke mindst er det nødvendigt, at vores børn og unge og det grønlandske samfund i fremtiden er i stand til at anvende andre sprog.

Vi skal jo også have for øje, at alt i mens vi bliver mere og mere åbne ud ad til, så får vi også flere og flere turister, og det er blandt andet også på den baggrund, at mit forslag skal ses.

Så har vi for det første Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke med et svarnotat.

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Tak. Landsstyret er enig i, at undervisningen i engelsk skal søges styrket. Det er af største vigtighed, at så mange som muligt i fremtiden vil kunne benytte sig af dette sprog på et højt niveau, både i uddannelses- og erhvervssammenhæng og i kontakten med den øvrige verden.

Der har da også været en stigende interesse igennem de senere år blandt politikere, forældre og børn og unge, skolefolk og erhvervsfolk, ja i den hele befolkningen - for at der etableres en mere omfattende og effektiv engelskundervisning i folkeskolen.

Der har i midten af 90'erne været afholdt forsøg på enkelte skoler med påbegyndelse af engelskundervisningen i 6. klasse, og der har efterfølgende ved flere lejligheder været forslag herom fra Landstingets medlemmer. På folkeskolekonferencen i Kangerlussuaq i september sidste år var der ligeledes fuld enighed om, at undervisningen i fremmedsprogene er et særdeles vigtigt punkt i den revision af indholdet i undervisningen, som konferencen var startskuddet til.

Ifølge de nugældende regler begynder engelskundervisningen i 7. klasse. De vejledende timefordelingsplaner anbefaler et samlet timetal på 720 for elever, der afslutter 11. klasse på udvidet linie og 600 timer for elver, der afslutter 11. klasse på almen linie.

Engelsk er valgfag for elverne på almen linie. Det har været fremført ofte, at timetal og antallet af år ligger i underkanten af, hvad der er tilstrækkeligt for, at elverne opnår de ønskede resultater.

Resultaterne for undervisningen er naturligvis ikke kun afhængig af timetallet. Der er også behov for udvikling af metoder og materialer. Det er imidlertid Landsstyrets vurdering, at der også er et behov for at øge omfanget af undervisningen. Dette skyldes, at de reelle krav til elevernes færdigheder i fremmedsprog er blevet større i takt med den stigende internationalisering.

Men spørgsmålet er, om påbegyndelse af engelskundervisningen allerede i 3. eller 4. klasse er den mest hensigtsmæssige måde at styrke faget på. I den forbindelse må man gøre sig en lang række overvejelser på såvel det pædagogiske som det ressourcemæssige plan.

Landsstyret finder det derfor hensigtsmæssigt, at Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke får lejlighed til at redegøre for disse overvejelser over for Landstingets Kultur-, Uddannelses- og Forskningsudvalg inden beslutningsforslagets 2. behandling.

Med disse korte indledende bemærkninger ser Landsstyret frem til en konstruktiv debat af forslaget under 2. behandlingen. Tak.

Så går vi over til partiernes ordførere. Første taler er Per Berthelsen, Siumut.

Per Berthelsen, ordfører, Siumut.

Fra Siumut er vi glade for, at denne emne, som Siumut har været inde på flere gange tidligere, atter bliver taget op igen.

I Siumut ligger vi vægt på, at vores børn skal dygtiggøre sig i forskellige sprog, og i Siumut har vi allerede i princippet erklæret os enig i det fremlagte forslag, som nu er blevet taget op igen.

Imidlertid mener vi, at sagen bør behandles grundigt og videreudvikles, hvorfor vi fra Siumut ikke mener, at man bør tage en forhastet beslutning i sagen, men skal henstille, at sagen behandles grundigt i de relevante udvalg i nøje sammenhæng med revisionen af hele undervisningssystemet blandt andet folkeskoleområdet.

Vi ved jo, at forudsætningen for, at en revision eller reform kan lykkes er, at der er en sammenhæng i mange ting, f.eks. materialer, ressourcer, lærerkræfter, undervisningsmaterialer m.v.

Og derfor skal vi fra Siumut indstille, at sagen behandles ganske grundigt blandt andet ved at inddrage alle relevante udvalg.

Så går vi over til Atassuts ordfører, Augusta Salling.

Augusta Salling, ordfører, Atassut.

Tak. Atassut tiltræder forslaget principielt, netop fordi dygtiggørelse i fremmede sprog har været en af Atassuts mærkesager i mange år, og for at Atassut ikke har undladt at kræve, at undervisningen i det engelske sprog skulle starte allerede fra 5. klasse.

Atassut finder det meget vigtigt, at behovet for at benytte det engelske sprog i Grønland, er meget mere omfattende end det har været tidligere, ikke mindst for dem der ønsker at videreuddanne sig, fordi det engelske sprog åbner mange flere muligheder, for dem der uddannelsesmæssig ønsker, at gå videre.

Atassut skal derfor påny opfordre til, at KNR TV begynder at transmittere engelsksprogede udsendelser til mindre børn, og skoleelever, så hurtigt som muligt. Udsendelserne kan eventuelt være BBC TV-produktioner til børn. For vi må begynde, at benytte den allerede velkendte gavn af engelsksprogede tv-transmissioner uden undertekster, som supplement til skoleundervisningen.

Under konferencen om Atuarfitsialak i efteråret 1999 sidst jeg var i Kangerlussuaq med deltagelse af forældre, lærere og mange andre eksperter, så var det et meget tydeligt ønske, at undervisningen i folkeskolen i fremmede sprog skal være meget mere omfattende end det er i dag.

Og for tiden er der kræfter der arbejde for at effektuere beslutningerne og forslagene fra konferencen og en af forudsætningerne for implementeringen - er politiske beslutninger.

Atassut foreslår, at forslaget fra Landstingsmedlem Anthon Frederiksen først skal behandles i Udvalget for Kultur, Uddannelse og Forskning før 2. behandlingen.

Så går vi over til Inuit Ataqatigiit ordfører, Olga Poulsen.

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Inuit Ataqatigiit skal nævne at vi principielt støtter Anthon Frederiksen forslag fra Kandidatforbundet. Det er vigtigt fra Inuit Ataqatigiit, at man skal kunne beherske andre sprog foruden det grønlandske sprog.

Vi mener, at det engelske sprog er vigtigt, at kunne beherske, da vi anser det sprog som et vigtigt redskab til kommunikation med omverdenen.

Vi mener ligeledes, at der i Grønland skal være en god undervisning i det danske sprog, selv når vi ser på hele undervisningen som helhed, da de fleste undervisningsmaterialer er på det danske sprog, og vi skal beherske det sprog, hvis vi skal opnå gode resultater fra skolen.

Hvis man indførte engelskundervisning i 3. og 4. klasserne, især fra 3. klasse, så kunne det resulterer i, at man reducerede undervisningstimerne i f.eks. regning eller andre fag, og det mener Inuit Ataqatigiit er betænkeligt, fordi vi mener, at det vil være mere passende at starte engelskundervisningen fra 5. klassetrin, og dette bør undersøges nærmere.

Under seminaret om Atuarfitsialak i maj 1999 i Kangerlussuaq, fremgik det, at lærerne og ikke mindst eleverne i folkeskolen kunne ønske, at engelskundervisningen startede noget før. Inuit Ataqatigiit, at det er hver, at Landstinget overvejer seriøst at opfylde dette ønske.

I den forbindelse vil Inuit Ataqatigiit foreslå, at Landstingets Kultur- Undervisnings- og Kirkeudvalg i sit videre arbejde med Atuarfitsialak skal tage følgende forslag med i betragtning:

Og det er intensiv sprogundervisning i folkeskolen. Som et eksempel, at der f.eks. 2 gange om året af en måneds varighed undervises intensiv i de grønlandske, danske og engelske sprog, uden at beskæftige sig med andet. Men dog uden at glemme sport og mentalt udvikling.

Vi har forståelse for Landsstyremedlemmets svar vedrørende personale og nødvendige ressourcer til engelskundervisningen. Vi mene, at hvis man skal opnå gode resultater i engelskundervisningen, så skal vi også have nok af kvalificerede undervisere. Vi mener, at det bliver nødvendigt med mange flere lærere, hvis engelskundervisningen skulle starte fra 3. eller 4. klasse.

Man kan ikke sige, at der er mange der bliver færdige som lærere, ej heller lærere med speciale i undervisning på det engelske sprog, og derfor skal vi bruge endnu længere tid, hvis vi skal realisere denne form for undervisning af omtalte klasser.

Desuagtet skal fremtiden ikke forhales, da vi kan undersøge mulighederne for at finde potentielle engelskundervisere fra f.eks. Canada. Desuden mulighederne for at starte engelskundervisning fra 5. klassetrin, selvom det ikke skulle blive fra 3. eller 4. klasse.

Og vi vil opfordre Kultur-, Undervisnings- og Kirkeudvalget, at denne i samarbejde med Landsstyremedlemmet undersøger mulighederne herfor.

Med disse bemærkninger henviser vi forslaget til behandling i Landstingets Kultur- Undervisnings- og Kirkeudvalg.

Og så er det Kandidatforbundets ordfører, Tom Ostermann.

Tom Ostermann, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi vil fra Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag om ændring af landstingsforordning af den 6. juni 1997 om folkeskolen.

Vi vil fra Kandidatforbundet give vores fulde støtte til forslaget, og i forbindelse hermed, vil vi anføre, at der under sidste efterårs seminar i Kangerlussuaq om Atuarfitsialak, var der udtalelser om, at fremmedsprogsundervisningen i folkeskolen fremover bør intensiveres, og at den nuværende ordning bør tages op til en revurdering.

Endvidere vil vi henvise til -------------- fremlæggelse i pressen vedrørende engelskundervisningen. Når man i vores dage ser på uddannelseskravene er det overalt meget vigtigt at kunne det engelske sprog, og videre bør det betones, at dette er meget vigtigt for vores børn og unge i deres videre uddannelsesforløb, da de vil have et stort behov for dette sprog.

F.eks. i deres uddannelse i de højere uddannelsesinstitutioner som Ilisimatusarfik, GU med mere, hvor vi ved, at brug af det engelske sprog ikke kan undværes. Derfor har vi afgjort den opfattelse, at man bør påbegynde engelskundervisningen i børneskolen eller folkeskolen på et tidligt tidspunkt, og finder dette som både vigtigt og nødvendigt.

I forbindelse hermed tænker vi også udviklingen inden for IT, hvor vi også at den grund, finder vigtigheden af engelskundervisningen som bør udvides. De næsten ubegrænsede muligheder med det engelske sprog i forbindelse med IT er ikke længere et fremmed element i vort land. Derfor ser vi fra Kandidatforbundets side, at det ud over det engelske sprog i folkeskolen er nødvendigt med en grundig undervisning i edb. Og vi mener også, at man i alle skoler bør kunne undervise i edb, således at alle får mulighed for at lære det. En af mulighederne er følgende. Et tættere samarbejde med vores stammefrænder i Canada og Alaska.

Og med disse bemærkninger henviser vi sagen til viderebehandling i Kultur- og Uddannelsesudvalget.

Og så har forslagsstilleren bedt om at få ordet, Anthon Frederiksen og tilsidst er det så Landsstyremedlemmet for Uddannelse, der får ordet.

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Som før nævnt, så har jeg ellers stillet et tilsvarende forslag før, d.v.s. under den forrige valgperiode. Men jeg er glad for, at samtlige partiordførere støtter forslaget, idet det klart fremgår, at det er nødvendigt, at man intensivere engelskundervisningen i folkeskolen.

Jeg mener ikke, at man bør være uenig eller skændes om det skal være 3. eller 5. klasse, men det fremgår klart, at der er behov for at man påbegynder engelskundervisningen tidligere end hidtil og jeg er overbevist om at udvalget for Uddannelse vil tage disse bemærkninger med i betragtning i deres videre arbejde.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse, der får ordet.

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Tak. Først til Siumuts ordfører, hvor han var inde på, at man indstiller, at sagen behandles grundigt via de relevante udvalg, i nøje sammenhæng med revisionen af hele undervisningssystemet.

Og Inuit Ataqatigiit og Atassut er også enig om, hvor de ønsker, at man påbegynder engelskundervisningen fra 5. klassetrin. Og at sagen bliver behandlet i udvalget.

Inuit Ataqatigiits ordfører nævner, at der eventuelt to gange om året af en måneds varighed undervises intensivt i det grønlandske, danske og engelske sprog, uden af beskæftige sig med andet. I den forbindelse kan jeg nævne, at man med den nuværende forordning, så er der ikke denne mulighed, men under vores arbejde med Atuarfitsialak, hvor vi er ved at reformere folkeskolen, så vil man åbne op for denne mulighed, hvorfor de igangværende 4 underudvalg, som er blevet etableret efter Atuarfitsialak, de er gået igang med deres arbejde, og en af deres opgaver er nemlig at vurdere sådanne ting.

Og til Inuit Ataqatigiit, som også var inde på, at man eventuelt kan hente engelske lærere fra Canada, og at man bør undersøge det, og til orientering til det, skal jeg sige, at man i 1998-1999, der har vi allerede forsøgt det, hvor vi har hentet lærere fra Canada, hvor de har arbejdet i 4 kommuner, hvor de så har samarbejdet med de andre engelsk lærere, hvor de blandt andet også har undervist engelsk lærerne. Og dette forsøg er blevet vurderet og evalueret ved udgangen af 1999, og det har fået en positiv evaluering, hvorfor vi i forbindelse med vores arbejde med finanslovsforslaget, der vil vi søge om midler, for at fortsætte dette gode forsøg, som vi har været igennem, fordi vi har mærket, hvor positivt det har været for engelskundervisningen i folkeskolen - ikke bare for børnene men også for lærerne.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Og det var så punkt 15, beslutningsforslag om engelskundervisning fra det 3. eller 4. klassetrin i folkeskolen, og hermed er vi færdige med 1. behandlingen og det er blevet indstillet, at inden 2. behandlingen, så bliver den behandlet i Kultur- og Uddannelsesudvalget.