Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 33-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

8. mødedag, tirsdag den 29. februar 2000

Punkt 33. Forslag til debat vedr. amerikanernes modernisering i Pituffik.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

For tiden overvejer amerikanerne, at modernisere radaranlægget i Pituffik. Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg besluttede i december måned, at moderniseringen i Pittufik burde tages op til debat i Landstinget, da det er nødvendigt med en fælles holdning fra Grønland.

Selvom jeg ikke ved, hvor og hvorledes denne modernisering kommer til, at ske, må vi som samfund have en klar stillingtagen til dette, såfremt vi ikke skal risikere, ar blive overrumplet.

Amerikanerne drøfter forholdene i Grønland åbent, hvorfor vi også må gøre det samme. Initiativer vedrørende forsvarsområdet i Grønland er igennem mange år gennemført henover hovedet på os, og det må vi se, at komme væk fra. Pituffik er ikke en del af Amerika ej heller af Danmark, men en del af Grønland. De ting der foregår og vil foregå har og har fået konsekvenser for os, også i fremtiden.

Endvidere må vi have klare oplysninger ud over de eksisterende oplysninger, for eventuelle moderniseringer og drøfte situationen.

Det er nødvendigt med en fælles og klar stillingtagen allerede nu fra Landstinget, til en sådan modernisering, således at Landsstyret med baglandet i orden kan vise ansigt udadtil, hvilket er meget vigtigt i en sådan sag.

Såfremt vi skal opnå større kompetence indenfor udenlandske- og sikkerhedsmæssige anliggender, er det tvingende nødvendigt med en fælles og klar udmelding allerede nu.

Selvom Selvstyrekommissionen skal beskæftige sig med forsvarsområdet foreslår jeg en debat i Landstinget netop om dette punkt, da beslutningen af modernisering allerede kan ske i løbet af sommeren.

Næste taler er Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt med et svarnotat.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Formanden for Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, Maliinannguaq Markussen Mølgaard har ved skrivelse af 12. januar 2000 foreslået en debat om de amerikanske ønsker om at modernisere radaranlægget i Pituffik. Hun fremhæver især, at forholdene i Pituffik skal drøftes åbent, og at beslutninger om forsvarsområdet i Grønland ikke skal tages hen over hovedet på os. En debat i Landstinget skal give Landsstyret et bagland til at vise Grønlands ansigt i denne vigtige sag.

Landsstyret er grundlæggende enig med de synspunkter som formanden for Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg anfører som begrundelse for forslaget om debatten.

Grønland skal naturligvis medinddrages når der træffes beslutninger vedrørende forsvarsområdet i Grønland.

Ifølge Hjemmestyreloven er udenrigs- og sikkerhedspolitik Rigsanliggender, men aftaler m.v. skal forelægges for Hjemmestyret inden de indgås.

I forbindelse med drøftelserne med regeringen om forsvarsaftalen af 1951 har Landsstyret således fremsat krav om, at Landsstyret bliver part i forsvarsaftalen. Regeringen har ikke ønsket at støtte forslaget om at genforhandle forsvarsaftalen, men regeringen har erklæret sig enig i inddragelse af Landsstyret i forhandlinger med USA vedrørende forsvarsområdet.

Den danske regering har under folketingsdebatter den 17. november sidste år og den 25. februar i år understreget, at den ligger vægt på, at holde såvel Folketinget som Grønlands Hjemmestyre - Landsstyre og Landsting - løbende orienteret om de amerikanske overvejelser. Disse tilsagn har regeringen også efterlevet i praksis.

Da ønsket kom frem fra amerikansk side, blev Folketingets Udenrigspolitiske Nævn og Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg således orienteret samtidigt - på møder i juli og september sidste år - ligesom de to udvalg fik forelagt det samme materiale.

Om den konkrete sag, så kan jeg oplyse, at USA overvejer at indføre et begrænset nationalt misilforsvar. Der er endnu ikke truffet beslutning om indførelse af systemet, og der er endnu ikke modtaget en konkret anmodning om anvendelse af Pituffik-radaren som led i systemet.

Baggrunden for de amerikanske overvejelser er, at den teknologiske udvikling har betydet, at en række stater nu kan producere missiler, der kan ramme mål i USA. Der tænkes her især på lande som Nordkorea og Iraq samt på eventuelle grupperinger i Mellemøsten. Såvel den danske regering som Landsstyret er snig i, at trusler fra masseødelæggelsesvåben må tages alvorligt.

Planerne om USA's nationale missilforsvarssystem - MSD-systemet - er komplicerede og teknologisk avancerede. Ideen er følgende:

Der opstilles et antal raketter på raketstationer i Usa. Hvis der affyres et angrebsmissil mod et mål i USA, skal der affyres en raket fra USA mod angrebsmissilet. Denne forsvarsraket skal ramme angrebsmissilet og ved selve sammenstødet få den til at eksplodere.

Den amerikanske forsvarsraket ikke noget sprænghoved, d.v.s. hverken atomart eller konventionelt. NMD-systemet kan heller ikke sammenlignes med præsident Reagan stjernekrigsprojekt fra 1980'erne. dette skulle imødegå et altomfattende angreb fra det daværende Sovjetunionen. NMD kan alene imødegå en begrænset trussel, nemlig fra lande som Nordkorea og Iraq, af USA kaldet slyngel- eller banditstater. Det er således ikke vendt imod Rusland eller Kina.

For at dette skal være muligt, skal angrebsraketten spores fra satellitter og fra radarstationer på jorden.

Og det er her Pituffik kommer ind i billedet, idet amerikanerne ønsker at anvende den til opsporing af angrebsraketter - på linie med radarstationer i USA og England. I første fase indtil år 2005, ønsker de blot at opgradere radarens edb-systemer, og i anden fase fra år 2005 ønsker de at bygge en ny radar i Pituffik.

USA har gennemført 2 test af systemet i oktober sidst år og i januar i år. Det sidste mislykkedes, idet forsvarsraketten ikke ramte angrebsmissilet. Et tredje forsøg forventes gennemført i maj i år. Pituffik-radaren anvendes ikke i disse forsøg.

Fra amerikansk side er det oplyst, at hvis systemet skal etableres, skal præsidenten, altså USA's præsident træffe beslutning herom i sommeren år 2000. Herefter vil en formel anmodning om, at anvende Pituffik-radaren i projektet blive fremsat, formentlig i efteråret 2000. Det er samtidigt tilkendegivet, at præsidentens beslutning vil blive truffet ud fra en helhedsvurdering af bl.a.

- Trusselbilledet

- Om systemet er teknologisk muligt og

- Hensynet til våbenkontrol og ABM-traktaten

Det er således til efteråret, at vi må forvente at skulle tage stilling til en evt. anmodning fra USA, men jeg er dog enig med formanden for Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg om, at de er væsentligt, allerede nu, at få en debat om overvejelserne.

Og i denne debat bør følgende blandt andet indgå:

1. Hensynet til internationale aftaler.

I følge ABM-traktaten er det alene et geografisk begrænset misilforsvar, der er tilladt. Rusland har et sådant omkring Moskva. NMD-systemet, der ikke er geografisk begrænset. kræver en modifikation af ABM-traktaten. traktaten har en konsultationsbestemmelse, der tidligere er anvendt med henblik på at tilpasse traktaten.

USA og Rusland har i henhold til en aftale mellem præsident Clinton og daværende præsident Jeltsin fra juni 1999 indledt drøftelser om en sådan tilpasning, og vi kan naturligvis ikke spå om udfaldet af disse drøftelser. Præsident Clinton har givet udtryk for, at han ønsker at nå til enighed med Rusland.

2. Hensynet til den strategiske balance, som også er vigtigt.

I debatten om NMD har det været anført, at NMD kan forrykke balancen mellem USA og Rusland. Fra amerikansk side er det gjort klart, at systemet ikke kan imødegå et evt. russisk masseødelæggelsesangreb mod USA. Og det er ligeledes et væsentligt hensyn, at der ikke starter et rustningskapløb.

3. Hensynet til miljøet, bør også indgå.

Hvis vi skal godkende, at Pituffik-radaren anvendes - skal risici naturligvis være undersøgt. Dels eventuelle risici ved radaranlægget som sådan, stråling eller anden miljøbelastning fra en eventuel ny radar, og dels risiciene ved muligheden for nedfald fra raketter.

Afslutningsvis skal jeg erindre om, at Landsstyret den 19. november sidste år har udtalt, at;

"såfremt NMD-planerne,

- at bestemmelserne i ABM-traktaten overskrides og/eller

- at såfremt amerikanerne ensidigt fastholder deres planer,

Så kan Grønland Landsstyre ikke gå ind for planerne om en opgradering af Pituffik radaren. Hvis en opgradering af Pituffik radaren er på dagsordenen forventer Grønlands Landsstyre direkte at deltage i disse drøftelser. Grønlands Landsstyre er af den opfattelse, at en eventuel opgradering af Pituffik-radaren ikke på nogen måde må bidrage negativt til den eksisterende verdensfred"

Dette er fortsat Landsstyrets holdning, og jeg ønsker hermed en god debat.

Inden vi går videre skal jeg lige oplyse om, at en del af partierne har noget at fremlægge ud over den fastsatte tidsfrist, men Landstingets Formandsskab har ikke kunne godkende dette, vi skal overholde tidsfristerne.

Og så går vi over til partiernes overfører, første ordfører er Mikael Petersen, Siumut.

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til Maliinannguaq Markussen Mølgaards forslag til forespørgselsdebat.

Det her omhandlede emner er ikke ukendt for Siumut, idet vi gennem en længere årrække har presset på, for at opnå, at Landsstyre og Landsting inddrages i forbindelse med forhandlinger omkring den amerikanske base.

Som status er i dag, så er vi i Siumut glade for og tilfredse med, at den danske regering har meldt klart ud i sagen, og vi regner med, at den mere åbne holdning vil blive videreudviklet fremover.

I Siumut er vi naturligvis helt klar over, at vores mægtige nabostat USA løbende foretager forberedelser på m.h.p. at kunne forvare sig, og blive forvaret, bl.a. i samarbejde med mange andre nationer. I denne forbindelser vi i kraft af Rigsfællesskabet med Danmark inddraget i forvarsaftalerne. Dette har Danmark gjort i begyndelsen af 1950'erne, og det har været ganske påkrævet fra daværende tidspunkt. Baggrunden for daværende tidspunkt har været den danske ambassadørs Henrik Kaufmann aftale med USA om forsvaret af Grønland og aftalen blev indgået i 1941.

I dag har vi et Hjemmestyre indenfor Rigsfællesskabet, hvorfor vi ikke kan lukke øjnene for Grønland og det grønlandske samfunds forsvar. Derfor skal vi fra Siumut fortsat kæmpe for, at forsvarsaftalen af 1951 med senere ændringer og tilføjelser bliver revideret, og for at sikre, at vores interesser og krav bliver taget med og respekteret, skal vi fra Siumut fortsat kæmpe for, at vi bliver en direkte part i forhandlinger om forsvarsmæssige anliggender.

I dag har vi et Hjemmestyre indenfor Rigsfællesskabet, hvorfor vi ikke kan lukke øjnene for Grønland og det grønlandske samfunds forsvar.

Og m.h.p. realisering af dette vanskelige arbejde, vil vi fra Siumut arbejde helhjertet med i Selvstyrekommissionen. En af de ting, som Siumut altid har lagt vægt på, siden etableringen i 1977 er, at Grønland og vort folk indgår i stabile globale forsvarssystemer, og at dette varetages igennem NATO, hvor Danmark er medlem og vi fastholder dette synspunkt.

Eftersom vort land er meget stort og geografisk har et meget strategisk placeret, finder vi det som noget naturligt, at Danmark er med i NATO sammen med Danmark.

I Siumut forstår vi, at USA's overvejelser om modernisering af radaranlæggene i Pituffik i tilknytning til realiseringen af det såkaldte NMD-system, fortsat er på overvejelse stadiet. USA har endnu ikke rettet henvendelse til den danske regering eller Landsstyret her i Grønland, idet USA's præsident Clinton endnu ikke har truffet en beslutning i sagen, men man regner med at en beslutning kan tages i løbet af sommeren her i år, såfremt et solidt beslutningsgrundlag er tilvejebragt.

Som Landstinget ved blev Landstinget Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg og Folketingets Udenrigspolitiske Nævn orienteret samtidigt på møder i løbet af sommeren 1999 om amerikanernes forelagte overvejelser.

Vi forstår, at der i forbindelse med en eventuelt realisering af NMD-projektet, ikke vil blive placeret raketter i Pituffik, man stiler i stedet for imod opgradering af radarens edb-systemer indtil år 2005, og i anden fase fra år 2005 ønsker man at bygge en hel ny radar i Pituffik til opsporing af angrebsraketter vendt mod USA, fra de såkaldte slyngelstater.

Det oplyses blandt andet, at en række stater nu kan producere langtrækkende og avancerede raketter, der kan ramme USA, og her tænkes på stater som USA kalder slyngelstater, så som Nordkorea og Irak eller nogle af staterne i Mellemøsten.

USA's befolkning er på ca. 300 mio. individer. USA er tilstadighed udsat for forskellige former for angreb fra sine fjender, hvor man bl.a. har rettet stærke angreb på statens ambassader med omfattende ødelæggelser til følge. Derfor er det ikke underligt i sig selv, at man er ængstelige i USA.

Det er USA's regerings ansvar, at beskytte landets befolkning imod fare udefra. Derfor kan man umiddelbart være tilbøjelig til at sige ja, til en modernisering af radaranlæggene i Pituffik.

Imidlertid er det problematisk at træffe umiddelbare beslutninger, idet supermagterne USA og Rusland har indgået aftale om våbenkontrol, den såkaldte ABM-traktat. Traktaten kan kun ændres ved enighed supermagterne imellem, og der vil opstår misforhold i magtbalancen, hvis en af staterne ensidigt bryder traktaten, som vi også er en part af sammen med Danmark.

Landsstyret har allerede sidste efterår meddelt, at Landsstyret ikke kan gå ind for planerne, såfremt en af parterne i ABM-traktaten bryder traktaten ensidigt, som følge af NMD-planerne.

Fra Siumut forstår vi endvidere, at også det miljømæssige skal være undersøgt, før man kan godkende projektet. Derfor er vi enig med Landsstyret i, at idet de siger, at forskellige risici bør være undersøgt, før man kan godkende anvendelse af radaranlæggene i Pituffik, så som for det;

1. Man må være helt klar over strålingsrisikoen

2. Man må være helt klar over miljørisikoen ved anlæggelse af nyt radarsystem, og for det tredje, og ikke mindst;

3. At man endelig må være helt klar over forureningsrisici over Grønland og på landjorden, såfremt en raket sprænges over Grønland.

Fra Siumut skal vi understrege, at vi er meget tilfredse med, at den danske regering endelig langt om længe har accepteret, at det Grønlandske Landsstyre skal deltage ved forhandlinger om Pituffik. Vi må betegne dette som et skridt i den rigtige retning fra dansk side.

Fra Siumut skal vi udtale vores tilfredshed med, at Landsstyret fastholder sin udmelding ...

Og mødelederen understreger, at taletiden er overskredet, og ordføren accepterer at han er blevet afbrudt og vil så komme med resten af sin fremlæggelse når han for 2. gang kommer op på talerstolen.

Så er det Atassuts ordfører, Otto Steenholdt.

Otto Steenholdt, ordfører, Atassut.

Forslaget har vi i Atassut gentagne gange drøftet, ligeledes også de mange andre episoder vedrørende Pituffik. I disse drøftelser har vi altid haft denne mærkesag på side 14 i Atassuts programerklæring, under overskriften internationale relationer, Grønlands forhold til omverdenen og jeg citerer "Atassut er tilfreds med, at Grønland , at Grønland via Danmarks medlemskab af den europæiske forsvarsalliance NATO er beskyttet mod angreb udefra".

Selvfølgelig fortsætter forholdene med at ændre sig, og i takt med det skal man selvfølgelig forholde sig til de nye forhold, specielt under et hjemmestyret Grønland, som på et eller andet tidspunkt, hvornår det end bliver - nok bliver selvstændigt, så er det en nødvendighed, at Grønland i fremtiden fortsat har fredelige og sikkerhedsmæssigt gode stade, i det eller meget ufredelige omverden. Derfor understreger vi i Atassut den kendsgerning, at grønlænderne ikke har nogen kompetence vedrørende de sikkerhedsmæssige forhold, siden 1951, og i takt med indlemmelse i forsvarsaftalen, som den i dag, ikke ønskes at blive ændret.

Vi er i Atassut bekendt med, at der i Hjemmestyreloven hvad angår forholdene omkring Udenrigs- og Sikkerhedspolitik ligger i de danske hænder, og vi ikke har ansvar for dem. Selvom det forholder sig således ligger Atassut meget vægt på, at myndighederne i vort land, skal være meget opmærksom på, at landet og dets befolkning, ikke må være i fare, for dem der blander sig udefra.

Det er som om, vi først er blevet klar over, at vi selv må have mere ansvar overfor vort land og dets befolkning, når f.eks. militærfly med brintbomber ombord styrter ned ved Pituffik i 1968 og Thule-boerne bliver tvangsforflyttet fra Uummannaq og en masse episoder man ellers kan nævne. Når den slags episoder bliver nævnt, så føler vi, at beslutningerne bliver truffet henover hovedet på os beboere af landet, og ovenikøbet uden at forhøre sig hos os.

Vi har troet på danskerne beslutning om, at deres land skulle være en atomvåbenfri-zone. Vi tog det for givet, at selvfølgelig er vort land, som er i Rigsfællesskab med Danmark også er med iden beslutning, men det viste sig ikke, at være ganske anderledes. Når den slags episoder sker, ønsker vi at ændre forsvarsaftalen af 1951, hvor vi ikke var med og ej heller deltog under forhandlingerne.

Indtil nu har man endt ikke ville høre på os. I forbindelse med afslaget om vores deltagelse blev det sagt, at når USA går i forhandlinger om militærbasen i Pituffik, så kan vores Landsstyre, være med. men der bliver ikke nævnt, hvorvidt Landsstyret kan være med til at træffe beslutninger.

Når der er krig, hvilket som helst sted på kloden, vil fjenden altid forsøge, at destruere deres fjendes mest effektive krigsmaterialer. Vi er bekendt med, at man i disse år er klar til, at benytte sig af våben, der på en uhyggelig måde, kan ødelægge en hel masse. Man kan også sige, at vi grønlændere også har forpligtigelser, hvis man skal opnå fred over hele jorden.

Hvis planen om modernisering af radaranlægget i Thule bliver realiseret, så tænker man uvilkårligt på, at Amerika ikke ønsker at blive ramt af sin fjende, fordi det er indlysende at Grønland bliver ofret.

Hvis man betragter episoden med Thule, og andre episoder under et, ville vi have været mere imødekommende hvis de havde vist et venligere sind - overfor os fastboende. Vi kæmper stadig væk ihærdigt for, at Qaanaaq's beboere kan få ret til at jage i Uummannaq og i omegnen.

Vi er i gang med, at forbedre flytrafikken - til og fra Qaanaaq, også turismen i erindring. Alligevel kan man ikke engang drage nytte af den store lufthavn ved Thule under disse tiltag.

Vi i Atassut er enig med Landsstyrets måde, at betragte Rusland og Amerika på, nemlig fra begge synspunkter. For man skal være forsigtigt med, at der sker et ensidigt våbenkapløb, hvor man prøver, at anskaffe sig de bedst mulige våben i verden.

I henhold til svaret har man ikke fået svar på henvendelsen endnu, man regner dog med, at svaret vil ligge til efteråret. på baggrund af det vil vi fra Atassut allerede nu meddele, at vi er i tvivl om, at vi skal være imødekommende overfor henvendelsen, i baggrund i de episoder, der er sket i Thule og andre episoder, især hvis Landsstyret kun må nøjes med en orientering om en hvilken som helst beslutning, som det ikke har været med til at træffe.

og med disse bemærkninger har vi tilkendegivet vores stillingtagen til sagen.

Og den næste der får ordet er Johan Lund Olsen, på vegne af Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Der hersker ingen tvivl om, at vi skal være meget opmærksomme på det amerikanske militærs radaranlæg samt de andre installationer, der er i Pituffik i Thule. Da sådanne anlæg og installationer der både kan styre og kontrollere en eventuelt atomkrig, netop er nøjagtigt lige så vigtige, som atomvåbene selv.

For Inuit Ataqatigiit er det derfor også glædeligt, at Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard har anmodet om denne her debat vedrørende amerikanernes påtænkte modernisering af radaranlægget i Pituffik.

Vi håber derfor, at tilkendegivelserne forhåbentlige bliver gavnlige, og at de ting, som komme ud af dagens debat, ligeledes bliver startskuddet til yderligere debat, rundt omkring i de grønlandske samfund. Det er nødvendigt, at vi giver vores mening tilkende om sådanne emner, som Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske spørgsmål, som vi måske også meget uventet kan bemærke har meget stor bevågenhed fra vores omgivelser side, især fra det danske Folketing og fra amerikanernes side.

Vi ved jo allerede nu, at den danske regering meget nødigt vil træffe en afgørelse i denne her sag, uden at vi er blevet hørt på forhånd, og er indforstået med den eventuelle afgørelse, der i givet fald skal træffes.

Som bekendt har den amerikanske regering forhåndsorienteret om, at den endelige beslutning om opgradering eller ej af radaranlæggene i Thule til brug for NMD-planerne, vil blive truffet senest til sommer, hvorefter en officiel henvendelse herom, vil tilgå den danske regering, som til os heroppe.

Set i det lys, er det derfor også vigtigt, at Landstinget i dag, tager en åben fordomsfri debat om disse opgraderingsplaner, inklusive de konsekvenser der eventuelt måtte følge af en sådan beslutning.

Men inden jeg kommer for langt ind o mit ordførerindlæg, skal Inuit Ataqatigiit efterlyse nogle tilkendegivelser, om det virkelig forholder sig sådan, at Grønland for alt i verden behøver at blive omfattet af disse NMD-planer, fordi vi jo indtil nu har kendskab til, at forskellige eksperter også fra pålidelig side har sat spørgsmålstegn ved denne nødvendighed.

Forskere og andre særlige sagkyndige i sådanne spørgsmål fra eksempelvis USA, Kina, Rusland kan nævnes i den sammenhæng.

Indledningsvis skal vi imidlertid fra Inuit Ataqatigiit i lighed med Landsstyret, også meget klar understrege, at vi med en eventuelt opgradering af Thule-radaren på inden måde kan medvirke til noget, der kan bidrage negativt til den eksisterende verdensfred, samt at der ligger os meget stærkt på sinde, at bestemmelserne i ABM-traktaten i 1972, ikke skal overskrides. Netop dette er jo af landsstyrekoalitionen meget smukt blevet meddelt offentligheden den 18. november 1999, og det skal vi holde fast ved.

Thule-radaren er en af det amerikanske militærs vigtigste varslingssystemer eller installationer i nordpolområdet. Andre eksisterende radarvarslingssystemer af tilsvarende slag, befinder sig i dag i selve USA - i Californien, i Massechutet og i Alaska, mens et andet findes i Storbritannien. Vi kan stadig klart erindre den turbulens og heftige uenighed, der var mellem stormagterne i 1987-88, da Thule-radaren senest var på dagsordenen hos USA og det daværende Sovjetunionen. Med tanke på det der før er hent, og som eventuelt kommer til at ske i denne sag, bliver sagen også meget vigtigt, og helt givet en megen sag, den dag vi står med en officiel henvendelse om Pituffik Thule-radaren.

Hvis vi bærer os fornuftige af i den kommende tid, kan den her sag, dog sikkert også blive til egentlig gavn i vores bestræbelser for en mere selvstændig Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske råderum og profil. det bør vi også huske på i dag.

M.h.t. forsvarsaftalen af 1951, skal Inuit Ataqatigiit derfor benytte denne lejlighed til på det kraftigste igen at kræve en genforhandling af denne aftale, hvor vi helt klart også bør være part i en eventuelt forhandling herom.

Med disse indledende bemærkninger, hvad er det dog eventuelle konsekvenser, som følger, vi bør være opmærksom på, når og hvis Thulseradaren skal opgraderes. Ikke mindst for vores eget land, for hele arktisk som sådan og for resten af verden. Vil dette projekt fremskynde og stabilisere en verdensfred eller vil det modsatte ske med, at moderniseringen af Thule-radaren går hen og bliver kimen til ny omgang koldkrigsperiode , som vi fra 1990 alle troede var en forlængst overstået periode. Eller vil dette projekt sagt med andre ord, igen betyde startskuddet og en form for smøremiddel til en genoprusning og et våbenkapløb med Rusland, Kina - slyngelstaterne der kalder amerikanerne dem jo, og f.eks. Indien og Pakistan, som de væsentligste aktører.

Det vi skal veje meget nøje i en vægtskål, kan også siges anderledes, står en eventuelt forøget sikkerhed m.h.t. angreb fra slyngelstater i forhold til de nye sikkerhedsrisici, som NMD-projektet også kan skabe. Er denne fare fra slyngelstaterne ikke lige lovlig overdrevet, og dermed i realiteten overvurderet, set i forhold til en risiko for en nye ustabilitet i verden og dermed kan blive til en verdensufred i stedet.

Naturligvis vil vi ikke gå her og forsvare disse af USA katagoriserede slyngelstater. Det skal vi klart understrege fra Inuit Ataqatigiit, men det vi gerne vil have, det er, at man også tænker nærmere over en anden konsekvens, som kan siges at være selve den indre og indgroede logik indenfor militærtænkningen. Hvis forsvarskapaciteten sættes op, vil angrebskapaciteteten blive sat op tilsvarende. Det har verdenshistorien også tydeligt vist, sågar op til flere gange.

Så kan man også spørge sig, om den logik ikke blot vil medføre, at atommagterne og derudover de såkaldte slyngelstater som Nordkorea, Irak og Iran, så vil føle sig stærkere fristet til at søge, at ødelægge det nye system i Pituffik i Thule og dermed de nærliggende samfund i det nordligste Grønland.

Sådan et scenarium vil ganske enkelt være alt for uhyggeligt - et ragnarok, hvorfor man heller ikke skal lade være med at spørge om, hvilke eksisterende anlæg og installationer i Thule og den nu planlagte opgraderede radar øger det grønlandske samfunds-, hele det arktiske folkeslags- og ikke mindst Thulebefolkningens sikkerhed, hvorfor så det skulle bliver trykkere, at bo og leve heroppe - højt mod nord.

M.h.t. netop Avanersuaq og Thule-området, skal Inuit Ataqatigiit heller ikke undlade, at minde om af Hingiaq-53, jo har en retssag kørende om en tilbagelevering af både Uummannaq og Dundas til Grønland og de traditionelle fangstområder i Avanersuaq kommunea, Vi har kendskab til, at denne sag vil blive påbegyndt behandlet i højesteret den 5. februar år 2001, hvorfor vi heller ikke kan undlade, at spørge om, hvilke indflydelse vil NMD-planerne have på den igangværende retssag.

Det er Inuit Ataqatigiits opfattelse, at vi bør afvente Højesterets afgørelse i denne sag, hvilket med andre ord vil sige, at vi ikke finder det ønskeligt, at NMD-planerne sætter en kæp i hjulet for denne eventuelle afgørelse.

Nogle af de ting, som vi immervæk skal huske på, er jo ligeledes, at de korteste og vigtigste ruter mellem atommagterne går tværs over Grønland, nordpolområdet, og det arktiske hav. Disse ruter bliver i givet fald den misilrute som USA's fjender, vil bruge i en eventuel angreb, og som USA, så selv skulle bruge som deres misilbane i deres modangreb.

Derfor kan man også frygte, at der vil være en stærk fristelse for USA's eventuelle fjender, og deriblandt de såkaldte slyngelstater, at søge, at ødelægge USA's gengældelsesevne, og sågar også fra Kinas side m.v., fordi dette er jo enhver krigs indre logik, vil Thule Airbase efter en opgradering af radaren i givet fald blive en eftertragtet angrebsmål for missiler, for netop at lamme USA's gengældelsesevne.

Særligt sagkyndige eksperter på området har allerede forudset, at dette kan blive en af konsekvenserne, og vi sagde netop derfor i vores indledning, at sådanne anlæg og installationer, som den i Pituffik - Thule Airbase, vil blive betragtet af en eventuel fjende, som ligeså vigtigt, som atomvåbene selv, og derfor er angrebsmål. Om dette virkelig er en risiko som vi bør tage alvorligt, bør vi derfor også have afdækket.

Det er blevet nævnt, at de amerikanske forsvarsraketter mod et sådanne eventuelle misilangreb, og som vil blive afsendt fra USA's eget territorium, ikke vil indeholde atomare sprænghoveder, men hvad så med de angribende missiler fra fjenden ? Vil de ligeledes være uden atomar sprængkraft ? Hvad sker der nøjagtigt, når disse forsvarsraketter, så rammer disse missiler over Grønlands luftrum og Arktisk ? Hvad for et nedfald bliver det så, og hvad vil et sådan nedfald havne, fordi vi tror ikke på, at det vil være sne, som vi er så vant til heroppe. Vi tror snarere, at det bliver et radioaktivt nedfald.

Netop derfor er det for Inuit Ataqatigiits også naturligt, at den danske stat og regering - endnu engang overfor os bekræfter og understreger, at man fastholder en politik om ingen atomvåben og ej heller har nogen anlæg, som kan bidrage til en atomkrig på hele Rigsfællesskabet jord, og territorium efter 1968.

Og så er taletiden gået, for Inuit Ataqatigiit ordfører, hvorfor han bliver stoppet af formanden, og så er det Kandidatforbundets ordfører, Mogens Kleist, der får ordet.

Kandidatforbundet glæder sig over, at der gennem Maliinannguaq Markussen Mølgaards forespørgsel til Landsstyret og svar hertil fra Landsstyret rejses et vigtigt spørgsmål for vort land i Landstinget.

I og med, at Pituffik har en så centralt betydning for stormagterne, og da vi kan regne med, at det også i fremtiden ønsker Kandidatforbundet meget, at når spørgsmålet om hvad der er sket tidligere og hvad der skal ske i fremtiden, så skal der træffes beslutning om, at ikke alene Landsstyret træffer beslutning om disse spørgsmål, men også Landstinget høres.

Via landstings- eller landsstyrepolitikere ved vi, at vi alle har en pligt til, at arbejde for borgerne uanset om det et tale om gode eller mindre gode spørgsmål, da det der sker får betydning for de næste generationer.

Debatten ville så vise, at vi er i stand til, at få fælles forlag om spørgsmålet om Pituffik. Der er mange af os borgere, der ikke er glade for, at vi ikke selv kan træffe beslutning om amerikanernes tilstedeværelse i Grønland, når det drejer sig om militæranlæg. Det ville jo være ideelt om vi selv kunne træffe beslutninger om, og styre vort eget land - suverænt.

Imidlertid gør situationen i dag, at vi endnu ikke har fået selvstyre, samt at vores medbestemmelse ret er begrænset af, at vi i dag stadig hører til i Rigsfællesskabet. Kandidatforbundet glæder sig over, at vort land har fået deltagelse i dette arbejde, der foregår på Udenrigs- og Sikkerhedsområdet, igennem høringer, især m.h.t. forsvarsaftalen af 1951.

M.h.t. spørgsmålet om fornyelse af forsvarsaftalen, skal Kandidatforbundet udtale, at vort lands medindflydelse ved denne proces, må søges opnået, således at Grønland er med ved forhandlingsbordet, ikke alene igennem en høring, men direkte gennem medbestemmelse.

Gennem den senere tids drøftelser i Folketinget har amerikanernes egne planer om modernisering af forsvarsanlæggene, nærmere betegnet NMD. Heraf fremgår det klart, at det kan være teknisk vanskeligt at gennemføre, de kan være for dyre at realisere, samt at de kan skabe samarbejdsvanskeligheder i NATO, såfremt målet er ensidigt, nemlig at USA bliver alene om sikring af freden.

Det sidste blev sagt, da man finder, at dette ikke passer ind i danskernes internationale samarbejdsaftaler. Den danske Udenrigsminister nævnte, at amerikanerne endnu ikke havde truffet en beslutning, samt at hvis Clinton fremsætter forslag herom til sommer, vil sagen skulle fremsættes til efteråret for kongressen. Hvis dette sker, vil Kandidatforbundet kræve, at Landstinget bliver orienteret.

Der blev ikke opnået større resultater ved drøftelsen i Folketinget, men det konservative politiske ordfører Per Stig Møller fremsatte 3 klare krav, nemlig for det første, at ABM-traktaten af 1972 skal respekteres. det andet at ændringerne godkendes af både USA og Rusland, og for det tredje, at Grønlands Landsstyre deltager.

Kandidatforbundet vil opfordre Landsstyret, at sikre, at såfremt amerikanerne modernisere NMD, at der indhentes dokumentation fra den danske regering, for Landsstyrets deltagelse.

Ikke mindst er det ved processens opstart vigtigt, at høre ikke alene Landsstyret, men også Landstinget.

Kandidatforbundet finder det yderst vigtigt, at der ved realiseringen af moderniseringen af anlæggene i Pituffik sikres, at Grønland følger udviklingen og deltager, og at dette er strengt nødvendigt.

I dag ved vi, at hvad amerikanerne eller instanser indenfor sikkerhedssystemerne ved, stemples som yderst hemmelige, bl.a. er offentlige tilgængelig i internettet, og kan hentes der. Vi skal som eksempel nævne, at de danske aviser i sommer oplyste, at Landsstyreformanden skulle have udtalt, begyndte alle åbent at deltage i debatten, selvom vi blev fortalt, at disse ting var hemmeligt stemplede. For at sikre, at vi får et klart grundlag, skal vi have, at vide, hvorfor vi engang imellem, får mundkurv, mens vi på den anden side, kan hente oplysninger fra internettet.

Betydningen af ABM-traktaten vil vise sig igennem, at såfremt amerikanerne ikke fulgte traktatens bestemmelser, vil russerne følge, hvad amerikanerne gør, nemlig, at de prioriterer deres egne deres egne sikkerhedssystemer. Og vi ved jo, at præsidents Reagans stjernekrigsprojekt fra 1980, kunne bruges som et eksempel herpå, og at et sådan skridt kan øge risikoen for, at en verdenskrig kan komme nærmere.

Såfremt der udbryder en krig vil raketter sendt fra USA og Rusland, så vil Grønland helt sikkert blive ramt, i og med, at der er radaranlæg i Pituffik, og eftersom Grønland ligger midt mellem USA og Rusland, vil raketter derfra over Grønland ved en eksplosion føre til vores udslettelse da plutoniumsstrålerne vil hagle ned over os, og det er en situation vi grønlændere ikke ønsker sker.

Kandidatforbundet vil endvidere spørge Landsstyret, hvilke plan, der ligger for Grønland, såfremt der bryder en krig ud, eller er det sådan at vi grønlændere ikke kan stille noget op, eller findes der en beredskabs plan. Imidlertid skal vi kunne overveje, at Grønland tager en ikke krigs holdning ved at sige, at arktisk skal være det. Vi grønlændere bør kunne søge, at opnå, idet vi i forhold til andre lande ikke har egen hær. Vi har jo heller ikke nogen værnepligt.

Selvom Pituffik kan diskuteres, så vil vi spørge Landsstyret, hvad Landsstyret vil gøre af de af amerikanerne forladte mange tomme tønder i Østgrønland, som også bliver debatteret meget. Debatten kører jo mange gange, og til dato har vi ikke fået at vide, hvad der skal gøres ved disse. Er det ikke på tide, at der bliver gjort noget ved det.

Med disse bemærkninger støtter vi Maliinannguaq Markussen Mølgaards forslag og Landsstyrets svar, og sige, at vi håber at Landsstyreformanden giver et svar på vores stillede spørgsmål. Tak.

Og den næste de har bedt om, at få ordet igen er Johan Lund Olsen.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Først vil jeg lige nævne, at det er beklageligt, at vi i denne her debat, som er af yderst vigtighed, skal arbejde så stift efter de tilladte taletider, andre siger jo også, hvor meget man lytter efter netop disse ting, ligesom det danske Folketing, også mener, at det er meget vigtigt, at Grønland også tager stilling til det man drøfter om.

Men det jeg nåede frem til er, at hvad det er for nogle ting, som så bliver som nedfald, hvor jeg vil komme med en afslutning om, at vi snarere tror på, at det bliver radioaktivt nedfald.

Netop derfor er det for Inuit Ataqatigiit også naturligt, at den danske stat og regering endnu engang overvejer det, og bekræfter og understreger, at man fortsat fastholder en politik om ingen atomvåben og ej heller har nogle anlæg, der kan bidrage til en atomkrig på hele Rigsfællesskabets jord og territorier efter 1968.

Vil den danske stat fortsat indtage sådan en indstilling, og dermed have en sådan politik, når og hvis USA ensidigt, skulle beslutte, at føre NMD-planerne ud i livet - uanset hvad vi går og siger.

Inuit Ataqatigiit savner entydigt svar på alle disse spørgsmål, dertil er vores viden for begrænset endnu, men det bør stilles og besvares, og undergives en nærmere afklaring hos særlige sagkyndige i den nærmeste fremtid. I den forbindelse vil det også være interessant, at få en ekspertvurdering af den af ICC formulerede politik fra organisationens start, der går ud på et demilitariseret Arktisk, der i givet fald, også skal indebære, at anlæg som kan styre og kontrollere atomkrigen - herefter kan forbydes.

Hvordan vil en vurdering der, eventuelt lyde, hvis vi lader eksperter og særlige sagkyndige om også at behandle sådan et spørgsmål meget nøje, og som eventuelt kan munde ud i en demilitariserede zone, under internationalt regi - eventuelt i FN regi.

Set i det lys og med henvisning til alle de andre spørgsmål, der er rejst her, vil Inuit Ataqatigiit, derfor finde det meget ønskeligt, at alt sådan viden og sådanne værdifulde oplysninger bliver indsamlet og at disse indgår os forinden, en eventuel stillingtagen.

Disse kan indhentes via Landsstyrets Udenrigskontor, Inuit Cirkumpolar Conference (ICC), fra særlige sagkyndige, fra andre lande og men ikke mindst fra landets egen befolkning.

Vi skal derfor fra Inuit Ataqatigiit benytte denne her lejlighed til at foreslå, at Landsstyret tager initiativ til nedsættelse af et hurtigt arbejdende i Grønland nedsat ekspertgruppe, allerede nu, og som får til opgave, at indsamle alt viden til brug for vores endelige stillingtagen til NMD-projektet. I denne gruppe bør ovennævnte anførte mennesker deltage, og ligeledes repræsentanter for Avanersuap kommunea/Thule kommune, det sidste ligger vi meget stor vægt på.

Vi er vidende om, at en meget stor debat om disse planer allerede er i fuld gang i Europa, i USA og i andre lande. Vi skal ikke lade denne debat gå vores øren forbi, og vi skal anstrenge os, at følge med fuldstændigt. Det er ganske enkelt, dagens emne ikke blot har en betydning, direkte overfor os, men så sandelig også overfor resten af verden.

Denne debat som vi har i dag, kan også gå hen og flytte på en erklæret hidtil politik, indenfor Sikkerheds- og forsvarspolitikken, i ganske mange lande, også i negativ retning.

Og med disse foreløbige bemærkninger takker vi forslagsstilleren og tager Landsstyrets besvarelse til efterretning og inderligt håber på, at det vil afstedkomme en bred og givtig i samfundet.

Og derudover vil jeg heller ikke undlade, at nævne, idet vi har bemærket, at den meningstilkendegivelse, som vi nu har givet, så er de ting, som vi også været inde på, dem har Atassut og Kandidatforbundet givet nogle tilsvarende tilkendegivelse, og jeg synes, at det er støtte værdigt, således at det også kan indgå i det videre arbejde vedrørende denne sag, således at Landsstyret kan tage disse betragtninger med.

Men lad først lige nævne, fordi vi ved, fordi amerikanerne allerede har varslet, at de vil tage en beslutning her til sommer, og fra Inuit Ataqatigiits side, så mener vi, at vi til efteråret, såfremt det bliver nødvendigt, at vi eventuelt kan blive indkaldt til et ekstraordinært møde, her i løbet af sommeren.

Og det skal man være forberedt på, men det er slet ikke vores ønske, at det kommer til at ske, så hurtigt, fordi vi i vores fremlæggelse har været inde på, at Rigsfællesskabet, fordi man i Højesteret har en retssag igang, om at man levere landområderne ved gamle Uummannaq tilbage til den oprindelig befolkning i Avanersuaq, og den sag har vi jo også allerede støttet her fra Landstingets side, og det vil så først kunne behandles af Højesteret fra den 5. februar år 2001.

Hvorfor skal vi lade os dirigere af, at amerikanerne har så travlt med, at træffe en beslutning ?

Og formanden siger, at jeg skal slutte, og jeg skal sige, at det er en stiv måde, at behandle sagen på.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Men det kan godt være, men det er ikke første gang vi behandler en så vigtigt en sag, men vi arbejder altid ud fra forretningsordenen og det er den, vi bliver nødt til, at følge.

Og så er det Mikael Petersen.

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Under min fremlæggelse, så var der kun lidt tilbage, og jeg gør det lige færdigt.

Fra Siumut skal vi udtale vores tilfredshed med, at Landsstyret fastholder sin vurdering af 18. november sidste år, idet der ikke er grundlag for ændring af denne holdning på nuværende tidspunkt.

Vi skal anbefale, at Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg orienteres løbende om sagens videre forløb. Fra Siumut håber vi, at forslagsstilleren formanden for Landstingets Sikkerheds- og Udenrigspolitiske Udvalg kan bevidne, at sagen behandles afslappet og på et realistisk grundlag.

Med disse bemærkninger takker vi for Landsstyrets klare svar, og skal anbefale, at vores nærværende bemærkninger indgår i sagens videre behandling.

Og dermed har jeg først færdiggjort mit ordførerindlæg.

Og jeg skal lige kort kommentere partiernes ordførerindlæg.

Først det som Inuit Ataqatigiit var inde på, og den melding, som de også kommer med der, at NMD udvidelserne, og at man inden man træffer en endelig beslutning herom, således at vi får et større kendskab om eventuelle konsekvenser herom, at man så nedsætter et hurtigt arbejdende udvalg der, og det synes jeg er interessant, og ved en rigtigt sammensætning, og det er ikke sådan at det kun er eksperter, indenfor forsvarsforhold, men det skal også være folk, som har kendskab til de lokale forhold ved Pituffik, fangerne inklusive, og der synes jeg, at det vil være på sin plads, at vi kan få et godt grundlag, for det videre arbejde i sagen, hvorfor jeg støtter det forslag om, at Landsstyret igangsætter en sådan hurtigt arbejdende ekspertgruppe.

Og Inuit Ataqatigiit, Kandidatforbundet og Siumut, der har i jo efterhånden mange år drøftet, nemlig inddragelsen af Thule-området som et fangstområde, og det er der flere, som også har været inde på. Vi ved allesammen at Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget, os der er medlemmer af udvalget, så har Landsstyret og den dansk regering blevet orienteret om den status, som disse to grupper er noget frem til.

Og til det, vil jeg heller ikke indlade, at nævne, at radarområdet, at når vi snakker om radarområdet ved Pituffik, så snakker vi om oprustning, sprænghoveder, sprængstoffer, og det bliver medtaget i debatten, og det er heller ikke underligt, og det skal der jo også være sådan, fordi det er noget som sætter vores liv i fare.

Men hvad angår, at NMD, som er nedrustning, og såfremt at det får omvendte konsekvenser, så kan det selvfølgelig slet ikke accepteres, og der er ingen i befolkningen i Grønland, som vil være med til et sådan initiativ.

Men uanset hvordan vi lader begivenhederne rulle, så er det helt sikkert, så vil man hele tiden have radaranlæg rundt omkring i verden, uanset hvordan våbenbalancen ser ud, men at man hele tiden kikker hinanden over skuldrene forsvarsmæssigt også gennem radarerne, det er jo noget som fortsætter.

Og Pituffik er jo blot en af de bedste radaranlæg i hele verden, og det ligger amerikanerne jo heller ikke skjul på.

Og m.h.t. mulighederne m.h.t. radar, så er det på sin plads, at man undersøger disse sager nærmere. Og radaranlæggene bliver jo ikke kun brugt til krigsførelse øjemed, men det vil jo også kunne ske ved en god udnyttelse af mulighederne, og det vil være på sin plads, at opfordre overfor Landsstyret, at udviklingen af disse radaranlæg, også forhører sig i befolkningen, om hvordan de bedre kan udnyttes, og det synes jeg også at det vil være på sin plads, at de også bliver medtaget.

Og så er det Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt med en besvarelse.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Jeg siger tak til alle de bemærkninger, der er kommet både fra partierne og Kandidatforbundet.

Først skal jeg lige starte med at sige, at jeg er glad for, at de meget stærke spørgsmål, dem kan vi drøfte om her i fred og ro, det ville have været anderledes, såfremt der var bomber, der fløj henover Grønland, men at vi nu i fred og ro, kan tale om disse, det er noget som vi bør være taknemmelig for.

M.h.t. det der er blevet nævnt fra partierne, der skal jeg ikke kommentere alt sammen særskilt, idet jeg bemærker, at den melding som Landsstyret er kommet frem med, det støtter man, og m.h.t. debatten om forholdene i Avanersuaq, og såfremt der skal ske udvidelse af radaren, så skal man høre Landsstyret og de skal medinddrages i forhandlingerne med amerikanerne.

Det er også korrekt, at det som Siumuts ordfører var inde på, nemlig Henrik Kaufmanns aftale i 1941, dengang skete det under 2. verdenskrig, og allerede dengang kunne man se, at Grønland skulle have en forsvarsaftale med USA, og det sket, og da krigen var overstået, så blev der indgået en ny forsvarsaftale i 1951, og der kan man se, at man bør have en forsvarsaftale mellem Usa og Danmark, og det har samtlige landstingsmedlemmer kendskab til. Vi bør og skal have en forsvarsaftale.

Og den fra 1951, der er der nogle tillægsaftaler til den, og efter vores mening, så har vi mulighed for, at komme ind på nogle spørgsmål vedrørende Avanersuaq og gennem disse og det er jo en del af vejen, at vi nu også kan bane vejen for, at finde yderligere udviklingsmuligheder, for at Grønland, som nu er kommet under et Hjemmestyre, og det kan vi nok ikke komme uden om.

Og nogle af de ting, som man også påpeger fra ordførerne side, vedrørende den igangværende Højesterets sag vedrørende Avanersuaq-beboerne, og der synes jeg ikke, at det vil være på sin plads, at man venter på den, om hvornår vi så tager en stilling vedrørende det.

Og jeg synes ikke, at den sag uvedkommende. Den går i gang i februar år 2001, og den højesterets sag, skal man nok tage stilling til - uanset om vi har indgået en ny forsvarsaftale eller ej.

Men m.h.t. Inuit Ataqatigiits forslag om et hurtigt arbejdende udvalg, så skal jeg nævne, at der er mange hemmeligt stemplede ting, som vi politisk skal tage stilling til, og der er til Landsstyret fra regeringen og det er brevveksling mellem forskellige regeringer, og her er det Sikkerhedsudvalget, der skal være rådgivende.

At vi nedsætter et eksternt ekspertudvalg, det skal vi nok være forsigtige med. Vi har et landstingsudvalg, som skal være rådgivende overfor Landsstyret, og det er netop dette organ, som skal være Landsstyrets udgangspunkt i sine drøftelser med de andre regeringer.

Og en anden ting er, som jeg lige skal nævne overfor Kandidatforbundet, det vi drøfter her, den bliver drøftet overalt i Amerika, den er med i forskellige tidsskrifter, den bliver drøftet hos våbenfabrikanterne, og aviserne snakker om den, og jeg håber så også, at denne debat også bliver drøftet i det grønlandske samfund. Det er samtlige, der er interesseret i sagen, der snakker om det, i et land som er demokratisk.

Det vi snakker om her i Grønland, selvom vi ikke skal være tilbageholdende med det her i Grønland, så er det man her snakker om udviklingen og ajourføringen af edb-anlæggene - til og med år 2005, hvorefter man efter 2005 kommer til en forøgelse af radaranlæggene, det indeholder ikke noget, som helst om etablering af raketter med mere. Og jeg håber, at man forstår selv kerne af sagen.

Og fra Landsstyrets side har vi ellers ikke medtaget, men som jeg ikke vil undlade at nævne, som Kandidatforbundet også kort var inde på, at såfremt man efterlader nogle ting, eventuelt affald, som eventuelt kan være miljøfarlige, og det er noget vi også hver og især, skal være vågne overfor, og det har flere talere også været inde på.

M.h.t. amerikanernes tilstedeværelse i Thule, det vedrører jo deres forsvar af deres eget land. Siumuts ordfører sagde også klart, at det også har nogle elementer, som vedrører et trykt forsvar af Grønland. Men amerikanernes tilstedeværelse i Grønland skal ikke betyde forøgede udgifter for Grønland. amerikanernes tilstedeværelse skal ikke betyde en belastning for Grønlands Landskasse,

Men vi ser frem til den nye landingsbane i Avanersuaq i samarbejde med den danske regering. Grønlands Landskasse har store byrder, vi har også en stor udgift i forbindelse med etableringen af en landingsbane i Qaanaaq, det er ikke noget vi har stillet nogle erstatningskrav om overfor USA, men USA skal vide, at når vi snakker om radaranlæggene i USA, og om amerikanerne skal få yderligere 50 personer der op, så ønsker Grønland ikke, at det skal betyde øgede udgifter for Grønlands Landskasse, og det har vi også allerede nævnt overfor dem.

Og jeg vil heller ikke undlade, at nævne, at selvom nogle af de oplysninger, der allerede er sent til udvalget, hvor nogle af den ganske vist er hemmeligt stemplede, så er disse oplysninger allerede givet til udvalget, og er omdelt til disse, om hvilke baner, man forventer at disse baner vil have, og det vil jeg ikke komme nærmere ind på her, fordi det allerede er overgivet til det relevante udvalg.

Men jeg skal nævne, at amerikanerne har foretaget et forsøg, hvor man har prøvet, at nedskyde en langtrækkende raket, men det lykkedes ikke p.g.a. nogle tekniske vanskeligheder. Men den raket man forsøgt at nedskyde den anden raket med, den havde ikke noget atomar indehold, men var blot udstyret til at kunne nedskyde.

Og ved mødet her i Amerika forleden dag, så blev det også klart lovet, at sådanne oplysninger, ville blive overgivet til dem grønlandske myndigheder, og man må så også regne med, at man løbende vil orientere Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget - med de relevante oplysninger.

Det at man ser tilbage, det var Atassuts stærkt inde på, det skal jeg ikke kommentere yderligere, men det at man ser tilbage, og jeg skal sige, at Atassut mener, at vi ikke blot skal være tilskuere, men skal lære af det som er sket før, de uklare meldinger der før har været, det er noget som må slutte, og fra nu af, som partierne også var inde på, så skal Grønland være med ved forhandlingsbordet, og det er et klart budskab fra samtlige.

Og Atassut var også inde på, selvom jeg ikke vil fortolke det sådan, der siger Atassut, at det der er sket i Thule, hvor Atassut var inde på, "at på baggrund af det der er sket tidligere, vil vi fra Atassut allerede nu meddele, at vi er i tvivl om, om vi vil være imødekommende overfor henvendelsen". Fordi jeg mener, at de kommende forhandlinger, skal vi køre dem modigt og ansvarsfuldt, også m.h.t. forsvarsalliancen, og såfremt vi skal arbejde for verdensfreden og såfremt Pituffik kan indlemmes i det, så vil vi fra Landsstyrets side, når vi så sidder ved forhandlingsbordet, så vil vi kende vores ansvar på vegne af Landstinget.

Med disse bemærkninger, der mener jeg, at en del af de spørgsmål, der er blevet stillet, vil være noget, som vil blive drøftet og taget med i betragtning i udvalgsarbejdet, og jeg takker for de bemærkninger, som er kommet, således at jeg nu ha fået kendskab til de meldinger, som partierne vil fremkomme med..

Og så er det forslagsstilleren Maliinannguaq Markussen Mølgaard.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Tak. indledningsvis så er jeg glad for, at netop dette spørgsmål, at der netop har været en debat i Folketinget, ligesom der i begyndelsen af december sidste år, at under mødet med Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, så har vi erfaret, at der var stor tilslutning til vores synspunkter, hvor alle medlemmer af Nævnet tilsluttede sig, at vi skulle høres først.

For såvidt angår partiernes indlæg, så siger jeg tak til dem alle, der er blevet rejst mange spørgsmål, ikke mindst fra Inuit Ataqatigiits side, fordi det er jo rigtigt, at vi i forsvarsmæssige henliggender, og m.h.t. vores erfaringer har og fortsat på grundlag af vores manglende indflydelse før på dette område, så har vi meget lidt kendskab indenfor området, derfor er det ikke mærkeligt, at der bliver rejst mange spørgsmål, her i salen i dag.

Og selvfølgelig vil vi i udvalget vurderer de forskellige spørgsmål og synspunkter der har indgået, men jeg må lige præcisere, at vi i udvalget ikke er eksperter indenfor området, og hvorfor, at hvis vi skal gå i dybden yderligere, så bliver vi nødt til at indhente ekspertbistand udefra.

Det er ligeledes meget vigtigt, at vi allerede fra begyndelsen, for såvidt angår vores situation, at vi kikker på det, og tager udgangspunkt i dette. Der er et forsvarsanlæg i Grønland, hvor vi ikke har nogen som helst indflydelse, og som er blevet anlagt uden om os.

Vi siger år 2000 i år, uden at vi på noget lovgivningsmæssigt grundlag har rettigheder indenfor det forsvarsmæssige område. Ja Folketinget går ind for, at vi skal spørges for. Vi drøfter selvstyre, og det er vi blevet enige om, at det skal vi arbejde henimod, og i dette arbejde, vil udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål indgå med stort vægt. Og der kan ikke herske tvivl om, at vi har et stort arbejde, som skal udføres her.

Den amerikansk-danske forsvarsaftale fra 1951, de vil ikke ændre den, ihvertfald ikke fra dansk side, ud over, at de indenfor aftalen, kan gå indfor visse tillægsaftaler. Historisk er det første gang, at vi i så vigtigt et forsvarsspørgsmål, skal høres.

Derfor er det meget vigtigt, at vi tager et klart standpunkt. Ikke sådan at russernes, amerikanernes, at vi skal vente på, hvad de mener. vort land, som vi nu træder på, og den situation, som vi er, det skal vi have som udgangspunkt i vores stillingtagen. Derfor er det meget vigtigt, at de ønsker som vi fremfører fra denne sale, for såvidt angår forsvarsaftalen fra 1951, som ikke giver os rettigheder, at vi mindst må kræve, at forsvarsaftalen ændres, således at vi får en vis indflydelse.

Hvis forsvarsaftalen ikke ændres, så kan vi ikke være sikre på, at vi til enhver tid, vil deltage aktivt i forsvarspolitiske spørgsmål. Jeg er glad for, at vi i dette spørgsmål ikke ser længere fremad, og kikker på, hvad vi vil have fordel af. De amerikanske NMD-planer, også selvom de kun vedrører dette. Vi skal ikke bare sige, at fordi Rusland siger nej, så sal vi ikke drøfte det, hvad med hvis alle sige ja, hvad skal vi så sige ? Vi skal ikke acceptere forholdene som de er.. det må vi også have for øje og give videre.

Jeg har et spørgsmål til landstingsmedlemmernes, hvorfor bruger vi ikke denne mulighed og lejlighed til at kræve, at vi får flere beføjelser i så henseende. Det kan ikke være rigtigt, at et land, som ligger 3000-4000 km væk, at vi altid skal spørge dem, når talen kommer ind på forsvarsmæssige spørgsmål.

Vi må have en klar melding herfra, for hvis i acceptere det, NMD-planerne og går ind for planerne, hvis alle går ind for det, f.eks. russerne og danskerne, hvad så ? Hvorfor kan vi ikke kræve, at forsvarsaftalen af 1951 skal ændres, før vi kan gå ind for NMD, således at vi også i fremtiden får større indflydelse på sikkerhedspolitiske spørgsmål. Det vil jeg gerne have, at Landstinget overvejer nøjere, eventuelt op til en kommende samling, hvor vi kan drøfte dette yderigere.

Vi skal lære os, hvad vi skal lære, at drøfte Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske spørgsmål, det skal vi vende os til, det kommer der flere af fremover, og i har i udvalget også lagt vægt på, at vi drøfter sådanne spørgsmål mere og mere indgående i denne sal, og også ude i befolkningen, og jeg vil gerne love fra udvalgets side, at vi vågent også vil bidrage positivt til dette arbejde.

For såvidt angår de enkelte partiordføres indlæg, så er jeg glad for, at også Atassut ligger en klar stilling til problemet, det samme som Inuit Ataqatigiit og også som Landsstyreformanden nævnte i sin replik. Vi er meget enige, og derfor er det også rigtigt, som Landsstyreformanden sagde, at i skal have en ansvarlig drøftelse og ansvarligt arbejde omkring det videre arbejde.

Vi skal have i erindring, at det er første gang vi skal spørges, i et så vigtigt et sikkerhedspolitisk spørgsmål, vi skal tænke os godt om, og ikke kun tænke på NMD og hvad det vil have indflydelse på fremover, vi skal benytte denne mulighed bedst muligt.

Jeg siger tak som forslagsstiller til ordførerindlæggene.

Så er det Otto Steenholdt.

Otto Steenholdt, ordfører, Atassut.

Indledningsvis vil jeg udtale, at Atassut selvfølgelig efter perioden efter 2. verdenskrig, ikke har glemt hvad USA har gjort for Danmark og Grønland efter krigen, vi har meget at takke dem for, og det er også derfor vi har kikket lidt tilbage.

Jeg vil også benytte denne lejlighed, så er jeg meget tilfreds med de informationer, som vi får fra Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, hvor Landsstyreformanden giver os alle de oplysninger som vi beder om,. Jeg ønsker at dette fortsætter også fremover.

Men for såvidt angår, faste arbejdsgange i forretningsordenen, så ved vi det godt, men det lyder lidt hult, at man kører NMD uden at spørge os. Jeg er meget enig i, vedrørende at vi ikke skal blande det ind i den igangværende retssag, og holde det uden for NMD. Private sager skal for såvidt muligt ikke indblandet i det her.

Jeg er også meget enig i, at vi i udvalget, så har vi tavshedspligt, at vi er blevet meget rost fra dette fra danske side, og at man derfra håber, fra Folketingets Sikkerheds- og Udenrigspolitisk Nævn, at man glæder sig til et videre samarbejde. Vi har været meget trykke ved den fælles information vi har fået.

Men jeg er ikke enig i, at der bliver lavet et speciel udvalg, der skal kikke på NMD, men udvalgets formand sagde selv, at vi fra udvalget kan inddrage ekspertviden udefra - indenfor tavshedspligtens grænser.

Jeg har et enkelt lille hjertesuk, fordi Siumuts ordfører i sin indledning sagde, så tror jeg at den ære der er for den mere åbne holdning fra dansk side, der er en ære, vi alle har ikke kun Siumut.

Vi sagde i vores ordførerindlæg, at hvis der kom en sådan anmodning, så er jeg tvivl om, at vi vil tage venlig imod en sådan anmodning. hvis planerne realiseres, men der er ikke kommet nogle henvendelser endnu, og der kommer nok flere yderligere og mere præcise informationer og der vil ikke være tvivl om, at vi i det fortsatte arbejde, frem til en beslutning vil blive inddraget mere.

Der er en del spørgsmål som aldrig bliver besvaret, hverken her eller i Folketinget. De er flere stater, der har amerikanske baser. F.eks. Island og Spanien m.m., vi får for lidt information omkring dette. Får de lande, får de nogle specielle gode eller fordele, og disse spørgsmål må stadigvæk stilles fremover, således at vi også kan have disse som udgangspunkt i fremtiden

Jeg er også meget glad for de holdninger, der er kommet frem heri denne sal i dag, og så ønsker vi selvfølgelig også, at vores holdning indgår i det videre arbejde.

Så er det Johan Lund Olsen, for tredje gang, hvorfor det skal være en ganske kort behandling.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. fra vores ordfører indlæg, har vi lagt vægt på, og sat det som et centralt punkt, at der er mange spørgsmål, som skal stilles, som ikke er besvaret, det er også netop det, som vi har ville drøfte i vores ordførerindlæg, men vi har også præciseret, at langt størstedelen af disse spørgsmål ikke kan besvares i dag, ligesom vi her i salen, ikke ved nok om, således at vi her fra salen kan besvare spørgsmål.

Men der skal ikke herske tvivl om, at det er nødvendigt, at disse spørgsmål stilles, ikke mindst dem som vi har stillet fra vores side. vi har stillet flere spørgsmål, så vidt jeg kan huske, er der mange vigtige spørgsmål, der er 7 vigtige spørgsmål i vores ordførerindlæg, som vi heller ikke forventer bliver besvaret på stående fod, det er meget omfattende spørgsmål, som vil tage lang tid at besvare.

Men i forbindelse med afslutningen på vores ordførerindlæg, det er derfor vi foreslår, at den viden der er, og de oplysninger der er, der er så mange, der er en meget stor debat i Europa og i Amerika om det her, ligesom der i Rusland og andre steder, foregår en stor debat om NMD. Det er den viden, og de meget værdifulde oplysninger herfra, at vi beder om, at disse bliver indsamlet og at disse tilgår os, før en eventuel stillingtagen. Så denne viden kan være meget vigtigt for os, og jeg er meget glad for, at formanden for Sikkerheds- og Udenrigspolitisk udvalg også her erkendte, at endda udvalget ikke var sikker på, om vi kunne samle alt denne viden og informationer. Det er derfor, at vi efterlyste, at der kunne laves et hurtigt arbejdende udvalg, der kunne indsamle denne viden og disse informationer.

Der er en meget stor viden og oplysninger, men vi må også have for øje, og i erindring, at f.eks. Inuit Cirkumpolar Conference i denne forbindelse også har en viden, som vil være meget vigtigt i det videre arbejde, og hvor det eller også er meget vigtigt, at ICC inddrages mere aktivt, og ikke mindst de lokale befolkning i Avanersuaq, som vil være nogle af dem, som vil blive berørt.

Jeg skal også erindre om, at organisationer som ICC er Non-Governrment Organization NGO'er, som har andre kanaler som vi kan bruge, og kan indhente vigtige og andre informationer, som vi ikke kan skaffe af officielle kanaler.

Derfor er vi selvfølgelig meget glade for, at Atassut støtter os i dette forslag, angående at man er åbent overfor, at der bliver nedsat et hurtigt arbejdende udvalg, ligesom også Siumut ordføreren var inde på i sit 2. indlæg, så jeg forventer at Landsstyret overvejer dette, i det videre arbejde., eventuelt ved at nedsætte et sådan udvalg.

Retssagen som så vidt angår Hintgiaq 53, så må vi selvfølgelig vente på udvalget, det er beklageligt, og hvad nu vis Højesteret i februar næste år beslutter at Uummannaq og det store landområde ved Pituffik, som amerikanerne nu har rådighed over, gives tilbage til den oprindelige befolkning, hvad så hvis de amerikanske radarplaner har behov for et nyt stort landområde, hvad nu hvis Højesteret beslutter, at dette landområde, skal gives tilbage til Avanersuap.

Derfor er vi k lidt ærgerlige over, at Landsstyret ikke er åbent overfor dette, men jeg vil afslutningsvis gerne takke Siumut ordføreren og ikke mindst også Atassut og Kandidatforbundets ordfører, for at de stort set og for det meste at man er enig i vores synspunkter.

Så er det Mikael Petersen, da det er 3. gang, så ganske kort bemærkning.-

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Tak. Til Atassuts ordfører skal jeg udtale, at så er vi selvfølgelig meget glade for, og tilfredse med, at den danske regering har meldt klar ud i sagen, og vi fastholder, at det er vi glade for, og tilfredse med, således at Landsstyret og Landstinget inddrages i forbindelse med forhandlinger om det. Det har vi arbejdet for siden vi fik Hjemmestyret i 1979, så derfor kan det ikke undre, at vi er glade for, at det nu opnået resultat, Atassut er selvfølgelig også glad for noget, men lad os dog være glade for det, som vi hver især kan være glade for.

Til Inuit Ataqatigiits ordførerens sidste bemærkninger vedrørende at Atassut er enig i, at der oprettes et hurtigt arbejdende udvalg, så har jeg forstået det på en anden måde. Atassuts ordfører sagde klaret, at man er imod nedsættelse af et sådan udvalg.

Men i mine 2. bemærkninger, så finder vi det meget interessant, at man nedsætter et sådant udvalg, hvis Landsstyret kan strukturere det i henhold til behov og muligheder. Jeg mener, at vi for at samle det hele op, selvfølgelig skal inddrage Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg i dette arbejde, og det kan selvfølgelig tages op i det videre arbejde, hvordan det skal gøres.

Jeg forstår det på den måde, at Inuit Ataqatigiit i deres forslag, de ligger op til, at før vi tager endelig stilling til det, selv får yderligere informationer herom, informationer som vi selv indsamler. jeg har forstået det på den måde, at udvalget bliver et adhoc udvalg, som skal indhente yderligere informationer om NMD. Vi skal også have i erindring, at vi har nedsat en Selvstyrekommission som også skal snakke om sådanne spørgsmål. Udvalget har også pligt til at give arbejdet videre til eksperter udefra, og det er derfor flere tanker omkring dette, og jeg mener, at Landsstyret inden de tager en endelig beslutning herom, vil vurdere de forskellige initiativer der er på dette område omkring nedsættelse af et udvalg.

Vi tager Landsstyreformandens besvarelse heraf - til orientering.

Afslutningsvis vil jeg lige præcisere, for såvidt angår Pituffik og forsvaret her omkring, og den civile brug af dette område, vi snakker for meget om enkeltsager og bagateller, vi henvender os for meget til Landsstyret vedrørende enkeltsager, f.eks. omkring jagtrettigheder og der omkring. Hvad med alle de andre spørgsmål, der vil være her omkring, f.eks. kommunikationsforholdene, udbygning af kommunikationsforholdene.

Kan vi ikke snakke om forbedring af vores kommunikationsforhold og trafikale forbindelser til Canada og USA, uden at vi fra Landskassen afholder nogle udgifter. Kan vi ikke udnytte forsvarsområde bedre og mere til glæde for Grønland, det er sådanne nogle ting, som vi skal have i erindring, atomvåben, krig, masseødelæggelsesvåben, bør vi ikke kunne snakke om det, og også hvordan vi kan få mere glæde af basen og radaranlægget, der kan ikke herske tvivl om, at det også vil have positive effekter, men vi skal selvfølgelig undgå de eventuelle negative effekter af NMD.

Så er det Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt, og den næste igen bliver Mogens Kleist.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Jeg skal ikke sige meget mere, fordi jeg mener, at når vi ser på overskriften, så ligger det meget klart, hvad vi skal tage stilling til.

Men tilsidst, så er der blot to ting, som jeg gerne vil understrege, fordi vi i spørgsmålet kan forstå, at fordi vi er allesammen med til, at trække den samme slæde, Landstinget og Folketinget, og den danske regering, og det er vigtigt, at vi trækker sammen m.h.t. Pituffik, og ser man på debatten her i Folketinget forleden da, såfremt der skal ske nogen ensidigt ændringer, enten fra USA's eller Ruslands side, så ville man ikke acceptere det, og det er ikke alene vigtigt, så er det vigtigt, at man også sidder med ved forhandlingsbordet, og selv tager et med ansvar.

Så kan man igennem det også se på den økonomiske side af sagen, og de miljømæssige konsekvenser, som der måtte være. Det er sådanne ting, som vi også skal tage med. Og det kører stadigvæk på embedsmandsbasis, således man tager disse ting, uanset om det kommer fra USA's side eller det kommer fra den danske regerings side, eller fra vores side, at det så bliver taget med i hele den forhandling, der måtte komme.

Og jeg ønsker inderligt, at man åbent snakker om dette, uanset om det er organisationer eller NGO-organisationer her i Grønland, deltager i den åbne debat, og det vil være helt på sin plads, såfremt det sker.

Og det man også var inde på, at man eventuelt nedsætter et sagkyndigt udvalg, det er jeg betænkeligt ved, fordi de oplysninger, som Folketinget får, dem skal vi også have og når vi så søger de særlige oplysninger, som vi måtte ønske os, så kan vi også gå Folketingets vej, for at få de samme oplysninger.

Og uden at gøre en fjer til flere høns, så synes jeg, at vi skal finde den nemmeste måde, at arbejde med sagen på, og jeg mener også, at det er korrekt, at man siger, at når man kommer ind i en sådan sag, så synes vi, at det kun vedrører Avanersuaq-området, fordi det er dem, som først og fremmest bliver berørt, således at vi på den bedst mulige måde kan beskytte den befolkning, deroppe.

Men vi må også huske på, det er hel Grønlands forvar, at man snakker om det, det er hele Grønlands forsvar man snakker om, således at der sker på den fredeligste måde, det kan lade sig gøre. Forsvarsaftalen handler om verdens største øl, det vedrører ikke kun Pituffik, men hel Grønland som verdens største ø som sådan, og det er der, vi skal finde en løsning, på det store spørgsmål, der er.

Og jeg skal lige nævne, at Landsstyreformanden meget klart siger, at der er stor forståelse for det, der er overskriften på det vi drøfter, og jeg kan bemærke, at landstingsmedlemmerne efterhånden er kommet ind på nogle sidespor, og jeg skal anmode om, at det er dagsordenspunktet vi snakker om, og ikke andet.

Og så Mogens Kleist.

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg er glad for, at de forskellige ting, som vi efterlyser også er blevet taget med ind i selve debatten, men jeg er overbevist om, at Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget også vil medtage de forskellige ting, som allerede er blevet nævnt her under debatten, og snakke om disse, således at man også kan komme i forståelse med Landsstyret, uden at man nødvendigvis skal inddrage udefrakommende personer, og som medlem, så skal jeg sige, at jeg som medlem af udvalget, så glæder jeg mig til, at snakke om disse ting i udvalget

Og uden om partiernes ordførere, Daniel Skifte.

Daniel Skifte, Atassut.

Tak. Det er korrekt at man skal være reel, og ikke komme med ting, som kan misforstås. Atassuts ordfører sagde ellers meget klart, men jeg skal blot tage det op igen, at Atassut er imod, at man nedsætter et særskilt særudvalg, hvorfor Inuit Ataqatigiit har misforstået det.

Men på den anden side, så skal man også sige, for at være reelle, da man i 1997 begyndte at snakke at, at man skulle bruges som en atomkirkegård, der var Atassut helt klart imod. Det må jo også respekteres.

Finn Karlsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og det er så hele talerækken, hvorfor vi nu på den måde har færdiggjort punkt 33, nemlig forespørgselsdebat om drøftelse af amerikanernes påtænkte modernisering af radaranlæg i Pituffik færdig. Og vi er kommet i så stor forståelse med hinanden, at vi alle er helt enig i punktet, ligesom man heller ikke er imod Landsstyremedlemmets besvarelse, hvorfor det må være det, som må være udgangspunktet i det videre arbejde.