Om Inatsisartut iPad app


Version 3.0

 

Hvad er forskellen mellem app’en og ina.gl hjemmesiden?

App’en indeholder kun et uddrag af Inatsisartuts hjemmeside. Dette sikrer, at app’en forbliver overskuelig og at download af data til app’en begrænses. App’en er således først og fremmest beregnet som et alternativt værktøj til ina.gl hjemmesiden.

 

Hvornår skal jeg bruge hjemmesiden ina.gl, hvornår skal jeg bruge app’en?

Det er op til dig. Begge har fordele og ulemper:

 

 

ina.gl hjemmeside

Inatsisartut iPad app

Jeg vil hurtigt slå noget op i Inatsisartuts forretningsorden

 

x

Jeg vil hurtigt lave markeringer i et dokument

 

x

Jeg vil genhøre debatten i Salen fra mødet i går

x

 

Jeg har brug for de nyeste dokumenter

x

x

Jeg har ingen internetforbindelse

 

x

 

Hvordan bruger jeg ina.gl hjemmesiden, og hvordan bruger jeg Inatsisartut app’en på iPad’en?

Ønsker du at bruge ina.gl hjemmesiden, skal du først sikre, at du har en internetforbindelse. Dernæst starter du Safari, som er iPad’s internetbrowser, og indtaster ina.gl. Vælg det menupunkt på hjemmesiden som du ønsker at tilgå. Ønsker du at bruge Inatsisartut app’en starter du blot app’en med isbjørneikonet.

 

Hvorfor kan jeg ikke finde ordførerindlæg til det aktuelle dagsordenspunkt, mens det behandles i Salen, når jeg bruger app’en?

App’en er indstillet således, at den automatisk opdaterer sig hver 30. minut. Ofte lægges dokumenter på ina.gl få minutter før et dagsordenspunkt behandles. Du bør derfor manuelt opdatere app’en ved at klikke på opdater-ikonet øverst ISÆT IKONET HER. Dette kræver, at du har en aktiv internet forbindelse.

 

Hvorfor forsvinder mine markeringer som jeg har lavet i et dokument?

En af app’ens styrker er, at du kan lave markeringer i et pdf-dokument. Dette gøres ved at klikke på blyant ikonet i værktøjslinien når du har et pdf-dokument åbent. Ulempen er, at disse markeringer forsvinder i det øjeblik, hvor dokumentet bliver opdateret. Der er endnu ikke udviklet en funktion, som gemmer forældede dokumenter, som indeholder dine markeringer et særligt sted.

 

Jeg kan ikke finde app’en i AppStore

Leder du efter app’en med din iPhone i hånden? Så dukker den ikke op, da den kun er lavet til iPad. Du må derfor bruge din iPad for at søge efter den. App’en er kun udviklet til iPad, da den først og fremmest er beregnet til visning af dokumenter, som kræver en hvis skærmstørrelse.

 

Hvorfor indeholder app’en ingen dokumenter efter jeg har downloadet den fra AppStore?

Vi har ændret måden hvordan app’en installeres. Første gang du installerer app’en fra AppStore henter den kun skallen uden indhold. Dette betyder, at app’en kan downloades hurtigt og du vil efter kort tid kunne se den på din iPad. Til gengæld kræver det, at du skal hente selve indhold til app’en særskilt. Dette inkluderer også samtlige dokumenter til den seneste samling, og det vil derfor tage noget tid. Afhængigt af din internetforbindelse kan det tage omkring 1 time at hente indholdet. Når du har hentet indholdet første gang vil efterfølgende opdateringer kunne indlæses forholdsvis hurtigt (indenfor ca. 1-4 minutter).

 

Kommentarer til Inatsisartut app’en, fejlmeddelelser, forbedringsønsker m.v. kan sendes til komm@ina.gl.