Bureau for Inatsisartut søger medhjælper

Bureau for Inatsisartut søger en medhjælper i en tidsbegrænset periode under efterårssamlingen 2024.

Ansættelsen vil ske pr. 16. september til 30. november 2024 med mulighed for forlængelse.

 

Arbejdet vil bestå i servering af kaffe og forplejning af Formandskabet, medlemmer og bureauets medarbejdere, servicering i forbindelse med møder, oprydning, rengøring, blomstervanding og indkøb.

 

Arbejdstiden vil som udgangspunkt være 8 timer dagligt i tidsrummet omkring 7.00-17.00.

Der kan være lange arbejdsdage hvis møderne i salen trækker ud. Til gengæld kommer du helt tæt på Inatsisartut.

 

Der er ingen uddannelseskrav, men erfaring vil være en fordel.

 

Vi forventer, at du kan tale grønlandsk eller er dobbeltsproget, kan møde tidligt om morgen, kan arbejde selvstændigt og har et stabilt fremmøde. Da arbejdet indebærer mange løft og mange skridt forventes et godt helbred.

 

Der kan ikke tilbydes bolig.

 

Løn efter kvalifikationer.

 

Henvendelses- og ansøgningsfrist er 6. september 2024.

 

Til ansøgningen medtages, navne, alder, erfaringer, mobilnummer og adresse

Henvendelse kan ske enten personligt eller ved fremsendelse af e-mail til:

Helene Lynge HELYN@ina.alla.gl eller på telefon 34 61 25.