|
Dagsordenens punkt01-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Kære medlemmer af Grønlands Landsting; kære medborgere i det grønlandske samfund.
Jeg vil på Landsstyrets vegne byde velkommen til Lands-tingets efterårssamling 1993. Det arbejde, der ligger foran Landstingets medlemmer, bekræfter, at vi også i år skal træffe vigtige beslutninger om udviklingen af vort land.
Jeg håber, at Landstingets medlemmer vil tage godt imod de lovforslag, Landsstyret fremsætter til denne sam-ling. Samtidig håber jeg, at både befolkningen og me-dierne vil tage aktivt del i debatten om vores fælles fremtid. Befolkningens aktive deltagelse er vigtig for den politiske debat, ligesom vi politikere har pligt til at lytte til befolkningens krav, ønsker og pro-blemer.
Jeg er imidlertid ikke i tvivl om, at Landstinget - ved fælles anstrengelser - formår at efterleve det politis-ke ansvar, vi har påtaget os som folkevalgte medlemmer af dette lands lovgivende forsamling.
De seneste års arbejde i Landstinget har vist, at det kan lade sig gøre,
- hvis vi fastholder befolkningens velfærd og frem-tid som det fælles mål for vore anstrengelser,
- hvis vi holder fast ved, at alle borgere i dette land, uanset hudfarve, religion, sprog eller le-vested, har ret til et værdigt liv, med social tryghed og reelle valgmuligheder,
- hvis vi viser viljen til at møde problemerne og udfordringerne med åbent sind og vilje til for-handling,
- og hvis vi holder os for øje, at det grønlandske samfund ikke kan leve og udvikle sig, alene på grundlag af partipolitiske skænderier og lokal patriotisme.
Landsstyret er derfor - nu som tidligere - indstillet på at medvirke aktivt til en bred enighed i Landstinget om de nødvendige beslutninger. Vi er samtidig rede til at påtage os det politiske ansvar for, at udviklingen af vort samfund og løsningen af de store problemer skal ske i helhedens og fællesskabets interesse.
Året 1993 har indtil nu været et begivenhedsrigt år for os alle i det grønlandske samfund. Ikke alene har det internationale samfunds søgelys været rettet mod Grøn-land og grønlænderne, som et lyspunkt i debatten om oprindelige folks vilkår i verden, og som et eksempel for oprindelige folks mulighed for selv at bestemme udviklingen.
Men vi har også selv - her i Landstinget - iværksat store forandringer, som skal skabe en bedre fremtid, med solidaritet, forbedringer i levevilkårene, økono-misk vækst og reelle beskæftigelsesmuligheder.
Den internationale situation.
Jeg skal dog fremhæve, at der naturligvis er grænser for vores formåen. Grønland er i dag en ligeværdig og integreret del af det internationale samfund. Denne åbning af vort samfund udadtil skaber ikke bare nye muligheder, men også nye former for afhængighed og forpligtelser.
Vi er i stigende grad afhængige af den økonomiske og politiske udvikling i verden omkring os, og vi må være rede til at indrette vore ønsker og krav efter de be-tingelser, der nu engang gælder internationalt.
Vi har allerede oplevet, hvordan hele fiskerierhvervet stilles over for stadigt vanskeligere vilkår. Ikke ale-ne på grund af tilbagegangen i de naturlige ressourcer; men også som følge af udviklingen på verdensmarkedet for vore produkter og udviklingen i det internationale pengemarked.
Samtidig står det klart:
- at vi på råstofområdet står i en vanskelig inter-national konkurrence om at tiltrække investorer,
- at vi må sikre vores eksporterhverv og skabe nye arbejdspladser på et internationalt konkurrence-dygtigt grundlag, hvis vi skal skabe bæredygtige og langsigtede udviklingsmuligheder,
- at vi må optræde som troværdige og positive med-spillere på internationalt følsomme områder som ressourceforvaltning og miljøbeskyttelse,
- at vi må udvikle vore kulturelle og forretnings-mæssige samarbejdsrelationer til vore naboer mod øst og mod vest, for at opnå mærkbare fremskridt,
- samt at vi kun ved vores egen dygtighed og tro-værdighed kan skabe positive resultater af de forhandlinger med EF og med den danske stat, der vil præge det politiske arbejde i 1994.
Det er derfor nødvendigt, at vi til stadighed er op-mærksomme på de politiske og økonomiske forhold, der omgiver vort land. Samtidig er det vigtigt, at vi her i Grønland forstår at fastholde vores identitet og vore muligheder i den internationale udvikling. Derfor vil Landsstyret til denne og de kommende efterårssamlinger fremkomme med en udenrigspolitisk redegørelse, som op-læg til en politisk helhedsdebat om forholdet til vore internationale samarbejdspartnere.
Den økonomiske udvikling og Landsstyrets finanslov-forslag.
Ikke alle mål er nået, og det er langtfra tiden at læne sig tilbage og være tilfreds med de opnåede resultater.
Tværtimod hænger ledigheden, mangelen på nye arbejds-pladser, de store forskelle mellem by og bygd og de alt for høje leveomkostninger fortsat som en mørk sky over vor dagligdag, både som borgere og som ansvarlige poli-tikere.
Men vi har, med klare politiske prioriteringer, skabt forudsætningerne for en begrundet optimisme, som jeg håber, at Landstingets medlemmer og befolkningen i alle samfundslag vil dele med os.
Et enigt Landstings vilje til at tage et politisk an-svar for beslutninger, som kan være upopulære i første omgang, er een af de væsentligste årsager til, at vi i dag ikke skal føle os nær så truede af dystre økonomis-ke fremtidsudsigter, som for blot eet år siden.
Det vil fortsat være nødvendigt med besparelser og ænd-ringer i serviceniveauet. Men netop ansvarligheden og den konsekvent stramme økonomiske politik har gjort det muligt for Landsstyret at fremsætte et finanslovforslag for 1994, som peger mod bedre tider:
- den økonomiske nedgang synes nu at være bremset, på trods af dårlige internationale konjunkturer,
- der er skabt de resultater, vi lovede efter om-struktureringen af KNI, hvor forbrugerpriserne og fragtomkostningerne falder mærkbart,
- vi holder skattetrykket, huslejerne, el-, vand-, varme- og telefontaksterne uændrede, endda med faldende takster på nogle områder,
- vi fastholder Landstingets krav til overskud på de årlige finanslove,
- vi bevarer solidariteten med vore svagest stil-lede medborgere, når der skal foretages bespa-relser. Finanslovforslaget bygger derfor på, at levevilkårene for børnefamilierne, pensionsmod-tagerne og lavindkomstgrupperne ikke forringes.
- og ikke mindst har vi nu skabt et økonomisk spil-lerum til en afgørende indsats mod arbejdsløshe-den og for skabelsen af nye og varige arbejds-pladser.
Min åbningstale til denne landstingssamling er derfor præget af optimisme og en overbevisning om, at vi kan skabe vækst i beskæftigelsen, nye arbejdspladser, fald-ende leveomkostninger og et mere effektivt Grønland, hvis vi har den politiske vilje hertil.
Jeg håber, at Landsstyrets finanslovforslag vil blive vel modtaget blandt Landstingets partier, ligesom jeg håber, at Landstingets forhandlinger om Finansloven vil resultere i enighed mellem alle partierne.
Jeg skal her fremhæve de elementer i finanslovforsla-get, som peger fremad - mod vækst, beskæftigelse, nye arbejdspladser og en bedre familieøkonomi.
- Omstruktureringen af KNI.
Som følge af KNI-omdannelsen har Landsstyret indregnet en nedsættelse af havne- og ensfragtafgiften, så der kan gennemføres et yderligere fald på 10 % i 1994 i samfundets omkostninger til fragt. Det fortsatte fald i fragtomkostningerne er et af vore væsentligste red-skaber til at øge konkurrenceevnen og samtidig sænke omkostningsniveauet for erhvervslivet og familierne herhjemme.
Der er mange andre fordele ved omstruktureringen af KNI, end blot de økonomiske. Landsstyret vil derfor, her under samlingen, fremkomme med en mere indgående redegørelse for de foreløbige resultater i KNI-om-dannelsen.
- Fiskeindustrien.
For at give fiskeindustrien en nødvendig forbedring af konkurrenceevnen, foreslår Landsstyret, at eltaksterne reduceres til 40 øre/kWh og vandtaksterne reduceres til 1 kr./kbm. Landsstyret foreslår samtidig, at Hjemmesty-ret indskyder et tocifret millionbeløb i Royal Green-land A/S, som en forøgelse af aktiekapitalen.
Royal Greenland er fortsat et af samfundets vigtigste instrumenter til at skabe arbejdspladser og sikre fis-kerierhvervet reelle fremtidsmuligheder. Derfor fore-slår Landsstyret, at virksomheden tilføres kapital og omkostningslettelser, så der bliver råd til investe-ringer i nye arbejdspladser og så rentabiliteten i en forbedret indhandling og en øget produktion på fabrik-kerne kan udvikles.
- Et nyt erhvervsudviklingsselskab.
Vi må imidlertid erkende, at fiskerisektoren ikke er stor nok til at løse hele behovet for nye arbejdsplads-er. Der er behov for en anderledes og radikal nytænk-ning, hvis der skal skabes varige arbejdspladser ud over vore traditionelle erhverv.
Landsstyret har derfor, i samarbejde med de store virk-somheder og arbejdsmarkedets organisationer, forberedt dannelsen af et nyt erhvervsudviklingsselskab. Samtidig forhandles der med Nordisk Investeringsbank om opret-telse af en erhvervsudviklingsfond, som skal yde lang-fristede lån til nye erhvervsprojekter.
Landsstyret opfatter det som en fælles erkendelse,
- at Landskassen ikke alene magter at finansiere en gennemgribende erhvervsudvikling, hvis vi skal skabe mærkbare resultater på kort sigt,
- at Hjemmestyret ikke alene besidder den nødven-dige professionalisme til en omfattende erhvervs-udvikling,
- samt at vi må samle alle positive kræfter i sam-fundet, hvis vi skal gøre os reelle forhåbninger om, at der skal ske en udvikling af erhvervslivet herhjemme, som vi så inderligt ønsker det.
Som Hjemmestyrets bidrag til dette initiativ foreslår Landsstyret, at der indskydes 38 mill. kr. i udvik-lingsselskabet. Samtidig må vi stille det krav til både selskabet og fonden, at deres engagement i skabelsen af nye arbejdspladser hviler på et forretningsmæssigt for-svarligt grundlag og uden politisk eller administrativ indblanding. I modsat fald risikerer vi, at nye virk-somheder må have varig støtte for at overleve og at de private investorer springer fra.
- Turisme og råstoffer.
Foruden disse investeringer i erhvervsudvikling fore-slår Landsstyret, at der i de kommende 4 år afsættes i alt omkring 125 mill. kr. til en målrettet udvikling af turismen og råstofaktiviterne. Det er Landsstyrets op-fattelse, at turismen og råstofområdet fortsat rummer store muligheder, for indtjeningen af fremmed valuta og for skabelsen af nye arbejdspladser.
På turismeområdet ønsker Landsstyret at gennemføre den turismeudviklingsplan, som tidligere har været præsen-teret for Landstingets medlemmer.
På råstofområdet foreslår Landsstyret, at der konkret følges op på de planer, Landsstyret præsenterede på Landstingets forårssamling 1993. Dels med en forstærket indsats i efterforskning og kortlægning.
Dels med konkrete forhandlinger med den danske regering om en overførsel af Råstofforvaltningen til Grønland.
- Beskæftigelsesfremme.
Der vil i 1993 blive brugt 74 mill. kr. til beskæftig-elsesfremme. Dels til oprettelse af produktive arbejds-pladser inden for fiskeindustrien, dels til forbedring af boligstandarden. Vi forventer en samlet effekt for beskæftigelsen i år på ca. 450 arbejdspladser og samti-dig skabelsen af 150 nye boligenheder.
Landsstyret vurderer, at erfaringerne med den direkte beskæftigelsesindsats i 1993 har været så gode, at det bør følges op. Vi foreslår derfor, at der i 1994 afsæt-tes i alt 60 mill. kr. til beskæftigelsesfremme.
- Landingsbaner.
Endelig skal jeg fremhæve, at Landsstyret i finanslov-forslaget har foreslået, at vore anlægsreserver på over en halv milliard kr. i de kommende 4 år anvendes til investering i nye og bedre landingsbaner.
Dette forslag hviler på en erkendelse af:
- at vi må udbygge trafiksystemet her i landet, hvis vort samfund skal udvikles til at være et effektivt, attraktivt og konkurrencedygtigt sam-fund.
- at omfattende driftsbesparelser i flytrafikken ikke kan gennemføres, hvis ikke vi erstatter brugen af store helikoptere med fastvingede fly.
- at Grønlandsfly A/S under alle omstændigheder står over for en omfattende udskiftning af fly-flåden i de nærmeste år. Det er derfor nødven-digt, at samfundet i tide foretager de rigtige og langsigtede investeringer i fremtidens trafik-struktur.
Landsstyret opfatter med andre ord udviklingen af vort trafiksystem som en forudsætning for, at vore øvrige bestræbelser på at skabe vækst og nye muligheder i alle dele af landet kan føre til varige resultater. Derfor må en konkret udbygningsplan tage udgangspunkt i de trafikøkonomiske realiteter.
Landsstyret vil på samlingen fremkomme med en trafik-redegørelse, som uddyber Landsstyrets planer for udvik-ling af trafiksystemet og som giver en statusvurdering af samordningsprojektet for skibs- og flytrafikken.
Som en særskilt begivenhed skal jeg også nævne, at der nu - for første gang i landets historie - oprettes en civil flyrute til Avanersuaq.
Offentlige arbejder.
Landsstyret ønsker endvidere at fortsætte den omstil-ling i vore tekniske virksomheder, som blev igangsat efter overtagelsen af GTO. Landsstyret foreslår derfor, at Tele Attaveqaatit nu omdannes til et aktieselskab, så virksomheden kan udnytte de internationale forret-ningsmuligheder.
Ligeledes foreslår Landsstyret, at Sanaartortitsiviit nu nedlægges. Der oprettes i stedet en Bygge- og An-lægsstyrelse, som en servicefunktion for hele bygge- og anlægssektoren. Samtidig foreslår Landsstyret, at de praktiske styring af boligområdet nu lægges over i et aktieselskab, så den politiske styring af driften af-skaffes, samtidig med en styrkelse af beboernes ind-flydelse på egne forhold.
Fiskeri og fangst.
Fiskeriet vil fortsat være det bærende erhvervsgrundlag for mange af vore byer og bygder, og samtidig hoved-kilden til vore eksportindtægter. Det er derfor lands-styrets klare holdning, at der skal sikres en bæredyg-tig og langsigtet udnyttelse af vore fiskeressourcer.
Samtidig må vi fortsætte vore bestræbelser på at ud-vikle hele fiskerierhvervet til et selvbærende og kon-kurrencedygtigt erhverv. Resultaterne indtil nu har vist, at tilpasninger af fiskeriflåden til ressource-grundlaget og de økonomiske realiteter er den rigtige vej frem, hvis vi skal bevare fiskerierhvervet som vort hovederhverv i fremtiden.
Det er derfor særligt glædeligt, at KNAPK har indledt realitetsdrøftelser med både Royal Greenland og hjemme-styret om fremtiden for det indenskærs fiskeri. Dels står vi over for en omfattende modernisering af kutter-flåden. Dels vil et tættere samarbejde mellem fiskeriet og fiskeindustrien, om f.eks. indhandling og produktud-vikling, være til stor gavn. Ikke alene for fiskernes økonomi, men også for Royal Greenlands indtjening og beskæftigelsen på fabrikkerne.
Det er samtidig et lyspunkt, at den seneste biologiske vurdering af vore rejeressourcer ikke giver anledning til ændringer i TAC'en for rejer, i forhold til den tilladte fangstmængde i 1993.
Fangererhvervet lider - ganske som fiskeriet - under de store udsving i ressourcerne samtidig med, at det er vanskeligt for fangerne at afsætte deres produkter.
Mange fangerfamilier har en trængt økonomi. Det er der-for Landsstyrets opfattelse, at der også hér er behov for nytænkning og konkrete initiativer, hvis vi skal sikre erhvervets overlevelse fremover.
Rammerne for en udvikling i fangererhvervet vil fortsat være, at ressourcerne skal udnyttes på et bæredygtigt grundlag og at offentlige tilskud og socialhjælp ikke er en langsigtet løsning på fangererhvervets problemer.
Det er derfor Landsstyrets intention, at der skal gøres en indsats for:
- at udvikle fangstprodukterne til attraktive for-brugsvarer, både i udlandet og herhjemme,
- at organisere produktion, distribution og salg af fangstprodukterne, så de mange gode produkter når frem til forbrugerne,
- at der skal skabes alternative indtægtsmuligheder for fangerfamilierne, bl.a. ved husflidsproduk-tion, så erhvervet bliver mindre sårbart.
Bygder og yderdistrikter.
En del af de initiativer, jeg har nævnt, retter sig i betydeligt omfang mod en styrkelse af befolkningens levevilkår i vore bygder og yderdistrikter. Landsstyret har derudover valgt, særskilt at fokusere på udvikling-en i vore bygder og yderdistrikter, i vore udbygnings-planer inden for de enkelte sektorer.
- For det første forventer Landsstyret, at der til denne landstingssamling kan fremlægges en samlet udbygningsplan for indhandlingsfaciliteterne i bygderne, så alle, der lever af fiskeri og
fangst, får en reel mulighed for at indhandle fangsterne.
- For det andet ønsker Landsstyret at fortsætte forbedringerne af sundhedsbetjeningen i bygderne. Der er i finanslovforslaget afsat i alt 21,5 mill. kr. til disse forbedringer, fortrinsvis til bedre konsultationsfaciliteter.
- For det tredje tager vi nu konkret fat om miljø-problemerne i mange bygder, med etableringen af lokale forbrændingsanlæg.
- For det fjerde ønsker Landsstyret at prioritere opførelsen af servicehuse i bygderne.
- For det femte ønsker Landsstyret at fortsætte den omfattende bygdetelefonisering.
- Og endelig ønsker Landsstyret at fortsætte udbyg-ningen af boligstandarden og boligforsyningen i vore bygder og yderdistrikter.
Det er samlet Landsstyrets opfattelse, at ikke alene erhvervsmulighederne, men også levestandarden, i vore bygder og yderdistrikter må forbedres. Også selv om denne prioritering i sidste ende kan medføre, at vi må prioritere anderledes for befolkningen i de større byer.
Sundhed og miljø.
Indsatsen for et bedre miljø får en stadigt mere frem-trædende rolle i Landsstyrets politik. Landsstyret har iværksat en omfattende plan for en forsvarlig affalds-håndtering overalt i Grønland og vi styrker indsatsen for en bedre overvågning af vort sårbare miljø. Det gælder ikke blot forureningsfaren, men også beskyttel-sen af vore dyr og planter mod udryddelse og overudnyt-telse.
Samtidig har der netop i år været rig lejlighed til at markere vort land internationalt, som følge af FNs in-ternationale år for oprindelige folkeslag. Vi er på een gang sårbare over for den internationale forurening og samtidig et miljøbevidst land, der værner om naturen og vore kulturelle værdier.
Ved den netop overståede miljøministerkonference i Nuuk blev det da også bekræftet, at der står respekt om vore konsekvente holdninger i miljøpolitikken og at et rent Arktis er en fælles forpligtelse for alle lande og folkeslag i det arktiske område.
På sundhedsområdet fortsætter Landsstyret bestræbel-serne på at efterkomme befolkningens krav om en bedre sundhedsbetjening i hele landet. Det er Landsstyrets opfattelse, at vi - på trods af den til tider hårde kritik - har nået mange af de mål, vi satte os ved
overtagelsen af Sundhedsvæsenet fra den danske stat.
Der er etableret et Center for Sundhedsuddannelser, som med virkning fra 1994 påbegynder uddannelsen af grønlandske sygeplejersker, efteruddannelse af sundhedsmedhjælpere og den nye STI-sundhedsuddannelse. Desuden er vi godt i gang med at hjemtage de mange specialopgaver, som tidligere blev løst i Danmark. Landsstyret forventer, at Sundhedsvæsenet i 1994 kan hjemtage flere operationer samt at der oprettes en lukket psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital.
Jeg skal samtidig gøre opmærksom på, at Sundhedsvæsenet nu er en integreret del af vort samfund, på godt og ondt. Vi må stille de samme krav til effektivitet i Sundhedsvæsenet, som vi stiller på alle andre områder.
Samtidig må vi udnytte vore muligheder for at priori-tere, i solidaritet med de svagest stillede borgere og de dele af landet, som alt for længe har måttet leve med en dårlig sundhedsbetjening.
Og endelig skal jeg gøre opmærksom på, at Sundhedsvæ-senets muligheder for at yde en bedre service for hele befolkningen i høj grad afhænger af, hvordan vi som borgere bruger Sundhedsvæsenet.
Forebyggelse, et godt socialt miljø og en god sundheds-tilstand i hverdagen er fortsat den bedste medicin. Jeg skal derfor fremhæve, at vi alle har et personligt an-svar for et godt og sundt liv, både for os selv og for vore børn. Derfor må vi alle, ved en personlig indsats i hverdagen, give samfundet overskud til at hjælpe de medborgere, der virkelig trænger til hjælp.
Socialpolitikken.
Det er Landsstyrets klare holdning, at vi skal værne om de svage grupper i samfundet og vore ældre medborgere. Landsstyret har derfor prioriteret, at der ikke skal ske besparelser på det sociale område i finanslovfor-slaget.
Landsstyret ønsker tværtimod:
- at handicapforsorgen udbygges, så flere af vore handicappede medborgere kan leve et godt liv her i landet,
- at Hjemmestyrets forskellige tilskudsordninger til børnefamilierne grundigt skal revurderes, for at stille de svageste grupper bedre. Solidarite-ten med de hårdest trængte børnefamilier må ikke blive ved snakken - den skal vise sig ved konkret handling. Landsstyret forbereder derfor et samlet forslag til en solidarisk omfordeling af de so-ciale tilskud, så de i højere grad kommer de mest udsatte medborgere til gode.
- samt at der sikres vore ældre medborgere en tryg og værdig tilværelse.
Men vi må, som ansvarlige politikere, være opmærksomme på den langsigtede udvikling på dette område. Vi vil i de kommende år opleve, at gruppen af ældre vokser fra år til år samtidig med, at gruppen af erhvervsaktive bliver forholdsvis mindre. Der er med andre ord tale om, at samfundets forsørgerbyrde vokser.
Dette skal ikke alene ses som et langsigtet problem i samfundsøkonomien. Det er heldigvis også udtryk for, at vi faktisk lever længere. Blandt andet på grund af en bedre sundhedstilstand, bedre levevilkår og en mindre nedslidning i arbejdslivet.
Det er på den baggrund Landsstyrets opfattelse, at ti-den nu er moden til en bred debat i samfundet, om vi skal forhøje pensionsalderen fra de nuværende 60 år og op til f.eks. 63 år. Den positive udvikling i levestan-darden giver reelt grundlag for et sådant skridt.
Arbejdsmarkedet.
På arbejdsmarkedsområdet har jeg tidligere nævnt, hvor-ledes Landsstyret prioriterer indsatsen mod ledigheden meget højt, i form af konkrete initiativer til en øget beskæftigelse.
Men jeg skal her benytte lejligheden til at takke løn-modtagerorganisationerne for deres konstruktive medvir-ken i overenskomstforhandlingerne i år. Landsstyret har i den økonomiske politik skabt grundlaget for, at løn-stigningerne kan holdes i ro, uden at lønmodtagernes vilkår forringes. Tværtimod medfører Landsstyrets om-kostningsdæmpende politik faktiske forbedringer i real-lønnen.
De faglige organisationer har medvirket til:
- at virksomhedernes konkurrenceevne ikke udhules,
- at vi kan bevare så mange arbejdspladssr som mu-ligt,
- at der er sket en solidarisk fordeling af løn-stigningerne,
- at vi i praksis er meget tæt ved en reel afskaf-felse af de urimelige forskelle mellem den grøn-landske og den udefra kommende arbejdskraft.
- samt at der nu er skabt grundlag for indførelsen af en arbejdsmarkedspension herhjemme.
Landsstyret ser frem til, at vi kan efterleve lønmodta-gernes forventninger om, at deres ansvarlighed i over-enskomstforhandlingerne følges op af lavere leveomkost-ninger og bedre beskæftigelsesmuligheder.
Uddannelsesområdet.
Resultatet af overenskomstforhandlingerne har også med-virket til, at det bliver stadigt mere attraktivt for de unge her i landet at søge en uddannelse. Det er glæ-deligt at kunne konstatere, at indførelsen af STI har øget søgningen mod erhvervsuddannelserne, at den gymna-siale uddannelse er slået igennem hos de unge samt at flere og flere ønsker at gennemføre en længerevarende uddannelse.
Denne udvikling begrunder håbet om, at vi snart kan mærke resultaterne af Hjemmestyrets uddannelsesinveste-ringer på alle niveauer.
Det er derfor Landsstyrets opfattelse, at tiden nu er moden til at se kritisk på vores ansættelsespolitik i Hjemmestyret, i kommunerne og i erhvervslivet. Vi må i ansættelsespolitikken gøre en aktiv indsats for at ind-sluse den uddannede grønlandske arbejdskraft. Ikke ale-ne ud fra arbejdspladsens konkrete behov på kort sigt. Men også med udgangspunkt i den kvalificerede grønland-ske arbejdskraft.
Samtidig er udbygningen af vore uddannelser nået så langt, at Landsstyret nu ønsker at iværksætte en grun-dig analyse af fremtidens behov for uddannelser. Dels må vi sikre os, at vi ikke uddanner vore unge til ar-bejdsløshed. Dels må vi i tide skabe de nye uddannel-ser, som der vil være brug for i fremtiden. Således har Landsstyret f.eks. oprettet en ny turismeuddannelse.
Landsstyret forventer, at der til forårssamlingen 1994 kan fremlægges en samlet redegørelse om uddannelses-planlægningen for de kommende år.
Kirke og Kultur.
Det er med stor tilfredshed, at Landsstyret nu endelig kan fremsætte et forslag til landstingsforordning om Kirken, som gør Grønland til et selvstændigt stift. Det har været et længe næret ønske, som nu bliver indfriet. Landsstyret vil i den anledning invitere Hendes Maje-stæt Dronningen til den officielle bispevielse i novem-ber måned i år.
Landsstyrets kulturelle indsats har først og fremmest stået i lyset af FNs internationale år for oprindelige folkeslag. Men herudover er der også en stor kulturel aktivitet overalt i landet, som er vigtig i vore be-stræbelser på at styrke befolkningens identitetsfølelse og selvbevidsthed.
Landsstyret har prioriteret FN-året højt, både for at styrke vores kulturelle bevidsthed indadtil og for at markere Grønland udadtil. Selv om det har været et meget travlt år for Landsstyret, er vi overbevist om, at denne indsats har båret frugt og at det vil komme det grønlandske samfund til gavn i fremtiden.
Samtidig har vi, sammen med repræsentanter for andre oprindelige folk, skabt grundlaget for en varig opmærk-somhed i hele verdenssamfundet om de oprindelige folke-slags eksistens og behov.
Borgernes retssikkerhed.
Landsstyret har ved tidligere lejligheder gjort opmærk-som på, at der er behov for en markant forbedring i borgernes retsstilling. Både i forhold til det samlede justitsvæsen og i forhold til den offentlige forvalt-ning.
Landsstyret ser derfor frem til, at Landstinget her på samlingen får lejlighed til at drøfte disse forhold.
Dels har den danske justitsminister inviteret til, at Landsstyret og regeringen nu grundigt drøfter forhold-ene inden for politi, retsvæsen og kriminalforsorg, for at vi i enighed kan lægge linierne for den fremtidige udvikling på disse områder. Dermed har den danske rege-ring vist en positiv vilje til at tage de problemer op, som Landstinget og befolkningen har gjort opmærksom på.
Dels fremsætter Landsstyret her til efterårssamlingen forslag om oprettelse af en ombudsmandsinstitution og om indførelse af en forvaltningslov for Hjemmestyret og kommunerne. Med forvaltningsloven skal vi sikre borger-ne en god og retfærdig behandling i det daglige møde med forvaltningen. Og med ombudsmanden skal vi sikre borgerne mulighed for at klage over forvaltningens af-gørelser, til en uvildig instans.
Landsstyret håber, at både Landstinget, kommunerne og befolkningen vil tage godt imod disse to lovforslag og at dialogen om borgernes retsstilling bliver konstruk-tiv. Det vil være en vigtig forudsætning for, at lands-tinget til forårssamlingen næste år kan færdiggøre dis-se to love i overensstemmelse med befolkningens ønsker og den praktiske virkelighed i Hjemmestyret og kommu-nerne.
Afslutning.
Lad mig ved afslutningen af min åbningstale fremhæve, at Landsstyret til denne samling fremsætter flere for-slag, end der har været plads til at nævne her. F.eks. om levnedsmiddelkontrol, om havmiljøet, om udvidelse af Nuna Oil A/S's handlemuligheder og om fælles social sikring i de nordiske lande. På samme måde indeholder Landsstyrets finanslovforslag flere nye tiltag, som der ikke har været plads til at nævne her.
Det er min - og det samlede Landsstyres - helhedsvurde-ring, at vi alle, borgere som politikere, har god grund til at se fremtiden i møde med en forsigtig optimisme og tro på, at bedre tider nu står for døren.
Den økonomiske genopretningspolitik viser nu synlige resultater. Ikke alene for Landskassen, men også for kommunerne og for erhvervslivet.
Dels vokser vore handlemuligheder, fordi vi i enighed har skabt det nødvendige økonomiske spillerum for en afgørende indsats for flere og nye arbejdspladser, og for forbedringer i befolkningens hverdag.
Dels har vi, ved at stå sammen i økonomisk vanskelige tider, skabt en tillid til Grønland og Grønlands Hjem-mestyre, som kan blive afgørende i vore bestræbelser på at skabe ny vækst og bedre velfærd.
Tilliden til vores ansvarlighed kan direkte aflæses i den kreditværdighed, vi nyder internationalt. Både i den danske finansverden og hos vore internationale långivere.
Tilliden kan også aflæses i den stigende interesse in-ternationalt, for at investere i nye virksomheder i Grønland. Landsstyret fortsætter således samarbejdet med Platinova A/S om at undersøge mulighederne for op-førelsen af et zinkraffinaderi her i landet.
Det vil endnu vare nogen tid, før analysearbejdet er tilendebragt. Men Landsstyret håber, at der kan frem-lægges et beslutningsgrundlag til Landstingets forårs-samling 1994. Vi må til den tid tage stilling til, om Hjemmestyret skal involvere sig som partner i projektet og i givet fald hvordan.
Landsstyret ser samtidig dette som udtryk for, at in-vesteringen i det vandkraftværk, som vi skal indvie på fredag, har været en rigtig investering i fremtidens muligheder. Der knytter sig mange andre muligheder til den billige energi fra vandkraftværket, som Landsstyret ser frem til en drøftelse af, når vi har set værket være i drift.
Og endelig kan tilliden til vores ansvarlighed aflæses i forholdet til rigsmyndighederne. Efter statsministe-rens besøg her i Grønland i år, og efter Landsstyrets samtaler og forhandlinger med andre danske ministre, er det Landsstyrets klare overbevisning, at der er opbak-ning i den danske regering til Landstingets politiske linie.
Grunden er lagt til en ny og fordomsfri dialog med den danske regering om den udvikling, vi ønsker, og de pro-blemer, der optager befolkningen her i landet. Lands-styret vil derfor fortsætte og udbygge samarbejdet med den danske regering, på grundlag af ligeværdighed og gensidig tillid.
Med disse bemærkninger skal jeg afslutte min åbnings-tale og udtrykke ønsket om en god efterårssamling for alle Landstingets medlemmer.
God arbejdslyst!
Punktet sluttet.