Mandag
den 26. oktober 1998
Kristine
Raahauge, Siumut, forslagsstiller.
Forslag til Grønlands Landstings efterårssamling vedrørende erhvervsvejledning af folkeskolelever.
I forbindelse med debatten om folkeskolen og specielt det kundskabsniveau eleverne harm erhvervet ved udgangen er det min opfattelse, at man i lang tid har overset betydningen af den manglende individuelle vejledning af eleverne.
Mange elever i afgangsklasserne ved ikke hvad ikke hvad de vil og søger derfor i blinde eller slet ikke en uddannelse, derfor afbryder mange unge mennesker, deres uddannelse, fordi de egentlig aldrig har vist, hvorfor de søgte den eller har haft et personligt forhold til deres ønske.
I henhold til den nuværende lovgivning påhviler det arbejdsmarkedskontorerne, at forestå den individuelle vejledning. Mange erhvervsdrivende har været fremme i debatten omkring uddannelserne og fremhævet, at de unge mennesker der forlader folkeskolen er umotiverede.
Jeg tror at dette bl.a. skyldes, at den nugældende vejledningskonstruktion ikke er brugbar. Arbejdsmarkedsforvaltningen har ingen forudsætning for at kende de unge mennesker i folkeskolen og kan derfor ikke give den vejledning som skulle give både elever og deres forældre et sigte med skolegangen, således at eleverne ikke bare går i skole, men også har et personligt helt klart mål med at gå i skole.
Jeg skal derfor tillade mig, at foreslå, at vejledningen af eleverne i folkeskolen føres tilbage til folkeskolen efter et mønster som skitseret i Kiips notat af 24. marts 1992 ved Bo Nørreslet og Frantz Tremmel, dog allerede startende i 7. klasse.
Jeg vil tillade mig at benytte dette notat som forslag, idet jeg dog mener, at model 2 er den bedste, da den er direkte elveafhængig, således at der afsættes en tid pr. elev pr. år, der herefter omregnes til timetillæg på grundlag af et 40 ugers skoleår. Det er meget positivt, at forslaget baseres på, at den enkelte person, d.v.s. rådgivningslæren for 7. til 12. klasse skal have tid til at udføre arbejdet.
Det er mit håb, at vi i Landstinget kan vedtage uddannelsesvejledningsmodellen for erhvervsvejledning af folkeskolelever til snarlig ikrafttræden.
Når der er genindført en vejledningsordning, så er det vigtigt, at der gennemføres en uddannelse af de kommende vejledere. Jo mere professionelt opgaven udføres, jo større vil effekten være og samfundet vil få stor glæde af ordningen i kraft af dygtige veluddannet og ansvarsfulde mennesker. Tak.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke kommer med sin besvarelse.
Tak. På Landsstyrets vegne skal jeg hermed besvare forslag fra Landstingsmedlem Kristine Raahauge vedr. erhvervsvejledning af folkeskoleelever, der er henvis til behandling under dagsordenspunkt 41.
Landstingsmedlem Kristine Raahauge foreslår, at den individuelle vejledning af folkeskoleelever føres tilbage til folkeskolen efter et mønster, der af Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke er foreslået i 1992, hvor rådgivningslærerne skulle pålægges denne opgave, dog startende fra 7. klasse. Der henvises til, at den individuelle vejledning i dag påhviler arbejdsmarkedskontorerne.
I Redegørelse om uddannelses. og erhvervsintroduktion samt vejledning behandles den individuelle vejledning af folkeskoleelever sammen med mange andre problemstillinger i forbindelse med vejledningsindsatsen, ligesom det notat, Kristine Raahauge omtaler i sit forslag har været inddraget i arbejdsgruppens behandling af problemet som en del af det omfattende materiale, der har været nøje gennemgået.
Den individuelle vejledning af folkeskoleelever foreslås i redegørelsens anbefalinger styrket, og har også været drøftet på det nyligt afholdt Borgmester- oh Kommunaldirektørmøde, hvor der blev tilkendegivet et tilsvarende ønske om, at vejledningen starter i 7. klasse.
Landsstyret er enig med forslagsstilleren i problemstillingen, og mener, at den individuelle vejledning af folkeskoleelever bør ses i sammenhæng, med den samlede løsning, der foreslås i Redegørelse om Uddannelses- og erhvervsintroduktion samt vejledning. Som led i opfølgningen på redegørelsens anbefalinger vil den ny styrelse af folkeskolen og det kommunale selvstyre indgå som væsentlige elementer. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt alene at tage udgangspunkt i det refererede notat fra 1992.
Der lægges i redegørelsen op til en koordination af forskellige eksisterende ordninger, og det skal anbefales, at forslaget fra Kristine Raahauge inddrages i det videre arbejde med redegørelsens anbefalinger.
Og jeg skal fortsætte med at forelægge redegørelse om Uddannelses- og erhvervsintroduktion samt vejledning.
På Landsstyrets vegne forelægges hermed Redegørelse om Uddannelses- og erhvervsintroduktion samt vejledning.
Redegørelsen forelægges med henblik på Landstingets principielle stillingtagen til at igangsætte aktiviteter for en styrket vejledning og forslag om en uddannelses- og erhvervsintroduktion i kommunerne, der kan sikre, at den enkelte foretager de rigtige uddannelses- og erhvervsvalg samt gøre det muligt for flere at blive optaget på en uddannelse end det er tilfældet i dag.
Redegørelsen skal ses i tæt sammenhæng med Forslag til Landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser samt med Redegørelse om STI-uddannelser.
Redegørelsen har baggrund i en arbejdsgruppe under den tidligere omtalte projektgruppe til opfølgning af Kommunalreformkommissionens betænkning bestående af repræsentanter for Direktoratet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder forkortet DSAO, KANUKOKA og Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Redegørelsen om Uddannelses- og erhvervsintroduktion samt vejledning har til formål på baggrund af en gennemgang af eksisterende lovgivning, eksisterende ordninger og bevilgede midler skal anbefale forslag til følgende ting:
- en uddannelses- og erhvervsintroduktion, der sikrer mulighed for sammenhæng i uddannelsessystemet og et uddannelsestilbud til alle efter endt folkeskole.
- kvalitetsløft i uddannelses- og erhvervsvejledningen som en væsentlig del af uddannelses- og erhvervsintroduktionen og som en selvstændigt aktivitet i forbindelse med kvalitetsudvikling i uddannelsessystemet.
Redegørelsen med tilhørende bilag indeholder en gennemgang af den lovgivning og de bevillinger, der i dag - på tværs af ressortområder - har til formål at løse problemer omkring unges og voksnes parathed til at påbegynde uddannelse eller erhverv og omkring den vejledning, der skal gives hertil.
Det er første gang, der er foretaget en sådan gennemgang på tværs af ressortområderne, og gennemgangen viser, at kommunerne vil have fordel af at få mulighed for at koordinere de tiltag, der sættes igang.
Redegørelsen påviser overlapninger i det nuværende system og kommer med forslag til måder, hvorpå der i kommunerne og Hjemmestyret kan sikres den nødvendige koordination. Det er faktisk sådan i dag, at kommuner, der forsøger at koordinere de forskellige ordninger, ikke umiddelbart kan gøre dette, uden at indhente særlig tilladelse i forskellige hjemmestyredirektorater.
I Redegørelse om Uddannelses- og erhvervsintroduktion samt vejledning fremsættes en række anbefalinger, der tilsammen gør det muligt at smidiggøre koordination og administration, og som skal være med til at løse problemerne omkring vejledning til og indgang til uddannelse og erhverv, både for de unge og for de voksne, der måtte have behov herfor.
Overordnet anbefales det, at der skabes mulighed for at etablere uddannelses- og erhvervsintroduktion som en kommunal aktivitet med udgangspunkt i de lokale behov og på initiativ af den enkelte kommune, at den individuelle og kollektive vejledning af folkeskoleeleverne styrkes, således at der tildeles ressourcer til vejledning i folkeskolens regi, samt at kommunens vejledning af borgere ses i sammenhæng med uddannelses- og erhvervsintroduktionen og organisatorisk samordnes med denne.
I sammenhæng med etablering af uddannelses- og erhvervsintroduktion og en styrkelse af vejledningen anbefales nedlæggelse af 12. klasse i folkeskole regi og en flytning af funktionerne til uddannelses- og erhvervsintroduktionen.
Denne anbefaling skal ses som en yderligere prioritering af den sammenhæng mellem folkeskolen og uddannelse eller erhvervsliv, det trods intentionerne herom ikke er lykkedes at skabe med STI-uddanelsen. Ligesom redegørelsens øvrige anbefalinger kræver gennemførelsen af handlingsplanen et grundigt forarbejde inden en endelig beslutning, Heri ligger blandt andet en sikring af sammenhængen med den igangværende indholdsrevision i folkeskolen.
Vejledningen i såvel folkeskolen som ved de lokale arbejdsmarkedskontorer har gennem en årrække været mangelfuldt og direkte nedprioriteret. Der for er det absolut nødvendigt, at der i samarbejde med direktoraterne etableres en egentlig vejlederuddannelse der følges op med årlige kurser tilrettelagt i samarbejde med KANUKOKA. Uddannelse og kurser bør både indeholde fagligt, administrativt og pædagogisk værktøj og metode.
Endelig anbefales det, at der i Hjemmestyrets centraladministration etableres et udvalg, der varetager koordination af de opgaver vedrørende uddannelses- og erhvervsintroduktion samt vejledning, der kræver godkendelse og tiltag fra forskellige ressortområder, p.t. DSAO og Kiip. Repræsentanter for KANUKOKA og arbejdsmarkeds parter kan tilknyttes udvalget som rådgivende for udvalget.
Et vigtigt aspekt i arbejdet med redegørelserne har været, at samordne den indsats, der retter sig mod aktivering af de arbejdsledig med DSAO´s planer i forbindelse med en fremtidig arbejdsmarkedspolitik. Introduktions- og vejledningsaktiviteterne kan faktisk være med til at skabe anvendelige rammer for en sådan samordning.
Anbefalingerne medfører en lang række konsekvenser, der er skitseret i redegørelsen. Det forudsættes at de midler, der i forvejen afsættes til formålet i et vist omfang kan omlægges, men det vil i det videres arbejde vise sig, i hvilket omfang der er behov for en tilførsel af midler i omlægningsfasen.
Det videre arbejde med at føre anbefalingerne ud i livet vil blive gennemført i tæt samarbejde med erhvervsuddannelsesinstitutioner, udvalg, arbejdsmarkeds parter, kommunerne og KANUKOKA og de vedrørte direktorater I Hjemmestyret - her især DSAO.
Redegørelsen har været udsendt til høring i Hjemmestyrets direktorater, arbejdsgiverforeningerne, SIK, erhvervsuddannelsens institutioner, brancheudvalg og lokale erhvervsuddannelsesudvalg, KANUKOKA samt i kommunerne fra den 15. juli til den 15. august.
De indkomne høringssvar er indarbejdet i redegørelserne.
M.h.t. høringssvar fra kommunerne skal her blot henvises til forelæggelsen af Redegørelse om STI-uddannelser, idet e to redegørelser i behandlingen her er set i sammenhæng.
Idet der i øvrigt henvises til Redegørelse om Uddannelses- og erhvervsintroduktion samt vejledning med tilhørende bilag, overlades redegørelsen hermed til Landstingets velvillige behandling, og her skal selvfølgelig også indgå, redegørelsen om STI-uddannelse, hvilke også er omdelt.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Ruth Heilmann, Siumut.
I Siumut har vi behandlet redegørelsen med meget interesse. I Siumut mener vi nemlig, at man bør ligge afgørende vægt på undervisning og uddannelse som grundlag for beskæftigelse, og et menneske bliver arbejdsløst når vedkommende ikke har den nødvendige grundliggende uddannelse.
Arbejdsløshed er ganske usundt for et menneske, en arbejdsløs person føler sig underlegen, og når arbejdsløshedsperioden har været langt bliver personen mere og mere isoleret for resten af samfundet med alvorlige personlige problemer og desværre er der fortsat alt for mange der lever i en sådan situation. Derfor ligger vi fra Siumut afgørende vægt på opnåelse af den bedst mulige vejledning.
I denne forbindelse bør der udarbejdes helt klare og utvetydige regler overfor forældre skoler og samfundet som sådan. Den i dag gældende vejledning bør ændres og få en realistisk og konkret kvalitet.
Central vejledningsfunktion er ofte meget utilfredsstillende. Vejledere eller folk der kommer til samtaler kommer til kommunerne med meget lange intervaller eller dukker simpelthen ikke op, og når de endelig kommer har de så kort tid og så travlt, at de ikke får ret meget ud af vejledningen.
I den vejledende pjece ......... som er til rådighed i dag er utilfredsstillede i sin udformning og kan ikke anvendes med optimalt udbytte, fordi den ikke er fyldestgørende i forhold til realiteterne. Vejledningen i kommunerne er meget forskelligt fra kommune til kommune. Nogle udnytter arbejdsmarkedskontorerne minimalt, og der udføres også vejledning igennem STI-skolerne. Der er stor gennemtræk i arbejdsmarkedskontorerne personale, og det er svært at få veluddannet personale fordi vejlederjobbet ikke er en selvstændig stilling og fordi der ikke tilbydes kurser, udføres der ikke nogen optimalt vejledning, ikke engang i skolerne foretages der en egentlig vejledning vedrørende mulighederne for højere uddannelser.
Denne situation harmonerer overhovedet ikke med vores uddannelsesmæssige målsætninger.
En af grundene til de mange uddannelsesafbrydelser er manglen på fyldestgørende vejledning. For at komme ud af denne onde cirkel, skal vi fra Siumut på det kraftigste kræve en koordineret og kvalitativt god organisering af vejledningssystemet. Derfor mener vi fra Siumut, at der bør præsteres et stort arbejde for at finde gode løsninger på vejledningsområdet.
Fra Siumut støtter vi fuldt ud Landstingsmedlem Kristines Raahauges forslag om genindførelse af en kvalitativ god vejledning i skolerne, hvor vi skal kræve, at de initiativer som Landsstyret peger på i sit svarnotat realiseres.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut opfordre til, at Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg både følger med og medvirke i det videre arbejde, ligesom vi også siger tak til Landsstyrets deltagelse i arbejdet.
Knud Sørensen, Atassut.
Vi skal fra Atassut nævne, at redegørelsen i sig selv beretter om problemets stilling og det er ikke til at blive forbavset over, at man nu vil gøre noget for at løse problemet.
Dette problem er ikke ukendt for kommunerne fra Kommunalreformkommissionens gentagne diskussioner i forbindelse med STI-området og vi har selvfølgeligt arbejdet intensivt med spørgsmålet under vores tid som medlemmer at kommissionen.
Desuden skal det nævnes, at skiftende medlemmer af kommunalbestyrelserne ikke er uvidende om dette problem. I Atassut ligger vi altid vægt på, og bestræber os på, at erhvervsuddannelse bliver udført med gode resultater og dermed være til gavn for Grønland.
Derfor finder vi redegørelsens initiativer til forskellige formål som væsentlige under vores gennemgang af disse.
Vi er af den opfattelse af de fremtidige problemer kan løse, såfremt man kører efter formålet med løsningsmulighederne og omlægning ved koordinering, således at disse vil medføre et effektfuldt resultat. Såfremt dette skal opnås skal der under alle omstændigheder et viljestærkt samarbejde til.
Man kan ikke fortsætte med de hidtidige aktiviteter, for disse resulterer i dårlig udnyttelse af tid og penge.
Vi i Atassut er godt klar over, at manglende uddannelses- og erhvervsintroduktion er årsag til, at flere personer længe efter deres påbegyndte uddannelse samt overtagelse af et erhverv finder ud af, at de har påbegyndt en uddannelser, der alligevel ikke passer til deres levevilkår, således at disse folk støder ind på alvorlige og nogle gange uløselige problemer.
De forhold der forårsages af disse situationer medfører alvorlige problemer. Ikke alene for de enkelte personer, men også for samfundet. Derfor må man absolut tage afstand fra fejltagelser i den påtænkte ændring.
En af de ændringer i betænkningen som vi i Atassut specielt har lagt mærke til er indstillingen om nedlæggelse af 12. klasse i folkeskolen og vi skal i den forbindelse nævne, at det er svært at forestille sig om dette blot ved at læse forslaget, idet ordningen allerede har eksisteret i en årrække.
Man når man tænker sig godt om, og har læst begrundelserne i forslaget grundigt m.h.t. at dette ikke tjener til formålet og at det blot er en bremseklods, må man sige ja til ændringen forudsat at der findes en bedre løsning.
I Atassut finder vi virkeliggørelsen af arbejdet meget væsentligt. Vi er af den grund selvfølgelig ikke imod, at der bliver nedsat et nyt udvalg m.h.p. et tilfredsstillende resultat af sagen, på trods af de mange allerede eksisterende udvalg og grupper.
Med hensyn til virkeliggørelse af sagen finder vi som et godt udgangspunkt, at dette udvalg så vidt muligt bliver sammensat af medlemmer med et indgående kendskab til området.
Fra Atassut skal vi til sidst nævne, at vi også under gennemgangen ikke har undladt, at komme ind på redegørelsens opfordringer og indstillinger og at vi alligevel skal understrege, at vi fuldstændigt går ind for opfordringerne og ønsker gode resultater med sagen. Ligesom vi ønsker at behandle Kristine Raahauges forslag i forbindelse med sagen.
Og tak til hr. formand for din velkomst.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.
Vi har i Inuit Ataqatigiit gennemgået redegørelsen vedrørende uddannelses- og erhvervsintroduktion samt vejledning, og vi har vurderet det under et.
Formålet med redegørelsen, nemlig at de helt unge, de unge og de voksne, skal have en bedre introduktion end hidtil i forbindelse med optagelse på en uddannelse eller overgang til arbejde.
I redegørelsens foreslås man og ser man på de ordninger der er i Tasiilak og i Nuuk, så må vi fra Inuit Ataqatigiit´s side sige, at når man snakker om efterskolen, så behøver man ikke at bruge den samme ordning som i Danmark, i det man også kan bruge det i redegørelsen nævnte ordninger uden at man nødvendigvis behøver, at kalde dem for efterskoler.
Og i redegørelsen er det bl.a. andet formålet, at såfremt de unges resultater efter at have gået ud at folkeskolen, så skal man løfte deres viden op, således at de bliver passende, og det samme er tilfældet i efterskolerne.
Og derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit foreslå, at denne overgang bliver taget med i det der menes med efterskolen og vi vil her i den forbindelse kalde dem for en brobygning. Og den der skal komme igennem denne brobygning - nemlig de unge som er kommet ud af folkeskolen, men endnu ikke er startet på en erhvervsuddannelse, der er det så deres viden der skal løftes, således at de stemmer overens med de adgangsbetingelser, der kræves for at komme ind på en erhvervsuddannelse og det er så denne brobygningsopgave, at de så bliver løftet og bliver egnet til at komme ind på en erhvervsuddannelse, også m.h.t. deres danskkundskaber.
En af årsagerne til at man sender de unge på efterskole i Danmark, det e rat løfte deres danskkundskaber, og derfor må man så i denne brobygningssfase også arbejde med at løfte de unges danskkundskaber.
I redegørelsen var man inde på, at denne brobygning ske kommunevis eller at man lader nogle kommuner arbejde sammen omkring dette, og der er mange ting man skal igennem, hvorfor man på de enkelte lokale områder oplever en masse interessesfærer og det er disse som man bør kunne efterleve og derfor er det så også nødvendigt, at man etabler denne meget brede brobygning i disse forskellige lokale områder.
Og det er også nødvendigt, at de personer der kommer til at undervise i denne brobygningsfase, og det er at disse personer der underviser i disse hele tiden også løftes op, og det bør så kunne gøres for centralt hold.
I redegørelsen var man inde på, at man styrker vejledning og introduktion, hvor man i redegørelsen indrømmer, at den nuværende introduktion og vejledning ikke går efter helt hensigten, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiits side hilser de intentioner velkommen.
De kommunale erhvervsvejledere har kun kræfter til at beskæftige sig med behandling af ansøgninger og dermed ikke har tid til at foretage vejledninger, og derfor går vi indfor, at man i forbindelse med denne brobygningssfase også inddrager vejledninger, det hilser vi velkommen fra Inuit Ataqatigiit´s side, og det vil så også betyde, at man minimere frafaldsprocenten, fordi der er jo en del af dem der stopper deres uddannelse har grundlag i, at man har valgt en forkert uddannelse.
Fra Inuit Ataqatigiit´s side hilser vi denne redegørelse velkommen og skal understrege, at man i det videre arbejde bør høre enkelte kommuner før man fortsætter med arbejdet, fordi vi har erfaret, at denne redegørelse ikke har baggrund i en høringsrunde hos kommunerne. Høringerne har jo blot i gåseøjne Aværet en høring foretaget under af de implicerede parters afholdelse af deres ferie”. Og erhvervs- og uddannelsesudvalgene har jo ikke haft tid til at tage stilling til punktet, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiit´s side skal indstille, at man beror stiller sagen her, indtil man sikrer, at de implicerede kommuner virkelig kommer med i arbejdet.
Og i redegørelsen foreslår man så også at man nedlægger 12. klasserne i folkeskolen efter man så får en introduktion i erhvervsuddannelserne og der forstår vi det sådan, at det først skal ske efter nedlæggelsen af 12. klasse. Og kan forestille os, at det bliver et kæmpe arbejde, som man ikke uden videre kan gå ind før, før man har foretaget en høring hos de relevante organer og denne redegørelse har jo ikke været til genstand for en høring.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Når man taler om dette dagsordenspunkt, så kan man ikke undgå, at se på den grundlæggende skolegang i folkeskolen, og derfor vil jeg dels under henvisning til mine udtalelser under debatten under forårssamlingen om punkter Afremtidens folkeskole” komme med følgende bemærkninger fra Kandidatforbundet.
Jeg vil gerne understrege, at man skal huske på, at undervisningen i folkeskolen er en grundlæggende skolegang, som indledning til al form for videreuddannelse, og at vi i Kandidatforbundet vurder, at investeringer i personalet til folkeskolen og uddannelsesinstitutioner som vigtige og gode investeringer i fremtiden.
Derfor mener vi i Kandidatforbundet, at det er meget vigtigt, at få bragt indimellem meget utilfredsstillende forhold i folkeskolen og uddannelsesinstitutionerne, f.eks. de store renoveringsbehov i nogle af skolerne, lærermanglen og manglen på undervisningsmateriale m.v. i orden.
Nærværende redegørelse påviser jo også, at kun ca 1/3 af folkeskoleeleverne opnår at kvalificere sig til optagelse på erhvervsuddannelsesinstitutionerne. Derfor må man erkende, at der må eksisterer forhold i folkeskolen, der absolut bør søges bragt i orden som jeg også før har givet udtryk for. Man kan nemlig ikke acceptere de meget ringe forhold, i de senere års undervisnings. og uddannelsesforhold som f.eks. arbejdsgiverne har givet udtryk for og jeg citerer Ade unge fra folkeskolen ikke er særligt motiverede eller særlig kvalificeret til at indgå i et læreforhold med den baggrund de har idag”, citat slut og at endnu et citat Ade dygtige elever falder fra, fordi der er for mange gentagelser”, citat slut.
Og uddannelsespladserne mener dels at citat Ader er alt for store niveauforskelle bl.a. dem der påbegynder en erhvervsuddannelse”, citat slut.
Såfremt der ikke tilvejebringes tilfredsstillende forhold vedrørende alle disse aspekter kan man aldrig opnår tilfredsstillende uddannelsesforhold. Derfor er det vigtigt som redegørelsen dels anfører, at tilvejebringelse af tilfredsstillende forhold i uddannelsesområdet set under et, kræver flere og større bevillinger.
Dette er vi klar over allerede i dag, f.eks. m.h.t. de mange forhold der trænger til at blive bragt orden, inden for uddannelsessystemet, som man dels ikke har tilstrækkelig vilje til at skaffe bevillinger til.
Det er ikke nok at give udtryk for, at man i dag må søge, at opnå, at flere unge får mulighed for at påbegynde en uddannelse. Selvfølgelig er dette vigtigt, og man skal huske på, at man også skal arbejde på, at få forbedret uddannelsesvilkårene for de unge. Ikke mindst når man skal opnå, at så mange unge som muligt kommer til at gennemføre en uddannelse.
Redegørelsen påviser ligeledes, at f.eks. i 1997 var der kun 750 unge, der påbegyndte en skolegang i GU og STI udfra et ansøgningstal på 1.500, og derfor påviser også de mange tal i redegørelsen, at der trænges til en bedre ordning og forhold i folkeskolen. F.eks. trænges der til en større og mere synlig erhvervs- og uddannelsesintroduktion og erhvervsvejledning i GU og lign. samt de videregående uddannelsesinstitutioner.
Der er behov for nye ordninger, men det må absolut være med i planlægningen, ar der sikres de unge praktikpladser. Ud af næsten 400 unge kunne 75 % ikke påbegynde deres uddannelse, dels p.g.a. mangel på praktikpladser. Og derfor må vi såfremt der skal opnås en bedre uddannelsesmulighed for børnene og de unge end tilfældet er i dag, at sørge for, at der skaffes langt større bevillinger end der er idag.
Til sidst mener jeg, at tiden slet ikke er inde til en afskaffelse af 12. klasserne. Det er nemlig den mulighed de unge der ikke har kunne opnå tilstrækkelig kvalifikationer i folkeskolen har i dag for at kunne gå videre, og derfor kan jeg slet ikke acceptere, at der bliver besparet på det område.
Lad der bliver besparet på andre områder, f.eks. kan besparelse på færdiggørelse af landingsbanerne, men ikke spare på bevillingerne til børn og unge.
Endvidere har man ikke flere midler til vejledernes årlige kurser endnu inden ordningen er kommet rigtigt igang, for i redegørelsen er bl.a. anført, at gennemførelse af vejledningskurser, dels kan finansieres ved at vejlederne selv er med til at finansiere det, ved selv at betale for kurserne. Såfremt forholdene bliver sådan må der være kommet noget galt i samfundets forhold der ikke kan accepteres uden videre. Tak.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke, der kommer med en besvarelse.
Tak. Det er en redegørelse der her er tale om, og jeg mener, at samtlige partiers ordførere er kommet med en meget klar og kort støtte og det vil jeg gerne sige tak for og det fremgår klart, hvad det er vi skal gøre, og vi tager det hele til efterretning og vil også tage de forskellige bemærkninger med i det videre arbejde af sagen.
Og selvfølgelig har ordførerne været inde på nogle forskellige muligheder. Siumuts ordfører nævnte kort ............ ........... og siger at den nuværende er udarbejdet utilfredsstillende, således at den ikke kan udnyttes fuldt ud. Selvfølgelig fornyer vi ------- -------, hvert år, og tilpasser den hver år, og den sidste, der også kom der fordi ..... ........ nu også kan se og findes over Internettet og kan man så over Internettet, se hvilke uddannelsesmuligheder og hvilke krav, der også stilles for at blive optaget på en uddannelse, og jeg vil også blot benytte lejligheden her til, at opfordre de unge til at udnytte mulighederne også gennem Internettet for at få en introduktion.
M.h.t den vejledning man giver til de unge her, den er utilfredsstillende, den er utilstrækkelig og man bør tilpasse den, ligesom alle ordførere også var inde på det. Og det siger Atassuts ordfører klart.
Hvad angår spørgsmålet om 12. klasser, vi har haft en 13. klasse, men det blev efterhånden brugt som varmestue arrangementer og det er der mange der også vurderer 12. klasserne rundt omkring på kysten, og det betyder så, at vi også må tænke os om. Vi skal til at udbygge folkeskolen, og det er det vi arbejder for, vi kan ikke stille os tilfredse med, at arbejdsgiverne f.eks. under deres møde i Kangerlussuaq klandrede os for de elever som kommer ud af folkeskolen, tildels ikke engang kan læse, og såfremt sådanne ting må undgås så må vi i endnu højere grad arbejde for at få et bedre produkt fra folkeskolerne, hvorfor vi nu har taget overskrift der siger AVerdens bedste folkeskole” og arbejder ud fra den devise.
M.h.t. IA´s bemærkninger om en brobygning, det kan godt være, at vi kan finde en bedre betegnelse for det på et senere tidspunkt, jeg erfarer, at det er den overgangssfase, der fra folkeskolen til man indgår en uddannelse og det er så inden for denne overgangssfase, man skal finde en bedre mulighed, og det er korrekt, at der er alt for mange der efter at have påbegyndt en uddannelse erfarer, at man er startet på en uddannelse der ikke passer ind og det resulterer så i at der er alt for mange, der stopper en påbegyndt uddannelse. Og såfremt vi skal finde en løsning på det, så må vi have bedre vejledning til det.
Og Anthon Frederiksen var inde på økonomien, unge der påbegynder en uddannelse og den nuværende lovgivning vedrørende erhvervsuddannelser er så smidig, og Anthon Frederiksen må også have bemærket, at Landsstyret har bestræbt sig på ikke komme med besparelser inden for erhvervsuddannelser, og i de senere år er vi også kommet med ekstra bevillinger.
Og årsagen til det er, at der er flere og flere unge som påbegynder en uddannelse og d.v.s. der er lovgrundlag for, at en der påbegynder en uddannelse skal optages såfremt vedkommende har klaret optagelsesbetingelserne. Vi kan ikke bare sige, at vi skal have flere midler til det, men det er ikke kun det.
Vi har jo brug for en masse undervisningslokaler og heldigvis har man her i salen ikke været tilbageholdende med bevillinger, når vi har ansøgt om flere midler til uddannelse, i den forbindelse, vil jeg gerne have, at man forstår, man ikke vil nedlægge 12. klasserne, som en besparelse.
Den 1. maj har I forstået, at vi har en mangel på 300 veluddannede lærere og skal man udnytte lærerkræfterne, så må vi også have det i baghovedet, men vi vil ikke nedlægge 12. klasserne, blot for besparelsens skyld, men et af det, som gør sig gældende er, en bedre udnyttelse af den eksisterende lærerkræft. Med disse bemærkninger, vil jeg gerne sige tak for jeres støtte, ligesom jeg også gerne vil sige tak til forslagsstilleren Kristine Raahauge og skal understrege, at du har stillet et forslag, som har udgangspunkt i det arbejde, vi allerede har igangsat.
Kristine Raahauge, ordfører for Siumut:
Jeg skal meget kort udtale, at jeg gerne vil takke for, at partierne og Kandidatforbundet støtter mit forslag omkring et problem, der bør løses og jeg takker for de klare indstilling, der har været desangående.
Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg skal kort komme med et spørgsmål til landsstyremedlemmet. Det er et spørgsmål, som vi ikke har taget med, nemlig spørgsmålet omkring selve økonomien.
Med hensyn til forslaget kan man udtale følgende, at det er en brugt bygning, der er tale om og der er der forslag om, at det er kommunerne, der skal administrere disse forhold. Og med hensyn til de midler, der betales af Grønlands Hjemmestyre omkring uddannelser med op til 10 mio. kr. og mandetimeordninger til omkring 50 mio. kr. og 3 mio. til ungdomstjeneste, dér er der forslag om, at de skal overdrages til kommunerne direkte. Og der stilles forslag om, at kommunerne skal gives de muligheder, altså de kommunerne, der ønsker at starte op.
Konrad Steenholdt, landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke, Atassut:
Jeg siger tak til spørgsmålsstilleren, det er et meget klart spørgsmål. Det er sådan i dag, at spørgsmål omkring vejledning af unge er således, at arbejde på godt over to Y . Det ene er indenfor skolevæsenet og det andet er under det sociale område gennem arbejdsmarkedskontoret.
Med hensyn til overførslen, har man overført midlerne fra skolevæsenet til det andet. Altså det jeg gør opmærksom på, det er, at to direktorater er dem, der finansierer og herfra skal vi så gå videre og finder det meget vigtigt, som jeg også har været inde på, at det vigtigste er, at der skal være vejledere, som er uddannede. Hvis dette ikke lykkedes, vil vejledningen til dem, der kommer ud af folkeskolen, ikke blive bedre.
Vi har afsat midler til formålet og vi har vilje til at benytte disse midler, men som sagt, finder vi det meget vigtigt, at vi og socialdirektoratet skal samarbejde omkring forskellige kurser og starte dem for, for at løse op for dette problem. Vi har derfor også arbejdet med den økonomiske side af sagen. Jeg er ikke i tvivl om, at pengene vi vende tilbage og vi arbejder i et tæt samarbejde med KANUKOKA i disse sager.
Anders Andreassen, landstingsformand, mødeleder, Siumut:
Jeg siger tak. Der er ikke flere talere på listen, jeg skal derfor udtale, at punkt 41 i dagsordenen er færdigbehandlet.