Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 29-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 3l. marts l992

 

Dagsordenens punkt 29.

 

Hjemmestyrets udtalelse til forslag til våbenlov for Grønland

(Landsstyremedlemmet for erhvervsmæssige anliggender)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

Vi går nu videre til næste punkt, og det er punkt 29, som vedrører hjemmestyrets udtalelse til forslag til våbenlov for Grønland. Det er Landsstyremedlemmet for erhvervs­mæssige anliggender, der først skal forelægge, derefter er det partierne. Værs'go landsstyremedlem for erhvervs­mæssige anliggender.

 

Kaj Egede, landsstyremedlem for erhvervsmæssige anlig­gender:

På landsstyrets vegne skal jeg herved fremlægge Folke­tingets forslag til udkast om våbenlov for Grønland.

 

Loven har først og fremmest til hensigt at skaffe kontrol med våben, der findes i Grønland og våben, som søges ind­ført i Grøn­land.

 

Politimesteren henvendte sig til Erhvervsdirektoratet i foråret 1990 og oplyste, at der tilsyneladen­de er en uheldig udvikling i gang i retning af, at våbnene an­skaffes til brug i mere eller mindre kriminel sammen­hæng. Ved samme henvendelse oplyste politime­steren, at der var udsigt til indførelse af våbenlov for Grønland i efteråret 1990. På bag­grund af henvendelsen beslut­tede Landstinget under forårssamlingen at forbyde an­vendelsen af hel- og halvautomatiske våben ved jagt og fangst.

 

 

Under efterårssamlingen 1991 ophævede Landstinget for­budet mod an­vendelse af halvauto­matiske våben under jagt og fangst, da disse har en stor betydning for fangerne, som et helt almindeligt forsørgelsesredskab og da våben­loven endnu ikke var blevet forelagt for Lands­tinget.

 

Udkastet om våbenlov har betydning for fangere i Grøn­land, som bruger halvauto­matiske våben i forbindelse med erhvervsmæssig fangst og jagt, idet det bliver forbudt, uden tilladelse fra Politimesteren i Grønland, at indføre, tilvirke, erhverve, besidde, bære eller anvende hel- og halvauto­matiske geværer, herunder halv­automatiske, glat­løbede haglge­værer.

 

Med lovens ikrafttrædelse er der en overgangsordning for våben der allerede findes i Grønland. Samtlige ejere af hel- og halvautomatiske geværer skal anmelde våbnene til politiet, inden der er gået et år efter lovens ikraft­trædelse. Hvis ikke sådanne våben an­meldes til politiet, vil besiddelsen kunne sanktione­res.

 

I fremtiden kræves anvendelsen af hel- og halvautomati­ske våben en særlig tilladelse fra politiet. Dette krav kan stilles også til den blotte besiddelse af våben. I følge Justitsmini­steriet skal der betales en afgift på 840 kr for tilladelsen.

 

På baggrund af Erhvervsdirektoratets henvendelse til Justitsministeriet om dette spørgsmål har ministeriet givet udtryk for, at man ikke har til hensigt at lave en særordning for Grønland. Denne holdning hænger iføl­ge ministeriet dels sammen med at den særlige tilladel­se til halvautomatiske våben kun sjældent vil blive anvendt, dels sammen med det administrative besvær, som en særordning for Grønland vil give.

 

Landsstyret finder ikke Justitsministeriets holdning på dette punkt acceptabel.

 

For det første må vi være sikre på, at de fangere, som har brug for det, fortsat kan anvende halvauto­matiske våben.

 

For det andet - og måske endnu mere væsentligt - er det ikke rimeligt, at Justitsministeriet sidestiller anven­delsen af de omhandlede våben i Danmark med den måde, som de bruges på her.

 

I Danmark er jagt en hobbybeskæftigelse, i et vist omfang kan man ligefrem betegne det som luksus. Derfor kan der være gode grunde til at opkræve en afgift i Danmark.

 

I Grønland er geværet et arbejdsredskab for fangerne, en nødvendig forudsætning for hans og hans families ek­sistens. Det ville være helt urimeligt at opkræve afgift for brugen af arbejdsredskaber.

 

Ikrafttrædelsen af våbenloven og den dertil knyttede afgift vil ikke få økonomiske konse­kvenser for lands­kassen.

 

Landsstyret skal derfor indstille, at Landstinget god­kender våbenloven for Grønland på betingelse af, at Landsstyret opnår en tilfredsstillende ordning med hensyn til erhvervs­fangeres anvendelse af halvautomati­ske våben, samt med hensyn til den af Justitsmini­ste­riet påtænkte afgift.

 

Ussarqak Qujaukitsoq, ordfører for Siumut:

Til hjemmestyrets udtalelse til forslag til våbenlov for Grønland har Siumut følgende bemærkninger:

 

Indledningsvis vil Siumut-gruppen understrege, at fangst og fiskeri samt jagt uværgelig hænger sammen med vores grønlandske kultur. Erhvervsfangerne, lønmodta­gerne og fritidsjægerne har alle rettighed til denne kulturarv. Derfor er Siumut tilfreds med, at forinden ikrafttrædelse har tilkendegivet, at man ikke kan ac­ceptere en afgift på 840 kr.

 

Vi er ligeledes tilfredse med, at Landsstyret har vil­let sikre at fangerne, der har brug for det, fortsat kan anvende halvautomatiske våben.

 

Endvidere er vi tilfredse med Landsstyrets påpegelse af, at der vitterlig er forskel på anvendelsen af de omhand­lede våben i Danmark og i Grønland.

 

Endelig er vi tilfredse med, at der skal være en over­gangsordning.

 

Udover disse bemærkninger skal vi udtale, at vedtagelse af udkast til våbenloven får en stor betydning for erhvervsfangere, der anvender halvautomatiske våben. Ved lovens ikrafttræden vil salget af våben til per­soner, der ikke har et egentlig behov for disse farlige våben, blive begrænset.

 

Vi vil endvidere påpege, at brugerne ikke er blevet hørt om udkastet. De  har jo ellers behov for at kende ind­holdet og konsekvenserne af de enkelte paragraffer i lov­ud­kastet.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

Under Landstingets debat om hel- eller halvautomatiske vå­ben, er jeg kommet til at tænke på, om havdyrene er blevet så tamme, at de ikke flygter til trods for, at man

har skudt på dem allerede engang, og dette uanset om man har brugt både halv- eller helauto­ma­tiske våben.

 

Fangererhvervets udvikling har også medført ernæring ved fangst og jagt ved brug af skydevåben. Skydevåben, der ellers fra gammel tid af, har været behandlet med megen varsomhed. Justitsministeriet har i sin begrundelse for indførelse af våbenlov for Grønland bemærket de hast­igt stigende antal af mord og mordforsøg i de sene­ste år her i Grønland.

 

  baggrund af sådanne forhold er det efterhånden helt nødvendigt med en våbenlov.

 

Lovforslagets vigtigste mål, nemlig kontrol med allerede i landet eksisterende skydevåben og indførelse af sådan­ne, støtter Atassut og Issittup Partiia.

 

I denne forbindelse vil vi sætte spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt, at ejere af skydevåben, der fremover

skal forbydes, blot skal melde disse til politiet og kan beholde dem, uanset der er tale om både halv og helauto­matiske våben.

 

Vi mener, at uanset hvor meget skydevåbnene er plombere­de, således at de ikke længere kan bru­ges, så vil dette ikke svare til lovens ånd, såfremt de derefter skal hænge på væggene i hjemmene. Det svarer slet ikke til lovens intentioner. De vil kunne bruges til hver en tid på en eller anden måde; besiddelse af sådanne er omtalt i bemærkningerne til lovforslaget under pkt. 3.4., og det vil vi da lige have et svar på.

 

I lovforslaget er der anført, som en efter vor mening god ordning, overgangsbestemmelser med hensyn til auto­matiske

og halvautomatiske skydevåben, som folk allerede er i besiddelse af.

 

Sådanne skal kunne registreres af politiet, og der skal tilladelse til at besidde sådanne.

 

Vi mener, at hel- eller halvautomatiske skydevåben ikke bruges ret meget af fangerne. Men fra Atassut og Issit­tup Partiia vil vi henstille, at såfremt der på visse steder på kysten absolut behøves brug af storkali­brede og halvautomatiske våben, at man så såvidt muligt ikke er alt for negativt indstillet over for fangere, der ønsker disse våben.

 

Men ejere af sådanne skydevåben bør registreres. Til­lade­lse til at besidde skydevåben bør ikke koste 840,00 kr. for erhvervsfanger­ne.

 

Denne holdning har Atassut og Issittup Partiia ud fra den formodning, at der nok ikke findes ret mange typer af storkalibrede halvautomatiske jagtvåben til stor­vildt. I denne forbindelse mener vi dog, at halvauto­ma­tiske våben  af lille kaliber, f. eks. salonrif­ler, samt halvautomatis­ke haglge­værer, bør være forbudt.

 

Vi er enige med Landsstyret i, at jagt i Danmark ikke kan sammenlignes med jagt i Grønland. Vi vil derfor hen­stille til Landsstyret, at de så vidt det er muligt for­søger at påvirke Justitsministeriet i spørgsmål, hvor ministeriet har en vis form for stejl holdning.

 

Atassut og Issittup Partiia går ind for indførelse af våbenlov, og går ligeledes ind for, at anmeldelses­fristen for sky­devåben til politiet sættes til 1 år efter lovens ikr­aft­ttræden.

 

Til allersidst vil jeg gerne lige gen­fremsætte et spørgs­mål om, hvorvidt de der al­lerede har disse våben skal til­bagelevere disse  til poli­tiet uden at man får betaling for det. Spørgsmål er, om disse  blot skal leveres tilbage til politiet helt gratis, eller man får en form for kom­pensation for våbnet. Jeg håber, at dette spørgsmål vil blive taget med i det vi­dere arbej­de, idet der er jo er mange, der ejer disse våben og ikke ligefrem har ønske om at tilbagelevere dis­se.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

For det første vil Inuit Ataqatigiit påpege det af Poli­timesteren oplyste som en "tilsyneladende" opfattelse, som det også er tydeligt udtrykt i forelæggelsesnotatet.

 

Endvidere kan vi ikke tilslutte os Justitsministeriets ønske om at sidestille Danmark med Grønland, hvad lovfor­slagets bestemmelser om anvendelse af halvauto­matiske våben angår.

 

Dette siger vi bl.a. med henvisning til Landsstyrets argument for en særbestemmelse for disse våbens legali­tet herhjemme. Vi vil blot pege på, de halvautomatiske våbens betydning for en hurtig aflivning af de større jagtdyr.

 

Med disse bemærkninger er vi  rede til at tilslutte os lovforslagets ikrafttræden, såfremt Landsstyret opnår en tilfredsstillende ordning med hensyn til erhvevsfan­geres anvendelse af halvautomatiske våben, samt med hen­syn til den af Justitsministeriet påtænkte afgift.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

I Akullit Partiiat byder vi forslaget til den første våbenlov i Grønland velkommen. Som bekendt har det lige­som ikke være nødvendigt med våbenlov i Grønland, men i tidens løb er det blevet mere og mere klart, at det er nødven­digt med en eller anden form for kontrol af besid­del­se af våben.

 

Det har Politimesteren i Grønland gjort opmærksom på ved henvendelse til Erhvervsdirektoratet i foråret 1990. Da var der tilsyneladende en uheldig udvikling igang, som gik ud på, at våbnene blev brugt i mere eller mindre kriminel sammenhæng.

 

Udkast til våbenlov for Grønland har da også først og frem­mest taget hensyn til at skaffe kontrol med våben, der findes i Grønland, og våben der søges indført i Grøn­land.

 

Af forelæggelsesnotatet får vi det indtryk,  at Justits­mi­ni­steriet ikke agter at lave en fair ordning for Grøn­land.

 

Dette kan vi fra Akulliit Partiiat ikke acceptere af føl­gende grunde:

 

For det første, må vi sikre, at de fangere der har brug for det, kan anvende  halvautomatiske våben.

 

For det andet, er det ikke rimeligt at sidestille anven­delse af de omhandlede våben i Danmark med Grønland.

 

For det trejde, er jagt i Danmark en hobbybeskæftigelse, men i Grønland tvingende nødvendighed.

 

For det fjerde, er et gevær i Grønland  et arbejdsred­skab, en nødvendig forudsætning for familiers eksistens.

 

Den nye våbenlov vil nok ikke føre til  100 pct. kontrol med besiddelsen af ulovlige våben i Grønland, men det vil være og er et nødvendigt redskab for politiet i deres dag­lige arbejde.

 

Derfor støtter vi ønsket om at Landstinget godkender vå­benloven for Grøn­land.

 

Landsstyremedlemmet for erhvervsmæssige anliggeder:

Samtlige partier støtter forslaget, således at der laves en våbenlov for Grønland. Partiernes ordførere var inde på, om man får kompensation for tilbagelevering af våben og eller om disse våben blot skal plomberes, således at de overhovedet ikke kan bruges som våben igen, eller om der skal gives mulighed for, at man fortsat kan bruge dem som våben i forbindel­se med erhvervsmæssige fangst.

 

Intensionerne bag lov­forslaget er, at der ikke indføres nye våben i kriminelt øjemed. Man jo har oplevet ind­førsel af våben som måske næsten kan sammenlignes med  maskin­geværer, og det det er den slags våben man gerne vil til livs. De der har den slags våben nu, skal regi­streres hos politiet, og såfremt de fortsat øn­sker at eje sådanne  våben, så skal de betale en afgift på 840,00 kr.

 

Men vi mener fra Landsstyrets side, at de, der har jagt som erhverv, ikke skal betale afgift. De, der ikke har er­hvervs­mæssige fangst og fiskeri som hovederhverv skal betale afgif­ten. Hvis de ikke vil det,  skal de tilba­gelevere våbenene til politiet.

 

Jeg vil også nævne, at der allerede er regler for hvorvidt man kan bruge disse våben,  f.eks. er det forbudt at bruge  automatiske våben til alke­fa­ngst og til vågehvalsfangst. Det er også for­budt at bruge halvauto­matiske haglvåben.

 

Fra Landsstyrets side skal vi genoptage forhandlingerne med Justitsministeriet om lovforslaget, og så tager vi selvfølgelig de bemærkninger der er faldet her med. Vi vil således arbejde for, at der åbnes mulig­heder for særord­ninger for dem, der har fangst som hovederhverv.

 

Pavia Nielsen, formand for udvalget, Siumut:

Atassuts ordfører var inde på, fangernes brug af rifler sæl­fangst. Måske misforstod jeg, hvad ordføreren sagde, men fangerne bruger jo oftest halvautomati­ske våben. Det blev yderlige nævnt, at det  skal være forbudt, men ja, jeg har vist misfor­stået noget.

 

Lands­styret ikke har besvaret det fyldestgørende. Vi kan jo ikke forsvare at de halvautomatiske våben forbydes. De bliver jo benyttet meget af fangerne under sælfangst.

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Fra Inuit Ataqatigiits side vil vi ligeledes gentage det som Siumut lige har været ind på, idet vi enig i at for­budet af halvautomatiske salonrifler ikke gennem­føres. Den ide kan vi slet ikke acceptere.

 

Jeg skal til slut bemærke, at vi selvfølgelig regner med, at man i de videre forhandlin­ger med Justitsmini­steriet informerer Lands­tinget om resultatet heraf.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

Når man læser bemærkningerne til lovforslaget, ser man, at  der ikke lavet en inddeling af kalibrene. Jeg ved, at rifler, der bruges som mordvåben, ikke hører til de store kalibrede, og vi har den opfattelse, at de skal

være forbudte. De halvautomatiske salon­rifler, bør også være forbudte.

 

Men tager jeg meget fejl, når jeg mener, at man bruger den slags våbentype til sælfangst, idet jeg er overbe­vist om, at efter første skud, dykker sælen. 

Ifølge lovforslaget er det de halv- og helautoma­tiske våben, der skal forbydes. Hvis man holder salon­riflerne udenfor, så kan jeg ikke rigtig se noget formål med lovforslaget.

 

Vi har jo undersøgt de våbentyper, der har været brugt ved mord og mordforsøg. Jeg regner med, at våben­loven også omfatter de våben, som har været brugt til mord og mordforsøg og det er det, der har været bag­grunden for Justitsministeriets indstillinger og jeg anmoder om, at landsstyremedlemmet redegør for dette formål.

 

Vi tager jo udgangspunkt i de primære våben, som fangerne i erhvervsmæssigt øjemed anvender i deres udøvelse af deres erhverv.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Der er to ting jeg vil nævne. Nu skal vi til at lave en lov, overbeviste om, at vi på den måde kan gøre problemer­ne mindre. Den lov kan jo også bruges på den måde, at vi ophører med at være overfladiske med opbevaringen af rifler og salonrifler, som jo er meget almindeligt at have hjemme. I stedet for blot at lade dem ligge tilfældigt og frit fremme i hjemmene uden at holde rigtig øje med dem, bør vi stramme os op og sikre en forsvarlig opbevaring af våbnene kommer vi helt af os selv med i en stor del af forebyggelsen.

 

Men jeg kan heller ikke lade være med at nævne, at den måde vi omgås våben, ikke bare med hensyn til fangerne -men også med hensyn til øvrige borgere for hvem det ikke er ualmindeligt at have fangst som bier­hverv, og som heller ikke har samlet indflydelse på dyrelivet - så bør det jo heller ikke være sådan, at det er fangerne som sådan, der økonomisk bliver ramt.

 

Vi skal også kunne være solidari­ske, eventuelt ved hjælp af skatter og afgifter. Jeg vil også henstille til, at vi på en sikrere måde opbevarer våbnene i vores hjem, og det skal vi også hele tiden have i baghovedet, når vi snakker om denne våbenlov.

 

Landsstyremedlemmet for erhvervsmæssige anliggender:

Hvad angår udarbejdelsen af herværende våbenlov, så har vi haft en dialog med de forskellige organisationer om kalibrenes størrelse.  Men  det har været meget svært at danne nogle retningslinier om katalogisering af kaliber­stør­relser m.m.

 

Jonathan Motzfeldt har jo også helt ret i, at man ved at indføre en våbenlov ikke kan imødegå alle mord og mordfor­søg.

 

Alle andre slags jagtvåben bliver jo tilgængelige, det vil sige de almindelige våben kan hele tiden købes heroppe. Fangstdyrene kan jo fanges, også med de alminde­lige rifler, hvorimod halv- og helautomatiske våben kan indebære store ødelæggelser, hvis nogen eventuelt går amok. Det er der vi gerne vil sætte en forebyggende effekt ind ved indførelse af herværende lovforslag.

 

Skal vi indføre en lov, der fuldstændig imødegår mord-og mordforsøg, skal der helt andre regler til.  Jeg kan ikke se,  at vi fuldstæ­ndigt imødegår mord- og mordfor­

søg ved at indføre herværende våbenlov for Grønland. Den er blot forebyggende.

 

Bjarne Kreutzmann,  ordfører for Akulliit Partiiat:

Landstingsmedlemmerne har fokuseret på mordforsøg under debatten om forslaget til våbenlov.  I forbindelse hermed vil jeg udtale, at  der skal være kontrol og tilsyn med våben der allerede findes i Grønland - og ikke blot kontrol med våben der fremtidigt indføres  og erhverves i  Grønland.

 

Jeg mener det er det punkt vi behandler nu. Forebyggelse det er noget helt andet, og det plejer at stå helt klart i loven, såfremt det vedrører fore­byggelse. Forebyggelse bygger på, hvordan man skal håndtere våben, hvordan man skal bruge våben, hvordan man skal bruge dem i forbindelse med fangererhverv.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Vores problem omkring våben, især i hjemmene og den fare det er at have adgang til skydevåben har tidligere været fremført her i salen.

 

Jeg har i øvrigt tidligere fremsat forslag om, at vi bør have en våbenlov i Grønland.  Men det er ikke Lands­tingets opgave, da dette spørgsmål henhører under Justits­ministeriet. På grund af mit forslag om en våbenlov i Grønland gav Landsstyret mig tilsagn om, at man angående mit forslag ville kontakte Justitsmini­steriet.

 

Det har nu resulteret i, at landstingsmed­lemmerne har fået tilsendt et udkast til våbenlov.

 

Hvis jeg skal vurdere de faldende bemærk­ninger set under ét, så kan jeg sige, at det er meget vanskeligt at sikre en korrekt op­følgning af loven.  Det er, som Jonathan Motzfeldt nævnte, helt almindeligt at erhverve gevær og rifler her i landet - også under hensyn til  er­hververe med fangst som hoveder­hverv - at uanset om man laver en lov, så kan man ikke lave en total begrænsning i misbruget af skydevåbnene.

 

Lad mig i den forbindelse sige, at jeg i flere år har drevet jagt og fangst, og at jeg under efter­årets debat om hel- og halvautomatiske våben fortalte om mine erfa­ringer og sagde, at man ikke kan være storfanger med disse våben.

 

En om­hyggelig fanger har ikke behov for en halvauto­matisk riffel. En om­hyggelig fanger vil så vidt muligt fange sit byttedyr på den letteste måde og helst kun bruge en enkelt patron.

 

Derfor har vedkommende ikke brug for halv- eller helauto­matisk riffel, og derfor behøver man slet ikke at diskute­re brugen af disse.

 

Atassut ønsker, at der gives mulighed for, at man kan bibeholde de halvauto­matiske salonrifler. Det vil man ikke godkende, fordi disse våben ofte bliver brugt til kriminelle handlinger. Hvis man skal have gevær til sæl­fangst, har man jo også alle mulige andre geværer at vælge imellem.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

Jeg må foreholde Bjarne Kreutzmanns udtalelser. Jeg har over­hovedet ikke sagt, at en ny våbenlov vil sikre, at der ikke bliver begået kriminelle handlinger med brug af skydevåben. Baggrunden for lovforslaget står klart på side 6.  Som lands­styremed­lemmet for erhverv sagde, at så længe der anvendes  hel- og halvautomatiske våben, vil misbrugs­til­fældene være som hidtil.

 

Det der skete i Sydgrøn­land har forstærket debatten. Hvis dette ikke havde været tilfældet, så har man nok ikke behandlet denne våbenlov. Vi har traditio­nelt set været meget påpas­selige med våbenbrug og pasning af disse, men holdningerne er ændret på baggrund af, at man har lavet et lovforslag.

 

Jeg undskylder spørgsmålet vedr. salon­rifler, som jeg mener, vi bør debattere  endnu en gang i forbindelse med forslagets viderebehandling. Jeg mener ikke, at der er nogen tvistigheder omkring hvilke kalibre, der er tale om.

 

Uussarqak Qujaukitsoq, ordfører for Siumut:

Det er ikke underligt, at dette udkast til våbenlov kan blive debatteret meget længe. Det som jeg har lagt mærke til, når man snakker om våben, det er, at der er for­skellige forhold, der er gældende fra sted til sted og forskellige baggrunde. Man kan ud fra dette have en debat, også om salon­rifler.  Salonriflen  er jo måske den mest almindelige riffel, og den bliver brugt til fangst og erhverv, måske især i Avanersuaq-området.

 

Hvis vi skal kigge på de enkelte fangere, så kan vi se, at næsten samtlige fangere har disse rifler. Det kan så blive et problem, hvis vi skal lukke af for deres brug af disse salonrifler.

 

Da jeg fremsatte ønske om, at man kan have pistoler og revol­vere, sagde næsten alle, at der ville komme en mordbølge på baggrund heraf.

 

Jeg kan se, at næsten samtlige husstande i byen har rifler og bøsser og geværer. Det indebærer ikke en mordbølge på baggrund af dette. Vi må nok også sige, at vores meninger bør udvikles mere og mere med hensyn til våben. Det bør ikke være således, at man skal lukke helt af og lade være med at sige noget om dette, for vores efterkommere må også have deres ansvar og tage det med i deres udvikling.

 

Jeg kan ikke gå ind for Otto Steen­holdts udsagn om, at man lukker helt af for brugen af salon­rifler.

 

 

Mødeleder:

Når man taler om andre forslag end lov- og forordningsfor­slag, så plejer man kun at have taletid to gange. Så skal Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat komme med en meget kort bemærkning for tredje gang.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Først meget kort omkring salonriflerne. Da vi ikke nævnte noget om dette, vil jeg nu lige nævne, at man vurderer brugen af salonrifler, som vi går ind for. Vi går også ind for, ligesom andre, at der gives lov til brug af halvauto­matiske salonrifler.

 

Otto Steen­holdt har nævnt, at en del af medlemmerne forstår lovforslaget på den måde, at man vil lave en lov, fordi riflerne bliver brugt både til mord og mordforsøg.

 

Jeg vil blot gentage, at det ikke er på baggrund deraf, at forslaget kommer frem. Årsagen er, at man vil have kontrol med de våben, der findes i Grønland og med våben som søges indført i Grønland.

 

Pasning af rifler og geværer er også nævnt i lovfor­slaget, ligesom der står, hvordan man kan undgå misbrug af skydevåben.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg mener, at de fleste talere her i salen er enige om, at en direkte kriminalitet ikke ligger i selve riflerne. Det behøver man ikke at uddybe nærmere.

 

Som flertallet også har været inde på, er der mange mennesker, der har automatiske salonrifler. Hvis vi  skal godkende loven som sådan, betyder det, at disse mennesker, der har disse våben, skal betale 840 kr.

 

Ser vi på fangerne, som har behov for den slags våben, så betyder det, at anskaffelse af erhvervs­redskaber belægges med afgift.

 

Det kan vi ikke acceptere. Hvad angår halv­automatiske våben, er det ikke bare et spørgsmål, om man vil have sådan et våben alene for fornøjelsens skyld.

 

Det der gør den slags våben gode i fangstøje­med  er, at man ikke kommer til at fryse så meget i hænderne, når man hele tiden skal fylde patroner i.

 

Landsstyremedlemmet for erhvervsmæssige anliggender:

Nu kommer vi ind i en større debat, men dem der har gen­nemlæst selve lovforslaget bemærkningerne dertil, så får Justitsministeriet bemyndigelse til at komme med en bekendtgørelse om forbud om andre våbentyper.

 

Det kan godt være, at man der kommer ind i en kali­berinddeling med mere, eller hvad det nu er, man kan få mulighed til. I lovforslagets ? 21 står, at når man giver en tilladelse, så indeholder det også vilkår  vedrørende opbevaringen og rådigheden af hensyn til sikkerheden.

 

Men det er lovforslaget og dets principper vi skal godkende og ud fra det, må vi finde løsninger for er­hvervs­fangerne, således de ikke behøver at betale en afgift, så vi må indgå in dialog med Justitsmini­steriet. Fremover vil samtlige våben af denne type blive regi­streret og derfor vil jeg overfor Formanden ind­stille, at punktet bliver færdigbehandlet.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Jeg må sige til Bjarne Kreutzmann, såfremt han læser siderne 5 - 8 i den grønlandske tekst og bemærkningerne hertil, indeholder bestemmelserne ikke kun fangst.

Det er jo en meget fyldig baggrundsoplysning, hvor man også er inde på politiets redegørelser, som i stor udstrækning har været baggrund for lovforslaget. Jeg mener, at uanset hvor mange lovforslag vi laver, som Ussarqak også var inde på, så må jeg også sige, at opbevaring og vedligehold af våben også er en form for fore­byggelse. Alle de gode ting vi oplever ved fangst med videre er ikke det, man har brugt som udgangs­punkt, men de mindre heldige og traumatiske oplevelser, der ligger til baggrund for forslaget her.

 

Mødeleder:

Således er punkt 29, nemlig Hjemmestyrets udtalelse til forslag til våbenlov for Grønland færdigt. Det har der været en stor interesse om således, at der bliver genop­taget forhandlinger fra Landsstyrets side med Justitsmini­steret, hvori man så inkluderer de bemærk­ninger, der er faldet her i salen.

 

Punktet sluttet.