Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 32-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Fredag den 27. marts 1992

Dagsordenens punkt 32.

 

Forslag til landstingsforordning om ændring af lands­tingsforordning om leje af boliger.

(Landsstyremedlemmet for boliger og teknik, Nikolaj

Hei­nrich og Atassut)

(1. behandling).

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Jeg har fremsat to forslag vedrørende dette spørgsmål. Jeg har først og fremmest fremsat forslag om at fjerne deposi­tum på lejeboliger. I bestemmelserne om leje af boliger fra 20. juni 1989, kapitel 7, er der et afsnit om lejebo­liger. I den står, at man skal have betalt som depo­situm 1/3 af huslejen, før man kan leje en bolig.

 

Som vi ved i dag, er det blevet sværere at opretholde livet gennem indkomst, og hvis man alene tænker det, kan man allerede se, at dette er et problem. Der er rigeligt med beviser for, at det virkelig er et stort problem.

 

Vi ved, at boligmanglen er et stor i dag, og oveni kommer nærværende bestemmelse, som gør det svære­re, især for de mange unge mennesker, der allerede har problemer med deres indkomster, og de mange som ønsker en egen bolig, som bliver udelukket af mulighederne.

 

Selv de, der er bedrestillede, har store problemer med bestemmelsen om depositum. Lad os tage et eksempel: En arbejder, der får 7.000 kr. om måneden efter skat og får en lejlighed, der koster 4.000 kr. om måneden har ikke

mulighed for at betale de 12.000 kr., og dermed er ude­lukket for at få en lejlighed.

 

I dag vokser problemerne blandt befolkningen, og de fle­ste problemer er skabt politisk, hvorfor vi må prøve at formindske problemerne, i stedet for at forøge dem. Jeg vil derfor foreslå, at ovennævnte kapitel fjernes fra bestemmelsen.

 

Overskriften på mit andet forslag er: Forslag til prin­cipdebat om leje af boliger i Grønland.

 

Jeg har ellers tidligere foreslået, at de folk der bor til leje i blokkene skulle købe lejlighederne selv. Men desværre er der ikke kommet nogen principdebat herom. Men der er efterfølgende kommet større undersøgelser vedrøren­de situationen, som har afstedkommet flere rap­porter.

I løbet af 1960'erne har staten igangsat et intensivt boligbyggeri, således at enkeltpersoner ikke fik mulig­hed for selv at bygge deres huse. Efterfølgende blev mange familier stablet ind i lejlighederne, og mange af disse har boet så længe i lejligheder, at de sagtens kunne have betalt et hus til sig selv, hvis de havde haft mulighed for det. For der er ingen tvivl om, at mange familier allerede har betalt husleje udover, hvad det har kostet at opføre lejlighederne. Det er dem, der nu bør have mu­lighed for gennem loven at blive ejere.

 

Da jeg fremsatte forslaget for omkring to år siden er der kommet undersøgelser af lejlighederne der viser, at lej­lighederne blandt andet er blevet vurderet fire gange så meget som den oprindelige pris.

 

Hvordan kan staten, uden at betale én eneste krone, give lejlighederne ud, som lejerne har betalt fire gange så meget som det koster at opføre.  Så ubetænksom kan man ikke være. Derfor må vi drøfte sagen med henblik på en principiel debat.

 

I dag er der store problemer her i landet, ikke mindst for familier med mange børn, og det er blevet mere og mere almindeligt, at det bliver sværere at betale hus­leje, ligesom det også er underligt, at lejlighedspri­serne stiger og stiger, selv om lejlighederne forældes, og at denne prisstigning går hurtigere end lønstignin­gerne.

 

Hvor er lejekontrakterne henne? Er de bare blevet smidt ud, fordi man ikke følger dem?

 

Efter hvad vi ved, er der forskellige former for husle­jebetaling. Der er nogle, der ikke har kræfter til at betale lejen fuldt ud, og der er nogle som har betalt prisen fuldt ud gennem mange år, og som selv vedligehol­der lejlighederne, uden større omkostninger for det of­fentlige, selv om de ved at lejlighederne ikke er deres.

 

Der er mange, som har boet i lejlighederne i mere end 30 år, og som har ydet penge for dem, uden fordel for dem selv. 

 

Der må findes en ord­ning nu. Værdien af betalin­ger skal ikke være sådan, at den for­svinder op i den blå luft. Den må altid have en værdi. Værdien dækker jo lejen af lejlig­heden. Derfor er betaleren ejer, og ikke den der udlejer, der ikke engang har betalt én eneste krone for lejlighed­en.

 

Konrad Steenholdt, Atassut:

I henhold til Landstingets forretningsorden har partiet Atassut fremsendt følgende forslag til behand­ling på Land­stingets forårssamling. Jeg skal nu skal forelægge det.

Forslag til landstingsbeslutning om ændring af Lands­tingsforordningen om leje af boliger, således at husleje i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme be­regnes som en fast procentdel af husstandsbruttoindkom­sten, dog således at der fastsættes en nedre og øvre græn­se for huslejens størrelse.

 

I forbindelse med omlægningen skal også boligsikrings­ordningen revideres.

 

Baggrunden for forslaget: Ændringerne vil sikre at alle, uanset indkomstforhold, vil være i stand til at betale for sin bolig. Huslejeomlægningen vil således være so­cialt velafbalanceret, komme restanceproblemerne til livs og tilmed overflødiggøre diverse administrations­krævende boligtilskudsordninger.

 

Kuupik Kleist, landsstyremedlem for boliger og teknik:

Jeg skal nu fremlægge forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje boliger, li­gesom jeg vil besvare forslagsstillerne.

 

Ved vedtagelsen af lejeforordningen blev hele retsfor­holdet mellem lejer og udlejer regelfastlagt. Der blev samtidig indført en række nye bestemmelser, hvoraf jeg som de vigtigste vil nævne lejernes ret til at vælge be­boerrepræsentater og betaling af depositum på 3 måne­ders husleje.

 

Nu har kommunerne haft godt 2 år til at gøre deres er­faringer med lejeforordningen, hvorfor tiden er inde til at se på visse bestemmelser, der ikke fungerer helt ef­ter hensigten.

 

Det forslag, jeg hermed fremlægger for landstinget, er udarbejdet i fuld forståelse med KANUKOKA. Forslaget er ikke omfattende, men jeg finder alligevel anledning til at komme med nogle enkelte bemærkninger til det.

 

Da vi indførte begrebet beboerrepræsentanter, var det for at give lejerne en ret til at drøfte alle spørgsmål af betydning for ejendommens drift med udle­jeren.

 

Beboerrepræsentanterne i hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger fik en ret til at blive gjort bekendt med de forelig­gende bevillinger, således at de kunne råd­give med hensyn til anvendelse af midler, der blev af­sat til vedligeholdelse, renholdelse, udbygninger m.v. Det har imidlertid vist sig meget vanskeligt at få orga­niseret beboerrepræsentationer.

 

Efter såvel Hjemmesty­rets som kommunernes opfattelse er en af grundende, at antallet af lejemål, der skal være til stede på et be­boermøde for at væl­ge beboerrepræsen­tanter, er for højt.

 

I forordningen er det fastsat, at mindst en fjerdedel af lejemålene skal være til stede ved valget. Forslaget in-debærer, at dette antal halveres til en ottendedel af lejemålene, dog altid mindst tre lejemål. Det skulle gerne gøre det nemmere for lejerne at få dannet beboer­repræsen­tationer.

 

Til de fremsatte forslag fra landstingsmedlemmerne har jeg nogle korte kommentarer, og jeg vil anmode boli­gud­valget om også at drøfte forslagene, når udvalget i øv­rigt skal drøfte det fremsatte forordningsforslag.

 

Nikolaj Heinrich foreslår, at depositumsordningen op­hæ­ves. Det synspunkt er landsstyret ikke enig i. For­målet bag ord­ningen var at be­grænse hær­værk, skader og husle­jerestancer i boli­ger­ne. Vi er på vej i den rigtige ret­ning. I de to år, vi har haft depositumsordnin­gen, har vi konstateret, at lejerne passer bedre på deres bolig, ligesom vi i hjem­mestyrets udlejningsboliger kan konsta­tere en stag­na­tion i huslejerestancerne.

 

På foranledning af kommunerne og den meget omfattende administration af afdragsordningen vedrørende deposi­t­umsbeløbet har vi i Landsstyret drøftet, om af­drags­ord­ningen skulle af­skaf­fes, således at deposi­tum skal be­tales kontant, inden et lejemål kan indgås. Imid­lertid finder KANUKOKA ikke ti­den moden til at afskaffe afdrag­sordningen, selv om den er meget ressourcekrævende, rent admi­nistrativt. Jeg vil imidlertid anmode Boligudvalget om at overveje, om vi skal arbejde videre mod en afskaf­fel­se af afdrags­ordningen, når man tager i betragtning, at der fin­des særdeles gunstige op­sparingsordninger til bo­lig­for­mål.

 

Når vi har indhøstet flere erfaringer med depositumsord­ningen, vil Landsstyret være indstillet på i samarbejde med KANUKOKA at overveje en mere hensigtsmæssig udform­ning af ordningen.

 

Nikolaj Heinrich foreslår endvidere, at lejere, der har beboet deres bolig i mange år, og betalt deres husleje, skal have deres bolig til ejendom. Det er imidlertid ikke korrekt, at lejerne har betalt værdien af deres bolig flere gange. Faktisk bruger Hjemmestyret så mange penge på driften og vedligeholdelsen af udlejningsboli­gerne, at der er tale om et underskud totalt set. I sta­tens tid som ejer af boliger­ne var driftsunderskuddet endnu stør­re.

 

Gennem de sidste 35 år er der bygget udlejningsboliger for adskillige milliarder. Der har altid været ydet så store tilskud til huslejen fra det offentlige, at der ikke har været tale om at betale den reelle pris for boli­gen. Huslejestørrelsen når ikke op på niveauet af forrent­ning og afskrivning af den inve­sterede kapital.

 

Det kan nok diskuteres, om det er korrekt, som det an­før­es, at huslejer­ne stiger hurtigere end lønnen, hvis man ser udviklingen over en længere periode. For 20 år siden skulle en SIK ufaglært lønmodtager, dengang det hed GAS, arbejde ca. 92 timer for at be­tale huslejen i en 5-rums bolig. I dag skal samme løn­mod­tager arbejde ca. 57 timer for at be­tale hus­lejen i samme bolig, for at dække udgifterne.

 

Atassut har fremsat forslag om indtægtsbestemt husleje, således at huslejen fremover fastsættes ud fra husstan­dens indkomst, boligens størrelse og boligens standard.

 

Som tidligere nævnt ydes der så store tilskud til husle­jerne i Hjemmestyrets boliger, at lejens fastsættelse efter de gældende regler i høj grad er ind­tægtsbe­stemt.  Desuden har vi i dag en boligsikringsordning, der til forveksling ligner forslaget, da ordningen er baseret på, at husstande med indkomster under en vis grænse be­taler en procentdel af husstandsind­komsten i egenandel af husle­jen. Resten fås som bo­ligsi­kring.

 

Blot er boligsikringsordningen mere socialt velafba­lan­ceret end Atassuts forslag, da husstanden skal betale samme egenandel, uanset hvilken boligstørrelse den bor i. Det betyder, at husstande med helt små indkomster også er i stand til at få en af de nyere og større bo­lig.

 

Desuden vurderes Atassuts forslag som yderst administra­tionskrævende, selv om forslagsstillerne mener noget an­det. Alene fastsættelsen af pro­centsatsen på baggrund af boligen størrelse og stan­dard vil medføre en gennem­gang af det offentliges ca. 10.500 boliger.

­Der er i realiteten tale om en skat, og om at o­ver­lade det til arbejdsgiverne at opkræve og afregne det offent­liges husle­jekrav hos borgerne. Det kan ikke være rig­tigt, at pålægge arbejdsgiverne denne opgave. I øvrigt fritager forslaget ikke de offentlige udlejere fra at skrive hus­le­jeregninger ud til alle selverhvervende be­boere. Land­sstyret kan derfor ikke gå ind for forslaget.

 

Med disse bemærkninger vil jeg overlade det fremsatte forslag til drøftelse i Lands­tinget og efterfølgende be­hand­ling i boligudval­get.

 

Ane Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Siumut har følgende bemærkninger til forslaget til Landstingsfor­ordning om ændring af Landstingsforordning om leje af boliger.

 

Med hensyn til Nikolaj Heinrich's forslag om afskaffelse af depositumsordningen skal vi fra Siumut udtale, at vi ikke kan gå med til, at ordningen ophæves, idet den har positive virkninger.

 

Når vi nævner de positive sider af ordningen, skal vi under­strege, at ved lejers fraflytning, og såfremt lejligheden trænger til en istandsættelse, så skal istandsættelsen betales med det indbetalte depositum. Selvfølgelig afhængig af omfanget af istandsættelses­behovet. En af ordningens intentioner er, at lejerne føler et større ansvar for lejlighedens stand.

 

Ratevis erlæggelse af depositumet har vist, at denne ordning administrativt er meget krævende, hvorfor lands­styret overvejer at afskaffe den ratevise betalingsform.

 

Siumutgruppen er dog ikke enig i landsstyrets tankegang, idet vi forudser, at antallet af boligløse vil blive endnu større, og at ophævelse af den art vil få økonomiske konsekvenser for de lavere indkomstgrupper.

 

En anden begrundelse herfor er, at de kommende lejere bliver nødsagede til at optage banklån med deraf følgende rentebyrder.

 

Med hensyn til Nikolaj Heinrich's forslag om, at familier, der har boet mange år i lejligheder, får mulighed for et ejerskab af disse, skal vi fra Siumut udtale, at vi slet ikke kan gå ind for realisering af dette forslag.

 

Vi skal endvidere udtale, at der er mulighed for at blive medejer gennem andelsboligforordningerne.

 

De lavere indkomstgrupper har allerede i dag en mulighed for økonomiske lempelser gennem boligsikringsordningen.

 

En anden begrundelse for vores modstand mod forslagets vedtagelse er, at vi i dag kraftigt motiverer de unge til at tage en uddannelse, for derefter at stramme dem hårdt økonomisk. Såfremt vi går ind for forslaget, vil vi med­virke til, at de unge mister interessen for at arbejde for samfundet.

 

Vi finder, at Atassut's forslag ikke er velgennemtænkt, ligesom det slet ikke høre hjemme i partiets politik, idet det for os virker som om, at Atassut vil indføre de kommunistiske systemer, der er gældende i Kina og Albani­en.

 

Da vi i Siumut støtter landsstyrets forslag om ændring af forordningen, skal vi uden yderligere kommentarer indstil­le, at sagen drøftes i boligudvalget.

 

 

Emilie Lennert, ordfører for Atassut:

Landsstyremedlemmet for teknik og boliger har forelagt forslag om ændring af forordning om leje af boliger, hvori han foreslår at der i forbindelse med valg af borgerrepræ­sentanter, at der skal ske en ændring således at forord­ningens bestemmelse om mindst en fjerdedel af leje­målenes tilstedeværelse ved valg ændres til en ottendedel af leje­målene, dog mindst 3 lejemål.

 

Dette ser Atassut ikke anledning til at imødegå, da det vil være en animering til etablering af beboerrepræsen­tanter.

 

Vedrørende Nikolaj Heinrich's forslag om afskaffelse af depositum ved indgåelse af lejemål mener Atassut, at de nuværende krav om 3 måneders husleje som depositum ellers er godt og virker opdragende og til trods for muligheden for at afbetale depositu­met over en periode i op til 9 måneder, kan man af hensyn til de nuværende økonomiske forhold overveje at lette kravet. F. eks. til at omfatte 2 måneders husleje.

 

Vi er vidende om, at der i kommunerne er vanskeligheder med, især administrativt, at opfølge afdragsordningen vedrørende depositum. På den baggrund vil vi overfor landsstyret kræve, at når de har fået flere oplysninger, så søger, i samarbejde med KANUKOKA at finde frem til en mere hensigtsmæssig løsning af sagen.

 

For så vidt angår Nikolaj Heinrich's forslag om overtagel­ses­mulighed ved køb af den lejlighed, som man har beboet i mange år, mener vi i Atassut, at denne tanke bør søges gennemført. Vi mener, at Nikolaj Heinrich har ret, når han siger, at husle­jestigninger, selv i den ældre boligmasse, stiger meget hurtigere end de almindelige lønstigninger.

 

For at tage et eksempel er huslejepriserne i perioden 1987 til 1991 gennemsnitligt steget med 44 pct., mens SIK-lønningerne på den anden side kun er steget med 14 pct., selv om landsstyremed­lemmet udtalte, at det ikke klart kan siges, om de faktiske forhold er sådanne.

 

Derfor mener vi i Atassut, at landsstyret skal undersøge mulighederne for gennemførelse af Nicolaj Heinrich's forslag.

 

For så vidt angår vores forslag om indtægtsbestemt hus­lejebetal­ing vil vi sige, at vi både undrer os over og beklager svaret, vi har fået til det. Vi mener, at vi ikke længere bare kan acceptere den stigende restancemas­se, hvor det er oplyst, at den samlede restan­cemasse i dag allerede er nået op på 1 mia.kr.

 

Vi mener, at landsstyret med henblik på fremtiden bør søge at finde frem til en betalingsform, der passer bedre til vort land.

 

Med henvisning til vores forhennævnte udtalelser vil vi henstil­le, at forslaget om ændring af forordningen inden 2. behandling overgår til behandling i boligudvalget under hensyn til de samlede bemærkninger, der er faldet til forslagene.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg skal her forelægge vores kommentarer til forslag om ændring af Landstingsforordning om leje af boliger og skal samtidig anmode om, at bemærkningerne tages med i boligud­valgets behand­ling af punktet.

 

Landstingsforordningen om leje af boliger har, som det allerede er blevet sagt, kun eksisteret i 2 år. Dog er det allerede nu på sin plads på nuværende tidspunkt at undersøge forordningen med hensyn til, om den opfylder intentionerne, da den blev vedtaget, og hvis ikke, at den så ændres. Det er netop formålet med ændringsforslagene.

 

Et af ændringsforslagene vedrører styrkelse af beboer­repræsentationer i hjemmestyrets og kommunernes udlej­ningsejen­domme, og det skal i følge forslaget gøres nemmere for lejerne at danne beboerforeninger eller lejeforeninger.

 

IA støtter forslaget og vil derfor benytte denne lejlighed til at opfordre lejere i udlejningsejendomme til at benytte sig af denne ret, idet sammenhold som bekendt gør stærk.

 

IA kan ikke tilslutte sig Nikolaj Heinrich's forslag om afskaf­felse af depositumsordningen. IA skal dog i den forbindelse henstille, at afdragsordningen, hvor der er mulighed for at afdrage depositumsbeløbet over 9 måneder, bibeholdes.

 

I IA mener vi ikke, at vi i disse tider kan kræve, at lejerne forud for indgåelse af en lejekontrakt skal erlægge 3 måneders husleje kontant. Et af vore argumenter herfor er, at man ikke skal tvinge borgerne til at gå tiggergang hos bankerne, som jo ikke just anlægger sociale betragtninger ved deres rådgivning.

 

Dette har vi bl.a. allerede set i forbindelse med banker­nes ophør med servicering af bankerne af bygderne. IA skal derfor kraftigt understrege, at vi holder fast ved, at af­dragsordningen skal fortsætte.

 

Vedrørende Atassut's forslag skal vi fra IA's side sige, at vi fuldt ud forstår og støtter landsstyremedlemmets besvarelse.

Et andet ændringsforslag, som landsstyremedlemmet ikke kom ind på i sin forelæggelse, vil vi her også aller sidst kommentere. Her tænker jeg på de hjemmestyreejede og kommunale boliger, som er specielt indrettede som handi­capboliger. Der er i dag ikke lovgivningsmæssigt sikret, at disse boliger ved eventuel fraflytning overtages af en anden handicappet. Dette forhold søges der ved ændrings­forslaget at blive rettet op på, og vi skal fra IA's side udtrykke vores fulde støtte til ændringsforslaget, som vi mener kan medvirke til, at de stigende antal handicappede får bedre muligheder for at blive her i landet.

 

Med disse ord skal vi tilslutte os, at forslaget behandles i boligudvalget inden 2. behandling.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiat:

Fra Akulliit Partiat's side skal jeg vedrørende Nikolaj Hein­rich's forslag om afskaffelse af depositumsordningen udtale, at vi ikke støtter forslaget. Denne ordning er en af garantierne for, at den eksisterende ordning kan fortsætte.

 

For så vidt angår Atassut's forslag skal vi give vores modstand tilkende, idet vi mener, som det også er nævnt i forelæggelsen, at der allerede er mulighed herfor, for så vidt angår boligsik­ringsordningen, ligesom der allerede ydes en hel del tilskud til huslejen i de offentlige ud­lejningsboliger.

 

Vedrørende ændringsforslaget til landstingsforordningen om leje af boliger skal vi udtale, at vi allerede har erfaringer med beboerrepræsentation, hvorfor vi helt er på linie med, at man justerer bestemmelser om et lovænd­ringsforslag, da vi har forstået, at problemet er, at man har besvær med at kunne samle tilstrækkeligt antal i de enkelte boligblokke. Hvor man i henhold til de gældende bestemmelser kræver, at en fjerdedel af lejemålet skal deltage i generalforsamling, hvor man nu ændrer det

således, at man kræver, at en ottendedel af lejemålene deltager.

 

Jeg mener, at dette vil gøre det hele lettere, hvorfor vi indstiller, at forslaget overgår til udvalgsbehandling i den foreliggende form inden 2. behandling.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partia:

Jeg har vedrørende nærværende dagsordens punkt 2 forslag, der kan medføre ændringer i landstingsforordningen om leje af boliger.

 

Overskrifterne i mine forslag er først: Indbetaling af depositum ved indflytning i en bolig udover betaling af husleje. Det andet er kravet om overtagelse af en bolig, som man har beboet i mange år til ejendom.

 

Mine forslag er blevet besvaret med et afslag. Dog accep­terer jeg svarene, da jeg allerede havde regnet med sådan­ne. Jeg vil dog selvfølgelig ikke undlade at kommentere dem.

 

Lad mig først kommentere kravet om indbetaling af deposi­tum ved indgåelse af lejemål udover huslejen. Dette blev indført for et par år siden og har, som jeg har anført i mit forslag, afstedkom­met store problemer, som især har ramt de økonomiske ringe stillede befolkningsgrupper.

 

For få dage siden talte vi om forslag om boligopsparing for ungdommen, i hvilken der fra landsstyrets side blev anført, er der kan være betydelige problemer i forbindelse med boligopspar­ingsordningen, især når man i den henseende tænker på folk under uddannelse og folk, som er arbejds­

løse. Dette er rigtigt, og dette gælder vel også som et stort problem for omtalte grupper i nærværende sammenhæng.

 

Det er oplyst, at ordningen har medført et stort admini­strativt papirarbejde, og på denne baggrund har landssty­ret tanker om, at depositumet skulle betales på en gang ved indflytningen. Dette er svært at acceptere, da det i vore dage med en stor, kraftig, økonomisk afmatning ikke er svært at forestille sig, at dette vil afstedkomme endnu større problemer. Hvad skal for eksempel dem, der er under uddannelse og de arbejdsløse så gøre.

 

Af det, vi har fået at vide, har istandsættelsesudgifterne for forladte lejligheder gennemsnitligt kostet omkring 2 måneders husleje, og jeg mener derfor, at der således er mulighed for lettelse af vilkårene ud fra de faktiske forhold.

 

I mit andet forslag ønskede jeg en realisering af mu­lighe­den for overgang til ejerskab for familier, der i mange år har været trofaste lejere af samme lejlighed eller udlejningshus.

 

Ifølge hvad vi ved, begyndte opførelsen af lejligheder lidt over midten af 1950'erne. Og efter de oplysninger der findes, er der familier, der endda i 35 år trofast har boet i samme lejlighed som de bor i i dag, til sta­digt stigende huslejer.

 

Lad mig tage som eksempel en familie, der betalte 100 kr. pr. måned til en lejlighed i 1957, og som i dag be­taler 4.160 kr. til husleje pr. måned til samme lejlig­hed.

 

Vi er vidende om, at da man kunne få opført et hus med boligstøttelån, fastsattes afdragstiden til at løbe over 33 år. Endvidere er vi vidende om, at da man påbe­gyndte opførelsen af lejlighederne, fastsatte man den månedlige husleje til at starte ud fra opførel­sesudgif­ten pr. lejlighed samt de almindelige omkost­ninger.

 

Derfor er det rigtigt at sige, at der må være mange, der ved at bebo samme lejlighed i mange år, har betalt hus­leje svarende endda indtil flere gange lej­lighedens opførelsesværdi.

 

Landsstyremedlemmet for boliger oplyste under forelæg­gelsen, at huslejepriserne end ikke kan dække omkost­ningerne.

 

Hvis det virkelig forholder sig sådan, hvor­for har man så ikke allerede før fulgt mit tidligere forslag, og som jeg herved har gentaget, for derved kunne det offentlige spare deres mange driftsudgif­ter, udgifter de bruger som argument i mange andre henseen­der.

 

Jeg nævnte i mit forslag, at huslejepriserne stiger for hurtigt, og endda stiger meget hurtigere end SIKs over­enskomstmæssige lønninger. Dette bestrider Lands­styret, men ser man på de faktiske forhold, har hus­lejestignin­gen i de sidste fire år været på 44%, selv om lønnin­gerne i samme periode kun er steget med 14%.

 

Med disse bemærkninger vil jeg til sidst udtale, at jeg er enig med landsstyremedlemmet i hans oplysning om vanskelighederne vedrørende beboerrepræsentation og jeg mener, at vi alle, der bor i disse lejligheder, skal ­medvirke ved løsningen af problemet.

 

Til slutning skal jeg anmode Boligudvalget om at skele til mine bemærkninger ved deres genbehandling af sa­gen.

 

Landsstyremedlemmet for boliger og teknik:

Ændringsforslagene til forordningen er blevet godkendt af samtlige ordførere.

 

Til partierne skal jeg udtale med hensyn til huslejer­ne, at Landsstyret for kort tid siden har besluttet, at man i en 2-årig periode ikke skal hæve huslejerne, og at der foregår arbejde omkring mulighederne for til­skuds­ordninger, så det bliver klarere for lejerne, altså me­nigmand.

 

Derudover skal jeg udtale, at der er Landsstyrets hen­sigt at de personer, som ikke betaler deres husle­je, selv om de kan betale den, at man strammer regler­ne omkring deres betaling. Men de, der bør ydes hjælp fra det of­fentlige, selvføl­gelig også skal have den mulig­hed. Vi er opmærksomme på det forhold, at folk kommer unø­digt i restancer på grund af manglende servi­ce.

 

Jeg vil gerne takke Johan Lund Olsen for, at han erin­drer om det forhold, som jeg ikke har nævnt, nemlig specielle handicapboliger, at det bør være sådan, at når de handicappede forlader dem, at de så overgår til andre handicappede. Det har man ikke taget højde for i lovgiv­ningen, og det vil vi forsøge at tage højde for. Jeg er overbevist om, at de øvrige vil være enige heri.

 

Atassut har flere gange foreslået indtægtsbestemt hus­lejebetaling. Det har vi fået undersøgt indgående i direktoratet. Vi har foretaget denne undersøgelse, vi har brugt tid og store ressourcer, hvorfor vi har un­dersøgt hvor store muligheder der er, hvis det skal kunne realiseres.

 

 

 

Jeg mener, at man først må sige at sådan en ordning med indtægtsbestemt husleje må betragtes at være en art skattebetaling, udover den almindelige skattebetaling.

 

Derudover mener jeg, at det vil blive meget svært at skulle lade folk betale deres huslejer retfærdigt, og at der skal bruges meget tid på at vurdere husstandsind­komsterne. Man kan også forestille sig, at to fami­lier, der bor ved siden af hinanden, skal til at betale meget forskellige huslejer.

 

Jeg håber, at man kommer bort fra denne tankegang om en indtægtsbestemt huslejebetaling, og at man giver os den fornødne tid til at komme med alternative løsningsmo­deller.

 

Med hensyn til Nikolaj Heinrichs forslag er det rig­tigt, som også Siumuts ordfører siger, at man allerede har indført andelsboligforeninger, der er mulighed for at danne andelsboligforeninger, og at man kan overtage det offentliges udlejningsboliger på andelsbasis.

 

Stigninger på op til 4.000 %., det skyldes jo pris­stigninger og konjunkturstigninger i det hele taget, det er der ikke noget underligt i.

 

Til slut skal jeg blot udtale, at jeg gerne vil støtte de, der opfordrer beboerne til at danne beboerforenin­ger, således at de, der bor i udlejningsboligerne kan ud­nytte den eksisterende lovgivningen, og på den måde vil have mulighed for at påvirke situationen. Det kan godt være, at der kan være manglende informa­tion om disse forhold.

 

 

 

Konrad Steenholdt, Atassut:

Man vurderer vores forslag som ikke velover­vejet, og man er også inde på, at den skal admini­stre­res af de private. Vi ved følgende, at disse boli­ger beboes af mange embeds­mænd, de bliver jo trukket i deres løn til huslej­en, så der bør foretages undersøgelser. Her tænkes på familier, der har økonomiske problemer.

 

Vi mener ikke, at det vil skabe stor administration for at finde frem til dem. Det er ikke embedsmænd vi tænker på, man bør ikke foretage undersøgelser angående dem.

 

En af årsagerne til forslaget er, at alle partier i forbindelse med behandlingen af Finansloven for 1992 var enige om, at handle for at dæmme op for de sti­gende huslejerestancer i Grønland, og vi overlod dette spø­rgs­mål til Landsstyret.

 

Det vi her tænker på er, at vi bør vurdere tingene påny, med hensyn til at vi alle skal kunne betale husleje, mere eller mindre.

 

Når man især har haft med økonomispørgsmål at gøre, satser de partier, som har ansva­ret for økonomien,

på tilskud fra kommu­nerne og Landskassen.

 

Kommunerne siger i dag, at de har så store økonomiske problemer, at de har begrænsede muligheder for at yde tilskud. Vi har allerede sagt til befolkningen, at man bør sætte en grænse for subsidieringsordningerne. Der­for må vi samarbejde med de forskellige instanser,

idet det vil være til gavn for blandt andet renovering af den eksisterende boligmasse. Dette taget i betragt­ning er dette forslag opstået.

 

 

Jeg skal anmode om, at man ikke glemmer forslaget helt, men at det indgår i de videre drøftelser og over­vejel­ser om forholdene.

 

Jeg er forundret over, at Siumuts ordfører var inde på at man er bange for, at uddannelsessøgende ikke får vilje til at betale deres huslejer. Vi skal jo alle be­tale vore huslejer, når vi er uddannede. Der kan være mulighed for at unge, der på grund af økonomiske pro­blemer, ikke kan betale deres husleje har mulighed for at få støtte. Vi ønsker jo at hjælpe de unge, for at kunne opspare til egen bolig. Men vores forslag skal ikke drejes derhen, at de unge skal straf­fes.

 

Det er en kort redegørelse om baggrunden for vores for­slag og jeg forstår, at der ikke er støtte til forsla­get. Men jeg håber, at denne redegørelse kan give an­ledning til overvejelse. Vi kan jo ikke stiltiende

ac­cep­tere at huslejerestancerne stiger, det har vi været enige om her i salen.

 

Hvis de overvejelser vi har kan være til hjælp, så har forslaget ikke været forgæves. Tak.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Jeg forstår, at der ikke er principiel tilslutning til mine forslag, hvad jeg faktisk allerede havde regnet med.

Jeg tager ikke dette som udtryk for noget negativt med al ære for partiernes indstilling til det.

 

Men lad mig dog lige udtale, at mit forslag om at man­geårige beboere af lejlighederne kan blive ejere af dem, at dette kan blive et problem, fordi jeg mener, at hvis man løste problemet på en sådan måde, så ville dette løse hele problematikken omkring boliger. Dette kunne blandt andet medvirke til at man undgik alle de mange flytning­er, således at huslejerne for de enkelte også blev billigere.

 

Mit eksempel med huslejen på 100 kr. i 1957 og på 4.200 kr. i 1992 i netop samme lejlighed er en stigning på 4.103%, hvorfor jeg mener, at man ikke uden videre kan se bort fra dette.

 

Kuupik sagde, at der ikke var noget mærkeligt i det. Der er ikke noget mærkeligt i det, set i forhold til de almindelige prisstigninger. Men hvis man ser på, at man for eksempel i 1957 flyttede 2 familier, én i et almin­deligt boligstøttehus og én i en lejlighed, som ikke har mulighed for at få et bolig­støttehus, så ville familien der flyttede ind i bolig­støttehuset måtte have betalt 1.200 kr. om måneden i 35 år. Men ved siden af, er lejen af en udlej­nings­bolig steget så meget som 4100 % i løbet af 35 år, og det er det, jeg gerne vil have frem.

 

Når man køber et fiskefartøj, er salgsprisen efter anskaf­felsesprisen, hvis ikke fartøjet er blevet renove­ret med erhvervs­støttelån. Derfor har jeg udtalt, at lejere, selv om de har beboet lejligheden i mange år og mange gange har betalt lejlig­heden, kan de måske blive smidt ud, når de er 2 måneder bagud med huslejen, og jeg nævner dette problem, således at dette kan indgå i de videre overvejelser.

 

Emilie Lennert, Atassut:

Fra Atassuts side en kort kommentar til landsstyremedlem­met for Boliger og Tekniks udtalelse om, at paragrafferne ikke er blevet kommenteret.

 

 

 

Vi skal udtale, at Atassut støtter forslagene, da de hidtidige bestemmelser også har været en hindring i kommunernes administra­tion.

 

Landsstyremedlemmet for Boliger og Teknik:

Indledningsvis skal jeg udtale, at landstingsmedlemmernes forslag selvfølgelig er blevet nøje vurderet fra starten og uden afvisning fra begyndelsen af. Vi har nøje vurderet dem og har selvfølgelig i vort arbejde brugt de gode sider af forslagene.

 

For så vidt angår, at man nedsætter restancerne, som er blevet pålagt Landsstyret. Dette arbejde foregår på for­skellige måder, men spørgsmålet er her, hvorvidt og hvor­dan man kan nedsætte restancerne.

 

Jeg mener også, det er nødvendigt, at man gør det klart, at alt for mange mennesker i dette land ikke tager deres betaling til det offentlige alvor­ligt, ikke mindst når man ser på størrelsen ­af deres ind­komster.

 

Jeg vil ligeledes gøre klart hvad jeg lige sagde, at for så vidt angår udsættelse af lejere af deres lejligheder, så må det offent­lige også være sig deres ansvar bevidst, således man undgår at smide folk ud uden grund.

 

Vedrørende Konrad Steenholdts udtalelser om indtægtsbe­stemt husleje mener jeg at disse er modstridende. På den ene side sætter han spørgsmålstegn ved, at vi stoler for meget på tilskuddene, og på den anden side mener han, at priserne  er for høje. Jeg mener, at disse to påstande er modstrid­ende.

 

Men jeg er selvfølgelig enig med ham i, at priserne så vidt muligt skal holdes nede, men brugte vi de reelle byggepriser, så ville prisen have været dobbelt eller tredob­belt så høj som i dag. Derfor mener jeg, at tilskuds­ordningerne generelt er seriøse fra det offent­lige, hvor vi antager, at tilskuddet gives fra.

 

Jeg vil også påpege, at Atassuts forslag vil resultere i et meget stort udregningsarbejde. Jeg mener dette stadig­væk er rigtigt, uanset hvad man bestemmer. Hvis huslejen skal regnes ud fra indtægter og huslejestørrel­se, skal der en hel del be­regnings­grundlag til. Han siger, at man ikke her tænker på offentligt ansatte, men hvem tænker man så på?

 

Et sådant forslag bør være gældende for alle lejere i dette land, hvorfor jeg mener man lægger op til, at man betaler husleje alt efter, hvilken stilling man har i samfundet. Dette kan jeg ikke gå ind for. Jeg mener, at man stadigvæk må bruge de nuværende huslejeindkomsts­beregninger.

 

Dette var mine afsluttende bemærkninger.

 

Ane Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Det er bare for en kort bemærkning med hensyn til Atassuts forslag og Konrad Steenholdts udtalelser i forbindelse hermed.

 

Jeg er bange for, at han har misforstået det. Vi ønsker at hjælpe de unge. Samtidig stiller han forslag om indtægtsbestemt husleje. Hvis vi indfører en ordning med indtægtsbestemt husleje, så vil det medføre, at de unge mister interessen for at tage højere uddannelser, idet når de får en højere uddannelse, skal de betale yderlige­re større husleje.

 

Det var kun det.

 

Konrad Steenholdt, Atassut:

Det skal ikke misforstås med hensyn til vort forslag. Da har vi klart sagt, at der skal være et øvre loft og en nedre grænse. De, der skal betale de højeste betalinger, er tjenestemændene og dem med større indtægter. Det bliver ikke noget problem, vi tænker mere på dem, der har økonomiske problemer. Selvfølgelig skal der også være en nedre grænse. Jeg er bange for, at man ikke har været opmærksom på dette.

 

Det var blot for at komme med denne redegørelse.

 

Mødeleder:

Ud fra de faldende bemærkninger vil punktet blive behandlet i boligudvalget inden 2. behandling.

 

Vi må slutte mødet for i dag. Vi er nødt til at udsætte fredags­forespørgelserne, i og med mødet har trukket så langt ud. Hermed er mødet slut for i dag.

 

Punktet sluttet.