Dagsordenens punkt 34-2 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Torsdag
den 19. marts 1992
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Johan Lund Olsen, formand for teknisk udvalg, Inuit Ataqatigiit:
Teknisk udvalg afholdt møde den 12. marts 1992.
Udvalget har udarbejdet denne betænkning vedr.
forslag til landstingslov om licitation m.v.
Under landstingets efterårssamling blev
"Forslag til Landstingslov om licitation m.v." 1. behandlet.
En ny høringsrunde er nu afsluttet i form af ca.
15 tilbagemeldinger.
Generelt viste høringsrunden, at der ikke var
enighed omkring lovforslagets ? 3, stk. 3, der omhandler udbyderens frie
muligheder for at forhandle priser ned mellem alle de bydende.
Kommentarerne er blevet vurderet, og det er
nødvendigt med en ændring af paragraffen.
Der er nu udarbejdet et revideret
licitationsforslag, der tager tilstrækkelig hensyn til høringsrundens kommentarer.
Bilag er omdelt.
Bygge- og anlægsrådet, Arbejdsgiverforeningen,
Tekniske Rådgivere, Byggevæsenet, Teknisk Direktorat, Direktoratet for Kultur,
Uddannelse og arbejdsmarked, Økonomidirektoratet, Boligdirektoratet samt
KANUKOKA har fået forelagt ændringen, og alle parter har godkendt forslaget i
dets nuværende form.
Udvalget er enige om, at de i lovens ? 6 nævnte
muligheder for at fastsætte regler omkring udbudet, skal benyttes til at
fremme eksempelvis hjemmehørende beskæftigelse samt praktikpladser.
Udvalget indstiller, at forslaget med de
indarbejdede ændringer overgår til 3. behandling.
Teknisk udvalg har følgende medlemmer:
Johan Lund Olsen, Inuit ataqatigiit, formand,
Hans Iversen, Siumut,
Ussarqak Qujaukitsoq, Siumut,
Jakob Sivertsen, Atassut og
Nikolaj Heinrich,
Issittup Partiia.
Hans Iversen, ordfører for Siumut:
Efter flere års debat om behovet for en
licitationslov blev der i efterårssamlingen 1991 forelagt forslag, hvor vi fra
Siumutgruppen tilkendegav, at der skulle gennemføres en høringsrunde med
henblik på klare regler før en endelig vedtagelse af lov. Der er modtaget 15
tilbagemeldinger fra forskellige interessanter.
Under 1. behandlingen af lovforslaget har vi fra
Siumutgruppen anmodet om, at der i.h.t. paragraf 3 stk. 3 tilføjes, at der ved
afholdt licitation skal føres forhandlinger med hver enkelt tilbudsgiver. Vi
er glade for, at denne anmodning er fulgt af udvalget, idet de højst bydende på
et tidligt tidspunkt vil blive sorteret fra.
De hidtidige regler har givet de største og de
mest økonomisk stærke firmaer mulighed for, gennem en forhandling, at
nedsætte tilbudsbeløbet, når det har vist sig, at andre firmaer har budt
mindre.
Dermed var der mulighed for at konkurrere de
lavestbydende ud, der resulterede i mangel på opgaver. Det har igen betydet,
at de resterende gik ind i samarbejde med hinanden om højere prisfastsættelse
på markedet.
Denne form har været en offentlig hemmelighed,
men vi bør ikke skjule de faktiske forhold.
Endelig vil jeg gentage vore bemærkninger under
1. behandling af lovforslaget: Alle grønlandske firmaer bør have mulighed for
at deltage i licitationer af opgaver, uanset hvilken kommune firmaerne har
hjemsted, da der i visse kommuner findes firmaer "med eneret".
I de nye regler bør der være en garanti for, at
der herefter bliver en reel konkurrence, idet langt de fleste anlægsopgaver
udliciteres af de offentlige, såvel hjemmestyret som kommuner.
Til slut skal vi understrege, at udformningen af
lovteksten skal sikre, at anlægsopgaverne gives til hjemmehørende firmaer, så
fortsat eksistens muliggøres, hvilket Siumutgruppen lægger meget vægt på.
Med disse ord vil Siumutgruppen godkende
lovforslaget og vil stemme for en overgang til 3. behandling.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Spørgsmålet om licitationslov for Grønland er
blevet drøftet ved flere lejligheder, og det er glædeligt, at
vi nu her ved landstingets forårssamling kan
færdiggøre og vedtage loven.
Lovforslaget vil ikke løse alle fremtidige
problemer vedrørende licitation m.v., men den vil på flere områder forbedre
forholdene omkring licitation m.v.. Til eksempel betyder nedsættelsen af
tidsfristen til fornyet indhentelse af tilbud til kun 6 uger mod 3 måneder
tidligere, efter licitation eller modtagelse af underhåndsbud, en stor og
vigtig forbedring.
Da lovforslaget var til 1. behandling under
landstingets efterårssamling i 1991, påpegede vi fra Atassut flere punkter,
som vi mener, bør rettes, og det er glædeligt for Atassut, at alle de punkter,
vi har påpeget, er blevet rettet.
Vi vil fra Atassut's side ikke fortie
kendsgerningen, at mange private næringsdrivende i de senere år er gået konkurs
og dermed stoppet med erhvervet. Sådanne forhold ser vi fra Atassut som foruroligende
for fremtiden, og vi håber, at nærværende lovforslag vil være til hjælp for de
private erhvervsdrivende i fremtiden.
Det er efterhånden ikke et fremmed syn for os, at
arbejdsopgaver, som ellers kunne udføres af de private i Grønland, bliver udført
af arbejdsgivere fra Danmark, hvorved penge, der ellers kunne cirkulere i
Grønland, bliver udført. Alle disse forhold taget i betragtning, må nærværende
lovforslag give de private næringsdrivende i Grønland førsteret, hvorved
beskæftigelsessituationen i Grønland bliver forbedret i væsentlig grad.
Med disse ord tiltræder vi, at lovforslaget
overgår til 3. behandling i sin nuværende form.
Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Da lovforslaget under landstingets
efterårssamling 1991 blev behandlet, fremkom Inuit Ataqatigiit med flere
spørgsmål, og på baggrund af det kom vi med en
henstilling om, at man i større grad samarbejdede med bygherrer samt
entreprenører, før man kunne godkende lovforslaget.
Det fremgår af det fremlagte, at dette er sket,
og dette er vi taknemlige for.
Vi mener specielt, at der er dannet bedre
lovmæssig grundlag for licitationsudbyderne. Lovforslaget giver mulighed for,
at landsstyret kan lave nærmere regler, hvor der bl.a. gives mulighed for, at
sikre brug af lokale arbejdsgivere og lokal arbejdskraft i bestemte områder.
På den anden side gives der også mulighed for, at udbyde offentlig licitation i
bestemte byer, således at offentlige byggeopgaver kan udføres til rimelige
priser.
Uden at komme med yderligere bemærkninger, skal
vi fra Inuit Ataqatigiit henstille, at lovforslaget overgår til 3. behandling i
den form, som det foreligger.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Sådan som jeg, på Akulliit Partiiat's vegne, under
Landstingets 1. behandling af punktet under sidste efterårsmøde, sagde,
hilser vi med stor tilfredshed, at der nu foreligger en landstingslov om
licitation m.v..
Vi skal herved udtrykke vores fortsatte velkomst
til lovforslaget, trods en ændring af den grønlandske tekst til lovforslagets
overskrift.
Vort ønske under 1. behandlingen om, at de
involverede parter omkring lovforslaget først skal høres om lovfor
slagets udformning, er blevet gennemført op til
2. behandlingen.
Akulliit Partiiat sætter stor pris på, at de offentlige direktorater - og
landsstyreområderne - forhører sig hos de implicerede parter, før et lovforslag
kommer for tinget. En sådan praksis gør glæde for de parter, som netop har
brug for en lov.
Licitationsloven, som længe har været ønsket, er
hermed forelagt; og vi går ind for, at forslaget, med dets nuværende indhold
overgår til 3. behandling, med den tro, at den forelagte indstilling om
overgang til 2. behandling er fejl.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Da det var åbenbart, at vi her i Grønland
mangler en særskilt lovgivning om
licitation m.v., indsendte jeg til efterårssamlingen 1991 forslag om, at vi her
i Grønland bør have en selvstændig licitationslovgivning. Samtidig indsendte
Landsstyreområdet for Teknik forslag om det samme ved samme lejlighed.
I forbindelse med 1. behandlingen af forslaget
fremsatte jeg ønsket om, at forslaget skulle behandles i samarbejde med alle
berørte instanser. Der blev givet mulighed herfor, da 2. behandlingen af
forslaget blev udsat til nuværende samling. Muligheden er blevet udnyttet på
den måde, at alle implicerede parter i mellemtiden blev anmodet om
tilkendegivelser. Det er nu således oplyst, at høringsrunden resulterede i ca.
15 tilkendegivelser.
Jeg er af den opfattelse, at arbejdsformen med en
venlig og åben høringsrunde hos de implicerede, nu har dannet grundlag for, at
vi nu ved 2. behandlingen af forslaget kan tiltræde forslaget.
Sagt på en klar måde kan man sige, at selvom vi
måske ikke har opnået alle de ønsker vi havde, er det nu fremlagte lovforslag
til 2. behandling af den karakter, at den sammenholdt med den danske
licitationslov, vi indtil nu har gjort brug af, betyder væsentlige forbedringer
af forholdene.
Derfor vil jeg uden yderligere udtalelser
tiltræde, at lovforslaget går videre til 3. behandling i sin nærværende form.
Kuupik Kleist, Landsstyremedlem for boliger og teknik:
Før forslaget går til afstemning, vil jeg lige
gøre rede for een ting, idet næsten samtlige ordførere har været inde på, at
det er ønskeligt, at man skal prioritere herværende virksomheder.
Det har været lidt vanskeligt at stadfæste det i
lovforslaget, idet vi jo lever i et rigsfællesskab, men jeg vil gerne anmode om,
at man bemærker sig, at landsstyret bemyndiges til at fastsætte bestemmelser
om, at fremme eksempelvis hjemmehørende beskæftigelse som praktikpladser og
det kan man have i baggrunden, uden at det direkte står i selv loven, og det
ser ud til, at man glæder sig til, at loven træder i kraft, og når vi trediebehandler
lovforslaget den 30. marts, så kan vi regne med at den træder i kraft allerede
dagen efter, det vil sige den sidste dag i marts.
Mødeleder:
Der er ikke flere der har bedt om ordet, og dermed
er betænkningen fra teknisk udvalg vedrørende landstingslov om licitation med
videre færdigbehandlet. Der er ikke nogen, der har givet udtryk for, at de er
imod forslaget, og jeg vil gerne anmode de medlemmer, som går ind for at
sagen går videre til trediebehandling i sin
nuværende form om at rejse sig - 26, samtlige tilstedeværende.
Hermed er punkt 34 færdigbehandlet.