Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 46-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 30. marts 1992

Dagsordenens punkt 46.

 

Betænkning afgivet af socialudvalget.

(Udvalgets formand)

 

 

 

Mødeleder: Ole Lynge

 

Ole Lynge, mødeleder:

Formanden for udvalget forelægger betænkningen fra landstingets sociale udvalg.

 

 

Bendt Frederiksen, Siumut:

Socialudvalget har behandlet forslag fremsat af lands­tingsmedlem Jonathan Motzfeldt vedrørende ændringer til landstingsforordning nr. 11 af 1. november 1982 med senere ændringer om takstmæssig hjælp fra det offent­lige.

 

Forslagets hovedindhold er, at der ønskes ændringer, således at der udbetales takstmæssig hjælp for søgne- og helligdage, det vil sige for mere end de 5 dage ugentligt, der nu er maksimum. Der ønskes ligeledes udbetaling af takstmæssig hjælp fra 1. sygedag, endvi­dere et forslag om nedsættelse af timetallet for at være berettiget til fuld takstmæssig hjælp og en nedsættelse af timetallet for overhovedet at opnå berettigelse til at modtage takstmæs­sig hjælp. Satserne, der udbetales nu, hen­holdsvis 50 og 60% af gennemsnitslønnen for en ufaglært SIK-arbejder, ønskes hævet til henholdsvis 80 og 90%.

 

Udvalget er orienteret om følgende i relation til lands­tingsmedlem Jonathan Motzfeldts forslag:

 

I henhold til reglerne for den takstmæssige hjælp kan der udbetales for 5 dage pr. uge, max. 40 timer pr. uge. Der skelnes ikke mellem søgne- og helligdage, og er der arbejdet på søgne- og helligdage, vil de timer indgå på lige fod med øvrige timer, når beregningen af det gennem­snitlige og ugentlige timetal sker.

 

Ved sygdom udbetales der først takstmæssig hjælp fra 3. sygedag. Det vil sige, at der er 2 karénsdage, dog således, at varer sygdommen mere end 14 dage, udbe­tales der takstmæssig hjælp fra den første dag. Det samme er tilfældet, såfremt sygdommen skyldes en arbejdsulykke.

 

For i det hele taget at være berettiget til takstmæssig hjælp, skal den pågældende have haft mindst 180 timers beskæftigelse indenfor de sidste 13 uger svarende til mindst 13,85 time i gennemsnit pr. uge. Dette timetal ønskes nedsat til 100 svarende til 7,70 time pr. uge.

 

For at opnå fuld takstmæssig hjælp skal den pågældende have haft beskæftigelse, der svarer til fuldtidsbe­skæfti­gelse, d.v.s. 520 timers beskæftigelse indenfor de sidste 13 uger, eller gennemsnitlig 40 timer pr. uge. Her har landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt foreslået timetallet nedsat til 400 timer svarende til 30,77 time i gennemsnit pr. uge.­

 

Satserne, der nu udbetales som en skattefri ydelse ved takstmæssig hjælp, er 50 pct. af gennemsnitstimelønnen for en ufaglært SIK-arbejder. For en enlig forsørger, (enlig med barn, eller par, hvor normalt kun den ene har indtægt) er satsen 60 pct. af gennemsnitstimelønnen for en ufaglært SIK-arbejder. Kommunerne har mulighed for at supplere den takstmæssige hjælp ud fra en behovsvur­dering.

 

Endvidere er der behandlet det af landstingsmedlem Josef Motzfeldt fremsatte ændringsforslag til samme lands­tingsforordning. Det fremsatte forslag går ud på, at der ydes driftstilskud til nye eller etablerede virksom­heder, der ejes privat eller af det offentlige, af de midler, der er afsat til offentlig hjælp og til takst­mæssig hjælp.

 

Udvalget er blevet orienteret om landstingsforordning om takstmæssig hjælp ved en historisk gennemgang af hele forløbet forinden vedtagelsen af forordningen i 1982, ligesom udvalget er blevet orienteret om arbejdet med de senere ændringer, der er foretaget til forordningen.

 

Derudover er udvalget blevet orienteret om de for­handling­er og principdrøftelser, der gennem årene har været i landstinget af hele problematikken med den takstmæssige hjælp.

 

På baggrund af denne orientering har udvalget debat­teret følgende spørgsmål:

 

       1.           Skal den takstmæssige hjælp bortfalde, og alle personer være omfattet af forordning om offentlig hjælp, eller skal den takstmæssige hjælp omfatte alle lønmodtagere?

 

       2.           Skal organisationerne opfordres til at arbejde for, at der oprettes egentlige A-kasser, der erstatter den takstmæssige hjælp, men som med­financieres af det offentlige? Der tænkes på en etablering som en form for forsikringsordning, som yder erstatning ved arbejdsløs­hed.

 

       3.           Skal organisationerne opfordres til at arbejde for etablering af en egentlig sygelønsordning (sygedag­penge)? Her tænkes på etablering som en form for forsikringsordning, der medfinancieres af det offent­lige.

 

På socialudvalgets møde var KANUKOKA indbudt til at deltage og til at fremkomme med landsforeningens holdning til ovennævnte spørgsmål.

 

KANUKOKA udtalte gennem formanden Edvard Møller, at kommu­nerne ønsker, at der ikke stilles krav om med­lemskab for at kunne modtage takstmæssig hjælp. KANUKOKA foreslår, at forslag nr. 1 og nr. 3 undersøges nærmere med hensyn til de økonomiske konsekvenser. Der ønskes endvidere en forenklet administration, og at skævhederne rettes op.

 

KANUKOKA gav tilsagn om, at man fra landsforeningens side gerne ville deltage i en evt. undersøgelse af økonomiske konsekvenser, ligesom de ønskede at deltage, såfremt der blev nedsat en arbejdsgruppe til at arbejde videre med spørgsmålene.

 

Socialudvalget skal, på baggrund af debatten og på baggrund af udtalelserne fra KANUKOKA, udtale følgende:

 

Siumut ønskede, at Landsstyreområdet for sociale an­liggender undersøgte de økonomiske konsekvenser af de tre spørgsmål, ligesom der ønskes, at landsstyreområdet tager kontakt med de faglige organisationer om spørgs­målet.

 

Atassut så gerne ordningen afskaffet eller erstattet med en ordning, der ligestiller befolkningen.

 

IA's medlem anfører, at der ikke umiddelbart kan peges på nogen af de tre forslag. IA ønsker den tidligere nedsatte arbejdsgruppe genetableret, således at der i denne gruppe kan arbejdes videre med spørgsmålene. IA vil henstille til arbejdsgruppen, at man søger en ordning, hvor alle lønmodtagere vil blive omfattet.

 

Der var derfor enighed i udvalget om, at den i 1989 nedsatte arbejdsgruppe, der skulle arbejde med lands­tingsforordning om takstmæssig hjælp, bliver genetable­ret. Arbejdsgruppen bør have repræsentanter for de for­skellige faglige organisationer samt fra KANUKOKA.

 

Der var ligeledes enighed i udvalget om ikke at afskaffe ordningen, uden at der er noget andet at sætte i stedet, men at der bør arbejdes på en ligestilling af befolk­ningen.

 

Socialudvalget indstiller, på baggrund af ovenstående, at landstingsmedlem Jonathan Motzfeldts forslag afvises, idet det findes mest hensigtsmæssigt, at der ikke sker ændrin­ger på området, forinden der er sket en afklaring af, hvad der skal ske med den takstmæssige hjælp.

 

For så vidt angår landstingsmedlem Josef Motzfeldts forslag indstilles det, at der ikke findes grundlag for at ændre forordningen om takstmæssig hjælp, således at der kan ydes driftstilskud til privat og offentlig virksomhed. Kommunerne skal være opmærksomme på, at der kan bruges økonomiske midler fra konti for offentlig hjælp og takstmæssig hjælp til løntilskud til den enkelte klient i forbindelse med kommunale beskæftigel­sesprojekter.

 

Socialudvalgets medlemmer er:

Bendt Frederiksen, S, formand

Ane Sofie Hammeken, S, næstformand

Johan Lund Olsen, IA

Emilie Lennert, A

Agnethe Nielsen, A

 


Henriette Rasmussen Landsstyremedlem for Sociale An­liggender:

Med hensyn til besvarelser omkring betænkningen fra socialudvalget, skal jeg sige, at det er mit håb, at der bør være tale om en overgangsordning. Det mest ønskelige er, at alle arbejdsdygtige har mulighed for arbejde, og at de midler, der bruges til takstmæssig hjælp, kan anvendes på en bedre måde og til mere gavn for det grønlandske samfund. Dette burde være muligt.

 

Endvidere ønsker jeg at udtale, at de enkelte sam­funds­borgere selv bør have ansvar for  deres liv og deres vilkår. Det er det samme, som landstinget finder lige så vigtigt som Inuuneq Nakuuneq's hensigter.

 

Vi bør selv have ansvar for, hvordan vi vil tilrettelæg­ge vores liv, og hvilket indhold det skal have. Det er vigtigt, at vi sikrer os, så længe vi har arbejde for at kunne være garderet mod dårligere tider. Vi må jo passe på ikke at miste det hele på gulvet, hvad angår vores egen person og vores familie. Vi må huske på, at når vi ikke handler, får det konsekvenser for os, men også for vores familier.

 

Traditionerne, "det går nok"-tankerne bør vi komme bort fra, idet vi kan komme ud for dårlige tider. Når tingene begynder at gå skævt, og når vi begynder at mangle midler, er vi tilbøjelige til at tænke, at det offentlige hjælper os nok. Det er en arv fra koloniti­den, som ikke fortsat bør være en dårlig undskyldning. Vi må arbejde for, at familierne er bevidste om at forsikre sig selv.

 

Da vi indførte hjemmestyret i 1979, ønskede det grøn­landske samfund selv at klare tingene, og nu må det også kunne vise, at deres liv skal have et indhold, og at de vil arbejde for det, således at det ikke kun er det offentlige, der skal tage ansvaret for alt muligt.

 

Der er mange lønmodtagere, som ikke har mulighed for at takstmæssige hjælp som følge af, at lovgivningen og bestemmelser er formulerede, som de er. De, der ikke har mulighed for takstmæssig hjælp, får hjælp efter forord­ningen om hjælp fra det offentlige.

 

Jeg har også forståelse for, at f.eks. jollefiskerne og andre modtagere gerne vil med i den ordning, der er tale om. Nogle medlemmer og andre interesserede organisatio­ner mener, at det er uretfærdigt, at kun medlemmer af visse organisationer kun kan få takstmæssig hjælp.

 

Forordningen om takstmæssig hjælp har altid fra starten af været ment som en overgangsordning, indtil der blev indført en A-kasseordningen, men som bekendt har man ikke nedsat A-kasser.

 

Landsstyret mener, at der skal arbejdes videre på sagen, og Landsstyret er også fuldstændigt enig i, at den tidligere arbejdsgruppe skal genoptage sit arbejde, således at den har medlemmer fra forskellige organisa­tioner og KANUKOKA.

 

Landsstyret er enig i, at den gældende forordning ikke skal ændres, indtil den arbejdsgruppe, som skal nedsæt­tes, kommer med en redegørelse.

 

Ane Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Vi vil fra Siumut opfordre Socialdirektoratet til at undersøge de økonomiske konsekvenser, som de 3 debat­terede spørgsmål vil medføre og ønsker, at man under dette arbejde kontakter de relevante organisationer.

 

Vi ønsker ligeledes, at der igen nedsættes en ar­bejdsgruppe, der skal fremkomme med et nyt oplæg omkring takstmæssig hjælp, og at de relevante organisationer, herunder KANUKOKA, repræsenteres i arbejdsgruppen.

 

Med disse bemærkninger tiltræder vi de af socialudvalget fremførte synspunkter i betænkningen.

 

Emilie Lennert, ordfører for Atassut:

Vi har følgende omkring betænkning fra landstingets socialudvalg:

 

Jonathan Motzfeldts forslag om ændring af den takst­mæs­sige hjælp kan Atassut og Issittup Partiia ikke gå ind for. Fra Atassut har vi i lang tid fremført, at vi ikke er til­fredse med særlige ordninger, der kun vedrører en del befolkningen, og til efterårssamlingen i 1991 stillede vi et forslag om ændring af dette forhold, da det er vores mål, at borgerne skal bydes på ensartede betingelser.

 

Som det er anført i betænkningen, ønsker vi ophævelse af den nuværende ordning, således at den erstattes med en ordning, der omfatter alle samfundsgrupper.

 

Vi skal oplyse, at vi i Atassut og Issittup Partiia er enige i, at den nugældende ordning fortsætter, indtil der findes en alternativ løsning. Baggrunden for denne holdning er, at der i udvalgets betænkning er henstil­let, at den arbejdsgruppe, der blev nedsat i 1989, og som i mellemtiden er blevet opløst, bliver genetableret, hvilket vi er enige i, ligesom vi er enige i den i betænkningen henstillede medlemssammensætning.

 

Josef Motzfeldts forslag om "ydelse af driftstilskud til nye eller etablerede virksomheder, der ejes af private eller af det offentlige af midler, der er afsat til dækning af ydelserne til takstmæssige hjælp og til offentlige hjælp" er vi i Atassut og Issittup Partiia ikke enige i, mens vi er enige med udvalget i, at Forordningen ikke ændres med det formål, at der øges tilskud til offentlige eller private virksomheder, inden spørgsmålene omkring den takstmæssige hjælp er blevet afklaret.

 

Med disse bemærkninger vil vi fra Atassut og Issittup Partiia foreholde Landsstyremedlemmet for sociale anlig­gender udtalelsen: "Denne hold­ning, at "det offent­lige træder til" hver gang, det går galt, eller vi mangler penge til det ene eller det andet, er for mig at se et levn fra kolonitiden, som vi ikke kan blive ved med at leve med".

 

Vi mener, at man ikke her kan bruge udtrykket et levn fra kolonitiden, da vore forfædre dengang ikke bare hentede penge, men altid har sørget for deres eksistens ved deres krævende fangererhverv.

 

Dengang fandtes ikke instanser, hvorfra man bare kunne hente socialhjælp, da der kun var mulighed for fattig­hjælp. Det er netop derfor, at vore gamle er så tilba­geholdende med at henvende sig på socialkontorerne, da de ikke er glade for at blive betragtet som tiggere.

 

Fra Atassut skal vi oplyse, at vi til efterårssamlingen agter at fremkomme med et forslag om ophævelse af bestem­melsen om takstmæssig hjælp.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Hvad angår betænkning fra socialudvalget omkring den takstmæssige hjælp samt Landsstyremedlemmets svar hertil, skal vi fra Inuit Ataqatigiit udtale, at vi stort set kan tilslutte os de betragtninger, der her forelæg­ges.

 

Vi er enige med socialudvalget i, at der p.t. ikke sker ændringer på området omkring den takstmæssige hjælp, så længe der endnu ikke er foretaget en afklaring af, hvorledes ændringen kan ske.

 

Så længde vi endnu ikke har et endeligt beslutnings­grund­lag, hvilket må ses i tilknytning til, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan træffe beslutninger angående de forslag til forordningen, der er indkommet fra lands­tingsmedlem­merne Jonathan Motzfeldt og Josef Motzfeldt kan der ikke ske ændringer i den taksmæssige hjælp.

 

På trods heraf skal Inuit Ataqatigiit imidlertid opfordre til, at disse fremførte forslag indflettes i den tidligere i 1989 nedsatte og siden hen opløste, men nu genoplivede arbejdsgruppe, og medtages med henblik på en grundig og tilbundsgående undersøgelse.

 

Inuit Ataqatigiit skal i forbindelse med den geneta­blerede arbejdsgruppe henstille til, at der arbejdes videre med spørgsmålene, og at man søger en ordning, hvor samtlige lønmodtagere vil kunne blive omfattet af ordning­en, samt at man ikke mindst i dette arbejde har et tæt samarbejde med de forskellige faglige organisationer og KANUKOKA og samtidig tilsikrer, og at disse er repræsente­ret i arbejdsgruppe.

 

Med disse korte bemærkninger tilslutter vi os fra Inuit Ataqatigiit betænkningen fra Landstingets socialudvalg samt Landsstyrets varme modtagelse heraf.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

I Akulliit Partiiat skal vi indledningsvis oplyse, at vi er enige i socialudvalgets betænkning, hvor hovedind­holdet er, at der ønskes ændringer, således at der udbetales takstmæssig hjælp for søgne- og helligdage. Dvs. for mere end de 5 dage ugentligt, der nu er maksimum.

 

Der blev også udtrykt ønske om, at man skal medtage den 1. dag for modtagelse af takstmæssig hjælp. Satserne, der udbetales nu, er henholdsvis 50 pct og 60 pct. af gen­nemsnitslønnen for en ufaglært SIK-arbejder, ønskes hævet til henholdsvis 80 pct. og 90 pct.

 

Vi gør opmærksom på kommunernes ønske, som er følgende:

       1            At der ikke stilles krav om medlemskab for modtagelse af takstmæssig hjælp.

       2            At man får undersøgt de økonomiske konsekvenser vedrørende de fra punkt 1 til 3 nævnte.

       3            Forenkling af administration.

       4            At skævhederne rettes op.

       5            At KANUKOKA's ønske om at være med ved und­ersøgelsen af de økonomiske undersøgelser bliver accepteret.

 

       1)           Vi er enige med udvalget i, at den i 1989 ned­satte arbejdsgruppe, der skulle arbejde med landstings­forordning om takstmæssig hjælp, gen­etableres.

 

       2)           Ordningen afskaffes ikke, uden at der er noget andet i stedet, men at der må arbejdes for en ligestil­ling af befolkningen.

 

Endelig vil vi ikke undgå at bemærke, at kommunerne skal være opmærksomme på, at der kan bruges økonomiske midler fra konti for offentlig hjælp og takstmæssig hjælp til løntilskud til den enkelte klient i forbindelse med kommunale beskæftigelsesprojekter.

 

Det er således kort og klart, at vi støtter betænkning­en.


Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Selvfølgelig vil det være at overdrive, at hvis jeg siger tak til, at man har afslået mit forslag, og hvis jeg ville forslå, at der afholdtes afstemning, så ville jeg nok blive ret upopulær.

 

Men jeg er glad for, at udvalget har haft indgående undersøgelser, og jeg er glad for, at udvalget foreslår, at den arbejdsgruppe, der i sin tid, altså i 1989, blev nedsat, skal genoptage sit arbejde.

 

Der er ingen tvivl om, at man så vil foreslå ændringer i lovgivningen, når arbejds­gruppen har afsluttet sit arbejde.

 

Det, jeg har været inde på, er, at der er store midler, altså over 100 mio.kr., som Hjemmestyret og kommunerne udbetaler som takst­mæssig hjælp og hjælp fra det offent­lige på andre måder. Jeg er glad for, at vi har nået så vidt her i landet. Men med hensyn til punkt 23, hvor vi drøftede mangel på uddannelsespladser og arbejdsløshed, har jeg fundet det nødvendigt, at der bør stilles visse be­tingelser i forbindelse med udbetaling af sådanne midler.

 

I den forbindelse har man til aller sidst i udvalgets betænkning påpeget, at kommunerne allerede har denne mulig­hed, og jeg vil opfordre kommunerne til at udnytte den mulighed. Vi ved alle, at det at have et arbejde er mere menings­fyldt og sundt i forhold til arbejdsløsheden. Debatten i dag har vist, at der er tilslutning til at bane vej på mange områder.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Jeg betragter ikke mine forslag som fuldstændigt afslåede, men jeg stiller mig tilfreds med, at arbejdsgruppen fra 1989 nu skal til at gå i gang med sit arbejde igen. Det er jo tunge spørgsmål, der er tale om, og derfor har jeg stillet mine forslag. F.eks. var man er inde på, at man først kan få sygedagpenge efter 3. karénsdag, og den syge kan kun få øgede midler fra SIP på 60 kr. pr. dag, Hvis vedkom­mende har børn, kan dette beløb ikke siges at kunne leve for. Det er sådanne forhold, der bør rettes op, især nu, hvor vi bruger "Inuuneq nakuuneq" som trylleord.

 

Derfor skal jeg opfordre, at denne arbejdsgruppe ikke ydeligere skal forsinkes unødigt med dets arbejde, og at det skal tage sine opgaver op snarest. Vi bør ikke forhale denne sag, som vi gjorde med aldersrenten. Så lad os starte hurtigt.

 

Landsstyremedlemmet for sociale anliggender:

Jeg takker partiernes ordførere for, at vores forslag om arbejdsgruppens genoptagelse bliver støttet, og vi vil fra socialdirektoratet sørge for, at arbejdsgruppen hurtigt muligt går i gang med sit arbejde.

 

Jeg har ikke ret meget at sige. Jeg vil blot svare Atassut's indlæg således, at Grønland har haft en rivende udvikling, men at der stadig er masser af forhold, der bør rettes op.

 

Der er blandt andet tale om traditionelle holdninger, som bør ændres, at vi sætter vores lid til det offent­lige, og at vi skal betragte og bør betragte os som et folk, der bor i Grønland, og hvis vi skal videreudvikle, så må vi ændre på forskellige grundlæggende holdninger.

 

I mit notat var jeg inde på spørgsmålet om holdninger. Da tænkte jeg ikke på ældreforsorgen, men om folk, som i al almin­delighed sætter for stor lid til, at det offentlige blot kan hjælpe dem. De ældre har betalt skatter, og det er en ret, de har, som vi ikke bør sætte spørgsmåls­tegn ved. De har ydet deres indsats for at kunne få sådanne midler.

 

Med hensyn til tilbageholdenhed fra vore ældre mener jeg, at vi som folkevalgte ikke bør se stiltiende på dette og opfordre de ældre til ikke at være tilbageholdende, når de henvender sig til socialforvaltningerne i de enkelte kommuner. Folk er rede til at hjælpe de ældre.

 

I forbindelse med bestræbelserne på at løse problemerne og spørgsmålet om A-kasser, der vil blive gældende, er der ikke tale om at se ned på visse grupper i samfundet. Vi betragter disse ting som rettigheder.

 

Mødeleder:

Hermed er behandlingen af punkt 46 afsluttet. Konklusionen er, at man ud fra de faldende bemærkninger indstiller, at arbejds­gruppen bliver genetableret. Landsstyre­medlemmet også går ind for forslaget, således at arbejdsgruppen begynder sit arbejde med at kulegrave forordningerne, som er gældende i dag.

 

Punktet sluttet.