Knud Sørensen, mødeleder:
Vi går nu videre til punkt 22, forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om erhvervsmæssigt fiskeri. Det er landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrug, Paaviaaraq Heilmann, der skal forelægge.
Paaviaaraq Heilmann, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:
Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne forelægge forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om erhvervsmæssigt fiskeri.
Behovet for en ændring af loven opstod på baggrund af en analyse af det kystnære rejefiskeri, hvor en af konklusionerne er, at de kystnære rejefartøjer skal overgå fra den gældende ejer-point regulering til et reguleringssystem baseret på individuelt omsættelige kvoter som i det havgående rejefiskeri.
Jeg henviser her til Landstingets principbeslutning fra efterårssamlingen i 1995 om, at kystnære fartøjer overgår fra pointregulering til kvotering som følge af pointsystemets uhensigtsmæssighed og nødvendigheden af en nedbringelse af fiskeritrykket efter rejer med 20%, hvilket forudsætter en egentlig kvotering af kystfiskeriet. Beslutningen om overgangen til reguleringssystemet baseret på individuelt omsættelige kvoter som i det havgående rejefiskeri, har fiskeriorganisationerne fuldt ud støttet.
Jeg skal på vegne af landsstyret præcisere, at det fremsatte forslag har til formål at opretholde den hidtidige adskillelse mellem de kystnære rejefartøjer og de havgående rejefartøjer, således at der ikke kan omsættes kvoteandele og årskvoter mellem flådekomponenterne.
Hensigten er således at forhindre en overførsel af fangstrettigheder fra kutterne til de havgående søkogere og omvendt.
Jeg vil præcisere ændringerne i loven om erhvervsmæssigt fiskeri, som er følgende:
Som tidligere nævnt er hensigten at forhindre en overførsel af fangstrettigheder fra kutterne til havgående søkogere, idet kystnære rejefartøjer skal overgå fra den gældende pointregulering til et reguleringssystem baseret på individuelt omsættelige kvoter, som i det havgående rejefiskeri.
Lovændringen har derfor til formål at opretholde den hidtidige adskillelse mellem de kystnære rejefartøjer og de havgående rejefartøjer, således at der ikke kan omsættes kvoteandele mellem flådekomponenterne, men kun indenfor den flådekomponent, hvor kvoteandelen hører til.
Med hensyn til 79-ernes fiskerirettigheder skal jeg præcisere, at de fortsat kan fiske i begge områder, idet denne fartøjsgruppe har rettigheder i begge flådekomponenters kvoteandele.
Generelt for alle de 3 fartøjskategorier, det vil sige de "Kystnære rejefartøjer - "79-erne" og "Havgående søkogere" gælder det, at en tildelt "årskvote", der hører til indenfor én flådekomponent, ikke kan fiskes af en anden flådekomponent.
Jeg kan samtidig oplyse, at godkendelse af fremlagte ændringsforslag vil indebære, at den kystnære rejeflåde herefter pr. 1. juli 1996 kan omlægges fra et pointreguleret rejefiskeri til et reguleringssystem baseret på individuelt omsættelige kvoter som i det havgående rejefiskeri.
På landsstyrets vegne kan jeg endvidere oplyse, at landsstyret til landstingets efterårssamling vil fremlægge konsolideret forslag af Landstingsloven om erhvervsmæssigt fiskeri med visse ændringer.
Jeg kan oplyse, at forslag til ændring af Landstingslov om erhvervsmæssigt fiskeri har været til høring hos følgende: APK, KNAPK, Politimesterembedet, Grønlands Kommando, Fiskerirådet og Grønlands Naturinstitut, samt Grønlands Fiskeri Licens Kontrol. Samtlige hørte parter har til mit Landsstyreområde meddelt, at de efter gennemgang af ændringsforslaget til Landstingsloven ikke har bemærkninger.
Med disse ord skal jeg overdrage Landsstyrets ændringsforslag af Landstingslov nr. 17 af 22. oktober 1990 om erhvervsmæssigt fiskeri, som tidligere har været ændret ved landstingslov nr. 10 af 4. november 1991 og nr. 24 af 29. oktober 1992 og nr. 7 af 13. maj 1993 til tingets velvillige behandling, idet jeg skal foreslå, at forslaget henvises til Fiskeriudvalget inden 2. behandling i Landstinget.
Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut:
Til det af landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrug forelagte forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om erhvervsmæssigt fiskeri, som er ajourføring af landstingslov nr. 17 af 22. oktober 1990, som i de seneste år har undergået flere ændringer, skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger:
Vi deltog meget aktivt under behandlingen af redegørelse vedrørende det kystnære rejefiskeri og betænkning afgivet af fiskeriudvalget under efterårssamlingen 1995.
Vi forstår nu, at de krav og forslag fra landstinget, som blev fremsat under debatten dengang, kræver ændring af fiskeriloven.
Fra Siumut lægger vi mærke til, at ændringsforslaget indeholder en række uomgængelige forbedringer som følge af den foreslåede nyordning, som f.eks. at de kystnære rejefartøjer skal overgå fra den gældende ejerpointregulering til et reguleringssystem baseret på individuelt omsættelige kvoter, hvilket er i overensstemmelse med landstingets indstillinger.
Der foreslås, at der ikke kan omsættes kvoteandele og årskvoter mellem flådekomponenterne, men kun indenfor den flådekomponent, hvor kvoteandelen hører til, hvor igennem man forhindrer overførsel af fangstrettigheder fra kutterne til de havgående søkogere og omvendt. Dette vil gøre det nemmere at kontrollere de havgående søkogeres og de kystnære fartøjers fangster.
Med hensyn til ”79-erne” lægger vi mærke til, at der foreslås skærpet kontrol med disses fiskeri, såvel i de havgående søkogeres område som i de kystnære fiskefelter.
Fra Siumut skal vi indstille, at landsstyret arbejder for, at 79-erne pålægges at indhandle hele deres fangst til produktionsanlæggene, og at deres kvoter indgår i den kystnære flådes kvoter. Gennem flere år er der ydet tilskud til disse fartøjer og vi mener på denne baggrund, at deres fangster i højere grad må komme beskæftigelsen på land til gode.
Fra Siumut finder vi det også vigtigt, at de hjemmehørende fiskeriselskaber har første prioritet i forbindelse med kvotetildelinger indenfor TAC-en.
I denne tid, hvor TAC-erne for de forskellige fiskearter er for nedadgående, og hvor man samtidig fastholder planen om reduktion af fiskerflåden skal vi henstille, at man først tildeler kvoter til de hjemmehørende fiskeriselskaber, forinden man tildeler kvoter til udenlandske fartøjer.
Vi skal også henstille, at landsstyret revurderer de TAC-betingede kvotemængder. Når vi i vort arbejde i landstinget har taget meget vigtige beslutninger for samfundet, ikke mindst når det gælder hovederhvervet, er det vores pligt at foretage løbende revurderinger i tide og i takt med modtagelsen af nye oplysninger.
Dette er tilfældet, da vi besluttede at reducere rejekvoterne med 20% over en 4-årig periode.
Vi var helt klar over, at en sådan beslutning vil få meget mærkbare konsekvenser, såvel for fiskerne som for fiskeindustriarbejderne. Men vi var nødt til at træffe denne meget ubehagelige beslutning på baggrund af de dengang forhåndenværende oplysninger.
Som følge af denne beslutning er rejekvoterne allerede reduceret med 10%, og som sagt tidligere lægger vi fra Siumut megen vægt på, at sådanne beslutninger revurderes i tide. Derfor skal vi fra Siumut hertil kræve, at beslutningen om reduktion på 20% revurderes i samarbejde med de sagkyndige på området.
Vi skal fra Siumut erindre, at vi deltog under debatten i 1995 med det formål at træffe de bedst mulige beslutninger.
Vi skal også nævne vores tilfredshed med de klare og letfattelige definitioner, som er brugt i forslaget samt vores tilfredshed med, at man har gennemført høringer hos de relevante instanser og organisationer.
Med disse korte bemærkninger er vi fra Siumut enige i, at forslaget overgives behandling i fiskeriudvalget forinden andenbehandlingen i denne sal.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og især for landsstyremedlemmet, må det være dejligt, at forslaget om ændring af landstingslov om erhvervsmæssigt fiskeri har været til høring hos så mange instanser og at de har tilsluttet sig. Det må være dejligt at fremkomme med et sådant ændringsforslag.
Hos Landstinget er det kutyme, at man hører de relevante instanser, når vi lovgiver, således at love passer til så mange instanser som muligt.
Uden for mange bemærkninger vil vi gå ind for lovændringsforslaget, men vi hører ret ofte at der kommer mange klager, når 79'erne kommer ind i det kystnære fiskeri område.
Vi vil gerne fra Atassut forespørge, om man efterhånden har opnået et tilfredsstillende resultat fra begge parter. Det er nemlig disse fiskere, der klager over 79'ernes fiskeri med deres noget større trawl og siger at, de ødelægger fiskepladserne.
Vi ved at 79'ernes økonomi har meget svært ved at, hænge sammen og derfor vil vi gerne være med i initiativet, såfremt vi kan få 79'erne til at lande deres fangster i landanlæggene.
Kan fartøjsejerne være tilfredse med sådan en ordning ?
Og mon disse spørgsmål er blevet stillet over for 79'ernes ejere ?
Det kunne vi godt tænke os et svar om.
Vi støtter en løsning som tilfredsstiller både det havgående og det kystnære fiskeri, men ønsker en nærmere redegørelse for de tilstande, der er hos 79'erne i dag - det fremgår ikke klart af den redegørelse, der er kommet.
Vi er også fra Atassut glade for en revurdering af den TAC, der er fastsat, idet det ikke er helt tilfredsstillende, at kvoten fortsat falder ned. Og derfor vil en vurdering med jævne mellemrum være helt på sin plads, idet der allerede er kommet melding om, at kvoten yderligere sættes ned.
Johan Lund Olsen, Inuit Atatqatigiit:
Under efterårssamlingen sidste år har vi i Landstinget truffet en principbeslutning om den opstående vinterregulering af det kystnære rejefiskeri. For det første fordi den kystnære rejebestand og rejebestanden i det åbne hav er blevet begrænset, så fangstkvoterne fremover hvert år bliver nedbragt med 5 %.
For det andet traf vi en principbeslutning om at, gå fra det tidligere års anvendte pointregulering for det kystnære rejefiskeri til fast kvotering af fangstmængden.
Inuit Ataqatigiit skal understrege, at vi selvfølgelig fastholder vores del af principbeslutningen fra sidste år, fordi det ud over naturens egne reguleringer er nødvendigt at, føre en ansvarlig politik for at sikre rejsbestanden, så vore efterkommere også har kontinuerlige ressourcer at tære af.
Nærværende lovforslag går ud på at implementere vores allerede trufne principbeslutning og jeg skal ikke undlade at sige, at Inuit Ataqatigiit gerne vil være med til at realisere dette ad lovgivningens vej, ligesom vi gerne vil henvise til vore bemærkninger sidste efterår.
I den forbindelse har vi også bemærket, ligesom landsstyremedlemmet for fiskeri i sin forelæggelsestale kom ind på at, anbefalingerne støttes fuldt ud af fiskeriorganisationerne APK og KNAPK og det er vi tilfredse med i Inuit Ataqatigiit.
Vi er ligeledes tilfredse med at kunne konstatere, at det fra myndighedernes side for første gang er erkendt, nødvendigheden af at adskille de kystnære rejefartøjer og de havgående rejefartøjer, af hensyn til kvotetildelingerne og at der i fremtiden vil blive holdt øje med dette.
Som bekendt har vi i efteråret fremført vore synspunkter, med særlig henblik på råvaretilførsler, for at sikre landanlæggenes drift, da dette har af stor betydning for beskæftigelsen på land.
Ud fra dette faktum og efter i lovforslaget at have bemærket, at man bestræber sig på at bevare 79'ernes fiskeri på begge fiskeområder, d.v.s. i både det kystnære og det havgående fiskeri, skal Inuit Ataqatigiit anmode om fiskeriudvalgets tilbundsgående vurdering af spørgsmålet vedrørende 79'erne, inden forslagets anden behandling.
Ligesom vi i Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt i forbindelse med sagen, at organisationerne og de forskellige interesseorganisationer høres.
Vi kan ikke undgå at indrømme at vi i snart mange år har debatteret 79'erne her i salen og at det nu er på tide, at lave en mere tilbundsgående ordning af dette emne. At vi er interesseret i at nærkikke ovennævnte forhold skyldes bl.a. at vi i IA har hørt rygter om handel af point fra kutterne til 79'erne og fra 79'erne til de havgående fartøjer, således at man som følge heraf lader den fangstmængde, der var tiltænkt det kystnære fiskeri og som skulle være tilført landanlæggene gå til spilde på denne måde.
Derfor synes vi i IA, at spørgsmålet egner sig til at blive undersøgt. Hvor mange pointantal er der indtil nu blevet omsat i sådanne handler.
Med disse foreløbige bemærkninger og da fangstmængden af rejer, det drejer sig om, allerede er nedreguleret med 10 % og da vi mener, det er på tide med en revurdering, skal vi udtrykke vort ønske om, at fiskeriudvalget allerede fra nuværende tidspunkt påbegynder undersøgelser af fiskeribiologernes anbefaling af nedbringelse af fangstmængden med 20 % er et foreløbigt udgangspunkt, eller om biologerne allerede nu kan give os et nyt udgangspunkt, med en anbefaling af en rejefangstmængde som ikke går ud over bestanden.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat;
Vi kan se, at behovet for ændring af loven er opstået på baggrund af en analyse af det kystnære rejefiskeri, hvor en af konklussionerne er, at de kystnære rejefartøjer skal overgå fra den gældende rejepuljeregulering til et system, baseret på individuelt omsætelige kvoter, som i det havgående rejefiskeri.
Som følge af en principbeslutning i efterårssamlingen 1995.
Fiskeriorganisationerne har fuldt ud støttet dette, derfor støtter Akulliit Partiiat forslaget, da det også har til formål at opretholde den hidtidige adskillelse mellem de kystnære og de havgående rejefartøjer, således at der ikke kan omsættes årskvoter mellem rejekomponenterne og således forhindre en overførsel af fangstrettigheder fra kutterne til de havgående søgkogere og omvendt.
Da forslaget har været til høring hos relevante instanser indstiller Akulliit Partiiat forslaget til udvalgsbehandling inden andenbehandling her i Landstinget.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Under henvisning til principbeslutningen i Landstinget om en regulering af det kystnære fiskeri under Landstingets efterårssamling i 1995, er vi fra Kandidatforbundet i princippet enige i den foreslåede ændring fra den nuværende rejepointregulering til et reguleringssystem baseret på individuelt omsættelige kvoter som i det havgående rejefiskeri, som også har fiskeriorganisationernes fulde opbakning..
I disse år er man på grund af fiskeribiologernes vurderinger af rejebestanden i gang med at reducere rejefangstkvoterne, og dette kan man være enige i.
Men de kystnære rejefiskere er under et stort pres fra det havgående rejefiskeri, fordi det kystnære rejefiskeri som i en årrække er pågået uden overfiskeri og som også har sikret en god beskæftigelse i produktionsanlæggene på land er blevet udsat for kraftige nedskæringer.
Dette har bevirket, at fiskere, der har drevet et driftigt fiskeri siden rejefiskeriet begyndte bliver udsat for store begrænsninger i deres fortsatte fiskeri.
Hertil ligger blandt andet grunden til efter at have kondemneret mindre fiskefartøjer har overflyttet deres kvoter til det havgående fiskeri og dels i, at man efter af have reguleret basislinien har givet mulighed for fiskeri af 79'erne i det kystnære fiskeriområde om efteråret.
Overflytningen af kvoterne har dels medført, at landproduktionsanlæggene nogle steder er kommet til at mangle råmaterialer, hvor man begynder at tale om, at de ikke længere skal anvendes i rejeproduktionen.
Men denne overflytning betyder blandt andet, større muligheder for udnyttelse af råvarerne visse steder. Eksempelvis planerne om et rejeproduktionsanlæg i Nuuk og Royal Greenlands kraftige konkurrencepres over for det private gennem kraftige forbedringer i sin trawlerflåde.
En sådan beskærelse af mulighederne for det private fiskeri, der ellers kan varetage hele fiskeriet har bevirket, at mange fiskere bliver afskåret fra mulighederne og bliver arbejdsløse.
Og derfor fremkom landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrug for nylig med et forslag om, at man for alvor bør arbejde på et prøvefiskeri af andre fiskearter, der endnu ikke fiskes eller produceres.
Jeg mener, at det er en begyndelse. Jeg mener at til en begyndelse er Royal Greenlands store trawlere meget velegnede til sådanne forsøgsfiskerier, da dette vil bevirke, at den private fiskeriflåde får større muligheder i det allerede eksisterende fiskeri.
Man kan således se, at omlægningerne af fiskeriflåden og fangstkvoterne ikke alene har medført positive virkninger for vort land og dets befolkning.
Derfor er det nødvendigt at disse forhold snart bliver drøftet grundigt og indgående i fiskeriudvalget.
Endvidere vil jeg spørge om, hvor langt det af Kangangaatsiaq-borgerne tidligere fremsatte ønske om at ”Simiutarsuup ikarlua” bliver grænse for basislinien er kommet i behandlingen, da sagen ifølge det over for mig oplyste allerede er blevet fremsat for fiskeridirektoratet. ?
Med disse bemærkninger skal jeg henstille, at sagen inden 2. behandlingen overgår til drøftelse i fiskeriudvalget.
Pâviâraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Jeg vil komme med et svar.
Siumuts ønske om af 79'erne lander hele deres fangst til landproduktionsanlæggene og deres handel med point kun skal gå til det kystnære fiskeri eller kutterejerne og mulighederne for dette, der vil jeg gerne love, at jeg vil undersøge mulighederne og også undersøge lovgrundlaget for dette, sådan at jeg også vil finde muligheder for at fiskeriudvalget kan arbejde med det.
En revurdering af TAC er kommet fra Siumut og andre partiordførere. Man vurderer TAC fra år til år og i år og nu skal jeg forstætte med at opfylde jeres ønske om at TAC vurderes meget nøje, og det vil vi fortsætte med at gøre sammen med fiskerikontrollen.
Og Atassuts ordfører havde på vegne af Atassut samme ønsker og han glædede sig også over, at man fremlægger et lovforslag, som samtlige berørte organisationer har støttet. Ja, det er meget glædeligt at kunne gøre sådan, idet det ikke sker hver dag. Derfor er jeg også glad for at samtlige organisationer har støttet nærværende lovforslag.
Med hensyn til tanken om at 79'erne skal lande hele deres fangst, der ønsker Atassut lige som Siumut at vi undersøger det, og der skal jeg henstille at loven debatteres i fiskeriudvalget og jeg skal ligeledes sige til Otto Steenholdt, at vi i punkt 23, der er næste dagsordenspunkt, kommer til at snakke om eftergivelse af lån fra ESU og muligheden for at 79'erne eventuelt kan lande rejer til f.eks. fantails som kompensation for, at de eventuelt får eftergivet noget af deres gæld, og der vil arbejdet om få dage begynde i de rette instanser og jeg er tilfreds med, at arbejdet er blevet støttet.
Det samme gælder de bemærkninger, der kom fra Inuit Ataqatigiit, idet det lyder til, at der er vilje til, at man ændrer nogle, således at man også skelner mellem det kystnære og som lander til landanlæggene og på den anden side det havgående fiskeri og at man så også skelner mellem disse to gruppers kvoter.
Og med hensyn til 79'erne vil jeg også henstille, at man vurderer denne gruppe i Fiskeriudvalget. Johan Lund Olsen var inde på, at de point, som kutterejerne sælger til 79'ejerne, også derfra videre til det havgående fiskeri. Men det er jo sådan, at ifølge loven, kan man sælge sine point til 79'erne, men derfra så heller ikke længere, idet 79'erne har to mulige kvoteandele, idet de har en andel, som det havgående fiskeri. Dem kan de sælge til det havgående fiskeri og lige nu har jeg sat mit direktorat igang med at undersøge, hvor meget, der er blevet solgt og hvor meget, der er blevet solgt fra kutterne til 79'erne, og når disse oplysninger er blevet færdigbearbejdet, vil de overgå til Fiskeriudvalget og jeg håber, de kan få det inden 2. behandlingen.
M.h.t. en yderligere nedsættelse af TAC med yderligere 10% - 20%, der har jeg forstået, at Inuit Ataqatigiit også er med på den tanke, og det vil vi være vågne overfor i Landsstyret. Og alt i alt så er samtlige enige i ændringsforslaget og det samme gælder så også for Akulliit Partiiat.
Jeg vil henvise Akulliit Partiiats bemærkninger til Fiskeriudvalget. Anthon Frederiksen støtter også forslaget og han er ked af, at man kan flytte eller sælge sine point, men med hensyn til 79'ernes indkøb fra kutterne. Men der er jo lovhjemmel til at kunne gøre dette, men hvad angår indkøbet fra kutterne til 79'erne, så går den kvote ikke videre til det havgående fiskeri. Jeg vil henvise til den undersøgelse, der allerede er pågået i mit direktorat og jeg lover, at undersøgelsesresultatet vil overgå til Fiskeriudvalget. Jeg er selv meget enig i, at man undersøger andre fiskearter og mulighederne for at fiske disse og det er et arbejde, jeg vil fortsætte med.
M.h.t. ”Simiutarsuup Ikkarlua” kender jeg godt problemet og området, og jeg skal lade mit direktorat undersøge, hvor langt man er nået i sagen.
Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut:
Jeg er glad for, at landsstyremedlemmet for Fiskeri vil få undersøgt, hvor mange point, der er blevet solgt fra det kystnære fiskeri. Som bekendt har Pâviâraq også nævnt, at man har handlet med point fra det kystnære fiskeri til 79'erne og 79'erne har videresolgt point til det havgående fiskeri.
Jeg er bange for man vil tildele det kystnære fiskeri for få kvoter, ud fra de point man har solgt til 79´erne og jeg er glad for, at nødvendige oplysninger til dette spørgsmål vil blive videregivet til Fiskeriudvalget.
Jeg har ikke bemærket, at andre partier har meget afvigende meninger. Derfor er jeg glad for, at vi har så ens synspunkt på dette område, for jo mindre, der landes til landanlæggene, des mere vil beskæftigelsen falde. Ud fra det synspunkt, vil vi også deltage positivt i udvalgsbehandlingen.
Sivert K. Heilmann, ordfører for Atassut:
Jeg er som Fiskeriudvalgsformand glad for, at partierne er enige i, landsstyremedlemmets betragtninger og at vi i udvalget behandler spørgsmålene så grundigt som muligt. Det er vigtigt, at alle partier er enige i dette vigtige punkt og ligeledes, at man hører samtlige relevante instanser. Endvidere vil Fiskeriudvalget behandle dette punkt seriøst.
Mødeleder: Knud Sørensen:
Således er punkt 22: Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om erhvervsmæssigt fiskeris 1. behandling tilendebragt og vil blive gjort til genstand i Fiskeriudvalget inden det overgår til 2. behandlingen.