HIV smitte skal inddæmmes og indsatserne mod kønssygdomme forstærkes og målrettes

17.11.2018

Familie- og Sundhedsudvalget i Inatsisartut ser med stor alvor på, at der er konstateret smitte med HIV blandt 5 personer i Grønland. Der er tale om nye HIV tilfælde, og personerne er ganske unge mennesker i alderen 20-40 år, alle tilsyneladende med tilknytning til Qeqqata Kommunia.

 

Udvalget kan dog med tilfredshed konstatere, at Landslægen allerede har været fremme i medierne og slået alarm. Desværre kan det ligeledes konstateres, at tilfælde af den alvorlige kønssygdom, syfilis, også i år er i stærk stigning.

 

Der er samlet grund til bekymring, og dette al den stund, at der kan dyrkes sikker sex og kondomer står gratis til rådighed for borgerne.

 

Udvalget er midt i alvoren endvidere meget tilfreds med, at Qeqqata Kommunia af egen drift har fundet anledning til at iværksætte særlige tiltag omkring forebyggelse og særlig borgerinformation rettet mod HIV og sikker sex.

 

Udvalget skal opfordre til øget myndighedssamarbejde omkring denne typer alvorlige sager, således at i tilfældet sundhedsvæsenet og kommunerne samlet skal optimere og koordinere indsatserne.

 

 

Laura Táunâjik

Formand for Familie -og Sundhedsudvalget

 

For yderligere oplysninger kan udvalgets formand kontaktes på mobil +299 28 51 71.