Nordisk Råd holder for første gang deres udvalgsmøder i Nuuk

11.09.2018

I denne uge kommer det samlede Nordisk Råd til Nuuk for at holde sine udvalgsmøder i Grønland.

 

Det er første gang siden Nordisk Råds oprettelse i 1952, at hele rådet samles i Grønland. Formandskabet for Inatsisartut, som er vært for arrangementet, glæder sig over, at have parlamentarikere fra alle de nordiske lande og selvstyrende områder på besøg i Nuuk. Det sker som et led i Nordisk Råds målsætning om, at afholde disse møder i alle de nordiske hovedstæder.

 

Møderne foregår onsdag, den 12. og torsdag, den 13. september og består af partigruppemøder, seminarer og fællesmøder. Fokus ligger på klimaforandringer og på Arktis, og der vil også blive drøftet anliggender der vedrører Grønland.

 

Dette sker bl.a. ved seminarer om Nakuusa-samarbejdet og børnerettighedsinstitutionen MIO, om uddannelsesplanen 2018 og om NAPAs fokus på børn og unge. Andre fokusemner bliver arktisk turisme, infrastruktur og klimaforandringer.

 

Som afslutning på møderne holder Nordisk Råd en pressekonference i Naalakkersuisuts presselokale torsdag, den 13. september kl. 17.15.

 

Nordisk Råds møder i Nuuk afsluttes med en middag i Katuaq på torsdag, hvor Formandskabet for Inatsisartut vil være vært.

 

Yderligere informationer om Nordisk Råd findes på

ina.gl/repraesentationer


Nordisk Råd er et parlamentarisk samarbejdsorgan med 87 medlemmer fra henholdsvis Norge, Danmark, Sverige, Finland, Island og de selvstyrende områder; Åland, Færøerne og Grønland.


Inatsisartut har to medlemmer og to suppleanter i Nordisk Råd. Laura Táunâjik (S) er medlem i Udvalget for et Holdbart Norden, og Sofia Geisler (IA) er medlem i Udvalget for Kundskab og Kultur i Norden. Suppleanterne er Nikkulaat Jeremiassen (S) og Múte Bourup Egede (IA). Medlemmer og suppleanter skal være medlem af Inatsisartut og udpeges af samme.