|
dagsordenens punkt 16-3 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 1. november 1994, kl.
Mødeleder: Bendt Frederiksen:
Mødet fortsætter og vi går videre til næste dagsordenspunkt
og det er dagsordenspunkt 16, forslag til landstingsfinanslov for 1995. Det
er tredje behandling og det er finansudvalgets formand, der skal frem-lægge en
betænkning, Peter Grønvold Samuelsen. Værsågod.
Peter Grønvold Samuelsen, Siumut, formand for finansudvalget:
Finansudvalgets betænkning til Landstingets 3. behandling
af forslag til landstingsfinanslov for 1995 samt budgetoverslagsårene 1996
- 1998.
Jeg skal bede om at man lægger mærke til at man i
betænkningen har fremkommet med en rettelse, og den vil jeg også forelægge, når
vi når dertil.
Udvalget har følgende medlemmer :
Landstingsmedlem Peter Grønvold Samuelsen
(formand), Siumut
Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge (næstform.), Inuit
Ataqatigiit
Landstingsmedlem Pavia Nielsen, Siumut
Landstingsmedlem Peter Ostermann, Atassut
Landstingsmedlem Konrad Steenholdt, Atassut og
endelig Knud Søren-sen, Atassut har deltaget som suppleant fra den 25. oktober.
Betænkningen omfatter :
1. Indledning
2. Landsstyrets
ændringsforslag til forslag til bevilling for 1995
3. Finansudvalget
ændringsforslag til forslag til bevilling for 1995
4. Landsstyrets
ændringsforslag til forslag til tekstanmærkninger for 1995
5. Henstillinger
fra Finansudvalget
6. Revideret
oversigt over landskassens økonomi
7. Bilag
1 og 2, samt budgetbidrag vedr. ændringsforslag.
1. Indledning.
Landstinget havde torsdag den 27. oktober 1994
2. behandling af for-slag til landstingsfinanslov for 1995 samt budgetoverslagsårene
1996- 98.
Finansudvalget har efterfølgende modtaget
yderligere ændringsforslag fra landsstyret; Finansudvalgets bemærkninger og
indstillinger hertil fremgår af afsnit 2 og 3 i betænkningen.
I Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen
var medtaget bl.a. 9 henstillinger. Udvalget har sammen med landsstyrets nye
ændringsforslag til finanslovsforslaget også modtaget landsstyrets
bemærkninger til disse henstillinger. På denne baggrund har udvalget med glæde
konstateret, at nogle af henstillingerne eller udvalgets udtalelser iøvrigt er
blevet udmøntet i konkrete ændringsforslag. I nogle tilfælde har Finansudvalget
påny fundet anledning til at medtage henstillinger vedrørerne emner nævnt i
betænkningen til 2. behandlingen.
Der tænkes her på ønsket om afsættelse af større
bevillinger til jagtbetjente og til efter- og videreuddannelsesaktiviteter
inden for sundhedsvæsenet fra 1996. Finansudvalget imødeser, at disse
aktiviteter inddrages i landsstyrets arbejde med forslag til finanslov for
1996.
Og så er det en ændring af ordlyden på side 2,
tredje sidste afsnit.
Herudover ønsker et flertal af udvalget bestående
af medlemmerne af Atassut og Inuit Ataqatigiit, at landsstyret undersøger
muligheden for mest muligt at fremrykke etableringen af servicehus i Igaliku.
Det samme flertal ønsker ligeledes at landsstyret undersøger muligheden for
mest muligt at fremrykke boligbyggeri i Nuugaatsiaq, bl.a. med henblik på at
dække behovet for lærerbolig.
Flertallet bestående af disse ønsker ligeledes at
landsstyret fortsat undersøger muligheden for mest muligt at fremrykke
etableringen af et flerfunktionshus i Atammik, således at det kan opføres
snarest muligt.
Det er den rettelse som jeg har bebudet.
For så vidt angår undersøgelsen af
elementproduktion til byggeriet, ønsker udvalget, jfr. henstilling nr. 12, at
landsstyret fortsat undersøger behovet for og muligheden for udvikling af
elementer, og herunder rentabiliteten af forskellige former for elementbyggeri
her i landet.
Finansudvalgets indstillinger til landsstyrets ændringsforslag
og udvalgets egne forslag medfører at overskudsmålet fastholdes på 150 mio.
kr. i alle årene 1995 - 98.
2. Landsstyrets
ændringsforslag til forslag til bevilling for 1995.
01.10.10
Landstinget.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med
4.000.000 kr. m.h.p. at tilvejebringe bevillingsmæssig dækning for en eventuel
udvidelse af antallet af landstingsmedlemmer. Det er en forudsætning for disponering
af bevillingen, at antallet af landstingsmedlemmer øges.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller,
at bevillingen forhøjes med 4.000.000 kr. (Ændringsforslag nr. 78)
10.01.01 Sekretariatet.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med
430.000 kr. i 1995 og 1996 m.h.p. opfølgning på Kommunalreformkommissionens betænkning.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller,
at bevillingen forhøjes med 430.000 kr. i 1995 og 1996.
(Ændringsforslag nr. 79)
20.10.41 Udlån til kommuner, udlån.
Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes
med 2.417.000 kr. i 1995 og med 1,5 mio. kr. i 1996 som konsekvens af vedtagelsen
af TB 3/1994, hvor der i 1994 til gengæld blev vedtaget en forhøjelse af
udlånsbevillingen med 6.924.000 kr. Der er iøvrigt en sammenhæng til
ændringsforslag nr. 81.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller,
at bevillingen nedsættes med 2.417.000 kr. i 1995 og med 1,5 mio. kr. i 1996.
Det er altså ændringsforslag nr. 80 og næste nr.
81 har sammenhæng, den springer jeg over.
20.11.50 Driftsreserven.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 575.000 kr. i 1995 og med 1,4 mio.
kr. i hvert af budgetoverslagsårene 1996, 1997 og 1998 med henblik på at sikre
et passende niveau for driftsreserven.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller,
at bevillingen forhøjes med 575.000 kr. i 1995 og med 1,4 mio. kr. i hvert
af budgetoverslagsårene 1996, 1997 og
1998.
(Ændringsforslag nr. 82)
20.95.01 Q-DATA.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med
1.393.000 kr. til dækning af udgifter ved et fælles ydre edb netværk for
hjemmestyrets centraladministration.
Et flertal af Finansudvalget bestående af
medlemmerne fra Atassut og Inuit Ataqatigiit indstiller, at forslaget IKKE
tiltrædes. Et mindretal af udvalget bestående af repræsentanterne for Siumut
støtter landsstyrets forslag.
(Ændringsforslag nr. 8)
22.11.10 Personaleboliger og 22.11.11 60/40
byggeri.
Da disse er blevet fremlagt på et tidligere
tidspunkt springer jeg dem over.
22.11.13 Særlig renovering.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med
2.000.000 kr. i 1995 m.h.p. at
finansiere en iværksættelse af renoveringen af B-804 i Qaqortoq tidligere end
planlagt. Landsstyret har iøvrigt tilkendegivet, at det er indstillet på med
Finansudvalgets tilslutning at rokere yderligere midler til renoveringsopgaver
i Qaqortoq i 1995.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller,
at bevillingen forhøjes med 2.000.000 kr. i 1995.
(Ændringsforslag nr. 86)
24.01.01 Skattedirektoratet.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med
200.000 kr. som konsekvens af Landstingets vedtagelse af "Forslag til
landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat", EM 1994/24.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller,
at bevillingen forhøjes med 200.000 kr. i 1995.
(Ændringsforslag nr. 87)
30.13.06 Tilskud til beskyttede boenheder og
kørselsordninger.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med
3.000.000 kr. i 1995 og med 1,5 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 1996,
1997 og 1998 m.h.p. ud over at kunne yde driftstilskud til beskyttede boenheder
for handicappede også at kunne yde tilskud til kørselsordninger for
handicappede.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller,
at bevillingen forhøjes med 3.000.000 kr. i 1995 og med 1,5 mio. kr. i hvert
af budgetoverslagsårene 1996, 1997 og 1998.
(Ændringsforslag nr. 89)
30.14.10 Bekæmpelse af alkoholmisbrug.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med
500.000 kr. m.h.p. at kunne iværksætte uddannelsestiltag, således at grønlandsk
sproget personale kan uddannes til varetagelse af behandling af alkoholmisbrug.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller,
at bevillingen forhøjes med 500.000 kr.
(Ændringsforslag nr. 90)
30.16.16 Ekstraordinær arbejdsløshedsbekæmpelse i
bygder.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med
3.000.000 kr. i 1995 m.h.p. at kunne iværksætte arbejdskraftintensive
projekter, f.eks. forbedring af veje i bygder og renovering af huse m.v. Jfr.
ændringsforslag nr. 98 foreslås bevillingen på hovedkonto 62.06.11 Beskæftigelsesfremme
nedsat tilsvarende.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller,
at bevillingen forhøjes med 3.000.000 kr. i 1995.
(Ændringsforslag nr. 91)
40.10.20 Kommunale skoler.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med
1.500.000 kr. i 1995 og i budgetoverslagsårene 1996 og 1997 forhøjes med
henholdsvis 7,0 mio. kr. og 3,5 mio. kr.
I 1998 foreslås bevillingen
nedsat med 4,9 mio. kr. Baggrunden for forslaget er et ønske om at fremrykke
opførelsen af en minihal i Ittoqqortoormiit fra 1998 - 99 til 1995 - 97.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller,
at bevillingen forhøjes med 1.500.000 kr. i 1995 og i budgetoverslagsårene 1996
og 1997 forhøjes med henholdsvis 7,0 og 3,5 mio. kr. Det indstilles tillige at
bevillingen i 1998 nedsættes med 4,9 mio. kr.
(Ændringsforslag nr. 92)
40.10.20 Kommunale skoler.
Landsstyret foreslår, at bevillingen i
budgetoverslagsårene 1996, 1997 og 1998
forhøjes med henholdsvis 2,4, 3,7 og 4,9 mio. kr. m.h.p. en forhøjelse
af bevillingen til renovering af Gammeqarfik i Aasiaat.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller,
at bevillingen i budgetoverslagsårene 1996, 1997 og 1998 forhøjes med henholdsvis 2,4, 3,7 og 4,9
mio. kr.
(Ændringsforslag nr. 93)
40.14.30 Møde- og forsamlingshuse.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 500.000 kr. i 1995 og med 0,4
mio. kr. i 1996 m.h.p. opførelse af lokaler for en kommunal fritidsklub i Qeqertarsuaq.
Jfr. ændringsforslag nr. 85 foreslås bevillingen på hovedkonto 22.11.11 nedsat
tilsvarende.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller,
at bevillingen i 1995 forhøjes med
500.000 kr. og med 0,4 mio. kr. i 1996.
(Ændringsforslag nr. 94)
40.14.31 Idrætsanlæg.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 1.500.000 kr., heraf 1 mio. kr.
som anvendes til idrætshaller og 0,5 mio. kr. som uspecificeret bevilling
m.h.p. tilskud til f.eks. renovering af fodboldbaner og opførelse af klubfaciliteter
m.m.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller,
at bevillingen forhøjes med 1.500.000 kr. (Ændringsforslag nr. 95)
60.10.30 Landsdækkende sundhedsformål.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 500.000 kr. i 1995 i
forbindelse med gennemførelse af forskellige rokeringer inden for sundhedsvæsenets
anlægsbudget.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller,
at bevillingen forhøjes med 500.000 kr. i 1995. (Ændringsforslag nr. 96)
60.10.30 Landsdækkende sundhedsformål.
Det er ændringsforslag nr. 97 hovedkonto 62.06.11
beskæftigelsesfremme springer jeg over, da jeg allerede har sagt det.
62.06.11 Beskæftigelsesfremme.
Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes
med 1.000.000 kr. i 1995 og med 10,0 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene
1997 og 1998. m.h.p. at finansiere en række øvrige aktiviteter.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller,
at bevillingen nedsættes med 1.000.000 kr. i 1995 og med 10,0 mio. kr. i såvel
1997 som 1998.
(Ændringsforslag nr. 99)
01.11.20 Udbygning af landingsbanestruktur.
Landsstyret foreslår, at der, som anført i det
vedlagte nye budgetbidrag til hovedkontoen, foretages en række tilpasninger i
forudsætningerne for anlæg af 7
landingsbaner for fastvingede fly.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller,
at det nye budgetbidrag godkendes.
(Ændringsforslag nr. 100)
70.11.20 Udbygning af landingsbanestruktur.
Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med
12.205.000 kr. i 1995 og med henholdsvis 19,2 og 10,8 mio. kr. i
budgetoverslagsårene 1996 og 1997. I 1998 foreslås bevillingen forhøjet med 8,7
mio. kr. Forslaget er ikke udtryk for en billiggørelse af landingsbaneprojektet,
men udtryk for at der foreligger en mulig ændret anlægstakt.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller,
at bevillingen nedsættes med 12.205.000 kr. i 1995 og med henholdsvis 19,2 og
10,8 mio. kr. i budgetoverslagsårene 1996 og 1997. Det indstilles tillige, at
bevillingen forhøjes med 8,7 mio. kr. i 1998.
(Ændringsforslag nr. 101)
70.95.10 Amutsiviit.
Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes
med 1.971.000 kr. i forbindelse med at eltaksten for Amutsiviit nedsættes til
niveauet for fiskeindustrien og som kompensation for en tilsvarende
bevillingsforøgelse på hovedkonto 70.95.11 Nukissiorfiit, jfr. ændringsforslag
nr. 105.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller,
at bevillingen nedsættes med 1.971.000 kr.
(Ændringsforslag nr. 102)
70.95.10 Amutsiviit.
Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med
0,8 mio. kr. i budgetoverslagsårene 1996, 1997 og 1998 med det sigte at opnå
en bedre service på skibsværkstedet i Uummannaq i forbindelse med Amutsiviits
overtagelse heraf.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller,
at bevillingen forhøjes med 0,8 mio. kr. i budgetoverslagsårene 1996, 1997 og
1998.
(Ændringsforslag nr. 103)
Hovedkonto 70.95.10 Amutsiviit, den springer jeg
over, da den har sammenhæng med forannævnte.
Og hovedkonto 70.95.11 Nukissiorfiit, den har
også sammenhæng med det allerede nævnte og jeg er så nået til punkt 3.
3. Finansudvalgets ændringsforslag til forslag
til bevilling for 1995.
20.11.50 Driftsreserven.
Med henblik på at fastholde finanslovens overskudsmål
på 150 mio. kr. i alle årene 1995 - 98 indstiller Finansudvalget at
driftsreserven nedsættes med 1.550.000 kr. i 1995 og med 1,6 mio. kr. i hvert
af budgetoverslagsårene 1996 og 1997.
(Ændringsforslag nr. 106)
40.14.18 Kalaallit Nunaata Radioa.
Et flertal af Finansudvalget bestående af
medlemmerne fra Atassut og Inuit Ataqatigiit indstiller, at bevillingen
forhøjes med 1.550.000 kr. i 1995 og i budgetoverslagsårene 1996 og 1997 m.h.p. anskaffelse af radioteknisk udstyr
samt udskiftning af tekniske installationer i KNR over en 3-årig periode. Et
mindretal af udvalget bestående af
repræsentanterne for Siumut kan ikke støtte forslaget.
(Ændringsforslag nr. 107)
4. Landsstyrets ændringsforslag til forslag til
tekstanmærkninger for 1995.
Landsstyret foreslår, at der indsættes følgende
tekstanmærkning i FL 1995 :
Til formålskonto 40.11 (40.41) Erhvervsskoler.
Nr. 2.
Landsstyret bemyndiges til at iværksætte en ny
STI-uddannelse for sundhedsområdet, idet udgifterne til uddannelsen afholdes inden
for de eksisterende bevillinger under formålskonto 40.11 Erhvervsskoler.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller,
at det tiltrædes.
(Ændringsforslag nr. 108)
Og det næste er forslag til tekstanmærkning, som
vedrører formålskonto 40.13, uddannelsesstøtte, den springer jeg over og uden
at læse dem så kan jeg sige, at finansudvalget anbefaler forslaget og
indstiller, at det tiltrædes. Der er tale om ændringsforslag 109.
Landsstyret foreslår, at der indsættes følgende
tekstanmærkning i FL 1995 :
Til hovedkonto 70.11.20 (10.10.71) Udbygning af
landingsbanestruktur.
Nr. 2.
Landsstyret bemyndiges til med Landstingets
finansudvalgs tilslutning at træffe aftaler med de enkelte kommuner omkring
medfinansiering af ændringer i den planlagte vejtracé (incl. broer) fra by til
lufthavn.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller,
at det tiltrædes.
(Ændringsforslag nr. 110)
Landsstyret foreslår, at der indsættes følgende
tekstanmærkning i FL 1995 :
Til hovedkonto 70.95.40 (70.75.63) Nukissiorfiit,
vandkraft.
Landsstyret bemyndiges til med Landstingets
finansudvalgs tilslutning at afholde udgifter til udarbejdelse af
beslutningsgrundlag for eventuel etablering af vandkraftværk ved
Qorlortorsuaq, herunder finansieringsmodeller for værket.
Finansudvalget anbefaler forslaget og indstiller,
at det tiltrædes.
(Ændringsforslag nr. 111)
5. Henstillinger fra Finansudvalget.
Henstilling nr.
10 - hovedkonto 50.07.13 Jagtbetjente.
Idet der henvises til Finansudvalgets henstilling
nr. 3 i udvalgets betænkning til Landstingets 2. behandling, skal udvalget,
efter modtagelsen af landsstyrets bemærkninger i denne anledning, påny henstille, at landsstyret med henblik på
udarbejdelsen af forslag til finanslov for 1996 overvejer en forhøjelse af
bevillingen m.h.p. indsættelse af flere jagtbetjente specielt under
ørredfangst- og rensdyrjagtperioden.
Henstilling nr.
11 - hovedkonto 60.10.12 Center for sundhedsuddannelser.
Idet der henvises til Finansudvalgets henstilling
nr. 4 i udvalgets betænkning til Landstingets 2. behandling, skal udvalget,
efter modtagelsen af landsstyrets bemærkninger i denne anledning, påny henstille, at landsstyret med henblik på
udarbejdelsen af forslag til finanslov for 1996 overvejer en forhøjelse af
bevillingen i årene 1996 -98 med til
3,4 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 1996 - 98 til fortsættelse
af kursus- og efteruddannelsesaktiviteter for sundhedspersonalet.
Henstilling nr.
12.
Idet der henvises til Finansudvalgets henstilling
nr.8 i udvalgets betænkning til Landstingets 2. behandling, skal udvalget,
efter modtagelsen af landsstyrets bemærkninger i denne anledning, påny henstille, at landsstyret fortsat undersøger
behovet for og muligheden for udvikling af elementer, og herunder
rentabiliteten af forskellige former for elementbyggeri her i landet.
6. Revideret
oversigt over landskassens økonomi.
Under forudsætning af landstingets vedtagelse af
de ændringsforslag udvalget fremsætter, eller et flertal af udvalget
fremsætter, forventes nettoresultatet (DAU-tallene) for landskassen i perioden
1995 - 1998, at se ud som følger :
1995 1996 1997 1998
kr. ------ mio.
kr. ------
Nettoresultat i FFL 1995 150.000.000 150,0 150,0 150,0
Ændringsforslag fra
landsstyret og Finans- 0 0,0 0,0
0,0udvalget
Nettoresultat 0 150,0 150,0 150,0
Det vil sige et nettoresultat i finanslovsforslag
for 1995 et overskudsmål på 150 mio. kr. og tilsvarende i overslagsårene 1996,
1997 og 1998 med et nettoresultat, så skal man opnå 150 mio. kr.
Med disse bemærkninger indstiller Finansudvalget,
at lovforslaget vedtages.
Mødeleder: Bendt Frederiksen:
Før landstinget kommer med en besvarelse så skal
jeg udtale, at finansudvalget i sin forelæggelse har sagt, at 94 det skal
forstås det er tekstanmærkninger for 95, der er fejl i den grønlandske.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggender:
Finanslovsforslag for 1995 her ved tredje
behandlingen, så har finansudvalget fremsat en betænkning og den vil jeg takke
for. Og nu er der næsten gået 4 uger siden jeg på vegne af landsstyret
fremsatte finanslovsforslag for 1995. Siden dengang har landsstyret og finansudvalget
med hensyn til finanslovsforslaget udarbejdet 111 ændringsforslag. En del af
forslagene ..... den almindelige forretningsgang, men der er også en hel del
forslag, der er blevet tilpasset til finanslovsforslaget, således at man her i
samfundet med hensyn til vores behov og ønsker, er blevet tilnærmelsesvis
imødekommet og med hensyn til stabilisering af levevilkårene, at der også er
sket en tilsvarende afbalancering. Jeg er også glad for, at hvis man ud over et
enkelt spørgsmål, så er det jo et enigt finansudvalg, som fremsætter betænkning,
både til landstingets anden og tredje behandling af forslaget.
Finansloven fra 1995 til 1996, så har man til
hvert år fastholdt overskudsmålet på 150 mio. kr., således at vi kan afdrage
vores udlandsgæld i henhold til planerne. Dette gør at man får stabiliseret
levevilkårene og jeg skal i den forbindelse udtale, at vi i fællesskab har
fundet økonomisk mulighed for at gennemføre en 50% forhøjelse af
børnetilskuddet, især til gavn for de svagest stillede grupper i vores samfund.
Det er fortsat planen at videreføre det senere
års strukturpolitiske program, bl.a. i form af investeringer i infrastruktur,
der har til hensigt at nedbringe omkostningsniveauet til gavn for
erhvervslivet og dermed beskæftigelsen.
Jeg vil også benytte lejligheden til at minde om,
at der også har været økonomisk mulighed for at fastholde et højt
investeringsniveau i vores bygder. I de kommende år finder disse investeringer
i høj grad sted indenfor serviceområdet. Her tænker jeg bl.a. på boligområdet,
så vi kan få forbedret boligstandarden.
Under denne finanslovsbehandling er der specielt
blevet afsat en del midler til at forbedre forholdene i Kullorsuaq. Jeg håber
fortsat at det vil lykkes at gennemføre de planlagte forbedringer i Kullorsuaq,
i tæt og tillidsfuldt samarbejde med Upernavik kommune.
Til slut vil jeg fremhæve, at det fortsat har
været muligt at undgå skatte- og afgiftsstigninger på finansloven. Tværtimod
fortsætter vi udviklingen i retning af at fastholde eller sænke omkostningerne
i samfundet, således at familierne og vores erhvervsliv får de bedst mulige
betingelser i årene der kommer.
Jeg vil herpå rette en tak til finansudvalget for
et godt og konstruktivt samarbejde, så vi i fællesskab er nået frem til en
finanslov, som i størst muligt omfang tager hensyn til de mange behov, som
presser sig på i samfundet, men som også er rettet mod at give de bedst mulige
betingelser for de kommende års udvikling.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
Ved denne sidste finanslovsdebat i den
indeværende valgperiode skal vi fra Siumut udtale følgende:
For det første skal vi fra Siumut udtrykke vor
glæde over, at der fra første behandlingen og indtil denne sidste behandling
har været bred opbakning bag den klare økonomiske politik, som Siumut står for,
en økonomisk politik, som betyder 150 mio. i overskud, som indeholder betydelig
beskæftigelsesfremme, som øger byggeriet i bygderne og som øger investeringerne
vedrørende minevirksomheden, turismen samt landbaseret industri. En økonomisk
politik, som baner vejen for mere rentabelt fiskerisektor, som reducerer
priserne indenfor persontrafikken og som holder skatter og afgifter i ave. En
økonomisk politik, som giver øgede bevillinger til sundhedsvæsenet, som giver
øgede bevillinger til skolebyggeri og uddannelsescentre og endelig holder
priserne på varme, el og husleje i ave samt nedbringer priserne på telekommunikation.
En økonomisk politik, som letter familiernes personlige økonomi, især hvad
angår lavindkomstgruppen og børnefamilierne.
Baggrunden for at de økonomiske målsætninger, som
er nævnt foran, kan udmøntes i praksis gennem finansloven, er landsstyrets
dygtige økonomiske styring, som har tilslutning fra alle partier i dette ting.
At Siumut i de seneste udvalgsbehandlinger ofte
kom i mindretal viser tydeligt, at vi befinder os midt i en valgperiode, men vi
skal ikke gøre et stort nummer ud af denne situation, idet vi fornemmer, at
vores anlægsprioriteringer nyder fremme hos et flertal i landstinget.
Et flertal i landstinget har ønsket fremrykkelse
af servicehuset i Igaliku, fordi der ikke forefindes sygeplejestation på
stedet. Vi har i første omgang fra Siumut ikke villet gå ind for dette ønske,
idet projektet allerede i 1986 indgår i overslagsårene. Men efter drøftelser
med landsstyret har vi fra Siumut taget en klarere beslutning, som udmøntes i
ændringsforslaget til finanslovens tredje behandling i form af, at
servicehuset med tilhørende sygeplejestation i Igaliku fremrykkes fra 1996 til
1995, samt at sygeplejestationen i forbindelse med servisehuset i Nuugaatsiaq fremrykkes
til 1995.
Som følge af lærerboligmanglen i Nuugaatsiaq vil
vi overveje at forøge boligbyggeriet med een bolig i Uummannaq kommune i løbet
af 1995.
Fra Siumut går vi helt ind for, at der i Atammik
opføres kombinet forsamlings- og servicehus. Befolkningen i Atammit har
allerede indsamlet 260.000 kr. til formålet. Derfor vil vi fra Siumut tage
sagen op i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget til 1996.
Siumut har også været i mindretal vedrørende
forslagene som Q-data og KNR.
Vi mener, at landsstyrets indstilling vedrørende
investering i Q-data må fastholdes, idet det drejer sig om rationel og
effektiv udnyttelse af hjemmestyrets maskinpark, som vil resultere i hurtigere
og bedre service overfor borgerne.
Fra Siumut kan vi ikke anfægte, at der er behov
for fornyelse af KNR's tekniske udstyr. Dette må jeg understrege. Imidlertid
skal jeg også nævne, at hele KNR's økonomi er under grundig gennemgang fra
landsstyrets side, og såfremt det viser sig, at den ønskede fornyelse ikke kan
gennemføres indenfor de givne bevillinger, kan opgaven til sin tid klares
gennem tillægsbevillingssystemet.
Uden at komme ind på alle projekter, der
gennemføres via kombineret kommunal- og hjemmestyrefinansiering skal vi i denne
samling fremhæve følgende projekter, som er blevet fremrykket takket være
initiativ fra Siumut:
Fremrykning af skolebyggeriet i Ikerasak til 1995
samt fremrykning af skolebyggeriet i Ukkusissat til 1996. Nyt skolebyggeri kan
endelig finde sted i 1995 i Iginniarfik efter mange års tovtrækkeri.
Udover at udvidelsen af skolen i Kangaatsiaq
færdiggøres i 1995 fremrykkes minihalbyggeriet i Kangaatsiaq til 1996, og
halprojektet i Ittoqqortoormiit fremrykkes til 1995.
Vi er også glade for at renovering af skolerne og
GU-bygningerne i Aasiaat er blevet aftalt mellem landsstyret og
kommunalbestyrelsen, og at bevillinger hertil er medtaget i overslagsårene.
Udover det nævnte er vi fra Siumut meget glade
for, at investeringerne til bygdeudviklingsprogrammet fortsætter, således at
de hidtidige årlige investeringer på godt 130 mio. kr. forøges til 165 mio. kr.
frem til 1998.
Vi går ind for de punkter i betænkningen, som
udvalget indstiller i enighed.
Jeg skal kort vende tilbage til Siumuts
ændringsforslag ved denne tredje behandling af finanslovsforslaget. Disse
forslag er omdelt til landstingsmedlemmerne.
Det drejer sig om fremrykning af
sygeplejestationen i Igaluku fra 1996 til 1995 samt at servicehuset i Igaliku,
hvortil Narsat kommune har sat bevilling af til 1995, bygges samtidig.
Vi foreslår samtidig, at sygeplejestationen i
Nuugaatsiaq, som oprindelig er placeret i 1996, fremrykkes til 1995 og bygges
samtidig med servicehuset.
Finansieringen af disse anlægsbyggerier sker ved
reduktion på 3 mio. kr. af hovedkonto 70.11.20, anlæg af lufthavne, modsvaret
af forhøjelse af hovedkonto 70.11.20 på 2,6 mio. kr. i 1996 og 0,4 mio. kr. i
1997.
Det skal bemærkes, at bygdekonsultationen i
Igaliku ved ændringsforslaget til anden behandlingen af finanslovsforslaget
for 1995 blev udskudt fra 1995 til 1996. Foranstående korrigerer herfor igen.
Der vedlægges forslag til budgetbidrag.
Til slut skal vi fra Siumut udtrykke vor
tilfredshed over, at alle partierne i tinget er rede til at stå bag den
økonomiske politik, som genbekræfter i dag. Den grønlandske befolkning har
behov for en sådan fællesholdning.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Her ved den afsluttende behandling af
finanslovsforslaget for 1995 skal Atassut, som ved anden behandlingen bemærke, at
Atassut generelt set er tilfreds med forbedringer for børnefamilierne samt
fiskere og fangere, specielt i yderdistrikterne, men skal påny udtale sin
beklagelse, at det ikke har været muligt at indgå forlig om bredere forbedring
af levevilkårene for en større del af befolkningen.
Atassut skal også fremhæve
etableringsforbedringer for fangere i yderdistrikterne.
Atassut havde gerne set forbedringer der står i
bedre forhold til levevilkårene og indtjeningsevnen i yderdistrikterne, men
det var desværre ikke muligt.
Ved vedtagelsen af dette finanslovsforslag
igangsættes etableringen af de 4 første af de 7 regionale landingsbaner. En
stor opgave som Atassut tillægger stor betydning for fremtiden, og det er også
Atassuts håb, at anlægsperioden vil skabe mange arbejdspladser, som der jo også
kan være forhåbninger til, idet der i løbet af det nye år vil blive igangsat
uddannelse af anlægsarbejderne.
Vi har i de seneste år satset meget på
råstofområdet, og landsstyreformandens seneste indledende forhandlinger med
regeringen omkring råstofkontoret og statens mulige større indskud i Nuna Oil
tyder meget på, at vi er på rette kurs, og vi må så blot håbe på, at disse
tiltag vil medføre positive resultater.
Der vil også blive skabt grundlag for forbedring
af boligforholdene i mange bygder, ligesom der tages målrettet tiltag til
forbedring af de generelle sundheds- og boligmæssige forhold i Kutslorsuaq.
Tiltag som betyder, at man i højere grad er opmærksom på disse forhold i mange
andre bygder.
Indenfor skoleområdet gøres der tiltag der på
flere områder forbedrer faciliteterne til gavn for børn og lærere, men her må
Atassut kraftigt understrege, at der fremover fortsat er stort behov for
væsentlige forbedringer indenfor skoleområdet.
Med dette forslag fastholdes bevillingerne til
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger såsom projekt råvarerkøb og
renoveringsarbejder indenfor boligområdet. Det er tilfredsstillende, at
finanslovsforslaget skaber mulighed for fortsættelse af det gode, særlige
initiativ.
Atassut er enig i finansudvalget bemærkning om,
at der fremover vil større bevillinger til efter- og videreuddannelses
aktiviteter indenfor sundhedsvæsenet, og det er meget vigtigt især af hensyn
til en HIV-spredning.
Finansudvalget indstiller også, at landsstyret
fortsat undersøger behovet for og muligheden for udvikling af elementer til
boligbyggeri. Atassut støtter denne indstilling fuldtud, og skal påpege, at der
her i landet allerede findes en sådan fabrik. Det eneste der mangler er, at det
offentlige gør mere brug af fabrikken.
Der afsættes 2 mil. kr. til efterskoleophold i
Danmark. Et godt initiativ, men som også betyder, at man skal kunne tale dansk
for at komme i betragtning. Derfor skal Atassut indtrængende anmode landsstyret
om at arbejde for, at der m.h.t. dem der ikke kan tale dansk midlertidig
etableres en lignende ordning her i landet for at kunne opsamle en del af de
unge, som af flere årsager vil blive henvist til ledighed.
Landsstyret har hertil 3. behandlingen foreslået,
at opførelse af minihal i Sluttorgormiit fremrykkes fra 1998 til opstart i
1995. Atassut går ind for forslaget og skal bemærke, at vi ofte har
understreget, at en hal jo ikke har kun betydning for sportslig udfoldelse, men
også for kulturelle aktiviteter og således få en stor betydning for lokalsamfundet.
Udfra den holdning skal Atassut kraftigt henstille at opførelse af minihal
Upernavik indplaceres i overslagsårene, da behover for minihal ligeså er
aktuelt derovre.
Det er almindeligt kendt, at Atassut er imod
forøgelse af landstingets medlemmer fra valget til foråret. Men at man i 1.
omgang forbedrer forretningsordenen for landstinget som arbejdsforholdene i
landstingets bureau. Derfor kan Atassut på nuværende tidspunkt ikke acceptere
yderligere bevilling til landstinget med 4 mil. kr. Der er for tiden meget
større behov for pengene mange andre steder.
Med disse bemærkninger overlader jeg
mindretalsudtalelsen til formandsskabet.
Der er blevet talt meget om KNR og dets betydning
for samfundet. Disse ord faldt sidste gang i går i eftermiddag. Og eftersom
KNR har indsendt velbegrundet ansøgning om bevilling til udskiftning af teknisk
udstyr finder Atassut det naturligt, at det ansøgte bevilliges mod, at man
sparer på yderligere bevillinger til Q-data.
Sidste år lukkede landsstyret
konsultationsbygningen i Haliku uden at indføre en midlertidig ordning. Derfor
kan Atassut ikke acceptere, at etableringen af en ny konsultation i
tilslutning til sørges hus flyttes til 96, da konsultationen i bygden i dag
foregår i privat hjem.
Det er også vigtigt for Atassut at fremhæve, at
befolkningen, at den ikke har udvist stor interesse og vilje til at få
etableret et forsamlingshus eller multiminihus i bygden, idet de selv har
indsamlet over 200.000 kr. til formålet. Atassut ønsker, at forslaget fremmes
mest muligt.
Under behandlingen af finanslovsforslaget er det
fremkommet, at læreboligen i Nuvaksiaq er i helt uacceptabel, sådan som
landstingsmedlem Pavia Nielsen har fremført i sit forslag. Derfor støtter
Atassut forslaget. I den forbindelse må vi oplyse, at der i betænkningen har
indsneget sig et skrivefejl, idet forslaget drejer sig om læreboliger og ikke
konsultation, som det står i betænkningen.
Idet Atassut går ind for finansudvalgets øvrige
indstillinger, skal vi her ved den afsluttende behandling af valgperiodens
finanslovsforslag udtrykke vor glæde over arbejdsformen i finansudvalget. Vi
har ikke altid været enige, og det har til tider været småt med at overholde
den overordnede økonomiske politik, men vi har altid bestræbt os på at komme
til enighed. Tak til de andre partier i finansudvalget og tak til vore
embedsmænd.
Aqqaluk Lynge, IA.
Landstingets vigtigste årligt tilbagevendende
opgave er at fordele de midler, der er til rådighed for samfundet samt træffe
beslutninger om hvilke formål der skal tilgodeses.
Det må være på sin plads under dette landstings
sidste behandling af sin sidste finanslov at kigge tilbage på tiden, der er
gået og prøve at kigge ind i fremtiden.
Finansloven skulle gerne udtrykke i hvor høj grad
vi har nået det mål, vi satte os.
IA skal derfor benytte lejligheden til først og
fremmest at takke alle, der har deltaget i vores samarbejde. Alle finanslovene
i de forløbne 4 år er blevet vedtaget af samtlige af landstingets partier,
hvilke der også har været formålet.
Det har været et hårdt arbejde at udforme
finanslove, der har kunnet hente tilslutning hos alle partierne, for godt nok
er det vigtigt at få vedtaget loven med så mange stemmer som muligt, men det er
endnu vigtigere at holde fast i sine politiske og økonomiske mål.
Det vigtigste overordnede mål har været for os at
skabe en stabil økonomi, som giver os muligheder for til stadighed at bevillige
penge til formål, hvor der er tiltrængt samtidig med, at der skabes mulighed
for en sund erhvervsudvikling.
Det har været muligt at fastholde målet ved hele
tiden at sikre det offentliges indtægter og sørge for altid at have penge i
landskassen, og på den anden side ikke at være for tilbageholdende for derved
også skabe mulighed for at holde åndeligt armod fra døren.
Kort sagt har vi arbejdet for at sænke
leveomkostningerne, hvilket i de fleste tilfælde er lykkedes.
Vi har været igennem kolosale omlægninger indenfor
erhvervslivet, trafikområdet og det offentliges service og på den måde fået
mulighed for at beskytte lavinkomstgrupperne og generelt forbedre
levevilkårene i en tid, hvor pengene er blevet færre og færre.
En periode med så store omvæltninger som har
berørt hver enkelt borger, har selvfølgelig også haft sin indvirkning på
samarbejdet og i dette tilfælde, hvor vi har samarbejdet så tæt som vi har
gjort har det ikke kunne undgås, at konflikterne er blevet skærpede undervejs,
hvilket til tider også har været nødvendigt. På trods af disse konflikter har
ikke bare IA og Siumut i afgørende situationer skubbet de individuelle
interesser i baggrunden og forhandlet og truffet beslutninger for hele
samfundets ve og vel.
Det er også på sin rette plads at indrømme, at vi
på visse områder ikke er noget så langt, som vi kunne ønske os. Specielt lægger
der endnu en stor opgave i at skabe beskæftigelse for det store antal
arbejdsløse, omend vi ved at bevillige midler i hidtil uset omfang har formået
at kontrollere væksten i arbejdsløsheden har vi kunnet kompensere fuldtud for
konsekvenserne af fiskeriets tilbagegang. Det er nødvendigt også i de kommende
år at bekæmpe arbejdsløsheden på et nyt grundlag og med nye ideer.
IA er klar til at være med i dette arbejde.
M.h.t. børn og unges vilkår bliver det stadig
mere nødvendigt, at alle ofrer den nødvendige opmærksomhed, især teen-ager'ne
har behov for, at deres forældre, skolen og fritidsområdet tager dem alvorligt.
Det er en forudsætning for børnenes sunde opvækst,
at der både under og umiddelbart efter graviditetsperioden bliver givet bedre
muligheder for barselsorlov og på en anden måde bliver givet støtte og
vejledning.
IA anser forbedringer på området som en meget
vigtig opgave.
Endelig skal jeg understrege, at IA stadig anser
en generel uddannelsespolitisk debat for nødvendig og vi glæder os til at
deltage i debatten næste år, hvor vi skal prøve at nå frem til en
sammenhængende politik, og tydeliggøre det uddannelsespolitiske mål.
Efter dette kan jeg kommentere ændringsforslagene
til nærværende lovforslag.
For det første, KNR's behov for fornyelse af det
tekniske udstyr i det gamle radiohus har været et varmt emne på denne samling.
IA har fra starten haft forståelse for KNR's behov og i finansudvalgets arbejde
for, at der bliver afsat midler til formålet, hvilket nu også ser ud til at
lykkes. Det er for os ærgerligt, at Siumut i dette tilfælde ikke har kunnet
være med.
Flertallet i finansudvalget har vurderet, at
direktoraterne over deres driftkonti er i stand til at afholde udgifterne til
Q-data, og flertallet har i stedet fået indstillet, at KNR over en 3-årig
periode bliver bevilliget midler til en teknologisk fornyelse. Det er for IA
væsentligt, at KNR, som er vores vigtigste institution hvad angår det
grønlandske sprog, kulturen, nyhedsformidlingen og den åndelige styrkelse af
befolkningen, sikres gode arbejdsvilkår. Det skal ikke forståes som en
opfordring til at bruge løs af pengene. KNR skal som alle andre institutioner
også forvalte sine penge nidkært, men det er i dette tilfælde nødvendigt med en
ekstra bevilling.
IA har i forbindelse med tillægsbevillingsloven 1
i år stillet forslag om at bevillige penge til at udbrede varerne i bygderne,
hvilket blev udmøntet i bevillingerne på 2 mil. kr. og yder ligere 1 mil. kr.
til mandetimer.
I finanslovsforslaget for 1995 bliver der afsat 3
mil. kr., hvilket vil være en håndsrækning for de bygder, hvor fiskeriet og
fangsterhvervet er i tilbagegang.
Det blev tidligere under finanslovsbehandlingen besluttet
at fremrykke udvidelsen af skolen og minihalbyggeriet i Ganasiaq i 1905
således, at det sker i 1995/96. Yderligere er det til 3. behandling foreslået
også at fremrykke minihalbyggeriet i Gottorgormiit ligesom der er blevet
bevilliget byggeri af en fritidsklub i Rotorksorq, som kommunen skal drive.
I forbindelse med ekstrabevillingerne til
Amutsiviit skal vi udtrykke vores utilfreds med fyringerne på værftet i
Sisimiut. Det fremgår af værftsredegørelsen, at Sisimiut værft er et af de
værfter, som har de bedste beskæftigelses muligheder, hvilket gør, at vi
undrer os over fyringerne. Vi skal anmode landsstyret om at forklare hvad man
agter at gøre ved situationen.
IA konstaterer, at den brede enighed der er om
den økonomiske politik også fortsætter i dag, omend der har været uenigheder af
mere detaljeret karakter.
IA anser situationen som et godt grundlag at
arbejde videre på, der er nødvendigt at fortsætte arbejdet for en bedre
tilværelse og ikke mindst er det nødvendigt til stadighed at bane vejen for ny
og større økonomisk aktivitet. IA er klart til på et ansvarligt grundlag at
arbejde for yderligere fornyelse i det grønlandske samfund.
Fællesskab og fremgang for Grønland og landets
befolkning bør fortsættes.
Hans Pavia Egede, AP.
Indledningsvist vil jeg udtale, at vi i AP finder
det beklageligt, at vi skal behandle så mange ændringsforslag til
finanslovforslaget her ved 3. behandlingen, når vi samtidig kan konstatere, at
landsstyret ikke har taget vort forslag om oprettelse af et grønlandsk erhvervsråd
så seriøst, at det er med på forslagslisten.
Landsstyret kender udmærket baggrunden for vort
forslag.
Landsstyret har også mange gange under denne
samling dokumenteret, at de nærer de samme betænkeligheder til fremtiden med
dens mange overførselsindkomster, som vi gør.
Og landsstyret har ligeledes udtrykt ønske om en
forbedring af erhvervslivets indtjeningsevne for netop at kunne honorere bl.a.
kravet til disse overførselsindkomster. Alligevel vælger man at ignorere vort
forslag til oprettelse af en instans der gennem en særdeles vigtig rådgivning
helt oplagt kunne forbedre både erhvervenes og samfundets økonomi.
Det er ærgerligt, men fra AP vil vi allerede nu
give tilsagn om, at forslaget ikke vil blive glemt. Vi agter at genfremsætte
det allerede på forårssamlingen.
Om de enkelte ændringsforslag til
finanslovsudkastet har vi hæftet os ved konto, hovedkonto 20 95 01 Q-data, hvor
vi støtter det mindretal i finansudvalget, der går ind for merbevillingen. Vi
er trådt ind i informationstidsalderen og det er vigtigt for samfundet, at det
rigtige grundlag hurtigt kan være til stede, når der skal træffes beslutninger.
Derfor bør Q-data efter vores mening kunne etablere det ydre netværk i
hjemmestyrets administration.
Vi ser denne problematik i sammenhæng med konto
......., hvor vi erfarer, at hele administrationen står for en kulegravning. Vi
ønsker ikke at bremse nyhedsformidlingen, og vi mener heller ikke iøvrigt, at
nyhedsformidlingen bringes i fare fordi den på kontoen nævnte bevilling ikke
gives.
Vi mener imidlertid, at nye bevillinger til
........ ....... bør afvente resultatet af det kulegravningsarbejde der skal
igang. Når kulegravningsarbejdet er overstået har vi, hvis det viser sig at
være nødvendigt, mulighed for gennem tillægsbevilling, det har vi jo set før,
yde ........ ....... den nødvendige bevilling.
Det vi ikke har kommenteret, det er udfra vores
vurdering dem vi kan stemme for fordi vi er ikke repræsenteret i finansudvalget
og derfor er det også helt sikkert vi ikke får fuldstændige oplysninger, også
må vi bruge disse oplysninger vi har til vurderingen.
Med disse bemærkninger skal jeg give udtryk for,
at AP agter at stemme for vedtagelsen af forslag til landstingsfinanslov for
1995 samt budgetoverslagsårene 1996 til 98.
Nikolaj Heinrich,
IP.
Den lov der imellem kaldes at være den lov, der
skal efterleves mest nøje og den lov der er mest arbejde med i landstingets
arbejde er vi nu igang med at behandle for 3. gang, og hermed færdiggøre den.
Om det arbejde som finansudvalget, der har en
stor arbejdsbyrde, hermed for sidste gang har overrakt os dette efter hvad jeg
kan se ikke nogen større uoverensstemmelse i udvalget om, at jeg kan kun
sige, at der har ved at være man kalde splid om et par mindre spørgsmål.
M.h.t. den første sag, hvor der er uenighed og
der m.h.t. opførelse af et service hus i Ikkaligu samt flere funktionshuse i
Attammiik er jeg enig i Atassuts og IAs finansudvalgsmedlemmers opfordring til
landsstyret om at fremrykke etableringerne, da det efter hvad vi har fået at
vide i dag er stort set behov for disse arbejdssteder, og efter at have set
mulighederne er fremsættelse af ønsket ganske rimeligt.
Som det andet støtte er forslaget fra Atassuts og
IAs finansudvalgsmedlemmer om, at der p.g.a. nødvendigheden af at måtte
forbedre det tekniske udstyr i ...... ..... over konto 40 14 18 gives en
merbevilling på 1.550.000 kr. bl.a. ved overføre midler afsat til Q-data på
konto 20 95 01. Og jeg gør det, da jeg uanset, at radioavis-journalisternes
nyhedsformidling ikke altid er lige tilfredsstillende dog mener, at KNR's
funktion i samfundet, som jeg også anførte i går, er så vigtig, at vi skal
være opmærksomme på ikke at gøre forholdene for KNR ringere end det er i dag,
hvorfor jeg med forståelse for behovet for tekniske forbedringer mener, at
merbevilling er nødvendig.
Det er glædeligt, at der nu ikke længere er tvivl
om i forbindelse med finansloven for næste år og i forbindelse med
overslagsårene, at der vil være midler til afdrag af vor udlandsgæld og
arbejdet er nu fuldført uden skatte og afgift forhøjelser.
Derfor kan jeg nu uden at tvivle sige, at jeg vil
stemme for godkendelse af finanslovsforslaget, selvom jeg til en hvis grad
havde betænkeligheder m.h.t. at stemme for forslaget ved dets 1. forelæggelse.
Derfor mener jeg herved takke finansudvalget for at have klaret at sammenføre
de indimellem forskellige holdninger landstinget og landsstyret imellem.
Med disse bemækninger skal jeg ikke komme nærmere
ind på de andre ændringer i finansloven, da jeg er enig i disse.
Aqqaluk Lynge.
Først den ny man skal tage stilling til, det er
Siumuts ændringsforslag. Den vil jeg lige knytte nogle bemærkninger til.
Jeg skal udtale, at flertalsudtagelse i
landstingets finansudvalg er nogen henstillinger til, at man i landsstyret
overvejer især omkring hvad der kan blive fremrykket m.h.t. servicehuset i
Alligo, og at m.h.t. at Addamik, så er det multiminihus, der er tale om, og en
fremrykkelse af dette. Og derfor er det beklageligvis i forslaget omkring en
lærerbolig i Inuvatsiaq fremsendt anerledes, og man må så tage et særskilt
rettelse fordi det i betænkningen står, at der er tale om en bygdekonsultation
i Nuvatsiaq, og flertallets forslag dem forstår jeg så derhenaf, at man er enig
i det fra Siumut, men blot har lavet lærerboligen i Nuvatsiaq om til en
bygdekonsultation og det er meget anerledes end formålet til en lærerbolig.
Og derfor m.h.t. Pavia Nielsens egne forslag omkring
lærerbolig i Nuvatsiaq, den har vi støttet, men da man ikke bygger nogen øremærkede
boliger til lærerne, men at man tager udgangspunkt i kommunens almindelige
boligbyggeri i bygderne, så har vi ellers foreslået, at dette kan løses ved,
at der bygges flere huse til Inuatsiaq. Selvfølgelig hvis der er større behov
for en bygdekonsultation, så kan vi selvfølgelig overveje det. Det er et lille
spørgsmål, men jeg mener, at dette der burde ellers være rettet for
finansudvalget fremkom med sin betænkning.
M.h.t. APs udtalelser omkring KNR. Dem vil jeg
lige komme med en følgende rettelse, at landstignet ikke har taget en
beslutning, at der laves en kulegravning af driften i KNR, men det er som
landsstyret har afgivet en meddelelse og de har vi så taget til efterretning.
Hvis landsstyret anser dette som en opgave, så kan det gå i gang uden at få
nogen forslag fra landstinget, og det er så landsstyremedlemmet, der har
meddelt dette, men jeg ved ikke om den er fremkommet som et krav herfra.
Således kan vi fra IA m.h.t. Siumuts
ændringsforslag på forskellige områder sammen med dem, så kan vi se, at
flertallets ændringsforslag til finansloven dem kan vi gå ind for.
Peter Gr. Samuelsen.
Først som Siumuts ordfører, så vil jeg lige
udtale, at man må præcisere dette, at man på de enkelte bygder m.h.t. at have
faguddannede personaler og for at øge dem, så skal der ske nogen forbedringer
på boligområdet, men jeg vil da også erindre om, at man for et par siden, så
gik man bort fra, at man havde nogen øremærkede boliger til enkelte personale
således, at man under et af de kommunale byggerier både i byerne og bygderne,
så er det jo kommunalt boliger, og man kan ikke have dem øremærket til, at
læreren, telekatiketen og lignende.
Denne fordelig og at det nye anlægsopgaver, hvor
det skal blive placeret i bygderne, det er de enkelte kommunalbestyrelsers forpligtelser,
men vi håber, at man i løbet af 1995 både til finansudvalget og vores
opfordring her fra Siumut til landsstyret i forbindelse med 3. behandling i
forståelse kan blive rettet.
M.h.t. at man ikke har en bygdekonsultation i
Alligut, det er ikke første gang man diskuterer den. Den har været fremsat her
flere gange her i salen, og den har vi også fået behandlet i medierne. Der skal
bygges et servicehus og man kan udbygge et bygdekonsultation i tilknytning til
servicehuset, og det er vi også meget tilfredse med fra Siumut. Og Inuatsiaq så
har man allerede i 1995 bevilliget finansiering til bygning af servicehuse og
i den forbindelse, da har vi ønsket, at de bygdekonsultation som ellers
skulle bygges i 1996, den bliver bygget i tilknytning til servicehuset og det
forstår jeg så både IA, at den vil man gå ind for. Det er blot nogen få
redegørelser, og efter at have sagt dette, så vil jeg som finansudvalgets formand
udtale, at disse år i dette valgperiode, så har vi som har været med i
samarbejde i finansudvalget på vegne af Siumut, så har vi ment og vurderer, at
det samarbejde i dette udvalg har været meget gavnligt til os personligt, og
at de partier der er repræsenteret der, så har vi haft et stort og tæt
samarbejde.
Det vil jeg gerne takke overfor vores
udvalgsmedlemmer og ikke mindst vil vi fra udvalget m.h.t. de ting vi
fremkommer til landstinget her i salen, at det får opbakning, og det er også
noget vi bliver fortrøstningsfulde over.
Vi afholdt for 177. gang i finansudvalget og
derfor har vi i den valgperiode fra 1991 og indtil dato været meget travlt
beskæftiget i finansudvalget, og vi har også møder, og da vi altid har haft
noget mødemateriale, men derudover så har vi besigtiget en helt masse bygder og
samtlige kommuner i Grønland således, at vi kan have i bedre
beslutningsgrundlag m.h.t. de indstillinger der blev fremført fra landsstyret i
finansudvalget, så har vi haft nogen gode grundlag til at tage nogen
vurderinger fordi vi har besigtiget forholdene i bygderne og vi har afholdt
møder med kommunalbestyrelserne og bygderådene og dem takker vi selvfølgelig
også får, at deres indstillinger og udsagn har været gavnligt i vores arbejde.
Jeg siger tak.
Peter Ostermann,
Atassut.
Det der blev fremlagt fra Siumut, dem ser jeg
ikke som et enligt ændringsforslag fordi jeg finder det mærkeligt, at Siumuts
ordfører det har haft mindretal, måske på baggrund af valg, men at det så
fremfører disse mindretalsemner, som ændringsforslag det er det jeg er lidt
forundret over. Det burde ikke foregår sådan.
M.h.t. de penge der bliver administreret og det
er heller ikke tale om mange beløb, men det vil have stor indvirkning for
bygderne og derfor kan det ellers sådan uden videre løses uden, at vi går i
uenighed i finansudvalget. Men jeg er glad for, at disse som vi sammen med IA
har haft flertalsudtalelser om nu er ved at falde i hak i den rette plads i
følge det jeg kan se, og selvfølgelig vil det gavne de forskellige forhold der
er gældende i bygderne.
M.h.t. KNR må man præcisere dette, at det er
korrekt, at de tekniske faciliteter er så forældede, at hvis der ikke sker en
udskiftning, så må man være nødsaget til at lukke en del af regionalradioerne.
Hvis man skal have en god nyhedsformidling og underholdningsformidling, så er
det jo meget betydningsfuldt de regionalradioer der findes, og det giver også
gode farver i forbindelse med KNRs udflytning til kysten. Derfor fastholder vi,
at KNR særskilt til næste år til overslagsårene gives nogen særskilte
bevillinger.
Siumuts ordfører Peter Gr. Samuelsen er jeg enig
i, at vi allesammen her har den politik, at der er god service i bygderne, men
vi er også vidende om, at man i forbindelse med fastholdelsen af veluddannet
personale i bygderne det er den største begrænsning, at man har dårlige bolig
forhold. Derfor m.h.t. at enkelte institutioner og deres øremærkede boliger, og
selvom man ikke fastholder den, så har man udfra behovet, så burde man være
vågen for en løsningstiltag fordi det er jo flere gange, at man udfra det helt
åbenbare behov laver nogen helt ekstra ordinære løsninger. Derfor må vi også
være åben for sådan.
Sofie Hammeken.
Det er udtalt, at samtlige partier støtter og går
ind for, at der bygges et minihal i ....... samt, at den bliver fremrykket fra
98 til 95. Den er meget glad over, og jeg kommer her til talerstolen og vil
rette en tak på vegne af .......-befolkningen.
........ er godt nok fattigt i sin helhed, men
når den siges hjerteligt, så bliver den meget rigere, og derfor vil jeg gerne
rette en hjertelig tak til jer allesammen. Mange tak til i ærede
landstingsmedlemmer og ikke mindst tak til det ærede landsstyre, selvom
minihallen er blevet fremrykket fra 98 til 95 og i den forbindelse har været meget
vanskeligt at finde bevillingerne dertil, men til trods for i forståelse dertil
har arbejdet alvorligt, at børn og unge og det ældre og for at hjælpe dem har I
arbejdet meget hårdt og det skal I have en stor tak for.
Når man bor i så et yderdistrikt, by og som er så
ensom I har tændt lyset, og som skal være til gavn i lang tid. I giver mange
børn en glæde. I gjorde mange forældre forhåbninger. I gør fremtiden mere lys.
Derfor vil jeg til jer sige, at I ikke har bevilliget midler forgæves og endnu
engang mange tak.
Kaj Egede.
Fra Siumutgruppen forstår vi, at m.h.t. ......,
at m.h.t. bevillingerne, at tillægsbevillingerne som foreslået af flertallet
den vil blive rettet, og den går vi ind for fra Siumut, men flertallet i
udvalget indstilling om, at man får formindsket Q-datas bevillinger med 4,3
mil. kr., da skal vi udtale, at revisionsudvalget i sin betænkning klart har
sagt, at det er meget vigtigt, at Grønlands Hjemmestyre ikke skal have en
dobbelt EDB-administration, og i den forbindelse må man have en udbygning af,
at der er en koordinering af hjemmestyrets forskellige forvaltninger, og deri
ligger også en stor besparelse for Grønlands Hjemmestyre.
Derfor m.h.t. at bevillingerne til Q-data fra
Siumut kan blive placeret, at man får en løsningsarbejde forinden man vedtager
dette.
Og jeg håber, at dette vil blive støttet i
forståelse fra andre partier fordi hvis man kan få en løsnings til Grønlands
hjemmestyre, så er det jo det næste, at man tager denne løsning.
Landsstyreformanden.
Det er som Kaj Egede har sagt, hvis der sker
dette om hvad der så kan ske, så har landsstyret været parat og haft nogen
overvejelser i de seneste par timer. Derfor m.h.t. ændringsforslag nr. 8 der
vedr. Q-data, hvis flertallet går ind for den og de bevillinger der skal ydes
til KNR, og hvis disse bliver vedtaget, så foreslår vi, at man gør sådan, at
hvis ændringsforslag nr. 8 bliver godkendt, så kan vi foreslå fra landsstyret
m.h.t. driftreserven så bliver det formindsket med 1.300.000 kr. m.h.t. 95 og
hvert overslagsår med 1,4 mil. kr. fra år 96 til 98 således, at man hver årligt
kan fastholde overskudsmålet på 150 mil. kr. Det er så hvis landstinget
ønsker, at bevillingerne til KNR udover bevillinger også godkender bevillinger
til Q-data fordi vi bl.a. lægger vægt på i landsstyret, der er tale om en
rationalisering i administrationen, at man kan formindske driftreserven med 1,4
mil. kr. i overslagsårene og i 1995 1.393.000 kr.
Og forinden vi går til afstemningerne så skal jeg
udtale, at landsstyret i forbindelse med KNR, så har vi nogen overvejelser som
det bliver allerede udtalt, at man derigennem kan opnå rationalisering i
driftformen således, at man kan gennemføre driften uden at overskride rammerne
og denne arbejde vil så fortsætte begynde for årets slutning, og hvis det kan
lade sig gøre uden, at man gør brug af de ekstraordinære bevillinger, så
selvfølgelig så skal man tage sagen op igen i landstinget m.h.t. til den nye
løsning, men jeg vil foreslå, at hvis man ønsker at KNR, Q-data bliver
bevilliget med omkring 1,4 mil. kr. til hver, så ønsker vi, at driftreserven
bliver nedsat med tilsvarende beløb og, at man derigennem får løst disse
problem.
Landsstyremedlemmet for offentligt arbejder og
trafik.
Ja, fra IA omkring det spørgsmål der blev rejst
omkring afskedigelse af Amutsiviit. Det skal jeg prøve på at svare den. Det er
også beklageligt for os i landsstyret m.h.t. der er sket afskedigelse af
Amutsiviit, og i den forbindelse der skal jeg lige komme med en redegørelse, at
for det første så blev Amutsiviit haft meget forskelligartet
personalesituation, og heldigvis kan jeg udtale, at i løbet af sidste år så har
personalet, som sidste år var på 132, nu i år på tidssvarende tidspunkt er på
199 på baggrund af en lille stigning i opgaverne.
Men nu hvor man er kommet i opgave, hvor man ikke
har opgaver nok i islægsperioden, så er man nået til, at man er blevet nødsaget
til at formindske personalet og denne formindskelse er blevet sket i til
samtlige Amutsiviits værfter, og forinden man får dem afskediget Amutsiviit, så
har man gjort opmærksom på, at det vil blive tilbudt et arbejde. Men jeg må nok
præcisere, at Amutsiviit og deres økonomi og de vilkår de har, så har man
strammet op på den meget omfattende fra landstingets side, men uagtet dette så
har der heldigvis været muligt at forøge personalet.
Jeg skal også udtale til sidst, at i forhold til
sidste år, og at Amutsiviit gennemsnitlig har haft mellem ti og femten flere
personale i forhold til sidst år.
I de fremtidige nedskærelser af personale, så skal
vi opfordre til, at dette sker ved at man fordeler opgaverne, at man så vidt
muligt afskediger så få personaler, at man bibeholder de eksisterende opgaver
og fordeling deraf.
Mødeleder.
Hans Pavia Egede og derefter Jonathan Motzfeldt.
Og efter Jonathan Motzfeldt så går vi over til afstemningerne.
Hans Pavia Egede, AP.
Det er m.h.t. KNR. At vi ønsker at mere
inddybende oplysninger omkring dette punkt. Og før jeg kommer med mit
spørgsmål, så skal jeg udtale, det står ikke skrevet, at det første gang man
har set den tidstekniske nedslidning af faciliteterne her ved 3. behandling af
finanslovsforslaget.
I år har vi vedtaget 3 tillægsbevillingslove og
nu lige inden man vedtager finansloven i 3. behandlingen og ved afslutning af
dette, så er vi blevet uenige.
Det er meget uforstående hvorfor den kommer frem
som et diskussionsemne fordi man årligt, hvis jeg ikke husker dårligt, så
bevilliger man omkring 46 mil. kr. til KNR og KNR formidler sig disse beløb,
hvortil det skal bruges om det skal bruges til KNR-tv eller KNR-radio og efter
det vi kan se og ved, så har KNR-tv det allerbedste faciliteter i forhold til
andre tv-selskaber.
Man kan også kunne styre sådan en fordeling
internt. Derfor m.h.t. fra vores side omkring landsstyrets ønske om en kulegravning
dem har vi taget godt imod, og forstået derhenaf, at man fra landstingets side
ikke gav afslag på, og derfor m.h.t. resultatet af denne kulegravning det
ønsker vi meget klart som her kan udmønte, at vi ikke giver nogen bevillinger i
midtvejs.
Og nu hvor der blev fremsat i forbindelse med
dette ændringsforslag, så skal vi gerne høre om det er korrekt, idet der bliver
fremsat fra landsstyret, at hvis man ikke bevilliger disse midler, som kan en
del af regionen i en del af regionalradioerne være lukket fordi efter det jeg
kan se, så kommer man vist ind på både drift- og anlægsbudgetterne.
Derfor at man også må først have afklaret det man
sagde hvilke konsekvenser det vil få. Det skal vi først have fuld klarhed over.
Jonathan Motzfeldt.
Det er m.h.t. at man kan komme til at lukke
regionalradioerne. Dem kender udvalget ikke, og udvalget m.h.t. radio og tv
siden, at de diskuterede den, så fik de ikke den slags planer fremlagt, og
derfor kan vi fra landstingets side, at vi ikke har modtaget sådan nogle
oplysninger.
Grunden til at jeg kommer op til her, at man er
uenige omkring de små justeringer. Det er også korrekt, og det må være med i
henhold til behovet, men jeg selv har ellers fremsat forslag om, at man i
finansloven fra og med næste år m.h.t. omkostningsdæmpende, at man går i gang
aktivt omkring vandkraftbyggeriet, men jeg er tilfreds med, at man her i
finansloven for denne besvarelse, at man ikke glemmer disse og det må være med
i planlægningerne i de kommende år.
Nu er man i gang med at bygge landingsbaner, som
skal være omkostningsdæmpende. Selvfølgelig vil de enkelte faste personer få
glæde af dem, men at man skal et lettere levevilkår for by- og bygdebeboerne,
så mener jeg, at vi må være nødsaget til at have vandkraftværker på bordet og
få dem placeret på et bedre punkt i de kommende finanslov. Det er som et
hjertesuk, som forslagsstiller men jeg vil ikke glemme dem fordi man skal
huske på, at disse bliver lagt på vores borde i fremtiden.
Landsstyreformanden.
Til hr. Hans Pavia Egedes forespørgsel så kender
vi ikke fra landsstyret om der er kommet sådan nogle trusler. Selvfølgelig er
det helt uacceptabelt fordi man ikke han have sådan nogen diskussion. Hvis vi
ikke får disse midler, at man så lukker regionalradioen. Sådan styres vores
land ikke. Den vil jeg gerne sikre som landsstyreformand, at man ikke kan have
sådan en drift.
Driftmidlerne bliver brugt til driften også i
henhold til budgetterne på regionalradioerne. De godkendte budgetter i
regionalradioerne af de den hvor man skal gå.
Så vil jeg også udtale, at landsstyret
fastholder, at der sker en mere rationel og billigere drift i KNR-radio uden,
at servicen bliver forringet og selvfølgelig kan vi også gøre det. Det er 1.
november i år, der er to måneder tilbage af året og den finanslov vi diskuterer
den træder først i gang pr. 1. januar 1995, og dvs., at før året render ud, så
må vi tage en beslutning i landsstyret om man skal have en ekstern rationaliserings
ekspert og få den undersøgt, og hvis der kan lave nogen besparelser det der kan
blive bevilliget som særbevilling, at man så på et senere tidspunkt kan få dem
vel tilbage når denne undersøgelse er færdig, og vi regner også med, at den kan
gennemføres så vidt muligt snarest m.h.t. en driftsforbedring, og vi regner
ikke med, at den vil være til skade for hvem som helst.
Aqqaluk Lynge for en kort bemærkning, da det er
for 3. gang.
Nogen gange så kan debatterne ikke være, at man
kommer i forståelse og nogengange vender i den forkerte retning.
Her vil jeg blot præcisere, at m.h.t.
afstemningerne så har vi allerede udtalt fra IA, at m.h.t. Siumuts ændringsforslag,
at dem kan vi gå ind for, og jeg vil også foreslå, at da der bliver fremsat nyt
fra landsstyrets side, at den punkt der skal have en afstemning m.h.t. KNR
selvom den er nok blevet nr. 3, om den kan laves om til nr. 2 således,
landsstyret kan have nogen tiltag m.h.t. at sikre Q-datas bevilling.
Og jeg må også præcisere, at der er tale om de
forskellige bevillinger i KNRs forslag, den vedr. kun til 97, med 1,5 mil. kr.
i 95 og 96.
M.h.t. Q-data er der tale om 1,393 mil. kr. og
det er så løbende, og det er det man regner med, og det bliver taget fra
driftreserven. Det er så forskellen i disse to bevillinger.
Landsstyremedlemmet for offentlig arbejder og
trafik.
Det er m.h.t. vandkraftværker. Som Jonathan
Motzfeldt kom med et hjertesuk, og i den forbindelse så skal jeg gøre opmærksom
på, at i finanslovforslaget og i behandlingen, så har man ellers ansøgt om 2 mil., men fra landstingets side så har vi ikke
fundet det nødvendigt, at der afsættes det flere midler til formålet fordi det
allerede planlagte arbejde, som pågår og man ved brug af de bevillinger, der
allerede er afgivet, så har landsstyret viljen til og muligheden til at
fremsætte et finansieringsforslag m.h.t. opføærelse af vandkraftværket i
Qortuqogsuaq. Dvs., det årlige undersøgelser omkring vandkraftværker det pågår
stadigvæk og i dag er vi så kommet til, at vi kan lave nogen forberedelser
uden at have nogen særskilt finansiering eller vandkraftværket i Buksefjorden
og det kan vi fremsætte til næste år til foråret.
Mødeleder.
Ja, og nu går vi så over til afstemningerne.
Først m.h.t. de der er blevet uddelt, så kan vi se ændringsforslag 34 fra nr.
78 til 111, og det er så disse vi skal have afstemninger om og i papirerne kan
vi også se, at et enigt udvalg m.h.t. 78 til 106 og 107 har fremsat forslag,
men i og med at Atassut fremkom med et mindretalsudtalelse, at m.h.t.
ændringsforslag 78 at Atassut foreslår, at man giver afslag på disse 4 mil. kr.
Derfor skal vi have et første afstemning med
Atassut forslaget. Og det næste det bliver så et enigt udvalgs ændringsforslag
fra 79 til 106 til 111, og m.h.t. det der blev uddelt, så er det landsstyrets
ændringsforslag og det er så den 3. afstemning, og som det 4. afstemning, så
er det jo Siumuts ændringsforslag, som ikke er medtaget, men som bliver rettet
ved en omrokkering.
Og tilsidst så er det en vedtagelse af hele
loven, der vil blive afstemning om.
Men først omkring konto 01 10 10 landstinget.
Finansudvalget har ellers indstillet, at bevillingerne forhøjes med 4 mil.
kr., men mindretallet bestående af Atassut indstiller, at forslaget ikke
vedtages.
Dem der er for Atassuts forslag, dvs.
mindretallets forslag, dem der er for bedes rejse sig. 8.
Dem der er imod bedes rejse sig. 19.
Og så er det et enigt finansudvalgs
ændringsforslag fra nr. 79 til 106 og fra 108 til 111. Et enigt udvalgs
indstilling. Dem der er for bedes rejse sig. 27.
Og det næste afstemningsområde det er
ændringsforslag nr. 8, hvor der har været mindretal. Dem der vedr. Q-data.
Landsstyret foreslår, at såfremt man går ind for ændringsforslag nr. 8, at
landsstyret kan formindske driftreserven med 1.373.000 kr., og år 95 og i hvert
af overslagsårene fra 96 til 98 med tilsvarende beløb, og at man dermed
fastholder overskudsmålet på 150 mil. kr.
Og derfor m.h.t. KNR ændringsforslag 107. Det er
den vi skal have afstemning om. Et mindretal har til dette foreslået, at man
ikke bevilliger penge til KNR, mens flertallet har foreslået, at man bevilliger
penge til KNR. Og derfor skal vi have en afstemning omkring mindretallet. Det
er jo altså mindretallet med Siumut i udvalget. Dem der er for mindretallets
forslag bedes rejse sig. 13 for. Dem der imod bedes rejse sig. 14.
Ja, og således er flertallets indstilling ved
afstemning godkendt.
Og så er det Q-data vil skal have afstemning om
nu. Et mindretal Siumuts indstiller, at man støtter landsstyrets forslag. Og
det er så landsstyrets forslag, at det jeg har læst, at hvis man går ind for
108. Landsstyret forslag, at man formindsker driftreserven med 1.353.000 kr.
m.h.t. 1995 og hvert overslagsår med henholdsvis 1,4 fra 96 til 98, for at
kunne fastholde 150 mil. kr. overskudsmål. Dem der er for bedes rejse sig. 27.
Og så er det m.h.t. Siumuts forslag, som vi skal
have en afstemning om. Siumuts 3 forslag, det der blev fremført af ordføreren
og som vil blive løst ved omrokkeringer. Dem der er for, at man fremrykker
anlægsopgaverne bedes rejse sig. 27.
Og så, at finansloven for 1995 sammen med
ændringsforslagene. Dem der er for bedes rejse sig. 27.
Ja, og således er finansloven for 1995 og
forslagene til budgetoverslagsårene godkendt.
Ja, og således er dagsordenspunkt 16: Forslag til
landstings finanslov for 1995 færdigbehandlet her i salen.
Punktet sluttet.