Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 17-3
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 25. oktober 1994 kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 17.

 

Forslag til landstingstillægsbevilling III, 1994.

(Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender)

(3. behandling)

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

Møde er åbnet, i dag tirsdag den 25. oktober

I går har Landstinget  udsat tre punkter, som idag skal medtagets til dagsorden og så har vi i alt 10 dags­ordens punkter til behandling og jeg håber vi kan blive færdig med dem idag.

 

Først er det punkt 17, forslag til landstingstillægsbe­villingslov 3, 1994, det er 3. be­handling og det er Finans­udvalget der har fremkommet med en betænkning og det er udvalget der skal fremlægge betænkningen.

 

Peter Grønvold Samuelsen, formand for Finansudvalget:

Finansudvalgets betænkning vedrørende forslag til lands­tingstillægsbe­villingslov 3 for 1994 afgivet til Lands­tingets 3. behandling. Som jeg ligeledes vil fremlægge.

 

Udvalget har følgende medlemmer:

Landstingsmedlem Peter Grønvold Samuelsen (formand), Siumut, landstingsmed­lem Aqqaluk Lynge (næstform.), Inuit Ataqati­giit, landstingsmedlem Pavia Nielsen, Siumut lands­tingsmedlem Peter Ostermann, Atassut og landstingsmed­lem Konrad Steenholdt, Atassut

 

Siden Landstingets 2. behandling af lovforslaget  den 18. oktober har Finansud­valget modtaget 4 ændringsfor­slag fra landsstyret, samt afholdt flere møder.

 

Udvalgets indstilling til de ændringsforslag lands­styret har fremsat fremgår af betænkningens afsnit 3 og 4.

 

Finansudvalget kan anbefale de 4 ændringsforslag, som lands­styret har fremsendt. Udvalget forventer at til­førslen af ekstra ressourcer til Direktoratet for kultur, uddannelse og forskning vil styrke ledelses­funktionen og økonomistyrin­gen. Vedrørende forslaget om nedættelse af bevillingen til ind­handlingstilskud som følge af stigende rejepriser, finder udvalget det glædeligt at de kommer­cielle priser på rejer er stigen­de. Endelig har udvalget forståelse for at der er behov for at forøge bevillingen til udlån til kommunerne, her speci­elt for at afhjælpe Ilulissat kommunes likvidi­tetskrise og økonomiske situation iøvrigt. De samlede netto­merudgifter på godt 3 mio. kr. søges dækket ind ved en tilsvarende nedsættelse af det afsatte beløb på Driftsreserven, hvorefter der vil være ca. 4 mio. kr. tilbage på Driftsreserven. Beklage­ligvis må det afsatte reservebeløb nedsættes, men alligevel kan finanslovens overskudsmål på 132.960.000 kr. fra TB 2/1994 fast­holdes uændret.

 

Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling i tillægsbevillingslov 3 for 1994.

 

Hovedkonto 20.15.23 Driftsreserven.

Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 3.248.000 kr. i 1994 med henblik på at finansiere nettomerudgifter på dette beløb ved de 3 andre ænd­rings­forslag, der er fremsat. Driftsreserven vil her­efter udgøre 3.917.000 kr. Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 3.248.000 kr. i 1994.

 

Hovedkonto 20.15.85 Udlån til kommuner.

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 6.924.000 kr. i 1994, idet der p.g.a. Ilulissat kommu­nes likviditetsmæssige situation og reguleringer i forhold til andre kommuner iøvrigt, er behov for at forøge bevillingen på nærværende konto. Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 6.924.000 kr. i 1994.

 

Hovedkonto 40.40.01 Kultur og Undervisning og Forsk­nings­direktoratets administrations konto.

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 324.000 kr. i 1994 og med 1,7 mio. kr. i 1995 som følge af godkendelse af en ny organi­sationsplan for direk­toratet. De nævnte be­villingsfor­højelser er midlertidi­ge i 1994 og 1995. Som anført under afsnit 3 søges der ligeledes oprettet  4 stillinger som kontorchef.

 

Hovedkonto 50.51.10 Tilskud til indhandlings­priser.

Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 4.000.000 kr. i 1994, som følge af at de kommerciel­le ind­handlingspriser på rejer er steget. Incl. rest­kapi­talen fra Prisudlignings­fonden er der her­efter godt 50 mio. kr. til rådighed for indhandlingstil­skud  i 1994.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 4.000.000 kr. i 1994.

 

Landsstyrets ændringsforslag til forslag til normering af tjenestemands­stillinger i tillægs­bevillingslov 3 for 1994.

 

Hovedkonto 40.40.01 KIIP, administration.

Landsstyret foreslår, at der, jfr. afsnit 3 samme kontonummer, nynormeres 4 stillinger som kontorchef, som følge af godkendelse af  ny  organi­sations­plan for direktoratet. Der søges, som anført i afsnit 3, om midlertidige ekstra bevillinger på 324.000 kr. i 1994 og 1,7 mio. kr. i 1995.  Fra 1996 forudsættes stil­lingsan­tallet og strukturen i direktoratet tilpasset og den årlige bevilling er uændret i forhold til nu.

Finansudvalget indstiller, at forslaget til­trædes. 

 

Revideret oversigt over Landskassens økonomi.

Under forudsætning af Landstingets vedtagelse af de ­ind­stillinger, der fremgår af denne betænkning, vil nettore­sul­tatet i 1994 være uændret set i for­hold til lovforslaget, som behandlet ved Landstin­gets 1. og 2. behandling. Dette betyder, at der budgetteres med et DAU-nettoresultat på 132.960.000 kr. i 1994.

 

Forslaget til landstingstillægsbevillingslov 3 for 1994 - således som det indstilles af Fi­nansudvalget til Landstingets vedtagelse ved 3. behandlingen - fremgår af ved­lagte bilag 1, 2 og 3.

 

Med disse bemærkninger indstiller Finansud­valget, at lov­forslaget vedtages af Landstin­get.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske an­liggen­der:

Jeg skal hermed takke Finansudvalget for at have frem­sat betænkning til tillægsbe­villings­lov 3 for 1994, jeg er glad for at Finansud­valget går ind for og indstiller at vores tre ændringsforslag fra Landsstyret bliver godkendt således at man i 1994 fastholder overskudsmålet på 132 mio. kr og jeg kan også være glad over at vi i vores økonomi, at man fastholder hoved­oversigten om overskudmål, at man stadig er enig og vil fastholde dem.

 

Til slut vil jeg gerne sige tak til Finansudval­get, at de i forbindelse af ud­arbejdelse af landstingstillægsbe­villingslov 3 har udført et godt arbejde.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Ændringsforslag til 3. behandling af Lands­tingstillægs­bevillingslov og ud­arbejdelsen af finanslov for 1995, så har vi i landsstyret modtaget en skrivelse fra partierne i lørdags, med at partiet Siumut, Inuit Ataqatigiit, Atassut og Akulliit Partiat og Issittup Partiia henvender sig, at der i forbindelse med finans­lov 1995, foretages bevillinger til partierne ligesom valget i 1991 og vi har drøftet dette og har fundet det hensigtsmæssigt at man giver denne mulighed i forbin­delse med landstingstil­lægsbevillingslov 3, idet der er flere økonomi­ske midler i finanslov 1994 end i finanslov for 1995, derfor vil jeg fore­slå følgende tekstanmærkning og den er blevet uddelt til lands­tingsmedlemmerne igår.

 

Til hovedkonto 20.15.23 landsstyret bemyndiges til med Finansudvalgets tilslutning, at dis­ponere en del af bevillingen til udbetaling af tilskud til de politiske partiers omkostninger ved det forestående valget til Grønlands Lands­ting. Tilskudsniveauet samt fordelingen af tilskuddet mellem de politiske partier finder sted efter samme retningslinier som ved lands­tingsvalget den 5. marts 1991.

 

Således fremsætter jeg et forslag til tekstan­mærkning til hovedkonto 20.15.23 til overvejel­se hos partierne.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

I forbindelse med 3. behandlingen af landstings­tillægs­bevillingsloven nr. 3 for 1994, frem­sætter landsstyret 4 ændringsforslag som bakkes op af et enigt Finansud­valg. Siumut går ind for disse 4 ændringsforslag.

 

Siumut er tilfreds med, at vore bemærkninger under forslagets 1. og 2. behandling er fulgt og indarbejdet i lovforslaget.

 

Med henblik på gennemførelsen af bygning af et nyt gymnastikhal i Sisimiut, skolebyggeri i Aappilattoq i Upernavik kommune, igangsætning af renovering og ud­videlse af skolen i Kangaat­siaq og endelig igangsætning af renoverings­arbejderne i Gammeqarfik i Aasiaat, vil Lands­styret allerede i forbindelse med 2. behandling af finanslovsfor­slaget udmønte den negative budgetregu­lering, der hidtil har stået omkring de nævnte projekter i det oprindelige forslag til TB III, 1994, således at der afsættes de nødvendige midler i 1995 for gennemførelsen af projekterne. Siumut er yderst tilfreds med at op­gaverne gennemføres som oprindelig planlagt.

 

Siumut går også ind for, at afdragsordningerne for de kommuner, der har gældsforpligtelser overfor Hjemmesty­ret er gjort lempeligere. Finansudvalget er af Lands­styret orienteret om disse forhold, som vi fra Siumut vil tage til efterretning.

 

Vi glæder os over, at eksportpriserne for rejeproduk­terne er steget med det resultat, at indhandlingstil­skudsbehovet er blevet mindre, hvorefter det ser ud til, at landskassens regnskabsresultat for 1994 vil blive bedre end forventet.

 

Etablering af et Uddannelsescenter i Ilulissat, som planlægges opført i Nuna-Teks gamle ind­kvarterings­bygninger støttes helhjertet af Siumut.

 

Tilstandsrapporten på indkvareringsbygningerne og muligheden for at gøre disse til uddannel­sescenter er som ønsket forelagt Finansudval­get, og landsstyremed­lemmet for uddannelse har ved et skriftlig notat orien­teret landstings­med­lemmerne om det kommende uddannel­sescenter. På baggrund af disse støtter Siumut hel­hjertet hele projektet, herunder at uddannelsescenteret kommer til at rumme Socialpædagogud­dannelsen, STI-sociallinien og at stedet iøvrigt benyttes til kursus­virksomhed. Og som det blev fremlagt fra Landsstyrefor­manden, er der blevet forelagt tekstan­mærkning om at der afsættes midler til landstingsvalget i 1995 som vi fra Siumut vil tilslutte os til.

 

Med disse bemærkninger går Siumut ind for det fremlagte forslag til landstings­til­lægsbevil­lingslov nr. 3 af 1994.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Her ved den afsluttende behandling af tillægs­bevil­lingslov 3 skal Atassut henvise til tid­ligere generelle bemærkninger og skal her påny klart præcisere, at fast­holdelsen af den stram­me økonomiske politik er strengt nødvendig og skal påny kraftigt henstille til at kun strengt nødvendige udgifter medtages i tillægs­bevil­lingslovene, at financielle forbedringer ud­møntes til konsolidering af økonomien og til fremadrettede bevillinger.

 

Det er også meget vigtigt for Atassut at præci­sere, at det er meget vigtigt til stadighed med tiltag til forbedring af befolkningens levevil­kår, hvis befolk­ningen skal have følelse af at være med i den rivende udvikling, vort samfund er midt i.

 

Tillægsbevillingslov 3 indeholder udgifter, der har været nødvendige at afholde, men den inde­holder også udgifter, som kunne have været henvist til finanslov for 1995, og det beklager Atassut.

 

Atassut skal ligesom Finansudvalget bemærke, at det er glædeligt, at de kommer­cielle priser på verdensmarke­derne er stigende, men skal også være opmærk­somme på, at de også kan begynde at falde, hvorfor vi til stadig­hed må være op­mærksom­me på, at det kan blive nødvendigt at forhøje bevillingen til ind­handlingstilskud.

 

Landsstyret har her til 3. behandling fremsat 4 æn­dringsforslag, som Atassut også går ind for, men skal vedrørende omkring Ilulissat kommune bemærke, at Lands­styret nøje må følge med forholdende.

 

Atassut har forståelse for initiativer til løsning af Ilulissat kommuneaa store økonomiske problemer. Kommu­nens samlede gæld til hjem­mestyret er oppe på 25. mio. kr. udover gæld til realkreditinstitutter. Selvom hjemmestyret udover udlån på 6,9 mio. kr. til kommunen skal investere ialt 26. mio. kr i et uddannse­scen­ter, er der al mulig grund til at årvå­genhed omkring kommunens problemer.

 

Vi må erkende, at Ilulissat kommunea er i alvorlige økonimiske problemer, en kommune, der er stærkt af­hængig af fiskeriet. Derfor finder Atassut det mærke­ligt, at Landsstyret indstil­ler  rentebærende udlån til kommunen. De store økonomiske tiltag til afhjælpning af kommunens økonomiske problemer viser, at kommunen har store problemer, hvorfor skal man så udlåne rentebæren­de lån?

 

Sådanne tiltag harmomere ikke med ønsket om at støtte en kommune med svære økonomiske pro­blemer.

 

Med disse bemærkninger går Atassut ind for Finansud­valgets betænkning og vil også stemme for her ved 3. behandlingen.

 

Med hensyn til Landsstyreformandens udtalelse så skal vi her fra Atassuts side udtale, at vi i princippet går ind for det der er blevet frem­lagt, men skal lige bemærke dette, at dem det vedrøre er meget let at gennemtrumfe.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

IA skal hermed tilkendegive sin stemme for vedtagelsen af landstingets tillægsbe­villings­lov 3 ved dens 3. behandling.

 

Ved 3. behandling har vi bemærket som et vig­tigt skridt at der er etableret aftaler med flere kommuner om afviklingen af deres lån fra Landskassen. Mest udtalt er hjælpen til af­vikling af Ilulissat kommunes økonomi­ske van­skeligheder, hvor der gives lån til kommunen på 8,6 mio. kr. Derudover er det etableret speci­el­le aftaler med Maniitsoq samt Paamiut kommu­ne.

 

IA finder det vigtigt, at der for finanslov 1995 samt overslagsårene findes midler til en løs­ning af kommu­nernes økonomiske problemer. Vi ved jo at der udover de allerede nævnte kommu­ner er andre kommuner, der lige­ledes døjer med deres økonomi, og som vi helt sikkert også vil høre fra.

 

Ved denne 3. behandling kan vi konstatere, at der på konto 40.40.01 er afsat midler til en reorganisering af Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning. IA finder det vigtigt at de problemer, der har floreret i dette direk­torat, og de problemer som er der, bliver rettet op i den nærmeste fremtid. Vi mener stadig at det burde være rettet op på nuværende tidspunkt. For i de kommende år er det vigtigt at der er større bevågen­hed på uddannelsesom­rådet, og dertil behøver vi nogle gode råd­givere.

 

Til slut skal vi udtrykke vores tilfredshed med at priserne på vores fiskeproduk­ter og rejer er stigende, og at vi dermed ialt har bevilget 50,4 mio. kr. til tilskud til priser, når vi tager tilskuddene til pri­sudligningsfonden med i betragtning. Vi håber i IA at priserne på verdensmarke­det endnu kan vise en gunstig ten­dens.

 

Med disse bemærkninger skal jeg meddele IA´s tilslut­ning til vedtagelsen af tillægsbevil­lingsloven ved dens tredie behandling samt vil vi i den forbindelse gerne tilslutte os til Landsstyreforman­dens oplæg om afsæt­telse af midler til den nævnte konto.

 

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Det er ganske kort. Uden yderliger kommentarer vil Akulliit Partiaat støtte de fremsatte ændringsforslag til tillægsbevillingslov 3 for 1994 og inklusiv de fremsatte forslag om støtte til partierne i forbindelse med det forestående valg til Landstinget og skal til­kendegive, at vi stemmer for tillægsbevillings­lovsfor­slaget.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Landstingstillægsbevillingslov 3. Og ved behandling af dette, så har jeg prøvet at påvise, at vi så vidt muligt kun bevilger til noget vi ikke kan undgå. Og selvom man ikke har fulgt dette korrekt, så har man i forbindelse med 2. behandlingen godkendt det, der blev fremsat ved 2. behandlingen.

 

Og her ved 3. behandlingen så har man allerede medtaget det der blev nævnt fra landsstyremed­lemmet for fiskeri, at indhand­lingstilskud må tages væk ved 3. behandling på baggrund af at rejepriserne er på vej op.

 

Selvfølgelig er det taknemmeligt i en økonomisk dårlig situation for landet, den vigtigste fiskepris er på vej opad. Selvfølgelig er det ellers ønskeligt, at disse priser virker direkte til fiskerne, men jeg har også fundet, at man har forhøjet fangstred­skaberne i KNI op til 50 % i den seneste tid.

 

Derfor håber jeg, og der burde også være mulighed for at have disse midler kanaliseret i de rette kommuner, men man har også her givet en mulighed for at kunne afhjælpe de kommuner, der har ondt i økonomien.

 

Lad mig også udtale, at man blot øger låntagningen til kommuner, som har økonomiske vanskeligheder. Jeg mener, at det er en alt for let ordning. Det burde også være sådan, at man giver dem lån i et pengeinstitut og måske letter deres renter. Det burde også være lettere i en økonomisk vanskelig tid, men vi må nok prøve bruge det allerede fremsatte, og derfor skal jeg også stemme for ved færdigbe­handlingen af landstingstillægsbevillings­lov 3, 1994.

 

Og jeg skal også udtale, at jeg også støtter den mulig­hed omkring partistøtte, som lands­styreformanden har fremsat.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske an­liggen­der:

Jeg takker for partiordførernes indlæg, og jeg skal også lige kommentere et par enkelte punkter.

 

F. eks. fra Atassut og jeg skal lige citere: "Derfor finder Atassut det mærkeligt, at landsstyret indstiller rentebærene udlån til kommunen. Jeg mener, at der påføres renter til udlån, det er i princippet et godt redskab, og lad mig også her udtale, at kommunernes økonomi langs kysten ikke er anderledes fra de andre kommuner, men i de seneste år, hvor indtægterne er faldet, så bliver økonomien selvfølgelig påvirket. Enkelte kommuner laver helt korrekte tiltag, når de finder ud af, at deres økonomi er ved at blive ustabil, så har vi selvfølgelig opfordret til, at kommunerne afholder møder med hjemmestyret forinden det går helt i stykker. Og her deltager kommunerne godtnok, og det er heller ikke mærkeligt, at de har begrænsede midler til deres økonomi.

 

Og jeg mener, at alle kommuner har forståelse, nemlig, at før man har brugt alle pengene, at de så kommer med nogen og det har de haft en god forståelse for, og må håbe og takke dem og selvfølgelig uden at rose os, at når kommunerne finder ud af, at deres indtægter i forhold til budgettet er ved at komme ud på et skråplan, at det så kommer op til her i landsstyret, og hvis de har nogen gæld, så har vi sørget for, at vi har nogle aftaler eller rentevis afdrag af deres gæld.

 

Jeg mener, at kommunerne har forståelse for denne hensigt, og vi plejer at føle fra landsstyrets side, at der er god vilje til at indgå et samarbejde forinden økonomien går i stykker.

 

Og det bliver også bl.a. nævnt her fra Atassuts side, det har jeg sagt, at landsstyret indstiller rentebærene udlån til kommunen. Jeg mener, at det er helt nødvendigt her, at også renterne, at en enkelt kan jo ikke betale disse renter, og man må jo medtage til disse renter i sådan en afdragsordning.

 

Og jeg kan også udtale, at landskassen har afsat midler til 9 % af sin omsætning til udlån og omkring 10 % til realkredit og man har også nogen 10 % satser til kas­sekredit.

 

Det er sådan, at vi i vores procenter til rentelån den er lavere og selvom jeg tidligere har sagt, at før kommunerne har brugt deres kasse fuldt op, at de kommer med en meddelelse til os, og at de afholder møder med landsstyret. Det må blive et kotume at det sker, men der er tid nok.

 

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

I hovedkonto 20, 15, 23 og landsstyrets forslag til tekstanmærkning det forstår jeg, at man går ind for det.

 

Men jeg vil også lige komme med en præcisering. Det er heller ikke mærkeligt, at landstings­partiernes fire formænd og en enkelt næstfor­mand sådan en henvendelse, der er underskrevet af dem, at den er blevet fulgt af landsstyret. Det ville ellers være mærkeligt, hvis landsstyret ikke er gået ind for det.

 

Men Atassuts ordfører Peter Ostermann, at det går meget m.h.t dem der værer os. Dette kan vi ikke gøre noget ved. Det er på baggrund af en anmodning fra partierne, at vi fremkommer. Selvfølgelig kan man gøre det sværere hvis man ønsker det.

 

Vi indstiller ikke, at man sådan uden videre kan gen­nemtrumfe sådan nogle penge. Og vi indstiller også der, at landsstyret bemyndiges, og der er heller ikke nævnt nogle pengebeløb, men vi indstiller, at landsstyret bemyndiges til - med Finansud­valgets tilslutning - at man øger de politiske partiers omkostninger til det kommende valg i 1995. Og her står det, at tilskudsni­veauet samt fordeling af tilskuddet mellem de politiske partier sker efter de samme retningslinier, som der har været til landstingsvalget den 5. marts 1991.

 

Jeg mener, at det må nu også præciseres især overfor Atassut, at hvis disse ikke følges i 1991, så har kun Siumut, IA og IP fået tilskud og hvorfor det Atassut har sagt nej tak dengang. Men efter valget og efter anmodning fra Atassut, så har man øget ekstraordinært tilskud til Atassut. Og her skal også præciserende udtale, at vi også regner med også fordi Atassut er med i dem der har ansøgt, at retningslinierne den 5. marts 1991, uanset om man følger disse, så medtager man Atassut, for hvis vi følger disse slavisk, så vil Atassut ikke få nogen midler, og vi vil gerne præcisere fra lands­styrets side, at Atassut ønsker tilskud på baggrund af, at der er sket andre vilkår end den 5. marts 1991.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Først skal jeg lige kommentere de rentebærende udlån. Selvfølgelig skal jeg præcisere, at der er forskellige slags tiltag til afhjælpning af Ilulisat kommune, det er jeg fuldstændig enig i, og lad mig også udtale, at Illulisat kommune det er et stærkt afhængig af fiskeri, og det er på baggrund deraf vi finder det mærkeligt, at en kommune der har 25 mil. kr. i gæld, at hvis man øger 9 mil. kr. til dem, så vil renterne kun udgøre 2,5 mil. kr. Og hvis der sker et eller andet ved fiskeriet, så vil også kommunen få ekstra byrder.

 

Jeg mener, at hvis man skal yde så stor en hjælp til en så vanskeligt stillet kommune, så mener vi, at man ikke bør give dem et rentebærene lån, men vi har vores intentioner ved sådan en fremlæggelse, at andre kommu­ner også har nogen ret store gæld, men at de forståelse på deres gæld, og i erkendelse af deres gæld og i erkendelse af deres for­pligtigelser, at de seneste år har stoppet deres anlægsbud­getter for at kunne betale deres gæld.

 

Der er også nogen af dem, som ikke får nogen tilskud selvom de har ansøgt om tilskud til anlægsbudgetterne.

 

Det er alle disse ting vi har i tankerne, at det så sker på en mere balanceret måde. Det ønsker vi ellers meget. Især når vi kan udtale, at kommunerne arbejder meget alvorligt og betaler på at afdrage deres gæld, selvom det giver nogle byrder til deres borgere, at de så prøver på at overholde deres aftaler, og det er på baggrund deraf, at man ser mere på kommunernes pro­blemer og får sådan nogle vurderet.

 

Og f. eks. landsstyrets forslag, hvis der er fremsat et rentefrit lån, så vil vi acceptere det. Selvfølgelig er det i orden, at vi har givet meddelel­se, at der ikke gives tilskud til valget i 1991 og derigennem har prøvet på at være forgangs­mænd for andre partier, at man kan gøre politisk arbejde uden tilskud fra lands­kassen. Men man vil ikke følge dem.

 

Vi er enige i det der nu bliver fremlagt, men at når man har nogle forslag, der godtnok ikke har nogen økonomi, at vi siger, at noget der vedr. os det kan man gennemtrumfe alt for store armbevægelser.

 

Jeg vil også sige, at det der vil blive fremsat, og hvis det kan godkendes, så vil vi også gå ind for det.

 

Lars Chemnitz, Atassut:

Det er med tilføjelse til Peter Ostermanns udsagn, at man jo hører lidt om, at Atassut har ansøgt efter, at de har sagt nej tak. Men det man ikke har lagt mærke til, det er, at Atassut dengang har fået halvdelen af de andre partiers udgifter og sparede dermed samfunds­midler.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Der er jo forslag til, at der gives mandat til lands­styret og her vil jeg gerne sige, også fordi især, at Lars Chemnitz er kommet ind på om Atassut gerne vil have et halvt tilskud. Det er jeg helt klart, at man støtter dem, og der blev da sagt, at man vil være forgangsmænd for andre. Her foreslår vi, at man følger de samme retningslinier som ved landstingsvalget den 5. marts 1991.

 

Her har man udfra TB1 1991 konto 20.15.23, så har man haft 1.930.000 til partierne Siumut, IA og IP og AP og efter Atassuts eget ønske, så har Atassut ikke deltaget og ved et TB2 efter valget, så har man på baggrund af, at Atassut har haft en negativ egenkapital, så har man øget den 475.000 kr. i alt. Det er korrekt, det er anderledes end det.

 

Men jeg vil gerne spørge om det også skal gælde for det kommende valg for 1995 med sådan et halvt tilskud.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske an­liggen­der:

Det er med hensyn til det rentebærende lån, som Peter Ostermann endnu engang gentog. Hvem skal så betale renterne?

 

Og i mit første indlæg sagde jeg, at selvfølgelig, når kommunerne har oparbejdet gæld, at deres afdrag så skal stå i henhold til deres økonomiske byrder og disse bliver tilpasset til deres økonomi.

 

Men at der gives forskellige renter til forskellige kommuner, og så skal man også huske på de evt. konse­kvenser, at hvis man skal vurdere dem på landsbasis, vil det være meget alvorligt for landskassen og man må også respektere dette, at kommunerne jo er ansvarlige for deres egen økonomi.

 

Og til slut skal vi også udtale, at vores samarbejde med kommunerne uden at nævne disse renter, at det kører tilfredsstillende på det område. Og selvfølgelig det jeg har sagt, hvem skal så betale renterne.

 

Jeg mener, at hvis man tager det der væk, hvis man tager forrentningen væk, så kan man evt. måske kun forlænge afdragsperioden og dermed gøre byrden tungere.

 

Peter Ostermann, Ordfører for Atassut:

Ja, hvem skal så betale renterne. Mon ikke det vil være vanskeligt i en kommune, som kun er afhængig af fiskeri­et, at når fiskeriet daler, at den så får flere pro­blemer, at man så yder dem hjælp, og hvis man yder rentefrit lån, så vil det ellers været lettere for dem afdrage.

 

Her med hensyn til landsstyreformanden, at man følger de samme retningslinier, som ved landstingsvalget den 5. marts 1991. Retnings­linierne dengang var, hvormange vælgere  partierne fik, og så blev de fordelt efter deres partier. Vi har også sagt, at vi går ind for dem, og at når den bliver fremsat til Finansudvalget, så kan vi være med i debatten og hvis man kan godkende den, så vil vi være med til at godkende den.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

M.h.t. Illulisat kommune, da skal jeg også lige sige, at det er ikke godt, at man særskilt diskuterer ligesom man i Illulisat kommune ikke kan klare det økonomisk. Det er ikke korrekt. Inden Illulisat kommune har fået et gæld i 1989 omkring 40 mil. kr. til Hjemmestyret og efter, at næsten samtligekommunalbe­styrelsesmed­lemmer i 1989 blev erstattet, så har man påbegyndt et stærkt arbejde med at få afdraget på gælden, og nu er den kommet ned på 26 mil. kr. D.v.s. afdraget fortsætter, men det man har ønsket som en mulighed for Illulisat kommune og det er på baggrund deraf, så har man haft et forhandling på baggrund af behov for flere midler, og at man får lettet de afdragsmæssige ordninger.

 

Dette er blevet godkendt af borgmesteren. Derefter skal kommunalbe­styrelsen tage stilling til det.

 

Jeg mener, at Peter Ostermann siger der, at man giver ens vilkår til kommunerne samtidig med, at han dis­kuterer f. eks. Illulisat kommunes, at man yder Illulisat kommune rentefrie lån.

 

Vi yder rentebærene lån til samtlige kommuner,  at når de har fået gæld. Det er kun tilfældigt de har fået gæld til Hjemmestyret. Andre kreditorer vil ikke give den slags muligheder med rentefrie lån, og derfor er det også en opkrævelse til den kommune der har ansva­ret, at man også kan afdrage deres gæld til Hjemmesty­ret i henhold til de aftalepunkter man har indgået.

 

Mødeleder:

Jeg foreslår, at man her ved 3. behandlingen af Lands­tingets tillægsbevillingslov 3 stemmer om de to punk­ter.

 

Først de 5 ændringsforslag og tekstanmarkningen til hovedkonto 201523, som blev fremført af landsstyret og det jeg kan forstå, at samtlige partier går ind for dem.

 

Først skal vi stemme om de to fælles. Dem der går ind for dem bedes rejse sig. 27. Det er ændringsforslag og forslag til tekstanmærkning er blevet hermed godkendt af samtlige landstingsmedlemmer og derfor m.h.t. at tillægsbevillings­lov 3 for 1994 bliver godkendt i sin fore­liggende form. Dem der går ind for det bedes rejse sig. 27. Den er blevet godkendt af samtlige tilstede­værende.

 

Vi går videre til næste dagsordenspunkt.

Og det er punkt 25: Forslag til landstingslov om æn­dring af landstings­lov om statistisk virksomhed i Grønland. Det er 3. behandling.

 

Punktet sluttet.