Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 07-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

15. mødedag, tirsdag den 26. oktober 1999

Punkt 7.

Udenrigspolitisk Redegørelse.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Indledningsvis vil jeg benytte denne anledning til at byde velkommen til Udenrigsministeren, som i forbindelse med sin årlige Grønlandsrejse i dag overværer Landstingets behandling af Landsstyrets Udenrigspolitiske Redegørelse.

På grund af krisen i Kosovo kunne Udenrigsministeren ikke være til stede under behandlingen af Udenrigspolitisk Redegørelse under efterårssamlingen 1998, og det var et forhold, som naturligvis havde vor fulde forståelse, men som vi tog til efterretning med beklagelse. Udenrigsministerens tilstedeværelse er et konkret udtryk for det gode og åbne samarbejde mellem Grønland og Danmark, og jeg vil gerne rette en tak til Udenrigsministeren for vores samarbejde i det år, der er gået.

Før jeg kommer ind på enkeltsager og områder, skal jeg understrege, at det ikke er muligt for mig at komme ind på alle de emner, der er indeholdt i den til Landstinget allerede omdelte redegørelse. Jeg mener, at redegørelsen over de enkelte landsstyreområders internationale aktiviteter på smukkeste vis illustrerer, hvor frugtbar og fremadrettet en aktivitet, der i disse år er på området.

Den redegørelse vi skal diskutere i dag, er en status over den udenrigspolitiske dimension i Grønlands udvikling, som den tager sig ud anno 1999.

1999 har været et begivenhedsrigt år for grønland - også på det Udenrigspolitiske område. Vi har i år fejret hjemmestyrets 20 års fødselsdag med stort festivitas og mange overvejelser. Blandt de glædelige begivenheder skal jeg særligt nævne besøget af Nunavuts regeringsleder, Paul Okalik. Vores Hjemmestyre blev i mange taler sammenlignet med en ung pige, der har gennemlevet de tidligere ungdomsårs udfordringer og nu træder ind i de voksnes rækker, mere bevidst om sit eget værd og sit ansvar i forhold til omverdenen.

Vi har i de år der er gået, oplevet en naturlig udvikling og modning af Hjemmestyret - ikke mindst på det Udenrigspolitiske område, hvor relationerne til omverdenen er blevet udbygget. På den baggrund har Landsstyret fundet tiden moden til - om man så kan sige - et serviceeftersyn af den måde, som Hjemmestyreloven fungerer på. Derfor har Landsstyret sat fokus på udviklingen af Rigsfællesskabets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, sådan at samarbejdet med Rigsmyndighederne bedst muligt varetager Grønlands interesser og bedst muligt understøtter Grønlands plads i verden.

Det er Landsstyrets erklærede mål at styrke Grønlands position i det internationale samarbejde med henblik på at bane vejen for, at Grønland får en klarere profil i international sammenhæng. Spørgsmålet om kompetencefordelingen mellem Rigsmyndighederne og Grønlands Hjemmestyre blev drøftet under Rigsmødet i januar 1999, og i forlængelse heraf blev der nedsat en arbejdsgruppe på embedsmandsplan, som havde til opgave at identificere de udenrigs- og sikkerhedspolitiske områder, hvor Grønland har interesser. Udvalget fremkom med sin rapport, den såkaldte "Anorak-rapport" - i juli måned.

Anorak rapporten er en solid beskrivelse af det eksisterende arbejde, som foregår indenfor der ammer som Grundloven og hjemmestyreloven udstikker. Rapporten vil være et udmærket redskab i det politiske arbejde vedrørende mulighederne for at forøge Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitiske kompetence, med henblik på, at sikre Grønlands total medvirken i sagsområder, hvor Grønland har interesse og ønske om større indflydelse.

Vi skal fortsætte indenfor et velfungerende Rigsfællesskab samtidig med at vi viderudvikler vores selvstændighed. Udviklingen i resten af verden har medført, at folkeslag og stater må revurdere deres indbyrdes forhold til hinanden. Dette berører naturligvis også Rigsfællesskabet. Landsstyret har som mål, at revurdere fællesskabet mellem Grønland og Danmark. Dette skal være baseret på gensidig respekt, samarbejde og på at løfte byrderne i fællesskab.

Landsstyret ønsker, at muligheder indenfor hjemmestyreordningen skal ses nærmere efter i sømmene, herunder udenrigs- og sikkerhedsområdet, med henblik på at sikre Grønlands medvirken i alle relevante sager.

Landsstyret ønsker derfor, at nedsætte en kommission, der skal afdække Grønlands selvstændige stilling indenfor Rigsfællesskabet.

Sideløbende med denne videre udvikling af Grønlands Udenrigspolitiske målsætninger, styrker Landsstyret koordinationen af Grønlands engagement i det internationale samarbejde. Grønland deltager i en række internationale samarbejdsorganer indenfor det arktiske, det nordisk, det europæiske og det globale samarbejde.

Grønlands geografiske placering gør det naturligt, at samarbejdet i cirkumpolara fora, og med Canada har en høj prioritet. Denne prioritering udmønter sig konkret i Grønlands deltagelse i Arktisk råd, i samarbejdet med Nunavut og de øvrige inuit-områder i Canada, i samarbejdet med ICC og i etableringen af en grønlandsk repræsentation i Ottawa i Canada.

Hvad angår det nordiske samarbejde, har Grønland siden Hjemmestyrets indførelse i 1979 været en aktiv medspiller. I de seneste år er der sket en intensivering af dette samarbejde, både hvad angår den politiske synlighed, og hvad angår den nytte, som adgangen til nordiske ressourcer giver.

Det er Grønlands interesse, at arbejdet i disse internationale fora samordnes og koordineres, Som et led i Landsstyrets overordnede udenrigspolitiske strategi har Landsstyret derfor taget initiativ til på en fremadrettet måde at medvirke til at sætte dagsordenen og varetage Grønlands interesser overfor internationale aktører.

Et konkret og aktuelt samarbejde på dette arbejde med at bygge bro, koordinere og skabe sammenhæng i vores internationale indsats er Landsstyrets udenrigspolitiske initiativ Det Arktiske Vindue i EU's Nordlige Dimension. Formålet med dette initiativ er sammen med det cirkumpolare samarbejde - herunder Nunavut og Canada - at skabe en platform på en sådan måde, at EU løbende inddrager arktiske hensyn i sine politikker og initiativer.

Der har tidligere været eksempler på, at det manglende kendskab og den mangelfulde indsigt i arktiske/grønlandske forhold i de internationale samarbejdsorganisationer har givet problemer for Grønland.

Et konkret eksempel på disse uacceptable forhold er den såkaldte fældefangstsag, hvor Grønland blev påtvunget fangstrestriktioner, der ikke tog udgangspunkt i den arktiske virkelighed- generelt er det manglende kendskab i EU til arktiske forhold en af de vanskeligheder, der skal overvindes. Det er Landsstyrets vurdering, at en dialog om fremtidige spørgsmål under alle omstændigheder bliver lettere, hvis EU's kendskab til arktiske forhold styrkes. Det Arktiske Vindue kunne også gavne Grønland i de igangværende OLT 2000 forhandlinger, hvor det er i Grønlands interesse at få adgang til så mange EU-programmer som muligt.

Det er Landsstyrets strategi, at søge de nordiske lande og Canada engageret i en arktisk vinkel i EU's politikker. De nordiske lande bakkede op om Landsstyrets udenrigspolitiske initiativ om et Arktisk Vindue, da jeg lancerede dette under det nordiske samarbejdsministermøde o Reykjavik i juni 1999. Canada gav ligeledes udtryk for interesse for, og støtte til initiativet under udenrigsminister Lloyd Axworthys besøg her i august måned.

Grønlands initiativ om et Arktisk Vindue i EU's Nordlige Dimension vil jeg fremlægge for EU's udenrigsminister på et Udenrigskonference i Helsingfors den 11.-12. november.

Grønlands relationer til EU er intensiveret i løbet af 1999. Det er der to væsentlige grunde til: for det første skal OLT-ordningen, som Grønland er en del af, genforhandles, således at en ny aftale er på plads senest 1. maj 2000. For det andet skal fiskerirelationerne mellem Grønland og EU genforhandles med henblik på en fornyet aftale inden 1. januar 2001.

Hvad angår OLT-ordningen, deltog jeg i foråret i en OLT-partnerskabskonference i Bruxelles mellem de 20 OLT-lande, de 4 moderlande Frankrig, England, Holland og Danmark og Europakommissionen. Formålet med konferencen var at lade OLT'erne og moderlandene udtrykke deres ønske til den kommende revision af OLT-arrangementet.

I forlængelse af partnerskabskonferencen har jeg haft en positiv dialog med præsidenten for Fransk Polynesien, der i lighed med Grønland har OLT-status. Trods den geografiske afstand mellem vore lande deler vi en række problemer og holdninger.

Præsident Gaston Flosse har således nyligt i et brev til den netop tiltrådte EU-kommissær Poul Nelson på OLT-landenes vegne givet udtryk for utilfredshed med, at beslutninger som direkte vedrører OLT-landene blot vedtages af Kommissionen uden samtykke fra OLT'ernes folkevalgte forsamlinger.

Jeg har også sammen med Fransk Polynesiens præsident og formanden for Regionalrådet i Saint Pierre et Miquelon fremsat forslag om, at der afholdes endnu en partnerskabskonference, før Europakommissionen afleverer sit forslag til Rådet.

Jeg tillægger det stor betydning, at de geografiske spredte og indbyrdes meget forskellige OLT-lande opnår en fælles forståelse, og derfor agter jeg efter invitation at aflægge et besøg hos Fransk Polynesiens præsident allerførst i det nye år.

Forhandlingerne om en forlængelse af fiskeriaftalen mellem EU og Grønland og fornyelse af fikseriprotokollen blev indledt i slutningen af september i Bruxelles. Der er planlagt tre forhandlingsrunder, og der sigtes som allerede nævnt mod, at aftalen skal være på plads pr. 1. januar 2001.

Grønland deltager aktivt i de globale samarbejdsstrukturer. Dette har i 1999 blandt andet udmøntet sig i Grønlands engagement med WTO, OECD og FN.

Grønland indgår som en del af Rigsfællesskabet som en selvstændig enhed i Verdenshandelsorganisationen WTO. Medlemskabet af WTO bevirker, at Grønland kan varetage sine interesser i den moderne handelsmæssige udvikling f.eks. i forhold til det amerikanske forbud mod import af produkter af havpattedyr, MMPA.

Landsstyret arbejder således sammen med Regeringen for at skabe et særlig handelsregime for oprindelig folk for derved at sikre, at Grønlands gradvise tilnærmelse til en globale økonomi sker på acceptable vilkår. På den baggrund deltager Grønlands Hjemmestyre i den grønlandsk-danske delegation ved WTO's næste ministerkonference i Seattle i starten af december.

På anmodning af Landsstyret udarbejdede OECD en analyse af Grønlands økonomi. OECD's rapport Grønlands Økonomi - en Strategi for Fremtiden blev præsenteret for Landsstyret i maj måned. Rapporten indeholdt strukturpolitiske anbefalinger, som Landsstyret har taget til efterretning.

Et eksempel på vores bestræbelser for at synliggøre Grønland i verden er vor kommende deltagelse på Verdensudstillingen Expo 2000 i Hannover, Tyskland. Med en attraktiv placering i Rigsfællesskabets pavillion er det muligt at formidle forståelse for den grønlandske kultur og de særlige arktiske vilkår. En sideordnet og ligeså væsentlig effekt af Grønlands deltagelse i Verdensudstillingen er eksportfremme. Grønland Handelsråd har derfor været en integreret del af planlægningen

Grønlands er verdens største ø - men samtidig er vi en ganske lille befolkning. Det kan derfor måske i nogle ører forekomme lidt overdrevet, hvis man påstår, at Grønland kan påvirke udviklingen i Verdenssamfundet.

Ikke desto mindre mener jeg, at Grønland med sine erfaringer i Rigsfællesskabet kan og bør yde et værdifuldt bidrag til konstruktive løsninger på minoritetsproblemer rundt omkring i Verden.

Den pragmatiske grønlandsk-danske indfaldsvinkel på for eksempel råstofområdet er noget, der harm vakt stor interesse hos oprindelige folk med ambitioner om Hjemmestyreordninger. Denne erfaring fra 20 års Hjemmestyre er et smukt eksempel på, hvordan Grønlands Hjemmestyre kan bidrage til at forebygge regionale konflikter ved at medvirke til pragmatiske løsninger.

Denne politik udmønter sig i Grønlands aktive deltagelse i FN, hvor det er Landsstyrets politik særligt at fremme sager, der handler om anerkendelse, beskyttelse og udvikling af oprindelige folks anliggender. En særlig mærkesag er forslaget om at oprette et permanent forum for oprindelige folk indenfor FN-systemet.

På det nære plan kan der også opnås gensidige fordele ved samarbejdet med FN-strukturer. Grønlands Sundhedsvæsen har således været i kontakt med Verdensorganisationen WHO, som planlægger at etablere et regionskontor i Nuuk i januar 2000. Dette kontor - som er et ud af 6 centre fordelt over hele verden - vil beskæftige sig med forskningsopgaver indenfor miljømedicin, den grænseoverskridende forurening af havene og sundheds- og ernæringsspørgsmål. Et WHO-kontor i Grønland bevirker, at der samles viden i Grønland, og at vi kan yde et bidrag til den internationale forskning på området. Etableringen af kontoret må i øvrigt opfattes som en blåstemning af den forskning på området, der i en årrække har foregået herhjemme.

Grønland stiller i disse år stigende krav til Rigsfællesskabet med ønsker om en højere grad af udenrigspolitisk råderum og indflydelse på Rigets udenrigspolitik. Derfor er det med tilfredshed, jeg kan konstatere, at aktivitetsniveauet vedrørende internationale sager i Hjemmestyrets direktorater er så højt, som det er.

For der skal ikke herske tvivl om, at med rettigheder følger pligter. Vi har med tilfredshed noteres os en stigende forståelse og imødekommenhed fra danske myndigheders side, og det er min klare opfattelse, at denne forståelse er opnået ikke mindst gennem en solid og vedholdende indsats fra grønlandsk side.

20 år med Hjemmestyre har medført en kolossal udvikling og politisk modning i Grønland. Derfor er tiden nu inde til et grundigt eftersyn og fornyelse af de rammer, som eksisterer omkring vort Hjemmestyre. Landsstyret har store forventninger til denne proces, som ligger i naturlig forlængelse af de sidste 20 års udvikling.

Grundlaget for vort samarbejde med Danmark er, som det er fremgået af denne forelæggelse, gensidig tillid og respekt. Vi er medlemmer af verdenssamfundet og bør have de rettigheder og pligter, der følger heraf.

Med disse ord overlader jeg Udenrigspolitisk Redegørelse til Landstingets velvillige behandling.

Og vi går nu over til partiernes ordførere. Først er det Siumuts ordfører Jørgen Wæver Johansen, værsgo.

Jørgen Wæver Johansen, ordfører, Siumut.

Fra Siumut hilser vi den Udenrigspolitiske redegørelse velkommen. Redegørelsen er en sædvanlig velgennemarbejdet og er indholdsrig og giver os lejlighed til at drøfte udenrigsanliggender i Landstinget, på et reelt og substantielt grundlag. Det er vi glade for fra Siumut, og vi skal byde den danske udenrigsminister, der følger denne debat velkommen

I forbindelse med vores arbejde omkring udenrigsanliggender, er det meget vigtigt, at arbejdet udføres velkoordineret, og det er grunden til, at vi har etableret et sekretariat for udenrigsanliggender.

Derfor er vi fra Siumut glade for, at udenrigssekretariatet er blevet styrket m.h.t. de enkelte direktoratets berøringsflader med udlandet og som et koordinerende organ. Denne funktion må fortsættes, og udenrigssekretariatets centrale rolle som koordinerende organ må fortsat styrkes.

Der bør holdes flere fælles møder direktoraterne imellem, hvor man i dag mødes hver 3. måned m.h.p. bedst mulig koordinering af vores opgaver, og dette ønsker vi fra Siumuts side. I Siumut mener i , at vi må vælge med større omhu, hvilke man skal deltage i, også fra Landstingets side.

Eksempelvis mener vi ikke, at det er altafgørende, at deltage i møder, om nærmere samarbejde med landene ved Baltikum, selvom sådanne møder kan være nok så interessant, for de nordiske lande.

Vi mener, at vi skal ligge hovedvægten på det mest givtige for landets fremtid. Det samme gælder hvad angår opgaverne i relation til det øvrige udland. Fra Siumut mener vi, at vi må indrømme, at vi ikke kan dække hele spektret, hvorfor vi er nødt til, at prioritere m.h.t. vores opgaver i forhold til udlandet, og prioriteringen må herefter være; Rigsfællesskabsanliggender, styrkelse af samarbejdet med vores nabolande, international arbejde i forhold til oprindelig folkeslag, styrkelse af arbejdet sammen med lande med OLT-status, styrkelse af samarbejdet i Norden ikke mindst i samarbejdet i Vestnordisk sammenhæng, medvirken i Arktisk Council og nærmere samarbejde med vores stammefrænder, også på parlamentarisk plan.

Fra Siumut er vi glade for, at konstatere, at Landsstyret har besluttet, at alle partier samt Kandidatforbundet skal være repræsenteret i den kommende selvstyrekommission, hvilket vi finder naturligt. Vi er også glade for, at det indgår i kommissionens arbejde, at afdække mulighederne for Grønlands totale kompetence i udenrigs. Og sikkerhedspolitikken.

Man kan betragte denne opgave, som en fortsættelse af Anorak-udvalgets arbejde, og fra Siumut mener vi, at det er naturligt, at vi selv her i landet varetager dette arbejde.

Fra Siumut ser vi frem til at deltage i kommissionens arbejde, og ønsker alle andre deltagere god arbejdslyst.

Vedrørende Rigsfællesskabets politiske lederes møder, konstaterer vi med glæde, og hilser velkommen til Statsministerens budskaber i forbindelse med Rigsmødet den 9. januar 1999, ved den efterfølgende pressekonference. Budskabet var videreførsel af mere åbent samarbejde i gensidig respekt og tillid, samt at bane vejen for Grønlands mere direkte medvirken i grønlands relaterede sager i udenrigsanliggender, inden for de eksisterende lovgivningsrammer.

Vi ligger meget vægt på statsministerens budskab, og bedømmer dette som udstrakt vilje til et nært samarbejde. Hvis et hvilket som helst samarbejde skal fortsætte, og skal det gå godt, så er det en forudsætning, at det foregår i gensidig respekt og fra Siumut mener vi, at statsministeren har taget et langt skridt i den rigtige retning.

I Siumut er vi glade for, at samarbejdet med staten, ikke mindst samarbejdet med Udenrigsministeriet, i det store og hele er godt, og kører gnidningsløst, og det er vores håb, at det vil fortsætte på den måde, og vi regner med at Landsstyret kan sørge for, at tingene kører videre på denne gode måde.

Som vi sagde tidligere, må ethvert samarbejde bygge på gensidig respekt. Derfor regner vi bestemt med, at de danske myndigheder har forståelse for, at vores land har behov for, at handle på egen hån på fremtiden, vedrørende vores egen anliggender. I den forbindelse kan vi som eksempel nævne sager vedrørende Arktisk Council samt sager vedrørende MMPA.

Fra Siumut skal vi ikke undlade, at nævne, at vi finder det naturligt, at Udenrigs- og Sikkerhedsudvalgene i Grønland og Danmark er begyndt at holde, fælles møder. Dette vil vi betegne som et betydningsfuldt skridt, og i er glade for det gode samarbejde mellem Udenrigsministeriet og det grønlandske Landsstyre.

Vi er ligeledes glade for, at der nu afholdes halvårlige møder mellem Grønlandsk Kommando og Landsstyrets Sekretariat i kølvandet på drøftelserne i Kleist-Friis-Udvalget. Dette har resulteret i tilfredsstillende samarbejde, til gavn for beget parter.

Fra Siumut skal v heller ikke undlade, at det er en spændende opgave, at undersøge om der kan åbnes mulighed for, at vi selv kan varetage inspektionen i vores farvande. Vi har tilstrækkelig mange dygtige søfolk, som der er behov for, og derfor er vi ikke i tvivl om, at vi i fremtiden sagtens kunne løfte opgaven i samarbejde med staten.

I Siumut er vi glade for det gode samarbejde i Arktisk Council omkring miljøsager, der tidligere blev varetaget under AIPS, og vi mener, at der er grund til at rose de involverede personer for et godt og resultatrigt samarbejde.

Miljøet omkring os er, og vil altid være et element i vores måde, at leve på, og derfor må vi alle uanset hvor i bor, være interesseret i at værne om miljøet.

Samarbejdet i Arktisk Council omkring bæredygtig udnyttelse, må altid være det vigtigste i vores deltagelse i samarbejdet. I Siumut mener i, at samarbejdet i Arktisk Council må bygge på håndgribelige realiteter, og skal dette realiseres, så må udvikling på basis af bæredygtigt udnyttelse være i centrum. Og derfor finder vi det ærgerligt, at samarbejdet omkring bæredygtig udnyttelse ikke har haft høj prioritet, i den tid, som USA har siddet i formandsstolen. Og dette forhold viser, at amerikanerne ikke ligger noget vægt på udvikling af polarfolkene - altså os i centrum - dette er ærgerligt og vi må se at ændre på denne holdning.

Et sådan fremstød vil også harmonere godt med det budskab, som de nordiske statsministre, og de politiske ledere i hjemmestyreområderne, fremkom med i november 1998, vedrørende bæredygtigt udnyttelse af ressourcerne.

Derfor ønsker vi fra Siumuts side, at vort land og Danmark presser mere på i Arktisk Council, m.h.p. at opprioritere bæredygtigt udnyttelse. Vi mener nemlig, at samarbejdet i Arktisk Council må tage udgangspunkt i realiteterne i det arktiske område, og dette må vi samarbejde om. Vi må realisere dette, for ellers kan ressourcerne sagtens bruges andre steder, hvor man har behov for dem.

I Siumut er vi glade for, at Landsstyret har underskrevet en samarbejdsaftale med det nye Landsstyret i Nunavut, den 22. juni i år. Men vi lægger vægt på, at dette samarbejde ikke blot skal bygge på smukke ord. Fra Siumut ønsker vi, at samarbejdsaftalen skal udmøntes i håndgribelige resultater til gavn for de arktiske befolkninger.

Vi mener også, at samarbejdet bør styrkes på det parlamentariske plan, der er ingen tvivl om, at vi kan lære af hinanden, og der er ingen tvivl om, at samarbejdet kan bære frugt på forskelligvis, som vil få betydning for alle stammefrænder.

Fra Siumut har vi lagt mærke til, at Landsstyreformanden har lagt vægt på styrkelse af kommunikationen, i det arktiske område, og i denne forbindelse foreslog han, at man undersøgte muligheden for etablering af et Arktisk Nyhedsbureau. Vi er enige i denne ide, og vi glæder os til, at se realistiske forslag, som vi kan vurdere nærmere.

Vi har også bemærket, at Landsstyreformanden har været inde på undersøgelse af fælles skriftsprog inuit imellem. Fra Siumut er vi enig i forslaget, og vi er glade for, at ICC agter at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal drøfte dette forslag. Naturligvis regner vi med, at arbejdsgruppen vil være vågen overfor, at finde frem til en løsning, som alle kan bruge, uanset hvilken dialekt man bruger. Vi kan nemlig ikke forestille os, at arbejdsgruppen vil forslå, at vi alle går over til silabisk, og dette vil ikke være realistisk.

Vi skal også takke ICC, for og god helhjertet hjælp til foreningen Hingiuaqt 53. Hingiuaqt 53 opnåede et betydningsfuldt resultat. Resultatet har betydning for andre oprindelige folk, og er et eksempel til efterfølgelse, og derfor skal vi ikke undlade, at ønske dem alt godt i deres videreførsel af sagen.

Vi er glade for, at vores samarbejde i de nordiske lande forøges og bærer frugt. Vi er også tilfredse med at Island under sit formandskab, specielt har haft nøje for Vestnorden, og det arktiske område. Dette lægger vi vægt på, idet man engang imellem har den fornemmelse at man prioriterer samarbejdet mod øst, højere end arbejdet for det arktiske område.

Vi forstår naturligvis, at vi hver for sig tager udgangspunkt i vores egne interesser i vores prioriteringer, men desudagtet mener vi, at man må opprioritere de arktiske interesser.

Vores naboer mod øst - islændingene, har vi haft et godt samarbejde med igennem de seneste år, og det er vi tilfredse med, fra Siumuts side, og vi bemærker at islændingene sågar er begyndt, at være medfinansiør, at forskellige aktiviteter i Grønland, og her kan vi tænke på Leif den Lykkelige-projektet, de har tilbudt, at de vil være medfinansierende for anlæggelse af en lufthavn i Ittoqqortoormiit, og ikke mindst har man jo et samarbejde med dem, m.h.t. Østgrønland.

Vi er glade for, og hilser deres åbenhed for samarbejde velkommen, hvorfor vi fra Siumut også mener, at det er på tide, at man formalisere samarbejdet med islændingene, og udstikker nogle rammer for det.

Og m.h.t. lufttrafikken, så kan vi jo også samarbejde med dem, i større grad, vi kan samarbejde med dem omkring energi, og det samme gælder atlantfragttransporten, og andre ting som kan være positive for Grønland, kan vi også samarbejde om, og vi kan nok heller ikke komme uden om, at vi nok også kommer til at samarbejde med dem, indenfor vores landets ting.

Hvad angår et større samarbejde handelsmæssigt, så mener vi, at dem vi i større grad kan samarbejde med, er nok de lande, som befinder sig i Østen. I Østen, i kina og i Korea, og i befolkningerne i andre lande, har jo en stor stor købekraft, og uanset hvor meget vi producerer, kan vi ikke mætte købekraften, hvorfor vi mener, at man skal undersøge de lande, som vi muligvis kan samarbejde med handelsmæssigt , bør undersøges nærmere, hvorfor vi ønsker, at Landsstyret er vågen overfor denne mulighed.

Hvad angår EU, så er vi i Siumut ikke i tvivl om, at samtlige partier med spænding venter på de resultater man vil opnå med forhandlingerne, og vi må jo rose vores forhandlere for det gode arbejde de udfører.

Og hvad angår samarbejdet med det danske Udenrigsministerium, det må vi ikke glemme, fordi vi har et godt samarbejde med dem, ligesom det er en understregning af, at det går godt med Rigsfællesskabet, og i den forbindelse ønsker vi fra Siumuts side, at de relevante Landstingsudvalg, følger med i det arbejde, der pågår og ønsker at Landsstyret også gør noget ved det.

Og fra Siumut er vi ligeledes glade for etableringen af det Arktiske Vindue, hvor Landsstyret og Udenrigsministeriet har et tæt samarbejde, og det skal jo realiseres i Finland i november måned. Og det kan have en god indflydelse på grønland, hvorfor vi efter vores mening må ønske vores Landsstyreformand god rejse, og håber, at han vil opnå et godt resultat, og får et godt samarbejde med dem.

Hvad angår EU-landene og de lande som har en OLT-ordning, der er det også vigtigt, at man har et godt samarbejde med de forhenværende kolonier. Og hvad angår, at man tager nogle halvfabrikata, og færdigproducerer dem i sit eget land, hvorefter man så kan eksportere dem til EU, det man i daglig tale kan kalde for kumulation, det er noget som man bør stræbe efter for at opnå, og bør tage særskilt initiativ om, og i Siumut mener vi, at det er noget som de forhenværende kolonier også kan opnå, således at OLT-landene, kan blive styrket af den vej i deres samarbejde.

Og i Siumut ligger vi også vægt på, at man har etableret et permanent forum under FN, således at de oprindelige folk, der er dårlige stillet end os, får mulighed, for at bruge dette permanente forum, for at kunne blive hørt af andre, og vi må tage denne opgave alvorligt, således at vi også kan hjælpe de oprindelige folk, som er svagere stillet end os. Og hvad angår 10-året for de oprindelig folk, som slutter i år 2004, der mener vi fra Siumuts side, at vi må tage nogle mere konkrete sager op, her fra Grønland.

Og en af de gode initiativer, som har været taget op er IPSIT, International Training Center for Ingeniuously People, som køres i kulturhuset Katuaq, ligesom ...., som er de oprindelig folks skuesspilskole, og det er sådanne initiativer i større grad kan igangsætte, fordi det næste ingen ting koster, men er gode initiativer, med hensyn til samarbejdet.

M.h.t. MMPA, de overtræder jo ordninger indenfor WTO, hvorfor det bør ændret. På grund af denne lov, MMPA, der kan vi ikke eksportere vores varer til USA, selvom de også har grundlag i bæredygtig udnyttelse af vores ressourcer, men det er endnu mere ærgerligt, fordi den danske stat ikke har haft vilje til at ville igennem WTO, at arbejde for, at MMPA arbejde for, at MMPA ikke længere skal gælde i USA.

Og vi ligger også vægt på, at Landsstyret overfor den danske regering siger, at man skal arbejde for, at man ikke længere skal have MMPA til at gælde indenfor WTO-samarbejdet.

Med henvisning til vores bemærkninger vedrørende udenrigs- og sikkerhedspolitik, skal vi hermed meddele, at vi tager hele redegørelsen til efterretning.

Og den næste der får ordet er Atassuts ordfører, Otto Steenholdt.

Otto Steenholdt, ordfører, Atassut.

Vi vil ligeledes fra Atassut byde udenrigsministeren hjertelig velkommen her til Grønland, og jeg skal da også meddele, at den danske version af vores bemærkninger kommer på et senere tidspunkt.

Landsstyreformanden redegjorde for status for den udenrigspolitiske del af Grønlands udvikling i dette år, nemlig 1999.

Landsstyreformanden kaldte det godt nok for en ung pige, som er blevet sig ansvarsbevidst efter hele 20 fra Hjemmestyrets indførelse. Men når man tænker grundigt over det, kunne man virkelig sige uden diskussion, at Hjemmestyret sammenlignes med en ung pige, som er blevet sig bevist om sit værd, samt om sin medansvarlighed for omverdenen. Det sætter vi spørgsmålstegn ved fra Atassut.

Lad os bruge ordet måske, og blot sige, at det er for yderliggående, at sige, at man er sig bevist om omverdenen, det er vores klare melding fra Atassut på baggrund af udtalelserne i pressen, fra den tidligere direktør i Udenrigskontoret, som måtte fratræde pludselig.

Grønlands interesse for udlandet er for ringe, og vi mener, at udenrigs- og sikkerhedspolitikken bør prioriteres end det er tilfældet i dag. I Atassut tager vi nok ikke meget fejl, at vi grunder over, at Grønland eventuelt overtager og begynder, at forvalte ansvarsområdet, nemlig udenrigs- og sikkerhedspolikken fra Danmark, indenfor en rimelig tidshorisont.

Men vores tankegang bliver måske fjernere, fordi man ikke tager Udenrigskontoret alvorligt. P.g.a. et udbredt personalemangel, samt at vigtige sager samler støv, ved at blive henlagt i kontorets skuffer. Såfremt disse sager ikke behandles vil Grønland lukke sig endnu mere i forhold til udlandet. Derfor ønsker vi fra Atassut, at man forstår kontoret personalebehov, og venligst begynder at ansætte personale.

I sit eget værelse, hvis det er tilfældet er den unge pige, som vi sammenligner vores Hjemmestyre, godt klar over, hvor hun har placeret sine kære ejendele, man må opføre sig anstændigt i forhold til de andres ejendele i resten af hjemmet, for hun vil ikke kunne undgå, at blive påtalt endog med svære konsekvenser til følge, hvis hun opførte sig uanstændigt.

Den unge piges omgangskreds begynder at stille spørgsmål om, hvornår den unge pige bliver mere selvstændigt, og begynder, at gå nogle ture uden for hjemmet, for at bane vejen for de bedste vilkår for sig efter sine egne meninger.

I redegørelsen hørte vi at Landsstyret synes, at det er på tide, at granske Hjemmestyreloven, og kalder myndighederne indenfor Rigsfællesskabet til samarbejde omkring dette.

Landsstyreformanden må klart og tydeligt fortælle Landstinget, hvilket områder man agter at reformere på. Dertil blev det også sagt, at udenrigs- og sikkerhedspolitikken er blevet udviklet for at tage det bedste hensyn til Grønlands interesser, samt for at støtte Grønlands placering i verdenssamfundet på bedste vis.

Det er sød musik for ørerne at lytte til disse sætninger, men når man tænker grundigt over disse, må man spørge, hvilke bestemte opgaver, agter man at løse i denne ombæring ?

For en ægte grønlænders øren er det hårdt at lytte til den såkaldte Anorak rapport, da man endog ligesom bruger den grønlandske klædedragt, som er rodfæstet i kulturen, som en slags øregas. Skal vi allerede nu forvente, at næste rapport kommer til at hede noget med undertøj.

Til rapportens udmelding om, at Landsstyret vil arbejde for en synliggørelse og styrkelse af Grønlands placering i verdenssamfundet, må vi endnu engang udtale, at vi ønsker klarere udmelding om, hvad man agter at gøre.

Der er blevet nedsat en arbejdsgruppe bestående af embedsmænd, og vi vil vente på deres rapport. Vi skal overfor arbejdsgruppen henstille, at man prioriterer arbejdet for at opnå en øget kompetence på udenrigsområdet og forvaltningen af sikkerhedspolitikken.

Skønt rapporten betegnes som for at være et godt redskab for målsætningerne, skal vi ikke bruge dem som en sovepude, og vi skal fra Atassut klart og tydeligt sige til den danske udenrigsminister, som er til stede i dag, at vi ønsker større forvaltningskompetence indenfor Rigs- og Sikkerhedspolitikken, fordi vi der er hjemmehørende kender bedst, hvordan vi kan nå ind til os.

I sin redegørelse skriver Landsstyreformanden, og jeg citerer "Landsstyret har som mål, at revurdere Grønlands og Danmarks fællesskab", citat slut. Går det da ikke så godt med den gensidige respekt, samarbejde og fællesskabssagsbehandlingen som råder i dag ? Det spørger vi om, fordi redegørelsen fortsætter med følgende ord, og jeg citerer igen"Landsstyret ønsker, at undersøge alle muligheder for at sikre Grønlands deltagelse i alle sager, der vedrører os", citat slut.

For at sikre dette ønsker Landsstyret ydermere, at nedsætte en udredningskommission. Fra Atassut vil vi påpege, at det eneste landet har en mer direkte kontakt med, er de vestnordiske lande, samt i større eller mindre grad de nordiske lande.

Vi har en minimal kontakt med Canada, og vi mener, at vi bør have en god kontakt med Nunavut, som dog skal lære os af os politisk, da de er så nye. Det mødes med de nordiske lande i Nordisk Råds regi, og vores landsstyremedlemmer taler med regeringsmedlemmerne.

Dog må vi sige, at de såkaldte resultater ikke engang er så mange som fingrene på den ene hånd.

På det seneste sessioner, især efter kommunismens fald, begyndte man at koncentrere sig meget om, de såkaldte baltiske lande, så man kun sjældent retter blikket mod de nordatlantiske øer.

På nuværende tidspunkt kan man ikke sige, hvor godt et resultat, det såkaldte Arktiske Vindue vil medføre. Man ønsker EU kikker ind ad vinduet, men m.h.t. Grønland afhænger det af, om EU vil kikke interesseret ind til det land, som meldte sig ud af fællesskabet til stor skuffelse for andre medlemslande.

Man kan forestille sig, hvor interesseret EU vil være overfor et land som meldte sig ud af medlemskabet, især også fordi der i redegørelsen blev sagt følgende fra Landsstyreformanden og jeg citerer "Vi har allerede set hvor store problemer det medfører for Grønland, at EU har så lidt kendskab og forståelse for arktisk Grønland", citat slut.

Lad os gentage hvad vi har sagt lang tid. Da vi også fik forskellige klubber og foreninger i Grønland yndede vi at sige, at disse bude koncentrere sig om deres medlemmer, uden at tage for meget hensyn til udenforstående. Det siger vi i forhold til EU og i forhold til os.

Under overskriften hvor man behandlede det europæiske samarbejde, kom man ind på ordningen med de tidligere kolonier. For nogle partier giver det kvalmende fornemmelse, blot at høre udtrykket tidligere koloni. Men på denne redegørelse kom disse partier pludselig ind på, at vores status som tidligere koloni, bruges som en redningsbåd, og anledning til at opnå fordele. Man lad os nu se, det kunne jo være at Polynesiens præsident til tage os i hånden.

Atassut nævnte kort i går at OECD har lavet en undersøgelse om Grønlands økonomiske situation efter bestilling fra Landsstyret, hvilket ikke blev velset fra Landsstyremedlemmet for Økonomi.

Men resultatet af undersøgelsen har været meget hårde for Landsstyrets øren, især for Landsstyremedlemmet for Økonomi, hvorfor rapporten blot samler støv i en af skrivebordsskufferne, selvom påstandene om at rapporten samler blev taget meget ilde op af Landsstyreformanden.

Mange penge blev smidt ud til ingen nytte, og det omfattende arbejde har Landsstyret blot taget til efterretning.

Oprettelse af kontorafdeling af den internationale handelssammenslutning WTO i Grønland modtager vi med stor glæde, og vi håber selvfølgelig på, at det vi l styrke Grønlands udenrigshandel. I denne forbindelse ærgrer Atassut sig lidt over, at Landsstyreformanden som ustandselig møder folk, som beskæftiger sig med verdensomspændende politik og handel, ikke også er Grønlands landsstyremedlem for Handel.

Vi kan dog alligevel håbe på, at Landsstyreformanden vil blive hvisket i ørerne af Landsstyremedlemmet for Handel, når han skal på udenrigsrejse.

Atassut vil skarpt kritisere USA, for de strenge restriktioner over de grønlandske handelsprodukter. Vi har accepteres, at amerikanerne opfører bases for at opretholde sikkerheden, lad os sige hele verdenens sikkerhed, man kan kun undre sig over, at USA ikke er venlig stemt, overfor os, det grønlandske samfund, som ernærer sig ved fangst og fiskeri, og købe vores produkter.

Atassut er forundret over, at Landsstyreformanden i disse dage tit udtaler, at der er oprettet en kommission, som har det kommissorium, at undersøge Grønlands mulighed for selvstændighed. Disse udtalelser vil vi gerne have enten af- eller bekræftet fra Landsstyret, fordi Landstinget endnu ikke er blevet nærmere orienteret herom.

Skønt Atassut kunne komme med meget længere bemærkninger, synes disse bemærkninger at være tilstrækkelig og tager redegørelsen til efterretning, Atassut tager redegørelsen til efterretning, dog vil Atassut rette en kraftigt henvendelse til Landsstyreformanden, med følgende ord. Få orden i personaleproblematikken i Landstingets Udenrigskontor hurtigst muligt, for Grønland vil føle sig meget mere lukket overfor omverdenen, hvis det ikke sker.

Og den næste er Inuit Ataqatigiits ordfører, Maliinannguaq Markussen Mølgaard.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak, men jeg er ellers på barselsorlov, men som formand for Sikkerheds- og Udenrigsudvalget, så har jeg lagt vægt på, at deltage under behandlingen af dette punkt, og jeg skal så på vegne af Inuit Ataqatigiit, fremlægge vores bemærkninger.

Først vil jeg gerne byde Udenrigsmininister Niels Helveg Petersen, ligesom vi også byder hans følge velkommen.

Grønlands selvbestemmelse startede markant i forbindelse med Grønlands Hjemmestyres indførelse i 1979. Det er nu gået 20 år, af den næste store forberedelse bliver overtagelse af de områder, som Grønland ikke har fuldt bestemmelse over.

Nogle af de områder er udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, som et land med respekt for sig selv, ikke kan komme uden om, at skulle have kompetence over. Vi har i Inuit Ataqatigiit fra starten af, anset det for vigtigt, at vi skal have mere selvstændighed på alle områder, og det er derfor helt naturligt, at vi vil være med til, at arbejde for sagen seriøst.

Hvilke fremgangsmåder, og hvordan vi skal komme videre, skal vi her i Landstingets selv arbejde for, og komme med indstillinger.

Landsstyrets rapport om udenrigspolitikken viser, hvor langt vi er nået, og derudover har man ifølge aftale mellem den danske Statsminister og Landsstyreformanden her i Grønland, nedsat et embedsmandsudvalg, deri igennem en rapport har afdækket Grønlands muligheder for at kunne blive selvbestemmende i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål på alle områder.

Det er sket ud fra blandt andet ved at gennemgå mulighederne i den pågældende lov i dag, og det vil vi komme nærmere ind på senere.

Kommissionen for forsvar har i januar 1999 lavet en rapport, der afdækker Grønlands placering i det danske forsvar arbejdsområder. I foråret har den danske regering besluttet, at man i besparelsesøjemed flytte Grønlands kommando fra ......../Grønnedal til Nuuk. Denne beslutning går det grønlandske Landsstyre imod, og vi skal fra Inuit Ataqatigiit klart melde ud, at vi fuldt ud støtter Landsstyrets modstand af beslutningen.

Vi er selv herre over udviklingen i Grønland, og vi kan ikke længere vende det blinde øje til de store problemer, der er opstået i forbindelse med den store befolkningskoncentration i Nuuk. Bolignød, manglende børneinstitutionspladser, mangler på byggepladser m.m. er nogle af de alvorlige problemer. Derfor vil vi anmode den danske regering om, at revurdere beslutningen om at flytte Grønlands Kommando fra ........./Grønnedal til Nuuk, og hvis de mener, at en flytning er helt nødvendigt og uundgåeligt, skal vi bede dem om, at overveje, at flytningen sker til Paamiut.

Når sådan en flytning bliver en realitet, så er det meget vigtigt for Inuit Ataqatigiit, at være opmærksom på, at pladsen forlades efter grundigt oprydning, og at stedet forlades i den tilstand, som man kom til det. Derudover skal vi allerede nu overveje, til hvilket formål den efterladte marinestation kan bruges, idet det er meget vigtigt, at de efterladte bygninger, kan udnyttes til andre formål.

Inuit Ataqatigiit mener, at man skal sætte sig det mål, at alt redningsberedskab og kontrol bliver overtaget af Grønland. Det er kun naturligt, at man tager det skridt i takt med vores mere selvstændighed, at vi selv udføre kontrol med de grønlandske farvande, og redningstjenesten.

I forbindelse med redningstjenesten kan man forestille sig, at man tager brandvæsenet med i de samlede overvejelser, når man skal overtage redningstjenesten, da det i forvejen har forpligtigelse til at yde redningstjeneste i forbindelse med brand på kysten. Derfor vil vi anbefale, at man tager disse betragtninger med i den samlede overvejelse.

I rapporten nævnes det, at den demokratiske medbestemmelse i Rigsfællesskabet er blevet større, og ligeledes er der en udmeldelse der siger, at man er tilfreds med den større medindflydelse på det udenrigspolitiske tiltag der sker, og at man har til formål, at lade Grønlands hjemmestyre organisatorisk mere tager sig af udenrigspolitiske spørgsmål.

Der er ingen tvivl om, at vi alle her salen, kan være enig om, at Grønland får mere medindflydelse i det udenrigspolitiske arbejde, og at vi får flere arbejdsopgaver. Det blev dog i rapporten nævnt, at der er uenighed mellem den danske regering og Landsstyret om hvorvidt forsvarsaftalen med USA skal revideres.

Det ønsker den danske regering ikke til trods for, at det grønlandske Landsstyre ønsker, at det skal ske. Den danske regering har god grund til at nægte dette ønske, efter den gældende lov, og kan således blot bruge Grønland som høringsinstans. Inuit Ataqatigiit mener, at det er på tide, at spørge sig selv, om det er nok med, at nøjes med den gældende lov, til at gøre status, for at vurdere vores muligheder i den nuværende situation, eller om vi skal kræve noget ud over det, og hvis vi vil gøre det, skal vi spørge os selv, hvad vi skal kræve, og hvordan vi skal opnå disse.

Ved en aftale mellem den danske stat og USA den 13. marts 1991 oprettede man et udvalg med benævnelsen Permanent Council, men det overordnede formål at udveksle informationer om det amerikanske militær tilstedeværelse i Grønland.

Det er et embedsmandsudvalg med deltagelse fra USA, Danmark og Grønland. Landsstyret stillede i 1998m det krav, at beboerne fra Uummannaaq, der blev tvangsforflyttet i 1953, igen skulle have råderet over det område, de blev tvangsforflyttet fra, og dengang udmeldte amerikanerne, at de var åbne for muligheden.

Man manglede dog den amerikanske regerings tilladelse. Derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit, at det er påkrævet, at man seriøst arbejder for at åbne målet.

Ligeledes støtter vi thulebeboernes forening Hingiuatq 53 hidtidige initiativer i den forbindelse, og vi vil følge med spænding med i ankesagen fra retssagen.

Inuit Ataqatigiit er ikke i tvivl om, at man vil berøre spørgsmålet om rettighederne til eget land. Derudover vil man også berøre den internationale lov om oprindelige folks rettigheder. Nogle af følgerne vil nu blive, at vi bliver nødt til at revurdere Hjemmestyreloven. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at det er vigtigt, at vi allerede nu forbereder os på det politiske arbejde.

I den forbindelse skal vi arbejde varsom med den danske stat og hvordan vi skal komme videre. I den forbindelse støtter Inuit Ataqatigiit Landsstyrekoalitionens oprettelse af en sådan kommission, der har til formål, at få mere medindflydelse i udenrigspolitiske spørgsmål.

Inuit Ataqatigiit skal understrege, at vi aldrig har ytret om ikke at ville eje vores eget land, eller ikke har ville have medindflydelse, siden vores forfædre kom til dette land. Vi har ej heller i lighed med andre lande haft den skik, at vi hver for sig har eget landområder til landbrug, og har derfor aldrig sagt landet til salg. Og derfor skal vi nævne, at vi altid vil vende tilbage til dette spørgsmål, når snakken om rettigheder til eget land komme på tale, og i vores bestræbelser på, at i fremtiden at have mere medindflydelse i udenrigspolitisk spørgsmål.

Derudover ønsker vi en dialog med Permanent Committee, om alle de efterladenskaber som affald i nedlagte militærbaser i Østgrønland og Vestgrønland og oprydning af disse. Man har jo åbnet mulighed for, at komme i dialog med disse ting, igennem komitteen. Der er gået mange år, hvor man har talt om f.eks. alle de olietønder, der ikke pynter på naturen uden at man er kommet frem til en mulig løsning om, hvad man vil gøre med det.

Inuit Ataqatigiit betragter Arktisk Råd, der har medlemmer fra otte lande som meget værdifuldt. Det er værdifuldt i forbindelse med forebyggelse af forurening til lands og til vands i det arktiske område. Det er disse år blevet mere fremme, at forurening fra de industrialiserede lande, følge med strømmen til de arktiske lande, d.v.s havstrømmen, hvilket kan få katastrofale følger for de levende ressourcer. Det er meget nødvendigt, at rådet arbejder med en klar og effektiv politik af hensyn til fremtiden og de kommende generationer.

Og derfor anser vi det fra Inuit Ataqatigiit som meget beklageligt, at USA, der for tiden sidder på formandsposten ikke har arbejdet seriøst, og vi vil opfordre til, at vi prøver, at overtale dem til at gøre noget ved dette.

Inuit Ataqatigiit vil opfordre den danske regering om, at søge, at få formandsposten næste gang, og at arbejde for, at få Sekretariatet placeret i Grønland.

I denne forbindelse er det vigtigt, at man vil arbejde seriøst, for at opnå resultater, at arbejdet placeret tæt på det arktiske. Vi har i Grønland et Naturinstitut og danskerne har Arktisk Institut, der arbejder med forskning i de arktiske egne, som vi kan arbejde tæt sammen med.

Som bekendt har Grønland en repræsentant i Nordisk Råd. Inuit Ataqatigiit mener, at det er vigtigt, at vi udnytter dette medlemskab, hvor Inuit Ataqatigiit ligeledes mener, at vi skal kræve mere af de landstingsmedlemmer, der får repræsentantskabet.

Vi anser det for nødvendigt, at vores budskaber fra Landstinget kommer frem, og at repræsentanterne udarbejder rapporter. Som bekendt er der jo altid mange tiltag i Nordisk Råd, som også kan have stor betydning for Grønland, der godt kunne være til mere nytte, såfremt repræsentanterne er opmærksom på det.

De seneste år er der ved at opstå nye øststater i Baltikum, og naturligt nok er de nordiske lande gået meget op i og er meget interesseret i deres udvikling, og man skal i den forbindelse ikke glemme, at f.eks. Grønland og Færøerne er nogle af de områder, de nordiske lande løbende skal være med til at udvikle.

Inuit Ataqatigiit er naturligvis tilfredse med, at Grønland er med som observatør i De Forenede Nationers repræsentantskab munder den danske delegation. Inuit Ataqatigiit vil opfordre til, at der tages skridt til, at vi i fremtiden bliver fuldgyldige medlemmer i forskellige instanser, og ikke kun er observatører.

Efter de informationer som vi hidtil har fået, kan lande der eller ikke kan opnå fuldt selvstændighed, har mulighed for at blive repræsenteret. I den forbindelse skal vi ligeledes opfordre til, at repræsentanter fra Grønland, udarbejder rapporter når de kommer tilbage fra møderne.

Inuit Ataqatigiit er meget glade for, at vores stammefrænder fra Nunavut i år fra 1. april har fået en hjemmestyreordning, og vi glæder os til, at få et tæt samarbejde med dem fra Grønland. I den forbindelse er vi fortrøstningsfulde med hensyn til en samarbejdsaftale, der blev underskrevet af formanden for Grønlands Landsstyre, og den nye regeringschef, hvor vi ligeledes håber, at vi kan få et godt udbytte af den samarbejdsvilje, som den canadiske Udenrigsminister har meldt ud med.

I den forbindelse skal vi opfordre til at Landsstyreformanden og Landstingets Præsidium arbejder for, at vi tager mere del i samarbejdet med de arktiske parlamentarikere arbejde. Inuit Ataqatigiit mener, at der ud over de nordiske landes samarbejdstiltag mod øst, også officielt indleder et samarbejde om de sager, der har relation til vores stammefrænder, hvor vi kan opnå et tættere samarbejde, og gensidig udveksling af erfaringer end i dag, m.h.t. handel, bygge- og anlægsopgaver, miljø, uddannelser m.m.

I forbindelse med vores bestræbelser på et tættere samarbejde med den canadiske regering og vores stammefrænder, ser Inuit Ataqatigiit med forhåbning til det nyoprettede konsulat i Ottawa

På den måde vil vi blot ikke få mere at vide om de canadiske forhold, men vil endvidere opnå, at canadierne får mere at vide og mere vilje til at samarbejde. Denne proces er først lige startet, og det vil være interessant at se de årlige rapporter, som vores konsulat vil fremkomme med til Landstingets Udenrigspolitiske udvalg. På den måde får vi status over, og får mere at vide om det udførte arbejde, og planlagte arbejde, og kan ligeledes selv fremkomme med anvisninger til nye tiltag.

Inuit Ataqatigiit beundrer det arbejde som Inuit Circumpolar Conference hidtil har udført. Vi anser det som helt naturligt, at mens vi i Grønland har formandskabet, at initiativerne og kommende tiltage bliver udført med stor indflydelse. Vi kan i dag ikke undvære en sådan non-goverment organisation, der arbejder for beskyttelse af forhold i de arktiske egne. Man kan blot ud fra generalforsamlingerne og fra debatterne se, hvor mange emne, man kan samarbejde om, og hvor stor samhørigheden er blandt folk, i de arktiske egne.

I den tid, hvor Grønland sidder på formandsposten til år 2003, har man vedtaget 32 særlige sager til behandling, der blandt andet spænder fra menneskerettigheder og menneskerettigheder til handel med levende ressourcer. Da disse emner har stor relation til de politiske målsætninger mener Inuit Ataqatigiit, at det er vigtigt med et tæt samarbejde og som vi mener ikke kan komme uden om, da vi i disse år prioriterer udviklingen af det grønlandske samfund og udvikling af samhandel meget.

Mens vi uden begrænsninger kan importere svin og kyllinger bliver vores produkter fra de levende ressourcer i den grad begrænset. Selv i Danmark, som vi er med i Rigsfællesskabet med bliver eksportmulighederne af vores produkter begrænset og kontrolleret, selvom alle fangstdyr og alle andre levende ressourcer fra Grønland er helt økologiske, og spiser og lever frit.

De seneste år er der ellers påpeget flere fare ved de europæiske industrilandes forurening af farlige kemiske stoffer, og andre landes i vores farvande, men hidtil er der ikke så stor en fare, at det resulterer i, at det bliver forbudt, at indtage grønlandske produkter. Inuit Ataqatigiit mener, at det er meget nødvendigt, at vores Landsstyre deltager i bestræbelserne på forebyggelse af forurening. Ligeledes er vi meget taknemmelige for budskabet fra Inuit Circumpolar Konference til resten af verdenen på vegne af Grønland, og resten af de arktiske lande.

Derudover mener Inuit Ataqatigiit, at det også er meget nødvendigt med tiden, at arbejde for, at eliminere alle de mange forhindringer, der er med den fremtidige handel med sælskind og husflid, der er lavet benprodukter.

Som nævnt støtter Inuit Ataqatigiit fuldt ud de initiativer, som Inuit Cirkumpolar Conference er igang med, blandt andet initiativer der har relation til menneskerettigheder, og vi ønsker dem fortsat godt arbejde.

Den foreliggende rapport, den såkaldte "Anorak-rapporten"er blandt andet et budskab fra repræsentanter fra Danmark, der har relation til Grønlandske forhold, så som naturen, dyr og miljø. Vi skal fra Inuit Ataqatigiit pointere, at vi inderligt ønsker, at vi i alle henseender selv har repræsentanter i fremtiden. Vi er godt klar over, at så længe Danmark har kompetence i udenrigspolitiske spørgsmål, at vi blive repræsenteret fra dem.

Vi ved også, at hvis man vil repræsentere nogle, og vil opnå resultater at man skal have kendskab til de faktiske forhold, og det er også nødvendigt, at man går ind i arbejdet med hjerte og sjæl.

Derfor vil vi opfordre Landsstyret til, at arbejde for, at vi i fremtiden får mere indflydelse i udenrigspolitiske forhold, således at repræsentantskab på vegne af Grønland, i fremtiden får deltagelse fra Grønland, også i Rigsfællesskabet.

Hvis Grønland med tiden skal opnå økonomiske selvstændighed er det yderst vigtigt, at vi i forhold til i dag fremmer vores handel med andre lande meget mere. Ud over produktion af grønlandske råvarer, skal vi finde nye muligheder med lande vi kan gøre handel med , meget mere end vi gør i dag. Derfor har Inuit Ataqatigiit svært ved at acceptere, den fremgangsmåde, at vi efter vores udmeldelse fra EU, ikke bliver behandlet som andre lande, der har være kolonier, men får særbehandling når vi først har lavet fiskeriaftaler med EU.

Vi mener nemlig, at man ikke kan komme uden om, at vi skal have en anden behandling handelsmæssigt, ligesom andre lande der har været kolonier, eller måske mere, når vi tænker på vores situation i dag.

Alle de fordele som andre forhenværende kolonier får, burde også tilfalde os selv, uden at der sker en diskriminering, og det skal der arbejdes seriøst med, på regeringsplan.

Der er en stor debat igang om indførelse af Euro'en i Danmark og i Europa. Inuit Ataqatigiit mener, at det er meget vigtigt, at vi i Grønland er meget forberedt på en eventuel indførelse af det nye monetære system i Danmark. Hvis vi ikke er forberede, kan vi komme ud for ubehagelige overraskelser, der får dårlige konsekvenser for os, og det skal vi sikre os, at det ikke sker, og at vi i Inuit Ataqatigiit mener, at der ikke er noget til hinder for, at vi kan hindre Euro'en i Grønland, da vores vigtigste handelspartnere allerede befinder sig i Europa.

Inuit Ataqatigiit tager OECD's rapport om Grønlands økonomiske styring til efterretning, og vi vil udnytte nogle af de budskaber vi kan bruge. Vi vil dig understrege, at det er mærkbart at rapporten tager udgangspunkt i de økonomiske forhold, og at hovedindholdet, således drejer sig om økonomien.

Vi vil dog anmode om, at huske på, at økonomiske forhold i Europa, sådan uden videre ikke kan overføres til Grønland, p.g.a. de store geografiske afstande, og det har de seneste års begivenheder med alt tydelighed allerede bekræftet.

Selvom vi ved gennemgang af OECD's rapport gerne ser, at man på nogle områder kører efter opskriften, skal vi fra Inuit Ataqatigiit henstille til, at vi ikke glemmer de seneste års fejltagelser i grønlandske forhold, der har været meget dyre for det grønlandske samfund.

Udviklingen i det grønlandske samfund har i de seneste år været meget intens, men det åndelige er sakket agterud, som vi beder om at være opmærksom på i de kommende år.

M.h.t. WTO støtter Inuit Ataqatigiit Landsstyrets tiltag i samarbejde med den danske regering, og vi håber, at der opnås gode resultater til ministermødet i december. I den forbindelse skal vi opfordre til, at der i WTO regi, kommer et klart budskab fra Grønlands side, der har til formål, at tilgode se de oprindelige folk mere. En af måderne kunne være, at der oprettes en arbejdsgruppe i WTO regi, der arbejder med oprindelige folk. Hvis der i WTO's regi skal arbejde for hele verdensmarkedet, mener Inuit Ataqatigiit, at der skal tages mere hensyn til de ressourcer, man anser for at tilhøre, de oprindelige folk, og udnyttes på bedste vis. På den måde kan man nemlig finde måder, at komme over alle problemer, som de oprindelige folk har at slås med, i forbindelse med handel.

Det er blandt andet nødvendigt, at man revurdere importforbudet mod skind og benprodukter til visse lande. Det er jo sågar sådan, at man har importforbud mod produkter af ikke truede dyrearter som på ingen måde er til fordel for de oprindeliges folks handelsvirksomhed.

Som nævnt i indledningen støtter Inuit Ataqatigiit Landsstyrets bestræbelser på, at oprette en kommission, der har til formål, at få mere kompetence i udenrigs- og sikkerhedspolitik. Sådan et skridt er i Inuit Ataqatigiit øjne helt nødvendigt i disse år, i den forbindelse er der jo mange spørgsmål og vurderinger, som vi ikke kan komme uden om, at skulle undersøge.

Hvilket love skal der ændres på, hvis vi skal have mere kompetence i udenrigspolitiske forhold ? Hvordan er visioner på, hvordan et Rigsfællesskab eller et samarbejde, skal være, hvis lovgivningen skal ændres ? Hvordan er vi placeret i sikkerhedspolitikken, og hvordan skal det foregår ? Hvad er Danmarks forpligtigelser i sit medlemskab af NATO med hensyn til militærbaser, og hvordan er de økonomiske følger ?

Inuit Ataqatigiit er ikke i tvivl om, at der er mange vigtige spørgsmål, der skal afklares og vurderes af kommissionen, og vi vil med spænding følge med i dette arbejde.

Under Landstingets efterårssamling i 1998 opfordrede Inuit Ataqatigiit Landsstyreformanden til at komme ud blandt lederne fra udlandet, og fortælle om grønlandske forhold.

Vi skal som sidste punkt i vores bemærkninger melde ud, at Inuit Ataqatigiit har bemærket, at Landsstyreformanden har været en god repræsentant for Grønland i det forløbne år, vi kan ikke komme uden om, at der skal et godt repræsentant til, hvis omverdenen skal vide mere om os. Vi kan ikke opnå opmærksomhed, hvis vi ikke selv komme ud med vores budskaber.

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyreformanden, at han i fremtiden på vegne af Grønland bliver ved med at repræsentere os.

Vi har også selv mange ting, som vi kan tilbyde omverdenen med, vores erfaringer og vores knowhow vi har høstet.

Og med disse bemærkninger tager vi rapporten til efterretning.

Og den næste der får ordet er Kandidatforbundets ordfører, Mogens Kleist.

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi skal fra Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger til Udenrigspolitiske Redegørelse. Kandidatforbundet vil støtte Landsstyreformandens interessante Udenrigspolitiske Redegørelse uden at komme med et længere indlæg.

Kikker vi på vores lands placering på verdenskortet, her efter at der er gået 20 år siden Hjemmestyrets indførelse, er der sket store ting i løbet af det forløbne år.

Mange ansvarsområder, der er blevet varetaget af den danske stat er nu blevet overført her til landet, således at vi nu er komme på afstand af, at blive styret ude fra, og er blevet mere selvstyrende, således at vi nu kan varetage vores eget land, på grundlag af vores egne ønsker og vores egen kunnen.

En af konsekvenserne heraf er, at vi selv har fået styring af landets økonomi og herunder styring af det danske tilskud til landet.

Vort lands udenrigspolitiske forbindelser og placering blandt alverdens lande har været voksende igennem politisk, handelsmæssigt, uddannelsesmæssigt og på mange andre forskellig forbindelser og samarbejde.

I vores dages politiske styring af vort land, kan vi i vores dage politisk, ikke længere komme uden om de andre lande og vores verdensmedborgere.

Daglig indflydelse på vores handel og vores industrielle virksomheder har vores omgivelser voksende indflydelse på. Opdukkende variation i vores produktion og indtægtsforhold kender vi alle, også at forskellige skiftende forhold, andre steder i verdenen, får indflydelse på vores land.

Vi har fået interesse i andres landes forhold gennem forskellige forbindelse, vi kan nævne forskellige områder.

Vores stammefrænde ri det arktiske område, der igennem ICC har fået et nært samarbejde med vort land, skal vi nævne, og de positive sider deraf, da vi igennem kulturfælleskab er nært beslægtede, om m.h.t. uddannelser også selvfølgelig m.h.t. andre forhold, har en fordel deraf, og herunder er der også åbnet vejen for vores samarbejde med andre lande.

På grund af vores lands nære forbindelse med Danmark er vores ønsker og krav her i landet blevet forstærkede, og som et eksempel herpå, kan vi nævne, at vi er kommet med udenrigspolitiske- og sikkerhedspolitiske nævn i forbindelse med landets egne forhold, men vi kan endnu ikke få fuldt viden om vort lands egne forhold og placering i forbindelse med forsvarsmæssige spørgsmål, da vi selv ikke har forsvarsmæssige beføjelser og selvfølgelig også, fordi vi endnu ikke har fuldt selvstændighed.

Derfor må vi i fremtiden mere og mere blande os i og deltage i udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål.

I forbindelse med vedtagelsen af bestemmelse om spørgsmål om forhold i vort land, er deltagelse af udenrigspolitiske- og sikkerhedspolitiske nævn ret ny, men deres arbejde er vigtigt, m.h.t. vort lands forbindelse med vores andre verdens medborgere.

Spørgsmålet vedrørende Pittufik skal vi ikke drøfte indgående, da vi allesammen ved, hvad der er foregået i det forgangne år, og at vi af hensyn til Danmarks medlemskab af NATO, ikke har nogen selvstændig beføjelse heri og udenrigs- og sikkerhedspolitisk nævn har ikke fået beføjelser i forbindelse hermed fra den danske stat, men det er glædeligt, at udvalget har fået større beføjelser i forbindelse med vores eget land, og dette arbejde må forstærkes, mere og mere i fremtiden.

At vort land er begyndt at kunne forhandle med andre lande i forbindelse med forskellige spørgsmål, som et eksempel kan vi nævne forhandlinger om fiskerispørgsmål med IO, politispørgsmål, WTO spørgsmål, spørgsmål om forbindelse med de vestnordiske lande, spørgsmål vedrørende ICC, og desværre har vi endnu ikke det fulde ansvar selv, NAMPO spørgsmål, spørgsmål om mineralsk stoffer, ligesom Expo 2000, og mange andre områder kan opremses.

Vi har fået en afdeling i forbindelse med IO, og har fået et kontor i Ottawa, som er vigtigt i forbindelse med samarbejdet med andre lande. Man er begyndt, at ligge langt større mærke til vort land fra andre lande end før, og vi er blevet ret omfattende omtalt i OECD'S økonomiske rapport og vi har været åbne for flere af dens forslag, i forbindelse med vort arbejde for og driften af vort land.

MMPA har bestemt en ny vurdering af vort land, skulle ske i 1998 og et af vores håb er selvfølgelig, at de store begrænsninger af vort lands produkter kan blive løsnet og herefter løst.

Vi var meget stolte af den store interesse udlandet har for at vores land har fået Hjemmestyre, og selvfølgelig må vi være åbne for, at kunne hjælpe vores stammefrænder i det nordligste Amerika, i forbindelse med spørgsmål og hjælp til om større selvstændighed.

Et af de forhold, der er blevet drøftet i den senere tid, er de arktisk landes vindue udadtil og vi vil omtale det, som betydning for vort land med spørgsmål om, hvilken virkning spørgsmålet kan få for vores land.

Såfremt Udenrigspolitisk Kontor skal overtage det store ansvar til varetagelse, må de ansatte på dette kontor kunne følge med i udførelse af deres arbejde, da det er meget begrænset, hvad man kan følge med i, sålænge man er så få om arbejdet i dette kontor.

Vi vil fra Kandidatforbundet nævne det som vigtigt med en nyvurdering af vores hjemmestyreordning, for såfremt vi selv skal overtage større ansvar og større opgaver, må vi overtage dem først når de er blevet grundigere forberedt.

Vi vil ikke komme ind på alle de forhold Landsstyreformanden har været inde på, men kun komme ind på vigtigere dele af Landsstyreformandens redegørelse.

Da vi på nuværende tidspunkt ikke vil komme med et længere indlæg, skal vi dog bemærke, at det næste spørgsmål bliver, at tage stilling til, og arbejde med spørgsmålet om fuldt selvstændighed.

Selvfølgelig skal vi igennem mange forskellige spørgsmål, men vi grønlændere ..... , må sætte lid til vores kunne og vilje og anvende den godt, da vi har vilje til at kunne opnå de næste kommende mål.

I Kandidatforbundet er vi glade for, at vi har kunne møde Udenrigsministeren og tage en dialog med ham om vort lands placering i dag, og om de forskellige samarbejdsmuligheder fremover.

Med disse korte bemærkninger skal vi tage Landsstyreformandens redegørelse til efterretning fra Kandidatforbundet.

Og Landsstyreformanden vil så komme med en besvarelse til partiernes og Kandidatforbundets ordførerindlæg.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Jeg kan kun sige, på vegne af Landsstyret, at partiernes bemærkninger giver udtryk for en klar støtte og det gælder for Siumut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet, og det har jeg med glæde bemærket, idet de klart støtter Landsstyret initiativer. Hvad angår Atassuts bemærkninger, dem kan man jo kommentere, og Landsstyret kan kommentere de forskellige ting.

Men jeg er glad for, at partierne klart støtter bemærkninger, og påpeger nogle andre ting, som også bør medtages. Jeg bemærker også., at de partier der støtter redegørelsen Siumut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet, som nu er begyndt at bruge nogle ord, som man ikke før har brugt.

Hvor Siumut klart også kom ind på, hvor man siger, at man skal koordinere de forskellige initiativer, der er. Vi har etableret et Udenrigskontor, således at de relaterede aktiviteter kan samles der.

Det Siumut påpeger om, at direktoraterne har et fælles møde, hver 3.måned. Når vi tager disse ting til efterretning, så plejer det at have konkrete følger, og det kommer også til at gælde for denne bemærkning.

Jeg skal også nævne de ting, som Siumut og Inuit Ataqatigiit også var inde på, hvor de klart nævnte, at man i forbindelse med EU, der er det et problem, at selvom de samarbejde med Grønland, så er det meget meget begrænset kendskab EU har til Grønland, og det er jo også en af grundlagene for, m.h.t. den nordlige dimension, hvor man i starten havde grænset op til Danmarksstrædet, som islændinge kalder for Grønlandssundet. Det var så der, det grænsede op til, hvad angår den nordlige dimension, og det har vi påpeget.

Når man tale om arktisk, så skal Grønland medtages, og det er det som man i november måned, skal fremkomme med. Det er så et bredere arktisk vindue, man skal se på, således at EU i større grad medtager arktisk , således at Grønland bliver medtaget i den henseende.

Og vi har jo så bemærket, at den danske regering med Udenrigsministeren, hvor Siumuts ordfører ved Jørgen Wæver Johansen allerede i januar måned har bemærket, at den danske regering er enig i, at man skulle reagere på denne måned.

Den nye kommission der skal nedsættes, der skal vi overfor Landstinget fremsætte det, og det er så sket i forståelse med Landsstyrekoalitionen, og det samme gælder så for de økonomiske midler der gives, og det har så til formålet med at Grønland bliver selvstyrende indenfor Rigsfællesskabet, således at Grønland sågar kan udnytte den mulighed der er m.h.t. udenrigspolitikken.

Under hjemmestyrekommissionen strides man om ejendomsretten til landet, og det er det spørgsmål man også har drøftet og har opnået tilfredsstillende resultater. Det kan godt være, at man under selvstyrekommissionen kommer til at have nogle drøftelse om, og være uenig om den svage kompetence Grønland har m.h.t. udenrigspolitikken.

M.h.t. de forhold som Danmark og Grønland har, de er meget forskellige verden har ændret sig, m.h.t. budbringeren til kejseren, det eksisterer ikke længere kajakposten eksisterer ikke længere, vi er åben overfor omverdenen. Vi kan snakke snakke med udlændingene på deres eget sprog, dørene står åbent med større forståelse med hinanden, Grønland er ikke længere et lukket land.

Jeg kan selv snakke med USA's præsident, det er sådanne forhold vi nu har, vi lever nu og ånder, og grønlænderne behøver ikke længere, at være tilbageholdende, og vi er kommet over den tid, hvor vi sendte nogle andre repræsentanter, men vi kan nu sende vores egne repræsentanter til Canada, til Island og således selv deltage i de forskellige forhandlinger, der måtte ske, og jeg er glad for, at man også støtter dette mål, og det er netop den vej vi skal gå.

Vedrørende Grønlands Kommando, jeg er enig i IA's bemærkninger vedrørende dette, og jeg mener, at det er på sin plads, at sige, idet vi ikke regner med, at den danske regering vil handle imod Grønlands Landsstyres tilkendegivelse, og vi ønsker jo også, at sådanne ting sker i forståelse med hinanden, og jeg bemærker, at det også er det IA's ordfører også ønsker.

Lad mig også nævne Siumuts ordfører, og som andre også har været inde på, vores samarbejde med Island og andre nordiske lande, hvor Atassuts ordfører også var inde på det, at man skal have nogle klarere og mere synlige samarbejdsaftaler og mere konkrete samarbejdsaftaler.

Vi har et samarbejde med Island vedrørende lufttrafik, turisme og uddannelse. Islands forskellige ministre har jo også påpeget, nogle forskellige ting, som de kan samarbejde med, og de ønsker også m.h.t. Ittoqqortoormiit, at Island og Grønland, samarbejder omkring turisme, således at der kommer nogle mere konkrete planer. Dette tilbud fra Island skal vi også drøfte om, således at beflyvningen af Ittoqqortoormiit, der kan vi samarbejde med Island, og samtalen pågår stadigvæk, hvor kommunen også deltager.

Vi vil samarbejde med Island omkring disse konkrete ting, således at det også gavner Østgrønland og Tassilaq, og det giver jo også mulighed for samarbejde indenfor handel.

Vi har samarbejdet med Island med projektet Leif den Lykkelige, hvor de også har givet tilskud, men ud fra det brev vi har fået fra Statsministeren i september, hvor man fra Islands side, at man samarbejde omkring nogle konkrete ting, f.eks. lufthavnen i Ittoqqortoormiit og projektet Leif den Lykkelige. Det er sådanne som er støtteværdige, og der er store samarbejdspotentialer med vores venligsindede naboland Island også indenfor vandkraftressourserne.

Siumuts ordfører og andre partier og Kandidatforbundet og Inuit Ataqatigiit var inde på, at problemet omkring MMPA, siden vi blev valg i 1971, så året efter i 1972, vedtog amerikanerne Marine Mammel Protektion Act, således at man forbød indførelse af disse, og fordi der er for stor handel, fordi der var så mange delfiner der blev dræbt under tunfiskeri, og fordi sydafrikanerne havde for står en sælfangst, så blev denne lov vedtaget, og vi blev så ramt.

Men Inuit Ataqatigiit var inde på, at man indenfor det arktiske samarbejde også arbejder for, at man opnår større forstørrelse for problematikken.

Og jeg bemærker også, at Inuit Ataqatigiit også var inde på, at man m.h.t. arktisk, der mener at Grønland skal tage førerrollen, således at man også gør opmærksom på de positive ting, også m.h.t. fiskeri, råstofpotentialer, og de initiativer omkring miljø, således at man hele tiden gør opmærksom på de faktiske forhold, der er i Grønland. Og der er jo mange nyheder, vi her eneste uge hører.

Men de viser ikke de faktiske forhold, og hvorfor det er nødvendigt, at man viser de faktiske forhold og det er noget, vi i Landsstyret også vil samarbejde om, således at vi medtager de personer, som har godt kendskab til det med i arbejdet.

Selvom vi nu er blevet lidt ældre her ved indgangen til år 2000, så kommer man til at beskæftige sig i stor udstrækning omkring miljø. M.h.t. den arktiske miljøpolitik, og såfremt næste slægtled, også stadigvæk skal bestå, og leve af sæl, hval, fugle, så må vi have en klar politik p det område, og denne samling må også resultere i, at man skal gøre det på en bæredygtig måde, og denne store opgave er jo en opgave, som den næste generation, jo skal tage over, og det er en kæmpe opgave, og det har vi i sinde, at deltage i fra Landsstyrets side, således at de levende ressourcer vi har, og den skal jo også balancere med den eventuelle olieefterforskning, der måtte ske, også i samarbejde med vores samarbejdspartnere.

Og den støtter der er givet os fra partiernes, den er jeg glad for, så er der for øvrig en anden ting, som IA's ordfører var inde på, det vil jeg lige komme ind på, og andre har jo også nævnt det, der vedrører OLT-landene, det er nogen som har lidt imod, at man bruger en glose, som svarer til en forhenværende koloni, men det er jo de faktiske forhold.

Og mellem disse 20. så vil vi jo gerne åbne muligheden for, at kunne lade os høre, og det gælder så ikke kun for os, men også Fransk Polynesien og andre lande. Og uanset om os gamle kolonier, vi bliver behandlet forskelligt fra i gåseøjne "moderlande", og vi vil jo finde frem til en løsning, og Grønland er heller ikke tilbageholden m.h.t. at komme til forståelse med EU.

Atassut var inde på, at efter at have meldt os ud fra EU, og at EU ikke er tilfreds med det. Men det tror jeg ikke, men EU har fået større respekt for Grønland, og regner i større grad med og respekterer Grønland mere, fordi de bliver nødt til at forhandle med Grønland, i stedet for ovenfra, at sige, at sådan og sådan gør vi, men Grønland er blevet en forhandlingspartner for EU.

EU skal forhandle med os, for at opnå fiskerirettigheder i vores farvande, og disse muligheder skal vi udnytte i større udtrækning, og der er ingen grund til ængstelse, fordi EU bliver nødt til at respektere Grønland, fordi Grønland er uden for EU, og det er der den gensidige respekt er.

Og afslutningsvis skal jeg komme ind på vores forbindelse til Danmark. Vores forbindelse til Danmark har igennem de sidste 20 år ændret meget. Os der er født før indførelsen af Hjemmestyret har godt kendskab til, at vi overhovedet ikke havde noget indflydelse, og derfor er jeg glad for, at Kandidatforbundets ordfører var inde på, hvor man var inde på, at vi nu i forbindelse med nedsættelse af en ny kommission, der er jeg glad for at Kandidatforbundet også bruge det, og Siumut bruger vi det jo også selv.

Før vi opnåede selvstændighed, så må vi ud fra vores egne evner, men det næste skal vi nok opnå, fordi vi slev har viljen til det, og vi regner så også med, at vi så også fortsætter ud fra det.

Og inden de næste talere kommer på tale, så skal jeg lige komme med en berigtigelse, idet Atassut har afleveret en skriftlig, hvor man var inde på, at WTO, skal etablere et kontor her, men det er ikke rigtigt, og det har Atassut bedt os, at komme ind på det, det er WHO, som ønsker at få etableret et kontor i Grønland.

Og den næste der får ordet er uden om Siumuts ordfører, Ruth Heilmann, hvorefter det er Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der får ordet.

Ruth Heilmann, Siumut.

Jeg vil komme med en kort tilføjelse til vores ordfører Jørgen Wæver Johansen, selvom han indlæg er meget indholdsrigt.

Det er en meget interessant debat vi fører her, også fordi det har det til formål, at vi der alle er verdensborgere, skal samarbejde om de forskellige opgaver, og vores budskab her, ligesom lyder, at vi skal styrke en sådan samarbejde og udvikles.

Det er meget rart at høre sådanne bemærkninger, og man kom også ind på Landstingets relevante udvalg bliver medtaget, det er jeg glad for, således at samarbejdet også kan foregå via disse relevante udvalg. Det ligger Turistudvalget også meget vægt på, fordi turismen i udlandet er et vigtigt erhverv, og har været i udvikling igennem mange år, og vi er i fuld gang med at udvikle turismen i Grønland, og er ved at blive etableret som den tredje vigtige søjle indenfor erhvervet.

Vi sætter også stor lid til turismen, indenfor erhvervet og økonomien, hvorfor vi gerne vil arbejde for markedsføringen både her og i udlandet. Såfremt vi skal have turismen som et erhverv, så må aktørerne også være parate til at træde ind. De erfaringer man har indhøstet både i Danmark og andre lande er meget omfattende det vi, således at vi måske også kan bruge udveksling i det fremtidige samarbejde.

Derfor er der også behov for et godt samarbejde her i Grønland. Det er også et udbredt ønske i Turismeudvalget, hvorfor vi også regner med, at vi tager på en orienteringsrejse, f.eks. til Danmark, Island og andre arktiske lande, for at få indblik i turismen på disse områder.

Endvidere vil vi også have frem til Udenrigsministeriet, at vi er i fuld gang med at reformere folkeskolen, og når vi når år 2000 velbeholden, så har vi fra Landstinget udråbt dette år, som værende børneåret, hvorfor vi også regner med, at der bliver afviklet arrangementer, og så specielt m.h.t. børns rettigheder, der har man været rundt om dette spørgsmål i stort omfang.

Vi har også bemærket, at vores børn interesse for udlandet er voksende, og vi finder det også meget vigtigt, at de har mulighed for at tage på udlandsrejser, og få oplevet, hvordan det er i andre lande.

Andre sprog, det danske sprog, engelsk sprog er noget man ønsker at lære, således at de kan bruge dem i deres videreuddannelse. For mange områder er der en del udvekslingsstuderende som har været på ophold hos familier i udlandet, og de har så indhentet gode erfaringer på dette område, og det er ellers ønskeligt, at flere vil benytte sig af denne udvekslingsordning, fordi vi ved, at det er meget dyrt at rejse, og mange der ellers har sådanne ønsker, har økonomiske problemer, og derfor har svært ved, at komme på sådanne udvekslingophold.

Og vi mener, at det er tvingende nødvendigt, at vi også indgår samarbejde på dette område, og at man kan bane vejen for et sådan samarbejde, der godt nok pågår, men bør udvikles, også fordi det er en af de områder, hvor der ligger store opgaver, og jeg håber at vi kan etablere et samarbejdsområde, og et område hvor vi kan udvikle forholdene.

Det er så blandt andet de ting, som jeg gerne vil have tilføjet til Siumuts bemærkninger, og tak for muligheden for at gøre det.

Og den næste er Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, Josef Motzfeldt. Efter Tuusi er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

Og en af de ting man kom ind på her under dette punkt er forholdene vedrørende WTO, og hvad det kan have af følger for os, og jeg mener, at det er på sin plads, at vi uddyber det, vedrørende det.

Grønland er jo med i WTO-samarbejdet igennem Rigsfællesskabet med Danmark, og i den forbindelse, så derfor er Grønland placeret til et af de mest udviklede industrialiserede lande, fordi vi hører ind under Danmark, selvom vi ikke kan sige, at Grønland er det.

Men der er ca. 137 medlemmer, hvor der til næste år skal afholdes et møde i USA, og der skal man så i samarbejde med Udenrigsministeriet i Grønland til denne konference, også drøfter de oprindelig folks betingelser med udenrigshandel, og der foreslår vi, at de oprindelige folk også får et samarbejdsorgan.

Og vi har så et tekstforslag, er som følger, og det gør jeg så på engelsk "We recognized the legitimated concerns of indigious peoples, and commit our to exsamen and develop ways to integrating these people to the international trade system there by following there economic development".

Og denne tekst skal Danmark og Grønland, få de andre medlemdslande 120-130, få dem overbevist om, at denne tekst bliver vedtaget, og det er jo ikke altid enslydende meninger, de har, hvorfor vi i den forløbne periode har prøvet på, at påvirke alle de udenlandske gæster, således at de i deres respektive lande, således at de eventuelt kan gå ind for dette forslag, og få det vedtaget under WTO.

Danmark er et af de førende lande, for at forbedre de oprindelig folks rettigheder, og det mener vi også, at Danmark er m.h.t. WTO. Og de initiativer vi så skal have, der skal vi i Seeatle, arbejde for, at man fortsætter de initiativer man allerede har igangsat, således at man på den måde tager dette.

Og såfremt man opnår det lille skridt, så kan man f.eks. tage og Grønlands Hjemmestyre har i samarbejde med Udenrigsministeriet taget skridt til at bringe sine erhvervs- og industristøtteordninger i overensstemmelse med WTO-aftalesættet.

Dette arbejder konkret at Grønland, dels skulle tilpasse dele af sin lovgivning til WTO -reglerne, dels at Danmark på Grønlands vegne skal modificere Grønlands erhvervs- og støtteordninger i WTO. Og i den forbindelse, så har vi taget disse initiativer op, fordi vi mener, at man også bør støtte Grønland.

Og m.h.t. det amerikanske MMPA, som er meget yderligtgående, som flere talere også har påpeget, og så er det som Landsstyreformanden sagde, at den allerede har eksisteret i 27 år, hvorfor man indenfor WTO , ikke nødvendigvis gennem WTO, har man allerede begyndt at arbejde for at blødgøre USA, og såfremt vi går over WTO, så skal vi også indbland en masse lande, hvor vi nogle gange kan være lidt ængstelig for, at fiskeriet også kan blive ramt af denne lovgivning.

D amerikanske lovgivere har jo åbnet døren lidt på klem, overfor den amerikanske befolkning, og som før nævnt er det korrekt, at i henhold til WTO's ordninger, så er MMPA ikke hensigtsmæssigt.

Og derudover har Grønland påtaget sig et ansvar efter at være blevet medlem af WTO, således at vi nu skal oversætte vores lovgivning på erhvervsområdet til engelsk, og indsendes til WTO.

Og derudover er OECD-rapporten som Atassuts ordfører påpeger, og siger, og hvor man var inde på, hvor man siger, at efter foranledning af Atassut, har OECD lavet en undersøgelse omkring Grønlands økonomiske situation efter ønske fra Landsstyret, hvor man så siger at den blot samler støv.

Men det er ikke tilfældet, fordi der er mange gode ting i indholdet, som vi allerede er begyndt at arbejde for at realisere. Det kan godt være, at Atassuts ordfører var inde på det, hvor Atassuts ordfører ikke har været til stede under størstedelen af efterårssamlingen her, hvorfor det undrer os, at når Otto Steenholdt har været tilstedeværende under hele mødet, hvorfor det er ærgerligt, når han siger, at den blot har samlet støv og ikke bliver brugt til noget.

Men selvom det kan være trættende, så har Otto Steenholdt nu i 5 uger været med til at udarbejde budgetlovgivningen, hvor man også har påpeget det i OECD-rapporten, hvor ensfragtsystemet, som man nu gerne vil sætte ned, og det har Otto Steenholdt, og hans parti også været med til at vedtage, fordi det også er en af de veje man kan bruge i Grønlands mere økonomiske selvstændighed.

Og at uddannelse skal højnes, det er sådanne ting som Landsstyret også bruger, ligesom man også skal nedsætte støtte til de forskellige erhvervsgrene, og at man skal ændre boligbetalingen, således at man nærmere sig de faktiske priser, og det har man jo allerede nævnt under åbningsdebatten.

Og m.h.t. Hjemmestyrets store virksomheder, som eventuelt kunne privatiseres, og det har vi allerede givet videre til selskabernes bestyrelser, hvorfor det er lidt underligt, at Atassut gennem Otto Steenholdt, hvorfor de ikke har deltaget ved udgivelsen af denne rapport, og de har ikke været med i denne debat, siden den kom frem.

Det kan jo ikke være tilfældet, at når vi får nogle udefrakommende personer til at udarbejde en rapport, at vi så prøver på, at realisere de forskellige ting, uden at tilpasse dem til grønlandske forhold, og jeg tror også at Atassut vil være utilfredse med, at man bruger sådanne nogle udefrakommende instanser, uden at de bliver tilpasset grønlandske forhold.

Og i vores bestræbelser på, at deltage i de store verdensomspændende organisationer, det må vi så gøre på den måde, at man ikke taber nogle af samfundsgrupperne i den store udvikling.

Og den næste der får ordet er Inuit Ataqatigiits ordfører, Maliinannguaq Markussen Mølgaard.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Vi har ikke direkte kommenteret Landsstyrets initiativer omkring at få gjort Grønland mere kendt i EU, men vi støtter initiativerne

I disse år som er meget vigtige for vores økonomiske udvikling, så er det vigtigt, at man finder forskellige muligheder, også at vi også kommer ud med budskabet om de faktiske forhold, der er herskende her i arktisk.

Vi ved at såfremt vi gør det alene, så vil vi opnår begrænsede resultater, men har vi en samarbejdspartner eller samarbejdspartnere, så vil vi kunne opnå mere, hvorfor vi sætter lid til Landsstyrets kommende initiativer også blandt andet under det arktiske vindue, hvor vi støtter dette fuldt ud.

Med hensyn til mere selvstændighed i udenrigsanliggender, så har man også været inde på, nedsættelse af en kommission, som vi også har store forventninger til, og vi er jo glade for, at samtlige partier her i Landstingssalen får repræsentant, og derudover er vi selvfølgelig også spændt på, hvordan sammensætningen i sidste ende kommer til at se ud, men vi regner med, at eksperter på området, også får plads.

Ud fra de forskellige initiativer som partierne har været inde på, der er det jo mange initiativer man har planer om, og vi glæder os meget til at det går igang, og Inuit Ataqatigiit vil jo også med interesse følge med i dette arbejde.

Vi er blandt andet også glade for bemærkningerne, der kommer uden fra partiordførerne, at vi selv deltager aktivt, i forhold til vores samarbejdspartnere, således, at vi også har mulighed for at tale med de andre, og at det så bliver nævnt her fra talerstolen.

Det er nok med, at vi har været for passive i alt for lang tid, vi har i gennem mange år her i vores forfædres land, har boet på et land, og dette land, må vi også have meget stor indflydelse på, også hvad angår udenrigspolitikken, og det er på sin plads, at vi også overtager området fuldt ud, hvorfor vi i forbindelse med Landsstyreformandens udtaler omkring disse ting, melder at vi gerne vil danne bagland, for disse initiativer, og vi kan meddele, at de ting, som vi skal nå frem til bliver nok meget svære at opnå, hvorfor vi skal arbejde endnu hårdere og det må vi regne med.

De forskellige ting, man har været inde på, og de budskaber, der er kommet fra partierne skal jo realiseres, hvorfor vi ligger meget vægt på, at vi deltager i dette arbejde. man må så regne med, at man i de kommende år, at vi glæder os til, at være med i dette udvalgsarbejde.

Og jeg kan også nævne at vores nuværende situation i forhold til udenrigspolitikken, hvor vi ingen kompetence har, og at Udenrigskontoret er placeret under Landsstyret, og det er jo på sin plads efter gældende forhold, men m.h.t. fremtiden, så må Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget måske placeres indenfor Landstingets Formandskab, i lighed med de andre stående udvalg. Det kan måske ske længere hænde i fremtiden, og det er noget som Inuit Ataqatigiit gerne udtrykker ønske om, men her er det så spørgsmålet, hvordan vi lovgivningsmæssigt er placeret i den sammenhæng.

Vi siger tak fra Inuit Ataqatigiit og vi glæder os til at skulle deltage i et samarbejde.

Og den næste er Siumuts ordfører, der har bedt om ordet igen, Jørgen Wæver Johansen, og derefter er det Otto Steenholdt.

Jørgen Wæver Johansen, ordfører, Siumut.

Tak. Først vil jeg også på vegne af Siumut sige tak til Landsstyret, for den besvarelse han har givet vedrørende vores bemærkninger, og jeg tror også, at man også skal bemærke, at samtlige partier nogenlunde er enig i det budskab der vedrører udenrigspolitikken, og det er noget man bør glæde sig over.

Og m.h.t. Udenrigs- og sikkerhedsudvalgets opgaver, så vil det også kunne udføres nemmere og smidigere, såfremt vi nogenlunde har nogenlunde den samme mening.

Først vil jeg gerne kommentere Otto Steenholdts bemærkninger, hvor han blandt andet også var inde på, at man i Atassut er sådan usikker overfor, at man er ved at etablere en ny kommission. Men det er sket i samarbejde med Atassut, hvor man i Finansudvalget også har vedtaget midlerne til denne kommission, jeg ikke vedk om man ikke i Atassut informerer hinanden, men i forbindelse med Finansloven, og 2. behandlingen af dette, så har Atassut stemt for forslaget, hvilket vi selvfølgelig også er glade for.

M.h.t. MMPA, den er vist nok 2 måneder ældre end jeg selv er. Og i forbindelse med denne lov, der har Landsstyreformanden sagt grundlaget for det, men m.h.t. disse delfiner, som man i forbindelse med fiskeriet, og der er mexico et af de lande, som er blevet ramt, men mexicanerne har så brugt deres mulighed, for at klage over det, og har vundet over amerikanerne vedrørende deres mål.

Og jeg tror også at man også skal kunne huske på disse ting. Vi er nok ikke det største land i verdenen, men vi har nogle love, som også gælder for WTO, og såfremt der er nogen der overskrider dem, så er det på sin plads, at man også ændrer disse.

Og m.h.t. WTO, og såfremt der er et land, som har en lov, som overtræder WTO's, så kan WTO pålægge det land som overtræder WTO's bestemmelser om, at komme med betaling til de lande de rammer, og det må man også huske på.

Og vi er glade for at Landsstyret prøver på, at finde andre udveje for at løse dette problem, fordi det er af yderste vigtighed, at man finder en løsning det.

Men fra Siumuts side, kan vi sige, at vi ikke regner med, at man bruger langt tid, at vi skal bruge den største tid på WTO og MMPA, men midlerne må bruges til at finde andre markeder, således at vi på den måde kan finde de bedst mulige løsninger for Grønlands økonomi.

Og hvis amerikanerne ikke vil, så behøver vi dem ikke, fordi der er jo mange andre mennesker andre steder i verdenen, og de har jo også en købekraft. Tak.

Og så er det Otte Steenholdt, som er Atassuts ordfører.

Otto Steenholdt, ordfører, Atassut.

Vi takker ligeledes for at vores bemærkninger bliver hilst velkommen. Der blev spurgt om, hvorfor vi ikke harm stillet forslag, omkring OECD. Det er jo videregivet til eksperter blandt andet til Landsstyremedlemmet for Økonomi. De er så klare, at det ikke er nødvendigt med udbyggende.

Men de der er i stand til at tænke, hvordan forstå man at man tager noget til efterretning ? Det er noget man tager til efterretning, sådan uden den store interesse, og i redegørelsen står der jo, at man har taget det til efterretning.

Landsstyremedlemmet for Økonomi siger, at man tager det til efterretning, således at man kan bruge det som en inspirationskilde, man bruger aldrig ordet tage til efterretning til noget man vil udnytte maksimalt.

Og at man spørger om Otto er i stand til at bruge sin tænkeevne, så synes jeg, at man skal brug, at man udnytter det optimalt, i stedet for at sige, at man tager det til efterretning.

Til Wæver Johansen, skal jeg sige, at jeg til morgen har spurgt om, det kan være at vores medlem i udvalget ikke har været inde på det, men ikke desto mindre, så må man som første instans fremlægge det til Landstinget, og såfremt Landstinget har behov for det, så kan de lade det gå videre til relevante udvalg, hvorefter det kan gå tilbage til Landstinget.

En så vigtigt overskrift må vi tage således, som vi sagde, at vi først rygtevis har hørt. Såfremt man tænker seriøst på det, så må man forelægge det for Landstinget, således at alle medlemmer ved hvad det drejer sig om.

Og jeg skal ligeledes udtrykke glæde over, at vi har fået stort set har fået besvarelse på det vi ønsker, men en ting vil vi meget gerne have svar på m.h.t. Udenrigspolitisk Kontor, at der er personalemangel på dette kontor, er vores bemærkninger rigtige ? Og når man ser hans indlæg i AG, så fremgår det klart, at man mangler personale, såfremt vores forbindelser med udlandet, skal vi have personale, således at vores interesser kan varetages.

Vi udvider for lidt interesse for udlandet, fordi der mangler arbejdskraft, såfremt man skal tage det for alvor, kan det tages for gode varer og er det korrekt, er vores bemærkninger korrekte ? Såfremt vores bestræbelser på at implementere de forskellige ting, i forhold til udlandet, så må bemandingen på dette kontor være forsvarligt.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt, og derefter er det Godmand Rasmussen og derefter igen Ole Lynge.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

Der et par ting, som jeg skal komme med en berigtigelse om. Det er korrekt, at man indenfor WTO, såfremt der er to lande, der er imod hinanden, så skal disse tvistigheder afgøres i en retslignende instans, og det skal så afgøres indenfor et år. Og Siumuts ordfører var inde på, at Mexico vandt over USA, g det vedrører slet ikke MMPA.

Dengang Mexico kæmpede mod USA, og vand over USA til det var flydegarn og maskestørrelsen på disse, som blev brugt ved tunfiskeriet, og der var så en tvistighed om maskestørrelsen, og det har ikke noget med MMPA, at gøre.

Og når man så bestræber sig på, at nå det mål man har sat sig, det kan jo nogle gange være svært at opnå målet, og vores kamp mod den amerikanske lov MMPA, så prøver vi jo, at bruge den bedst løsning, som vi mener der er, det kan godt være at det ikke er helt rigtigt, når vi siger, at den danske regering ikke vil reagere imod MMPA, men når man vil åbne muligheden for, at arbejde for de oprindelige befolkninger, når de ca. 135 medlemslande af WTO, vil gå ind for, så kan vi for alvor begynde at arbejde imod MMPA.

Men når man så tager noget til efterretning, jeg vil ikke gøre det til en sprogkrig, men det ved Otto Steenholdt også kendskab til. Jeg behøver ikke at nævne hvad Landsstyret mener. Hvis du ikke selv har stillet et forslag, men det er Landstinget, der tager stilling til, hvad det er for en lovgivning man skal vedtage i forhold til samfundet, uden at man nødvendigvis behøver, at bruge andres ord.

Og den næste der får ordet er uden om Atassuts ordfører Godmand Rasmussen, og derefter Ole Lynge.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Jeg ønsker at komme med ganske korte bemærkninger. Jeg finder, at man skal have gode forhåbninger om, såfremt man trækker essensen af budskabet her, men vi ved jo, at det kan være svært at implementere.

Jeg havde ellers ikke tænkt på, at komme op på talerstolen, men jeg kom herop på talerstolen, hvor jeg sagde i forårssamlingen, i hårde vendinger, hvor dengang jeg blev advaret, at være påpasselig med hvilke ord man bruger. Her brugte han et medlem med navnsnævnelse.

Såfremt et menneske ikke har en hjerne, så kan det jo ikke eksistere. Man kan forestille sig, at vedkommende sidder på stolen, fordi han har hjerne, det vil jeg gerne have at man forstår.

Maliinannguaq kom ind på, som jeg er meget enig i, at Landsstyreformanden også var inde på, at man er ved et være mere åbne, det støtter vi nok allesammen, men det næste er, at vi har haft hjemmestyreordning i 20 år, har landsstyremedlemmerne ikke været ude at rejse i disse forgangne år ?

Det kan nok ikke have været til skade for Grønland, såfremt man hviskede landsstyremedlemmerne et eller andet i øret, når de skal ud og rejse. Vi har svært ved at vurdere, og vi har sommetider vurderet sådan udlandsrejser, at man ikke har brugt de muligheder, der byder sig under sådanne rejser, og jeg vil gerne have at man ikke medbringer store gaver til udlandet, når man er ude at rejse, f.eks. gaver til Mandela, selvom det nok også baner vejen for et nærmere samarbejde.

Der blev sagt at EU have vist større respekt for landet, ja det må vi håbe, fordi der føres forhandlinger omkring store beløb med EU, og uanset hvor meget man ikke kan lide dette navn, så indgår det også i vores daglige økonomi. Derfor ønsker vi nok allesammen, at vores forhandlere, får de bedste resultater i forbindelse med forhandlingerne, og nu har man indført en ny vending, det Arktiske Vindue.

Lad os håber, at dette vindue ikke rimer for meget, fordi rimer vinduer e til, så kan man slet ikke se noget ud af dem, disse vinduer. Tak.

Og den næste er Ole Lynge uden om Inuit Ataqatigiits ordfører.

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Jeg ved ikke om det er helt nødvendigt, men jeg synes at det er på sin plads, lige at minde om, fordi punkter her er af stor interesse for os, og selvom jeg ikke er medlem af Landstingets Sikkerheds- og udenrigsudvalg, men fordi vi i andre udvalg også rejser til andre lande, som har relation til vores udvalgs arbejde, hvorfor vi allesammen også bør kunne stræbe efter det.

Men hvad angår udenrigspolitikken, så tror jeg, at den rimer god i forhold til Grønlands ønsker, men vi kan sige, at vi har nogle svagheder, fordi vi ikke selv kan komme ud med det, med meget initiativ. Vi bliver ikke bundet så bastant ved vores hænder og fødder, at der bliver lukket af, for vores samarbejdspartnere i udlandet, og i begyndelsen af august, var en del af Fiskeriudvalgets medlemmer, med under et seminar, der vedrører bæredygtig udnyttelse, og på et senere tidspunkt blev Sundhedsudvalget inviteret.

Når man så tager ud på sådanne opgaver, så kan man nogle gange føle os, som ikke hele, når jeg siger det, så skal det forstås på den måde, at vi ikke direkte, fordi vi ikke kan komme uden om forskellige aftaler, der er mellem andre lande, og m.h.t. dem vi kender mere indgående f.eks. Island, så har vi ikke et fuldt ud samarbejde, som vi eller kunne have haft, hvorfor jeg gerne vil opfordre til en støtte til Landsstyret, at forskellige sagsbehandlinger, så skal man styrke samarbejdet med Sikkerheds- og udenrigsudvalget.

Og så er det Landsstyreformanden, hvorefter jeg så indstiller, at man stopper debatten der, når Landsstyreformanden har haft de afsluttende bemærkninger.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Jeg skal ikke kommentere yderligere disse bemærkninger, men komme med nærmere understregninger omkring konkrete spørgsmål, der har været stillet.

Otto Steenholdt spurgte om Udenrigskontoret mangler personale, selvfølgelig kan man sige, at det er tilfældet, såfremt vi skal kikke på hele arbejdsområdet. Men personalet udfører et udmærket, og til tilfredsstillende arbejde, som vi også kan se, ved udformningen af den Udenrigspolitiske Redegørelse, og der pågår også et godt samarbejde med vores kontorer i Bruxelles og Ottawa.

Vi kan heller ikke gennemføre alle disse ting alene, vi har også i stor udstrækning samarbejde med Udenrigsministeriet i Danmark, det skal jeg understrege, og dette bør fortsætte under alle omstændigheder, således at der pågår et tæt samarbejde med Udenrigsministeriet i Danmark. Vores medarbejdere udstationeret i Bruxelles udfører også et godt stykke arbejde.

Otto Steenholdt sagde også, om hvilke interesser vi har i Canada, i vor høj grad, kan vi basere vores arbejde med forholdene i Canada ? Der befinder sig vores arktiske medborgere i Canada, som vi samarbejde med både kulturelt og på andre områder, og der sker jo hvert år, der kommer mange selskaber fra Canada, som ønsker deltagelse på råstofområdet, og heldigvis er råstofområdet, på et rimeligt lavt niveau, men Canada har nu udvist interesse, således at vi har gode forhåbninger til vores samarbejde på råstofområdet med Canada. Og der skal ikke herske tvivl om, at der kommer et samarbejde igang omkring fiskeriet

Når der startes boringer efter olie, følger så vil beredskabsordninger inkludere både Canada, Danmark og så Grønland, der ligger også en mulighed for at samarbejde.

Fra Landsstyret skal vi for en god ordens skyld sørge for, at der omdeles nærmere oplysninger om før nævnte kommission i nærmeste fremtid. Det ser ud som om, at de forskellige forhandlinger er ved, at være på plads, hvorfor der skal omdeles oplysningsmateriale til landstingsmedlemmerne, som har været tilgået til udvalg.

I den tid der er gået siden Hjemmestyrets indførelse, så er der mange forskellige ting som vi bør påpege, og som skal rettes op, og de muligheder, som jeg nævnte før, indgår jo også i vores bestræbelser på, at være mere selvstændige inden for den udenrigspolitiske område, hvor man ved indgangen til år 2000, så skal man have bragt spørgsmålet omkring udenrigspolitikken på plads, og i løbet af 2001, så vil man i forbindelse med efterårssamlingen fremlægge forskellige ting, omkring dette område.

Det er hensigten at samtlige partier liver repræsenteret i den kommende kommission, også de der skal udpeges udefra.

Ole Lynge har ret i, i forbindelse med gensidig orientering, at det er nødvendigt med løbende orientering til de stående udvalg, og der skal ikke herske tvivl om, at Landsstyret vil være med til at ordne, sådanne forhold, det bliver en af de ting, som skal gennemføres.

Og m.h.t. at man tager noget til efterretning. M.h.t. OECD-rapporten, så har Landsstyremedlemmet for Økonomi ret i sit svar, at Landsstyret har igangsat en del initiativer, og forholdene ser ud sådan, at det er hastende karakter, at vi har gjort hvad vi kan for, at fremlægge materiale omkring HTX, som der endnu ikke er lovgivet omkring i Danmark.

Og på et senere tidspunkt kan vi tage stilling til det i Uddannelsesudvalget, således at en teknisk uddannelse kan starte fra næste efterår. Det er blandt andet en af de ting som bliver indeholdt i OECD's anbefalinger omkring uddannelsesområdet.

Vi kan heller ikke tage alle de tilskud der er, sådan uden videre, vi er igang med at reducere tilskuddene, og det er naturligt at vi gør det. Vi kan ikke få det hele på engang, men på længere sigt, har vi igangsat en nedtrapning af der forskellige tilskud, således at man opnå større konkurrenceelement, noget der ikke sker fra dag til dag, men sker gradvis igennem en længere periode, således at det ikke går ondt på parterne, og her indgår så Hjemmestyrets aktieselskabers overdragelse til private.

Med disse bemærkninger siger jeg tak for en lang og indholdsrig debat om vores Udenrigspolitiske Redegørelse, og vi skal ikke være i tvivl om, at det er blevet fulgt med stor interesse udefra, også fordi det indeholder mange interessante ting, for samfundet.

Og jeg siger endnu engang tak, for den positive modtagelse, både fra partierne og Kandidatforbundet.

Ja tak. Og for en ganske kort bemærkning, der giver jeg ordet til Augusta Salling, Atassuts nye politiske ordfører.

Augusta Salling, Atassut.

Tak. Landsstyreformanden sagde til Atassuts ordfører, hvor han sagde, at Otto havde sagt, hvad skal vi i Canada, som om at Otto sagde, at vi ikke havde noget at gøre med Canada, men det Otto sagde i sin fremlæggelse er, at vi har en mindre forbindelse til Canada, men at vi har en mindre forbindelse med Nunavut, men at de kan lære af os, fordi de er så nye.

Men vi ligger stor vægt på, at have en forbindelse til Canada, men vi mener, at vores forbindelse til Canada i større grad skal udbygges, vi mener ikke, at Grønland ikke skulle have noget at gøre i Canada.

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Nu er der så kommet denne berigtigelse, hvorfor vi nu er færdige med Udenrigspolitisk Redegørelse, og jeg vil gerne foreslå, fordi nogles maver er ved at være tomme, hvorfor vi nu holder ca. en ½ times pause, hvorefter vi så genoptager mødet kl. 13.30, men mødet er midlertidigt afbrudt.