Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordens punkt 62-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

22. mødedag, fredag den 9. november 2001

Punkt 62

Beslutningsforslag om at fastholde indhandlingstilskuddet for sælskind på kr. 380,00 i perioden 1. august 2001 til 31. december 2001.

(Jakob Sivertsen)

(2. beh.)

 

 

Vi går nu videre til punkt 62, det er beslutningsforslag om at fastholde indhandlingstilskuddet for sælskind på 380 kroner i perioden 1. august 2001 til 31. December 2001.

I forbindelse med første behandlingen, gik flertallet ind for landsstyrets indstilling om at det blev forkastet, men det var Siumut, Inuit Ataqatigiit og Otto Steenholdt (løsgænger) og jeg skal dermed spørge om hvem der er enige i forslaget, men forslagsstilleren har bedt om at få ordet Jakob Sivertsen (A).

Jakob Sivertsen, (A):

Tak.

Jeg mener at jeg må præcisere grundlaget for forslaget.

Mit forslag har grundlag i at sidste år den 11. november kl. 10.00 i forbindelse med tredje behandlingen af finanslovsforslaget hvor vi rejste os op også havde en afstemning om at tilskuddet skulle nedsættes til 380 kroner og det gik vi alle sammen ind for.

Landsstyret har ikke tilstrækkeligt gennemgået den økonomiske side ved forslagets første behandling. Eksempelvis om man agter at overskride indhandlingstilskuddet for sælskind på 35 millioner kroner ved årets udgang, om hele tilskuddet er opbrugt, eller om det er nødvendigt med et særligt tilskud, således at landsstyret ikke har nævnt disse til landstingets overvejelse. Det er meget beklageligt.

Som før nævnt for 2 år siden i 2000 som blev gennemført den 11. november 2000 kl. 10.00 havde jeg følgende forespørgsel til landsstyremedlemmet for erhverv og der sagde jeg blandt andet at jeg gerne ville vide om sagen om nedbringelse af indhandlingstilskuddet fra1999 til 2001 med 9,4 millioner kroner. Vi er klar over at der i de seneste år har været en øgning i antallet af nedlagte sæler i Grønland og det er meget taknemligt for fangerdistrikterne idet deres indtjening er blevet støttet i væsentligt grad. Men når man gennemgår finansloven for 2001, så agter man at ændre indhandlingsformen som ikke er blevet redegjort klart for os ind til dato. Blandt andet har man med hensyn til finanslovens bemærkninger forsøgt at nedsætte priserne for de såkaldte nr. 1 skidt fra lidt over 500 kroner til 380 kroner i yderdistrikterne. Og for ikke at bruge for mange ord, så forventer jeg ved min hjemkomst at blive spurgt om hvordan man vil ændre priserne i sælskindsindhandlingen. Og derfor ved jeg ved den aller sidste mulighed her gerne vide om hvordan landsstyret vil ændre tilskudsformen for 2001. Tak. Og det var det jeg sagde denne gang.

Og Landsstyret har så besvaret mig, hvilket jeg også citerer: "for det første og under henvisning til Jakob Sivertsens forslag, nemlig om nedsættelse om sælskindspriserne er der noget korrekt i og der har været ydet tilskud til 1999 med over 44 millioner kroner og i dette års budget er medregnet at de også skal bruge 37.400.000 kroner. Sagens behandling af landsstyret er nærtstående og om hvordan man agter at sikre dette og i finansloven for dette år står der 35 millioner kroner til næste år og at dette tilskud skal nedbringes og vi vil så vidt muligt opnå ikke at ramme fangerdistrikterne med erhvervsfangerne og vi håber så på at opnå at dette. Vi kan måske først opnå noget, selvom vi ikke kommer til de 35 millioner kroner og selv om vi ikke nedbringer fangernes indhandlingspriser og det vil så fremgå ved vores nøje undersøgelse." Og således var det landsstyremedlemmets svar på min forespørgsel. Og det skete så den 11. november 2000 kl. 10.00.

Taletiden er overstået og der vil jeg gerne have en besvarelse fra landsstyrets side til disse bemærkninger.

Finn Karlsen, (A):

Landstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans Enoksen (S), det bliver ganske kort.

Hans Enoksen, Landstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder (S):

Ved næste dagsordenspunkt vedrørende Godmand Rasmussens forslag, der vil jeg blot henvise til den besvarelse der er og regner stærkt med at bedre priser vil blive opnået i samarbejde med KNAPK, man er allerede begyndt at forberede de kommende forhandlinger og vi regner med at vi så kan opnå bedre priser overfor fangerne og det er også det der er formålet i landstinget.

Finn Karlsen, (A):

Der er ikke andre der har bedt om at få ordet og jeg skal nævne og undskylde at da jeg ellers har taget en fejl under den foregående afstemning som jeg lagde op til, men det vi skal stemme om er forslag til landstingsbeslutning om at der sker en ændring af indhandlingstilskud til sælskind og under første behandlingen så blev forslaget forkastet af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Otto Steenholdt (løsgænger) og jeg vil anmode de medlemmer der stemmer for denne indstilling til forkastelse om at rejse sig.

19.

Og de der stemmer for forslaget bedes rejse sig.

11.

Det er samtlige tilstedeværende der har afgivet deres stemme.