Dagsordenens punkt 07-1

Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 07-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 6. Maj 1997

Dagsordenens punkt 7

Forslag til Landstingsbeslutning om ændring af Landstingsforordning nr. 9 af 3. november 1994, ' 19.

( Landstingsmedlem Kristine Raahauge )

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingets Formand.

Kristine Raahauge, Siumut, forslagsstiller.

Jeg har følgende grundlag for mit forslag om ændring af Landstingsforordningen.

Nanortalik kommune har gennem de seneste år ydet store beløb til projekt råvarerkøb på Royal Greenlands fabrikker i henholdsvis Nanortalik og Alluitsup Paa. Igennem dette forløb har vi fra kommunens side forgæves forsøgt at få en afklaring på, hvornår projekterne blev rentable, men dette har været umuligt.

Der er ingen der ved, om kommunen fortsat skal yde over 2 skatteprocenter årlig i tilskud i 2 år eller 30 år eller mere.

Et andet af vores problemer er, at kommunens tilskud i 1996 og i år har været kraftigt stigende i stedet for at være faldende. Således har vi ved udgangen af året ydet et tilskud på ca. 2,4 mio. kr. mod ca. 1,5 mio. kr. i 1995. I 1997 skal kommunen betale 2.353.500 kr. alene til fabrikken i Alluitsup Paa.

Vi har intet mod at medvirke positivt til skabelsen af arbejdspladser, men der må være en fast tidsgrænse for ydelse af kommunale tilskud på f.eks. 3 år. Vi kan ikke i al evighed medvirke til at finansiere Royal Greenland, samtidig med at koncernen ekspanderer uden tilskud på andre områder rundt omkring i verden.

Jeg er bekendt med, at der ikke er tale om et specielt problem for Nanortalik kommune, idet den nuværende løntilskudsordning ligeledes giver problemer specielt i forhold til Royal Greenland for andre kommuner.

På baggrund heraf vil jeg foreslå en ændring af landstingsforordningens kapitel 4. Løntilskud.

Følgende ønskes tilføjet i ' 19:

Stk.2. Den samlede tilskudsperiode for virksomheder og aktieselskaber må højest være op til 5 år, idet løntilskuddet nedtrappes i perioden.

Benedikte Thorsteinsson, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Der er fremsat forslag vedrørende en ændring af Landstingsforordning nr. 9 af 3. november 1994 om aktivering af ledige. Ifølge forslaget skal forordningen ændres således, at den samlede tilskudsperiode i forhold til virksomheder og aktieselskaber højst kan være 5 år, og at løntilskuddet nedtrappes igennem denne periode. Forslaget er begrundet med, at kommunernes udgifter til denne form for arbejdsløshedsbekæmpelse i de seneste år har været stigende.

Landsstyret har følgende bemærkninger til det fremsatte forslag.

I følge Landstingsforordning nr. 9 af 3. november 1994 om aktivering af ledige har kommunen mulighed for at aktivere ledige ved at give løntilskud til de lediges ansættelse i private og offentlige virksomheder og institutioner. Tilskudsperioden for den ansatte er på op til 12 måneder, hvorefter tilskud kan ydes for en ny periode.

I forhold til de private og offentlige virksomheder er formålet med løntilskud, at sikre arbejdspladser, der ud fra driftsøkonomiske overvejelser ikke er rentable, men af kommuner og Hjemmestyret vurderes positivt ud fra beskæftigelsesmæssige overvejelser. Private og offentlige virksomheder herunder Royal Greenland A/S indgår herved kontrakt med kommuner og Hjemmestyret om udførelse af samfundspålagte opgaver mod betaling.

Landsstyret er af den grundlæggende opfattelse at private og offentlige virksomheder så vidt muligt skal drives udfra driftsøkonomiske overvejelser og ikke på baggrund af løntilskud fra det offentlige. Virksomheder skal være økonomisk bæredygtige i sig selv, og Landsstyret kan dermed på det principielle plan støtte forslaget.

Forslaget vil derfor indgå som et af elementerne i den revision, som hele området vedrørende beskæftigelsesfremmende foranstaltninger er underlagt. Denne revision har som mål at etablere en samlet og langsigtet løsningsmodel inden for arbejdsløshedsbekæmpelsesområdet.

Afslutningsvis skal der henvises til redegørelsen vedrørende strukturtilpasningen i Royal Greenland A/S, hvor de beskæftigelsesmæssige og økonomiske konsekvenser ved en regulering af produktionskapaciteten er blevet nærmere gennemgået. Der skal desuden henvises til Socialreformkommissionens betænkning, hvor aktivering af ledige har en central placering.

Mikael Petersen, ordfører for Siumut.

Til Landstingsmedlemmets Kristine Raahauges forslag om ændring af Landstingsforordning nr. 9 af 3. november 1994 om aktivering af ledige skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger.

Fra Siumut vi enige i forslagsstillerens målsætning om klarere regelsæt vedrørende beskæftigelse med løntilskud. Ikke mindst fordi det i forslaget kræves en bestemt tidsperiode med beskæftigelse med løntilskud, eksempelvis over en periode på 5 år.

Det kan jo ikke være sådan, at virksomheder i al evighed kan regne med løntilskud fra det offentlige, idet det er nødvendigt at nedtrappe og tilsidst helt afskaffe det offentliges tilskud i takt med produktionen og eksportværdiens stigende rentabilitet. Vi ved at denne ordning, der bygger på aftaler mellem Royal Greenland, kommunerne og Hjemmestyret, kritiseres af kommunerne ikke mindst på grund af, at der af kommunerne kræves ydelse af løntilskud i en nærmest tidsubegrænset periode.

Med disse bemærkninger skal vi anmode Landsstyret om at virke for en hurtig realisering af nærværende forslag, og med disse bemærkninger skal vi anbefale at forslaget fremmes.

Finn Karlsen, ordfører for Atassut.

Landstingsmedlem Kristine Raahauge har fremsat et forslag om ændring af Landstingsforordning nr. 9 af 3. november 1994.

Forslaget begrunder Kristine Raahauge bl.a. med, at Royal Greenland ekspanderer uden tilskud på andre områder rundt om i verden samt på baggrund af, at Narnortalik kommune yder et kraftigt stigende tilskud til fabrikkerne i kommunen.

Vi må til dette udtale, at Atassut ikke betvivler, at Royal Greenland kun etablerer rentable virksomheder i andre lande. At de er rentable resulterer i, at man i samarbejde med kommunerne giver arbejdspladser i de urentable fabrikker i Grønland.

Bl.a. nævner forslagsstilleren, at man til fabrikken i Alluitsup Paa sammen med kommunen måtte yde et tilskud for at skabe arbejdspladser. Atassut mener, at det er langt sundere for befolkningen at skabe arbejdspladser via tilskud end blot at yde bistandshjælp til befolkningen.

Derfor mener vi fra Atassut, at man ikke bør lave begrænsninger ved at ændre Landstingsforordningen, og vi mener at den nugældende Forordning bør fortsætte. Med disse ord kan Atassut ikke tilslutte sig ændringsforslaget.

Lars Sørensen, ordfører for Inuit Ataqatigiit

Indledningsvis vil Inuit Ataqatigiit bemærke, at Landstingsmedlemmet Kristine Raahauge i sit forslag korrekt bemærkede, at problemet ikke alene gælder for Nanortalik kommune. Som bekendt har Grønlands Hjemmestyre i adskillige kommuner i samarbejde med Royal Greenland finansieret råvarekøb og forædling af nye produkter bl.a. i Alluisup Paa og Qaqortoq med .... og hellefiskefriler i Paamiut, ligesom man i Qeqertarsuaq, Aassiat, Qasigiannguit og Kangaatsiaq og andre steder beskæftiger sig med produktion af rejer og hellefisksefriler.

Inuit Ataqatigiit har den opfattelse, at et samarbejde der vil gavne alle parter er sat igang. Kommunerne har således fået varig beskæftigelse i fremtiden, ligesom Royal Greenland har mulighed for forædling af nye produkter.

Landstingsmedlem Kristine Raahauge foreslår en tilføjelse til Forordningens Kapitel 4 ' 19 stk. 2, således at den samlede tilskudsperiode for virksomheder og aktieselskaber højst må være op til 5 år, idet løntilskuddet nedtrappes i perioden.

Inuit Ataqatigiit støtter ikke Kristine Raahauges forslag, idet det er alt for bindende. Inuit Ataqatigiit er bange for, at så bindende et forslag vil medføre, at kommunerne ikke bliver i stand til at skabe varig beskæftigelse, idet vi allerede har dårlige erfaringer med at skabe beskæftigelse via mandetimeordningen.

Inuit Ataqatigiit har den mening, at parterne åbent forhandler sig frem til en aftale om medfinansiering af nye produkter og forædling, og det samme gælder så for Royal Greenland og andre aktieselskaber. Og det er absolut nødvendigt for kommunerne at kunne planlægge realistisk og flere år frem.

Til slut skal vi indstille overfor Landsstyret, at det ikke alene tænker på fiskeindustrianlæggene, men også undersøger mulighederne for medfinansiering på andre områder. Her kan man f.eks. indgå et samarbejde med Amutsevit og andre arbejdspladser, der i disse år har småt med beskæftigelse.

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

Akulliitt Partiiat er enig med Fru Landstingsmedlem Kristine Raahauge, da vi intet har imod at medvirke positivt til skabelsen af arbejdspladser, og er således også enig i, at der må være en fast tidsgrænse for ydelse af kommunale tilskud.

Akulliit Partiiat mener iøvrigt, at fabrikkerne er for specialiserede primært på rejer til at kunne omdannes hurtigt til en anden produktion. Derfor bliver omkostningerne til produktionsændringer og omdannelse til andre fiskearter meget høje, og det er der klare eksempler på.

Akulliit Partiiat mener, at det der er brug for er små produktionsenheder i de forskellige byer, og som fra dag til dag kan gå over fra en produktion til en anden.

Akulliit Partiiat er derfor tilfreds med, at det i svarnotatet kan ses, at forslaget vil indgå som et af elementerne i den revision som hele området vedrørende beskæftigelsesfremmende foranstaltninger er underlagt, ligesom der henvises til Socialreformkommissionens Betænkning, hvor aktivering af ledige har en central placering.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Først vil jeg klage over Formandskabet, idet det ikke er første gang, at vi først får svarnotater fra Landsstyreområderne, efter at samlingen eller mødet er startet. Jeg håber, at disse svarnotater bliver delt ud, mens tid stadigvæk er.

Men for at vende tilbage til punktet. Det er nødvendigt at behandle landstingsmedlem Kristine Raahauges forslag grundigt. De stadigt stigende betalinger eller tilskud fra kommunerne til Royal Greenland kan ikke fortsætte i det uendelige, medens man opretter store virksomheder, der giver beskæftigelse i andre lande.

Der må stilles spørgsmål ved, at kommunerne her i landet betaler tilskud til Royal Greenlands indkøb af råvarer for at sikre beskæftigelse, da det drejer sig om en samfundsejet koncern.

Vi plejer jo ikke at anvende det vi ejer, først efter at have betalt leje.

Kommunerne har jo et stort behov for de pengemidler, de betaler til koncernen, til andre formål. Og derfor må koncernen nøjes med tilskuddene fra landskassen og ikke kræve, at kommunerne betaler ekstra.

Med disse bemærkninger skal jeg henstille, at kommunernes betalinger til koncernen ophører, da kommunerne i forvejen har rigeligt med forpligtelser.

Benedikte Thorsteinsson, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:

Jeg siger tak for de svar, jeg har fået. Først skal jeg nævne, at vi kun taler om Royal Greenland og kun handler om det, men jeg skal understrege, at kommunerne også selv giver tilskud til andre, uden at hjemmestyret blander sig, og det har de også muligheder for. Og kommunen fastsætter også selv en tidsgrænse, og det blander vi os ikke i fra centralt hold.

Og det er jo op til dem selv, om det er den rigtige fremgangsmåde.

Men nogle partier går ind for, at der skal ske en ændring, medens andre er imod en ændring - men formålet med det her er, at vi smidiggør det hele, og jeg kan lede ud fra svarene, at man er åben over for det. Men formålet må være, at man producerer, uden at man giver tilskud - men på den anden side skal man ikke blot vente på, at man kan producere, blot ved at man får tilskud. Men tænker man også på andre forordninger, som også skal vurderes, så er det, hvad angår punktet her, der indstiller vi, at det bliver behandlet i arbejdsmarkedsudvalget således, at man finder den rigtige løsningsmodel, som vi allesammen kan blive enige om.

Mikael Petersen, ordfører for Siumut:

Jeg skal lige understrege, at forslaget, der er fremlagt her, måske kan indeholde nogle ting, som man kan misforstå, men ud fra de formål der er, og som ligger meget klart, det har vi lagt til grund for vores ordførerindlæg, og jeg skal også tilføje, at vi opfordrer landsstyret til at finde den bedste løsning, og det mener jeg også, at landsstyremedlemmet også meget klart formulerer, nemlig i det næstsidste afsnit om at forslaget vil indgå som et af elementerne i den revision, som hele området vedrørende beskæftigelsesfremmende foranstaltninger er underlagt.

Derfor er vi fuldstændig enige med landsstyret i, at vi er enige i dette punkt.

Finn Karlsen, ordfører for Atassut:

I mit indlæg, der var vi meget klart inde på, at vi klart udtrykte, at vi ikke kan være enige i Kristine Raahauges forslag om en forordningsændring - men hvad angår den sidste bemærkning fra Siumut=s ordfører, der er vi enige med Siumuts ordfører, men vi er enige i, at vi indfører en tidsgrænse på 5 år.

Men det er korrekt, at debatten skal fortsætte, men flertallet her ønsker, at man nøjere undersøger de ordninger, der er omkring løntilskud, de kan jo ikke eksistere i tid og evighed, men det kan være et emne for en forhandling mellem de forskellige parter. Men flere partier har været inde på, at denne ordning kan ikke eksistere til tid og evighed.

Kristine Raahauge, forslagsstiller:

Jeg er tilfreds med de svar, jeg har fået omkring mit forslag, samtidig med at der er flertal - der er mange, der støtter at forslaget fortsætter til videre behandling. Men Atassut og Inuit Ataqatigiit er forsigtige med deres støtte, og jeg mener, at Atassut ikke har nærlæst forordningen, idet den indholder jo tre ting - det er uddannelse og efteruddannelse af ledige plus kommunens egne muligheder for beskæftigelsesfremme, og det tredje er løntilskud til fabrikker, f.eks. til Royal Greenland - og det er kun det tredje afsnit, jeg tænker på, uden at være uenig i selve indholdet, men blot tager mit forslag udgangspunkt i en tidsbegrænsning på 5 år i stedet for, at det så kan gælde til tid og evighed.

Inuit Ataqatigiit var bange for, at man binder sig for meget - jeg mener, at vi allerede på nuværende tidspunkt er bundet, hvor landsstyret også var inde på, at der kan være nogle årlige forhandlinger, men ved eventuelle forhandlinger, hvor man hører modparten sige, at hvis I ikke giver tilskud, så flytter vi produktionen til en anden kommune. Men når kommunerne kender deres tidsbegrænsninger, og dermed også gerne vil arbejde for at kommunen opnår erhvervsfremme, så kan kommunen på en bedre måde planlægge økonomien på en mere betryggende måde - også på en mere betryggende måde over for arbejdspladserne.

Og dem, der støtter mit forslag, nemlig Siumut og Akulliit Partiiat og Kandidatforbundet, vil jeg gerne sige mange tak til.

Lars Sørensen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg siger tak. Først skal vi lige nævne, at punkt 7 er et beslutningsforslag, hvorfor vi også har forsøgt at tage en beslutning om forslaget. Vi har ikke misforstået forslaget, idet man her er inde på, at kommunerne - ikke kun Nanortalik Kommune - men mange kommuner giver et løntilskud, hvori man foreslår, at løntilskudsordningen begrænses til 5 år - og der har man fra Inuit Ataqatigiits side, der kan vi ikke være enige i forslaget, hvorfor vi gerne vil stemme imod forslaget.

Vi kender allerede forslaget fuldt ud. F.eks. de forsøg på at skabe arbejdspladser ved hjælp af mandetimetilskud, dem har vi dårlige erfaringer med, hvorfor vi ikke kan være enige med forslaget her.

Jeg mener, at forslaget er blevet benævnt meget - sagt meget klart fra Kandidatforbundet. Det kan ikke være rigtigt, at landsstyremedlemmet og direktoratet først har uddelt svarnotatet efter at mødet er startet. Og såfremt vi stemmer sammen med Atassut, så vil landsstyrekoalitionen være i undertal, og Atassut har givet udtryk for, at ville stemme sammen med os - og såfremt vi skal stemme, så bliver det spændende at se, hvad udfaldet bliver.

Mikael Petersen, ordfører for Siumut:

Jeg skal lige komme med en besvarelse til Inuit Ataqatigiits ordfører. Jeg skal undskylde, såfremt jeg har sagt noget uklart. Fra vi kom med vores indlæg fra Siumut, sagde vi, at vi var for forslaget, ligesom at landsstyrets formål om, at der skal nye forretningsgange omkring skabelse af arbejdspladser, det er det punkt, vi er enige i, og som forslagets overskrift er, der er vi ikke enige i forslagsstillerens mening, men kun i, at det skal revurderes.

Men det er også sådan, at vi forstår det, således at man anmoder landsstyret om, at forslaget fortsætter sin behandling, selv om man ikke anser det, at det skal køre til tid og evighed. Og jeg konkluderer det således, at det er den løsningsmodel, flertallet gerne vil bruge. Og det er den, der er ingen, der vil tilbagevise forslaget fuldt ud, men man anmoder landsstyret om, at man fortsætter vurderingen af forslaget.

Otto Steenholdt, Atassut:

I den nye forretningsorden, som vi har, der kan man godt være lidt betænkelig ved de nye gloser, nemlig beslutningsforslag. Det skal vurderes nøje, nemlig landsstyrebeslutningsforslag og såfremt det opnår mindretal, så skal landsstyret trække sig, men det er jo landstinget, der skal beslutte det, uden at det nødvendigvis behøver at ende med et valg.

Men det er jo en helt anden ting, når landsstyret giver et beslutningsforslag til afstemning, men vores forretningsorden siger jo det der. Men såfremt - eller et flertal kan også lægge et beslutningsforslag ud, og de enkelte medlemmer kan også gøre det - men det, som landsstyret her foreslår, det konkluderer vi således, at sagen her ikke skal gøres færdig her, idet man anmoder landsstyret om, at man finder en løsning for det og medtager alle de bemærkninger, som er kommet fra de forskellige partier.

Og man bedes undersøge dette punkt nærmere fra min side.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Først skal jeg lige minde om, at punktet her i henhold til vores nye forretningsordning kører efter ' 30 stk. 2 og 3, idet det er beslutningsforslag, der skal drøftes her. Men fra Inuit Ataqatigiit skal vi understrege, at såfremt kommunerne reelt kan planlægge deres økonomi, så må man også kunne indgå flerårige aftaler - det er dette punkt, vi er enige i.

Men som foreslået, så er vi uenige i, at når aftaleperioden er udgået og man så til den tid opdager, at det ikke kan betale sig, så må aftalen ikke længere være gældende, når aftaleperioden er udgået. Og det vil sige, at det kan ske fra den ene dag til den anden.

Og det er sådan, man konkluderer Kristine Raahauges forslag, og det er derfor, vi er uenige i forslaget. Men når to aftaleparter skal reagere over for hinanden, og den ene part kræver flere midler i løbet af en aftaleperiode, det er disse ting, der kan være meget hårde for en kommune.

Finn Karlsen, ordfører for Atassut:

Det kan godt være man kan misforstå vores nye forretningsorden, men når det er et landsstingsmedlem, der fremsætter et beslutningsforslag, så kan det ikke betyde, at man vælter en landsstyrekoalition. Jeg mener, at det kun er landsstyrets beslutningsforslag og så fremt man ikke godkender det, så kan man vælte et landsstyre.

Men når man læser Kristine Råhauges forslag, er det meget klart, og det er dette ændringsforslag Atassut er imod.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit;

Jeg har her forretningsorden for Grønlands Landsting. Der er flere paragraffer i denne forretningsorden. Jeg kan se formanden har den gamle udgave. Det er denne jeg har i hånden om formkrav og dagsorden.

Ifølge stk. 2 og stk.3 i ' 30 står der, hvis flertallet ønsker Inuit Ataqatigiit og Atassut ønsker det, så kan man vedtage forslaget. Og efter det, så forelægges landsstyret at fremkomme med et ændringsforslag. Jeg giver en gave til formanden.

Mødeleder:

Der er ikke flere talere.

De fremførte bemærkninger, der er to muligheder her i landstinget. Og det første så kan man tage udvalgsarbejdet som et fingerpeg om at tage stilling til forslagene blandt andet landsstyrets forslag.