Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 08-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

2. mødedag, tirsdag den 11. maj 1999

 

Dagsordenens punkt 8; 

Hjemmestyrets udtalelse til Radiokommunikationsområdet.

 

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Tak. Landsstyret fremlægger hermed en rapport fra Udvalget vedrørende teleforhold Danmark-Grønland om Radiokommunikationsområdet.

 

I forbindelse med at det lovgivende og administrative ansvar for teleområedet, herunder specielt i 1997 for teleområdet mellem Grønland og omverdenen, blev et hjemmestyreanlig­gende, blev der igangsat et udregningsarbejde med hensyn til Radiokommunikationsområdet.

 

Resultatet af dette udredningsarbejde foreligger nu med den omdelte rapport.

 

Radiokommunikationsområdet er ligesom den maritime nød- og sikkerhedstjeneste et rigsanliggende, som reguleres gennem lovgivning for Grønland. De politiske og administrati­ve funktioner vedrører eksempelvis internationale frekvensaftaler, prioritering af frekvensres­sourcerne, udstedelse af tilladelser, samt tilsyn og finansiering.

 

I Grønland reguleres radiokommunikation af en lov fra 1992, som blev sat i kraft ved Kgl. Anordning. Til denne lovgivning hører et sæt på 5 bekendtgørelser. I Danmark blev radio­kommunikationen grundlæggende revideret i 1997, og der er yderligere en revision af denne lovgivning på vej. Der er derfor opstået et efterslæb i Grønland, fordi lovgivningen for Grønland ikke er blevet moderniseret.

 

Rapporten beskriver udvalgets udredning for så vidt angår de politiske, økonomiske og administrative konsekvenser for en eventuel hjemtagelse af radiokommunikationen eller dele deraf. Udvalget har også belyst de fremtidige relationer mellem Hjemmestyret og de opgaver, som Rigsmyndighederne varetager på området.

 

Rapporten går i detaljer med en række forhold, som skal indgå i en revision og ajourføring af lovgivningen for radiokommunikationen, hvad enten området hjemtages eller ikke,

 

På nuværende tidspunkt udføres hovedparten af opgaverne og funktionerne vedrørende tilladelser, radioinspektion og udstedelser af certifikater af personale her i landet. En egentlig hjemtagelse af området vil fordre øgede ressourcer på det centrale administrative niveau samt til udarbejdelse af lovgivning og regulatoriske regler.

 


Et væsentligt element i vurderingerne er, at Rigsmyndighederne fortsat vil have ansvaret for de internationale relationer på frekvensområdet og dermed ansvaret for den overordnede frekvensplanlægning.

 

Anbefalingen er som følge heraf, at der i de fremtidige samarbejde mellem Hjemmestyret og Rigsmyndigheden fastsættes rammer for kompetencen fra grønlandsk sidde med henblik på at styrke denne og skabe en egentlig platform for overtagelse af yderligere opgaver på området.

 

Det kan konstateres, at der ikke hidtil har været et behov for at opbygge en egentlig tek­nisk/juridisk ekspertise på det central administrative niveau her i landet, og der er således på kortere sigt ikke baggrund for at hjemtage yderligere opgaver på området.

 

Hjemmestyret udtalelse om ikke for nærværende at overtage yderligere opgaver er dog en forudsætning for, at Forskningsministeriet kan tage initiativ til og afsætte ressourcer til at få lovgrundlaget revideret og ajourført. I praksis vil arbejdet med en modernisering af lovgiv­ning finde sted i samarbejde mellem Forskningsministeriet og Landsstyreområdet og lovgivningen vil blive forelagt til godkendelse i Landstinget forud for en vedtagelse i Folketinget.

 

Landsstyret vil med udvalgets anbefalinger indhente Landstingets udtalelse til Radiokommu­nikationsområdet, således at en revision og ajourføring af lovgivningen kan blive gennemført.

 

Og vi går videre til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

Tommy Marø, Siumut.

Til den fremlagte rapport fra udvalget vedrørende teleforhold Danmark-Grønland om Radiokommunikationsområdet har Siumut følgende bemærkninger.

 

Vi har konstateret at Udvalget i sine anbefalinger bl.a. har ytret, at det ikke for nuværende vil være hensigtsmæssigt, at Hjemmestyret overtager yderligere ansvarsområder. Det kan vi fra Siumut side tilslutte os.

 

Vi har også konstateret at rapporten indhold næsten kun handler om de tekniske forhold, herunder internationale aftaler på frekvensforvaltningsområdet. Et øjeblikkeligt overtagelse af disse ansvarsområder til Hjemmestyret vil i sagens natur betyde et ganske betragtelige administrative opgaver med deraf følgende øget behov for yderligere personale.

 


Taget de nuværende alle partiers politik på afbureaukratiseringsområdet er det vores mening, at vi såvidt angår overtagelser af sager, der medfører et øget personalebehov og derfor har vi afvejet anbefalingerne fra Udvalget, og har fundet det mest hensigtsmæssigt, at vi tager Udvalgets anbefalinger til efterretning, herunder at vi afventer beslutning om yderligere overtagelser af sagsområdet.

 

Vi skal dog fra Siumut præcisere, at vi finder det nødvendigt, at man på sigt overtager de områder, som af Udvalget er beskrevet i rapporten. Vi er derfor også enig med Udvalget i, at der tages initiativ til et samarbejde for at sikre Hjemmestyrets styrkede kompetence på Radiokommunikationsområdet.

 

Vi forstår således, at området løbende ajourføres og evalueres også m.h.p. et koordineret og afbalanceret overtagelse som man også er opmærksom på, at personalesiden opgraderes fortløbende inden overtagelsen

 

Vi skal således opfordre, sådan som Udvalget også har anbefalet Landsstyret til i samarbejde med Forskningsministeriet at tilvejebringe beslutningsgrundlag til senere brug, der afdækker hvorledes en overtagelse kan finde sted gnidningsløst og uden større problemer. Ligesom Udvalget også har indstillet det.

 

Vi mener også i Siumut, at loven fra 1992 om Radiokommunikation revideres til de gældende forhold i dag.

 

Med disse ord har vi kun at sige, at Siumut tager Udvalgets anbefalinger til efterretning. Tak.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

Efter at have ført en grundig gennemgang med interesse af rapporten fra Udvalget vedrørende teleforhold Danmark-Grønland om Radiokommunikationsområdet fra landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur skal vi fra Atassut fremkomme med følgende udtalelse.

 

Vi skal fra Atassut bemærke, at vi er glade for at kunne ,mærke, at de daglige brugere af radiokommunikationen mellem byerne og bygderne i Grønland, d.v.s. befolkningen er meget tilfredse med den markante udvikling af kommunikationen i de seneste år og ikke mindst med muligheden for at kommunikere med resten af verdenen - uanset hvor man befinder sig.

 

Rapporten er udarbejdet grundigt og vi skal fra Atassut fremkomme med udtalelser til de mere væsentlige emner, med den bemærkning at lovgivningen på Radiokommunikationsområdet tilpasses til de nuværende forhold samt at Hjemmestyret og Rigsmyndighederne skal have et samarbejde med en række anbefalinger i rapporten. Vi skal henvise til rapportens indhold.

 


Vi finder det naturligt i Atassut, at Lovgrundlaget omkring kommunikationsområdet i Grønland bliver reguleret og tilpasset til dagens forhold ved at respektere de ømme punkter i de politiske, handelsmæssige og tekniske områder i Grønland.

 

Vi er i Atassut tilfredse med, at Rigsmyndighederne vil have ansvaret for relationer på frekvensområdet, som planlæggerne af rapporten har stillet krav om.

 

M.h.t. internationale aftaler på frekvensområdet er vi klar over, at tiden umiddelbart ikke er inde til at overdrage disse til Hjemmestyret.

 

Endelig skal vi sige tak til dem der har udarbejdet rapporten om Radiokommunikationsområ­det for deres gode arbejde.

 

Med disse bemærkninger tilslutter vi i Atassut Hjemmestyrets udtalelse til Radiokommunika­tionsområdet.

 

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit har følgende bemærkninger til rapporten fra Udvalget vedrørende teleforhold Danmark-Grønland og om Radiokommunikationsområdet for Grønland som Landsstyret har fremlagt.

 

Set under et beskriver den omfattende rapport flere forhold og grundlag for en revision og ajourføring af lovgivningen. Udvalget anbefaler, at der skal tages stilling til nogle af disse som dog er vigtige; eksempelvis for det første: Opgavefordeling og overdragelse af yderligere kompetence, herunder spørgsmålet om etablering af en ankeinstans for forbrugerne i Grøn­land.

 

Og endelig argumenter for at Telestyrelsen fortsat skal forestå udstedelse af tilladelse til anlæg der etableres og drives af TeleGreenland. I Inuit Ataqatigiit betragter vi derfor det for at være helt på sin plads, at der skal sikres fastsættelse af klare rammer for ansvars- og anlægsområdet og Hjemmestyret og Telestyrelsen i fællesskab udarbejde forslag vedrørende frekvensplan­lægning idet som Udvalget udtrykker det, man må sikre Hjemmestyrets muligheder for at udøve maksimalt indflydelse.

 

Udvalget udtrykker klart i sin rapport, at der på baggrund af Hjemmestyrets nuværende ansvarsopgaver bør ske en tilbundsgående vurdering af de fremtidige ressourcemæssige konsekvenser på det centrale administrative og personalemæssige niveau, idet man må være bedre forberedt på overtagelse og forsvarlig sagsbehandling af hele ansvarsområder ved at have sikret personale med fornøden kendskab til og ekspertise på området.


Det kan kun ske gennem åremålsplanlægning til at opbygge og fastholde relevante persona­leressourcer, dette vil have stor betydning for Grønland og Inuit Ataqatigiit skal opfordre Landsstyret til at sørge for dette spørgsmål videregives til relevante instanser - kort sagt så må vi forberede os grundigt til at overtage hele ansvarsområdet.

 

Set under et tilslutter Inuit Ataqatigiit Udvalgets overvejelser og anbefalinger som kommer til udtryk i rapporten.

 

Afslutningsvis skal vi fra Inuit Ataqatigiit udtrykke vores tak til Udvalget og skal tilslutte os opfordringen om, at Forskningsministeriet i samarbejde med Hjemmestyret tager initiativ til at få lovgrundlaget revideret og ajourført. Tak.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Fra Kandidatforbundet har vi med interesse gennemgået rapporten om Radiokommunikations­området i Grønland, udarbejdet af Udvalget vedrørende teleforhold Danmark-Grønland og vi skal knytte følgende kommentarer.

 

Kandidatforbundet finder at det er af afgørende betydning, at der først efter en nøje tilpasning til forholdene her i landet bliver truffet afgørende beslutninger omkring lovgivning om Radiokommunikation i Grønland og de der til knyttede regelsæt.

 

I disse år foretages hovedparten af opgaverne inden for Radiokommunikationsområdet af hjemmehørende arbejdskraft, hvad angår radioinspektion samt udstedelse af certifikater og tilsyn med disse, men såfremt hele kompetencen skal hjemtages og hvis befolkningen ikke skal belaste yderligere, bør man først skele til forholdene i dag, i det der er i forbindelse med overvejelserne om hjemtagelse af området, ligeledes bør skele nøje vurdering af de økonomi­ske og uddannelsesmæssige krav, som man ikke kan komme uden om.

 

Udvalget konkluderer blandt andet, at der ved overtagelse af yderligere opgaver inden for området vil være behov for ansættelse af personer med kendskab til og ekspertise inden for området.

 

Som forholdene er i dag og sålænge Rigsmyndighederne fortsat har ansvaret for de internatio­nale relationer på frekvensområdet om sålænge radioinspektionen og kontrollen varetages af Telestyrelsen i Danmark samt sålænge finansieringen bliver prioriteret er det vigtigt at Grønlands Hjemmestyre og Forskningsministeriet præcisere samarbejdsområderne m.h.p. hjemtagelse af opgaver og kompetenceområder på sigt.

 


Derfor tilsiger Kandidatforbundet sin fulde støtte til anbefalinger fra udvalget og fremsætter hermed vores stillingtagen til området. Tak.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, der kommer med en besvarelse.

 

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Jeg vil på Landsstyrets vegne takke partierne og Kandidatforbundet for den støtte og opbak­ning de har givet til punktet.

 

Vi kan således gå igang med tilpasningsarbejdet og jeg har bemærket, at Forskningsministeri­et og Landsstyreområdet vil gå i gang med sine forberedelser til overtagelse af området og de opfordres til at der skal ske et tæt samarbejde. Tak.

 

Godmand Rasmussen, Atassut har bedt om ordet uden for ordførerrækken.

 

Godmand Rasmussen, Atassut.

Tak. Jeg er glad for at jeg kan få mulighed for at komme med i debatten. Først har jeg nogle bemærkninger til Teleområdet.

 

Jeg har selv følt på kroppen de vanskeligheder der er i forbindelse med mit arbejde til søs. Vi har vanskelige forhold i forbindelse med kommunikation her. F.eks. er der under sejlads til bygderne i Upernavik, så er der ikke længere forbindelse med skibene, og det er jo krav i lovgivningen, at man skal melde ankomstidspunktet for skibet, og det er så skipperen der er ansvarlig for det.

 

Det er frustrerende ikke at have kontakt med omverdenen, når man kommer til destination og det gør sig gældende i Uummannaq og Upernavik-området. Man sender undervejs position og det sker så at kommunikationen bliver afbrudt. Ganske vist har skibene mobiltelefoner, men det er også begrænset, hvor langt de kan række.

 

Omkring Nuussuuaq er skibet totalt uden kommunikationsmuligheder. Før mens der var en relæstation i Qeqetarsuaq, så har dette problem ikke eksisteret, men da relæstationen blev flyttet, så opstod der disse problemer.

 


Derfor mener jeg, at Landsstyremedlemmet bør tage det til efterretning. Fiskerne har stort behov for kommunikation og vi må være glade for, at der ikke er sket alvorlige ulykker deroppe, for sker det, så har vi ikke mulighed for at have radiokommunikation på det område, og jeg vil meget gerne have at Landsstyremedlemmet skriver det bag øret, og det er tiltrængt med radiokommunikation på området.

 

Lars Karl Jensen, Siumut.

Den maritime nød- og sikkerhedstjeneste har jo nøje sammenhæng med Radiokommunika­tionsområdet her i Grønland, og der mener jeg at Landsstyret bør være opmærksom på, at sendefrekvenserne i det øjeblik Grønland går ind i frekvensaftalerne, så vil antallet af frekvenser også stige.

 

Turistbådene har også det problem, at de ikke kan komme ind på de frekvenser. Hvis vi skal deltage internationalt på arbejdet, så skal der heller ikke være begrænsninger på hjemme­hørendes muligheder for at have radiokommunikation, og det synes jeg er noget man skal være opmærksom på.

 

Da jeg kom ind på turistbådene, så har jeg tidligere haft tilladelse til VHF, der har der ikke være begrænset på et tidligere tidspunkt, men nu har jeg fået flere henvendelser udefra, og skal de have et certifikat, så skal de også kunne tale engelsk, og man er blevet enig om, at GMPS skal bruges i skibene, og skal vi være med på det område, så skal vi også have strammet op omkring reglerne som vi skal være opmærksom på hos Landsstyret. Tak.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og infrastruktur, der kommer med en besvarelse.

 

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

De to ting som kom fra Godmand Rasmussen og Lars Karl Jensen vedrører ikke direkte det punkt vi behandler.

 

Men Lars Karl Jensen kom ind på, at man skal kunne engelsk, man er i gang med at undersø­ge disse ting, hvor vi på et senere tidspunkt fremlægger orientering om disse ting, og vi har så muligheder for at besvare deres spørgsmål skriftligt på et senere tidspunkt. Tak.

 

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Og der er ikke flere der har bedt om ordet, og således er vi også færdig med behandlingen af punk 8; Hjemmestyrets udtalelse til Radiokommunikationsområdet færdigt, og så har vi så været igennem dagsordenenspunkterne for i dag.