Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 34-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

6. mødedag, onsdag den 19. maj 1999

 

Dagsordenens punkt 34;

Forespørgselsdebat i henhold til forretningsordenens ' 41 om Hjemmestyrets embedsmænds adgang til at benytte optjente bonuspoint ved flyrejser, forslagsstiller Anthon Frederiksen.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Et af mine forslag til denne forårssamling er, at værdien af de bonus, der optjenes af samtlige embedsmænd i hjemmestyreejede virksomheder, der får deres rejser med SAS og måske med Grønlandsfly betalt af det offentlige, fremover skal tilfalde Landskassen.

 

For det kan ikke være rigtigt, at optjente godtgørelser af rejser betalt af Hjemmestyret samles, for derefter at blive brugt til fråds i forbindelse med udlejning af biler i Europa og andre lande, hoteller m.m., mens Landskassen forsøger at finde indtægter og midler til mange betrængte områder.

 

Derfor foreslår jeg hermed, at nogle af de godtgørelser, der gives til embedsmændene i samtlige hjemmestyreejede virksomheder fremover tilfalder Landskassen. Landskassens afholdelse af disse personers frirejser er i forvejen rigelig. Derfor synes jeg det er naturligt, at de der får frirejser fra Landskassen, at frirejsernes bonusser tilfalder Landskassen. Tak.

 

Og nu kommer Landsstyreformanden med en besvarelse.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Landsstyret forsøgte i 1996 uden held at få konverteret flyselskabernes herunder SAS, bonusordning til  kvantumrabat. Samtidigt vurdere Landsstyret, at de ressourcer kræves til at registrere og kontrollere optjente bonuspoint, ikke stod i et rimeligt forhold til den gevinst, Landskassen ville opnå.

 

Medvirkende til denne vurdering var de stramme regler for, hvornår og til hvad bonuspointene kan anvendes. Landsstyret har derfor siden betragtet optjente bonuspoint som et personalego­de, som medarbejderne frit kan benytte. Medarbejderne blev samtidigt gjort opmærksom på, at værdien af benyttede bonuspoint skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

 

Det nye Landsstyre har ophævet det pågældende cirkulære, således at bonuspoint optjent ved tjenesterejser nu skal søges anvendt til senere tjenesterejser. De nærmere procedurer, der skal til for at sikre, at det sker, vil blive fastsat, når det er klarlagt, hvilken fremgangsmåde, der er den mest hensigtsmæssige.

 


Landsstyrets beslutning gælder for Landsstyret, og de ansatte i Landsstyrets administration i Sekretariatet, direktoraterne samt de underliggende institutioner på Finansloven.

 

Med hensyn til de hjemmestyreejede selskaber ligger det i selve aktieselskabsformen, at denne type beslutninger er overladt til selskabet selv. Men hvis denne ordning, Landsstyret finder frem til, viser sig at give en fornuftig besparelse med en overkommelig administrativ indsats, er jeg sikker på, at de hjemmestyreejede selskaber vil lade sig inspirere heraf og indføre lignende ordninger.

 

Og vi går over til partiernes ordførere.

 

Hans Enoksen, Siumut.

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet har stillet en forespørgselsdebat i henhold til forretningsordenen om Hjemmestyrets embedsmænds adgang til at benytte optjente bonuspoint ved flyrejser, og til det har vi fra Siumuts side følgende bemærkninger.

 

I Siumut er vi klar over, at der er stor rejseaktivitet blandt Hjemmestyret personale, det kan ikke undgås, såfremt de opgaver der bliver stillet i samfundet skal løses. Men det forhindrer os ikke, at vi i Siumut vil opfordre Landsstyret til, i forbindelse med udførelsen af det omkostningsdæmpende politik, at være opmærksom på rejseaktiviteterne, der i følge vores overbevisning kan minimeres ved en bedre koordination af rejserne og opgaveløsningerne.

 

Vi er enig med Landsstyrets besvarelse, idet det heraf fremkommer, at bonuspoint ved tjenesterejser også bør tilfalde Hjemmestyret og ikke tilfalde den enkelte ansatte. Vi er tilfredse med at Landsstyrets beslutning herom gælder for Landsstyret og de ansatte i Landsstyrets administration i Sekretariatet, direktoraterne samt de underlæggende institutioner på Finansloven. Fra Siumut vil vi også indstille, at denne beslutning ydermere skal gælde for ansatte ved hjemmestyreejede virksomheder.

 

Og vi skal derfor opfordre Landsstyret til via de årlige generalforsamlinger overfor selskaber­ne at henstille om, at bruge samme fremgangsmåde. Vi har samme opfattelse når det gælder Landstingsmedlemmer og vil venligst anmode Landstingets Bureau om at undersøge om der er mulighed for at indføre ovennævnte fremgangsmåde.

 

Med disse ord skal vi blot gentage, at vi tager Landsstyrets svarnotat til efterretning.

 

Og vi går nu videre og den næste er Atassuts ordfører.

 

Anders Nilsson, Atassut.


Tak. Atassut støtter forslaget om at inddrage værdien af bonuspoint fra alle rejser der rekvireres og betales af Landskassen.

 

Landsstyreformanden oplyste, at man i 1996 uden held forsøgte, at få gennemført en sådan en ordning. Derfor vil man nu i stedet for indføre en meget kompliceret ordning med at genan­vende de optjente point til senere tjenesterejser.-

 

Her har Landsstyret overset, at vi i den mellemliggende tid har fået to konkurrende flyruter over Atlanten. Vi kan nu placere alle vores tjenesterejser hos det flyselskab, der kan tilbyde hjemmestyret som storkunde, den bedste rabatordning. Det kaldes fri konkurrence og den skulle gerne komme kunderne til gode.

 

Atassut skal foreslå, at sagen oversendes til Trafikudvalget for en nærmere udredning af mulighederne for at erstatte bonusordningen med en samlet rabatordning, for de rejser der rekvireres af det offentlige og betales af Landskassen. Tak.-

 

Og den næste er Inuit Ataqatigiits ordfører.

 

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Tak. I disse år er der mange rejsende på vegne af Hjemmestyret, og derved anvendes der mange penge.

 

I denne forespørgselsdebat fremsat af Anthon Frederiksen, har vi bemærket at Landsstyret i 1996 har forsøgt at få konverteret flyselskabernes bonusordning til en kvantumrabat. Da dette ikke kunne lade sig gøre har man droppet ideen og det har været præciseret i en cirkulære, at værdien af benyttede bonuspoint skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

 

Men Inuit Ataqatigiit har med glæde konstateret, at dette cirkulære er blevet ophævet af det nye Landsstyre, og arbejdet om en ny ordning er allerede påbegyndt.

 

Det vi har bemærket fra forslagsstilleren er, at man her alene tænker på de ansatte i hjerm­mestyreadministrationen, og vi vil foreslå at Landstingsmedlemmer, politikere og andre der rejser på vegne af Hjemmestyret også omfattes af den nye ordning.

 

Vi vil benytte denne lejlighed til at fremhæve, at det er vigtigt med at udvikle hjemmestyree­jede selskaber og at det er vigtigt at lade pengestrømmen forblive i Grønland og derfor vil vi anbefale, at anvende Grønlandsfly i flyrejserne, heri omfattes også hjemmestyreejede virksomheder, og selskaber.


Til slut vil Inuit Ataqatigiit stille et spørgsmål om det nu er helt nødvendigt, at lade rejsende på vegne af Hjemmestyret, at rejse i dyreklasser i disse tider hvor vi skal spare ? Naturligvis er det nødvendigt, at hvile sig efter forhandlinger, der varer langt ud på natten og idet det vist ikke omfatter alle rejsende, vil vi anmode om, at dette også tages med i vurderingen.

 

Med disse bemærkninger opfordrer vi til, at man arbejder videre med sagen.

 

Og den næste taler er Kandidatforbundets ordfører.

 

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Kandidatforbundet er enig i forslagsstilleren Landstingsmedlem Anthon Frederiksen formål med forslaget, og det er at bonuspointene komme til at tilfalde Landskassen.

 

Kandidatforbundet finder det mere hensigtsmæssigt, at såfremt bonuspointene kan blive anvendt til tjenesterejser og at Landskassen derved kan spare pengemidler, idet vi ved at der anvendes mange penge årligt til tjenesterejser, og ved en sådan fremgangsmåde er det kun rimeligt, at vi derved kan anvende pengemidlerne mere hensigtsmæssigt.

 

I Kandidatforbundet finder vi det retfærdigt, at vi søger, at udnytte alle de eksisterende besparelsesmuligheder.

 

Til slut vil vi i Kandidatforbundet i denne forbindelse foreslå, at Landsstyret arbejder for, at honorarerne til allerede hjemmestyreansatte bestyrelsesmedlemmer i de hjemmestyreejede virksomheder kommer til at tilfalde Landskassen.

 

Med disse bemærkninger håber vi at Landsstyret herefter kan kikke på sagen om bonuspointe­ne, som en besparelsesmulighed.

 

Og Landsstyreformanden vil fremkomme med en besvarelse til partiernes ordførere.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Jeg siger tak til partiernes ordførere og skal blot understrege et par generelle punkter, idet Siumuts ordfører Hans Enoksen og andre ordførere var inde på, at beslutningen ydermere skal gælde for ansatte ved hjemmestyreejede selskaber, men jeg skal lige understrege, at Lands­styret forsøgte uden held, at få konverteret bonusordningen hos SAS til en kvantumrabat.

 


Og også staten har opgivet at få konverteret bonusordningen til kvantumrabat, d.v.s. tilsvaren­de og erhvervslivet i Danmark og EU prøver at få myndighederne til at tvinge flyselskaberne til at ændre bonusordningerne og erhvervslivet også bl.a. heroppe i Grønland har blandet erfaringer.

 

Bl.a. Royal Greenland har opgivet, at udnytte bonuspointene og efter det vi har erfaret, så er en håndfuld store danske firmaer, som udnytter bonuspointene systematisk, men har måtte afsætte en del ressourcer til administrationen af ordningen.

 

I staten der har man gennem Finansministeriet og jeg citerer A..anmodet det enkelte tjeneste­sted om at overveje, hvordan bonuspoint mest hensigtsmæssigt kan anvendes@ citat slut, således at man kan bruge dem til at reducere institutionens samlede omkostninger til tjene­sterejser.

 

Og som før nævnt kan bonuspoint kun anvendes til billeje, hotelophold og rejser bestilt i god tid og så gældende for bestemte afgange. Men flyselskaberne at bonuspoint er personlige, for den enkelte rejsende, og at en arbejdsgiver ikke kan samle medarbejderne bonuspoint i en pulje.

 

Og Landsstyret vurdere i 1996, at det var for dyrt at administrere en tjenstlig udnyttelse af bonuspointene, og derfor er bonuspoint ifølge cirkulære nr. 1 af 1996 blevet betragtet som et personalegode, der ved anvendelse skal opgives til skattevæsenet. Og det vil dels være at indføre regler med tilbagevirkende kraft, og dels være umuligt at administrere, hvis Lands­styret forsøgte at inddrage bonuspoint optjent mens cirkulæret galt.

 

Landsstyrets beslutning gælder for Landsstyret og de ansatte i Landsstyrets administration, i Sekretariatet, i direktoraterne samt de underliggende institutioner, og det er op til Landstingets Formandsskab eventuelt at træffe en tilsvarende beslutning for tingets medlemmer og ansatte.

 

Og m.h.t. de hjemmestyreejede selskaber, der ligger det i selve aktieselskabsformen, at denne type beslutninger er overladt til selskabet selv, men de vil nok lade sig inspirere, såfremt Landsstyrets ordning virker.

 

Forslagsstilleren har bedt om at få ordet igen.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Tak for en positiv modtagelse af mit forslag fra alle. Vi ved jo, at uanset beløbets forholdsvise størrelse vil hjælpe på Landskassen, uanset beløbsstørrelsen, når man samler det, så vil det jo blive mærkbart. Og jeg skal blot minde om, at i mit forslag er der ikke inkluderet rejser, der betales privat.


Efter at have sagt det, så vil jeg kommentere de enkelte ordførere eller måske blot Inuit Ataqatigiits tilsyneladende misforståelse om mit forslag, fordi i mit forslag har jeg inkluderet alle, der arbejder i det offentlige også folkevalgte, og herved har jeg understreget mit forslags indhold.

 

Inuit Ataqatigiit har ret i det ordføren siger, at politikerne måske bruger for dyre rejseformer, her skal man nok også tænke på besparelsesmuligheder, for når vi også rejse som landstings­medlemmer, der har jeg selv bemærket, at så godt som alle rejser, der foregår rejserne på Polarklasse og Landsstyreformanden kan eventuelt rejse i Polarklassen, men jeg selv personligt har ikke behov for at skulle rejse med Polarklassen. Og jeg mener at alle disse ting skal medtages i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

 

Og m.h.t. rejser og hvad angår hotelophold i København, og når specielt det drejer sig om landstingsmedlemmer, så kan man også prøve på, at finde billigere indkvarteringsmuligheder, for derved også finde frem til besparelsesmuligheder.

 

Det er ikke sådan, at bare fordi man er folkevalgt, så skal det hele foregå på de dyreste klasser, her skal vi også tænke på skatteyderne og jeg mener at vi også må tænke på, at der skal være mulighed for at spare på Landskassen.

 

Men som sagt er jeg glad for at mit forslag har fået en sådan modtagelse. Tak.

 

Og Inuit Ataqatigiits ordfører har bedt om ordet igen.

 

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Jeg vil blot lige komme med en kort bemærkning om, at Anthon Frederiksen siger, at jeg har misforstået det.

 

Jeg tænker her på, fordi Anthon Frederiksen i sit forslag har sagt, at der gives til embedsmæn­dene i samtlige hjemmestyreejede virksomheder, det er derfor vores bemærkninger har fået den karakter, som den har fået, fordi det blev nævnt i den sidste sætning nævnt embedsmænd i samtlige hjemmestyreejede virksomheder, og jeg er glad for at Anthon Frederiksen understre­ger, at det ikke alene drejer sig om embedsmændene.

 

Og så vidt jeg kan se er der ikke andre der har bedt om ordet, men Landsstyreformanden vil have nogle afsluttende bemærkninger.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.


Jeg er også glad for, at der er sket en forståelse blandt landstingsmedlemmerne og jeg er glad for at man er enig i den ordning vi har lavet her.

 

Vi har i landsstyret også gjort noget omkring besparelser i forbindelse med rejser. Under det sidste fungerende landsstyre, der har man igangsat besparelser indenfor rejsekontiene, hvor man har opnået 7-8 mio. kr. i besparelser, og det vil sikkert fortsætte i de kommende år, men vi må også bemærke, at mange af os, bruger rejser til hastende møder, hvor vi tager vores materiale med, som skal gennemgås, hvorfor vi har benyttet sådanne rejser til at forberede os, og det skal man også huske på.

 

M.h.t. arrangement af landstingsmedlemmerne er det op til Landstingets Formandsskab at arrangere, og de ting, der bliver sagt m.h.t. selskaber, dem vil vi så lade gå videre til selska­berne, men uanset hvordan vi gør det, så kan vi selvfølgelig diskutere politikernes rejser, men vi skal også huske på, at patienttransport bruges i høj grad og skal vi rejse på betryggende vis, så medfører det store udgifter, og man skal såvidt muligt undgå, at ramme disse i besparelses­bestræbelserne. Formålet er at patienten og den medrejsende skal rejse på betryggende vis og det minder jeg lige om her. Tak.

 

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Og således er vi færdige med behandlingen af punkt 34, men forinden vil jeg som formand for Landstingetsformandsskab, da vil vi selvfølgelig diskutere dette i Formandsskabet og tage stilling til det, og vil sikkert blive behandlet på det næstkommende formandsskabsmøde.

 

En af de oplagte muligheder er, at man drøfter at benytte sig af Grønlandsfly i forbindelse med Atlantrejser når landstingsmedlemmer rejser og derudover er SAS også en mulighed, disse ting vil blive drøftet i Landstingets Formandsskab.

 

Således er vi færdige med punkt 34 og det næste er onsdagsforespørgsler, her er det Land­stingsmedlem Anthon Frederiksen, der har stillet en onsdagsforespørgsel og inden han får ordet, så skal jeg lige understrege, at der i henhold til vores forretningsorden ' 33, så har forslagsstilleren 4 minutter til fremlæggelse af sit forslag og det Landsstyremedlem der besvarer har 6 minutter taletid.