Samling

BETÆNKNING

 

Afgivet af Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg

 

vedrørende

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at indarbejde en anbringelsesgaranti i den grønlandske lovgivning i forbindelse med tvangsfjernelser af børn og unge

(Landstingsmedlem Astrid Fleicher Rex, Demokraterne)

 

Afgivet til forslagenes 2. behandling

 

 

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut, formand

Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, næstformand

Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut

Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne

Landstingsmedlem Godmand Rasmussen, Atassut

 

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har efter 1. behandlingen under EM 2004 gennemgået forslagene og har følgende be­mærkninger:

 

Udvalgets bemærkninger til forslaget

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg mener, at tvangsfjernelser af børn og unge er et alvorligt indgreb mod den berørte familie. Er det i overensstemmelse med barnets tarv, så skal myndighederne så vidt mulig undgå tvangsfjernelse. Er tvangsfjernelse imidlertid den eneste løsning for at værne barnet og den unge, så skal tvangsfjernelse effektueres. Reglerne herom  i forordningen om hjælp til børn og unge er klare. En opvækst præget af utryghed eller gentagne tvangsfjernelser fra familie, vil altid påvirke barnet eller den unges liv resten af livet. Dette store problem skal løftes i fællesskab. Grønland har ikke råd til andet.

 

Udvalget finder det derfor vigtigt, at disse børn anbringes på forsvarlig vis enten hos plejefamilier eller en døgninstitution.

Udvalget mener videre, at det er vigtigt med forebyggelse, og er bekendt med, at der findes svage forældre, som ikke er i stand til at tage vare på deres børn. Der bør derfor arbejdes mere for at lære nybagte forældre at tage ansvar. Et forslag kunne være efter behov at oprette familiebehandlingssteder. 

 

Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed nævnte blandt andet under 1. behandlingen af forslaget, at det er de kommunale sociale udvalg, som træffer afgørelser om tvangsfjernelser. Er der ikke plads på en døgninstitution, er det kommunens ansvar at finde et anbringelsessted, - eksempelvis hos en plejefamilie. Der er udarbejdet sektorplan som bl.a indebærer udvidelse af pladser på landets døgninstitutioner med 32 pladser til børn og unge. 18 pladser til familiebehandling og 17 pladser til handicappede.

 

Udvalget mener, at Landsstyret må påtage sig ansvaret og skabe enighed mellem Grønlands Hjemmestyre og kommunerne om at skabe rammer for de omsorgssvigtede børn og unge.

 

I udvalget bestående af Demokraterne og Atassut skal om forslaget bemærke:

 

At det er vigtigt, at de foreligger klare retningslinier indenfor lovgivningen angående børn og unge,  og at man fra nu af sørger for, at anbringe børn og unge på forsvarlig vis.

Der bør ikke være ventelister til anbringelse af børn og unge. Når et barn eller en ung skal tvangsfjernes fra forældrene, er det fordi at der er et alvorligt grundlag.

 

Demokraterne mener derudover, at Landsstyret ikke skal overlade alt ansvaret til kommunerne, da kommunerne i mange tilfælde ikke kan overkomme, at overholde de i loven beskrevne forpligtigelser, hvad angår anbringelser af tvangsfjernede børn og unge.

Hjemmestyret har tilsynspligt, og hvad hvis kommunerne ikke overholder de pålæg som Hjemmestyret har pålagt ved tilsyn? Hvor går grænsen?

Hvis kommunerne ikke kan overholde forpligtelserne, så er det Hjemmestyret der i sidste ende har det fulde ansvar for at loven overholdes. Endelig skal Demokraterne minde Landsstyret om, at Hjemmestyret har tiltrådt børnekonventionen. Dette betyder forpligtelser for Hjemmestyret.

Med forslaget har man ønsket, at børn og unge der tvangsanbringes bliver tilsikret et anbringelsessted i de situationer hvor kommuner ikke har mulighed for at løfte ansvaret.

Ved at stemme nej til forslaget tager man reelt medansvar for Landsstyrets ansvarsforflygtigelse i forbindelse med tvangsanbringelser. En menneskelig kynisme og en manglende menneskeforståelse som Demokraterne ikke vil være en del af.

 

Ovennævnte udvalgsmedlemmer indstiller på denne baggrund til vedtagelse i den form forslaget har.

 

I udvalget bestående af Siumut og Inuit Ataqatigii skal om forslaget bemærke:

 

At tvangsfjerne et barn eller en ung er et vanskeligt og et alvorligt problem i Grønland. At indarbejde anbringelsesgaranti løser ikke problemet, problemet kan derimod løses ved udviklingsarbejde og ved at forbedre forebyggelse herunder oprettelse af familiebehandlingssteder. Siumut og Inuit Ataqatigiit mener videre, at der i dag er muligheder for prioriteringer udenfor ventelisten. Landsstyremedlemmet har oplyst, at man nu er i gang med at udbygge  døgninstitutionspladser.

 

Ovennævnte udvalgsmedlemmer indstiller på denne baggrund forslaget til Landstingets forkastelse.

 

Med disse bemærkninger skal Landstingets Familie- og Sundhedsudvalget overgive forslag til 2. behandling.

 

 

	Enos Lyberth, Formand
Agathe Fontain Næstformand		Doris Jakobsen
Godmand Rasmussen		Astrid Fleischer Rex

 

Meeqqanik inuusuttunillu pinngitsaaliissummik arsaarinninnermut atatillugu inissiivissaqarnerup qulakkeerneqarnissaata nunatsinni inatsiseqarnermut ilanngunneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut

(Inatsisartunut ilaasortamit Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

 

pillugu

 

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata

 

ISUMALIUTISSIISSUTAA

 

Siunnersuutit aappassaaneerneqarneranni saqqummiunneqartoq

 

 

Inatsiartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilaasortaq Enos Lyberth, Siumut, siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit

Inatsisartunut ilaasortaq Godmand Rasmussen, Atassut

 

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata UKA 2004-mi siullermeerinnerup kingorna siunnersuut misissuataarpaa makkuninngalu oqaaseqaateqassalluni:

 

Ataatsimiititaliap siunnersuummut oqaaseqaatai

Meeqqanik inuussuttunillu pingitsaaliissummik arsaarinnittarneq ilaqutariinnut attorneqartunut ilungersunartumik akulerunnerusoq Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaat isumaqarpoq. Meeqqat illersugaanerannut naapertuuppat taava sapinngisamik pinngitsaaliissumik arsaarinnittarneq oqartussaasunit pinaveersaartinneqartariaqarpoq. Meeqqat inuusuttullu illersorniarlugit pinngitsaaliissummik arsaarinnittarneq kisimi aaqqiissutaasinnaappat taava pinngitsaaliissummik arsaarinnittarneq atorneqartassaaq. Matumani meeqqat inuusuttullu ikiorserneqartarnissaat pillugu peqqussummi malittarisassat ersaripput. Peroriartornermi toqqissisimanngissuteqartarnerup imaluunniit ilaqutarisaniit pinngitsaaliillummik arsaarinnitttuartoqartillugu meeqqap inuusuttulluunniit inuunerata sinneranut sunniuteqartuartussaavoq. Ajornartorsiut annertooq ataatsimoorluni aaqqiivigineqartariaqarpoq. Allatut iliornissamut nunarput akissaqanngilaq.

 

Taamaattumik meeqqat pineqartut illersorneqarsinnaasumik angajoqqaarsiani imaluunniit ulloq unnuarlu angerlarsimaffimmut inissinneqartarnissaat ataatsimiititaliap pingaartutut isigaa.

Aammattaaq pinaveersaartitsinissaq pingaaruteqartoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq,  aammalu sanngiinnerusunik angajoqqaaqartoq meeqqaminnik isumaginninnissaminnut nukissaqanngitsunik  ataatsimiititaliamit naluneqanngilaq. Taamaattumik angajoqqaanngorlaat akisussaaffimmik tigusinissaannut ilinniartinneqartarnissaanik suliniuteqartoqarnerusariaqarpoq. Ilaqutariinnik katsorsaavinnik pisariaqartitsineq naapertorlugu pilersitsinissamut siunnersuuteqarneq periarfissat ilagisinnaavaat.

 

Siunnersuutip siullermeerneqarnerani Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisop ilaatigut oqaatigaa, pinngitsaaliissummik arsaarinninnirit pillugit aalajangernerit kommunit isumaginninnikkut ataatsimiititaliaannit aalajangerneqartartut. Ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni inissaqanngippat inissiivissanik allanik, assersuutigalugu angajoqqaarsianut inissiinissaq kommunit akisussaaffigaat. Nunatsinni ulloq unnuarlu angerlarsimaffiit 32-inik inissanik amerliliinissamik ilaatigut imaqartumik immikkoortumut pilersaarummik suliaqartoqarpoq. Ilaqutariinnut katsorsaanernut inissat 18-it innarluutilinnullu8 inissat 17-it.

 

Meeqqanut inuusuttunullu sumiginnarneqarsimasunut sinaakkusiisoqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu akornanni isumaqatigiittoqarnissaa anguniarlugu Naalakkersuisut akisussaaffimmik tigusisariaqartut ataatsimiititaliaq isumaqarpoq.

 

Ataatsimiititaliami Demokraatineersut Atassummeersullu siunnersuut pillugu ima oqaaseqaateqarniarput:

 

Meeqqat inuusuttullu pillugit inatsisiliortarnermi ersarissumik maleruagassanik peqarnissaq aammalu illersorneqarsinnaasumik meeqqanik inuusuttunillu inissiisarnissaq maannamiit isumagineqartariaqartoq pingaaruteqarpoq.

Meeqqanik inuusuttunillu inissiisarnermi utaqqisoqatariaqanngikkaluarpoq. Meeraq inuusuttorluunniit angajoqqaaviniit pinngitsaaliissummik arsaarinnissutigineqaraangat tamanna ilungersunartumik tunngavissalimmik pisarpoq.

 

Tamatuma saniatigut akisussaaffik tamarmi kommuninut tunniunneqassanngitsoq Demokraatit isumaqarput, meeqqanimmi inuusuttunillu pinngitsaaliissummik arsaarinninnikkut inissiisarneq pillugu pisussaaffiit inatsimmi nassuiarneqarsimasut eqquutsinnissaat kommunit amerlasuutigut nukissaqarfigineq ajorpaat.

Namminersornerullutik Oqartussat nakkutilliinissamut pisussaaffeqarput, Namminersornerullutimmi Oqartussat nakkutilliinerminni suliakkiissutaat kommuninit malinneqanngippata taava qanoq pisoqassava? Killissaa sumiippa?

Kommunit pisussaaffitik eqquutsissinnaanngippatigit inatsisip eqquutsinneqarnissaanut Namminersornerullutik Oqartussat tamakkiisumik akisussaapput. Kiisalu Namminersornerullutik Oqartussat meeqqanut tunngatillugu isumaqatigiissummik atuutilersitsimanerat Demokraatinit Naalakkersuisunut eqqaasitsissutigineqassaaq. Taamaaliorneq Namminersornerullutik Oqartussanut pisussaaffiliivoq.

Siunnersuut aqqutigalugu meeqqat inuusuttullu pinngitsaaliissummik inissitaasut, kommunit akisussaaffimmik naammassinninnissamut periarfissaqanngiffiini inissiiffissaqartinneqarnissaannik qulakkeerinninnissaq kissaatigineqarpoq.

Siunnersuummik itigartitsineq Naalakkersuisut pinngitsaaliisummik arsaarinnittarnermut atatillugu akisussaaffimmik qimarratiginninnerannut akisussaaqataanertut taaneqartariaqarpoq. Inuttut misigittaatsuuneq inunnillu paasinnissinnaannginneq Demokraatit peqataaffigerusunngilaat.

 

 

Tamanna tunngavigalugu qulaani ataatsimiititaliami ilaasortat siunnersuutip ilusimisut isikkoqartup akuersissutigineqarnissaa inassutigaat.

 

Ataatsimiititaliami Siumumeersut aamma Inuit Ataqatigiinneersut siunnersuut pillugu ima oqaaseqaateqarniarput:

 

Meeqqamik inuusuttumilluunniit pinngitsaaliissummik arsaarinnittarneq nunatsinni ajornakusoortuullunilu ajornartorsiutaavoq annertooq. Ajornartorsiut arsaarinninnissamik qulakkeerinninnikkut  aaqqiivigineqarsinnaanngilaq, illuatungaatigulli ineriartortitsinermik sulinikkut pinaveersaartitsinerullu pitsanngorsaavigineratigut matumani ilanngullugu ilaqutariinnik katsorsaavinnik pilersitsinikkut ajornartorsiut aaqqiivigineqarsinnaavoq. Aammattaaq utaqqisut allattorsimaffiata avataatigut pingaarnissamut ullumikkut periarfissaqartoq Siumut Inuit Ataqatigiillu isumaqarput. Ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni inissat amerlisarneqarneri maannakkut aallartinneqareersut Naalakkersuisunut ilaasortap ilisimatitsissutigaa.

 

Tamanna tunngavigalugu siunnersuutip inatsisartunit itigartitsissutigineqarnissaa ataatsimiititaliami ilaasortat qulaani taaneqartut inassutigaat.

 

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata  siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

 

 

 

 

 

 

____________________________

Enos Lyberth, siulittaasoq

 

 

 

 

 

________________________                                                                    ______________________

            Agathe Fontain                                                                                          Doris Jakobsen

          Siulittaasup tullia

 

 

 

 

 

____________________                                                                           _____________________

  Godmand Rasmussen                                                                                      Astrid Fleischer Rex