Samling
Forslag til forespørgselsdebat om fordelene ved at flytte nogle af de hjemmestyredrevne virksomheder fra Nuuk til mindre byer med faldende indbyggertal, hvor der ikke er boligmangel.
(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Finanser)
Anthon Frederiksen ønsker at modvirke et faldende befolkningstal i visse byer ved at flytte selskaber og deres ansatte fra Nuuk. Det er Landsstyrets generelle holdning at hjemmestyrets selskaber skal placeres i de byer hvor samfundet og selskaberne har størst økonomisk fordel af det.
I forbindelse med dannelsen af aktieselskaberne i 1990´erne var det naturligt at placere de fleste af selskabernes hovedkontorer her i Nuuk. Selskabernes placering har været drøftet med mellemrum siden dengang.
I denne forbindelse vil jeg nævne Tele Greenland som et eksempel på et selskab der – selvom de har hovedkontor i Nuuk – får udført væsentlige funktioner i andre byer. TELE/POST Greenlands har således placeret opgaver i Qasigiannguit og Tasiilaq.
Man kunne også nævne KNI Pilersuisoq Energidivision, der som bekendt har hovedlager i Kangerluarsoruseq i Nuuk Kommune, men hvor hovedkontoret er placeret i Maniitsoq, Resten af KNI Pilersuisoq har hovedkontor i Sisimiut, men har en vigtig afdeling i Aasiaat. Royal Greenland har som led i sine effektiviseringer reduceret sin administration betydeligt. Dette er primært gået ud over hovedkontoret i Nuuk, hvor der nu er så få ansatte at de må udleje det meste af deres bygning til andre virksomheder.
Hver især har selskaberne deres grunde til den nuværende placering. Det vil føre for vidt at komme ind på hvert enkelt selskabs særlige begrundelser. Der kan aldrig komme noget godt ud af at flytte et selskabs hovedkontor uden forinden at have ført en tæt dialog selskabets ledelse om de positive og negative konsekvenser herved.
Om boligproblemet har Anthon Frederiksen ret i at det er meget ærgerligt at måtte konstatere at
nogle byer har overskud af boliger mens andre lider alvorligt af boligmangel.
For så vidt angår boligmanglen - ikke blot i Nuuk, men også i andre byer der rummer hjemmestyreejede selskaber – har Landsstyret siden 2000 haft den klare holdning at selskaberne skal overtage pligten til at forsyne sine ansatte med boliger i det omfang det er nødvendigt, og selskaberne er begyndt.
Allerede i dag betaler selskaberne for deres adgang til offentlige personaleboliger. For yderligere at motivere selskaberne til at bygge boliger, og dermed afgive offentlige boliger til borgere på boligventelisten foreslår Landsstyret i finanslovsforslaget for 2003 at selskabernes betaling til Landskassen for adgang til offentlige boliger skal stige, og at denne stigning skal være størst i Nuuk. Det er endvidere blevet meddelt selskaberne at de senest i 2010 skal være helt ude af den offentlige boligmasse.
Afslutningsvis vil jeg sige at der ikke kan skabes vækst ved bare at flytte rundt på virksomhederne. Vækst skabes gennem udvikling af et økonomisk bæredygtigt erhvervsliv, og der er også potentiale for erhvervsudvikling i de små kommuner.
Fordelingen af de offentlige anlægs- og renoveringsmidler sker gennem Landstingets prioritering på finansloven. En solidarisk fordeling af skatteindtægterne sikres gennem bloktilskuddet til kommunerne og gennem den kommunale skatteudligningsordning. Jeg mener derfor ikke man kan tale om at nogen kommuner bliver forfordelt.
Med disse bemærkninger ser jeg frem til debatten i Landstinget.
31. marts 2003 UPA 2003/111
Illoqarfiit mikinerit inuerukkiartortut inissaaleqiffiunngitsullu Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsiveqarfiisa ilaasa iluaqutissartalimmik Nuummiit nutserfigineqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)
Akissuteqaat
(Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq)
Illoqarfiit ilaasa inuerukkiartornerat ingerlatseqatigiiffiit sulisuisalu Nuummiit nutserfigitinnerisigut illuatungilerneqarnissaa Anthon Frederiksenip kissaatigaa. Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatseqatigiiffiutaat illoqarfinni inuiaqatigiinnut ingerlatseqatigiiffinnullu aningaasarsiornikkut iluaqutaanerpaamik inissisimasariaqartut tamanut tunngatillugu Naalakkersuisut isumaqarput.
Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit 1990-ikkunni pilersiortorneqarnerinut atatillugu ingerlatseqatigiiffit amerlanersaasa qullersaqarfiisa maani Nuummi inissinneqarnissaat pissussamisoorsimavoq. Ingerlatseqatigiiffiit inissisimaffii taamanikkumiilli akuttunngitsumik oqallisigineqartarpoq.
Tassunga atillugu assersuutitut taassavara Tele Greenland ingerlatseqatigiiffiummat maani Nuummi qullersaqarfeqaraluarluni illoqarfinni allani aamma pingaarutilinnik ingerlataqartoq. Taamaalilluni TELE/POST Greenland Qasigiannguani Tasiilamilu ingerlatami ilaanik inissiisimavoq.
Aamma taaneqarsinnaavoq KNI Pilersuisup ikummatissanut immikkoortortaa, taanna naluneqanngitsutut Nuup Kommuniani Kangerluarsorutsimi pingaarnertut peqqumaasiveqarpoq, qullersaqarfiali Maniitsumiilluni. KNI Pilersuisup sinnera Sisimiuni qullersaqarfeqarpoq Aasiannili pingaarutilimmik immikkoortortaqarluni. Royal Greenland pisariillisaanerminut ilaatillugu allaffissornerminik annikillisaarujussuarsimavoq. Tamatumuuna pingaartumik Nuummi qullersaqarfik eqqorneqarsimavoq, tassani sulisut ima ikilisimatigillutik qullersaqarfiup ilarujussua suliffeqarfinnut allanut attartugaritilertariaqarsimalluni.
Ingerlatseqatigiiffiit tamarmik immikkuutaarlutik pissutissaqartumik maannakkut sumiiffigisaminniipput. Ingerlatseqatigiiffiit ataasiakkaat immikkut pissutigisaasa eqqartornissaat ingasappallaassaq. Kingunerusussat pitsaasut pitsaanngitsullu pillugit ingerlatseqatigiiffinni aqutsisut qanimut oqaloqatigisaqqaartinnagit ingerlatseqatigiiffiup qullersaqarfianik nuutsitsineq pitsaasumik kinguneqarnavianngilaq.
Ineqarnermut tunngasuni ajornartorsiutit eqqarsaatigalugit illoqarfiit ilaanni annertuumik inissaaleqineqaraluartoq illoqarfiit ilaanni illunik inissianillu atorneeruttunik peqarnera ajuusaarnartuummat Anthon Frederiksen ilumoorpoq.
Inissaaleqineq eqqarsaatigalugu - Nuumiinnaanngitsoq aammali illoqarfinni allani namminersornerullutik oqartussat ingerlatseqatigiiffeqarfigisaanni - 2000-mili Naalakkersuisut erseqqissumik isummiussimavaat ingerlatseqatigiiffiit sulisuminnut pisariaqartitsineq malillugu inissaqartitsinissamut pisussaaffik ingerlatseqatigiiffiit tigussagaat, ingerlatseqatigiiffiillu taamaaliulereerput.
Ingerlatseqatigiiffiit pisortat inissiaataannik atuisinnaanerminnut ullumikkut akiliuteqartareerput. Ingerlatseqatigiiffiit inissialiornissaminnut suli kajuminnerulersinniarlugit, tamatumuunalu pisortat inissiaataannik inissarsiorlutik utaqqisutut allatsissimasunut atuisinnaalersitsillutik, 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi Naalakkersuisut siunnersuutigaat pisortat inissiaataannik atuinissamut ingerlatseqatigiiffiit Nunatta Karsianut akiliutigisartagaat qaffassasut qaffaatillu amerlanersaat maani Nuummi pissasut. Kiisalu ingerlatseqatigiiffiit nalunaarfigineqarsimapput kingusinnerpaamik 2010-mi pisortat inissiaataannik atuiunnaarluinnarsimassasut.
Naggasiullugu oqaatigerusuppara suliffeqarfinnik nutsertitsinerinnakkut siuariartortitsinermik pilersitsisoqarsinnaanngitsoq. Siuariartortitsineq pilersinneqarsinnaavoq aningaasarsiornikkut nammineerfiusumik inuussutissarsiornerup ineriartortitsivigineratigut, kommuninimi mikinerni inuussutissarsiornerup ineriartortitsivigineqarnissaa aamma periarfissaqarpoq.
Sanaartornermut iluarsaassinnissanullu pisortat aningaasaliissutaasa agguaanneqartarnerat pisarpoq aningaasanut inatsimmi Inatsisartut pingaarnersiuillutik tulleriiaarinerisigut. Akileraarutitigut isertitat nammaqatigiiffiusumik agguaanneqarnissaat qularnaarneqartarpoq kommuninut ataatsimoortumik tapiissutitigut aamma kommunini akileraarutinik nalimmassaanikkut. Taamaattumik kommunit arlaannaataluunniit missukutarineqarneranik oqartoqarsinnaan-ngitsoq isumaqarpunga.
Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartut oqallinnissaat qilanaaraara.