Samling
17. marts 2003 FM 2003/77
Spørgsmål til Landsstyret om, hvilket tiltag Landsstyret agter at gøre ved omsorgssvigtede børn og unge.
(Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Familier)
Resultatet af undersøgelsen om mangel af anbringelsesmuligheder for børn og unge er alarmerende og kan ikke accepteres. Samtidig er erkendelsen svær, at endnu flere omsorgsvigtede børn og unge ikke får den hjælp som de har behov for.
I sommeren 2001 blev oprettet et stående udvalg med repræsentanter fra KANUKOKA og Familiedirektoratet. Arbejdsgruppen har relation til døgninstitutioner for børn og unge, hvor kommissoriet er:
$ Styrke samarbejdet mellem KANUKOKA og Familiedirektoratet omkring drift og udviklingen af døgninstitutionsområdet på børn og unge området.
$ Holde sig orienteret omkring institutionerne og fremkomme med henstillinger til Landsstyret om udbygning og udvikling af området.
$ Fremkomme med modeller for driftsfinansiering af forskellig institutionstyper.
$ Belyse behovet for institutionstilbud til bestemte målgrupper indenfor børn og unge området, herunder holde sig orienteret om ventelisterne på institutionsområdet.
$ Gensidig orientering om udviklingen indenfor familie, børn og unge området, hvor der er behov for anbringelser udenfor hjemmet.
I arbejdsgruppen drøftes døgninstitutionernes pædagogik, dagligdag og drift, undersøgelse af behovet for institutionspladser herunder de omhandlende undersøgelse som er udført af KANUKOKA samt belysning af institutionsområdets økonomiske situation.
I nærmeste fremtid skal arbejdsgruppen tage stilling til evt. ændring af målgruppen for et af døgninstitutionernes satellitter som er beliggende i Sisimiut, med henblik på evt. udvidelse af institutionspladser for unge. Samtidig forventes det at arbejdsgruppen i nærmeste fremtid, fremkommer med forslag til Landsstyret om fremtidig udvikling af døgninstitutionsområdet.
Udbygning på døgninstitutionsområdet har ikke været prioriteret i en årrække, hvorfor direktoratet inden for eksisterende døgninstitutioner har udbygget med satellitter, for at afhjælpe ændret og stigende behov for nye pladser. Disse få nye pladser bliver ifm forhandlinger med KANUKOKA godkendt som udvidelse af eksisterende pladser. Da denne form for udbygning på området er uholdbar, vil Landsstyret på baggrund af arbejdsgruppens forslag om fremtidig udvikling på døgninstitutionsområdet, arbejde for en langsigtet udbygningsplan på området.
I Forslag til Finanslov 2003 har Landsstyret foreslået at der afsættes midler til at bygge en behandlingsinstitution i Sisimiut. Ligeledes er der afsat projekteringsmidler til nyt Prinsesse Margrethes Børnehjem i Ammassalik og ny Ivaaraq i Qaqortoq.
I forordningsforslaget om hjælp til børn og unge, vil der blive åbnet mulighed for oprettelse af kommunale døgninstitutioner. I forslaget er der endvidere mulighed for at en kommune kan oprette professionelle plejefamilier. Landsstyret skal have det samme tilsynsforpligtelser for kommunale døgninstitutioner som døgninstitutioner drevet af Grønlands Hjemmestyret.
Landsstyret har selvfølgelig reageret på resultatet af undersøgelsen, undersøgelsen skal også ses med forbehold, da antallet ikke giver udtryk for at, samtlige børn- og ungesager er behandlet i kommunalbestyrelserne. Tallet skal selvfølgelig behandles med varsomhed men tages alvorligt.
Familiedirektoratet foretager på vegne af Landsstyret tilsynsbesøg på det sociale område, herunder børn og ungeområde, i de enkelte kommuner. I henhold til reglerne om socialvæsenets styrelse og organisation, skal tilsyn med det sociale område udføres mindst en gang inden for kommunalbestyrelsens valgperiode. På børn- og unge området og handicapområdet udføres tilsyn mere end 1 gang indenfor kommunalbestyrelsens valgsperiode.
Der er i Familiedirektoratet udarbejdet en intern instruks i tilsyn med det sociale område med checklister på de enkelte områder, herunder børn- og ungeområdet. Formålet er blandt andet, at tilsyn skal udøves mere ensartet, så det dels bliver muligt at lave konklusioner på landsplan og det dels bliver nemmere at sammenligne resultater af tilsyn.
Dette vil blandt andet medføre, at tilsyn med børn- og ungeområdet nemmere kan intensiveres samt det vil blive nemmere at adskille selve tilsynet fra råd- og vejledningen i kommunen. For hvert tilsynsbesøg tilsendes - udover pågældende kommune - Tilsynsrådet for kommunerne en decideret tilsynsrapport. Endvidere er indført procedurer for opfølgning af tilsynsrapporten.
Tilsynsvirksomheden vil naturligt omhandle børn og unge, som kommunerne mangler anbringelsespladser til. Hvordan kommunerne prioriterer at løse anbringelsesproblemet midlertidigt, vil det komme an på hvert enkelt situation.
Familiedirektoratet afkræver oplysninger fra kommunen til brug for udførelsen af tilsynspligten, af de enkelte kommuner, og direktoratet har modtaget de oplysninger der er nødvendige for udførelsen af tilsynet.
Landsstyret er klar over at problemet med mangel på anbringelsespladser er et alvorligt samfundsproblem, og hensigten er selvfølgelig at minimere problemet som det er muligt. Og det gør Landsstyret blandt andet ved at undersøge muligheder, oprette endnu en landsdækkende institution samt i forordningsforslaget om hjælp til børn og unge giver mulighed for oprettelse af kommunale døgninstitutioner i kysten samt ansættelse af professionelle plejefamilier.
17. marts 2003 UPA 2003/77
Meeqqat inuusuttuaqqallu sumiginnakkat pillugit Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarniarnerat pillugu Naalakkersuisunut apeqqut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit)
Akissuteqaat
(Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq)
Meeqqanut inuusuttuaqqanullu inissiffissaaleqisitsineq pillugu misissuinermit inernerit toqqissisimananngillat akuerineqarsinnaanatillu. Tamanna peqatigalugu nassuerutigiuminaappoq meeqqat inuusuttuaqqallu sumiginnakkat suli amerlanerit pisariaqartitaminnik ikiorserneqartannginnerat.
2001-imi aasakkut ataatsimiititaliaq pilersinneqarpoq KANUKOKA-mit Ilaqutariinnermullu Pisortaqarfimmit inuttaqartoq. Suleqatigiissitamut suliakkiissutit ulloq unnuarlu meeqqanut inuusuttuaqqanullu paaqqinniffinnut attuumassuteqartut tassaapput:
- Ulloq unnuarlu meeqqanut inuusuttuaqqanullu paaqqinniffiit ingerlanneqarnerannut ineriartortinneqarnerannullu KANUKOKA-p Ilaqutariinnermullu Pisortaqarfiup akornanni suleqatigiinnerup nukittorsarnissaa.
- Paaqqinniffiit pillugit ilisimatinneqartarneq suliassaqarfiullu annertusarnissaanut ineriartortinnissaanullu Naalakkersuisunut inassuteqaateqartarnissaq.
- Paaqqinniffiit assigiinngitsut ingerlanneqarnerinut aningaasalersueriaatsinik saqqummiussineq.
- Meeqqanut inuusuttuaqqanullu suliassaqarfiup iluani sullinniakkanut aalajangersimasunut paaqqinniffiit neqeroorutigineqarsinnaasut pisariaqartinneqartut paasiniarnissaat, tassunga ilanngullugu paaqqinniffinnut utaqqisut pillugit ilisimatitsissuteqartarnissaq.
- Angerlarsimaffiup avataanut inissiinissaq pisariaqartillugu ilaqutariinnut, meeqqanut inuusuttuaqqanullu tunngasut iluanni qanoq pisoqarneranik ilisimatitseqatigiittarneq.
Suleqatigiissitaliami oqaluuserineqartarput ulloq unnuarlu paaqqinniffiit perorsaariaasiat, ulluinnarni sulinerat ingerlanneqarnerallu, paaqqinniffinni inissanik pisariaqartitsinerup misissorneqarnera, ilanngullugu KANUKOKA-mit misissugaq uani apeqqummi pineqartoq kiisalu paaqqinniffiit ani-ngaasaqarnikkut inissisimanerat qulaajarneqarluni.
Inuusuttuaqqanut paaqqinniffinni inissat amerlineqarsinnaanerat siunertaralugu Sisimiuni ulloq unnuarlu paaqqinniffinni immikkoortortaqarfinni inissinneqartartut eqqarsaatigalugit allanngortitsisinnaaneq pillugu siunissami qaninnerpaami suleqatigiissitaliaq isummertussaavoq. Tamanna peqatigalugu naatsorsuutigineqarpoq suleqatigiissitaliaq piffissami qaninnermi ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiit siunissami ineriartortinnissaannut Naalakkersuisunut siunnersuuteqassasoq.
Ukiuni arlalinngortuni ulloq unnuarlu paaqqinniffinnik piorsaanissaq tulleriiaarinermi salliutinniarneqarsimanngilaq, taamaattumik ulloq unnuarlu paaqqinniffinnut pioreersunut immikkoortortanik pisortaqarfik pilersitsiortorsimavoq, tamatumuuna inissiivissanik pisariaqartitsineq allanngoriartortoq annertusiartortorli ikorfartorniarlugu. Inissat nutaat taakku KANUKOKA-mut isumaqatiginninniarnermi inissanik amerliliissutitut akuerineqartarput. Taamatut iliornikkut suliassaqarfimmi tassani piorsaaniarneq attanniaannarneqarsinnaanngimmat siunissami ulloq unnuarlu paaqqinniffinnik ineriartortitsinissamik suleqatigiissitaliap siunnersuuteqarnera tunngavigalugu Naalakkersuisut siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu piorsaanissamik pilersaarusiussamaarput.
Sisimiuni paaqqinniffimmik katsorsaaffiusumik sanaartortitsinissamut aningaasaliisoqarnissaanik 2003-imut Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuummi Naalakkersuisut siunnersuuteqarput. Taamatuttaaq Ammassalimmi Prinsesse Margrethep meeqqanut angerlarsimaffiutaanut nutaamut aammalu Qaqortumi Ivaaqqamut nutaamut pilersaarusiornissamut aningaasaliinissamik siunnersuuteqartoqarpoq.
Meeqqanik inuusuttuaqqanillu ikiorsiisarneq pillugu peqqussutissatut siunnersuummi kommunit arlallit ingerlatseqatigiiffigisinnaasaannik kommunini ulloq unnuarlu paaqqinniffimmik pilersitsinissamut periarfissaqassaaq. Siunnersuummi aamma kommunit ilaqutariinnik inuussutissarsiutigalugu paarsisartussanik pilersitsinissaat periarfissinneqarpoq. Namminersornerullutik Oqartussanit ingerlanneqartunit ulloq unnuarlu paaqqinniffinnitulli Naalakkersuisut aamma Kommuninit ingerlanneqartunut ulloq unnuarlu paaqqinniffinnut nakkutiginnittussaatitaassapput.
Misissuinerup inerneri Naalakkersuisunit soorunalimi qisuariarfigineqarpoq, misissuinerli aamma nangaanartoqalaarsinnaavoq sinerissami Kommunalbestyrelsini meeqqat inuusuttuaqqallu pillugit suliassat tamarmik suliarineqarsimanerinik kisitsisit takutitsinngimmata. Kisitsisit soorunalimi mianersuutassaapput taamaattorli ilungersunartutut isigineqassallutik.
Naalakkersuisut sinnerlugit Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik isumaginninnermut tunngasunik, ilan-ngullugu meeqqanut inuusuttunullu suliassaqarfik kommuninut nakkutilliiartortarpoq. Isumaginnittoqarfiup aqunneqarnera aaqqissuussaaneralu pillugit maleruagassat naapertorlugit nakkutilliineq kommunalbestyrelsimut qinigaaffiup iluani minnerpaamik ataasiarluni pisartussaavoq. Meeqqanut inuusuttunullu suliassaqarfimmi aaammalu annertuumik innarluutilinnut suliassaqarfimmi nakkutilliineq kommunalbestyrelsimut qinigaaffiup iluani ataasiaannarani ingerlanneqartarpoq.
Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmi isumaginninnermut tunngasunik nakkutilliinermi suliffiup iluani atugassatut malittarisassialiortoqarsimavoq suliassaqarfinni ataasiakkaani suut misissorneqassanersut allattorsimaffittalimmik, ilanngullugu meeqqanut inuusuttunullu suliassaqarfik. Ilaatigut siunertaavoq nakkutilliinerup assigiiaarnerusumik ingerlanneqartarnissaa, taamaalilluni ilaatigut nuna tamakkerlugu inerniliinissaq ajornannginnerulissalluni ilaatigullu nakkutilliinermi paasisanik sanilliussinissaq ajornannginnerulissalluni.
Tamatuma malitsigisussaavaa meeqqanut inuusuttunullu suliassaqarfimmi nakkutilliineq ajornan-nginnerusumik sakkortusarneqarsinnaammat kiisalu nakkutilliineq kommunimik siunnersuinermit ilitsersuinermillu immikkoortikkuminarnerulissalluni.
Nakkutilliinermi meeqqat inuusuttuaqqallu kommunit inissiffissaarutaat soorunalimi nakkutigineqassapput. Inissiigallarnissamik kommunit qanoq tulleriissaarisarneranni ataasiakkaatigut pisutsit apeqqutaapput.
Kommuninit ataasiakkaanit paasissutissat nakkutilliinermi atugassat Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmit piumasarineqartarput, nakkutilliinissamullu pisariaqartinneqartut paasissutissat Pisortaqarfimmit pissarsiarineqartarput.
Inissiinissamik ajornartorsiutip inuiaqatigiinni ilungersunartutut ajornartorsiutaanera Naalakkersuisunit ilisimaneqarpoq, siunertaavorlu soorunalimi ajornartorsiutip sapinngisamik annikillisinneqarnissaa. Naalakkersuisullu tamanna qanoq iliuuseqarfiginiarpaat ilaatigut periarfissanik misissuinermikkut, nuna tamakkerlugu paaqqinnittarfimmik pilersitseqqinnermikkut kiisalu meeqqanut inuusuttuaqqanullu ikiorsiisarneq pillugu peqqussutissatut siunnersuummi sinerissami kommunini paaqqinnittarfinnik pilersitsinissamut ilaqutariinnillu inuussutissarsiutigalugu paarsisartunik periarfissiinikkut.