Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 09-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 5. oktober 1993

 

 

Dagsordenens punkt 9.

 

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om etablering af selskab til varetagelse af aktiviteter vedrørende mineralske råstoffer.

(Landsstyreformanden)

(1. behandling)

                           

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Under bloktilskudsforhandlingerne mellem den danske stat og Grønlands Hjemmestyre blev det beslut­tet, at den danske stat indskyder 30 mill. kr. i 1995 i Nuna­oil A/S med henblik på finan­siering af køb af seis­misk udstyr til Nunaoil A/S.

 

Anvendelsen af det seismiske udstyr vil i første række ske i havområderne ved Grønland som led i projekter, Nunaoil A/S selv deltager i, eller som serviceydelser for andre rettighedshavere. Udstyret installeres på inspektionsskibet "Thetis", der i 1991 blev ombygget med henblik på at kunne udføre seismiske under­søgelser ved siden af fiskeriinspektionsopgaverne.

 

En rationel udnyttelse af de ressourcer, der herefter vil være til rådighed i Nunaoil A/S's regi gør, at selskabet kan påtage sig opgaver af den pågældende art, også i andre havområder end ved Grønland.

 

 

 

I henhold til den gældende lovgivning er Nunaoil A/S's

aktiviteter geografisk begrænset til arbejde inden for det grønlandsk område. Det er derfor nødvendigt at ændre den gældende landstingslov, således at Nunaoil A/S kan udvi­de ram­merne for selska­bets akti­viteter.

 

Endvidere omfatter Nunaoil A/S's virksomhedsområde såvel kulbrinter som hårde mineraler. Dette gør det hensigts­mæssigt, at selskabet kan påtage sig op­gaver og engagementer også af anden art uden for Grøn­land.

 

Idet Nunaoil A/S er et fælles dansk/grøn­land­sk sel­skab, vil nærværen­de lovændrin­g blive fulgt op af en til­svarende ­ændring i den danske lov.

 

Jeg skal med disse bemærkninger indstille forslaget til Lands­tingets velvillige behandling.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Uden yderligere bemærkninger tilslutter vi fra Siumuts side denne lovændring, der vedrører etablering af selskab til varetagelse af aktiviteter vedrørende mi­neralske råstoffer.

 

Det er glædeligt at kunne konstatere, at den danske stat indskyder 30. mill. kr. i 1995 for at finansiere Nuna Oils køb af seimiske udstyr.

 

Selvfølgelig skal selskabet få lov til at operere uden for Grønland, hvis givtige og økonomiske interessante projekter foreligger.

 

Med disse bemærkninger tilslutter Siumut sig forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om eta­blering af selskab til varetagelse af aktiviteter vedrørende mineralske råstoffer.

 

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

Vi har fra Atassut følgende bemærkninger om forslaget

til landstingslov om ændring af landstingsloven.

 

Atassut kan ikka opponere imod forslaget om lovændring, som tilgodeser Nuna Oil A/S's muligheder for at kunne varetage opgaver uden for dette lands nationale græn­ser. At kunne påtage sådanne opgaver, mener vi er til gavn for vort land, når vi især tænker på muligheden for at foretage serviceydelser for andre rettigheds­havere fra andre lande.

 

Atassut fastholder sin holdning om undersøgelser og atter undersøgelser, hvad angår vort lands mineralske råstoffer. Først derigennem kan vi få overblik over, hvor meget vi har af råstoffer udover de levende res­sourcer. De seneste års erfaringer fortæller os meget tydeligt, hvor utilstrækkeligt det er kun at have de levende ressourcer til rådighed.

 

Resultatet af bloktilskudsforhandlingerne inden for rigsfælle­skabet er Atassut tilfreds med. Atassut for­står fuldt ud, at en del af rigsfælleskabet skal være med i besparelsesforanstalt­ningerne, men alligevel vil vi ikke undlade at gøre opmærksom på,  at vi ellers har hårdt brug for de 30 mill. kr. til at bremse arbejds­løsheden, som vokser fra dag til dag, og som vi oplever i disse dage.

 

Undersøgelserne er imidlertid gavnlige på længere sigt, hvorfor vi støtter lovændringsforslaget fuldtud, som det er forelagt.

 

Jeg skal afslutningsvis præcisere, at mine bemærkninger her også er fremlagt på vegne af Issittup Partiia.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Der er i forbindelse med nærværende ændringsforslag også tale om et ønske om at udnytte den forhåndværende kapacitet, som Hjemmestyret er medejer af. Med statens indskud bliver Nuna Oil A/S's aktiekapital forhøjet med de nævnte 30 mill. kr. for 1995.

 

Aktiekapitalforhøjel­sen i den aktuelle sag er tænkt øremærket til indkøb og installering af seismisk udstyr på inspektionsskibet Thetis. Det må være klart for enhver, at en investering af den størrelse gerne skal følges op af en udnyttelse af det instal­lerede isenkram i størst muligt omfang.

 

Ændringsforslaget vil åbne mulig­heden for, at skibets kapacitet med dets udstyr vil kunne sælges til, hvem der måtte have interesse i det, også internationalt.

 

Med henvisning til ovenstående er Inuit Ataqatigiit rede til at til­træde, at Grønland slettes, dog kun i lovteksten. Normalt tilpasses meget af Landstingets lovgivning til gældende dansk lovgivning vedtaget i det danske folke­ting. Nu kan kan Folketin­get have den glæde at tilpasse sin lovgivning til, hvad der vil være vedtaget her i Lands­tinget.

 

Med disse bemærkninger går Inuit Ataqatigiit ind for, at lov­forslaget går videre til 2.behandling i den fore­liggen­de form.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat støtter forslaget til ændring af landstingslov nr. 10 af 22. november 1984.

 

Vi håber, at Nuna Oil A/S med udvidede beføjelser ikke til­sidesætter sine undersøgeler i Grønland og i farvan­dene omkring Grønland.

      Med disse bemærkninger skal vi anbefale, at lov­ændringsforsalget overgår til 2. behandling i den foreliggende form.

 

Landsstyreformanden:

Jeg siger tak, at partierne også her fuldtud støtter nærværende forslag, og udtrykker deres fulde støtte til forslaget. Jeg skal også udtale, som Siumuts ordfører også var inde på, så skal der genindføres den samme ændring i den danske lov, som vi også skal give vores udtalelse til.

 

Vi påregner, at der i henhold til Landstingets dags­orden, at vi på fredag kan drøfte spørgsmål om ud­talel­se til den danske lov.

 

Til Atassuts og Issittut Partiias ordfører, Konrad Steen­holdt, skal jeg udtale, at Landsstyret er meget enig i, at vi faktisk burde have et bloktil­skud, in­clusive de 30. millioner. Men vi er tilfredse med, at Nuna Oil, som vi er 50 % med­ejere af sammen med Staten, således at Nuna Oil, alene ved at den ene part ind­skyder ­kapital, får mulighed for indkøb af seismisk udstyr. Vi har godt nok brug for disse penge til vore egne formål. 

 

Men henset til de vanskelige bloktilskudsfor­handlinger vi har været igennem har vi fra Lands­styrets side vurderet resulta­tet, som et godt initiativ at indskyde faldet i bloktilskudet på de 30 millioner kroner i Nuna oil.

 

Jeg skal til Josef Motzfeldts udtalelser nævne, at der ikke er tale om udvidelse af aktiekapitalen. Statens indskud vil således ikke have indflydelse på vores aktieindskud i selskabet. Midlerne skal alene bruges til indkøb af seismiske udstyr. Jeg siger hermed tak for et enigt lands­stingsstøtte til nærværende forslag.

 

Mødeleder:

Således er behandlingen af dagsordenspunkt 9, forslag til landstingsloven, om ændring af landstingslov om etablering af et selskab til ­varetagelse af aktiviteter vedrørende mineral­ske råstoffer førstebehandlet.

 

Punktet sluttet.