Dagsordenens punkt 12-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:
Mødet er startet. I dag tirsdag den 12. oktober 1993 har Landstinget to dagsordenspunkter. Det er punkt 12, betænkning fra Kommunalreformkommissionen, og det er en redegørelse omkring status på arbejdet af Kommunalreformkommissionen. Og så punkt 28: redegørelse for fåreavlserhvervet. Punkt 12, betænkning fra Kommunalreformkommissionen, det er formanden for Kommunalreforkommissionen, Jonathan Motzfeldt, Siumut, der skal forelægge.
Jonathan Motzfeldt, Siumut, formand for Kommunalreformkommissionen:
Det mig en stor glæde at kunne forelægge den første betænkning fra Kommunalreformkommissionen i dag.
Betænkningen er en delbetænkning i arbejdet med en byrde- og opgavefordelingsreform mellem Grønlands Hjemmestyre og kommunerne.
Den delbetænkning, som fremlægges nu, omhandler opgavefordelingen, og kommissionen vil bruge vinterperioden til at gennemgå finansieringsordningerne, eller sagt med andre ord: Byrdefordelingen.
På denne baggrund vil kommissionen på forårssamlingen 1994 fremkomme med en ny delbetænkning om byrde- og opgavefordelingen, og på efterårssamlingen 1994 fremlægges en samlet betænkning vedrørende byrde- og opgavefordelingen indeholdende en vurdering af, hvilke lovgivningstiltag, som bliver nødvendige for gennemførelsen af kommissionens anbefalinger.
Kommissionen forventer foreløbig, at den tidsplan, som Landstinget vedtog på forårssamlingen i år kan overholdes, men et mere klart billede af tidshorisonten for færdiggørelsen af kommissionens arbejde vil først foreligge i løbet af foråret 1994, hvor man har haft tid til at gennemgå problemerne i forbindelse med byrdefordelingen, og har igangsat 2. fase af reformarbejdet omkring den kommunale styrelseslovgivning.
Jeg skal ikke gå i detaljer med den foreliggende del-tænkning, men blot fremhæve de væsentligste konklusioner på arbejdet:
Kommissionen har vurderet, at fremtidige ændringer af byrde- og opgavefordelingen, bør følge en række generelle grundprincipper:
Udgangspunktet er, at der som følge af den økonomiske lavkonjunktur, vort samfund er belastet af, totalt set i den offentlige sektor ikke er plads til nogen aktivitetsudvidelse i de kommende år, og reformarbejdet må derfor koncentrere sig om, at vi får udnyttet de eksisterende midler og ressourcer bedst muligt gennem forenklinger, forbedringer og moderniseringer.
Såvel Hjemmestyret som kommunerne har behov for klare regler for, på hvilke områder man kan øve indflydelse på omkostningsniveauet.
Grundprincipperne er:
- en klar opdeling i et niveau for den grund-service, som alle borgere i landet skal have og en udvidet service fastsat efter ønsker og økonomiske muligheder af eksempelvis de enkelte kommuner eller bygder,
- juridisk og økonomisk ansvar for en opgaves udførelse skal følges ad ("den som bestemmer, skal også betale")
- anlægs- og vedligeholdelsesforpligtelse skal følges ad,
- opgaverne bør fordeles efter et nærhedsprincip således, at opgaver som har stor betydning for lokalsamfundet også placeres og løses lokalt,
- generelle regler, som fastlægger minimumsniveauet bør være enkelt affattede således, at man kan undgå bureaukratisering af forvaltningen på lokalt plan, og
- når ændringer i opgavefordelingen overvejes, bør man samtidig overveje, hvorvidt opgaven kan løses af private, hvilket vil kunne bidrage til opretholdelsen af et bæredygtigt privat erhvervsliv og dermed tilgodese beskæftigelsen.
På boligområdet kan kommissionen støtte oprettelsen af et landsdækkende boligselskab, idet jeg på kommissionens vegne skal opfordre både Landstinget og Landsstyret til, at overveje de forhold nøje, som fremgår af betænkningen.
På denne baggrund ser kommissionen gerne, at forhandlingerne med Kanuloka intensiveres, så selskabet kommer til at virke til gavn for alle offentlige udlejningsboliger og ikke mindst til gavn for lejerne.
På skoleområdet finder kommissionen, at der er behov for følgende forenklinger og nyskabelser:
- Kompetence og økonomisk ansvar skal følges,
- alle børn i landet, uanset man bor i bygder eller byer, skal sikres et minimumsniveau i undervisningen
- der skal skabes en klar og overskuelig afgrænsning af, hvilke opgaver Hjemmestyret skal udføre, og hvilke kommunerne skal udføre,
- der skal arbejdes videre med tanken om oprettelse af skolebestyrelser således, at den enkelte skole kan opnå en højere grad af indflydelse og kompetence,
- det eksisterende system med mange rådgivende instanser skal forenkles og rationaliseres,
- læreransættelser og -afskedigelser skal ske centralt, men de lokale myndigheder skal høres, ligesom der bør arbejdes henimod, at Hjemmestyret overtager udbetalingen af lærerlønninger og uddannelsestilskud og
- vidtgående foranstaltninger skal forvaltes og finansieres af Hjemmestyret.
Behovet for hurtige forenklinger på dette område, som beslaglægger en meget betydelig del af de kommunale budgetter er yderst påtrængende:
De - beklageligvis alt for mange - kommuner, som har problemer med at få budgetterne til at hænge sammen som følge af en stadig mere tyngende arbejdsløshed, er tvunget til at gennemføre store besparelser, som går ud over den kommunale service.
Det er derfor ikke acceptabelt, at kommunalbestyrelserne af frygt for at begå lovbrud, på grund af indviklede og usmidige byrde- og opgavefordelingsregler, i vidt omfang må afholde sig fra at gennemføre de besparelser på skoleområdet, som øvrige dele af den kommunale forvaltning må leve med.
Kunne kommunalbestyrelserne fordele sine besparelser ligeligt på alle forvaltningsområder, ville de også føles mindre belastende for borgerne.
Med disse bemærkninger skal jeg indstille, at Landstinget godkender betænkningens konklusioner og anbefalinger således, at vi kan komme i gang med at få udmøntet disse i konkrete resultater.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Landsstyret har med tilfredshed læst Kommunalreforkommissionens første betænkning.
Den justerede tidsplan, som Landstinget vedtog på forårssamlingen i år, ser nu ud til at holde, og dette er i sig selv en væsentlig styrkelse af kommissionens arbejde.
Kommissionens anbefalinger om den fremtidige fordeling af de offentlige opgaver mellem Hjemmestyret og kommunerne forekommer som et godt udgangspunkt for, at opgaverne fremover kan fordeles efter mere enkle og dermed mere overskuelige retningslinier.
Landsstyret forventer, at en mere overskuelig opgavefordeling på de økonomisk tunge områder vil lette de fremtidige forhandlinger om fordelingen af de økonomiske byrder mellem Hjemmestyret og kommunerne.
Dette bør bidrage til at kommunerne og Hjemmestyret føler en højere grad af et fælles ansvar for opgavernes løsning, således at vi forhåbentlig kan undgå de meget lidt konstruktive debatter om, hvorvidt Hjemmestyret søger at læsse byrderne over på kommunerne eller omvendt.
Landsstyret kan derfor tilslutte sig, at kommissionen arbejder videre med dels en byrdefordeling med udgangspunkt i de generelle principper som betænkningen opstiller, og dels en vurdering af, hvilke lovgivningsinitiativer, som skal tages i forbindelse med gennemførelsen af disse principper.
For så vidt angår kommissionens bemærkninger om boligselskabsmodellen, så skal jeg henstille, at denne debat sker i sammenhæng med 1. behandlingen på torsdag af forslaget til landstingsforordning om etablering af et boligselskab.
Jeg kan imidlertid bekræfte, at de specielle problemstillinger og konkrete ønsker, som kommissionen har fremført, vil blive behandlet seriøst i det videre arbejde i forbindelse med selskabets etablering.
Jeg må dog slå fast, at Landsstyret fortsat finder, at aktieselskabsformen er den mest hensigtsmæssige organisationsform for boligselskabet.
For så vidt angår det andet store område, som kommissionen har behandlet særskilt i sin betænkning, nemlig skoleområdet, så kan Landsstyret tilslutte sig kommissionens betragtninger om, at byrder og opgaver fremover skal søges fordelt på en mere enkel måde, end tilfældet er nu.
Landsstyret er også enig i, at i økonomiske krisetider for kommunerne, så er det ikke hensigtsmæssigt, at byrde- og opgavefordelingen skal være en hindring for, at kommunerne kan udmønte de besparelser, som er nødvendige for at budgetterne kan hænge sammen.
Landsstyret kan i den forbindelse bekræfte, at Hjemmestyrets administration vil være parat til at bistå kommunerne med råd og vejledning under budgetlægningsfasen.
Landsstyret kan med disse bemærkninger således tilslutte sig, at kommissionen går videre med sit arbejde efter den foreliggende tids- og handlingsplan.
Kaj Egede, ordfører for Siumut:
Siumut har med forventning set frem til reformkommissionens delbetænkning. Det er glædeligt at konstatere, at arbejdet er ved at give sig udslag i nogle konkrete ændringsforslag til opgave- og byrdefordelingen mellem kommunerne og Hjemmestyret.
Det kan nogle gange være svært at komme ud af den traditionelle vanetænkning, ligesom det kan være svært at overskue konsekvenserne ved ændringer.
Ofte viger man tilbage for nye tiltag og vælger at fortsætte, som man altid har gjort.
Af kommissionens redegørelse fremgår det imidlertid, at man har lagt vægt på nytænkning frem for lappeløsninger, og der er arbejdet med grundprincipperne: For det første forbedring, for det andet forenkling og for det tredje modernisering.
Kommissionen har valgt at drøfte opgavefordelingen først, for derved efterfølgende frit og fordomsfrit at kunne drøfte hvor og hvordan den enkelte opgave løses bedst og billigst.
Med dette som udgangspunkt har kommissionen bl.a. drøftet de offentlige boligers drift, og har anbefalet etablering af et boligselskab under visse forudsætninger. Dette er dog en debat, som jeg ikke vil gå ind i her, idet boligselskabsspørgsmålet skal drøftes som et selvstændigt punkt senere på denne samling.
Et andet område, hvor der nu tegner sig et billede af den fremtidige opgavefordeling er folkeskoleområdet.
På dette område kan vi med tilfredshed konstatere, at der har været stor aktivitet på embedsmandsplan i reformsekretariatet, i kommunerne og i Hjemmestyret. Også politisk har man i kommunerne drøftet skolens fremtidige placering i det grønlandske samfund.
Vi kan gå helt ind for at alle børn skal sikres mulighed for et ensartet basisniveau på skoleområdet, uanset hvor i landet de bor, og uanset om de er i en by eller bygd.
Vi kan endvidere tilslutte os det overordnede synspunkt om, at den, der fastsætter niveauet, også er den, der betaler.
De løsningsforslag, som man nu er kommet frem til, skal bearbejdes videre, og Siumut er helt enig med reformkommissionen i, at brugerne også inddrages i det fortsatte arbejde, eksempelvis forældrekredse, lærerråd, lærerorganisationer.
Vi må endvidere give kommissionens formand ret i, at det haster med ændringer på dette for kommunerne så omkostningstunge område. Man behøver ikke nødvendigvis at afvente den samlede betænknings færdiggørelse.
Der er stadigvæk mange tunge områder, som kommissionen endnu ikke har taget stilling til. Som nogle områder vil jeg nævne det sociale område, skatteområdet og ikke mindst miljøområdet.
Vi har i Siumut lagt mærke til at arbejdsgrupper, koordineret af kommissionens sekretariat, er i fuld gang med at formulere problemerne og med at konsekvensvurdere de forskellige forslag. Det er meget vigtigt, at man også politisk erkender nødvendigheden af, at forslagene bliver grundigt gennemarbejdet, hvilket både koster tid og ressourcer. Ellers vil det blot blive lappeløsninger og ikke nogen reform.
Kommissionen forventer at kunne overholde den fastlagte tidsfrist, hvilket naturligvis er målet, men det vigtigste er dog, at man grundigt, i samarbejde med embedsmænd i kommunerne og Hjemmestyret, ser på de enkelte områder og får de nødvendige politiske drøftelser.
Siumut ser med tilfredshed, at der har været et godt og tæt samarbejde med de enkelte kommuner og med Kanukoka. Der er tale om en kommunalreform, hvorfor det er meget vigtigt at fastholde den gensidige forståelse for arbejdet, også selvom løsningsforslagene, der fremlægges, ikke følger den traditionelle vanetænkning, eller vil kræve forhandlinger og kompromiser for parterne.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Jeg skal hermed fremkomme med vores bemærkninger til betænkning fra Kommunalreformkommissionen, og vi har med interesse læst indholdet.
Efter Hjemmestyrets indførelse havde vi den opfattelse, at Grønlands kommunalvæsen, som efter vores mening er landets politisk rygmarv, ikke blev taget alvorligt af Landsstyret.
Atassut har protesteret mange gange her i salen mod den behandling, som kommunerne fik. Vi har så mange gange påpeget, at det ikke kunne være rigtigt, at Landsstyret kunne finde på at sende opgaver og ekstra udgifter til kommunerne, vel vidende, at kommunerne ellers var færdige med deres budgetter for det kommende år.
Men heldigvis besluttede Landstinget under forårssamlingen 1992 at nedsætte en kommunalreformkommission, for at løse alle disse problemer.
Vi har med stor interesse ventet på reformkommissionens delbetænkning.
Det er naturligvis vanskeligt at kommentere de enkelte emner i redegørelsen, men vi skal komme med enkelte generelle bemærkninger, f.eks. omkring boligområdet, som her skal behandles særskilt på denne samling og på skoleområdet hvor man endnu ikke er færdige med arbejdet.
Vedrørende etablering af et boligselskab, som vi skal behandle her i salen på torsdag, har Atassut den generelle holdning, at Landsstyret handler overilet og ikke respekterer Kommunalreformkommissionens arbejde.
Det vil Atassut gerne vente på. Kommissionen arbejder for Landstinget, og det vil være meget vanskeligt, at at Landstinget så behandler de opgaver, som kommissionen arbejder med, selvom Kommunalreformkommissionen ikke har fremkommet med sine vurderinger.
Men Atassut har den helt klare holdning at når vi her på torsdag skal behandle etableringen af et boligselskab, skal det førstebehandles her i salen, og at det efterfølgende bliver færdiggjort i 1994, og at forordningen pr. 1. januar 1995 træder i kraft.
Vi ved at kommissionen arbejder efter følgende principper:
- for det første, forbedring
- for det andet, forenkling
- for det tredje, modernisering af den måde hvorpå det offentlige løser sine opgaver.
Skoleområdet kan tages som et eksempel, vi kan se at man arbejder hen i mod den overordnede målsætning, nemlig at den der bestemmer også skal betale, og at man sammen med kommunerne ser på hvilke opgaver, der har lokalpolitisk betydning.
Bevillinger, såkaldte bloktilskud, søges forenklet. I dag hersker der usikkerhed om, udfra hvilke principper tilskuddene gives. Hvis dette kan forenkles og klargøres vil det være en stor forbedring. Vi kan konstatere, at f.eks næsten alt tilskud til skoleundervisning bliver ædt op af lærerlønningerne, og dette kan forenkles ved at man ikke længere giver kommunerne tilskud til lærerlønningerne, men at lærerlønninger udbetales af Hjemmestyret direkte.
Det må også i den forbindelse tilføjes, at forholdene i bygderne er under al kritik, men forbigås i tavshed. F.eks i dag betjenes skolerne i bygderne næsten udelukkende af timelærere og ikke af uddannede lærere.
Dette strider mod ligestilling i undervisning i bygder og byer. På den måde har man ikke opfyldt kravene til undervisning af børn og unge i bygderne. Kommunerne sparer derved midler til lærerlønninger som kan bruges til helt andre formål.
Vi er klar over at de økonomiske analyser endnu ikke er tilendebragt i kommissionen, og at ændringerne vil kræve forhandlinger mellem kommunerne og Hjemmestyret. Man kan også sige at skoleområdet, ligesom andre områder kører således at kompetence og økonomisk ansvar ikke balancerer.
Der blev her nævnt en skolebestyrelse, som vi fra Atassut vil støtte meget, således at kommunerne og disses beboerekan få en større indflydelse.
Som tidligere nævnt er der kun tale om tanker, om i hvilken retning kommissionen arbejder, og selv om vi nok en gang i mellem er lidt utålmodige, finder vi alligevel at kommissionens strategi er den rigtige.
Man kunne måske have ønsket sig en mere færdig betænkning, men med de tunge opgaver der skal arbejdes med, er det vigtigt at kommissionen får den nødvendige tid og de nødvendig ressourcer til at gøre arbejdet godt og grundigt frem for at komme med lappeløsninger.
Vi kan se af det fremlagte materiale, at der har været en stor aktivitet såvel for embedsmænd som på politisk plan, og arbejdet skrider planmæssigt frem.
Vi vil gerne ønske kommissionen alt godt i det videre arbejde fra Atassut. Det er meget vigtigt for hele samfundet at man finder frem til løsninger, der sikrer at vore samfundsmidler anvendes på den rigtige måde.
Vi ser frem til den næste delbetænkning og skal her benytte lejligheden til at takke formanden for kommissionen for hans ihærdige indsats for dette arbejde, som skal køre videre.
Johan Lund Olsen, ordfører Inuit Ataqatigiit:
Denne redegørelse for stadet i kommissionens arbejde som Kommunalreformkommissionens formand her har fremlagt, vil Inuit Ataqatigiit foreløbig tage til efterretning, eftersom det jo rigtigt nok bliver sagt fra formandens side, at der er tale om en delbetænkning i det samlede arbejde med en byrde- og opgavefordelingsreform mellem Hjemmestyret og kommunerne.
Som bekendt vil en endelig og samlet betænkning, efter at Landstinget på forårssamlingen har godkendt en ny tidsplan, blive fremlagt for Landstinget til efteråret 1994.
Det har ikke undgået Inuit Ataqatigiits opmærksomhed at dette arbejde er ganske krævende, og at der skal lægges mange kræfter og vilje fra såvel kommunernes som fra Hjemmestyrets side i dette arbejde.
Hvad angår stadet for arbejdet med en byrde og opgavefordelingsreform, må vi til vor tilfredshed konstatere at arbejdet endelig er ved at tage form og indhold.
Bloktilskuddene til kommunerne er et væsentligt element i hele problematikken, i hele byrde- og opgavefordelingen, det er derfor med tilfredshed at Inuit Ataqatigiit kan konstatere at man nu er nået frem til diskutere et af de væsentlige kritikpunkter, som kommunerne de senere år er fremkommet med, nemlig driften af folkeskolen og hvortil kommunerne mange gange har anket over, at de for at følge de lovgældende har måttet egenfinansiere en stadig større og større andel end hidtil.
Inuit Ataqatigiit er derfor også enige med Kommunalreformkommissionen i, at man for så vidt angår folkeskoleområdet i det videre arbejde bør lade kompetence og økonomisk ansvar følges ad, samt at vi har forståelse for at kommunerne ønsker en fortsættelse af den nuværende opgavefordeling men med fuld økonomisk dækning for de lovbundne udgifter.
Som bekendt føler kommunerne jo, at de ikke har større indflydelse på driften af folkeskolen, som man kunne ønske sig set i forhold til at kommunerne med henvisning til beregningerne, ud over bloktilskuddet til området, selv egenfinansierer op imod 26 % af udgifterne til skoleområdet.
Inuit Ataqatigiit er derfor ligeledes enig i, at et af grundprincipperne i det videre arbejde bør være, at juridisk og økonomisk ansvar for en opgaves udførelse skal følges ad, det vil sige at den som bestemmer også skal betale. Herudover skal Inuit Ataqatigit som et væsentligt punkt udtale, at vi finder det vigtigt, at alle børn i landet, uanset om man bor i byer eller bygder, skal sikres et ensartet minimumsniveau i undervisningen og at det er Hjemmestyret der bør sikre dette.
Et af de væsentligste grundprincipper i det videre arbejde bør også efter Inuit Ataqatigiits mening være,
at opgaverne bør fordeles efter et nærhedsprincip, da man derved ville kunne tilgodese at man arbejder og løser opgaverne tættere ved befolkningen.
Med disse bemærkninger til delbetænkningen som Inuit Ataqatigiit finder væsentlige for det videre arbejde, skal vi til slut ønske Kommunalreformkommissionen held og lykke med det kommende arbejde.
Bjarne Kreutzmann, ordfører Akulliit Partiiat:
Det skal indledningsvis siges, at Akulliit Partiiat tager betænkningen fra Kommunalreformkommisionen til efterretning og konstaterer, at kommissionen på forårssamlingen 1994 vil fremkomme med en ny delbetænkning vedrørende byrde- og opgavefordelingen, og at der på efterårssamlingen 1994 fremlægges en samlet betænkning vedrørende byrde- og opgavefordelingen indeholdende en vurdering af hvilke lovgivningstiltag, som bliver nødvendige for gennemførelsen af kommissionens anbefalinger.
Vi er i Akulliit Partiiat glade for og tilfredse med, at den tidsplan som Landstinget vedtog på forårssamlingen i år kan overholdes.
Akulliit Partiiat konstaterer ligeledes den barske sandhed, at der ikke er plads til nogen aktivitetsudvidelse i de kommende år, og at vi derfor må få udnyttet de eksisterende midler og ressourcer bedst muligt gennem forenklinger, forbedringer og moderniseringer.
Akulliit Partiiat støtter grundprincipperne, som er nævnt med 6 punkter.
Akulliit Partiiat konstaterer kommissionens støtte til oprettelsen af en landsdækkende boligselskab, og at forhandlingerne med Kanukoka intensiveres derom.
På skoleområdet er vi i Akulliit Partiiat enig i kommissionens vurdering om, at der er behov for forenklinger og nyskabelser, og er derfor enig i de nævnte punkter.
Jeg citerer: " De beklageligvis alt for mange kommuner som har problemer med at få budgetterne til at hænge sammen som, følge af en stadig mere tyngende arbejdsløshed er tvunget til at gennemføre store besparelser som går ud over den kommunale service. Det er derfor ikke acceptabelt, at kommunalbestyrelserne af frygt for at begå lovbrud, på grund af indviklede og usmidige byrde og opgavefordelingsregler, i vidt omfang må afholde sig fra at gennemføre de besparelser på skoleområdet, som de øvrige dele af den kommunale forvaltning må leve med" (citat slut). Det er vi fuldstændig enig i fra Akulliit Partiiat.
Vi har i Akulliit Partiiat flere gange givet udtryk for behovet for, at bloktilskud fra Hjemmestyret til kommunerne, øremærkes til fritidssektoren, og har til denne samling sendt forslag vedrørende dette område.
Vi mener her med citatet at have bevist, at et sådant tiltag er tvingende nødvendigt.
Med disse bemærkninger skal Akulliit Partiiat indstille, at Landstinget godkender betænkningens konklusioner og anbefalinger således, at arbejdet kan gå videre.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Hvis vi kigger ikke så mange år tilbage og ser på kommunernes arbejdsområder og kompetence, kan man deraf hurtigt se hvor hurtigt kommunerne har udviklet sig i deres forskellige muligheder i løbet af ganske få år. En udvikling, der har fulgt den linie op som vi grønlændere har ønsket som passende.
Uanset dette har det især efter samfundets overtagelse af forskellige opgaver og ansvarsområder, til tider været nødvendigt med fordelingstilpasninger mellem de centrale myndigheder og kommunerne.
I vore dage hvor de økonomiske midler hos Hjemmestyret og selvfølgelig også i kommunerne stadig bliver mere og mere begrænsede, må det give sig selv, at det må være svært at finde frem til en retfærdig balance i byrdernes fordeling, og netop på den baggrund er det klart forståeligt, at det arbejde der er udført siden kommissionens nedsættelse under forårssamlingen 1992 herved fremlægges i en delbetænkning.
Når man gennemgår det arbejde vedrørende bolig - og undervisningsområdet kommissionen hidtil først og fremmest har beskæftiget sig med, kan man forstå, at kommunernes opgaveområder først og fremmest har været bebyrdet af disse opgaver, og efter hvad vi kan se, har boligområdet været placeret som kommunernes vigtigste arbejdsområde.
Selvom det er fristende med bemærkninger til det vigtige arbejde kommissionen har udført vedrørende dette område, vil jeg dog gemme mine bemærkninger om dette, til et senere tidspunkt, hvor vi skal debattere dette område under et andet dagsordenspunkt.
Undervisningsområdet er et andet område i samfundet, der også indeholder store økonomiske udfordringer, og når man er vidende om at kommunerne under hensyn til dette er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved hvorfor de driver dette, så må man som et vigtigt punkt anføre, at det er vigtigt at bevare den nuværende kompetencefordeling for undervisningsområdet fremover, hvor man dog ikke kan undgå en mere velplanlagt økonomisk byrdefordeling, fordi man allerede nu kan se, at de nuværende fordelingsnøgler, for nogle kommuners vedkommende, giver store økonomiske problemer.
I vort udstrakte land har vi i dag især store problemer indenfor erhvervslivet. På den baggrund mener jeg, at kommissionen i sit videre arbejde bør undersøge kommunernes mulighed for en større deltagelse i arbejdet fremover, end det er tilfældet i dag.
Jeg er vidende om, at visse kommuner i dag vågent og aktivt deltager i arbejdet omkring dette, men der findes også mange, der udfra de behov der findes, bør være med i arbejdet i større omfang.
Selvom vore beskatningsordninger kan siges at være af forholdsvis ny dato, må man dog med hensyn til disse ordninger sige, at vi allerede nu er begyndt at bruge vore øjne godt med henblik på, at kunne opnå ordninger, der synes os at være rimeligere.
Da der på baggrund af kommunernes for forskellige beskatningsgrundlag kan affødes for store forskelle i deres administrationsniveau, må kommissionen nødvendigvis undersøge dette område grundigt. Det er allerede nu føleligt, at befolkningen er mere interesseret i at tilflytte kommuner, der beskatningsmæssigt giver de mest gunstige vilkår.
I dag har man i Hjemmestyret og kommunerne egne administrationer, der kan betegnes som værende identiske, men som administreres hver for sig.
Her kan vi som et eksempel tage administrationen af anlægsarbejder, der varetages som en slags dobbeltadministration. Sådanne forhold er dyre for samfundet, og derfor er det meget vigtigt at undersøge mulighederne for, om man også der kan få etableret en samordnet administrationsform.
Med disse bemærkninger vil jeg til slut ønske kommissionen en god arbejdsindsats i det videre arbejde, og jeg vil med glæde vente på kommissionens endelige forelæggelse af resultatet af det færdige arbejde.
Jonathan Motzfeldt, formand for Kommunalreformkommissionen:
Det er meget betryggende for mig som person at både Landsstyret og samtlige partier som er her, hilser vort arbejde velkomment, og at man her igennem støtter vore intentioner til det kommende arbejde.
Jeg takker hermed for den opmærksomhed jeg har fået, og jeg vil også komme med en tilføjelse, fordi man her i delbetænkningen kan mangle noget vedrørende bygderådsområdet som ikke blev nævnt mere omfattende, men det er med i det store arbejde omkring gennemgang af styrelsesloven, og når man kommer til det emne, vil man uden tvivl, komme ind på området som vedrører bygderådene, men jeg kan også udtale, at kommissionen har bestemt, at en repræsentant fra bygdeudvalget, som blev oprettet efter bygdekonferencen, deltager i kommissionen, således at han kan komme med på vegne af bydgerådene, og kan komme med udtalelser.
Med disse bemærkninger takker jeg, og vi vil også arbejde videre med de kommende opgaver, og jeg har også forstået, at samarbejdet i Hjemmestyrets regi og Kanukoka kører upåklageligt, og at de forskellige arbejdsgrupper arbejder, og at henvendelser fra de enkelte kommuner med spørgsmål bliver rimeligt og hensigtsmæssigt besvaret, således at vi kan fuldføre vor opgave i henhold til den tidsplan vi har fastlagt.
Kaj Egede, ordfører for Siumut:
Fra Siumut har vi i vort første indlæg fremført, at vi fandt det vigtigt at børn og unge, uanset hvor de er i landet, har samme muligheder. Det finder vi meget vigtigt fra Siumut, men imidlertid fremgår det af den delbetænkning der blev fremlagt her, at enkelte kommuner næsten har misbrugt bloktilskuddet i forbindelse med skoleområdet, hvor man blandt andet har brugt en meget lille del på lærerlønninger, selv om nogle af kommunernes udgifter til lærerlønninger har være placeret meget højt.
Derfor mener vi, at det er meget vigtigt, at lærerlønninger, ansættelser og afskedigelser administreres centralt, og at man først derigennem kan sikre, at kommunerne så vidt muligt undgår besparelser ved næsten udelukkende at bruge timelærere, og efter at have redegjort for dette, så mener vi også fra Siumut, at reformkommissionens arbejde vil være af stor betydning for samfundet. Det er et meget vitalt arbejde, og den tidsplan, som nu foreligger skal overholdes.
Selvom man i den senere tid har lagt mærke til, at kommissionen i sit arbejde har fået hjælp administrativt, og at den har fået bedre muligheder derigennem, vil vi endnu engang henstille overfor Landsstyret, at kommissionen i det videre arbejde ikke får mangel på ressourcer, da det jo er meget omfattende opgaver, som kommissionen skal arbejde, og man skal sikre, at formanden har arbejdsvilkår, som gør at han kan varetage sit arbejde på gavnlig måde.
Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning:
Først skal jeg udtale, at vi fra Landsstyrets side er meget glad over at arbejdet og ikke mindst på skoleområdet er nået til det stade, man er nået til, og ønsker, at vi er med i samarbejdet om det videre arbejde.
Atassuts ordførerindlæg kom bl. a. ind på, at man næsten udelukkende har timelærere uden egentlig uddannelse. I den forbindelse vil jeg komme med nogle præciseringer.
I flere år har man manglet veluddannede grønlandske lærere, og det er rigtigt, dette har influeret både på bygder og byer, og i de nærmeste år kan man nok heller ikke komme fuldt ud over dette problem, men man må også huske på, at m.h.t. grønlandske lærere så går det i den rigtige retning, og er blevet mærkbart forbedret i de senere år.
De forbedringer, der er sket, er sket ikke mindst i bygderne. I de senere år har man arbejdet for, at bygderne skal have uddannede lærere, og jeg må også udtale, at påstanden om, at man så vidt muligt har timelærere og ikke uddannede lærere, det ikke vedrører samtlige bygder.
Man har i de seneste år, især omkring Upernavik kommune fået flere uddannede lærere i bygderne, og jeg kan her som en præcisering udtale, at i det skoleår vi gennemfører nu, er der fem bygder, som har under ti elever.
Det er dem, som ikke har uddannede lærere. De resterende bygder har uddannede lærere, også selvom man benytter sig af timelærere. Derfor bruger man udelukkende timelærere, hvor man ikke har uddannede lærere, det er Sarloq i Qaqortoq kommune og Tussaq i Upernavik kommune med 5 elever og Najaat? med 8 elever og Utaarmiut? med 9 skoleelever og endelig Qeqertaq? i Avanarsuaq kommune med 3 skoleelever.
Fra Landsstyret finder vi det vigtigt, at også disse bygder får uddannede lærere, og at man i hjertet arbejder for, at dette bliver opfyldt.
Således har jeg redegjort og præciseret omkring mangel på uddannede lærere især i bygderne.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Meget kort, to forhold, som jeg gerne vil fremkomme med i mit andet indlæg. Først, så mener jeg, at jeg her må udtale glæde omkring debatten om bloktilskuddet til kommunerne for folkeskolerne, og det, vi fremkom med i et indlæg, at man fra Landsstyret er åbne for at kunne rette op på disse forhold, for det udtalte landsstyreformanden, og det er meget vigtigt, for i mit arbejde i Tilsynsrådet de senere år har jeg kunnet se, at lige netop på det område, så er der skævheder blandt kommunerne.
Bloktilskuddet til kommunerne har nogen gange ikke
været nok, men fra kommune til kommune er der forskellig service, og derfor mener jeg, at det er glædeligt, at lige netop dette behandles, og kan diskuteres mere nøje i Kommunalreformkommissionen.
Kommunalreformkommissionens formand kom i sit sidste indlæg ind på, at bygderådsarbejdet ikke har været nævnt i den delbetænkning, der blev forelagt her, men dette skyldes, at Kommissionen først fra næste år, fra nytåret behandler dette område, nemlig når man kommer ind på styrelsesloven.
I den forbindelse finder vi det fra Inuit Ataqatigiit meget ønskeligt, at man i det videre arbejde så vidt muligt inddrager bygderådene, og at de får større kompetence.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Landsstyreformanden sadge, at man så vidt mulig skal undgå en formålsløs debat.
Jeg ved ikke om det er her i salen, eller om det er kommunerne, han mente. Det er rigtigt, at det er næsten ufornuftige forhold, vi har diskuteret omkring kommunerne, og jeg har forstået, at kommunernes forhold, de trænger til at blive rettet op, og heldigvis så har vi oprettet en kommunalreformkommission, som kan rette op på dette forhold. Det er der, fordi vi fandt, at der er nogen problemer, at vi er blevet nødt til at nedsætte en kommunalreformkommission.
Kaj Egedes udtalelse om, at børn skal have ens vilkår, er jeg meget glad for, idet det jo er børnene, der i fremtiden skal overtage de tilkaldtes arbejdskraft.
Det er de forbedringer, der skal ske. Jeg skal til landsstyremedlem Marianne Jensen udtale: Der er mange bygder, som stadigvæk ikke har uddannede lærere.
Selv om de kommer fra bygderne, så ved vi, at børnene kan opnå uddannelser, og derfor er jeg også meget glad for den udtalelse, at børn, uanset hvor de er, så vidt muligt skal have lig vilkår.
Lav i bare bevillinger, så skal kommunerne komme med det resterende. Det er ligesom, at det giver grundlaget for, Kaj Egedes tilføjelse til mine udtalelser om, at der er en del kommuner, som laver besparelser af bloktilskud ved at gøre brug af timelærere og bruger midler til helt andre formål.
Det er heldigvis dette område, som man her igennem forslaget vil fjerne, ved at man ønsker bevillinger, som dækker et grundniveau, og hvis der mangler bevillinger, så kan kommunerne blot lægge noget oveni.
Der er også mange kommuner, som til stadighed må lægge penge oveni oven i de bloktilskud, som de får. Men når man kigger nærmere på dette, så er der omkring otte kommuner, som bruger mindre end de bevillinger, de har fået, måske ti eller ni kommuner bruger bevillinger meget under end det, der er blevet bevilget, og for at undgå dette, så tror jeg, at forslaget vil være til meget stor gavn.
Muligheden for at give børn og unge en mere indholdsrig og måske mere attraktiv uddannelse i bygderne kan nok også opfyldes i den forbindelse.
Landsstyreformanden:
Siumuts ordfører, Siumuts gruppeformand, Kaj Egede, kom i sit indlæg ind på, at kommissionen ikke må mangle ressourcer i det videre arbejde, og i den forbindelse skal jeg udtale, at vi i Landsstyret har planer om, at kommissionens nuværende sekretariat, d.v.s. to personer fra Landsstyrets sekretariat, en ansat fra Økonomidirektoratet og en heldagsmedarbejder fra Kanukoka, fortsætter, og man giver formanden mulighed for mere aktiv indsats i sit videre arbejde.
Jeg regner med, at vi vil drøfte dette spørgsmål endeligt på landsstyremødet i morgen, nemlig at kommissionens formand i den resterende tid får vilkår som fuldtidsansat.
Og Atassut ordfører, hr. Otto Steenholdt, kom ind på, at Landsstyret har en dårlig timing i forbindelse med oprettelsen af et boligselskab.
Da det først er på torsdag, man behandler dette punkt her i salen, vil jeg sige, at man ikke handler overilet overfor kommunerne.
Jeg mener, at da kommunerne har ansvaret for tilsyn med og renovering af Hjemmestyrets udlejningsboliger på Landsstyrets vegne, må man sige, at der ikke er handlet overilet, og at man så vidt muligt med dannelsen af et boligselskab får bedre boliger både til gavn for brugerne og for husene.
Men til Atassuts ordfører, da må jeg sige, at de ting, der vedrører kommunerne i forbindelse med oprettelse af boligselskabet, det må henvises til forhandlinger mellem os og kommunerne.
Man kan også sige, at før sagen har været færdigbehandlet her i Landstinget, skal Landsstyret og Kommunernes Landsforening have indgået en aftale på det område.
Med hensyn til, at man så vidt muligt får bygderådene mere ind i reformarbejdet, da regner jeg med, at kommissionen tager det med i sit videre arbejde omkring bygderådenes kompetence. Kommunalpolitikere, som er medlemmer i Kommunalreformkommissionen arbejder også på vegne af bygderne, og en repræsentant fra Bygdeudvalget er tilforodnet ved kommissionens møder.
Med hensyn til udtalelserne omkring timelærere, så skal jeg lige komme med den tilføjelse, at det, at det skulle være timelærerne, som er problemet på skoleområdet, det er et altfor stærkt udsagn: timelærere har en meget stor betydning for skoleområdet, og der er mange timelærere, som er meget dygtige.
Vi må nok lade være med at generalisere derhen, at en uddannet lærer er en sikring for, at der gives en sikker undervisning, men vi må også have forståelse for, at timelærere kan sammenlignes med uddannede lærere.
Med disse bemærkninger skal jeg afslutningsvis bemærke, at vi ønsker Kommunalreformkommissionen held og lykke i det videre arbejde, og at den til efterårssamlingen 1994, skal kunne færdiggøre arbejdet på det primære område.
Jeg tænker ikke mindst her på, at det er meget vigtigt i et sådant arbejde, at det udføres uden, at der sker afbrydelser, fordi der er temmelig mange nye kommunalbestyrelsesmedlemmer i år efter valget således, at nye meninger kan komme med i forbindelse med Kommunalreformkommissionen.
Vi skal også have valgt nye landstingsmedlemmer i 1995, og efter valget vil de nye landstingsmedlemmer nok komme med nogle nye krav, og vi skal have valg til kommunalbestyrelserne i 1997. Så man bør sikre, at kommissionen kan arbejde uafbrudt. Vi må ønske, at kommissionen held og lykke i sit videre arbejde, og at den fuldfører sit arbejde i.h.t. tids- og handlingsplanen i 1994.
Mødeleder:
Således er behandlingen af dagsordenspunkt 12 færdig.
Punktet sluttet.